Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 71:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import af varer fra israelske bosættelser.

Af Trine Pertou Mach (EL) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Trine Pertou Mach, ønsker at give en begrundelse for forslaget.

Tak for det. Det her beslutningsforslag er et, vi har diskuteret i forskellige variationer i Folketinget gennem årene, og når det er aktuelt at fremsætte det nu, er selvfølgelig set i lyset af den pågående krig, der foregår i Gaza, og perspektiverne for en fredelig løsning, som fortoner sig stadig længere bort i horisonten. Men de folkeretsstridige israelske bosættelser på Vestbredden er en af de største forhindringer for, at vi vil kunne se en realistisk vej frem mod retfærdig fred mellem israelere og palæstinensere og vi kan nære håb om en tostatsløsning, hvor de to folk kan leve side om side i hver deres suveræne stat.

Hamas' forfærdelige terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år og Israels massive angrebskrig mod Gaza, som foreløbig har kostet mere end 26.000 palæstinensere livet, hovedparten kvinder og børn, gør det særlig hastende, at vi genskaber bare et minimalt håb om fred og en tostatsløsning og dermed en retfærdig afslutning på konflikten.

Den israelske højreregering har aktivt støttet oprettelsen af nye bosættelser og opretholdt de eksisterende. Der er mere end 465.000 israelere i egentlige bosættelser – det, man kalder forposter på Vestbredden, et kæmpe kludetæppe – og det er jo det, der er endt med, at Amnesty har betegnet det system, der er, som et egentlig apartheidsystem. Det er det, vi kender tilbage fra Sydafrika, og som Danmark aktivt bekæmpede med sanktioner og lignende.

Import af varer produceret i bosættelser på Vestbredden er ikke ulovlig i Danmark. Vi mener, at det er på tide – om ikke andet også for at kunne sende et meget klart signal til den her regering, som sidder i Israel, og som ikke arbejder og ikke er interesseret i at arbejde på en tostatsløsning – at vi er klar til også at tage sanktioner i brug, og det her kunne være et første redskab. Der er mærkningsordninger i EU og en frivillig dansk mærkningsordning, men ikke et egentlig forbud, og vi mener, det er på tide at tage det redskab i brug.

Jeg ser rigtig meget frem til en god debat. Tak.

Tak for det. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er udenrigsministeren. Velkommen.

Tak for det. Må jeg ikke starte med at understrege, at regeringen naturligvis, havde jeg nær sagt, deler forslagsstillernes bekymring i forhold til de israelske bosættelser, som jo har taget til i omfang, og som siden Osloaftalerne i 1990'erne jo er mangedoblet på Vestbredden. Det er vores holdning, ligesom det også er EU's holdning, at de bosættelser er ulovlige efter folkeretten, og at de er med til at underminere mulighederne for en tostatsløsning. Derfor er vi er, og mange andre med os, meget tydelige i vores opfordring til, at Israel indstiller sin bosættelsespolitik.

Det er derfor også EU's politik at skelne tydeligt mellem de besatte områder på den ene side og Israel på den anden side, når der indgås konkrete aftaler, også i forlængelse af den associeringsaftale, som EU har med Israel. Det sker så rent praktisk gennem de såkaldte territorialklausuler, som skal indgå i EU's aftaler med Israel, hvor formålet er at sikre, at det står helt klart, at den indgåede aftale mellem Israel og EU ikke gælder i de besatte områder. Det er en skelnen, som eksempelvis betyder, at varer med oprindelse i bosættelserne ikke er omfattet af de regler om toldfrihed, som ellers gør sig gældende i EU's handel med Israel.

Så kan jeg også oplyse, at Kommissionen helt tilbage i 2015 udsendte en såkaldt fortolkende meddelelse om oprindelsesangivelse for varer fra de besatte områder, som indskærpede, at varer fra bosættelser ikke må mærkes med Israel som oprindelsesland, men derimod klart skal deklareres som lavet i en israelsk besættelse. Det gælder f.eks., for så vidt angår kosmetik og en lang række fødevarer.

Derudover har skiftende danske regeringer siden 2014 på baggrund af en række vedtagelser her i salen frarådet engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelserne. Regeringen støtter selvklart de folketingsvedtagelser, der har opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, og som bl.a. har til formål at sikre, at bosættelserne ikke gennem aftaler mellem Israel og EU eller i kraft af danske offentlige eller private engagementer får legitimeret deres eksistens eller får forbedrede økonomiske muligheder.

Så er der det her forslag om helt at forbyde import af varer fra bosættelserne. Om det må jeg sige, at det henhører under EU's handelspolitik, hvor EU har enekompetence. Det betyder, at Danmark ikke kan indføre et nationalt importforbud af bosættervarer, selv hvis vi måtte ønske det, da det vil det være i strid med EU-retten. Det er mig bekendt heller ikke sådan, at der er nogle EU-lande, som i forbindelse med drøftelserne om den aktuelle konflikt har efterspurgt et EU-importforbud, ligesom jeg ikke er bekendt med, at Europa-Kommissionen skulle arbejde på et sådan forslag. Det skal måske også ses i sammenhæng med, at det er andre dele af den meget bekymrende udvikling på Vestbredden, som har været i fokus, og som er i fokus i EU-kredsen. Det har det været den seneste tid, og det er det nu. Det gælder jo ikke mindst stigningen i vold mod palæstinensere begået af ekstremistiske bosættere, som vi har været vidne til. Det har vi fordømt fra dansk side, og på nuværende tidspunkt er EU i en situation, hvor vi ser på mulige sanktioner mod disse ekstreme bosættere i stil med de seneste initiativer, som er taget fra amerikansk side. Den konkrete udmøntning er ikke på plads endnu, men jeg kan her tilkendegive, at regeringen selvfølgelig er åben for EU-sanktioner mod ekstremistiske bosættere.

Det er vores vurdering – her taler jeg så om regeringen – at det vigtigste lige nu og her er at skabe opbakning til EU's tiltag mod de ekstreme bosættere og generelt samle EU i en klar position i forhold til tostatsløsningen. Det er noget, jeg forudser vi får rum til og mulighed for at tale nærmere om, når vi kommer til en forespørgselsdebat senere her aften. Så frem for at gå enegang i EU i spørgsmålet om forbud mod import af varer fra bosættelserne, forfølger vi det spor, men vi bakker naturligvis op om den skelnen, som EU allerede foretager mellem Israel og de besatte palæstinensiske områder.

Afslutningsvis vil jeg dog også gerne fremhæve, hvad jeg indledte med at sige, at vi er dybt bekymrede over omfanget af og den gradvise fortsatte udvidelse af de israelske bosættelser. Det er et emne, som vi kontinuerligt tager op, både sammen med EU og i FN samt i vores bilaterale dialog med Israel.

Vi er jo et land, der har tætte bånd til Israel. Vi er også et land, som har stærke følelser i forhold til det forfærdelige terrorangreb, Israel blev udsat for den 7. oktober. Men det er også klart, at der er forskelle i vores syn på flere ting, både i forhold til den igangværende konflikt, hvor vi fra dansk og EU's side ubetinget støtter en langsigtet tostatsløsning, og i forhold til de bagvedliggende årsager, hvor bosættelserne jo desværre ikke, kan man sige, gør tingene bedre, men tværtimod fremstår som en væsentlig hindring i sig selv.

Derfor er jeg heller ikke enig med forslagsstillerne i, at det skulle udgøre en implicit anerkendelse af bosættelserne, at Danmark ikke forbyder import af varer fra bosættelserne. EU og Danmark har taget flere skridt, både juridiske og politiske, som meget klart viser, at vi ikke anerkender de besatte palæstinensiske områder som en del af Israels territorium, og at vi tager klart afstand fra de israelske bosættelser, som er ulovlige, og som er helt ødelæggende for en fredelig løsning på konflikten.

Et forbud mod import af varer fra bosættelserne hører som nævnt under EU's handelspolitik, hvor EU har enekompetence, og da regeringen derudover ikke har intentioner om at gå enegang i EU, kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Trine Pertou Mach.

Tak, og tak til ministeren for talen. Det er rigtig godt, at regeringen er meget klar i sit blik på bosættelserne. Det har jo også været en ret bred fælles politisk position i det danske Folketing gennem årene.

Det er korrekt, at handelspolitik er EU's enekompetence, men når vi synes, det er vigtigt alligevel at tage fat nu, er det jo, fordi Danmark også er forpligtet internationalt til ikke at understøtte eller assistere, som det hedder, de ulovlige israelske bosættelser. Det at styrke bosættelsernes økonomi er jo at understøtte deres eksistens, at assistere dem. Der blev lavet en juridisk udredning for lidt over 10 år siden – det er også noget af det, der står i bemærkningerne til beslutningsforslaget – som siger, at det kan man faktisk godt i de enkelte EU-lande, altså lave et nationalt forbud mod import af bosættervarer, uden at det er i strid med EU-retten. Så ville ministeren være indstillet på at forsøge at arbejde sig hen i retning af det her? Eller er det, fordi det simpelt hen er hele det her med at lave et importforbud, der er kernen?

Ministeren.

Jeg har godt noteret mig det, der står i bemærkningerne. Jeg må sige, at vi ikke deler den juridiske analyse. Handelspolitikken er EU's enekompetence. Det fortolkes indsnævrende, så vi deler ikke den juridiske analyse, men dertil er det jo så også en politisk vurdering, hvordan man ligesom prioriterer sin indsats.

Jeg tror, jeg har sagt det her fra Folketingets talerstol før og siger det i hvert fald så ellers gerne igen, at for os er det vigtigt, at vi også opnår en maksimal EU-enighed i alle de spørgsmål, der relaterer sig til den igangværende situation. Det er den måde, vi kan komme til at fylde noget på. EU under et er Israels største eksportmarked overhovedet. EU er en væsentlig aktør, og vi laver den her meget præcise skelnen mellem Israel og ikke Israel med de her territorialklausuler. Jeg tror, at det kloge i en EU-sammenhæng er at forfølge det spor omkring sanktioner mod bosætterne.

Spørgeren.

Tak. Det er positivt, at regeringen faktisk er villig til at kigge på den måde at lave sanktioner på. Men når vi stadig væk synes, at det her er et vigtigt forslag, handler det jo om, at vi ikke mener, at EU skal forhindre Danmark i at opfylde internationale forpligtelser og overholde international lov, og at handelspolitik ikke skal kunne stå over menneskerettigheder. Spørgsmålet her er jo, om ikke det ville være på sin plads at igangsætte et sanktionsspor over for Israel, så man er konsistent og konsekvent i brugen af sanktioner over for stater, der overtræder folkeretten, sådan som man gør med Iran, og sådan som vi har gjort massivt i forhold til Rusland.

Ministeren.

De forpligtelser, som påhviler Danmark, påhviler jo også de andre EU-lande og dermed også som et kollektiv EU. Det er ikke vores læsning, at vi ville kunne gå enegang. Det er heller ikke vores læsning, at det på nogen måder er i strid med folkeretten for så vidt at have samhandel.

Men det, vi har gjort politisk med de associeringsaftaler, vi har lavet, er at understrege EU's politik, i forhold til hvad der er Israel, og hvad der ikke er Israel. Og så gentager jeg igen – og vi ser så åbenlyst ikke ens på sagen – at det, der er væsentligt for os i regeringen, er at søge en EU-enighed, og der, hvor der er et spor frem, er i forhold til sanktioner på bosætterne.

Tak. Så er det hr. Christian Friis Bach.

Tak til udenrigsministeren for, synes jeg, et fint indlæg, og tak for engagementet i at se, om man kan gøre mere i forhold til bosættelserne og især i forhold til de ekstreme bosættere, som jo netop har gennemført angreb på palæstinensere. Det er jo et vanskeligt juridisk territorium.

En af de ting, der har været drøftet, er jo at gribe mere konkret ind over for de finansielle institutioner, som faktisk finansierer de fleste af bosættelserne. Bl.a. Akademikerpension og andre har faktisk taget tiltag mod de banker, som finansierer bosættelserne. Er det noget, man kunne se på fra regeringen, altså om vi kunne tage nogle tiltag til måske, ja, at sanktionere eller boykotte nogle af de finansielle institutioner, som står for at finansiere de fleste af bosættelserne?

Ministeren.

Jeg kan sige, at den her meget klare sondring mellem Israel og bosætterområder på den anden side jo er en, der har gennemslag i alt, hvad vi gør. Den har også gennemslag i forhold til vores straight council. Den har også gennemslag i forhold til vores innovationscenter, så det er vi meget, meget opmærksomme på.

Så kunne jeg godt have lyst til at sige – også i forlængelse af en debat, vi havde tidligere i dag, og en, vi får senere i dag – at jeg tror, man skal prioritere sin energi på at prøve at udfinde nogle områder, hvor der kan iværksættes nogle virkemidler, som har effekt, og som også kan samle opbakning, frem for at lede efter elementer, som ikke kommer til at samle. Jeg er ikke bekendt med et eneste EU-land, der har en konkret, aktuel overvejelse om at lave importforbud. Jeg har ikke nogen viden om, at man i Europa-Kommissionen skulle gøre sig den overvejelse. Så det er et blindt spor, og jeg tror, man skal forfølge nogle af de andre spor, som jeg har været inde på.

Spørgeren.

Ja, og det var netop et andet spor, jeg forfulgte. Jeg forfulgte det finansielle spor, de finansielle institutioner, som finansierer de ulovlige bosættelser – altså kan man gøre noget der? Det var det, jeg spurgte ind til. Og så har det jo selvfølgelig betydning, hvad Danmark siger i EU. Så meget tillid har jeg trods alt til udenrigsministeren, at hans stemme vægter; så det betyder også noget, hvad Danmark rejser af spørgsmål på det her i EU.

Men det rent konkrete spørgsmål var udelukkende i forhold til de finansielle strømme, der går til den ulovlige bosætterbevægelse.

Ministeren.

Jamen tak for tilliden. Jeg tror bestemt også, er det trods alt spiller en rolle, hvad vi siger, også i en EU-sammenhæng, og det er måske også derfor, at vi er sådan ret tænksomme, i forhold til hvad det er, vi siger noget om, og prøver at sige noget der, hvor det også kan bidrage til at flytte noget. Og det her handelsspor tror jeg er blindt.

Så er der aktuelle overvejelser omkring, kan man sige, sanktioner målrettet mod bosættere, og de kan jo have en flerstrenget karakter, som for så vidt også kan berøre de her finansielle spørgsmål. Det er noget, der diskuteres, og som er på tegnebrættet, og som ikke er afklaret, og som regeringen er åben over for.

Så siger vi tak til udenrigsministeren. Der er ikke flere spørgsmål, og så går vi til ordførerrækken, og den første er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Som det er fremgået mange andre gange i debatter, og mens Socialdemokratiet har haft ansvar i sager, som har med det emne at gøre, som vi diskuterer i aften, er vi meget kritiske over for de fortsatte ulovlige israelske bosættelser. De strider imod folkeretten, og de bidrager til at eskalere konflikten mellem Israel og det palæstinensiske folk. De står i vejen for den tostatsløsning, som skal sikre en varig fred mellem de to folk. Det har vi fra dansk side løbende gjort meget klart i vores dialog med Israel. Desværre er to stater og det at have en tostatsløsning så heller ikke ønsket, lyder det fra både den nuværende regering i Israel og fra de palæstinensiske grupper, der ikke vil anerkende Israel som stat.

Selv om Danmark støtter Israels ret til selvforsvar, indebærer det ikke en støtte til hvert eneste politisk standpunkt eller beslutning, der træffes, og bosættelsespolitikken puster til den højspændte konflikt. Det samme gælder den stigende vold mod palæstinensiske civile på Vestbredden begået af ekstremistiske bosættere, som EU i lighed med USA ønsker at sanktionere. Og det ønske er, som det fremgik af udenrigsministerens tale for et øjeblik siden, også en bestræbelse, Danmark bakker op om. Hverken Danmark eller EU anerkender bosættelserne som en del af Israels territorium. Vi skelner klart og tydeligt mellem bosættelserne og Israel, hvilket bl.a. kommer til udtryk i den omtalte territorialklausul. Den sikrer f.eks., at bosættelserne ikke omfattes af aftaler mellem Israel og EU, f.eks. handelsaftaler indgået mellem Israel og EU, som jo er det, der er mest relevant for den debat, vi har nu. Varer med oprindelse i bosættelserne er dermed ikke omfattet af de regler om toldfrihed, som ellers gør sig gældende i EU's handel med Israel. Det betyder også, at varer fra bosættelser ikke må mærkes som havende oprindelse i Israel. Det skal fremgå, at varen har ophav i en bosættelse, for at forbrugerne har transparens på det her punkt.

Jeg er jo ikke minister selv, men repræsenterer et regeringsparti, og regeringen fraråder engagementer og aktiviteter, der styrker bosættelserne, og gør det også konkret i den rådgivning, der er til virksomheder, der er aktive i Israel. Det innovationscenter, Danmark har i Israel, fraråder på lignende vis det at have aktiviteter og engagementer, der på nogen måde kan styrke bosættelser og understøtte økonomisk aktivitet der.

Men en decideret lov, der forbyder import af varer fra israelske bosættelser, kan Danmark ikke gå enegang med i EU. Handelspolitikken er EU-enekompetence, som udenrigsministeren allerede har slået fast. Et forbud mod import af bosættelsesvarer vil derfor alene kunne gennemføres retsligt og praktisk i fællesskab i EU-regi. Alternativet kan være traktatkrænkelsessager imod Danmark, og det har vi ikke nogen interesse i.

Som udenrigsministeren også har påpeget, opererer Danmark ikke med egne nationale sanktionsregimer. Vi gennemfører sanktioner i samarbejde med andre lande igennem FN og EU med større effekt og værdi. Og selvfølgelig er hele debatten om, hvad der sker i Mellemøsten, hvad der sker i Israel og Gaza, meget aktuel nu på en meget tragisk baggrund. Vi havde en debat tidligere i dag og kommer til at have en senere, og selve det her forslag er jo lidt en reprise og en genudsendelse af debatter, der har været om det samme tidligere, hvor det heller ikke har kunnet samle et flertal i Folketinget – meget få partier stemte for det i Folketinget, da det var til debat sidst – og det er jo af de samme grunde, som jeg har redegjort for her, og som udenrigsministeren også gjorde for et øjeblik siden. Heller ikke denne gang kan Socialdemokratiet altså på den baggrund, jeg har opridset her, støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Trine Pertou Mach.

Tak til ordføreren for talen. Det er jo korrekt, når ordføreren siger, at det her er lidt af en reprise, og det sagde jeg også selv i min introduktion. Det her er jo et forslag, der har været oppe flere gange i Folketingssalen, og det er jo faktisk, fordi bl.a. Enhedslisten synes, at det her kunne være et virkelig vigtigt greb, fordi, som ordføreren selv er inde på, regeringens politik også er, at bosættelserne er ulovlige, og at vi er forpligtet til ikke at understøtte bosættelserne.

At vi tager det op nu, skyldes jo, at konteksten er drastisk anderledes. Der har i 4 måneder været krig i Gaza efter et forfærdeligt terrorangreb, men Israels krigsførelse er på alle måder ude af proportioner. Og når vi har at gøre med stater, der bryder folkeretten, har vi i andre sammenhænge brugt sanktionsgrebet, og det her er jo et konkret eksempel på en måde, man kunne lave et sanktionsgreb på. Det er i virkeligheden det, der er grunden til, at vi genfremsætter det nu.

Jeg forstår, at der er mange udfordringer, men kunne Socialdemokraterne forestille sig nogen som helst måder at bruge sanktionsgrebet på?

Ordføreren.

Ja, de sanktioner mod ekstremistiske bosættere, der er på tale, støtter vi også, ligesom regeringen understøtter de bestræbelser i EU-regi. Men ellers er argumenterne de samme. Og bare for at det skal stå klart, så er det jo ikke i strid med folkeretten, at der er samhandel med Israel, og den vil fortsætte.

Jeg synes så, det er virkelig vigtigt, at man foretager den her skelnen mellem Israel og de besatte områder, at der er en vedvarende kritik af, at man tillader, at bosættelserne udvides, og af den vold, der sker der, og at man jo altså også bliver ved med at forfølge det, at det skal være tydeligt, at der er forskel på Israel og på produktion i bosættelserne, når der foregår samhandel.

Spørgeren.

Tak. Sagen er bare, at vi har brugt så utrolig mange ord og udtrykt så utrolig meget kritik af det ene, det andet og det tredje, men problemet er, at det ikke virker. Det virker ikke på Israel og slet ikke med den højreradikale regering, de har lige nu, med en regeringsleder, der jo – hvilket jeg er helt sikker på ordføreren også deler bekymringen over – faktisk udtrykker, at der ikke skal arbejdes på en tostatsløsning.

Spørgsmålet er så: Hvis man faktisk kerer sig om den tostatsløsning og palæstinensernes ret til frihed og selvstændighed, hvad er det så, man kan gøre, hvis ikke man er interesseret i at bruge sanktionsmetoden over for Israel? For gode ord, kritik og bekymring virker ikke.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at der er mange grunde til at være kritisk over for den regering, der er kommet til magten i Israel, og vi som parti har jo været meget kritiske over for Netanyahu og de udtalelser, der senest er kommet, om tostatsløsningen. Det er meget, meget lidt hjælpsomt. Det ændrer bare ikke på, at det greb, der bliver foreslået her, ikke er en mulig vej frem af de grunde, som der er blevet redegjort for både af udenrigsministeren og i min tale.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen yderligere bemærkninger, og så er det hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for ordet. Det er klart Venstres holdning, at de israelske bosættelser er ulovlige og helt forkerte, og der er ingen tvivl om, at en tostatsløsning må være vejen frem. Det er den eneste måde, at sikre varig fred i regionen på. Men for at man kan nå frem til en tostatsløsning kræver det gensidig respekt mellem israelerne og palæstinenserne og et fravær af terrororganisationer ved magten, og enhver kan jo sige sig selv, at gensidig respekt er der ikke meget af i øjeblikket. Der er fortsat terrororganisationer i Gaza, og Israels krig mod Hamas er et helt legitimt modsvar på det terrorangreb, der fandt sted den 7. oktober. Men det ændrer ikke på, at israelernes bosættelsespolitik ikke er vejen frem, og at det er en hindring på vejen mod en tostatsløsning. Derfor gentager jeg gerne opfordringen til, at Israel indstiller sin bosættelsespolitik.

Jeg forstår godt, hvor forslagsstillerne kommer fra. Det er noget, vi har diskuteret gentagne gange her i Folketingssalen igennem mange, mange år, men det konkrete forslag om et forbud mod import af varer fra israelske bosættelser er ikke en farbar vej. Som både udenrigsministeren, men også den socialdemokratiske ordfører, har redegjort for, er handelspolitik grundlæggende et EU-anliggende, og det ville være i strid med EU-retten, hvis Danmark selvstændigt forsøger at føre international handelspolitik. Selv hvis det måtte være muligt – jeg deler heller ikke den juridiske vurdering af, at det er muligt – så tror jeg, at det igen er et eksempel på, at det ikke tjener Danmark at gå enegang. Det er en alvorlig situation, og det er en meget, meget svær situation, og hvis vi ikke kan stå sammen fælles i EU om at bidrage til en løsning, men EU kommer med forskellige meldinger, og nationerne spiller på forskellige løsninger, så er udsigten til en varig løsning og varig fred noget, der ser meget vanskeligt ud.

At vi ikke skal understøtte den økonomiske udvikling i bosættelserne er der jo, som der også allerede er redegjort for i debatten, jo taget højde for, set i forhold til at der ikke er toldfrihed for varer, der er fra bosættelserne, og der er generelt en territorial beslutning og en territorial bestemmelse, når det eksempelvis gælder det danske innovationscenter i Tel Aviv, i forhold til at man ikke medvirker til aktiviteter i bosættelserne.

Så det afgørende for os set fra Venstres side er, at en fælles europæisk indsats er vejen frem for, at vi kan finde en tostatsløsning. En dansk enegang fremmer ikke en varig løsning. Der er desværre rigtig, rigtig meget at tage fat på, men dansk enegang vil ikke bidrage til en varig i fred, og derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre, og det er til fru Trine Pertou Mach.

Tak for det, og tak til ordføreren. I de seneste 4 måneder siden terrorangrebet i den sydlige del af Israel, som Hamas begik, er der udover krigen i Gaza sket det, at volden og sammenstødene på Vestbredden er steget markant. Det handler om overgreb fra bosættere og overgreb fra de israelske sikkerhedsstyrker på civile palæstinensere. Der er drab på unge mennesker. Så den krise, der er omkring bosættelserne, tager til i styrke, og den var slem nok i forvejen. Jeg får lyst til at spørge ordføreren, om det ikke er tid til at kigge i en anden værktøjskasse end den med de kritiske ord. For er det ikke netop lige nu tid til – og jeg anerkender fuldt ud problemerne og udfordringerne med, at ingen af de to sider i virkeligheden arbejder sig tættere på hinanden – at tage fat i en anden værktøjskasse, herunder det, der handler om økonomiske sanktioner over for staten Israel?

Ordføreren.

Jeg deler fuldt ud den analyse, at situationen de sidste 4 måneder kun er gået fra dårligt til langt værre. Både som følge af et voldsomt, voldsomt terrorangreb og en situation, hvor den humanitære situation er dybt, dybt alvorlig. Jeg har været med i så mange år og deltaget i så mange diskussioner, at var der en snuptagsløsning, tvivler jeg ikke på, at nogle af os havde taget den, og det gælder jo ikke bare herinde, men generelt. Der er så mange modstridende interesser, at det ikke er nogen let sag, men jeg understreger gerne, at vi er meget, meget bekymrede fra Venstres side over, at der sker en fortsat udvidelse af antallet af bosættelser. Det medvirker ikke til at løse konflikten.

Spørgeren.

Situationen er jo, udover bosættelserne, at vi har at gøre med en årtier lang besættelse, og på alle fronter bliver de her ting jo værre, og perspektiverne for en levedygtig selvstændig palæstinensisk stat bliver stadig mindre. Man skal virkelig grave dybt for at finde troen på, at det kan lade sig gøre. Alle siger, at bosættelserne er en hindring for fred. EU har en associeringsaftale med Israel, hvori der står, at Israel skal overholde menneskerettighederne. Det er en del af aftalen. Mener ordføreren, at handelspolitik står hævet over menneskerettighederne?

Ordføreren.

Jeg gentager gerne, at jeg synes, det er ganske fornuftigt, at den handelsaftale, som EU har indgået, gælder for Israel, og at den ikke gælder for varer fra bosættelserne. De kan ikke mærkes med, at de kommer fra Israel. Det giver forbrugerne mulighed for at træffe i et oplyst valg. Der er rigtig meget, der skal ske, og det betyder jo også, at Hamas og andre, der sympatiserer med Hamas, også anerkender staten Israels ret til at eksistere, for det er jo tilfældet i dag, at det vil de simpelt hen ikke. Og så længe det er udgangspunktet, er det meget, meget svært at se en løsning.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er det hr. Karsten Hønge fra SF. Velkommen.

Der er i den grad brug for, at der her og nu bliver indgået en våbenhvile. Men på bare lidt længere sigt, skal der være en holdbar fred, og det kræver jo etablering af en selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat. Både israelere og palæstinenser skal kunne leve i tryghed bag sikre grænser, og en tostatsløsning kræver jo indlysende nok, at der etableres en palæstinensisk stat med udgangspunkt i Gaza og Vestbredden. Det kræver jo, at Israel også anerkender, at Vestbredden faktisk er besat palæstinensisk område, men hver dag undergraver Israel dannelsen af en palæstinensisk stat gennem aggressiv bosætterpolitik på Vestbredden. Vi er faktisk med til at gøre det værre ved at acceptere import fra de bosættelser, som er bygget på besat område. Hver dag udvides eksisterende bosættelser, og der er konstant nye bosættelser under planlægning. Der er udbredt vold fra ekstremistiske bosættere over for den palæstinensiske befolkning. Israel bryder også her alle internationale regler. Et lille bidrag til faktisk at etablere en varig fred og herunder en levedygtig palæstinensisk stat ville være, at Danmark ikke importerer varer fra bosættelser på besat område. SF støtter beslutningsforslaget, men vi vil godt tilføje, at den vej, hvor det virkelig vil få en effekt, vil være at gøre det gennem EU. Men som det ligger nu og med den situation, vi står over for, støtter SF beslutningsforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det hr. Jeppe Søe fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Det her bliver om muligt den korteste tale, jeg har holdt fra den her talerstol, og det ligner mig ellers ikke som højskoledreng at fatte mig i korthed. Det er såmænd ikke, fordi der ikke er meget at sige, men det er mest, fordi jeg synes, at det, jeg har at sige, er sagt, og så er der jo ingen grund til at unødigt at holde på Tinget.

Jeg synes, at udenrigsministeren redegjorde vældig, vældig fint for både regeringens og dermed absolut også Moderaternes holdning – eller ikke »dermed«, for vi er ikke nødvendigvis altid enige som tre partier i en regering, selv om vi laver kompromiser på daglig basis. Men det er selvfølgelig også Moderaternes holdning, at bosættelserne erulovlige – de er ulovlige – og at de skal fordømmes, hvilket vi også gør. Jeg synes faktisk, at udenrigsministeren har redegjort så fint for de udfordringer, der er, også i forhold til det her lovforslag, så jeg vil fatte mig i korthed og slutte her, hvor jeg lige præcis er nået til, og sige tak for ordet. Moderaterne støtter ikke forslaget, men bakker op om de fordømmelser, der lå i den allerførste tale, vi hørte.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Så går vi til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg skal også prøve at fatte mig i korthed ligesom den forrige taler. Det her er jo den første af to anledninger her i aften til at diskutere konflikten mellem Israel og Hamas. Vi er enige med forslagsstillerne i, at bosættelserne er kontraproduktive, når det gælder om at reducere spændingerne i området, og dermed stiller de sig jo også i vejen for en tostatsløsning. Det tror jeg faktisk at alle ordførere har sagt før mig, og regeringen har også sagt det. Men som det allerede er blevet sagt, er det jo en EU-kompetence at fastlægge reglerne for import ind i EU, og det vil også sige at begrænse importen i form af sanktioner, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Nu, jeg har ordet, og inden jeg siger tak for det, vil jeg også sige, at jeg måske nok synes, at det er lidt svært at se, at det her enkelte forslag er en del af en større samlet plan, og derfor kommer det også i mine øjne lidt til at fremstå som symbolpolitik. Tak for ordet.

Tak. Der er indtil videre et enkelt ønske om en bemærkning fra fru Trine Pertou Mach. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren. Hvis det kunne interessere ordføreren, skal vi gerne komme med en stor, omfattende plan for, hvilke forskellige typer økonomiske sanktioner man kunne tage i brug. Så kan vi have den dialog, men det er ikke lige nu, vi skal det.

Jeg vil bare sige, at nu er ordføreren jo spidskandidat til europaparlamentsvalget, og spørgsmålet er selvfølgelig – også ud fra de udfordringer, som jeg anerkender der er med, at handelspolitikken ligger i EU – om det her er noget, som ordføreren vil tage med til sit arbejde, for så vidt ordføreren skulle blive valgt, og arbejde for, at EU rent faktisk indfører et regulært forbud mod import af bosættervarer.

Ordføreren.

Jeg har forstået, at det er meget svært at få fingre i et ordførerskab i EU, hvor man får mulighed for at beskæftige sig med den slags ting, men hvis jeg skulle være så heldig, er det selvfølgelig også noget, jeg gerne vil arbejde med.

Spørgeren.

Tak. Jamen held og lykke med det projekt med jagten på ordførerskaber, for så vidt ordføreren skulle blive valgt. Men selv om man ikke får det konkrete ordførerskab, kan man jo bruge sin politiske røst og talerstolen til at agitere for det – lave lobbyarbejde, skabe alliancer – i Europa-Parlamentet det er jo noget, ordføreren godt kan lide, ved jeg, så er det noget, man så vil gøre fra ordførerens side, hvis man skulle blive valgt og ikke får ordførerskabet?

Ordføreren.

Ja, det betragter jeg da som en helt selvfølgelig ting; EU's forhold til verden uden for EU er jo også enormt vigtigt og selvfølgelig også noget, som jeg gerne vil tage op med dem, der vil tage det op med mig.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er det fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Enhedslisten har fremsat forslaget, der pålægger regeringen at indføre et forbud mod import af varer fra de ulovlige israelske bosættelser. Forslaget er fremsat på et tidspunkt, hvor der er krig mellem Israel og Hamas, fordi Hamas den 7. oktober 2023 angreb Israel og myrdede løs og tog gidsler. Krigen er dybt ulykkelig, ikke mindst for det palæstinensiske folk, der lider under, at terrororganisationen Hamas har sat sig fuldstændig på Gazastriben. Vi må håbe, at de sidste gidsler snart løslades, og at Hamas bliver nedkæmpet, så freden kan indfinde sig. Når freden kommer, må forhandlingerne om en tostatsløsning genoptages. En tostatsløsning må også finde svar på, hvad man skal gøre med de ulovlige bosættelser.

I 2005 fjernede Israel alle bosættelser fra Gaza, så der i dag kun er bosættelser i Golanhøjderne og på Vestbredden. Så bosættelserne kan fjernes. En tostatsløsning forudsætter, at palæstinenserne lader sig repræsentere af andre end terrororganisationen Hamas. Israel er det demokratiske land, mens palæstinenserne er milevidt fra noget, der ligner demokrati.

Til indholdet af beslutningsforslaget om at forbyde import af varer fra de ulovlige bosættelser vil jeg henholde mig til det svar, som daværende udenrigsminister Anders Samuelsen kom med i 2018. Her havde Enhedslistens Søren Søndergaard spurgt til, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten og de frihandelsaftaler, Danmark er omfattet af, kan forbyde import af varer fra israelske bosættelser, som er ulovlige i forhold til folkeretten. Svaret var meget kort:

»Handelspolitikken er EU-enekompetence. Et forbud mod import af bosættelsesvarer vil derfor alene kunne gennemføres – i retlig og praktisk forstand – i fællesskab i EU-regi.«

Ergo kan det ikke lade sig gøre.

I bemærkningerne til forslaget skriver forslagsstillerne bl.a.:

»Så længe Danmark tillader import af bosættervarer, er det efter forslagsstillernes opfattelse at betragte som en implicit anerkendelse af og assistance til bosættelserne.«

Hvis man skal følge den argumentation, kan man jo også påstå, at Danmark gennem samhandlen med Rusland anerkender Ruslands besættelser af Donbassregionen og Krim, hvilket vi naturligvis ikke gør. Det fremgår af et notat fra Udenrigsministeriet den 10. januar 2024 om Danmarks samhandel med Rusland, at Danmark i 2022 har importeret varer og tjenesteydelser fra Rusland for et beløb på 9,4 mia. kr. Vareimporten fra Rusland udgjorde et beløb på 6,3 mia. kr., og den største vareimport var af jern og stål. Samhandelen er fortsat ind i 2023, selv om det er på et lavere niveau. Men bare fordi Danmark stadig væk har lidt samhandel med Rusland, ligger der ikke en accept af den krig, som Rusland fører mod det ukrainske folk – slet ikke.

Sagen er kort, at Danmark har samhandel med en lang række lande, også selv om det betyder, at vi handler med lande, hvor der foregår noget, vi ikke bryder os om. Det, som Enhedslisten ønsker, kan ikke lade sig gøre.

Danmarksdemokraterne afviser derfor forslaget, da svaret fra den tidligere udenrigsminister meget tydeligt fortæller, at EU har enekompetence på handelspolitikken. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Enhedslisten foreslår, at regeringen indfører forbud mod import af varer fra israelske bosættelser. Lad mig, for lige at få det klart, starte med at pointere, at vi selvfølgelig ikke ønsker bosættelser, og det tror jeg ikke der er nogen her i salen der gør.

Men ligesom andre ordførere mener jeg heller ikke, at samhandelen direkte kan sidestilles med en anerkendelse af bosættelserne, og spørgsmålet er, om manglende handel vil fremme situationen væsentligt. Den store opgave er naturligvis arbejdet om en tostatsløsning, om end det har lange udsigter, og endvidere det diplomatiske arbejde, som er vejen frem. Vi mener ikke, at det er boykottens vej, der vil være saliggørende.

Beslutningsforslaget angiver helt korrekt, at det er omdiskuteret, hvorvidt de enkelte EU-medlemslandes forbud er gyldige inden for EU-retten, og vi ved jo fra tidligere kommunikation, at et importforbud kun kan gennemføres i EU-regi. Så det er altså her, opgaven skal løses, hvis man ønsker at gøre det. Det falder i hvert fald uden for Folketingets kompetence.

Hvis vi som ene land indfører et forbud mod import af varer, kan det forstås som en sanktion rent diplomatisk, og vi vil som ene land kunne risikere at skubbe Israel væk frem for at bringe dem tættere på os og lytte mere til os. Og så mener vi også, at vi kommer til at svække EU, hvis vi gør det som ene land. Det siger sig selv, at EU vil stå væsentlig stærkere som aktør i forhold til Israel, hvis vi taler med én stemme. Så kan jeg forstå fra tidligere, at vi jo også tager diplomatisk afstand fra handel med bosættelser.

Alt i alt kan Konservative ikke støtte forslaget, og jeg skal også hilse mange gange fra hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. De ulovlige bosættelser er jo virkelig en alvorlig barriere for en tostatsløsning og for en varig løsning i spørgsmålet mellem Israel og palæstinenserne, og jeg har selv haft meget ubehagelige oplevelser i bosættelser. Jeg besøgte engang en bosætterfamilie – jeg har vist fortalt lidt om det før – og jeg syntes faktisk, vi havde en hyggelig snak. Der var te, og der var småkager, og vi sad og talte stille og roligt om det her, og jeg tænkte, at her er der en samtale, og at det måske godt kan føre til noget, og at vi måske godt kan blive enige om, at der kan være en fremtid for både palæstinensere og israelere. Da jeg så lige skulle til at gå, tog faren ligesom fat i armen på mig og sagde: Du skal ikke misforstå det her, vi tager det hele. Der tænkte jeg, at det her bliver svært, det er voldsomt, og hvis man besøger Hebron, kan man se, hvordan de israelske bosættere, der bor i lejligheder dernede, tager deres toiletspand og tømmer den ud i hovedet på de palæstinensere, som går forbi nede på gaden. Det er voldsomt, og det er blevet endnu voldsommere. Nu ser vi jo rigtig mange angreb af bosættere på palæstinensiske landsbyer og palæstinensere, og det er klart, at det her er en af de vigtigste ting, vi bør tage os af, hvis vi skal få en varig og bæredygtig tostatsløsning.

Derfor skal vi gøre noget over for de her varer. Den Europæiske Unions domstol har jo i 2019 helt principielt afgjort, at handelspolitikken skal være baseret på internationale lov, også når det er israelske bosættere, og derfor kan man mærke varerne. Man kan undgå at gøre dem til en del af præferenceaftalen og dermed pålægge dem told, og vi så gerne, at man gik videre, og vi så gerne, at EU indførte et egentligt importforbud mod varer fra bosætterne og fra de her ulovlige bosættelser. Men Danmark kan ikke gøre det alene, og vi er jo stærke tilhængere af EU, det må vi sige, og derfor kan vi jo ikke støtte forslaget, som det ligger. Vi støtter bestemt intentionen, men vi kommer til at stemme gult til forslaget, når vi skal stemme om det.

Men vi er glade for at høre udenrigsministeren sige, at man ser på meget målrettede tiltag, at man ser på sanktioner mod enkelte individer. Udenrigsministeren udtrykte også en positiv tilkendegivelse over for det forslag, jeg kom med, nemlig at man også går ind og kigger på finansieringsstrømmene til bosætterne. Det er ganske få banker, der står for den primære del af finansieringen, og det skal vi se på, og vi skal også se på, om der er danske finansielle institutioner, som på nogen måde har tilknytning til de finansielle strømme.

Så der er meget at gøre, og jeg noterede en tilkendegivelse fra udenrigsministeren om, at man vil gøre, hvad man kan, for at se, om man kan gøre mere, og det er jeg glad for at høre. Så tak for et godt forslag. Vi håber, der en dag kommer et importforbud mod varer fra bosættelserne, men jeg vil igen sige, at vi skal respektere de spilleregler, der er i EU, og at vi altså derfor ikke kan stemme for forslaget. Vi stemmer gult, men vi håber, at vi sammen kan arbejde på at gøre mere for at stoppe de ulovlige bosættelser og skabe en varig tostatsløsning.

Tak. Der er lige en enkelt bemærkning. Jeg skal lige bede ordføreren om at blive. Det er til fru Trine Pertou Mach.

Tak for det, og også tak for tilkendegivelsen af opbakning til intentionen i det her og det, der i virkeligheden er det overordnede mål, nemlig at det er noget, som alle EU-lande skulle gøre. Det er klart, at det er mere ideelt, for det er mere effektfuldt.

Når vi alligevel fremsætter forslaget, handler det om det, som jeg har sagt et par gange nu. Nu kan man sige, at tro og håb ikke flytter ret meget; kærlighed er måske det eneste, der kan bruges. Men i politik er der brug for handling. Vi har talt rigtig meget om at være kritiske over for og bekymrede over bosættelsespolitikken, men bosættelserne udvides; bosættelsespolitikken strammer stadig grebet i endnu højere grad omkring den palæstinensiske befolkning på Vestbredden. Så er det, at der muligvis kan være en juridisk åbning, noget, som ordføreren vil være med til at kigge på? Det er jo det, den her juridiske vurdering, der ligger, og som ligger i bemærkningerne, siger: at der faktisk er en mulighed for, at enkelte EU-lande kan gå vejen og initiere et nationalt forbud. Er det noget, som ordføreren vil være med til at kigge på? Eller vil man vente på, at det sker i EU, hvilket, som jeg kunne forstå på udenrigsministeren, aldrig kommer til at ske?

Ordføreren.

Altså, jeg noterede mig udenrigsministerens bemærkninger herom, nemlig at de har en anden juridisk vurdering. Nu har jeg beskæftiget mig temmelig meget med EU's handelspolitik historisk, og det er også min klare umiddelbare vurdering, at det vil være svært, al den stund at det er enekompetance. Nu er jeg også dyrevelfærdsordfører, og jeg har gjort en enkelt undtagelse fra mine regler om, at det altid skal være inden for EU, nemlig når det gælder de her hunde, der bliver fremavlet til et ekstremt udseende, så de ikke kan trække vejret og andet, og der har jeg bedt om, at man undersøgte, om man der kunne lave et forbud mod import fra tredjelande begrundet i dyrevelfærd.

Det er ikke for at nedgøre noget, men det er for at sige, at jeg gerne vil være med til at se på, om der kan være nogle tredjelandsmuligheder, så vi fra dansk side begrundet i international lovgivning kan gøre ekstra ting, når det gælder handel og investeringer – alt, hvad vi kan gøre – for at sende et klart signal til de her bosættere om, at vi ikke anerkender, at de er, hvor de er, og gør det, de gør.

Spørgeren.

Tak. Og tak for den tilkendegivelse. Det er klart, at vores hensigt jo var ligesom at slå fast, at et eventuelt hensyn til EU's handelspolitik ikke kunne stå over hensynet til menneskerettighederne. Men jeg hører egentlig også det, ordføreren siger, som en fremstrakt hånd til ikke at kigge videre på den her konkrete juridiske vurdering, som der er en henvisning til, men at kigge på, om man kan finde nogle andre veje – uden sammenligning – til at lave forbud over for tredjelandsimport. Og det håber jeg vi kan kigge på sammen efterfølgende. Tak.

Ordføreren.

Ja, og det gør vi gerne; vi vil gerne være med til at diskutere det her forslag. Vi vil også gerne se på de her finansielle strømme. Jeg har noteret mig, at AkademikerPension har identificeret 16 banker, som finansierer bosættelser, og de har sørget for, at AkademikerPension som pensionskasse ikke har nogen som helst form for tilknytning til eller investeringer i de banker. Og det håber jeg der er andre der vil gøre, de store finansielle institutioner i Danmark. Der har jo været beskyldninger fremme om, at forskellige også statslige kapitalfonde har haft forskellige investeringer, der er gået i den forkerte retning. Det skal vi holde øje med, og det skal vi forfølge, og det skal vi gøre noget ved.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak. Jeg vil gerne sige tak for en god debat, til trods for at det jo ikke flyttede nogen positioner et andet sted hen end der, hvor vi måske godt vidste at de var. Men jeg synes, det har været godt, at folk faktisk har taget forslaget alvorligt, også selv om vi egentlig konkluderer forskelligt. Vores udgangspunkt for det her forslag er, som jeg har sagt tidligere, det, som der også er, hvad kan man sige, bred politisk opbakning til i Danmark, nemlig at bosættelserne er ulovlige og er en hindring for fred.

I Enhedslisten synes vi, at vi har talt og talt rigtig meget om, hvor bekymrende det er, at fredsperspektivet i Mellemøsten ser stadig sværere ud, at den israelske regering vel de facto har vendt ryggen til tostatsvejen, og at der på den palæstinensiske side også er kæmpestore problemer, konkret i Gaza, og Hamas har heller ikke ligefrem kommunikeret, at de går tostatsvejen og anerkender staten Israel. Og på den måde er det meget, meget svært at finde nogen kroge nogen steder, som peger den rigtige retning.

Et af de steder, hvor man kunne gøre noget, er jo det her med at ramme økonomien. Det er et greb, som vi som land har taget, både i EU, men også i andre sammenhænge, når der har været stater, der har overtrådt folkeretten. Og den beredthed, som man i EU-kredsen har lagt for dagen i forhold til Rusland efter Ruslands invasion af Ukraine, har jo været ekstremt vigtig og ekstremt rigtig. Det, vi havde håbet på, var egentlig, at man kunne finde lidt af den gejst og vilje til at bruge sanktionsredskabet eller forbudsredskabet over for staten Israel.

Det er rigtigt, som fru Charlotte Munch siger, at lige nu bliver det fremsat i en kontekst, hvor der er en meget voldsom krig i Gaza, men det her forslag er jo ikke et, der er betinget af den nuværende krig. Det er jo noget, der handler om den langvarige konflikt med den israelske besættelse og de stadig udvidede bosættelser. Og den grundlæggende konflikt tror vi ikke på man kan løse uden at gøre noget alvorligt ved bosættelserne. Der hører jeg egentlig ikke nogen sige andet, og derfor ønskede vi at tage fat i det her med at kunne lave et egentlig importforbud for at bryde styrken i økonomien bosættelserne.

Så vil jeg gerne sige tak til Radikale Venstre for at anerkende intentionen, om end man ikke tror på, at vi kan gå solo fra dansk side. Også tak til SF for faktisk at bakke op om det her forslag; det er jeg rigtig glad for. Og så er jeg og vi i Enhedslisten enige i, at det er klart, at hvis det her virkelig skal batte, vil det være rigtig godt, at man kan få hele EU-kredsen med. Et af stederne at starte er jo at vælge at sige, at vi går foran, og det håber vi at alle partierne vil være med til – der er snart et europaparlamentsvalg, så alle får i hvert fald chancen for at sige det. Og vi havde håbet på, at der ville være opbakning til det her. Der er brug for handling og ikke flere bekymrede ord. Det har ikke bragt os tættere på en retfærdig fred for palæstinensere og for israelere, og vi havde håbet på, at det her forslag kunne være et skridt på vejen. Men i hvert fald tak for en god debat.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ingen bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.