Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 69:

Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde aktivt for at placere hele Hizbollah på EU’s terrorliste.

Af Helle Bonnesen (KF), Charlotte Munch (DD), Alex Ahrendtsen (DF) og Kim Edberg Andersen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2023).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne at give en begrundelse? Ja. Værsgo.

Tak. B 69 handler om, at Folketinget skal pålægge regeringen at arbejde aktivt for, at EU hurtigst muligt placerer hele Hizbollah på EU's terrorliste, og det er en delvis genfremsættelse af Konservatives tidligere beslutningsforslag, som ligger ca. 3 år tilbage. Dengang støttede flere partier forslaget, og den daværende udenrigsminister, Jeppe Kofod, udtalte, at man ikke ville være afvisende over for at anlægge en mere kritisk linje i forhold til EU-sporet, hvis omstændighederne skulle ændre sig. Man må sige, at omstændighederne har ændret sig.

Udviklingen det seneste stykke tid i Mellemøsten har ført til, at Hizbollah offentligt har ytret, at de gerne går Hamas' ærinde, efter at en højtstående leder af Hamas er blevet dræbt. Spændingerne mellem Hizbollah og Israel intensiveres, og Hizbollah har angrebet en israelsk base og advarer om gengældelsesangreb som f.eks. at kopiere angreb mod israelske byer og kibbutzer i syd.

Vi står altså over for andre kræfter end tidligere, og derfor håber vi på opbakning til det reviderede forslag. Jeg vil gerne på forhånd sige tak til medforslagsstillerne, og så glæder jeg mig til debatten. Tak.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udenrigsministeren.

Må jeg ikke starte med at slå fast og understrege så stærkt, som jeg overhovedet kan, at jeg naturligvis til fulde deler forslagsstillernes ønske om at stoppe Hizbollahs destruktive regionale adfærd. De vedvarende kamphandlinger mellem Hizbollah og Israels sikkerhedsstyrker på grænsen mellem Israel og Libanon er på alle måder stærkt bekymrende. Kampene har stået på siden den 7. oktober, kun med en kort midlertidig indstilling under den humanitære pause i slutningen af december. Der er tale om angreb med brug af kraftige våben og med civile tab til følge, og Hizbollah udfordrer stabiliteten i hele regionen, og det tager jeg selvfølgelig på det kraftigste afstand fra. Hizbollah er en af Irans mange allierede, som ud over Hamas bl.a. også tæller houthierne i Yemen såvel som militser i Irak og Syrien. Det er alt sammen dybt bekymrende.

Det er ikke kun bekymrende i relation til konflikten mellem Israel og Hamas, at vi oplever Hizbollahs destabiliserende adfærd. F.eks. er Hizbollahs narkotikanetværk, våbenleverancer og krige fortsat med til at understøtte Assadregimet i Syrien, både økonomisk og militært. På den måde bidrager Hizbollah – ligesom Rusland og ligesom Iran – til regimets brutale og ødelæggende fremfærd over for den syriske befolkning.

Som bekendt traf EU allerede tilbage i 2013 en beslutning om at terrordesignere Hizbollahs militære gren, ligesom Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, også blev underlagt EU-sanktioner. Når man fra EU's side valgte ikke at designere Hizbollah som en samlet blok, var det selvsagt ikke uden dilemmaer set i lyset af organisationens destabiliserende adfærd, og de dilemmaer, der var der, eksisterer fortsat i dag.

For det første er Hizbollah, uanset hvad vi måtte synes om dem, en væsentlig politisk aktør. Ved parlamentsvalget i Libanon i 2022 blev Hizbollah det største parti med omkring 18 pct. af stemmerne, og i realiteten kan ingen større politisk beslutning i Libanon tages uden om Hizbollah. Den nuværende politiske krise i Libanon kan heller ikke løses uden Hizbollah, som ligeledes må forventes at udgøre en del af det parlamentariske grundlag for en kommende regering. En certificering af hele Hizbollah vil derfor gør det vanskeligt for EU at føre dialog med vigtige dele af Libanons politiske system.

Jeg noterer mig forslagsstillernes vurdering af behovet for fornyet stillingtagen til spørgsmål set i lyset af den aktuelle politiske situation i regionen, og intuitivt forekommer det mig måske oplagt og lyder rigtigt. Men jeg vil dog alligevel for det andet fremhæve, at muligheden for kritisk dialog med Hizbollahs politiske gren jo på mange måder er afgørende i den nuværende regionale situation, ikke mindst i forhold til nødvendigheden af at deeskalere situationen ved grænsen mellem Israel og Libanon og undgå en udvikling med regional storkonflikt, og det er faktisk også en af grundene til, at flere EU-lande og senest EU's udenrigschef, Josep Borrell, har dialog med den politiske gren af Hizbollah om behovet for deeskalering. Han mødtes med dem for kort tid siden på en rejse til Libanon. En EU-designering af hele Hizbollah vil herudover alt andet lige også kunne opfattes som et optrappende tiltag.

For det tredje er Libanons politiske situation, for at sige det mildt, særdeles skrøbelig og er kun blevet markant forværret siden 2013-beslutningen. Dengang var vurderingen, at en samlet EU-designering kunne risikere at skubbe til Libanons skrøbelige politiske balance og dermed resultere i yderligere ustabilitet – noget, som ikke var i EU's interesse, og noget, som fortsat ikke er i EU's interesse.

Endelig må jeg minde om, at EU's beslutning tilbage i 2013 var resultatet af et politisk forhandlet kompromis. EU fastholdt muligheden for dialog med de politiske dele af organisationen, samtidig med at man sendte et klart signal om nultolerance over for Hizbollahs destruktive militære adfærd.

En EU-designering af Hizbollah som én samlet terrororganisation ligger af de tre grunde, jeg har været inde på, derfor heller ikke i kortene i dag. Her er det også værd at hæfte sig ved, at nye designeringer og ændringer af EU's gældende sanktionsregimer er noget, der kræver enstemmighed i EU. Når det er sagt, er det selvfølgelig også klart, at regeringen fortsat vil følge af Hizbollahs adfærd i regionen meget tæt, og vi vil i EU-kredsen afsøge mulighederne for at modgå denne destruktive regionale adfærd.

Jeg vil slutte af med at understrege, at Libanon i disse år oplever et finansielt og økonomisk kollaps, der ifølge Verdensbanken er i top tre over nationaløkonomiske kriser på globalt plan siden 1850. Det skyldes bl.a. flere års uansvarlig økonomisk politik, udbredt korruption, eftervirkninger af coronapandemien og eksplosionen i Beiruts havn i 2020. Derfor har Danmark og EU en afgørende interesse i, at Libanon ikke kollapser med potentielle flygtningestrømme, regional ustabilitet og øget radikalisering og ekstremisme til følge. Man må f.eks. ikke glemme, at Libanon er det land i verden, der huser absolut flest flygtninge målt pr. indbygger med cirka halvanden million syriske flygtninge.

Det vigtigste lige nu er derfor, at Danmark og EU presser på for, at Libanon bringes tilbage på fode, og at de libanesiske politikere tager ansvar for landets alvorlige situation. Og der er det regeringens vurdering, at et stabilt Libanon med velfungerende statslige institutioner vil udgøre den bedste modvægt til Hizbollahs indflydelse i landet. At de grunde, jeg her har opridset, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, men jeg ser frem til debatten.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Og tak til udenrigsministeren for talen. Danmark har jo som land ikke nogen egen terrorliste, og vores eneste vej til at kunne markere det ville være igennem EU. Udenrigsministeren næver, at han mener, at der vil være en skrøbelighed ved det. Men nu er det jo sådan, at der faktisk er andre medlemmer af EU, som har deres egne terrorlister, herunder Tyskland og Holland, som har taget skridtet og sagt, at det er en samlet organisation, man skal se på, både den militære og den politiske gren. Så er der ikke allerede blandt EU-lande taget nogle skridt i den her retning?

Ministeren.

Det er helt rigtigt, at der er lande, også i Europa, der har deres egne lister. Det har vi ingen tradition for i Danmark, og det vil jeg heller ikke synes at vi skal have. Hvis det overhovedet skal være effektfuldt, må det ske i et EU-samarbejde. Det jo rigtigt, at Tyskland har terrordesigneret hele Hizbollah, samtidig med at Tyskland i øvrigt støtter, at vi i Europa, for så vidt angår EU, altså opretholder den dualisme, vi har for nærværende. Og der skal jeg ikke kloge mig på, hvordan man skræver over det i en tysk sammenhæng.

Jeg synes, vi skal stå på mål for, at det, vi siger, er det, vi gør. Og hvis det var sådan, at Hizbollah kunne forsvinde, ved at vi traf en beslutning i den danske Folketingssal om, at det var en terrororganisation, så synes jeg da, at vi alle sammen skulle skynde os at trykke på den grønne knap. Men verden er desværre mere kompliceret end som så. Og hvis EU terrordesignerede hele Hizbollah, ville f.eks. EU's udenrigschef, Borrell, jo ikke kunne mødes med Hizbollahs politiske leder i Libanon, for hvem vil mødes med en terrorist? Og det ville være uhensigtsmæssigt i den aktuelle situation.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Der bliver tydeligvis skelnet mellem den politiske gren og den militære gren, men Hizbollah selv deler det jo ikke op i to grene; de betragter sig som én samlet organisation og siger selv, at de ikke ønsker at blive opdelt. Hvad er udenrigsministerens kommentar til det?

Ministeren.

Nu er det jo ikke mig, der kan stille spørgsmål, men ellers ville jeg spørge tilbage: Hvad ville vi opnå ved en beslutning i det danske Folketing om at terrordesignere hele Hizbollah i en situation, hvor den politiske del af Hizbollah, altså aktuelt ved det seneste valg i Libanon, er det største politiske parti, og hvor vi har et Libanon, som sådan set ved deres udenrigsminister – det er også min egen oplevelse efter at have talt med ham – sammen med en række andre udenrigsministre i området forsøger at spille en efter omstændighederne konstruktiv rolle i forhold til at løse den aktuelle forfærdelige humanitære situation i Gaza.

Det kan godt være, at det lyder godt og bombastisk, men det ville være en beslutning, som vanskeliggør mit arbejde, og lad det være, hvad det er, men altså også Europas arbejde for at række ud til de kræfter i regionen, som vi skal i dialog med, hvis vi skal have den her aktuelle krig dæmmet ind.

Tak til udenrigsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu går vi over til ordførerrækken. Og den første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også starte ud med at sige, at jeg er meget enig med forslagsstillerne i den meget kritiske holdning til Hizbollah, som også udenrigsministeren giver udtryk for på regeringens vegne i sin tale, og vil tage skarp afstand fra den destabiliserende rolle, organisationen spiller, og de angreb mod Israel, som finder sted, og hele den grundlæggende ambition i organisationen om at bekæmpe Israel. Alliancen med Iran og støtten til styret i Syrien tydeliggør jo også, hvem det er, vi har med at gøre her. Som sådan ønsker jeg Hizbollah hen, hvor peberet gror, men jeg ønsker ikke for Libanon eller libaneserne eller for os selv, at landet skal blive endnu mere ustabilt eller bryde egentligt sammen med de store konsekvenser, det vil have, og jeg ønsker ikke, at vi træffer beslutninger, der måske i vores egen politiske kontekst kan fornemmes handlekraftige, men som reelt modarbejder Danmarks og EU's strategiske mål i den her sammenhæng, og som altså vil begrænse vores muligheder for at påvirke udviklingen i Libanon.

Derfor er det her jo et dilemma. Jeg har hørt vurderingen af situationen fra Udenrigsministeriet, som ministeren også har givet udtryk for i sin tale her, og jeg har ikke forudsætninger for at sige, at den skulle være forkert. Det fremgår også af udenrigsministerens tale, at den holdning og vurdering af EU's strategiske interesse, at man fastholder 2013-beslutningen om at have Hizbollahs militære gren på terrorlisten, men altså ikke omfatter hele Hizbollah og den politiske gren af terrordesigneringen, også deles af flertallet af EU-landene.

Jeg synes også, den afsluttende tilkendegivelse, udenrigsministeren gav i sin tale her, var vigtig. Nogenlunde præcist citeret – håber jeg altså – blev der sagt, at regeringen fortsat vil følge Hizbollahs adfærd tæt og i EU-kredsen afsøge muligheder for at modgå Hizbollahs destruktive adfærd. På den måde kan jeg henholde mig til både den kritik, men også de øvrige overvejelser og vurderinger, der lå i udenrigsministerens tale, og sige, at Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti værsgo.

Nu har ordførerens partis tidligere udenrigsminister på partiets vegne udtalt, at man ikke ville være afvisende over for at lægge en mere kritisk linje, såfremt der skulle ske en udvikling, eller såfremt der skulle være omstændigheder, der ændrede sig. Det må man jo sige at der er. Så hvor galt skal det være? Hvornår skal vi træde til og sige stop for den her adfærd, som jo tydeligvis er stærkt, stærkt kriminel og bidrager til krig og usikkerhed?

Ordføreren.

Det kan man jo ikke sådan sætte en meget præcis markør på, men det er jo lige præcis de grunde, der er fremført her, og så det, der har ligget i tidligere debatter om emnet, der gør, at det er et dilemma. Men ligesom det tidligere har været vurderingen i sidste ende, at det ikke tjente vores interesser at tage det skridt, er det den samme vurdering, der er nu, og derfor ender konklusionen også det samme sted.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Der er jo ingen tvivl om, som også udenrigsministeren og hr. Jesper Petersen har været inde på, at der er meget, meget negativt at sige om den ekstremt destruktive adfærd, Iran og så deraf en af deres medhjælpere, nemlig Hizbollah, har i den her sammenhæng. Det er dybt kritisabelt, hvordan Iran åbenbart har et erklæret mål om at prøve at destabilisere så meget af regionen som overhovedet muligt og at sørge for at bekæmpe vestlige værdier og bekæmpe vestlige ønsker, og det ser vi jo desværre udfoldet også i de her dage.

Derfor er der heller ikke fra Venstres side nogen tvivl om, at Hizbollah også er medskyldig i den destabiliseringsinteresse, som der er. Hvis vi ser på, hvordan og hvorledes Hizbollah bruger deres politiske arm og deres retorik, er det ekstremt alarmerende og bekymrende. Og jeg er rigtig glad for, at udenrigsministeren klart sagde, at det er en adfærd, som vi skal følge op på i EU-regi, sådan at vi i hvert fald hele tiden kan følge det her til punkt og prikke og ikke mindst også lægge det nødvendige pres på samlingsregeringen i Libanon, og at de aktører, som alle sammen har en interesse i, at samlingsregeringen i Libanon skal være succesfuld, også kan være med til at få bremset, at de her destruktive kræfter får lov til at fortsætte i al evighed.

Så på den måde kan vi jo være meget, meget enige i meget af det, der står i beslutningsforslaget, og det, der blev sagt om beslutningsforslaget. Men samtidig må vi også bare erkende, at virkeligheden jo er, at hvis man skulle tage det tænkte eksempel, at vi nu vedtager beslutningsforslaget, som det er, så ville vi ikke kunne have nogen som helst reel kontakt med samlingsregeringen i Libanon, fordi samlingsregeringen bl.a. er sammensat af Hizbollah, og vi taler selvfølgelig ikke med terrorister på nogen som helst måde. Jeg tror ikke, der vil komme noget positivt ud af det, for hvis Libanons samlingsregering, som i sig selv er så skrøbelig, som den er, fuldstændig falder bort og mister vestlig støtte, som er livsnødvendig for dem, så vil der jo bare komme noget, der er endnu værre. Så vil der komme noget, der er meget værre. For så vil vi opleve, at det, som Iran jo allerede i dag reelt har kontrol med ud over Iran selv: Irak, dele af Yemen og så desværre også store dele af Libanon, bare vil få endnu mere medvind – få endnu mere medvind. Og det ønsker vi i hvert fald ikke fra Venstres side.

Så opsummeringen er, at vi er meget, meget enige i, at Hizbollah, også deres politiske grene, spiller en ekstremt destruktiv rolle. Vi mener også, det er vigtigt, at vi følger det ekstremt tæt, bl.a. i EU-regi. Men samtidig mener vi også, det er vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at holde den skrøbelige regering i Beirut så stabil som overhovedet muligt.

Tak til ordføreren. Der kom lige en kort bemærkning her på falderebet. Fru Helle Bonnesen, værsgo.

Tak. Ordføreren siger, at vi ikke taler med terrorister, men er det ikke det, vi gør, når nu vi taler med en del af en organisation, hvis anden del er på terrorlisten, og som ikke selv anerkender den opdeling? Er det ikke en fiktiv opdeling, vi kommer udefra og laver, og så putter vi os under den og siger, at vi ikke taler med terrorister, fordi vi kun taler med en af grenene?

Ordføreren.

Jeg forstår sagtens spørgsmålet. Jeg synes også, det er et helt legitimt og godt spørgsmål, for det er jo en balancegang, hvor jeg på den ene side klart mener, at vi på ingen måde skal have nogen som helst kontakt f.eks. med den såkaldte regering i Kabul i Afghanistan eller andre regimer, som vi mener er fuldstændig styret af terrorister. Men Libanon er bare historisk en så speciel konstruktion, at den er svær at se sort-hvidt på. For der er jo heldigvis kræfter i Libanons regering, som ønsker at have en meget, meget provestlig tilgang, og hvis vi ser det så sort-hvidt, som man nogle gange godt kunne få meget lyst til – tro det eller ej, den lyst har jeg også nogle gange – så mener jeg bare, at det vil være kontraproduktivt i forhold til det, som jeg tror hele Folketinget ønsker, nemlig at holde Libanon så stabilt som muligt og så forsøge at få balanceret det så meget som overhovedet muligt i forhold til Irans indflydelse.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Der tales om at se så sort-hvidt på det. Der er jo rigtig mange af vores allierede og store samarbejdspartner, der åbenbart ser sort-hvidt på det, altså USA, Storbritannien, Holland, Tyskland og de baltiske lande. Der er mange, som gør det, så hvad er forskellen?

Ordføreren.

Så vidt jeg ved, har alle vores allierede, deriblandt ikke mindst USA, stadig væk en meget, meget tæt dialog med alle dele af regeringen i Libanon, og derfor vil de nok håndtere det på en lidt anden måde, end vi f.eks. gør det på, forventer jeg. Men som jeg har nævnt, er jeg enig i, at det, Hizbollah gør, er ekstremt bekymrende, og det er også derfor, det er noget, vi skal følge op på. Så jeg forventer faktisk ikke, at debatten slutter med den her debat. Jeg forventer faktisk, at den fortsætter.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går nu videre i talerrækken til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Lad mig da starte med at slå fast, at SF ser Hizbollah som en dybt problematisk organisation, der med sin alt for store indflydelse i Libanon er med til at skabe forfærdelige og unødige spændinger i hele Mellemøsten. De utallige angreb på Israel komplicerer den helt nødvendige fredsproces – en proces, der lige nu ligger i ruiner. Deres medvirken til borgerkrigen i Syrien var med til at sikre det forbryderiske Assadregime kontrollen og dermed nægte syrerne retten til frihed og demokrati.

Men Hizbollah er en kompliceret størrelse. Den fungerer i praksis både som et politisk parti og som en paramilitær organisation. Selvfølgelig er det også vigtigt for SF, at man i 2013, i øvrigt da Villy Søvndal var udenrigsminister, aktivt søgte og lykkedes med at få sat den militære gren af Hizbollah på EU's terrorliste. Det er klart, at Hizbollah ikke bare kan deles op i en militær og en politisk gren, for det er selvfølgelig to alen ud af samme onde stykke, men sådan er det jo ofte med sådan nogle organisationer. Med den ene hånd sender de missiler ned over civile, mens de med den anden distribuerer fødevarer, medicin og andet til sin egen civilbefolkning, som også på den måde bliver holdt i et jerngreb.

Dagbladet Information afdækkede for nylig i en stor og yderst interessant artikel, at det samme er tilfældet med Hamas. Som en af eksperterne udtaler i artiklen:

»Så hvis man donerer til Hamas humanitære forgreninger, behøver Hamas ikke i samme omfang at bruge midler til det, fordi det så er dækket ind.«

Man kan sagtens argumentere for, at den politiske gren også bør tilføjes EU's terrorliste, og jeg vil godt indrømme, at det for SF har været et dilemma, og at vi godt kan være fristet til egentlig at støtte et beslutningsforslag som det her. Det er også et forslag, som vi har behandlet før her i salen, og med den ulykkelige situation i Mellemøsten i konstant klar erindring er det svært ikke at fordømme organisationer som Hizbollah. Det gør SF også, men der er også et dilemma, så længe Hizbollah spiller en central politisk rolle i det civile liv i Libanon.

Der er de sidste 20 år foregået mange forfærdelige ting i Mellemøsten, fordi vi fra Vestens side ikke har formået at gøre os begreb om de samfundsstrukturer, der ligger til grund for nogle af staternes eksistens. Den ulovlige og dybt tragiske krig i Irak er et foruroligende eksempel på det. Ved ikke at forstå de interne mekanismer i Mellemøsten kastede man regionen ud i et stort kaos og politisk tomrum. På sigt blev konsekvensen den islamiske stat og dens forbrydelser mod menneskeheden. Det er et billede på, at et politisk vakuum er totalitære systemers bedste forudsætning, og vi ser jo lige nu en ny tragedie udspille sig.

Hizbollah er en forfærdelig organisation, der kæmper for og tror på alt det modsatte af, hvad vi som demokrater står for. Når SF alligevel ikke kan støtte beslutningsforslaget, skyldes det hensynet til ikke at kaste store dele af det libanesiske samfund ud i en endnu mere usikker situation. Det vil jo reelt gøre det umuligt at have en dialog og også et samarbejde med Libanon, hvor Hizbollah er en vigtig politisk faktor.

Men lad mig så lige slå fast: Når der forhåbentlig snart er indgået en våbenhvile og fredsprocessen er tilbage på sporet, anser vi det for centralt, at organisationer som Hizbollah og Hamas fratages de skæbnesvangre roller, som de har holdt civilbefolkningerne i et jerngreb med. Det er en nødvendighed, og det er et pejlemærke for os, der ønsker et frit Libanon og en tostatsløsning med et demokratisk, sekulært Palæstina. Så regnestykket for os ender med, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget. Vi synes faktisk, at det adresserer de dilemmaer, som vi står over for, men at risikoen ved at rykke ved et i forvejen ekstremt usikkert styre i Libanon er for stor.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Jeppe Søe fra Moderaterne. Værsgo.

Tak, formand. Det meste er sagt, men som folkevalgt er det gået op for mig, hvor lidt der er nemt, hvor meget en handling, der måske kan synes åbenlys, kan forværre det, man ellers ønskede at bekæmpe, og jeg deler til fulde forslagsstillernes ønske om at stoppe Hizbollahs destruktive adfærd, stoppe deres væbnede angreb på både stillinger i Libanon og Syrien, men når man får indsigt i diplomatiet, får man jo også fornyet respekt for diplomatiets virkemidler, indsigt i globale politiske sammenhænge og en større generel forståelse for de følgeeffekter, man kan rammes af ved en beslutning. Og så er sagerne ikke altid så nemme, som de kan lyde, når man sidder derude og skriver kommentarer til aviser.

Noget er sågar så indviklet, at man må forlade sig på de folk, der arbejder i tjenesterne, og det gør jeg gerne og altid. Folk, der er absolut klogere end jeg og sikkert også mange af jer andre på de her meget indviklede sammenhænge, vurderer jo, at det ikke tjener globale interesser at terrordesignere Hizbollahs politiske gren. Vi skal bevare en kritisk dialog med den gren, lyder vurderingen.

Hizbollah er en vigtig parlamentarisk aktør i libanesisk politik. De har desværre en stor folkelig opbakning, og det gør dem til en vigtig spiller i regionen, hvad enten vi kan lide det eller ej, og vi har behov for at kunne kritisere dem i en fortsat dialog, hvor svær den så måtte være. En terrordesignering vil ikke modgå den destruktive adfærd, vi ser i regionen, måske endda eskalere den, skubbe til balancerne, give større ustabilitet. Vi har behov for det modsatte for at undgå flygtningestrømme og en øget radikalisering.

Som sagt ønsker regeringen selvfølgelig at stoppe Hizbollahs destruktive adfærd. Det er selvfølgeligt, men vi lytter til vurderingerne fra dem, der har bedre forstand på de regionale sammenhænge, og Moderaterne er imod forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Selv om forslaget er en genfremsættelse af B 276, der blev behandlet i april 2021, er forslaget mere aktuelt end nogen sinde – konflikten mellem Israel og Hamas taget i betragtning. Hizbollah har efterhånden 40 år på bagen og er opstået ud fra ønsket om at udslette staten Israel. Der er ingen tvivl om, at Hizbollah er styret af præstestyret i Iran. Der er i bemærkningerne til forslaget redegjort for, hvorfor og hvordan EU i 2013 optog en del af Hizbollah på EU's terrorliste, og der redegøres grundigt for, hvorfor det ikke giver mening at sondre mellem en politisk og en militær gren, når Hizbollah selv siger, at Hizbollah er én enhed. Europæiske lande i EU som Tyskland, Holland, Tjekkiet, Litauen og Estland har placeret hele Hizbollah på deres terrorliste.

Beslutningsforslaget går ud på, at regeringen skal arbejde for, at hele Hizbollah kommer på EU's terrorliste, og det er der god grund til, for Hizbollah er en aktiv medspiller i konflikten mellem Hamas og Israel. Weekendavisen beskrev før jul i artiklen »Den permanente krig«, hvordan Hamas og Hizbollah forsøger at skabe en permanent krigstilstand omkring Israel. Det gør de som led i et langtidsprojekt, der skal gøre livet i Israel ulideligt. Israel er omgivet af fjender, der ønsker at udslette landet. Hizbollah skyder næsten dagligt raketter ind over Israel fra Libanon. Det er ikke nok til, at Israel rykker ind i Libanon. Israel er jo af gode grunde også optaget af krigen mod Hamas i Gazastriben, men nok til, at det binder store israelske militærstyrker i grænseområdet mod Libanon. Og selvfølgelig giver de næsten daglige raketangreb mod Israel stor utryghed hos befolkningen i den nordlige del af Israel.

Det må stå klart for enhver, at det er helt uholdbart, at befolkningen i Israel skal finde sig i, at en terrororganisation som Hizbollah skyder med raketter dagligt. Hizbollah er en terrororganisation med opbakning i mange muslimske befolkningsgrupper og har desværre en stor støtte i Iran, der i det skjulte svinger taktstokken. Efter Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023 og med Hizbollahs daglige skyderier mod Israel står det klart, at Hizbollah er en farlig del af konflikten. Når USA, Canada, Storbritannien og en række EU-lande har hele Hizbollah på terrorlisten, må EU genoverveje sin beslutning om kun at have dele af Hizbollah på. Når Hizbollah kommer på terrorlisten, vil det blive muligt at ramme finansieringskilderne til Hizbollah. Man skal selvfølgelig ikke være naiv og tro, at så er problemet løst, men det vil gøre det vanskeligere for Hizbollah at indsamle penge, og det er et vigtigt skridt på vejen. Jeg håber, at regeringspartierne selv indser, at det er nødvendigt, at EU har hele Hizbollah på terrorlisten. Der kunne måske tilbage i 2013 være gode grunde til at opdele Hizbollah i forskellige grene, men i dag må det stå klart, at Hizbollah er én samlet organisation. Jeg håber derfor, at der vil være opbakning til beslutningsforslaget, også selv om jeg ikke synes, at det bærer den vej, og at det til sidst vil ende med, at hele Hizbollah kommer på EU's terrorliste.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her beslutningsforslag. Et tilsvarende beslutningsforslag blev jo fremsat i 2021, og da stemte Liberal Alliance imod, og grunden til, at vi dengang stemte imod, var, at vi forestillede os, sådan som vi også har hørt regeringen sige det, at der var en diplomatisk kanal til Hizbollah, som det var vigtigt at holde åben.

Men den her gang stemmer vi jo altså for beslutningsforslaget om at placere Hizbollah på EU's terrorliste, og det hænger sammen med, at vi ikke længere tror, at Hizbollah vil indgå i nogen form for forhandlinger i god tro eller med nogen form for oprigtige hensigter. Vi tror altså simpelt hen ikke, at Hizbollah vil overholde en aftale, og det er jo forudsætningen for, at man kan forhandle med nogen, ligesom vi heller ikke tror, at f.eks. Hamas vil overholde en aftale, eller at Rusland vil overholde en aftale, og man skal jo ikke forhandle med nogen, der ikke forhandler oprigtigt og i god tro. Hizbollah er i sin helhed et iransk kontrolleret foretagende. Den arbejder jo ikke alene på at udslette Israel, men den arbejder ligesom sin herre og mester også på at destabilisere hele regionen til fordel for iranske interesser.

Lad mig så også sige lidt mere om det her med, at man ikke skal afskære muligheden for en dialog med politiske aktører. Jeg synes faktisk, at regeringens holdning er ret ulogisk, og det kan godt være, at jeg nu er uretfærdig. Men jeg mindes simpelt hen ikke at have hørt nogen i regeringen kritisere, at Vladimir Putin vil blive arresteret i samme sekund, han viser sig i et land, der anerkender ICC. Putin bliver arresteret, hvis han kommer til et land, der anerkender Den Internationale Straffedomstol. Gad vide, om det vil være befordrende for en dialog med det politiske Rusland, at vi arresterer Vladimir Putin. Det tvivler jeg rigtig meget på, så hvis regeringen var en lille smule konsekvent, skulle den jo også sige, at den slet ikke kan gå ind for, at Putin bliver arresteret, fordi vi så ikke kan tale med russerne, når den tid kommer. Men det har jeg ikke hørt nogen i regeringen sige noget som helst om, medmindre jeg har hørt meget dårligt efter. Så hvorfor kan regeringen godt gå ind for, at Putin bliver arresteret, hvis han f.eks. viser sig i Danmark, men at vi stadig væk skal have en diplomatisk kanal til Hizbollah? Det synes jeg ikke giver nogen mening, og derfor kan Liberal Alliance støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil blot sige tak til ordføreren for støtten til forslaget. Det er rigtigt, at det, da vi fremsatte det for ca. 3 år siden, ikke var helt det samme forslag, og at vi har været inde at modificere det ud fra de erfaringer, vi fik dengang, og jeg vil bare sige tak for, at Liberal Alliance har kunnet se det i forhold til udviklingen i forslaget, men i også i forhold til den udvikling, der har været i sagen omkring Hizbollahs ageren i Mellemøsten.

Ordføreren.

Jeg kan jo bare konstatere, at alle mennesker har ret til at blive klogere. Men jeg har da siddet i Folketinget så længe, at jeg også ved, at det ikke er en ret, alle har lyst til at benytte sig af. Men det er en ret, som alle mennesker har.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil sådan set bare næsten ord til andet tilslutte mig udenrigsministerens forstandige indledning og svar til den konservative ordfører. Jeg synes, at det, som udenrigsministeren sagde, var rigtigt, og så kunne jeg egentlig stoppe der.

Men når jeg nu alligevel er kommet herop på talerstolen, vil jeg godt tilføje nogle ting, som jeg så ikke skal tage udenrigsministeren til indtægt for, men som bare fuldstændig er på egne vegne, og den første ting er, at for Enhedslisten skal enhver form for terrorisme bekæmpes. Den skal bekæmpes med at forsøge at forhindre den, det kan være ved at indefryse midler, der går til organisationer, der betjener sig af terror, og det skal være ved at efterforske, retsforfølge og dømme folk, der har begået terroristiske handlinger, og det er uden nogen former for diskrimination, men det er alle, der skal udsættes for den behandling, og det skal ske hårdt, og det skal ske effektivt. Det er ligesom vores udgangspunkt, og det gælder naturligvis også Hizbollah, og det gælder medlemmerne af Hizbollah, sådan er det, ligesom det også gælder alle mulige andre organisationer, som måtte slå ind på den bane, og der er ikke noget men.

Jeg synes altid, det er interessant at prøve at kigge på nogle årsager, og jeg synes, det er interessant at stille sig selv det spørgsmål, hvordan det er lykkedes Hizbollah at blive så stærke i Libanon. Hvordan pokker er det lykkedes dem? Er det bare, fordi folk er gale? Nu har jeg jo en alder, hvor jeg kan huske 1982, Sabra og Shatila, flygtningelejrene i Beirut, hvor israelsk militær lod kristne militser komme ind, som i 40 timer voldtog og massakrerede palæstinensiske kvinder, børn og ikkevåbenføre mænd. Antallet af dræbte er aldrig blevet fastslået, men det menes at ligge mellem 800 og 3.500 mennesker, og de israelske styrker befandt sig i hele tidsrummet, i samtlige 40 timer, maks. 200 meter derfra, hvor det skete. Det er klart, at den slags ting ligesom også den frygtelige massakre, der foregik i Israel den 7. oktober, sætter sig, og at de får folk til at reagere og også reagere på uhensigtsmæssige måder. Det er ikke noget, vi skal undskylde, og det er ikke noget, vi skal forsvare, men vi skal bare forstå det.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at Hizbollah ikke bare er en terrororganisation, der gennemfører terroristiske aktioner, men at Hizbollah også er noget andet. Det er derfor, de har den opbakning. De er bl.a. et værn for en del af den befolkning, der bor i Libanon, mod at blive udsat for den type af massakrer, desværre. Derfor tror jeg netop også bare, vi skal forstå begrænsningerne i at sætte organisationer på en terrorliste uden på nogen måde at gå på kompromis med, at enhver form for terroraktion, som planlægges, skal forhindres, og at enhver form for terroraktion, som gennemføres, skal retsforfølges og straffes.

Jeg vil også komme med en bemærkning om EU's terrorliste. For jeg synes, der er et problem med EU's terrorliste, og jeg synes ikke, det er et særlig effektivt redskab, når vi netop diskuterer konflikter, der skal finde en løsning, og hvor en forhandling er den eneste løsning. For som jeg også tror, ministeren sagde, så kræver det enstemmighed, at man kommer på terrorlisten, men så vidt jeg husker, kræver det også enstemmighed, at man kommer af den, og det vil sige, at der kan være ét land, der blokerer for det, når alle andre lande synes, at den organisation nu skal af den. Forestil jer, hvad det betyder, hvis man finder en forhandlingsløsning, en mulighed for at komme videre, og man så står i en situation, hvor ét land kan forhindre, at den løsning kan gennemføres. Det bliver vi da også nødt til at tage med ind i overvejelserne.

Så er der den sidste ting, som jeg vil rejse, og som undrer mig, og det er en bemærkning i forslaget. For der står der direkte:

»Storbritannien, Holland, USA og de 22 medlemmer af Den Arabiske Liga samt de fleste golfstater skelner ikke længere mellem Hizbollahs forskellige grene. Det betyder imidlertid ikke, at visse af disse lande ikke parallelt kan føre en pragmatisk dialog med Hizbollahs politiske ledere, når det gavner dem selv«.

Hvad er det, der står her? Står der, at vi med den ene hånd kan stemple en organisation som terroristisk, og at vi så med den anden hånd fører pragmatiske forhandlinger med dem, når det gavner os selv? Er det det, der står?

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak for beslutningsforslaget, som vi mener er vigtigt, fordi det er vigtigt hele tiden at se på og analysere og diskutere, om Hizbollah, og hele Hizbollah, skal på terrorlisten. For jeg er også enig med udenrigsministeren i, at Hizbollah udgør en destruktiv kraft i regionen. De destabiliserer og spreder had. Den militære del af Hizbollah udfører angreb mod Israel. Hadefuld tale fra Hizbollah skal imødegås. Ethvert angreb skal fordømmes. Den militære del af Hizbollah skal stemples som en terrororganisation. Det er der brug for, og det skal vi gøre.

Men selv om det kan lyde forkert, har Hizbollah i den nuværende konflikt, i hvert fald hvis man ser det i et historisk perspektiv, udvist et større mådehold, end mange havde forventet, helt som Israel har udvist mådehold i deres svar på de uacceptable angreb fra Hizbollah. For det er afgørende, at der ikke sker yderligere optrapning i regionen. Der er alt for mange israelere, der har mistet livet, og for mange, der har mistet familiemedlemmer, som følge af angreb fra Hizbollah. Og jeg har selv været i det sydlige Libanon og set de barske konsekvenser af krigen i 2006, herunder konsekvenser for civilbefolkningen af de 2-4 millioner klyngebomber, som israelerne smed over det sydlige Libanon. Vi skal for alt i verden undgå en yderligere optrapning.

Det kan være en grund til ikke også at optrappe ved nu at placere Hizbollah, og hele Hizbollah, på terrorlisten. Dertil kommer, som det har været anført, at den politiske del af Hizbollah er en vigtig politisk faktor, både i det libanesiske parlament og i regeringerne, og den sociale bevægelse, som Hizbollah også udgør, har stor opbakning i store dele af den i libanesiske befolkning. Så det er en vanskelig balancegang.

Men samlet set deler vi udenrigsministerens vurdering af, at placeringen af hele Hizbollah på EU's terrorliste kan skabe ustabilitet i Libanon og blokere for en meget vigtig og nødvendig dialog og måske, modsat hensigten, føre til yderligere konflikter og angreb i regionen, og derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg skal høre, om der er en ordfører fra Dansk Folkeparti til stede. Det er der ikke, og det er der heller ikke fra Alternativet. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for en god og meget, meget vigtig debat. Hizbollah er en frygtindgydende organisation, og i 1985 udgav de et manifest, hvor de erklærede, at de ville udslette Israel, bekrige vestlige magter, sværge evigt troskab til præstestyret i Iran. Og for 6 år siden fandt man så ud af, eller der blev det i hvert fald estimeret, at Hizbollah har et femcifret antal krigere, at de har et antal krigere, som er på minimum 10.000, og en stor, stor reserve. De har våben, de har kampvogne, de har droner, og som udenrigsministeren var inde på, er der også en stor, stor narkokriminalitet i organisationen.

Allerede i 2013 valgte EU at tilføje den libanesiske organisation til sin liste over terrororganisationer, men altså kun den militære gren. Som vi har været inde på, accepterer Hizbollah ikke selv, at der findes de to grene, nemlig den politiske og den militære. Siden hen har som sagt en lang række lande placeret hele Hizbollah på deres terrorliste. Vi har været inde på dem: Tyskland, Canada, USA, Storbritannien, de baltiske lande m.fl.

Hizbollah fungerer som Irans forlængede arm og sørger for Hizbollahs militære bidrag til de krige, som Iran vælger at engagere sig i. Man kan spørge, om der, hvis de kom på terrorlisten, så ville ske det, at organisationen som sådan ophørte og dialogen ophørte. Det, der først, måske, kunne være en målsætning for det, var, at vi kunne undgå, at Hizbollah kunne gemme sig bag tilsyneladende uskyldige organisationer, der reelt fungerer som pengemaskiner for organisationen i Europa.

Jeg er naturligvis ærgerlig over, at sagen her mangler det sidste skub til at gå hele vejen – det virker det i hvert fald til. Det er et dilemma. Men hvis den situation, vi har nu, ikke berettiger til, at vi tager det skridt videre, som mange andre af vores partnere har gjort, ved jeg ikke, hvor meget der skal til. Det er en alvorlig sag, og jeg er glad for, at vi følger den tæt, og at vi fortsat kommer til at følge den. Jeg vil gerne her til sidst sige tak til medforslagsstillerne i Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, og så ved jeg altså ikke, om jeg skal sige Nye Borgerlige eller hr. Kim Edberg Andersen og fru Pernille Vermund. I hvert fald tak til dem.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak for indlægget. Jeg prøvede i mit indlæg at stille et spørgsmål: Er det forslagsstillernes opfattelse, at vi med den ene hånd skal placere Hizbollah på EU's terrorliste – en terrorliste, som er indrettet på en sådan måde, at de vil være på den terrorliste, indtil samtlige EU-lande vil have dem af listen? Altså, hvis bare der er ét land, der blokerer, kan de blive på den terrorliste. Det gør vi med den ene hånd. Med den anden hånd vil man sidde og føre konstruktive forhandlinger med Hizbollahs ledelse, når det er til ens egen fordel. Er det forslagsstillernes opfattelse?

Ordføreren.

Der er ligesom flere niveauer i det. For det første har vi ikke andre udveje end at gå til EU i vores tilfælde, sådan som vores udenrigspolitik er skruet sammen i øjeblikket. Så det er vores måde at gå til den sag på. Der mener jeg ikke, at vi som land kan sidde det, der sker, overhørigt og så sige: Det vælger vi ikke at gøre. Ja, vi lever med en regel, som gør, der skal være vetoret i forbindelse med den liste, men jeg synes, det kunne være fint, at vi som minimum fortalte åbent, hvor vi står henne i den sag. Det er den ene side af sagen.

Den anden side af sagen er, at vi selvfølgelig ønsker en løsning på den konflikt, der er. Men samtidig sker der jo en stor, stor finansiel transaktion gennem det her organisationsliv, som jo gerne må eksistere, og som er med til at finansiere de ting, vi prøver at arbejde imod. Det er det, vi ønsker lagt ned.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere korte bemærkninger og flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.