Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 6:

Forslag til folketingsbeslutning om at skærpe dyrevelfærdslovens straffebestemmelser.

Af Kim Edberg Andersen (NB) og Pernille Vermund (NB).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det, formand. Mennesker, der kender mig, ved, at det her er en af de tre veje, som jeg har haft ind i politik, og noget, som jeg har bekymret mig om i en masse år. Jeg har haft dyr i mit liv, helt siden jeg var lille, og jeg har både lært, at nogle dyr skal spises, og at nogle dyr skal kæles, men at der skal passes på alle dyr.

Når man ser en sag som den, som vi uheldigvis nu har set nede på et stutteri ved Skals, og man begynder at undersøge sagen, så bliver man som folketingspolitiker nødt til at erkende, at vi tilsyneladende har et regelsæt og et lovgrundlag, som ikke er effektivt i forhold til at stoppe visse former for mishandling af dyr. I den aktuelle sag er der jo et stutteri, som i årevis har fået ret store bøder, men som driver en forretning. Der bliver man jo så nødt til at sige, at der, hvis bøderne er så små, at det at drive forretningen stadig væk giver et overskud, ingen grund er til at ændre det, som man får en bøde for. Så laver man en cost-benefit-analyse på det, og der er man så kommet frem til, at det skal vurderes.

Derfor håber jeg på velvilje fra ordførerne til at bede regeringen om at se tingene igennem og finde frem til en måde, sådan at vi slipper for de her sager. For der er jo ikke kun sagen dernede, men jeg har jo set de her sager i masser af år og har også set myndighederne til baggrund fortælle mig, at de står handlingslammede i forhold til at gøre noget ved det. Det er ikke en ligetil sag, og derfor ved jeg også, at regeringen skal bruge noget tid på det, men mit store ønske er dybest set, at vi i dag tager det første lille skridt til at sikre, at vi kommer til at behandle vores dyr ordentligt. Hvis man vælger at have et dyr, har man et ansvar for at behandle det ordentligt, og der vil jeg faktisk, også som medlem af Nye Borgerlige, gå så vidt som at sige, at man, hvis man ikke forstår det ansvar, skal miste retten til at have de dyr. Tak for ordet.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer og landbrug og fiskeri.

Tak for det, formand, og tak til hr. Kim Edberg Andersen og de folketingsmedlemmer, der har fremsat beslutningsforslaget her i dag, som jeg synes rejser et meget, meget vigtigt emne, nemlig hvordan vi sikrer dyrs velfærd i Danmark på baggrund af effektiv lovgivning og også den indsats, der selvfølgelig følger med i forhold til sanktioner. I beslutningsforslaget ønskes det, at regeringen igangsætter et gennemsyn af dyrevelfærdslovens regler om frakendelse af retten til at holde dyr, og at de partier, der så i så fald stemmer for, så også skal indkaldes til forhandlinger om den nærmere udformning af den undersøgelse. Derudover pålægges regeringen med forslaget så at fremsætte et lovforslag, der kan skærpe reglerne på baggrund af resultaterne af undersøgelsen inden udgangen af 2024.

Først vil jeg gerne sætte en tyk streg under, at regeringen og jeg har et meget stort fokus på dyrevelfærd. Dyr, som også hr. Kim Edberg Andersen rigtigt siger, skal leve et ordentligt liv i Danmark, og det har også været en af mine prioriteter, og det er fortsat en af mine prioriteter som minister på området. Jeg har også tidligere tilkendegivet, at jeg gerne vil igangsætte et gennemsyn af reglerne og praksis på området vedrørende sanktionering. Gennemsynet bør inkludere både en undersøgelse af strafniveau og en undersøgelse af brugen af og mulighederne for frakendelse af retten til at holde dyr i særlige tilfælde. I den forbindelse giver det også mening at se på kontrollen af dyrevelfærdsområdet, og hvordan samarbejdet i øvrigt fungerer mellem de ansvarlige myndigheder. I den her sammenhæng er det så Fødevarestyrelsen og politiet, som også har særlige enheder, der tager sig af dyrevelfærdssager. Så jeg er enig med forslagsstillerne i, at det kan være nyttigt med et gennemsyn af reglerne på det her område. Det vil jeg meget gerne være med til.

Vi har så fra regeringens side et forbehold, og det er også derfor, vi måske ikke overraskende ikke støtter det i den her omgang. Det skyldes, at vi også gerne vil se den undersøgelse og resultaterne, før vi i givet fald tager stilling til, hvad der så skal ske i forhold til lovændringen og dermed også de sanktioneringer, der skal til. Det synes jeg er den rigtige rækkefølge at tage det i. Herudover vil jeg også gerne nævne, at regeringen aktuelt er i gang med at se på mulige tiltag for at give et løft generelt til dyrevelfærden i Danmark, og det gælder både i forhold til produktionsdyr og familiedyr. Jeg forventer også inden længe at kunne invitere Folketingets partier til forhandlinger om tiltag på netop det område. Det er da også min forventning, at vi selvfølgelig kommer til at drøfte dyrevelfærd bredt set og også at drøfte, hvorvidt der skal igangsættes en undersøgelse af reglerne om praksis på området med partier, som synes, at det er sådan noget, der er vigtigt for dem. Det er det i hvert fald for mig.

Så jeg vil understrege, at vi er enige i den del af beslutningsforslaget, som vedrører et gennemsyn af reglerne for praksis på området. For det er afgørende, at kontrollen og sanktionerne på dyrevelfærdsområdet fungerer efter hensigten. Men som sagt afviser vi forslaget som helhed, som det ligger her, da vi gerne vil se resultaterne, inden vi tager politisk stilling til, hvordan lovændringerne i givet fald så skal foretages. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Den første er fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Altså, jeg må bare sige til ministeren, at jeg sad og overvejede, om jeg skulle trykke mig ind, for jeg tænkte, at det går bare derudaf, og at ministeren selvfølgelig siger ja til det her forslag. Men det gjorde ministeren så ikke. Og så tænkte jeg, at jeg bliver nødt til at tage ordet. For der sker jo ikke noget, minister, på det her område, og det her er en embedsmandstale, som ministeren holder: Hold dem ud i strakt arm, Jacob Jensen, vi skal nok svare udenom, som vi har gjort, jeg ved ikke hvor længe.

Det her bliver ikke til noget, medmindre der er nogen, der tager action. Og der er slet ingen tvivl om, at det er et godt forslag, som Nye Borgerlige er kommet med, og jeg kan på forhånd sige, at Dansk Folkeparti støtter det helhjertet, men jeg synes simpelt hen ikke, at man kan tillade sig længere at lade de her ting passere, for man gør ikke noget. Man vil se det ene, det andet og det tredje, og så skal man i øvrigt lige have EU med osv. Det her, vi gør, er ringe over for dyrene. Jeg bliver nødt til at indskærpe over for ministeren, at der skal ske noget nu – nu! – for det her kan vi bare ikke acceptere.

Ministeren.

Hvis det var rigtigt, at der ikke skete noget, var jeg sådan set fuldstændig enig med fru Pia Kjærsgaard, men som jeg har sagt, har vi, næsten fra da jeg startede i den her rolle, anmodet om forslag fra partierne, fra organisationer, som har med de her ting og gøre, Dyrenes Beskyttelse, erhvervet og andre, og der er kommet en stribe gode forslag, som vi har regnet på og kigget på i ministeriet. Det er også derfor, jeg siger, at det er vi nu ved at lægge sidste hånd på, og det her element, som Nye Borgerlige foreslår, vil være en del af det, som jeg ser det. Det kræver selvfølgelig, at der vil være politisk opbakning, men det er min klare fornemmelse, at der vil være det, til at igangsætte den undersøgelse, som der skal til for at kunne se på, hvad det er for nogle regler, der gælder, hvad det er for nogle sanktionsmuligheder, der er i dag, og hvad der så er politisk appetit på sådan en undersøgelse skal kaste af sig af konkret handling. Det er den rækkefølge, jeg ser det, og det er også derfor, jeg siger, at den del af forslaget, som der lægges op til her, hvad angår at lave den undersøgelse, kan jeg støtte, men jeg vil bare gerne se resultaterne, før vi træffer en politisk beslutning om, hvad der i givet fald skal ske, ifald strafsanktionerne skal skærpes.

Fru Pia Kjærsgaard.

Regeringen har lige haft 1-årsjubilæum, og der er intet sket. Hvorfor kan man ikke bare igangsætte det? Nu ved jeg godt, at det er et princip, og det har jeg altid beklaget, altid, at en regering aldrig vil støtte et beslutningsforslag fra oppositionen, og det synes jeg er noget pjat, men sådan er det desværre. Det er en anden sag, men det synes jeg vi bør lave om på. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke bare kan sige »nu«. Vi behøver ikke vente på alt muligt. Vi har ventet et år, og ministeren ved det udmærket. Der er anmodet om forslag, ja, og man sidder i ministeriet med ti embedsmænd omkring ministeren, men der sker ikke rigtig noget. Jeg må sige, at der skal handling til, det skal der bare nu. Jeg håber, at de øvrige ordførere vil lægge et gevaldigt pres på ministeren.

Ministeren.

Jo, man må gerne lægge alt det pres og stille alle de spørgsmål, man vil, og det glæder jeg mig meget til, for det er lige præcis derfor, jeg har lavet det her stykke arbejde stort set fra starten af. Nu er det ikke helt et år siden, men næsten dog et år siden, jeg blev minister, og det gør også, at vi står nu ved målstregen, som jeg oplever det, og kan sige, at det her er noget, jeg gerne vil arbejde for. Men jeg synes, rækkefølgen må være, som også forslaget lægger op til i første del, at kigge på, hvad det er for nogle sanktionsmuligheder, der er i dag. For det er jo ikke sådan, at der ikke er den sanktionsmulighed, som der bliver ønsket, nemlig at man kan fratage folk retten til at holde dyr. Det kan man, men det er under hvilke omstændigheder, og hvad der skal til, og det vil jeg gerne undersøge, inden vi tager politisk stilling til, hvad der så i givet fald skal ske af lovændringer.

Hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg må bare sige, at jeg fortsætter i samme spor som fru Pia Kjærsgaard. Ministeren tilkendegiver, at regeringen er indstillet på at igangsætte det her gennemsyn, og det er også rigtig fint; det er jo sådan set også det, beslutningsforslaget handler om. Der refereres også til kommende snarlige forhandlinger omkring dyrevelfærd, men regeringen, den magiske regering hen over midten, som jo endda har et flertal, kunne sagtens have sat det her gennemsyn i gang for lang tid siden – det kunne ministeren have gjort – sådan at vi, når vi skal have de her forhandlinger lige om lidt, rent faktisk kunne tage en politisk beslutning der, fordi gennemsynet allerede var gennemført; fordi ministeren kunne lægge papirer frem på bordet foran aftalekredsen og så sige: Jamen vi har lavet det her gennemsyn, og vi kan se, at der skal de her ændringer til, for at situationer som den, vi har set i Skals, og som beslutningsforslaget bygger på, ikke kommer til at ske igen. Hvornår sker der noget?

Ministeren.

Jamen der sker det, at jeg kommer til at indkalde til forhandlinger, lige så snart vi er parate til det, og det er vi meget snart. Det er, fordi det her kræver en seriøsitet, og det kræver også en bredde. Det element, der bliver spurgt til her, er ikke det eneste, jeg har ambitioner om der skal ske på dyrevelfærdsområdet, men det er også et vigtigt område, absolut. Det er også derfor, jeg tilkendegiver, at som jeg ser det, er det her noget af det, vi kommer til at drøfte, hvis der er politisk appetit på det, og det lytter jeg mig til at der er.

Jeg synes bare, det er rimeligt, at man ser på: Hvad er det så for nogle regler, der gælder, hvad er det for nogle rammer, som domstolene tager stilling til inden for i dag, hvad er det for nogle afgørelser, vi har set, og er der så politisk opbakning til at ændre på de regler, der skal tages stilling til af domstolene? Det er den rækkefølge, vi skal gøre det i. Og det kommer til at ske så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre, med min velvillighed.

Hr. Carsten Bach.

Jeg synes, at magien er gået lidt af den her flertalsregering hen over midten, i hvert fald på dyrevelfærdsområdet – det må vi konstatere.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der ikke bare kunne blive sat et ugenummer på for, hvornår det så er, vi skal i gang. Hvornår er det, der kommer til at ske noget? Hvornår bliver vi som ordførere inviteret på en kop kaffe ovre ved ministeren for at tale om det her? Og hvad er det for nogle initiativer, ministeren går og pusler med? Altså, hvad er det, regeringen vil på dyrevelfærdsområdet? Jeg ved det i hvert fald ikke. Det kan godt være, det er, fordi jeg ikke har hørt ordentligt efter – det skal jeg ikke kunne sige. Men hvad er det, ministeren går og pusler med? Hvad er det, vi ikke er helt klar til endnu?

Ministeren.

Jeg skal ikke kunne sige, om hr. Carsten Bach ikke har hørt ordentligt efter, men hr. Carsten Bach har i hvert fald været inviteret indtil flere gange omkring de her spørgsmål, herunder også som en anledning til selv at komme med forslag, og hvor vi så har gennemgået de forslag, der har ligget på bordet. Og det er jo de forslag, vi så har arbejdet seriøst med og sagt: Hvad er det så for nogle muligheder, der er? Der er så også nogle af dem, der kan have nogle økonomiske konsekvenser; det skal man også veje ind i forhold til det her. Men det er selvfølgelig også et spørgsmål om, at vi ser det her i sammenhæng. Og det er min ambition, at vi kommer til at indkalde til forhandlinger, og at vi forhåbentlig også kan lave en aftale om det her inden jul.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. At beslutningsforslaget ville blive skudt ned vidste jeg godt, og lige om lidt er der så en minister eller en eller anden fra regeringen, der så skriver sit navn på nøjagtig det samme forslag, forhåbentlig, og så er alt godt. Det lever jeg fint med.

Men et af spørgsmålene her er jo dybest set, hvorfor det kun er fysiske personer. Jeg havde nok forventet, at regeringen, uanset hvor mange andre ambitioner man har på området, i hvert fald ville erkende, at det at gemme sig bag et cvr-nummer ikke er nok, og det er et problem. Ifølge loven lige nu kan vi ifølge § 60 kun fjerne rettigheden fra mennesker, som er fysiske personer, altså ikke virksomheder. Det er jo et kæmpe problem, og det behøver vi ikke vente længe på at løse. Jeg kommer til at være velvillig over for alle de andre gode intentioner, ministeren så har, men kan vi i hvert fald ikke som udgangspunkt i dag give hinanden hånd på, at man ikke bare skal kunne gemme sig bag et cvr-nummer, hvis man som menneske mishandler dyr?

Ministeren.

Jeg forstår godt den problemstilling, der bliver spurgt ind til, altså hvorfor det kun retter sig mod fysiske personer. Men det er simpelt hen, fordi det er det, der er relevant, altså at det er enkeltpersoner, der kan få frakendt retten til at holde dyr. Hvis det f.eks. var et selskab, der fik frakendt retten til at drive virksomhed med dyr, så ville den enkeltperson, som så er ansvarlig for at have behandlet dyrene uforsvarligt, netop kunne gemme sig og fortsætte med at holde dyr, eksempelvis ved bare at starte en ny virksomhed. Det ville ikke være særlig effektivt, så det er den ansvarlige person, man skal gå efter, som jeg ser det, også i forhold til at få den ønskede effekt ud af det, som jeg hører vi deler.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Men det ene udelukker jo ikke det andet. For det, vi ser nu, er, at hvis du er en fysisk person, bliver det lukket ned ret hurtigt, og så bliver man taget på ens cpr-nummer. Men hvis der i en virksomhed, der gemmer sig bag et cvr-nummer, er et menneske med et cpr-nummer, så tager vi bare begge to på en gang, og så er den jo klaret. Problemstillingen nu er, at vi ikke har muligheden for at gå efter cpr-nummeret, og når vi ikke har muligheden, ser vi de sager. Nu ved jeg godt, at det er sagen i Skals, der bliver taget op, men vi har set de her sager i årtier – det ved ministeren godt – og i hvert fald lige så længe, som jeg har været til. Så jeg bliver noget stram i masken, når jeg hører, at vi skal sætte os ned og snakke om det – og finde en god løsning i morgen.

Ministeren.

Jeg vil gerne have en løsning, som virker, og det er altså ikke mig, der står i vejen for at tale om § 60. Jeg siger bare, at det, jeg gerne vil, er, at vi går efter og også får sanktioneret dem, som rent faktisk har mishandlet dyrene, og at de ikke kan snige sig udenom ved at sige, at nå ja, det var mit selskab, og nu åbner jeg så et andet selskab. Det synes jeg ikke tjener noget formål. Men jeg er absolut åben over for at diskutere det, hvis hr. Kim Edberg Andersen synes, det ville være relevant. Jeg vil bare gerne indrette lovgivningen på en måde, så den lever op til det formål, der er, nemlig at dem, der mishandler dyr, også bliver sanktioneret.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Ministeren påpeger, at han har været minister i et år nu, og at det her er vigtigt. Hvorfor er man så ikke begyndt med det analysearbejde? Altså, det er et helt år. Jeg forstår godt, at man gerne vil have analysearbejdet færdigt, inden man træffer beslutninger, men hvorfor er man så ikke gået i gang med at lave analysearbejdet med det samme, da man trådte til? Hvorfor skal det først begynde nu?

Det næste spørgsmål, jeg har, er: Hvis man tager den lille paragraf i forslaget ud, der handler om, at man skal pålægge regeringen at skærpe dyrevelfærdsloven – det vil sige, at forslaget så reelt set bare handler om, at man skal påbegynde den her analyse – vil regeringen så stemme for?

Ministeren.

Jeg har siddet og arbejdet med det her, stort set fra da jeg startede, og jeg har også sagt, at det her er en prioritet for mig. Men det gælder for en lang række områder, som vi kommer til at have et udspil omkring, og som er bredt funderet, både i forhold til produktionsdyr, husdyr og kæledyr, om man vil.

Derfor er det vigtigt, at vi får set de her ting i en sammenhæng, og det her vil være et af de elementer, jeg synes er rigtige, men jeg synes også, det er vigtigt, at vi netop får undersøgt og vurderet, hvad det så er for nogle domfældelser, der er fundet sted, hvad er det for nogle situationer, det er sket i, og hvad skal der til, for at man kan bruge de regler, som der gælder i dag. For som jeg sagde, er det jo ikke sådan, at man ikke kan frakende folk retten til at holde dyr. Det skal man også kunne. Spørgsmålet er bare: Hvad skal der til for at nå derhen? Det er det, jeg gerne vil have undersøgt, og det bliver en del af det, som vi kommer til at drøfte i det udspil, som jeg kommer med. Så det skal være mit svar.

Spørgeren.

Jeg kan forstå på ministeren, at dyrevelfærd er så vigtigt, at ministeren har sat sig ned og tænkt i et år, og nu har man besluttet at lave en analyse, som så på et tidspunkt skal komme – så vigtig er dyrevelfærden.

Jeg fik så ikke svar på den anden del af mit spørgsmål, og det var: Hvis man undlod det element i forslaget, som handler om, at regeringen bliver pålagt at gøre noget bestemt, inden analysen ligger der, sådan at forslaget alene handler om, at den her analyse nu skal påbegyndes, ville regeringen så støtte beslutningsforslaget?

Ministeren.

Det, som jeg har sagt, er, at jeg synes, at den del af forslaget, som ligger som den første del, altså at man vil undersøge de her ting, er en god idé. Om forslagsstillerne ønsker at ændre forslaget, synes jeg forslagsstillerne skal argumentere for selv. Jeg forholder mig til det forslag, der ligger på bordet nu, og det glæder jeg mig i øvrigt også til at der kommer til at være en forhandling om i udvalget efterfølgende. Hvordan det så lander, skal jeg ikke kunne sige. Det, jeg siger, er, at jeg synes, det er en god idé at få undersøgt de her ting. Det kommer til at være noget af det, som jeg også lægger på bordet, og hvad den undersøgelse så kaster af sig, og hvad der er politisk appetit på i forhold til i givet fald at ændre reglerne, er selvfølgelig et politisk spørgsmål, der skal afklares, efter vi kender resultaterne af den undersøgelse.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, at politikere skal løse problemer, der opstår, og ministre har et særligt ansvar for at løse problemer. Så længe den her sag har kørt oppe i Skals med det hestestutteri og den dyremishandling, der er foregået dér, må man jo hen over sommeren godt kunne have forberedt et eller andet, som kunne være løsningen. Jeg synes simpelt hen, at det er for tyndt, at en regering ikke bare kan sige, at ja, her er et problem, og det skal vi løse hurtigst muligt. Vi har altså at gøre med en sag her, hvor det at få en bøde på et par hundredetusinde åbenbart ikke er noget, der er nok, og så er det jo, at man bør gå videre og komme frem til, at der er nogle mennesker, som ikke bør have med dyr at gøre, uanset hvilke selskaber de har. Kan ministeren ikke se, at man på et afgrænset felt her kan fokusere og løse et problem og få forhindret, at der fortsat foregår dyremishandling? Hvorfor skal det hele gøres til, at man skal have analyser af alle hjørner af dyrevelfærdsloven? Vi må da bare kunne tage det her og få det løst. Kan ministeren ikke se det?

Ministeren.

Jo, det kan jeg godt, men jeg kommer ikke til at forholde mig til en konkret verserende sag. Jeg har noteret mig den sag, den er forfærdelig, den har været beskrevet i medierne, og jeg har også, når den sag er færdigbehandlet, bedt min styrelse beskrive, hvordan man har håndteret det, om man har været hurtig nok ude og håndtere det her. Alle de ting, vi kan lære af sådan en sag, skal vi selvfølgelig tage med. Det hersker der ingen som helst tvivl om. Det er en forfærdelig sag, men jeg kommer ikke til at drive politik på enkeltsager, men det er klart, at det er med til at illustrere et problem, som bliver rejst, og det er også derfor, det er det problem, jeg kommer til at adressere med det udspil, som jeg kommer til at levere til Folketinget med forhåbentlig bred politisk opbakning.

Spørgeren.

Jeg fornemmer, der er flere politikere, der har en vis utålmodighed omkring de der forhandlinger. Jeg var til et møde i sidste uge, hvor Pia Kjærsgaard spurgte om, hvornår der vil blive indkaldt til de her forhandlinger, og så fik vi at vide, at der lige kommer en bekendtgørelse om nogle svinetransporter i næste uge, og så vil vi blive indkaldt. Så kan man så i avisen i den her uge læse, at den bekendtgørelse om at stramme op på dyretransporterne på grise først kommer senere, og så er der ikke blevet indkaldt til forhandlinger i den her uge. Det er jo det, der er virkeligheden, og så står ministeren og siger, at han håber at lande et eller andet inden nytår. Jamen håb er da godt, men man må bare konstatere, at der bliver taget for få initiativer, og det er derfor, at partier med rette kan komme og fremsætte sådan nogle dyrevelfærdsforslag, som det sker her i dag. Kan ministeren ikke se, at det her sker alt for langsomt?

Ministeren.

Jeg må lige rette en misforståelse i forhold til det, der har stået omkring bekendtgørelsen på svinetransporter. Det handler om ikrafttrædelsen, ikke om, hvornår man i øvrigt måtte udstede den. Det er bare for lige at få sat det på plads. Det er sådan set det. Men det er sådan set ikke den her sag vedkommende. Jeg agter at lave et bredt dyrevelfærdsmæssigt udspil, hvor det her omkring strafskærpelser eller i hvert fald vurderingen af, hvad der skal til, skal drøftes politisk. Jeg kan jo ikke stå her på forhånd og konkludere, at nu skal vi sætte strafskærpelsen på et bestemt niveau, når jeg ikke kender proportionaliteten, ikke kender baggrunden for det, og jeg vil gerne se det her i sin sammenhæng. Men jeg synes, at det her er et problem, vi bør løse, og det hører jeg også bred politisk opbakning til, og det glæder jeg mig faktisk rigtig meget over.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke yderligere spørgsmål eller bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet. Og tak for muligheden for at tale om noget, der er væsentligt, nemlig hvordan det er, vi behandler vores dyr. Jeg er glad for, at forslagsstillerne overhovedet har fremsat det her forslag, for i Socialdemokratiet vægter vi dyrevelfærd højt. Derfor er eftersyn og kontrol af dyrevelfærden afgørende flere steder, både hvad angår transport af dyr, foder til dyr og i særdeleshed hold af dyr. For det er afgørende, at vi sikrer velfærd hos de dyr, der indgår i vores fødevareproduktion, eller i vores generelle tilgang til vores dyr. Det er først og fremmest en etisk, men også en retlig forpligtelse, som vi har her i Folketinget, og som har indgået i dyrevelfærdsloven og dyreværnsloven. Vi ser dog ofte, at dyrevelfærdslovens regler nogle steder ikke overholdes, og når det sker, er resultatet unødig lidelse. Der er jo også det her skrækeksempel, hvor stutteriet flere gange har fået bøder for uforsvarlig behandling af dyr.

Der er, som ministeren beskriver, grelle eksempler, men det er vigtigt, at vi får set på det i et overordnet perspektiv. Derfor har det fremsatte beslutningsforslag også til formål, at vi skal have set det hele efter i sømmene. Vi har brug for, mener vi i Socialdemokratiet, at vi har mere viden at stå på for at træffe de rigtige politiske vurderinger. Samtidig mener vi også, at indholdet af sådan en undersøgelse bør indgå som et led i de forhandlinger om en ny dyrevelfærdsaftale, hvor flere tiltag, der fremmer dyrevelfærden i Danmark, kan indgå.

Jeg vil til sidst gerne igen sige tak for beslutningsforslaget. Det er væsentligt at diskutere, hvordan dyr har det i Danmark. Vi støtter ikke op om forslaget, som det ligger her, men som ministeren også har redegjort for, finder vi det væsentligt og interessant, og vi ser frem til at behandle det i udvalget.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt høre ordføreren for Socialdemokratiet om noget, som ministeren ikke kom så meget ind på. Sager som f.eks. den med hestestutteriet på Skals, der har været oppe i medierne og været meget, meget omtalt, går jo på, at man skal bedømme på bestandsniveau, og typer som Byrialsen og dem på Molslaboratoriet kender udmærket til den procentsats og holder sig lige præcis inden for den. Det er det, der handler om den individuelle bedømmelse, som ministeren berørte.

Jeg vil godt høre, om man kan ændre på det i loven og i de forhandlinger, som ministeren har lovet os igennem mange, mange måneder, sådan at man simpelt ændrer det fra, at bedømmelsen skal ske på bestandsniveau til individuelt niveau. Er det noget, som indgår i overvejelserne? For jeg mener, det er utrolig vigtigt, at det er noget af det, der bliver gjort, for ellers fortsætter de bare. Man kender de smarte tricks, man tager sig ikke af dyrene, men gør kun det, der er forretning i.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg synes, at det er væsentligt at skille tingene ad, når det gælder de eksempler, som ordføreren kommer med her.

Det, der handler om naturnationalparkerne, har vi jo drøftet ad mange omgange, og så har vi den her sag med stutteriet, og jeg synes egentlig, at vi skal tage alt det med ind, både når vi drøfter det i udvalget, og når ministeren indkalder til forhandlinger. Så jeg vil egentlig sige, at jeg synes, at hvis det ligger ordføreren og Dansk Folkeparti på sinde, vil det være væsentligt at tage det med ind, og så er det jo klogt, at vi får det diskuteret og set på, om det er et af de elementer, der skal med. Men jeg kan ikke konkludere ud fra det, og jeg synes også, vi lige skal se, hvad ministeren lægger frem, og så må vi jo drøfte det. Det, der bare centralt, er jo, at vi når frem til noget, der sikrer, at dyr har det godt i Danmark.

Spørgeren.

Jo, men jeg synes på en eller anden måde, det er formålsløst at stå her, hvis ikke de forskellige ordførere har taget stilling til de elementer, der bliver rejst. Altså, man skal ændre det fra bestandsniveau til individuelt niveau, og jeg synes, det er helt, helt afgørende, at det er noget, der kommer med, og derfor siger jeg det også så klart og tydeligt, som jeg overhovedet kan. Nu havde jeg ikke flere spørgsmål til ministeren, men ministeren kan i hvert fald skrive sig bag øret, at det, når der på et eller andet tidspunkt bliver indkaldt til forhandlinger og høringer, og hvad ved jeg, så bør ende med, at det bliver ændret. For ellers kommer vi aldrig de her systematiske dyremishandlinger til livs.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige tak for kommentaren, og jeg vil tage det med tilbage til vores ordfører på området, vores miljø- og fødevarerordfører, Ida Auken, som også skal være med til at forhandle. Jeg synes, at det er en væsentlig pointe, at partierne forholder sig til det, og jeg kan også lytte mig til, at ordføreren mener, at det er vigtigt for Dansk Folkeparti, og det synes jeg jo er en vigtig note.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Nu kender jeg ordføreren fra andre udvalg, og ordføreren plejer jo ikke at være bleg for at sige sin mening fra talerstolen, heller ikke, når det måske lige strider lidt imod, hvad ministrene sådan synes, og derfor bliver det også overraskende, og måske ikke alligevel. For ordføreren kan kigge på mig og se mig dybt ind i øjnene, og det er jo et godt forslag. Altså, den er jo ikke så lang. Det er jo et godt forslag. Vi har set, at der er et problem, vi identificerer det, og vi laver et lillebitte snit, så vi ved, at man ikke kan gemme sig bag cvr-numrene.

Så hvorfor er det, at ordføreren alligevel skyder det til hjørne? For ordførerens stemme ville jo dybest set sikre, at det her blev til lov, inden dagen er omme, og det er jo et godt forslag. Så hvorfor er det sådan? Er det simpelt hen, fordi jeg er så ung i politik, at jeg skal vide, at jeg ikke skal komme med gode forslag, men det skal regeringen nok komme med?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at den første del af ordførerens bemærkning stod ret klart, og at den sidste del så kom til at nedtone det lidt. Jeg synes, at det her er så væsentlig en debat, at vi skal se, hvor langt vi kan nå i udvalget. Der er ingen tvivl om, at Socialdemokratiet synes, det er væsentligt, at vi får lavet noget, som sikrer, at vi får de huller, som ordføreren også selv betegner at der er, lukket, at vi får dem sømmet til. For det er ikke rimeligt, at dyr lider, og det er ikke rimeligt, at der skal være sådan en stor modstand fra befolkningens side. Vi er nødt til at få lukket hullerne, også de fremtidige huller, og det er jo derfor, at vi siger, at lad os nu se, hvad ministeren kommer op med, lad os gå ind i forhandlingsrummet, og lad os så se, hvor langt vi kan trække den der.

Men jeg glæder mig til, at vi får det diskuteret i udvalget, og så må vi jo se, hvor langt vi når der.

Spørgeren.

Jeg vidste det godt. Jeg har jo alligevel været her et år, så jeg vidste nok godt, at regeringspartierne ville sige det her til mig. Men vil ordføreren så se velvilligt på det, hvis vi nu kommer frem til, at vi måske kan lave en beretning i udvalget, som skærer det her lidt til, så vi alligevel får vores vilje over for ministeren, måske med lidt velvilje fra ham, altså sådan at udvalget i enighed, når kameraerne her er slukket, kan se hinanden i øjnene og om ikke andet skrive en god beretning sammen?

Ordføreren.

Nu skal spørgeren jo huske, at selv om ministeren ikke har samme partifarve som jeg selv, er vi i regering med ministeren. Og det er jo helt klart, at det har været vigtigt for os at bringe ind på bordet i regeringen, at dyrevelfærd vægtes højt. Så vi er klar til at se på, om vi kan blive enige om en beretning. Det synes jeg ville være klogt. Det vil jeg gerne være med til at kigge på i udvalget.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Vi trænger virkelig til at stoppe det her cirkus med, at en regering af princip ikke vil stemme for et forslag fra oppositionen. Altså, hold nu op. Jeg kunne godt tænke mig at spørge Socialdemokratiet: Hvis forslaget bliver ændret, så det udelades, at der skal være en bestemt konsekvens af analysen, og det bare drejer sig om en igangsættelse af analysen, vil Socialdemokratiet så stemme for, at der bliver igangsat en analyse?

Ordføreren.

Ordføreren har været så lang tid i Folketinget, at han, når han siger »aldrig«, lige skal gå tilbage i sine egne noter og se, at det, han siger, simpelt hen ikke er korrekt. Der har været flere gange, hvor den foregående regering har stemt for og anerkendt noget og lavet beretninger og andet. Det her er simpelt hen en måde at underminere demokratiet på. Jeg har stået her på talerstolen på Socialdemokratiets vegne og anerkendt det her forslag som værende et godt forslag, og jeg har anerkendt ordføreren, som har fremsat forslaget, og sagt, at vi gerne vil prøve at se på, om der kan laves en beretning. Jeg har lyttet mig til, at ministeren har sagt, at det her er et godt forslag, og at der er mange elementer i det, som man gerne vil arbejde videre med. Det her er en totalt fordrejning og mangel på respekt for, at vi har demokrati, hvor vi faktisk taler sammen. Ordføreren for Nye Borgerlige har rent faktisk sat sig ned og lavet et forslag, og det har vi anerkendt, og det vil jeg gerne tak til ordføreren for Nye Borgerlige for.

Spørgeren.

Jeg har været her så lang tid, at jeg godt ved, at man laver de her beretninger, for at man så stadig væk kan stemme imod et forslag, når det kommer til afstemning. Det var det samme, som Socialdemokratiet gjorde i den sidste regering, da Dansk Folkeparti f.eks. fremsatte et forslag på udlændingeområdet, som var identisk med Socialdemokratiets forslag. Der stemte man også imod sine egne ting. Så det gør man nu.

Ordføreren svarede slet ikke på mit spørgsmål. Der var en lang tirade om alt muligt andet. Men vil Socialdemokratiet stemme for et forslag, hvis det kun gælder om at igangsætte en analyse på det her område?

Ordføreren.

Jeg vil bare sige meget, meget tydeligt, at jeg synes, at hr. Lars Boje Mathiesen både forkludrer den her væsentlige debat og undergraver vores demokrati, når han spreder den slags ting, som ikke er rigtige. Jeg har selv været med på fødselsområdet, hvor vi har kigget på fertilitet, og hvor vi både har stemt for borgerforslag og kigget på beretninger. Så det der er ikke korrekt, og jeg vil ikke være med til, at den slags usandheder står uimodsagt.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg kan nu ikke se, at det er så kompliceret ligesom at tage det her forslag og så sige, at vi vedtager sidste halvdel af det, men at vi ikke konkluderer på forhånd, altså inden vi har fået analysen af, hvad der bør ændres. Det er jo egentlig ret enkelt. Det kan man da hurtigt klappe af på et udvalgsmøde og så komme videre.

Det store dilemma her, når det drejer sig om dyrevelfærd, er den manglende hastighed. Jeg har oplevet i den korte tid, jeg har siddet herinde, altså 8 år, at der har været seks forskellige landbrugsministre. Indimellem har jeg forventninger til, at der skal ske noget, f.eks. når vi vedtager en ny dyrevelfærdslov, som definerer, at dyr er sansende og levende væsener. Så er man ligesom stillet i udsigt, at der skal ændres på nogle bekendtgørelser, og det sad man så og fedtede lidt med med daværende ministre på området Mogens Jensen og Rasmus Prehn. Men der sker ikke noget. Er det, fordi det er meget kompliceret, eller er det, fordi der er store økonomiske interesser i landbruget? Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg må bare gang på gang konstatere, at når det drejer sig om dyrevelfærd, er den manglende hastighed noget, der forsinker alt.

Ordføreren.

Jeg lyttede mig ikke til, at der var et reelt spørgsmål. Det var mere en kommentar og et udtryk for en uenighed om, hvordan arbejdsgangen er. Jeg vil gerne anerkende ordføreren for at sige, at vi er nødt til at komme i havn med noget, og det er jo derfor, vi glæder os til både udvalgsbehandlingen og til, at ministeren indkalder os.

Spørgeren.

Jamen når man har et slagsmål om et lovforslag, hvor man får kæmpet igennem, at dyr er sansende og levende væsener – og det gælder også vores produktionsdyr i landbruget – så bør det vel have en eller anden konsekvens. Det er jo den forventning, der ligesom opstår, og så sker der bare ingenting. Altså, elefanterne kom ud af et cirkus, men hvad skete der ellers? Nogle gange er det sådan nogle symbolsager, der kommer til at fylde, og så glemmer man vores produktionsdyr. Her har vi så at gøre med et stutteri, som opfører sig helt urimeligt. Der er så et parti, der forsøger at tage hånd om det og få en debat. Jeg synes, at vi her i Folketinget er nødt til at være mere imødekommende, når vi har de her dyrevelfærdssager.

Ordføreren.

Jeg er også vældig tilfreds med, at vi har fået det her forslag op, og jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen. Vi skal jo her lige om lidt behandle et andet beslutningsforslag, der omhandler noget af det samme, eller som i hvert fald er inden for samme boldgade. Det har jo betydning, når Folketingets partier rejser spørgsmål af den her karakter, for det giver os en mulighed for at få drøftet sager, så det skal være mine afsluttende ord.

Det bliver afslutningen, for der er ikke yderligere bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så den næste ordfører hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Lad mig starte med at slå fast, at dyr skal behandles ordentligt, selvfølgelig, og mishandler man dyr, skal man kunne straffes. Forslaget er fremsat på baggrund af en trist sag fra et hestestutteri i Skals – en forfærdelig sag, som ikke blot er en enkeltstående hændelse. Sager om gentagen vanrøgt af dyr er komplet uacceptable, og derfor er jeg også enig med forslagsstillerne i, at der er behov for et gennemsyn af reglerne på området. Dog kan et gennemsyn af regler og praksis indgå, når der skal forhandles om øvrige tiltag i en ny aftale på dyrevelfærdsområdet, og det var også det, ministeren var inde på.

Jeg deler virkelig forslagsstillernes forargelse over sager som den i Skals. Jeg deler også følelsen af et behov for et gennemsyn af reglerne på området. Det gennemsyn hører dog til i vores bredere drøftelse om dyrevelfærdsområdet. Før der er gennemført et gennemsyn, kan vi heller ikke vide, om der generelt er behov for at lave ændringer eller skærpelser af reglerne på området, men vi er åbne over for det. Og det skal vi så også have kigget på.

Jeg skal hilse fra den ordfører, der normalt er Venstres ordfører på det her område, nemlig Erling Bonnesen, der desværre ikke kunne være her i dag, fordi han er til forhandlinger med en anden minister. Men jeg skulle hilse fra ham alligevel. Jeg skal også hilse fra Moderaterne og sige, at de ikke kan støtte forslaget. Det kan Venstre heller ikke, men vi ser frem til, at det bliver behandlet i de forhandlinger, der måtte komme nu her med ministeren.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning. Fru Pia Kjærsgaard, værsgo.

[Lydudfald] ... sige, at jeg undrer mig lidt, hver gang en ordfører går op og siger: Nu skal vi lige se, om der er behov for stramninger. Altså, det er jo åbenbart og åbenlyst, og det er jo ikke alene det her emne, som bliver nævnt i forslaget, om hestestutteriet i Skals; det er jo gentagne gange, vi oplever det. Og jeg synes næsten, at det værste ved at være dyrevelfærdsordfører er, at man er forpligtet til at kigge de der sager igennem og kigge på billederne af misrøgtede eller mishandlede dyr. Der er jo ingen tvivl om, at der skal strafskærpelser til. Det synes jeg er åbenlyst. Jeg ved ikke, hvor meget regeringen kan gå med til, men jeg synes, det skal være i masser af tilfælde. Og der er jo faktisk også strenge straffe, for der er jo også noget i loven, som siger, at det kan gøres. Det bliver bare meget, meget sjældent effektueret med de rigtig strenge straffe. De får bøder og bøder. Der er rigtig mange af de her mishandlere, som burde ende i fængsel og i hvert fald fratages retten til at holde dyr. Og det synes jeg er åbenlyst. Så derfor synes jeg ikke, at man bare kan sige: Nu skal vi se, om der er et behov. Det tror jeg godt vi kan konstatere at der er.

Ordføreren.

Så vil jeg jo sige, at det var heldigt, at det heller ikke var det, jeg svarede. Men jeg vil sige til fru Pia Kjærsgaard, at jeg fuldstændig deler de synspunkter om, at hvis man ikke behandler dyr ordentligt, skal man straffes. Men som det er oplyst over for mig, vil det også indgå i de forhandlinger, som fødevareministeren jo indkalder til. Og jeg synes, det er der, man skal håndtere det.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er næste ordfører fru Halime Oguz fra SF.

Jeg var ligesom forslagsstillerne både chokeret og stærkt indigneret over historien fra hestestutteriet i Skals, hvor politiet fandt op mod 50 dræbte nedgravede heste – en historie, der desværre taler ind i en kontekst, hvor vi over de seneste år har set for mange eksempler på grov mishandling og vanrøgt af husdyr, der i de værste tilfælde har fået lov til at stå på i årevis. Det er helt og aldeles uacceptabelt og skal stoppes nu.

Derfor er SF's grundlæggende på linje med forslagsstillerne, og vi støtter intentionen i beslutningsforslaget. Vi mener i den forbindelse, at det er helt afgørende at vi fra politisk hold sikrer, at politiet og Fødevarestyrelsen i højere grad benytter sig af muligheden for administrativt at frakende folk retten til at holde husdyr, når der sker vanrøgt af dyr. Ellers kan alvorlig dyremishandling få lov til at fortsætte i årevis, uden at der bliver grebet ind. I de senere år har vi i hvert fald set for mange eksempler på, at vanrøgt og dyremishandling har kunnet fortsætte i årevis til trods for talrige anmelder til myndighederne. Det skal vi have stoppet nu, uanset om der sker vanrøgtet hos private borgere, på stutterier eller i danske svinestalde.

I princippet giver lovgivningen allerede myndighederne mulighed for at fjerne dyr, hvis de konstaterer grov vanrøgt, ligesom det også er muligt administrativt at frakende folk retten til at holde dyr. Men som sagen med stutteriet i Skals viser, er det et redskab, der bliver brugt for sjældent. Hvis vi fra politisk hold skal ændre på det, vil det være relevant at se på strafferammerne for misrøgt af dyr. Det vil sende et signal til myndighederne om, at vi fra lovgivers side ser med stor alvor på vanrøgt af dyr og forventer, at de tager tunge redskaber i brug. Samtidig vil det kunne bevirke, at dyrevelfærdssager får højere prioritering hos politiet og i Fødevarestyrelsen. Derfor støtter vi i SF en forhøjelse af strafferammerne for mishandling og vanrøgt af husdyr.

Men mig bekendt forholder det sig heldigvis sådan, at fødevareministeren, hvad han også gav udtryk for, for et par måneder siden åbnede en drøftelse om netop højere strafferammer i forbindelse med forhandlingerne om et nyt dyrevelfærdsforlig. I SF ønsker vi at se på, hvad der kommer ud af disse forhandlinger, før vi endelig kan tage stilling til beslutningsforslaget. Men det er ikke en afvisning, og vi kan komme til at stemme for beslutningsforslaget. Men jeg vil overlade det til min kyndige kollega hr. Carl Valentin, når han vender tilbage til Borgen om godt en uge, og jeg ved jo, at det er noget, der ligger ham meget, meget stærkt på sinde.

Jeg vil også gerne slutte af med at takke Nye Borgerlige for et meget sympatisk og fornuftigt forslag, der sætter fokus på et alvorligt problem. Og måske er det lidt usædvanligt for SF, men vi bakker op om hårdere straffe på området her. Så jeg vil sige tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg ved, at ordføreren jo selvfølgelig er indskiftet, og det er også svært at sige meget bombastiske, beslutningsagtige ting, når man er indskiftet, og det er superfair. Jeg skal også indrømme, at jeg bliver lidt forvirret af det der med intentionen i det, for så begynder man at lytte og tænke: Hvordan kan I i SF være uenige i, at mishandling skal stoppes?

Det var så heller ikke det, jeg hørte at ordføreren sagde til sidst, og derfor håber jeg så også, at ordføreren er minded for, at vi får fundet frem til en god beretning, hvor vi i enighed ligesom kan få tingene gjort. Så kommer vi ud over det her teater med beslutningsforslaget og får gjort noget for dyrene, for det er i sidste ende det, der betyder noget her – dét og så mange situationer, hvor man kan se, at folk kan gemme sig bag ved et cvr-nummer med ting, de ville blive straffet for på et cpr-nummer, og det er jo det, der er hele problemstillingen; det bliver udnyttet, og det skal stoppes. Men ellers har jeg ikke noget spørgsmål.

Ordføreren.

Tak. Altså, som sagt er dyrevelfærd jo noget, der ligger SF meget på sinde, og jeg synes, som det også er nævnt, at det er et rigtig, rigtig fornuftigt forslag.

Jeg kan jo hverken sige til eller fra i forhold til en beretning, fordi det er hr. Carl Valentin, der kommer til at køre videre på den her sag, men som sagt: Det er noget, vi skal tage alvorligt, og det er noget, som der selvfølgelig skal være en politisk enighed om, nemlig bedre dyrevelfærd og en højere strafferamme.

Der er ikke en kort bemærkning yderligere fra spørgeren, så vi går til den næste, og det er fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Tak for det. Tak for en god tale, og jeg håber bare meget, at SF ender med at stemme for det her forslag, for der er ingen tvivl om, at jo flere partier uden for regeringen der stemmer for det her, jo større pres – det er jo logik – lægger man på ministeren. Jeg er altså lidt bange for det, hvis man bare forholder sig til, at nu sker der nok et eller andet. Det gjorde ordføreren så heller ikke så meget som måske andre ordførere fra regeringspartierne.

Ordføreren sagde jo selv noget om det for et par måneder siden, da vi hørte fra ministeren, at der skulle kigges på det her, ja, og for et par måneder siden igen. Så jeg håber inderligt. Og jeg har også tiltro til hr. Carl Valentin, i forhold til at det her ender med, at SF vil stemme for, og det vil jeg bare bede gruppen om at overveje, for jo flere, jo bedre, og jo større pres på ministeren. Tak.

Ordføreren.

Som sagt vil jeg slet, slet ikke udelukke, at vi ender med at stemme for forslaget, for det er – nu gentager jeg mig selv – ganske fornuftigt og det er vigtigt. Men jeg kan ikke stå og love at stemme for et forslag, når der kører de her forhandlinger, og jeg ved, at i de forhandlinger vil vi presse meget, meget hårdt på for at få det her igennem.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger, kan jeg se, så vi siger tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Lad mig starte med noget positivt og lidt ros, nemlig ros til hr. Kim Edberg Andersen og fru Pernille Vermund for det her forslag. Jeg synes, at det er et rigtig godt forslag – det mener vi generelt i Danmarksdemokraterne at det er, altså et godt forslag. Jeg vil også rose ministeren for at sige, at der behov for at kigge på noget af det her og indarbejde det i forhandlingerne om dyrevelfærdsloven.

Men så er det bare sådan, at jeg ikke helt forstår den videre fremgang i det, for jeg har endnu ikke hørt en eneste sige, at det er et dårligt forslag, og at vi ikke skal have kigget på det her område. Så jeg forstår ikke helt, hvorfor det er, at ministeren ikke rent faktisk udnytter den mulighed, der ligger her, og siger, at man støtter det her forslag, så vi får sat et gennemsyn af dyrevelfærdsloven i gang og dermed allerede får startet dyrevelfærdsforhandlingerne, sådan at vi sætter os sammen og kigger på, hvordan vi så skal have udformet det her, og hvad det er, der er behov for, og hvorfor det er, at man måske ikke bruger de muligheder, som der er nogle der nævner at der allerede er i dag – og at der kun er bøder, og at der ikke er strengere straffe.

Så det vil jeg da klart opfordre til at vi får sat i gang ved at støtte det her forslag. Fra Danmarksdemokraternes side kommer vi i hvert fald til at støtte forslaget.

Der er lige en enkelt med en kort bemærkning, og det er fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Det vil jeg bare sige at jeg er rigtig, rigtig glad for. For igen vil jeg sige: Jo flere uden for regeringspartierne, der lægger pres på ministeren, jo bedre. Måske er det lidt uden for forslaget, men jeg kan ikke lade være med at sige, at jeg har gået og tænkt lidt over en ting, fordi jeg ikke rigtig har vidst, hvor Danmarksdemokraterne står i dyrevelfærdssager, men her vil man stemme for, og det synes jeg er rigtig, rigtig godt. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på de her naturnationalparker, som jo også, synes jeg, er en del af hele området omkring dyrevelfærd osv., fordi det, der foregår, er så grotesk. Altså, der har Danmarksdemokraterne flere gange sagt, at de er imod naturnationalparker. Nu ved jeg, at hr. Kristian Bøgsted selv var ordfører på det forslag omkring hegnsloven – det tror jeg han var, men nej, jeg er ikke sikker – som jo var hele forudsætningen for, at naturnationalparkerne kunne eksistere. Det var hr. Kenneth Fredslund Petersen, der var ordfører på det, kan jeg huske nu.

Så derfor er jeg sådan lidt i tvivl om det der med naturnationalparkerne, som jeg også synes skal være en væsentlig del af diskussionen med ministeren, når vi kommer dertil. Er DD egentlig ikke for naturnationalparkerne, når man kan stemme for hegnsloven, som er en forudsætning for, at de kan eksistere?

Ordføreren.

Tak. Jamen altså, lige nøjagtig i forhold til hegnsloven vil jeg være ærlig og sige, at ordføreren var hr. Kenneth Fredslund Petersen, så den er jeg ikke meget specifikt inde i. Men hvad angår naturnationalparkerne, har vi absolut intet imod, at man har nogle naturområder, hvor man øger muligheden for biodiversitet og sådan noget, men vi mener ikke, at de skal være hegnet ind, eller at dyrene skal være overladt til sig selv derude, altså dyr, der måske ellers, under normale omstændigheder, ville have behov for at få hjælp fra mennesker.

Spørgeren.

Jamen altså, det er helt i orden, at det var hr. Kenneth Fredslund Petersen – men det er dog partiet som sådan. Og jeg vil bare bede om, at man lige rejser det i gruppen, altså hvad man egentlig er; er man for eller imod? For det, man gjorde fra DD's side, var at stemme for hegnsloven, som var forudsætningen for, at naturnationalparker kunne etableres. Og det synes jeg bare lige skal med, også i den her debat.

Ordføreren.

Jamen det tager vi med, selvfølgelig.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og næste ordfører er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. Forslaget her fra Nye Borgerlige har jo sit udspring i en helt konkret sag fra Skals, hvor et stutteri siden 2018 har modtaget rekordstore bøder på samlet set 665.000 kr. for uforsvarlig og grov uforsvarlig behandling af sine heste. Tidligere har jeg selv til TV MIDTVEST sagt om netop den her sag, at hvis man på grund af en bestemt selskabsstruktur juridisk ikke kan drage en enkeltperson til ansvar og dermed fratage vedkommende retten til at holde dyr, så skal vi have kigget på, om der faktisk er noget, der er overset lovmæssigt, og om der er noget, der er faldet ned imellem to stole.

Dyrevelfærdslovens § 60, som også er omtalt af ministeren, fastslår dog:

»Den, der ved dom findes skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, kan ved dommen for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr.«

Det samme gør sig gældende ved gentagelsestilfælde, og jeg ved, at en række jurister uden for den setting, vi er i her, læser »den, der ved dom« på en sådan måde, at det både kan være en fysisk person og en juridisk person. Det vil sige, at både fysiske personer og juridiske personer kan straffes. Derfor tænker jeg, at det måske er lige så relevant at spørge ministeren, hvorfor det ikke er tilfældet i den konkrete sag fra Skals, og inddrage det i en eventuel kommende undersøgelse eller i det mindste få et skriftligt svar fra ministeren på netop det spørgsmål.

Liberal Alliances holdning er derfor også, at regeringen hurtigst muligt skal undersøge, om der ligger juridiske gråzoner i dyrevelfærdslovens straffebestemmelser, som gør, at fysiske personer gennem en selskabsstruktur kan undgå at få frataget retten til at beskæftige sig med dyr. Det her er helt parallelt med forslagsstillerens formulering, og derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig også beslutningsforslaget. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Der er jo her i Folketinget en stor vilje til at sikre, at dyrene har det godt, og at de behandles respektfuldt og ordentligt som de sanselige væsener, de er. Det skylder man selvfølgelig, og det er der jo også lavet en lovgivning omkring. Man kan så undre sig over sådan noget som det, man ser i den omtalte sag her, som er årsag til, at vi står her i dag. For når man ser, at der er givet så store bøder, som det er tilfældet, på 140.000 kr., 200.000 kr., 225.000 kr., som der også står i beslutningsforslaget, så kan man jo undre sig over, at der ikke er nogen, der tidligere har rejst sagen, i forhold til om det er hensigtsmæssigt, at de mennesker har med dyr at gøre.

Jeg var inde at kigge lidt på, hvad der er foregået tidligere i forhold til straffe, og kunne bl.a. se i et notat her fra i 2017, at der omtales en dyrevelfærdssag, hvor en landmand blev idømt 30 dages betinget fængsel for overtrædelse af nogle bestemte paragraffer i dyreværnsloven ved at have behandlet sine svin og kreaturbesætning groft uforsvarligt, bl.a. ved ikke at tilkalde dyrlæge eller ikke at have aflivet de syge svin eller de magre kreaturer. Tiltalte blev også frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig med kreaturer og svin i 5 år. Så der er jo som udgangspunkt noget retspraksis, hvor man også tager andre midler i brug end bare bødestraf, som jo ikke er tilstrækkeligt, kan vi konstatere.

Jeg synes, at det er et godt forslag, som Nye Borgerlige har stillet, og derfor kommer vi også til at stemme for det. Jeg tænker også, at uanset hvordan man konstruerer sig i forskellige selskabsformer og sådan noget, skal vi jo sikre, at der er en person, som har ansvaret for det, der foregår. Sådan er det også i mange andre sammenhænge, når der er nogle ting, hvor der er behov for, at der er en person, som har det endelige ansvar, og det skal vi også sikre i forhold til behandlingen af dyr. Uanset hvad det er for nogle dyr, om det er heste, hunde, katte eller kvæg, eller hvad det er for nogle, så skal der jo være en person, som har ansvaret, og som så netop kan fradømmes retten til at have med dyr at gøre.

Vi støtter forslaget, og som jeg kan tælle mig frem til, bliver det givetvis ikke vedtaget. Men ministeren har jo så givet udtryk for, at vi kommer til at behandle problemstillingen under alle omstændigheder. Så tak for det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. Den her sag fra Skals og det stutteri viser jo, at der kan være nogen, der har såkaldt ansvar for nogle dyr, som ikke varetager det ordentligt, og som ikke synes, at store bøder er noget, der bør medføre, at man ændrer adfærd. Derfor er det jo sådan set væsentligt at gå videre og kigge på dyrevelfærdsloven og se, om der er nogen ting, der skal skærpes, for at vi kan komme frem til, at der er personer, som ikke kan have ansvar for dyr.

Jeg synes egentlig ikke, den kan være så meget længere. Hvorfor ikke uden videre få vedtaget første halvdel af det her beslutningsforslag? Man kan godt sige, at når man laver en analyse, kan man jo ikke på forhånd vide, om man så bruger anbefalingerne i analysen eller man kom frem til via en forhandling, at det var andre elementer, man skulle gennemføre. Men det er klart, at man jo ikke skal have en situation, hvor en person, som misrøgter dyr, bare kan gemme sig i et andet selskab. Der er der nogle erfaringer bl.a. fra fødevarebranchen, hvor der er nogle, der indimellem åbner virksomheder igen og igen. Så der må være nogle erfaringer for, hvordan man kan forhindre, at det kan ske.

Jeg synes, det er lidt mærkeligt at høre, at det her skal kobles sammen med alle mulige andre forhandlinger om dyrevelfærdsloven. Det behøvede det jo egentlig ikke. Hvorfor ikke få det her behandlet i udvalget og få det tilbage i Folketinget og få det stemt igennem?

Enhedslisten støtter sådan set forslaget, som det ligger, og kan godt se, at vi lige skal lave analysen, før vi konkluderer, hvad det er, vi vil gennemføre. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg er vokset op på et landbrug med masser af dyr og er også i dag landmand med husdyr, og det piner mig virkelig, når jeg ser dyr, der ikke har det godt, når de mistrives, mishandles, misrøgtes. Til gengæld glæder jeg mig hver dag over mine dyr, når de trives. Det samme ved jeg gælder for rigtig mange landmænd i Danmark, så det her handler ikke om dyrevelfærd over for landmænd. Det handler om dyrevelfærd, og det handler om at sætte ind over for de brodne kar, som ikke passer deres dyr ordentligt, og her skal vi gøre noget mere.

Jeg har selv for år tilbage haft eksempler i mit nærområde, hvor der var klar misrøgt af dyr, ekstremt underernærede får og køer uden strøelse med sår og sygdomme. Der blev dyrlægetilsyn. Der blev politianmeldelser, men det førte ikke til frakendelse af retten til at holde dyr. Der er for mange, der slipper for let, og det har jeg også sagt og fremført flere gange i forligskredsen.

Men omvendt mener jeg ikke, at der er brug for det her forslag, vi drøfter, for jeg hører en klar vilje fra ministeren til at gøre noget, til at skærpe straffene. Vi er blevet inviteret til gentagne forhandlinger om dyrevelfærd. Vi er blevet bedt om at komme med vores forslag, og netop det her har vi i kredsen foreslået at vi skulle se på og arbejde sammen om. Vi skal skærpe straffen. Der skal være en mere klar konsekvens ved mishandling, misrøgt af dyr.

Så på mange måder er forslaget ikke nødvendigt. Jeg håber – nu har jeg været ved diplomatiet modsat hr. Kim Edberg Andersen – at vi kan samles i udvalget og lave en stærk beretning, hvor vi sætter det her på dagsordenen sammen og sørger for, der sker noget. Så jeg synes ikke, forslaget er nødvendigt, men vi støtter det.

Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre, og det er til hr. Kim Edberg Andersen.

Det bliver jeg vel nødt til at svare på. Det er jo meget radikalt at sige: Der er ikke brug for det her forslag, men vi har faktisk foreslået det selv. Så bliver man ikke mere radikal end det.

Nej, jeg har ikke været i diplomatiet, for så kunne jeg jo ligesom De Radikale bare snakke det her forslag til døde, uden at der skete noget handling. Der er jeg helt enig i, at hr. Christian Friis Bach er meget bedre til bare at blive ved med at snakke uden noget handling. Men jeg er enig med hr. Christian Friis Bach. Jeg ved, han kommer fra det rigtige sted på det her, så det er venligt drilleri.

Og jo, jeg ser også frem til, at vi får lavet en beretning, der kan bruges til noget. Det er ikke, fordi det bliver essentielt for mig at se, hvem der trykker rødt, det kan jeg fortælle nu, og hvem der trykker grønt, det kan jeg nærmest også, men det er vigtigt, at vi får gjort noget, så jeg ser frem til udvalgsarbejdet og til, at vi får lavet en beretning, der rent faktisk er virkningsfuld.

Ordføreren.

Mange tak til hr. Kim Edberg Andersen. Jeg glæder mig over, at vi to, som er opstillet i Nordjylland, som ikke altid har fundet ting, vi kunne enes om her, finder en sag, vi kan stå sammen om og arbejde sammen om, og det ser jeg frem til.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Så er den næste ordfører fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil faktisk også – det kan jeg ikke lade være med – sige tak til Radikale Venstre, for jeg sad og tænkte: Åh nej, nu gør De Radikale, som de plejer – de holder med regeringen. Men så sluttede man jo alligevel af med at sige: Vi støtter forslaget. Så egentlig synes jeg, det ser meget godt ud sådan uden om regeringspartierne, det her, så nu må vi se, hvor den lander.

Men må jeg have lov til at sige, at det der med at have med dyr at gøre jo ikke sådan bare er et job, for dyr er jo levende væsener, som man selvfølgelig skal behandle ordentligt og passe på, for det kan de ikke selv. Da vi stiftede Dansk Folkeparti i 1995, insisterede jeg på, at vi skulle have dyrevelfærd skrevet ind i vores arbejdsprogram. Jeg insisterede på, at vi skulle have en ordfører. Det var der ikke nogen andre partier der havde på det tidspunkt overhovedet, men det må man jo bare at sige har ændret sig, og det synes jeg er rigtig, rigtig godt. For nu er dyrevelfærd faktisk blevet et meget, meget centralt politisk punkt for alle partier, mere eller mindre stramt, men alle har det i hvert fald på dagsordenen.

Men desværre og underligt nok er der nogle, som ikke mener, at de dyr, de har i deres varetægt, skal behandles ordentligt. Det handler både om folk, som professionelt arbejder med dyr som en del af deres job, og folk, der privat har dyr derhjemme. Men uanset hvad, skal de behandles ordentligt. Vi har en dyrevelfærdslov, som skal overholdes, og nogle strafferammer, som folk skal sanktioneres med, hvis de ikke evner at behandle dyrene ordentligt. Men desværre viser det sig jo i alt for mange tilfælde, at de straffe, der gives, alt for ofte er i den meget lave ende og i hvert fald slet ikke har den ønskede effekt. Det er meget ofte bødestraffe, og en egentlig frakendelse af retten til at have med dyr gøre er meget, meget sjælden.

Med dette beslutningsforslag lægges der op til, at straffen hæves og det skal blive lettere at fratage folk retten til at have med dyr at gøre. Det er en logisk konsekvens af, at dyr rundtomkring i landet desværre bliver udsat for forhold, som vi under ingen omstændigheder kan være bekendt. Det bør være en selvfølge for alle Folketingets partier at støtte et forslag, som strammer skruen over for de hjerteløse, som ikke behandler dyr ordentligt.

Men skærpede straffe gør det desværre ikke alene, og derfor skal vi den 28. november behandle Dansk Folkepartis beslutningsforslag, beslutningsforslag nr. B 17, om en udvidelse af de nuværende tre dyrevelfærdsenheder til et egentlig dyrepoliti med dertil hørende flere ressourcer. Det er noget, der vil gå hånd i hånd med dette beslutningsforslag om øgede straffe, hvorfor det ikke særskilt fremgår af vores B 17. Derfor støtter vi selvfølgelig det her forslag. Vi er glade for, at Nye Borgerlige har fremsat det, og der er en varm støtte fra Dansk Folkeparti.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning. Fru Pernille Vermund.

Tak for det. Det er måske lidt usædvanligt, men jeg bliver nødt til at sige til fru Pia Kjærsgaard på det her område, at jeg jo ikke altid har været politisk aktiv og der også har været mange år, hvor jeg ikke har vidst ret meget om politik. Men det, jeg til gengæld vidste, var, at fru Pia Kjærsgaard lige præcis på det her område – og faktisk også på ældreområdet – var en forkæmper. Så tak for det, tak for at have taget tæskene på det her område i rigtig mange år og også vist vejen for andre partier. Tak.

Værsgo.

Tak for det. Det er da skønt at kunne takke hinanden sådan en torsdag formiddag. Så går man jo næsten helt glad på den weekend, som ligger forude – i hvert fald efter i morgen. Det er ikke så tit, det sker i Folketinget, men jeg tror faktisk, at folk derude er glade for også at opleve det. Tak.

En god stemning spreder sig. Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak til Nye Borgerlige for at fremsætte forslaget om at skærpe straffen for mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Alternativet bakker selvfølgelig op om forslaget.

I Alternativet vil vi i det hele taget bakke op om ethvert forslag, der har som sit formål at forbedre forholdene for dyr i fangenskab. Ethvert skridt i den rigtige retning tæller. Kampen for dyrene tages skridt for skridt, mens millioner af dyr i Danmark lider hver eneste dag. Jeg ville ønske, at vi snart kunne tage et kvantespring og en gang for alle beslutte os for at have en ordentlig dyreetik i Danmark. Det vil vel og mærke kræve, at vi begynder at bakke vores ord op med konkret handling. For selv om et enigt Folketing for snart 4 år siden i en ny dyrevelfærdslov slog fast, at dyr er levende sansende væsener, der skal behandles forsvarligt og beskyttes mod smerte, lidelse og angst, så er loven ikke slået igennem ude i virkeligheden, og det vil sige der, hvor dyrene er.

Med det her forslag lægges der op til at skærpe straffen for mishandling og vanrøgt og at sikre, at myndighederne kan gribe effektivt ind, når situationen kræver det. Forslaget udspringer af en konkret sag om vanrøgt af heste på et stutteri, men skærpelsen skal jo naturligvis gælde for alle slags dyr, også de mange dyr, der lider i det konventionelle landbrug, og hvor vi alt for længe har valgt at lukke øjnene for det. Skærpede straffe og en effektiv indgriben vil både virke præventivt, men det vil også sikre, at der ikke sker gentagelser. Alternativet ser frem til at deltage i de kommende drøftelser om dyrevelfærd, som ministeren har varslet, og i det hele taget også om en håndhævelse af dyrevelfærdsloven.

Så har jeg bare lige her på falderebet, når jeg sådan sidder og lytter til debatten herinde, lyst til at påtale den her sådan lidt underlige sondring, der er imellem det, altså at nogle dyr ser ud til at være lidt mere værd end andre. Det kommer f.eks. lidt til udtryk i spørgsmålet – og nu lægger jeg sikkert op til øretæver og alle mulige spørgsmål – om naturnationalparker osv., og der er jo bestemt også noget at tale om. Der er f.eks. heste, som man mener ikke har det godt der, og det er der nogle partier, der går meget op i, men samtidig kan man så stemme imod et beslutningsforslag, som Alternativet, Enhedslisten og SF fremsatte i foråret, om at lave en varigt forbud mod at have mink i bittesmå bure, hvor en mink står på en plads, der svarer til det her A-4-ark. Der er sådan en eller anden underlig tilgang til dyr, hvor nogle dyr – det er måske tit de mere nuttede – er mere værd og skal have en lidt bedre behandling end andre. Et af de steder, hvor man før havde mink, var der på et tidspunkt også blevet sat katte ind i stedet for, og det gav et ramaskrig. For vi har alle sammen katte, og det er synd, og der blev jo også lukket ned for det. Men nu har man så genopstartet minkerhvervet. Jeg synes bare, det er sådan lidt dobbelt, og at det også er værd at nævne og lige tænke over. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen uden for grupperne. Værsgo og velkommen.

Tak, formand. Jeg vil godt give Alternativets ordfører ret i, at der, når det drejer sig om dyr, nogle gange er en forskel i, hvordan vi betragter dem. Men det kan jeg forstå at der ikke er for Alternativets ordfører, og der kunne det være sjovt at vide, om Alternativets ordfører nogen sinde har slået en flue ihjel eller måske tilmed også en myg. For så er der jo reelt set også forskel på dyr, og så har man jo også dræbt et dyr. Så hvis der ikke er forskel på dyr, burde man jo nok heller ikke dræbe fluer og myg, men lad det være usagt.

Det her er et forslag omkring dyrevelfærd, og det handler om, at der er nogle juridiske smuthuller i enten cpr.- eller cvr-lovgivningen, og det handler om, om der skal startes en analyse af det, og det er regeringen sådan set enig i. Men de vil helst ikke lige stemme for det her forslag, fordi de gerne vil komme med deres eget forslag, en klassisk omgang, som man gør det herindefra, og jeg ved godt, at den socialdemokratiske ordfører sagde, at det aldrig nogen sinde sker, og at man faktisk ofte stemmer for. Derfor har vi nu stillet et spørgsmål omkring det, så vi kan finde ud af, præcis hvor mange gange den nuværende eller den tidligere regering rent faktisk har stemt for oppositionens forslag. Ja, jeg kender godt til det med beretninger, men jeg tror, det er meget, meget få gange, en siddende regering har stemt for oppositionens forslag. Men det finder vi så ud af. Tak for ordet.

Vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Edberg Andersen, fra Nye Borgerlige. Velkommen til.

Tak for det, formand. Hvis vi tager den humoristiske del først, er jeg jo blevet rost af jer alle sammen i dag, og det er jo forholdsvis nyt som ny borgerlig politiker at blive det. Jeg kunne høre, at SF's ordfører var meget overrasket over, at der var kommet et fornuftigt forslag fra Nye Borgerlige, og det er jeg da ked af, og jeg mener, at det er, fordi ordføreren er indskiftet så sent, at hun ikke har set alle de andre fortræffelige forslag og taler, som jeg har haft fra talerstolen. Så jeg går ud fra, at det er derfor. Når det så er sagt, har Liberal Alliance jo fuldstændig ret i forhold til de nuancer og de ting, og jeg har snakket med forskellige jurister, som har vurderet dem forskelligt. En af juristerne siger, at der kun er de fysiske personer, og de andre siger, at en fysisk person teknisk set måske også kunne blive impliceret i det.

Så der er den her gråzone, og det skal vi jo have fundet ud af. Det er jo essensen i, hvorfor jeg har snittet tingene så specifikt til, som de er snittet til her, og nu har vi selvfølgelig snakket om den aktuelle sag i Skals, men det er jo ikke udelukkende den. Der er også andre sager, og jeg har især set dem på hesteområdet, med hestehandlere osv., der måske enten ikke altid har overskud til eller interesse i at behandle deres dyr ordentligt, og det er svært for mennesker at forholde sig til, og det er endnu sværere, når de så forsøger at få hjælp fra staten, når den så siger, at det kan vi ikke lige rigtig hjælpe med. Man får følelsen af, at nogle dyr, som Alternativet også siger det, er vigtigere end andre, og at andre dyr er fredede. Der skal man lige huske på, at det er ikke er derfra, Nye Borgerlige kommer. For vi mener også, at de grise, der bliver brugt til at komme på tallerkenen, og køerne, og ja, i gamle dage kunne man faktisk også få hestekød hos slagteren i Aalborg, hesteslagteren, altså produktionsdyrene, skal behandles ordentligt, selvfølgelig skal de det. Minkene var altså også nuttede – det var de – men problemstillingen i forhold til mink var for mig ikke primært, om det skulle fjernes, det var mere måden, det blev fjernet på, hvor jeg stadig væk synes, vi mangler et ordentligt svar på det. Men det kommer nok aldrig.

Men i forhold til det her vil jeg gerne takke jer alle sammen, for jeg var nok ikke i tvivl. Ja, jeg kunne nok godt have lavet stemmetavlen ved at rende rundt på pladserne og trykke, og jeg vidste nok, hvem der trykkede hvad inden. Det er jo det uheldige i måden, vi driver det på, og der skal vi måske bare være bedre til at anerkende, at der en gang imellem både er folk fra Enhedslisten og fra Nye Borgerlige, der kommer med gode forslag, og hvorfor så ikke bare stemme det igennem? Men sådan skal det ikke være, og jeg ved, at de store partier er kede af at give noget af æren fra sig, og jeg lever med, at jeg forhåbentlig får det her nærmest en til en igennem, ligesom jeg gjorde det med mit sidste beslutningsforslag.

Så jeg er jo faktisk Mr 100 percent – hr. 100 pct. – fra talerstolen, og det er jo ret godt gået af en fra det allermindste parti, det er godt nok med mange ordføreretaler bag sig, og jeg siger tusind tak til jer alle sammen, og også tak til hr. Erling Bonnesen. Jeg er sikker på, at han havde været fuldstændig på min side, hvis han havde lavet en ordførertale selv, men alligevel tak, vi tager den igennem ministeriet og kommer med noget, hvor hr. Erling Bonnesens navn eventuelt også er på. Jeg kender alle ordførerne på området som folk, som faktisk går ind for dyrevelfærd, og jeg synes, at jeg er blevet behandlet meget, meget ordentligt i dag, og jeg håber, at vi i udvalget kan komme frem til en god beretningstekst, som faktisk gør, at vi laver et lovforslag, som måske kommer til at være det samme som det, som jeg har lavet, og hvor vi så kan skrive ministerens navn på det om ganske kort tid.

For det, vi skal huske er det vigtigste ved det her, og grunden til, at det er blevet lavet, er, at vi har set, at der var et hul i loven, og at der var nogle dyr, der ikke blev behandlet ordentligt, og vi har jo alle sammen kunnet sætte en finger på, hvor i hvert fald en lille del af problemstillingen er. Så synes jeg bare, vi, som de forholdsvis fornuftige mennesker, vi faktisk er, selv os i Nye Borgerlige, skal få det rettet her i Folketingssalen. Tak for ordet.

Der er indtil videre en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning, og det er fru Helene Liliendahl Brydensholt. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Der blev sagt en masse ting, bl.a. at ordføreren også går op i grisenes velfærd, som vi jo skal debattere lige om lidt. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Har ordførerens parti nogen konkret politik på området og nogle forslag til, hvordan vi så kan forbedre grisenes velfærd?

Ordføreren.

Til at starte med vil jeg sige, at jeg synes, vi skal spise meget mere gris. Det er et godt produkt, og de skal behandles ordentligt, indtil de ender på tallerkenen. Men der er faktisk mange ting i det, som Enhedslisten kommer med – og nu tager jeg hul på festivitassen ved det næste forslag – som jeg er enig i. Så er der enkelte ting, hvor jeg ud fra et dyrevelfærdsperspektiv er uenig, og derfor kommer jeg ikke til at stemme det igennem.

Men ja, ordføreren kan være helt betrygget ved, at når jeg får mit bacon om morgenen, så forventer jeg, at det er fra en gris, der er blevet behandlet rigtig godt, lige indtil den blev slagtet.

Spørgeren.

Tak. Så nævnte ordføreren også mink, som jeg også nævnte fra talerstolen. Mener ordføreren, at det er okay, at mink har en plads, der svarer til cirka et A4-ark, eller vil ordførerens parti også arbejde aktivt for, at mink får det langt bedre?

Ordføreren.

Først vil jeg bare lige sige en praktisk ting, og det er, at et minkbur er lidt større end et A4-ark; det er det bare. Så bliver jeg også nødt til at sige, at der var en tidligere regering, der slog minken ned fuldstændig uden lovhjemmel, sådan som jeg mindes det. Så der findes ikke mink i Danmark, desværre, for så kunne vi nemlig godt have haft en politisk diskussion om dyrevelfærden i forhold til pelsdyravl. Så havde det været en politisk diskussion, vi tog med oprejst pande i Folketingssalen, i stedet for at være noget, som jeg ret beset så sådan, at venstrefløjen var meget interesseret i, at minkene røg ud, og så fik man en meget, meget belejlig undskyldning for at gøre noget ved det. Sådan så jeg det skete dér, og det synes jeg faktisk ikke er politisk ordentligt at gøre på den måde, men i forhold til, om pelsdyravl er i orden, kunne vi sagtens have haft en god diskussion.

Der er ikke flere bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter dette som vedtaget.

Det er vedtaget.