Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 57:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af valgretsalderen til europaparlamentsvalg til 16 år.

Af Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2023).

Jeg giver nu først ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Christina Olumeko, Alternativet, for at give en begrundelse for beslutningsforslaget.

Tak for ordet. Jeg har den store ære i dag at fremsætte et forslag på vegne af Alliancen for 16 års valgret til EP-valg , og det har jeg virkelig glædet mig til. For bag forslaget står nogle virkelig visionære ungdomsorganisationer, der arbejder for at styrke unges demokratiske engagement og indflydelse. Det er SAGA, Nyt Europa, Netværket af Ungdomsråd, Europæisk Ungdom, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Ungeklimarådet og Ungdomsbureauet. Forslaget handler om at sænke valgretsalderen fra 18 år til 16 år ved europaparlamentsvalg. Det handler om at give unge mennesker større indflydelse på vores samfundsudvikling.

De kriser og udfordringer, som vi står over for i dag, altså klimakrisen, biodiversitetskrisen, miljøudfordringerne og den stigende mistrivsel, er temaer, som både påvirker og optager unge i hele vores verden. Verden over har vi set både vilje og evne fra unge menneskers side til at råbe op og kræve handling af vores magthavere og kræve retten til en bæredygtig og værdig fremtid. Og dem, vi vælger ved europaparlamentsvalget til sommer, er dem, der kan træffe beslutninger, som rækker langt ud i fremtiden – beslutninger, som har store konsekvenser for unge menneskers fremtid.

Sænker vi valgretsalderen, vil det gøre en kæmpe forskel for hvert enkelt ungt menneske. Lad os give unge mennesker medindflydelse på deres egen fremtid. For helt ærligt: Hvad er det værste, der kan ske? Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Christina Olumeko, Alternativet. Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak for det. Lad mig starte med at sige, at jeg er fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at valget af medlemmer af Europa-Parlamentet har en afgørende betydning for det europæiske demokrati, og derfor mener jeg også, det er afgørende, at vi tillægger valget den samme vægt, som vi tillægger alle andre vigtige valg i Danmark. Valget af medlemmer til Europa-Parlamentet er ikke sådan et prøvevalg. Parlamentet er en afgørende del af EU's demokrati, og det er også med til at sætte retningen for hele EU's fremtid, for så vidt angår de medlemmer af parlamentet, som vi fra Danmark vælger.

Regeringen mener til gengæld ikke, at det er klogt at begynde at indføre forskellige aldersgrænser for valg i Danmark. Vi mener grundlæggende, at det er fornuftigt, at vi har det princip i Danmark, at valgretsalderen følger myndighedsalderen, og dermed skal man jo heller ikke kunne træffe beslutninger på samfundets vegne, før man eksempelvis kan stifte gæld, indgå ægteskab eller køre alene i bil. Derfor kan regeringen heller ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag, som jeg også kan forstå udspringer af et borgerforslag, der har været stillet, og som i øjeblikket har et ganske begrænset antal støtter, men det er måske ikke det væsentligste. Det principielle for os handler om at lade valgretsalderen og myndighedsalderen følges ad.

Når det så er sagt, er jeg til gengæld enig i ønsket om, at vi hele tiden skal være optagede af og interessere os for at styrke unges politiske og demokratiske engagement. Som indenrigsminister og dermed også ansvarlig minister for valg i Danmark ligger det mit hjerte nært, at vi er med til at sikre, at vi hjælper fremtidens vælgere godt på vej. Den gode nyhed i den sammenhæng er, at professor Kasper Møller Hansen i en rapport om valgdeltagelse ved folketingsvalget i 2022 skriver, at der blandt vælgerne kan spores en såkaldt generation x med et større politisk engagement end generationen før. Professoren tilskriver bl.a. skolevalgene, der har fundet sted siden 2015, en del af æren herfor, og jeg synes, at skolevalget er et brandgodt eksempel på, hvordan vi kan uddanne og inddrage de unge i demokratiet, og det skal vi i den grad være med til at understøtte.

Derfor vil jeg også slutte af med at ønske et rigtig godt skolevalg til de 71.000 skoleelever, som skal sætte deres kryds på en af partiernes ungdomsorganisationer i morgen, men regeringen kan altså ikke støtte beslutningsforslaget, som det her er fremsat. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig to med korte bemærkninger, og den første er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Jeg har lige læst en undersøgelse, der viser, at 90 pct. af unge mener, at det er godt for Danmark at være med i EU. Mange unge føler sig jo som europæere, som europæiske borgere, og kommer til at leve et liv rundtomkring i Europa med uddannelse, de finder kærester og gifter sig måske også i et andet land, whatever.

Ville det ikke være på sin plads endelig at give unge en mulighed for at være med til at forme det Europa, allerede fra de er 16 år, og som jo på mange måde bliver deres?

Ministeren.

Jeg kan jo starte med at sige, at jeg tilslutter mig de 90 pct. af de unge, som synes, det er godt for Danmark at være med i Det Europæiske Fællesskab. Det mener regeringen også det er, og det er også derfor, vi synes, det er et vigtigt valg, som danskerne skal til, når det er sådan, at de skal stemme til europaparlamentsvalget.

Derfor handler det her ikke om, at jeg ikke synes, det er et vigtigt valg, eller at jeg ikke synes, det er rigtig godt, at unge også synes, det et vigtigt og godt for Danmark at være med i EU. Men det handler om det principielle i, om vi skal have forskellige valgretsaldre til alle mulige forskellige valg, så den er 16 år til europaparlamentetsvalget og 18 år til folketingsvalget. Og man kan også diskutere, om det ikke sender et eller andet signal om, at det er et eller andet B-valg, man kan være med i, inden man får lov at være med i folketingsvalget.

Men det principielle for mig handler om, at vi mener, at valgretsalderen og myndighedsalderen skal følges ad. Og det er jo også – og jeg giver nogle eksempler på det – hvornår det er, du kan stifte gæld, du kan få lov at køre bil alene og andet, og der synes vi, det er vigtigt, at valgetsalderen og myndighedsalderen går hånd i hånd i forbindelse med de valg, som vi afholder i Danmark.

Hr. Torsten Gejl.

Altså, vi kunne jo for så vidt godt have forskellige aldersgrænser, og vi kunne også ændre dem alle sammen til 16 år. Det ville vi da meget, meget gerne være med til. Der er jo ikke noget sted i hjernen, der siger, at man skal kunne køre bil, før man kan forstå politik.

Man kunne jo f.eks. lave et forsøg, hvor man ser på, hvordan det kunne være. Man kunne f.eks., hvis man i forbindelse med skolevalget op til et europaparlamentsvalg lod de unge i samfundsfag eller andre fag have et længere forløb omkring Europa, på den måde kvalificere dem til at kunne gå i stemmeboksen, hvad der så selvfølgelig ville være en gulerod i forhold til at indhente den viden.

Ministeren.

Det her handler ikke om, at jeg mener, at der er nogen, der ikke er gode nok, dygtige nok eller andet til at forstå politik. Jeg tror ikke nødvendigvis, det handler om alder, men at det handler om det principielle i, at vi i Danmark har en myndighedsalder på 18 år, og det er så også den, som valgretsalderen følges med.

Jeg synes, det er helt afgørende, at langt flere unge bliver uddannet og inddraget i demokratiet. Jeg er selv i en tidlig alder startet med at interessere mig for politik og har været med i fælles elevråd og andet, da jeg var 14, 15, 16 år. Så vi skal jo gøre mere for at fremme unges demokratiske forståelse og aktive deltagelse, men vi har ikke nogen planer om at ændre valgretsalderen eller myndighedsalderen for den sags skyld.

Fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Jeg hører ministeren sige, at det centrale for regeringen er, at valgretsalderen og myndighedsalderen skal følges ad, men kigger vi historisk på det, har de to aldre jo netop ikke fulgtes ad. Der er masser af eksempler i Danmarks historie på, at myndighedsalderen og valgretsalderen har været forskellige. Det er nyere, at de to har været ens, så det argument synes jeg ikke helt hænger sammen, i hvert fald ikke historisk.

Vi havde en kommission for nogle år siden – jeg tror, den hed valgkommissionen – som redegjorde for, at 16-årige og 17-årige var åndeligt modne til at deltage i vores demokrati og deltage i politiske spørgsmål. Gør det slet ikke noget indtryk på ministeren?

Ministeren.

Jo, og der er jo rigtig mange måder, man kan sikre det på og dermed også sikre, at unge får styrket deres politiske engagement og bliver inddraget i de beslutninger, som er vigtige for deres hverdag. Det er også noget af det, jeg synes er vigtigt som indenrigsminister, altså at landets kommuner også arbejder med, at når man diskuterer spørgsmål omkring ungdomsboliger, muligheder for at kunne gå til fritidsaktiviteter og andet, er det ikke noget, man tager i et lukket rum i kommunalbestyrelsen, men at man også husker at inddrage dem, som det hele handler om. Det være sig unge som gamle. Derfor synes jeg også, det er rigtig positivt, at der er mange kommuner, som arbejder aktivt med også at inddrage unge mennesker og styrke deres inddragelse i de beslutninger, som også bliver taget kommunalt, og som vedrører netop de unge. Jeg synes også, det er afgørende, at vi fra nationalt hold styrker unges politiske engagement, og det er derfor, jeg fremhæver skolevalget som et rigtig godt eksempel på noget, der har været med til, også dokumenteret, at fremme unges engagement i politik. Det synes jeg er rigtig positivt, og det skal vi vedblive med at understøtte.

Fru Christina Olumeko, værsgo.

Tak. Fra Alternativets side er vi rigtig glade for at høre, at ministeren ønsker at fremme unges politiske engagement. Vi mener netop, at beslutningsforslaget her fra ungdomsorganisationerne er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan gøre det, og andre lande har gjort det samme.

Jeg vil bare spørge ministeren om, hvilke konkrete forslag regeringen har i forhold til at styrke de unges demokratiske engagement. Vi ser jo f.eks., at den demokratiske selvtillid blandt unge er meget, meget lav. De melder sig heller ikke ind i partierne. Så hvad agter ministeren at tage af nye tiltag?

Ministeren.

Først og fremmest har jeg ofte undret mig over, at nogle af de partier, der i hvert fald historisk har gået ind for, at man skulle sænke valgretsalderen ved forskellige valg, er de selv samme partier, som mener, at man eksempelvis skal sætte aldersgrænsen for at kunne købe en øl i supermarkedet op fra 16 år til 18 år. Altså, jeg synes overhovedet ikke, det hænger sammen, at man kan argumentere for de to ting på en og samme tid. Men lad det være lagt til side; jeg ved ikke, hvad Alternativets politik på lige præcis det punkt er.

Jeg synes, det er fornuftigt, og regeringen synes, det er fornuftigt, at valgretsalder og myndighedsalder følges ad, og vi er sådan set åbne over for at diskutere, hvad vi kan gøre, også fra nationalt hold, for fortsat at understøtte og sikre, at vi fremmer og styrker unges politiske engagement i Danmark, for det er rigtig vigtigt.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg tror simpelt hen ikke, jeg har forstået det endnu, så nu spørger jeg lige igen: Hvorfor mener regeringen ikke, at 16-årige og 17-årige kan stemme?

Ministeren.

Vi mener også godt, at man kan være i stand til at stemme. Vi mener bare ikke, at valgretsalderen i Danmark skal sættes ned fra de nuværende 18 år til 16 år. Nu har vi så Radikale Venstre foran os, som er et af de partier, jeg i hvert fald ved går ind for, at vi skal hæve aldersgrænsen for, hvornår du købe en øl nede i Netto, fra 16 år til 18 år. Samtidig vil man så gerne sætte valgretsalderen ned til 16 år. De to ting giver i min bog simpelt hen ikke mening på en og samme tid, i forhold til hvilken tillid man har til de unge mennesker.

Jeg synes, vi skal interessere os for, hvordan vi styrker de unges engagement og deltagelse i det politiske liv. Jeg synes, skolevalget er et rigtig godt eksempel på noget, der er med til at uddanne og engagere unge i politik og også give dem en forståelse for forskellige politiske partiers politiske positioner i forskellige spørgsmål, og det er jeg helt sikker på vi fortsat skal være optaget af fra nationalt hold at være med til at understøtte og sikre.

Fru Lotte Rod.

Nu siger ministeren, at regeringen mener, at unge på 16 år og 17 år faktisk godt kan stemme, men hvorfor vil regeringen så ikke give de 16-årige og 17-årige lov til at stemme?

Ministeren.

Jeg svarer faktuelt på, om jeg mener, man kan være i stand til at stemme, og det mener jeg bestemt man godt kan være i stand til ved at sætte et kryds som 16-årig og 17-årig. Hertil er der alligevel for mange ting, der faktuelt ville kunne modbevises, hvis ikke man gik ind for den forklaring. Jeg har svaret gentagne gange på, at jeg sådan set gerne vil være med til at understøtte, at flere unge er med til at tage aktiv stilling til og deltage i det demokratiske liv, hvad enten vi snakker kommunalpolitik, regionspolitik, national politik eller Europa-Parlamentet, men vi mener ikke fra regeringens side, at det er en god idé at sænke valgretsalderen, så den er lavere i Danmark end myndighedsalderen. Man kan ikke få lov at køre bil, og man kan ikke få lov at stifte gæld, men De Radikale vil åbenbart gerne, at man skal kunne stemme til nogle bestemte valg; jeg ved ikke hvilke. Samtidig har man i øvrigt ikke tillid til, at de unge må have lov til eksempelvis at købe en øl i supermarkedet. Jeg synes, der må være noget konsistens i ens syn på de ting.

Fru Sascha Faxe, Alternativet. Værsgo.

Tak. Bare til en start vil jeg lige opklare og give svaret på det sundhedspolitiske spørgsmål, som ministeren kom med. Alternativet har bakket op om, at man gerne må købe øl, fra man er 16 år.

Men spørgsmålet er mere i forhold til det, at vi står i en situation, hvor ministeren taler om myndighedsalderen, men hvor vi ikke taler om sammenhængen mellem ansvar og indflydelse. Og man har et ansvar meget tidligere i samfundet, for den kriminelle lavalder indtræder, allerede når man er 15 år. Det betyder f.eks., at man kan en lang række andre ting: Man kan komme i fængsel; man må have sex, også med dem, der er fyldt 18; man kan alle mulige andre ting, som man kan blive stillet til ansvar for, og som har meget vidtrækkende konsekvenser i ens liv. Men man er ikke med til at have indflydelse på de love, der regulerer det, man må og ikke må. Så hvordan kan det være, at regeringen mener, at det er myndighedsalderen og ikke den kriminelle lavalder, altså den alder, hvor vi begynder at få ansvar, der skal være gældende i det her tilfælde?

Ministeren.

Vi mener, at det giver god mening, at valgretsalderen og myndighedsalderen følges ad. Men det er jo ikke det samme, som at man ikke skal kunne stå til ansvar for sine egne handlinger, før man får mulighed for også at være med til at træffe beslutninger for hele fællesskabet. Derfor er der jo ikke noget underligt i, at den kriminelle lavalder sådan set er lavere end valgretsalderen. Vi mener blot fra regeringens side, at det er fornuftigt, at myndighedsalderen og valgretsalderen følges ad.

Fru Sascha Faxe.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig en uddybning af, hvordan det så kan være, at regeringen mener, at man godt kan blive stillet til ansvar, 3 år før man får indflydelse. Hvorfor ligger der den skæring i forhold til myndighedsalderen?

Ministeren.

Fordi vi mener, man skal kunne være i stand til at stå til ansvar for sine egne handlinger, så hvis man begår noget kriminelt som 16-årig, skal man kunne stilles til ansvar for det, før man også får muligheden for at kunne være med til træffe beslutninger på vegne af hele fællesskabet, uanset om vi snakker valg til Folketinget eller til Europa-Parlamentet for den sags skyld.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til sundhedsministeren. Vi går nu i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for forslaget. Det er jo et meget vigtigt spørgsmål, der bliver rejst, når der bliver talt om unges deltagelse i demokratiet. I Socialdemokratiet er vi ikke enige i, at det er tiden til at ændre valgretsalderen nu. Hvad vi til gengæld er meget, meget optaget af, er de unges deltagelse i demokratiet. Og der synes vi, at vi har et arbejde at gøre som land, som Folketing. Det har vi både her centralt, men det har vi også ude i kommunerne for at give børnene – nu er det moderne at bruge ordet skills – evner til og mulighed for at reflektere over demokratiske beslutningsprocesser. Ministeren nævnte lige skolevalg, og det synes vi er et rigtig godt eksempel på noget, som er populært, og som giver de unge nogle muligheder for at reflektere og få noget viden.

Men når man lytter til de unge nu, er jeg helt med på, at alliancen her har stillet det her forslag, og jeg har kæmpe, kæmpe stor respekt for det arbejde, de gør. For der er næsten ikke noget vigtigere, end at vi får vækket de unges interesse for demokratiet. Hvis vi kigger på det danske demokrati, er der kun 130.000 danskere lige nu, der er medlem af et politisk parti. Det er altså ikke ret mange, der er med til at bestemme, hvem af os der, når det kommer til stykket, kan vælges ind i Folketinget. På den måde er der brug for, at det ikke bare er de unge, men at det egentlig også er danskerne som helhed, der sætter fokus på demokratiet.

Derfor er vi i Socialdemokratiet lige så meget optaget af, at vi får løftet de unges demokratiske deltagelse lokalt. Det kunne f.eks. være ude i byrådene i lokalområderne. Hvis man lytter til Dansk Ungdoms Fællesråds seneste analyse og kigger på den, i forhold til hvad de unge selv mener, så viser den analyse jo sådan set, at de ved meget, men ikke har særlig stor tillid til, at den viden, de har, kan bruges til noget. Det synes jeg er noget, vi skal tage dybt alvorligt.

Nu skal jeg nok lade være med at referere til nogle bestemte, men jeg mødes jo ofte – og det tænker jeg vi alle sammen herinde gør – med unge, har ofte unge på besøg, og det har jeg også haft i den her uge. Når de så spørger, hvad jeg p.t. arbejder med, har jeg f.eks. fortalt, at noget af det, vi skal arbejde med i den her uge, er det her forslag. Så har jeg spurgt dem, hvad de tænker, og så bliver der meget, meget stille. Nu skal man ikke tage enkelte skoleklasser til indtægt for, hvad hele Danmarks ungdom mener, men der bliver meget, meget stille, og der breder sig en stor ydmyghed i lokalet, og de kigger op i loftet og kigger ud til siderne og tænker: Det ved vi jo ingenting om. Det får jo også mig til at sige, at ja, vi er helt enige i, at der skal mere undervisning til, der skal være flere muligheder for de unge til at stifte bekendtskab med demokratiet, og hvad der reelt sker i Europa.

Spørger vi voksne danskere over 18 år, vil mange af dem også sige, at det, der foregår i EU, er ret fjernt. Der har vi alle sammen en opgave med at få ejerskab til det i flere generationer. Så tak for at have løftet det. Men vi er i Socialdemokratiet meget enige i, at det ikke er tid til at ændre valgretsalderen lige nu. Det handler også om, at vi jo p.t. tænker, at ja, det følges ad med myndighedsalderen, for ved de andre valg, vi har i Danmark, skal du også være 18 år. Og vi er helt med på, at det forslag her ikke kræver en folkeafstemning – det ville vi kunne gøre med en lovændring herindefra – men vi tænker ikke, at det er argument nok i sig selv. Men jeg køber fuldstændig argumentet om, at de unge har brug for mere vejledning og mere oplysning og mulighed for at sætte sig ind i, hvad Europa drejer sig om, for det er meget, meget vigtigt. Vi kan ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig fire korte bemærkninger. Først er det fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Jeg lægger mærke til, at ordføreren siger, at det er vigtigt for Socialdemokratiet, at de unge stifter bekendtskab med vores demokrati. Det er vi jo enige i i Alternativet. Derfor ærgrer det mig, at Socialdemokratiet ikke ønsker at støtte det her. Jeg er egentlig nysgerrig på, hvad udviklingen i Socialdemokratiets holdning skyldes. For kigger vi tilbage i tiden, har Socialdemokratiet jo netop støttet at sænke valgretsalderen. En tidligere kommunalordfører fra Socialdemokratiet udtalte for år tilbage:

Folkeskolen har til formål at opdrage og uddanne til demokrati, så når man er 16 år, som man typisk er, når man er færdig med folkeskolen, er man fuldt ud moden til at deltage i demokratiet.

Så hvad er det, der er sket nu, hvor Socialdemokratiet pludselig ikke længere har den holdning? Hvorfor er 16-årige ikke længere modne til at deltage i demokratiet?

Ordføreren.

Tak. Det var tilbage i 2008. Det er jo nogle år siden. Siden er der jo sket meget i vores samfund. I forhold til hvordan jeg ser udviklingen lige nu, kan jeg sige, at når jeg taler med unge mennesker om demokratiet, men også om muligheden for at følge med i, hvad der sker rent demokratisk, så kan jeg høre, at de bl.a. er meget optaget af det, de møder på nettet, i forhold til om de kan stole på det, og i forhold til om de oplysninger, de kan finde, er nogle, som de egentlig kan have tillid til. De er meget usikre på, hvor de skal bevæge sig hen for at få de rigtige informationer. Det er bare for at tage et eksempel.

Noget af det, jeg i hvert fald er meget optaget af, er det her med, hvad der er fake news, og hvad det betyder, at vi nu har AI, som kan lave tekster om EU. Hvordan påvirker det de unge? Kan de gennemskue det? Der er rigtig mange, i hvert fald i min egen generation, der har svært ved at gennemskue, hvad der egentlig er hvad. Når nogen siger noget, hvad er så op og ned? Det kan godt være, de unge er bedre til det. Så det der med at have mulighed for at analysere, hvad der er op og ned, og gennemskue virkeligheden tror jeg er noget af det, der har forandret sig fra 2008 til nu – i hvert fald i min optik.

Fru Christina Olumeko.

Tak for et meget klart svar. Jeg forstår, at det ifølge ordføreren er blevet sværere for unge at gennemskue virkeligheden. Det vil jeg bare erklære mig meget uenig i. Min oplevelse er, at unge mennesker er langt mere digitalt dannede, end ældre mennesker er, skal jeg hilse at sige. Men lad os nu lade det ligge.

Jeg kan høre, at der er nogle bekymringer. Men kunne vi ikke bare mødes og sige: Fint, vi laver et forsøg til det her europaparlamentsvalg, bare den her ene gang, hvor vi så evaluerer det, ser, hvordan det gik, og ser, om de unge kunne gennemskue virkeligheden?

Ordføreren.

Det der med at lave forsøg i forhold til valgretsalder og demokrati er nok ikke lige det, jeg er til, specielt ikke, når vi ser DUF's analyse af, hvordan de unge rent faktisk forholder sig til deres egen mulighed for at gennemskue, hvad der er op og ned. Så i forhold til den demokratiske dannelse ville jeg nok starte et andet sted og tage fat i det på et langt tidligere tidspunkt, så vi kan sikre os, at alle unge faktisk har haft mulighed for at sætte sig ind i, hvad EU går ud på.

Fru Sascha Faxe, Alternativet. Værsgo.

Tak. Og tak for talen. Det aktivt at deltage og være forpligtet på fællesskab er jo afgørende for, at man føler sig som en del af et fællesskab. Der skal være brug for en, og jeg ved, at ordføreren ligesom jeg går vanvittig meget op i unges trivsel.

Selv om det er længe siden, har jeg også engang været ung, og jeg kan godt huske den frustration, der var over, at der var nogle, som kunne bestemme noget, som jeg skulle stå til ansvar for, uden at jeg havde indflydelse på det. Og jeg brugte alle mulige midler til at prøve at få indflydelse på det. Jeg har været formand for et ungdomsråd, jeg har været aktivist, og jeg har gjort alle mulige ting, men det gav bare ikke den ægte vare. Altså, den dag, jeg gik ned og stemte, var nok den største dag i mit liv. Det betød helt vanvittig meget, at jeg kunne få indflydelse på det, jeg var blevet pålagt af omverdenen.

Så for mig at se handler det jo også om, om man skal vide det først, eller om man skal have et ansvar og så bygge viden på i forhold til det. Så hvordan ser det ud for Socialdemokratiet med hønen og ægget i den her sammenhæng?

Ordføreren.

Det er et rigtig godt spørgsmål, for jeg tror ikke, at man en til en kan sige, at der er én bestemt rækkefølge. Altså, som ministeren også var inde på, er der jo helt sikkert nogle, der godt vil kunne sætte sig ind i det, eller som har interesseret sig for det og sat sig ind i det på forhånd, og der er andre, der ikke vil gøre det, og som måske gør det, som mor og far gør, eller gør det, andre gør. Det ved vi jo fra andre valg er det, der nogle gange sker.

Jeg synes, det er en interessant diskussion, for jeg er helt enig i, at det, at man får et ansvar, vokser man ved, og så begynder man måske at interessere sig for det. Det er jeg helt enig i. Jeg synes bare, der er nogle andre overvejende grunde til hverken at lave forsøg med valg nu og her eller begynde at ændre på valgretsalderen.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak. I sin tale kom ordføreren ind på, at man kunne starte med kommunalvalg i forhold til det; at man kunne engagere sig der. Nu er der lidt længere tid til kommunalvalget, næsten 2 år. Kunne ordføreren så være med på, at man måske eksperimenterede der og så på, om vi kunne lave et forsøg der – det er meget tættere på, og måske ville det være et godt sted at få nogle erfaringer, så vi kan nå at lave den vidensopbygning hos de unge og samtidig også finde ud af, at vi faktisk kan måle på, hvad det betyder for den demokratiske dannelse og for ansvarsfølelsen hos de unge.

Så spørgsmålet er: Kunne Socialdemokratiet være med på, at vi tester det til kommunalvalget om 2 år?

Ordføreren.

Så har jeg måske udtrykt mig uklart, for det, jeg mener, er, at det, vi har som opgave lokalt, er at inddrage de unge i f.eks. ungdomsråd, som rigtig mange kommuner har, og højne det arbejde.

Nej, vi er ikke klar til det. Jeg synes, der ligger meget andet til grund for det. Altså, det lokale er også noget med, at man som ung opdager, at man rent faktisk har mulighed for at yde indflydelse der, hvor man er lokalt, i forhold til nogle af de ting, der påvirker ens dagligdag.

Tak. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen, hvori ordføreren siger, at vi har et kæmpe arbejde at gøre med at involvere de unge i demokratiet – der er ikke noget vigtigere end at involvere de unge i demokratiet – og at de unge ikke har tillid til, at deres viden kan bruges til noget i demokratiet. Vi er totalt enige i det hele. Og så har vi en kæmpe gruppe unge, som er repræsenteret af mange ungdomsorganisationer, og som skriger på at få lov til at tage del i demokratiet og gerne vil sætte sig ind i det. Vi har et skolesystem, der gør, at vi kan forberede dem til tænderne til de, og så siger ordføreren nej. Forstår ordføreren godt, at det virker totalt bagvendt i forhold til ordførerens egen argumentation?

Ordføreren.

Nej, det forstår jeg ikke. For EP-valget er lige rundt om hjørnet, og vi kan jo ikke med så kort varsel pålægge skolerne og andre at få det her implementeret i deres måde at arbejde på. Så det synes jeg ikke er den rigtige måde at se det på.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Fint, så lad os da gøre det til det næste EP-valg – men det vil ordføreren jo heller ikke, så det argument duer ikke. Ordføreren siger, at hun har haft en skoleklasse på besøg, og ordføreren gør meget ud af at sige, at det kan man jo ikke lave videnskab ud fra. Men så gør ordføreren det alligevel, når hun siger, at de kiggede op i loftet . Men det er jo ikke videnskab. Ordføreren siger også, at tiden har udviklet sig på en måde, hvor det er sværere for de unge at tilegne sig information. Der synes jeg ikke, at ordføreren har den respekt for de unge, som ordføreren også i sin tale kalder børn. Jeg tror, at de unge er meget bedre til at afkode de digitale medier, og at de i den grad har adgang til langt flere informationer, der ville gøre dem kvalificeret til at træffe sådan et valg.

Ordføreren.

Som jeg også håber at jeg gav udtryk for, er jeg sikker på, der er nogle unge, som synes, at det her er så spændende, at de vil sætte sig ind i det og vil gå ind i det med fynd og klem, som det hedder, fra dag et. Men der vil også være rigtig mange unge, som er enormt usikre. Så jeg synes, at det her handler om dels dét, men primært om, hvad det er, vi som nation gerne vil, når vi har en valgretsalder, der er 18 år, ved folketingsvalg og kommunalvalg. Vi har en myndighedsalder, der er 18 år. Skal de ting ikke følges ad? Altså, det er der, hvor Socialdemokratiet står lige nu.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Det, der får mig til at tage ordet, er, at ordføreren sagde, at der skulle mere undervisning til, og det undrer mig lidt. Jeg har ikke set nogen konkrete forslag fra Socialdemokratiet om, at der skal undervises i flere lektioner i f.eks. samfundsfag – det er jo der, man har mulighed for at undervise eleverne i det her. Har Socialdemokratiet et forslag på vej, som gør, at der kommer mere undervisning i det?

Ordføreren.

Nej, det jeg sagde, var, at man ude lokalt skulle give unge mulighed for at deltage i demokratiske processer bl.a., og det kunne f.eks. være i forbindelse med den måde, man arrangerer sine ungeråd på. Det er jo meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man arbejder med ungeråd.

Tager vi Københavns Kommune f.eks., så har de unge i Københavns Kommune netop været med til at få stemt en bevilling igennem på flere millioner kroner til mere seksualundervisning. Det er simpelt hen ungerådets måde at arbejde på dér. Og der så oplever de unge jo helt reelt, at de har mulighed for at få indflydelse på noget demokrati. Det har de simpelt hen presset igennem ved at have gode argumenter, og det synes jeg er en helt fantastisk læringsplatform at give vores unge, for det giver dem mod og blod på tanden til at gå længere og måske på et tidspunkt melde sig ind i et politisk parti og engagere sig i demokratiet.

Spørgeren.

Jamen det er meget fint, det har vi også i Aarhus, men det er bare ikke det, jeg spørger om. Jeg spørger, fordi ordføreren sagde, at der specifikt skal mere undervisning til. Så kan det godt være, at ordføreren nu vil benægte, at hun har sagt det, men så kan vi spole tilbage; det ville da være mærkeligt, at ordføreren nægter, hvad hun selv har stået og sagt. Jeg spørger til, at når man siger, at der skal mere undervisning til, går jeg ud fra, at det er enten i regi af folkeskole eller ungdomsskole eller noget andet, og så spørger jeg bare: Har regeringen noget på vej, hvad det angår? For når man har den holdning, der skal mere undervisning til, er det jo herindefra at man kan sige det, eller i hvert fald komme med en opfordring til kommunerne om at der skal mere undervisning til. Men har man noget på bedding i forhold til det?

Tak, så er det ordføreren.

Det er rigtigt, at undervisningen jo ikke behøver at være i et klasselokale, og det er jeg sådan set med på. Det, jeg gerne vil gentage, er, at kommunerne jo har mulighed for allerede i dag at lave de her ungeråd og trække unge ind, der er interesseret i det, og opdrage dem, danne dem og give dem noget mere med i bagagen, end det sker i dag. Der er utrolig stor forskel fra kommune til kommune.

Nej, vi har ikke planer om at ændre på det, som det er i dag, i forhold til undervisningen i folkeskolen. Men der ligger altså masser af muligheder for kommunerne til at inddrage de unge i demokratiske beslutningsprocesser.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til Alternativet for at fremsætte det her beslutningsforslag, så vi kan få en god debat i salen i dag. Jeg må sige, at for os i Venstre er det utrolig afgørende, at vi både motiverer og inddrager unge mennesker i de demokratiske processer. Jeg mener, at det er rigtig vigtigt, at vi på alle mulige måder gør en indsats for at ruste de unge til også at kunne deltage aktivt i samfundsdebatter og for den sags skyld også være med til at tage nogle demokratiske valg.

I Venstre værdsætter og deler vi også Alternativets ønske om at fremme unges politiske engagement. Jeg kan sige så meget, som Alternativet jo nok også er bekendt med, at netop i de her uger er der også skolevalg rundtomkring i hele landet. Og det er faktisk sådan, at i morgen, hvor det er valgdag, er der omkring 71.000 elever, som skal til stemmeurnerne og stemme. Det er faktisk næsten alle kommuner, som har skoler, som tager del i skolevalget. Det er jo én måde at være med til at sikre, at de unge får en større indsigt, både i politik og for den sags skyld i de demokratiske muligheder.

Det er også den erfaring, jeg gør mig, når jeg besøger rigtig mange skoler rundtomkring i landet. Man vil rigtig gerne være med til at debattere og diskutere og for den sags skyld også være med til at komme med sine holdninger til forskellige emner. Jeg kan sige, at inden for det seneste halve år har jeg også personligt gjort det, at jeg har sagt ja tak til mange debatter, især i klasserne i folkeskolens overbygning. Jeg har også deltaget samfundsfagstimer i 1. g, hvor man jo også ad den vej som politiker her fra Christiansborg kan være med til at så nogle frø for at få de unge til at engagere sig og tage nogle diskussioner rundtomkring i landet.

I Venstre holder vi, som også ministeren understregede, fast i, at valgretsalderen bør følge myndighedsalderen, og det er et princip, kan man sige, vi står på, og jeg mener faktisk, at det helt grundlæggende giver rigtig god mening, at man kan træffe beslutninger på samfundets vegne, den dag hvor man også kan træffe beslutninger uden forældrenes samtykke. Med det kan jeg sige, at Venstre kommer ikke til at støtte Alternativets beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil bare til at starte med lige præcisere, at det er Alternativet, der fremsætter det her forslag på vegne af alliancen for at give 16-årige valgrettil europaparlamentsvalget, herunder de virkelig visionære ungdomsorganisationer, der står bag. Så jeg vil nødig tage æren her i Alternativet. Igen vil jeg gøre det klart, at det er sådan, at myndighedsalderen og valgretsalderen historisk set ikke fulgtes ad. Det er i nyere tid, at det er sket.

Jeg vil gerne spørge ind til det her med myndighedsalderen, for jeg har svært ved at blive klog på det. Jeg hører ordføreren sige, at samfundets krav skal gælde for de 16- og 17-årige i forhold til eksempelvis den kriminelle lavalder, men de må ikke influere samfundets krav til dem. Det synes jeg ikke hænger sammen. Kan ordføreren forklare det for mig?

Ordføreren.

Så vil jeg gerne indlede med at sige, at uanset hvem der har skrevet teksten i beslutningsforslaget her, altså om det er Alternativet eller alliancen, som Alternativets ordfører siger, så kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Det er bare lige sådan for at få det på plads.

Så må jeg sige, at for os, som jo også ministeren understregede, er det et princip, at de to ting følges ad, altså at myndighedsalderen også følger valgretsalderen. Det er egentlig derfor, at vi afviser beslutningsforslaget.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak. Jeg synes bare stadig væk ikke, at det er klart. Jeg kan forstå, at det er et princip. Så langt, så godt. Men jeg synes ikke, at jeg fik svar på, hvordan de to ting bliver kædet sammen. De unge på 16 og 17 år skal leve op til samfundets krav til dem, eksempelvis i forhold til den kriminelle lavalder – de skal også betale skat, og der er andre krav til dem – men de må ikke influere de krav til dem, f.eks. ved at stemme til valg. Man kan også som 16- og 17-årig influere sine løn- og arbejdsvilkår i sin fagforening. Så der er nogle ting, der ikke hænger sammen. Hvorfor hænger de ikke sammen?

Ordføreren.

Jeg må igen sige, at det jo er sådan, at vi ligesom har sagt, at de unge mennesker f.eks. ikke må køre bil, når de ikke er fyldt 18 år. De ting hænger jo også fint sammen med valgretsalderen. Så man kan jo sagtens finde nogle ting, hvorom man tænker:Hvorfor må de det, når de ikke må noget andet? Jeg må bare stadig væk holde fast i, at jeg helt principielt synes, at det er den rette regel, vi holder fast i, altså at myndighedsalder og valgretsalder skal følges ad.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Vi har jo haft tider, hvor myndighedsalderen og valgretsalderen ikke fulgtes ad. Mig bekendt er der ikke kommet nogen katastrofe ud af det. Det gik jo fint nok. Så jeg forstår simpelt hen ikke argumentet. Jeg forstår godt, at regeringen har et princip. Det forstår jeg godt. Jeg forstår bare ikke logikken bag. Jeg kan godt se, at det er behændigt at sige, at de to ting skal følges ad, men jeg fatter simpelt hen ikke hvorfor. Så jeg vil godt sætte et kæmpestort spørgsmålstegn ved hvorfor.

Hvad er det, der sker oppe i hovedet på en i det sekund, fra man er 17 år, til man bliver 18 år, ud over at ens forældre så selvfølgelig ikke længere bestemmer over en? Hvad er det, der sker i det magiske sekund, der gør, at man pludselig har forudsætningen for at stemme, når man ikke havde det før?

Ordføreren.

Jeg tror egentlig også, at hr. Torsten Gejl på den måde godt ved, at der kan ske mange ting fra det ene sekund til det andet, og – for den sags skyld – fra man bliver 17 eller 18 år. Det kan også være meget, meget forskelligt fra ung til ung. Der kan såmænd være unge mennesker, om hvem man synes, at de da sagtens burde kunne stemme, og så kan der være andre, om hvem man synes, at de måske burde vente noget længere.

Jeg tror bare, at vi som ansvarlige voksne i Folketinget jo også er nødt til at sige, at vi er nødt til at have nogle retningslinjer. Der står vi som sagt på, at det giver helt god mening, at valgretsalderen og myndighedsalderen følges ad.

Så er det spørgeren for sit andet spørgsmål.

Jeg kan stadig væk ikke forstå det. Jeg mener virkelig ikke, at der sker noget i det sekund. Jeg kan stadig ikke forstå, hvad det skulle være. Med hensyn til det der med at have principper kan jeg ikke forstå, at man harprincipper for princippernes skyld.Jeg er simpelt hen nødt til at forstå logikken bag et princip. Det er derfor, at jeg beder regeringen om at forklare princippet ordentligt.

Ordføreren.

Jeg er selvfølgelig ked af, at hr. Torsten Gejl ikke kan forstå principper, og – for den sags skyld – hvorfor vi har et princip om, at valgretsalderen følges ad med myndighedsalderen. Det kan man have forskellige holdninger til, også politisk set. Det anerkender jeg. Jeg synes bare, at det er så vigtigt, at vi gør rigtig mange andre ting for at klæde unge mennesker på til at være klar til at stemme, når de bliver 18 år. Derfor synes jeg egentlig, at de andre ting, bl.a. det om skolevalg, er noget af det, som vi jo hvert fald skal bakke op omkring og understøtte.

Tak. Så er det fru Sascha Faxe, Alternativet.

Tak for det. Jeg tænker ikke, at det er os, der står herinde, der skal sige, at den unge er klar til at stemme eller den person er klar til at stemme. Statistikkerne på dem, som har nået valgretsalder i Danmark, og som altså er over 18 år og har stemmeret, viser, at i omegnen af 14 pct. af danskerne går op i politik og ved faktisk, hvad det er, de stemmer om, når vi har valg i Danmark.

Skal vi så også gå ind at lave en Grundtvig på dem og sige, at de 86 pct. så heller ikke skal have lov til at stemme?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg egentlig ikke. Og jeg vil være ærlig at sige: Jeg forstår så ikke Alternativets tankegang. Jeg synes egentlig, at vi som parlament, som Folketing også har et ansvar for at sætte nogle retningslinjer op.

Det er jo egentlig det, vi gør i den her sammenhæng. Og så synes jeg, vi har et kæmpestort ansvar i forhold til at hjælpe de unge mennesker til at blive godt klædt på, så de også er klar til at kunne tage beslutninger, når de kan, netop ved 18-årsalderen.

Spørgeren.

Venstre er et liberalt frihedsparti. Så det, jeg hører ud fra det, ordføreren siger, er, at man faktisk reelt ikke er ansvarlig og klar endnu, når man er fyldt 16 år.

Men set ud fra et ansvarssynspunkt burde ansvar og indflydelse så ikke følges ad, så vi faktisk gik derhen, hvor vi sagde, at man, når man har en kriminel lavalder, hvor man har en masse forpligtelser, også bliver honoreret med, at man får en indflydelse?

Ordføreren.

Som jeg forstår Alternativet, mener Alternativet faktisk, at vi på jo formentlig også mange andre områder så skal ændre alderskravet. Jeg tænker f.eks. også på kørekort. Skal man måske have lov til at køre bil, fra man er 12 år? Altså, skal man fjerne alle de der alderskrav?

Det er bare ligesom også for at forstå Alternativets argumenter. Jeg er nødt til at holde fast i, at jeg faktisk synes, det giver rigtig, rigtig god mening, at valgretsalderen også følger myndighedsalderen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti.

Når vi snakker om valgret, må vi erkende en fundamental sandhed: Vores demokrati kan kun være så stærkt som de stemmer, der udgør det. Men lige nu mangler vi en særlig gruppes stemme, nemlig de unges. Det er derfor på tide at anerkende, at 16-årige i Danmark er mere end bare unge. De er informerede og engagerede borgere, der fortjener retten til at stemme og til at blive hørt.

I årevis har vi set en foruroligende tendens, nemlig at unge mennesker ikke stemmer i samme grad som ældre generationer, og dette gælder især ved EU-valget. Jeg tror på, at hvis vi viser dem den demokratiske tillid, som det jo er at kunne stemme, vil vi se stemmeprocenten skyde i vejret, for så siger vi til hver enkelt unge: Du er hørt, du er vigtig, og din stemme tæller. Samtidig anerkender vi, at vi har brug for unge menneskers stemmer og erfaring, at de ikke skal stemme for deres egen skyld, men faktisk for vores samfunds skyld. Bare se til vores naboer i Tyskland og lidt videre til Belgien – lande, der har indset vigtigheden af ungdommens stemme. De forstår, at EU's beslutninger påvirker os alle, og at de unge, som skal bære byrden af de her beslutninger længst, selvfølgelig bør have en afgørende stemme.

I dag står vi over for mange kriser. Vi står over for en klimakrise, en digital revolution og en verden i forandring. Vores unge har idéer og ambitioner, og frem for alt har de en forståelse for de udfordringer, som vi nu som samfund står over for. Er det måske ikke de unge, der har stået forrest på klimabarrikaderne i længst tid? Er det måske ikke de unge, der i lang tid har vidst, at der var et grundlæggende problem med den måde, vi bygger vores sociale medier op på? Jo, det er det.

Jeg siger selvfølgelig ikke, at hvis vi havde givet 16-årige stemmeret for 10-12 år siden, havde der ikke været nogen klimakrise, og at verden så havde set grundlæggende anderledes ud, men vi må simpelt hen bare erkende, at unge i dag altså besidder en særlig viden og erfaring, som mange parlamentarikere i Europa-Parlamentet mangler, og som jeg tror de vil få, hvis de bliver nødt til at forholde sig til de unges behov og visioner. Jeg mener, at det, at vi nægter dem retten til at stemme, betyder, at vores demokrati og beslutningsproces faktisk mangler den erfaring. Vi har ganske enkelt en blind vinkel. Derfor fortjener vores unge ikke blot at blive hørt, de fortjener faktisk magten til at forme deres egen fremtid.

Så lad os nu ikke stå i vejen for fremskridt. Lad os ikke ignorere det potentiale og den indsigt, som vi unge besidder. Det er på høje tid, at vi giver 16-årige valgret til EU-valget. Jeg var da selv klar til at stemme, da jeg var 16 år. For det her handler ikke kun om demokrati, det handler faktisk om retfærdighed, lighed og anerkendelse af, at hver eneste stemme har en værdi, og at de har den samme værdi. Så lad os nu ikke være bange for at udvikle vores demokrati, lad os ikke holde fast i gamle idealer, bare fordi det er gamle idealer. Lad os lukke vores blinde vinkel og bringe vores unge ind i folden af demokratiske medborgere. Lad os give dem stemmeret og så se demokratiet blomstre. For når de unge stemmer, styrker vi vores samfund og sikrer en lysere fremtid for os alle sammen.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er til fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for talen. Det glæder os i Alternativet, at SF har det demokratiske mod, der skal til for at videreudvikle vores demokrati og få flere borgere til at deltage i det, så det skal ordføreren have tak for. Det er et mod, som vi i Alternativet beundrer.

Jeg vil gerne spørge ind til folkeskolen. Noget af det, vi har tænkt i Alternativet, noget af det, vi har talt med organisationerne bag forslaget om, er at bruge skolevalget som platform for at lære de unge mennesker om europaparlamentsvalget, og vi forestiller os, at man i de år, hvor der er europaparlamentsvalg, kunne holde skolevalget op til, så dem, der er fyldt 16 og 17 år, faktisk afslutter forløbet med at gå ned og stemme i stemmeboksen med os andre. Er det en platform, som SF kunne forestille sig blive brugt til europaparlamentsvalget, hvis det her skulle blive gennemført, eller har SF andre idéer?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi skal afsøge enhver mulighed for at styrke vores demokrati og give unge den selvtillid, som de desværre ofte mangler. Jeg ved ikke, om lige præcis den løsningsmodel, Alternativet fremlægger her, er den rigtige, for hvis vi f.eks., som jeg hører det, kun skal stemme, hver gang der er EU-valg, vil det kun være hvert femte år, og så kan jeg godt frygte, at man ikke rammer alle unge generationer, som man nu gør med skolevalget nu, hvor alle får lov til at stemme mindst en eller to gange. Det vil i hvert fald være en bekymring. Men jeg synes helt klart, at vi i Folketinget skal arbejde videre med, hvordan vi kan styrke unges demokratiske selvtillid, og at bruge skolevalget til ligesom at promovere det synes jeg da bestemt er noget, vi kan kigge nærmere på.

Spørgeren.

Tak. Det var faktisk også lige præcis den model, vi tænkte på i Alternativet, altså at skolevalget skal blive ved med at blive afholdt hvert andet år, men at vi sørger for, at det også ligger i de år, hvor der er europaparlamentsvalg, så det ikke kun skal være hvert femte år. Det ville vi helt klart også mene var for sjældent.

Jeg vil bare spørge om, om ordføreren kan respondere på det, vi har hørt fra regeringen indtil videre, altså at myndighedsalderen og valgretsalderen skal følges ad. Er det en logik, som I kan forstå i SF? Vi havde jo svært ved at forstå det i Alternativet.

Ordføreren.

Jeg synes også, jeg har haft lidt svært ved at forstå det, for når vi siger, at valgretsalderen skal følge myndighedsalderen, synes jeg ikke, at man tager udgangspunkt i unges kompetencer. Hvis man så traf en beslutning om at flytte myndighedsalderen til 33, skulle valgretsalderen også flyttes dertil, på trods af at unges kompetencer er præcis de samme. Så den logik forstår jeg ikke. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke tager udgangspunkt i de erfaringer, unge besidder. Det er derfor, jeg selv mener, at 16 år er en bedre valgretsalder, netop fordi der har man fået overstået grundskolen og har haft samfundsfag.

Tak. Så er det fru Sascha Faxe, Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for en rigtig god tale. Med fare for at tage ordføreren til indtægt for en hel generation, vil jeg alligevel spørge ordføreren som det yngste medlem af Folketinget og håbe, at han har lyst til at uddybe noget en lille smule. For der bliver åbnet for en vigtig ting i talen, når han taler om de erfaringer og den viden, som unge har i forhold til os gamle. Altså, jeg er jo forældregenerationen til ordførerens generation. Hvad er det for nogle ting, ordføreren forestiller sig vi kan blive beriget med, når vi engang indfører en valgretsalder på 16 år?

Ordføreren.

Det er et rigtig fremragende spørgsmål, synes jeg, selv om jeg nu aldrig vil referere til ordføreren som værende gammel. For det er rigtigt, at når vi snakker om demokratisk erfaring, har vi den forestilling, at jo mere erfaring, livserfaring, du har, desto bedre er det, og at jo ældre du bliver, jo bedre en demokratisk borger bliver du.

Men det mener jeg ikke er en rigtig måde at anskue det på. Jeg mener, at vi har forskellige erfaringer, alt efter hvor vi er i livet. En 16-årig har andre erfaringer med, bl.a. hvordan vi opbygger sociale medier og med klimaforandringerne, end en 60-årig har. Og det er vigtigt, at vi lytter til de erfaringer, og at vi ikke bare ignorerer dem. For når vi så snakker om ting herinde i Folketinget, f.eks. – det tror jeg statsministeren sagde for et år siden nu – om der ikke er et problem med, at unge kan komme på sociale medier, lang tid før de faktisk er nået den påkrævede alder, har jeg det sådan: Jo, og det var der da også for 10 år siden, da jeg var 11 år og selv lavede præcis den samme finte med at lyve mig ældre på Facebook, end jeg reelt var. Så det er f.eks. sådan nogle erfaringer.

Spørgeren.

Tak, formand. Igen undskyld, jeg spørger så personligt, men efter nogle måneder her i Folketinget, hvor tænker ordføreren så at ordføreren måske har kunnet bidrage med noget helt konkret, som har gjort os klogere, og som har gjort det til et bedre demokrati?

Ordføreren.

Det vil jeg faktisk mene skete efter 40 minutter, da jeg var blevet stemt ind her i Folketinget og faktisk holdt min første tale. Det var ved en forespørgselsdebat om visionen for gymnasierne. Der mente jeg da selv, at jeg gjorde brug af min egen erfaring og pegede på nogle problemer som karakterræs, at man ofte lavede afleveringer i ferierne osv., som jo er noget, som mange ældre måske ikke kan nikke genkendende til, fordi verden har forandret sig, siden de gik i gymnasiet for 40 år siden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Jan Carlsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Vi mener først og fremmest, at valgret er en sag, der kræver omhyggelighed og mange overvejelser. Det er ikke noget, man bare ændrer. Valgret betyder indflydelse, men dermed også ansvar. For os hænger valgretsalder sammen med ansvar, og vi mener, at det er et sundt princip, at når man får rettigheder som f.eks. stemmeret, skal der også følge et vist ansvar med. I Moderaterne er det vores holdning, at det ikke er hensigtsmæssigt at sænke valgretsalderen til 16 år. Vi mener, at valgretsalderen skal være knyttet til myndighedsalderen, og det mener vi ikke at vi skal ændre på.

Når det er sagt, er det samtidig vigtigt at erkende, at unge mennesker i dag har adskillige muligheder for at engagere sig i politiske og demokratiske processer. For mange starter det allerede tidligt i folkeskolen, hvor man bliver aktiv i f.eks. skolens elevråd, hvor man kan udtrykke elevernes synspunkter og være med til at forme skolens politik. Derfor er der også ungdomspolitiske organisationer, hvor de unge kan engagere sig i politiske spørgsmål og øve indflydelse på beslutningstagerne på nationalt plan. Der er sikkert mange herinde, som har trådt deres barnesko eller ungdomssko i et politisk ungdomsparti.

Desuden har den teknologiske udvikling gjort det lettere end nogen sinde før at deltage aktivt i demokratiet. Sociale medier giver unge mulighed for at dele deres synspunkter, organisere sig og deltage i diskussioner om politiske spørgsmål. Det skaber en dynamisk og inkluderende platform, hvor stemmerne bliver hørt uanset alder. Demokrati er også at kunne deltage i debatter, gå med i demonstrationer og udtrykke sig helt præcist. Det er også en del af den politiske proces. Frivilligt arbejde og deltagelse i ngo'er og andre organisationer giver de unge mulighed for at påvirke samfundet og bidrage til positive forandringer.

Afslutningsvis vil jeg sige, at selv om vi i Moderaterne anerkender vigtigheden af at inddrage de unge mennesker, mener vi, at vi bør fastholde det sunde princip om, at valgretsalderen skal følge myndighedsalderen. Samtidig vil jeg opfordre til, at vi alle sammen fortsætter med at styrke de eksisterende muligheder, som de unge har i dag, for at deltage i vores demokrati. Lad os hellere gøre en fælles indsats for at hæve stemmeprocenten ved alle valg i Danmark. På den måde sikrer vi en langsigtet investering i vores demokrati. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak for talen. Jeg kan forstå, at det for Moderaterne ligesom for Moderaternes kollegaer i regeringen er meget centralt, at valgretsalderen og myndighedsalderen følges ad. Vi har boret lidt i logikken, og det har jo været lidt uklart. Nu vil jeg gerne starte bag fra i stedet for og spørge: Hvad er det, der er så specielt ved myndighedsalderen? Hvad er det, der sker, når man fylder 18 år og derved har nået myndighedsalderen, som er så epokegørende for mennesker, og som ikke var sket, da de var 17 år?

Ordføreren.

Man bør jo ikke kunne træffe beslutninger på samfundets vegne, når der er så mange andre ting, man ikke kan, før man er myndig. Det er det, vi lægger i det.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Ordføreren svarede ganske kort – og tak for det også – at det er et spørgsmål om, om man kan træffe beslutninger på samfundets vegne, når man er dér. Som vi også har nævnt før, er det sådan, når man er under 18 år, at man jo allerede bliver pålagt samfundets krav, eksempelvis i form af det, at man kan aftjene sin værnepligt, men man er også over den kriminelle lavalder. Så hvorfor er det, at man ikke godt må influere på de krav, som samfundet har til en?

Ordføreren.

Vi mener også, det giver meget forvirring, hvis man til nogle valg kan stemme og til andre valg ikke kan. Det er meget nemmere at have en myndighedsalder for alle valg.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Jeg synes, at meget af den modstand, der er imod det her beslutningsforslag om at nedsætte valgretsalderen ved EU-valg til 16 år, er præget af mangel på viden. Ordføreren nævner f.eks. elevråd. Jeg kender mange unge, der har været med i elevråd i lang tid, og de føler jo ikke, at det reelt er demokrati. De har måske fået lov til at sikre, at der kom sæbe på toiletterne eller sådan noget minimalt. Ordføreren nævner også alle de her ungeråd. Jamen der er jo mange af dem, der ikke fungerer. Jeg har selv arbejdet med dem derude. Der er det rigtig svært. Der er nogle enkelte, men det er rigtig svært at få til at fungere.

Ordføreren nævner, at mange af os har trådt vores barnesko i ungdomsorganisationer. Ja, det har vi. Men vi taler om dem derude. Vi taler om at involvere de unge derude i demokratiet. Ordføreren nævner også demonstrationer. Det er jo meget, meget sjældent, at de unge går til demonstrationer. Jeg mener simpelt hen, at alle de eksempler mere vidner om manglende viden, og derfor synes jeg, at ordføreren skulle tænke – for jeg kan jo godt høre, at ordføreren har ambitioner om at involvere de unge. Her er en kæmpe mulighed. De unge skriger på at blive involveret, så hvorfor ikke lade dem komme ind i varmen?

Tak. Nu er sæbe på toiletterne også ret vigtigt. Værsgo.

Jeg synes jo, at hvis ikke de har lyst til at gå til demonstrationer eller involvere sig i det politiske liv, har de jo ikke interessen. Der er jo fri mulighed for at gøre det og deltage i debatter. Mange gør det jo også på de sociale medier. Så jeg synes, at vi har en meget aktiv ungdom, som deltager i samfundsdebatten på de sociale medier.

Spørgeren.

Jeg kan ikke finde ud af, om ordføreren mener, at de unge er interesseret i demokratiet eller ej. Ordføreren siger begge dele. Men jeg kan i hvert fald sige, at SAGA, Nyt Europa, Netværket af Ungdomsråd, Europæisk Ungdom, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Ungeklimarådet og Ungdomsbureauet alle sammen gerne vil være med i demokratiet. Alle sammen vil de gerne have en stemme, allerede når de er 16 år, så de kan bidrage til det samfund, som de er med til at bygge op. Kan ordføreren ikke godt se, at det ville være så sundt for vores demokrati, hvor vi har så store problemer med at involvere de unge, at vi giver dem den gulerod, det er, efter at have sat sig ind i sagerne at kunne gå ned og sætte sin stemme?

Ordføreren.

Jamen man kan sige, at hvis ikke de ønsker at melde sig ind i et politisk parti eller være med til at lave demonstrationer eller andre ting og deltage i debatten andet end på sociale medier, har de jo ikke interesse nok for det.

Så er det hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Problemet ved at knytte valgretsalderen udelukkende til myndighedsalderen er fra mit synspunkt, at man ikke tager udgangspunkt i de unges kompetencer, men tager udgangspunkt i noget eksternt, som kan flytte sig på ethvert givent tidspunkt. Derfor må jeg bare spørge sådan lidt halvfrækt: Hvis vi rykkede valgretsalderen, så den var 25 år, ville ordføreren så også mene, at det var helt okay, at man så først kunne stemme som 25-årig?

Ordføreren.

18 år er myndighedsalderen, og der kan man jo forpligte sig selv ved at stifte gæld osv. Der er jo så mange ting, der starter, når man bliver 18 år. Så jeg synes, det er helt naturligt, at man så også kan stemme. Det største problem, vi egentlig har, er, at vi har så lav en stemmeprocent både til europaparlamentsvalget og til kommunalvalget. Vi skulle hellere gøre noget mere for at få hævet de her stemmeprocenter, så vi får flere ud at stemme, så det afspejler demokratiet noget mere.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men mener ordføreren ikke, at det kunne være en måde at få flere unge til at gå ud at stemme på netop ved at sige, at vi tager udgangspunkt i deres kompetencer, og at de har en særlig viden og erfaring, som vi har brug for ude i kommunerne eller i parlamentet? Tror ordføreren ikke, at det faktisk vil kunne hjælpe på stemmeprocenterne, at man viste unge den tillid, som det er at stemme?

Ordføreren.

Nej, jeg kan egentlig ikke se, hvorfor det lige skulle være ved europaparlamentsvalget. Det kunne mere være i det nære demokrati, man skulle stemme – hvis man skulle ændre valgretsalderen. Men som udgangspunkt er vi interesseret i at beholde den valgretsalder, vi har.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det må være lidt af en historisk begivenhed med tre Roskildeborgere i rap på talerstolen.

Tilbage til B 57, som det jo drejer sig om: Trods mange unge vælgere og et godt tag i ungdommen mener vi i Liberal Alliance, at valgretsalderen skal forblive, hvor den er.

Derfor støtter vi ikke B 57 – men det troede jeg egentlig lå klart dér.

Er ordføreren færdig med sin tale? Okay. Der er en række korte bemærkninger. Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Jamen idet det her kaldes en Folketingssal og det, vi har i øjeblikket, kaldes en debat, kunne det så passe ordføreren på nogen måde at argumentere for sin holdning og sige, hvorfor det er sådan, at Liberal Alliance ikke støtter det her forslag?

Ordføreren.

Nej. Vi synes, det er en holdning, at vi synes, at valgretsalderen ligger rigtigt, hvor den gør. Og jeg ved jo godt, at hvis jeg sagde, at valgretsalderen og myndighedsalderen følger hinanden, så skulle vi igennem 10 minutters debat mere.

Så det, vi giver udtryk for, er, hvor vi præcist står i forhold det her forslag, og det er, at vi ikke støtter det.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Hvis der skulle være noget som helst indhold tilbage i de her debatter, vi har i Folketingssalen, så handler det om at forklare, hvorfor man gør, som man gør, altså hvorfor man ikke støtter det. Det er for at berige bl.a. befolkningen, dem, der er til stede her på tilskuerpladserne, så de kan forstå, hvorfor det er sådan.

Vi går ikke bare op på talerstolen og siger, at vi stemmer for, eller at vi stemmer imod. Der er jo en grund til, at vi forsøger at gøre hinanden klogere på hvorfor, vi gør det. Så kunne ordføreren uddybe det en lille smule?

Ordføreren.

Ja. Vi synes, den ligger ved det rigtige snit.

Så er det fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil gerne spørge lidt ind til noget af det, jeg ved ligger Liberal Alliance på sinde, nemlig det at betale skat, eller rettere sagt det at betale så lidt skat som muligt. Det er jo sådan, at man, når man er under 18 år, og man netop har et fritidsjob, så i mange tilfælde betaler skat.

Hvorfor er det, at Liberal Alliance mener, at man er ansvarlig nok til at betale skat, men at man ikke er ansvarlig nok til at stemme?

Ordføreren.

Hvis man er ansvarlig nok til at påtage sig et job og få løn for det, så er det et samfundsansvar at betale skat af det. Det har vi jo besluttet herinde.

Tak. Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ja, jeg fik mig lige lusket ind igen, for ordføreren giver så korte svar, at vi dårligt nok når at tegne os ind igen. Ja, jeg synes ikke, at det var særlig tydeligt, og jeg synes nu også, at Liberal Alliance, når organisationerne i dag er til stede og rigtig mange unge mennesker er kommet på tilskuerpladserne og følger med hjemmefra, så bare skylder at uddybe det en del mere, så det er lidt tydeligere for folk, altså hvorfor det er, at samfundsansvaret ikke er klar, når man er 16-17-år, men at man godt kan betale skat.

Tak. Ordføreren.

Nu er det jo mig, der på Liberal Alliances vegne står på talerstolen, og når det drejer sig om, hvad ordføreren synes, jeg skal eller ikke skal, har jeg heldigvis retten til at være klar, tydelig, kontant og præcis i forhold til, hvad Liberal Alliance mener, og vi mener, at valgretsalderen ligger godt der, hvor den er.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Morten Vehl fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Så skal jeg prøve at gøre det langt. Jeg har faktisk glædet mig til den her debat, som jeg også lige var forbi Alternativets ordfører for at sige. Jeg synes, det her er så interessant, fordi det jo sådan set er det grundlæggende i vores demokrati at tale om, hvornår man kan deltage i det, og man skal jo bare huske, at det, når man deltager i et demokrati, så også forpligter.

Jeg har været rigtig langt omkring i mine personlige overvejelser omkring det her, fordi der er så mange aspekter, man skal tage med ind. Hvornår er man en lille voksen? Hvornår er man et stort barn? Jeg ved det faktisk ikke hundrede procent, men jeg skal prøve at fortælle, hvad jeg er kommet frem til. Det, at man deltager i demokratiet, kan jeg til gengæld sige er vigtigt, og tak til jer, der har taget jeres elever med herind, det er supersupergodt. Timingen er jo heller ikke helt dum, i og med at vi i morgen har et skolevalg, og vi inden for forholdsvis kort tid har et forestående europaparlamentsvalg.

I mine overvejelser har jeg været vidt omkring, og jeg har talt med mange mennesker, og jeg har tænkt tilbage på mig selv. Jeg startede i et politisk parti som 15-årig i 1989, kort før et kommunalvalg, fordi jeg syntes, det var vigtigt, at jeg kunne få lov til at være med til at bestemme, hvem der kunne stille op i hvilken rækkefølge i det her parti, og det i sig selv var jo stort at få lov at være med til. Om jeg forstod fuldstændig, hvad der foregik, er jeg faktisk ikke helt sikker på, for vi havde jo egentlig fået udleveret en liste, hvor der stod, hvad vi skulle gøre. Sådan tror jeg også det kan være et stykke hen ad vejen i dag, altså at vi er enormt påvirkelige, og unge menneske er mere påvirkelige end andre. Som en kammerat sagde til mig, da han skrev til mig: Morten, det er vores opgave at gøre de unge mennesker klar til at flyve, men det er dæleme dulme også vores ansvar at sørge for, at vi ikke kaster dem ud over redekanten, før vi er sikre på, at vingerne kan bære. Jeg tænker, at valgretsalderen er præcis der, hvor den skal være, men det er ud fra, at vi i forvejen stiller så mange store krav til vores unge mennesker.

Alternativet har selv været inde at kigge på, om der skulle gøres noget ved karakterræset, fordi vi presser dem. Hvorfor skal de så til at tage ansvar for noget så stort lige nu, lige præcis i den alder, hvor de er ved at modnes? Altså, det er ikke nogen hemmelighed, at det er omkring 18-20-årsalderen, frontallapperne falder på plads, og at det jo sådan set er derfra, de kognitive evner er styret.

Så i bund og grund kunne vi have brugt mange ord på at sige, hvad man ellers må som 18-årig eller som 17-årig med en codriver ved siden af. Alle de ting er sagt, men vi tror på, at valgretsalderen er der, hvor den skal være, fordi det er nu, som 18-årig, man er ved at være klar til at træffe de valg. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Formanden vil lige gøre opmærksom på, at tilhørerne ikke må inddrages i debatten. Men tak for en fin tale. Der er en række spørgere. Først er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Jeg synes, det var en god og nuanceret tale, og jeg tror, det er det, vi er her for, altså at forklare hinanden, hvad vi mener, i stedet for det, vi hørte i det foregående indlæg, som nærmest var en hån imod demokratiet.

Ordføreren siger, at ordføreren forventer, at de unge, når de bliver 18, lige så stille er i en situation, hvor de faktisk kan leve op til det at skulle stemme – sådan hører jeg ordføreren – og det synes jeg er et legitimt ræsonnement. Men tror ordføreren, at der, hvis vi før et europaparlamentsvalg, kommunalvalg eller regionsvalg virkelig gjorde en indsats i skolen, i samfundsfag, for at klæde de unge på til valget, måske kunne være en mulighed for, at vi kunne gøre dem klar til at kunne stemme lidt før?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, vi kan gøre mange ting for at klæde dem bedre på, men om vi når dertil, at man er i stand til hundrede procent at forstå, hvad det egentlig er, man siger ja til, er jeg faktisk ikke så sikker på. Jeg spurgte min egen datter på 14 om det her, da vi sad ved middagsbordet her den anden aften, og hun sagde: Far, jeg kan godt være med i det her, for jeg stemmer på dig. Så tænkte jeg: Ja ja, bare vent, til du starter i gymnasiet – så har det jo ændret sig. Det viser jo lidt om, hvor påvirkelige de unge mennesker rent faktisk er, og hvor hurtige de er til at skifte mening. Så jeg er ikke sikker på, at de klar som 16-årige, og derfor holder vi fast i, at de skal være 18 år.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Ja, men jeg tror også, vi er mange voksne, der er ikke altid er helt klar over, hvad det er, vi stemmer på. Men man kunne jo blive klogere.

Man kunne f.eks. laves et ordentligt forsøg, hvor man prøvede det til et kommunalvalg eller EU-valg og gjorde det lidt videnskabeligt, så man målte på, om eleverne føle sig klar. Hvis vi foreslog et ordentligt forsøg, som skulle gøre os alle sammen klogere, og hvor vi kunne sige, at hvis vi ikke blev det eller ikke syntes, det var godt nok, kunne vi bare droppe det igen, ville det så eventuelt være noget, som ordførerens parti kunne stemme for hen ad vejen?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at vi kan gå med i en snak om, hvordan man skulle gøre det fremadrettet. Jeg kan næsten sige med sikkerhed, at vi ikke tror på, at det skal være i forbindelse med et europaparlamentsvalg, fordi det er så nuanceret, som det er. Det er jo svært selv for voksne mennesker at forstå et europaparlamentsvalg, hvis vi nu skal være helt ærlige. Så man skulle i hvert fald starte et andet sted. Men det er jo en snak, man så kan sætte sig ned og begynde at tage.

Så er det fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for talen og for at dele refleksionerne med os. Jeg er glad for, at ordføreren synes, det er en spændende debat. Det synes jeg bestemt også det er. Det er altid spændende at snakke om vores demokrati og om, hvordan vi kan udvikle det. Jeg vil også bare gøre det hele tydeligt, at alle mennesker jo er påvirkelige, og at der er rigtig mange mennesker, der, uanset hvad for en alder de har, stemmer på det, deres venner stemmer på. De er påvirkelige, fordi de måske kender nogle, der stiller op, osv. osv. Vi mennesker er sociale væsener, uanset hvad for en alder man har. Jeg kan ikke se argumentet for, at unge skulle være mere påvirkelige end ældre i den henseende.

Danmarksdemokraterne siger, at man er åben for debatten og for at finde andre måder at få unge med i vores demokrati på. Jeg vil gerne spørge, om det er nogle overvejelser, som ordføreren vil kunne dele? Ville vi kunne mødes omkring kommunalvalg, eller kunne man se på et ungeborgerting eller en kommission, der kan kigge på det her spørgsmål?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg sidder på kontor lige ved siden af formanden får vores ungdomsparti, og han har jo været fuld engageret her i forbindelse med skolevalget. Det at følge de unge her op til et skolevalg har faktisk været enormt interessant og har også givet mig rigtig meget. Jeg har været inde og sparre med vores ungdomsformand et par gange, også op til debatten her i dag, så en debat og en snak er noget, vi er klar på.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det glæder mig rigtig meget, hvis vi kan tage debatten sammen. Det ville jeg ønske at flere partier egentlig var med på. Vi havde debatten for mange år til tilbage i Folketinget, og jeg ved, at også SF fremsatte et i sidste valgperiode omkring nogle andre valg, så det er godt at se, vi har debatten. Men jeg savner måske at høre mere om Danmarksdemokraternes position. Hvilke initiativer ser Danmarksdemokraterne man kan tage for at inddrage unge i vores demokrati?

Ordføreren.

Jeg synes jo et eller andet sted, at vi er i fuld gang, i og med at vi netop har skolevalget og har mulighed for, at folk kan komme og besøge stedet her og få oplysning. Der foregår allerede rigtig meget i skolerne i dag, så jeg er egentlig fortrøstningsfuld i forhold til, hvor vi er på vej hen.

Så er det hr. Mads Olsen, SF. Værsgo.

Jeg vil også starte med at takke for en rigtig god tale. Ordføreren nævner bl.a., at vi stiller store krav til unge mennesker, og det er jeg jo helt, helt enig i. Jeg støtter fortsat forslaget på trods, netop fordi jeg netop tror på, at hvis vi giver de unge en stemme i demokratiet, så kunne vi sænke nogle af kravene, hvis man kunne sige det sådan. Kan ordføreren ikke sætte lidt ord på, hvorfor han ikke mener det samme?

Ordføreren.

Det var jo sådan set det, jeg forsøgte at sige i talen, altså at jeg står og har indtaget den holdning, at vi i forvejen pålægger vores unge mennesker rigtig meget. Så i forhold til at skulle til at lægge endnu mere på dem hvad angår at træffe nogle valg i en alder, hvor nogle er modne til andre og andre ikke er, vil jeg sige, at jeg generelt set bare ikke tror på, at vi er der endnu.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men mener ordføreren ikke, at en løsning på det kunne være at give unge stemmeret? For jeg tror, at grunden til, at vi stiller så høje krav til de unge, er, fordi unge ikke har en stemme. Man kan ligesom være ligeglad med dem politisk, for de kan alligevel ikke stemme en ud af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Kan ordføreren ikke sætte lidt flere ord på, hvorfor han mener, det er så stor en byrde for unge mennesker at skulle stemme?

Ordføreren.

Som ministeren også sagde tidligere, er det ikke en stor byrde at gå ned og sætte sit kryds. Det er en byrde at bruge tiden på at finde ud af, hvor man skal sætte det, fordi der kræves rigtig, rigtig mange overvejelser, og jeg tror ikke på, at modenheden er der endnu, før vi bliver omkring 18 år.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til fru Lise Bertelsen, Konservative Folkeparti.

Tak for det. Der er slet ikke nogen tvivl om, at det har været en rigtig god debat, der har været indtil nu, og tak til Alternativet for forslaget om ændring af valgretsalderen til 16 år. I Det Konservative Folkeparti ser vi faktisk rigtig positivt på intentionen om, at flere bør deltage i valghandlingen, og jeg synes, det er rigtig flot planlagt, at forslaget fremsættes netop nu, hvor der er flere end 71.000 elever fra 8. til 10. klasse, der er med i skolevalget.

Skolevalget har til formål at give eleverne erfaring med de politiske partier, der opstiller til Folketinget, og hvordan man kan danne sig en politisk holdning. Så langt, så godt, og det er virkelig godt, at unge engagerer sig politisk og afprøver forskellige synspunkter i forskellige debatter, der foregår rundt omkring på de over 700 skoler, der faktisk deltager.

Men at sænke valgretsalderen fra 18 år til 16 år til Europaparlamentsvalget ønsker vi ikke, og derfor bakker vi ikke op om beslutningsforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Min korte bemærkning består af et ord, og det er: Hvorfor?

Ordføreren.

Jeg synes, der er givet rigtig mange virkelig fornuftig svar på lige præcis det spørgsmål. Jeg har selvfølgelig også gjort mig tanker om det, inden jeg stillede mig herop, og jeg blev faktisk rigtig, rigtig inspireret af Danmarksdemokraterne. Det her forventningspres, der hviler på vores unge mennesker i dag, optager mig ret meget, og det siger jeg med reference til det, der blev sagt om, hvorfor vi skal pålægge vores unge mennesker endnu mere stillingtagen. Med valgretsalderen følger jo et kæmpe ansvar for den politik, man så også fremfører, så jeg tænker faktisk, at det var et rigtig godt argument.

Spørgeren.

Men her er der jo ikke tale om at pålægge nogen noget. Her er tale om nogle, der ønsker det, og nogle, der arbejder meget, meget aktivt for at få det. Som det er blevet nævnt er det SAGA, netværket Nyt Europa, Ungdomsrådet, Europæisk Ungdom, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Ungeklimarådet og Ungdomsbureauet, der siger, at på trods af, at der er et stort pres, og på trods af, at der er perfekthedskultur, altså på trods af de ting, som ordføreren nævner, og som vi godt kender, og som vi i Alternativet vil give ordføreren ret i, vil vi gerne være med i demokratiet.

Ordføreren.

Jeg tænker faktisk, at vi lige præcis støtter rigtig godt op om, at unge mennesker meget gerne må være med i demokratiet, bl.a. ved det her skolevalg, som vi nu ser, som der er kæmpe, enorm deltagelse i, og som er rigtig, rigtig fornuftigt. Man kan også altid engagere sig i et ungdomsparti. Vi i Konservative ønsker netop, at endnu flere unge mennesker tager del i de demokratiske muligheder, der allerede foreligger.

Fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for talen. Det er jo sådan, at andre lande har sænket valgretsalderen, f.eks. Tyskland, Belgien, Malta og Østrig. Europa-Parlamentet har for nylig anbefalet, at EU-landene sætter valgretsalderen ned, og Europarådet anbefalede så langt tilbage som 2011, at landene skulle sætte valgretsalderen ned, så jeg vil bare spørge, hvad for et indtryk det gør på ordføreren.

Ordføreren.

Det gør selvfølgelig indtryk, at man tænker sådan uden for Danmark. Men jeg tænker, at i dansk lovgivning er valgretsalderen 18 år, hvilket også er vores myndighedsalder, hvor der netop følger stort ansvar med. Jeg tænker, at den lovgivning, vi har på området er fuldt dækkende for, hvad Konservative tænker.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Vores demokratiordfører, fru Rosa Lund, kunne ikke være til stede, og derfor vil jeg på hendes vegne fremføre Enhedslistens synspunkter.

Vi kan sige med det samme, at vi er glade for, at det her forslag er blevet fremsat, og vi støtter det varmt. Vi mener, der er tale om en udvidelse af demokratiet, når man inddrager flere grupper i selve demokratiprocessen, og det er det, der sker her. Vi er dog også af den opfattelse, at valgretsalderen bør være ens for de valg, vi har, herunder kommunal- og folketingsvalg, så det ser vi frem til at der måske kan fremsættes et fælles forslag om. Enhedslisten har tidligere fremført de pågældende synspunkter, og vi håber, at det kan føre til en lidt mere langsigtet planlægning af, hvordan man kan få gennemført en bredere indsats i forhold til udvidelse af demokratiet ved alle valg.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til ordføreren for talen. Jeg vil også bare kvittere for, at Enhedslisten har den vision for vores demokrati. Det er i den grad noget, som vi deler i Alternativet og også bliver inspireret af i vores arbejde. Så jeg håber, at sådan et forslag kunne være noget, som vi kunne blive enige om, men også, at vi kigger på andre mere deliberative demokratiformer som f.eks. borgerting, som vi også har samarbejdet om. Så tak for den stillingtagen.

Ordføreren.

Tak for det. Altså, vi prøver jo hele tiden at udvide, f.eks. også med begreber som borgerforslag og sådan nogle ting, som ganske gradvis er kommet ind i vores demokratiforståelse. Det tror jeg er en god ting, og det ser jeg frem til at vi kan udvikle yderligere fremadrettet.

Spørgeren.

Det er også sådan, vi ser det i Alternativet. Da vi kom ind i Folketinget, var borgerforslag jo netop vores største mærkesag, og vi var så glade for, at det lykkedes. I valgperioden sidste gang lykkedes vi med klimaborgerting, også sammen med flere andre partier, jo bl.a. Enhedslisten.

Jeg vil bare spørge ordføreren: Hvis vi skulle have én stor demokratisejr i den her valgperiode, hvad ville Enhedslisten så foreslå det skulle være?

Ordføreren.

Det er jo lidt svært at svare på, men altså, lad os starte med at vedtage det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Kan huske den første gang, du stemte? For mig var det hjemme i Aabenraa, og min mor tog et billede af mig dér i hallen, hvor jeg står med stemmesedlen og er ved at putte den ned i stemmeurnen for første gang. Jeg var formand for Radikal Ungdom i Sønderjylland, og jeg havde brugt de sidste par uger på at føre valgkamp. Vi havde lavet kampagne imod hormonforstyrrende stoffer. Og jeg husker især en søndag morgen, hvor jeg var stået meget tidligt op og plantet en hel masse EU-flag foran bagerne og alle de andre meget vigtige steder i Aabenraa, hvor jeg tænkte vi kunne ruske lidt op og vise, at Sønderjylland var porten til Europa og ikke skulle være sådan en udkant i Danmark. Og det var bare så fedt ikke bare kun at kunne føre kampagne, men faktisk også at have lov til at gå ned og stemme.

Fremtiden tilhører de unge. Vi skal ikke bare snakke om de unge, vi skal give de unge en stemme, for det er jo trods alt de unge, der skal leve i længst tid med de beslutninger, som vi træffer nu. Og jeg er simpelt hen så stolt af vores danske demokrati. Når jeg har rundvisninger herinde, kan jeg godt lide at gå forbi grundlovene, og jeg kan især godt lide at gå ind i Samtaleværelset og stoppe op foran det her kæmpestore maleri af alle de gamle mænd i den grundlovsgivende forsamling i 1848 , fordi det jo fortæller historien, hvor stærkt og gammelt et demokrati vi har, men jo også om, hvor lang tid vi i virkeligheden har været om at få et rigtigt demokrati.

I starten var der jo de her syv f'er, som ikke måtte stemme: Det var fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. Altså, man havde jo ligesom idéen om, at det kun var halvgamle, rige mænd, som havde lov til at stemme. I mange år var det jo også faktisk det, der var argumentet imod, at kvinder skulle have lov til at stemme. Man tænkte, at de ikke rigtig havde forstand på det; de var ikke sådan selvstændige individer, og de ville formentlig bare stemme det samme som deres mænd.

Hvorfor er det relevant i dag? Jo, det er det, fordi det er den samme diskussion, vi har nu, om, hvornår unge så er selvstændige individer nok til, at vi tror på, at de er fornuftige og har forstand nok til, at de kan stemme, og at de ikke bare bliver påvirket af deres forældre eller af nogen, de følger på sociale medier, eller af andre, men at de faktisk selv er fornuftige nok.

I Radikale Venstre går vi ind for det her forslag. Og helt grundlæggende er det jo sådan i Danmark, at når man er 16 år, er man gået ud af folkeskolen, og det er jo der, vi ligesom har aftalt med hinanden, at man har undervisningspligt. Det er det, vi som samfund gerne vil give videre til vores børn i skolen, for det er der, man har samfundsfag. Derfor bør det jo egentlig grundlæggende være sådan, at når man er færdig med folkeskolen i Danmark, har man fået en demokratisk dannelse, som gør en i stand til at stemme.

På mange måder lever vi jo i en ret spændende tid lige nu. Der er nogle nye generationer på vej, som virkelig udfordrer gamle generationer. Det gælder både om, at de unge virkelig ikke vil finde sig i sexisme, de vil ikke puttes i kasser for køn, men jo især i forhold til klima.

Altså, lige nu står vi i en situation, hvor unge i hele landet laver alle mulige aktiviteter for at råbe gamle politikere herinde op om, at der skal ske noget mere og noget hurtigere i forhold til klima, men de kan ikke selv få lov til at stemme og dermed påvirke beslutningerne, der bliver truffet herinde. Og som jeg sagde før, er det jo altså dem, der er børn og unge i dag, som skal leve i længst tid med de beslutninger, vi træffer, og især med de beslutninger, vi ikke træffer om klima herinde nu.

Så i Radikale Venstre vil vi gerne sige tak for forslaget, og vi støtter det.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål til fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak for en meget, meget fin tale fra ordføreren for Radikale Venstre. Den synes jeg var rørende og også meget malerisk; det var rigtig fint at kunne følge med her fra min plads.

Alternativet og Radikale Venstre har jo historisk haft et fokus og har det også nu på demokrati, og vi arbejder bag kameraet på en række ting sammen, og det vil jeg gerne kvittere for. Jeg vil bare spørge om det samme, som jeg spurgte Enhedslistens ordfører om, nemlig hvad der i Radikale Venstres øjne vil være den største demokratisejr i den her valgperiode.

Ordføreren.

Det her forslag ville jo være et meget konkret sted at starte, men hvis jeg skal tænke endnu større, ville det største håb for mig ligge i at kunne skabe større tillid til politik – at folk tror på, at de beslutninger, vi tager herinde, nytter noget. For jeg oplever, at vi bruger utrolig meget tid på at kommunikere og skrive på sociale medier og fortælle om alt det, vi gerne vil, og så sidder man derude og tænker: Jo, men normeringerne i børnehaven er ikke blevet bedre, og hvorfor sker der ikke noget i vores skoler? Og jeg ville så gerne, at vi herinde tog nogle større beslutninger og lavede en egentlig ny generationskontrakt og investerede i børn og unge, sådan at man får troen på, at det nytter noget.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Ordføreren nævner klima som en årsag til, at unge skal have stemmeret tidligere, fordi ældre mennesker åbenbart ikke har forstået det, og det har de unge – hvis jeg nu skal konkludere på, hvad ordføreren siger. Jeg bliver nogle gange lidt indigneret over den der argumentation, ikke så meget på grund af min alder, men på grund af at jeg ligesom mange andre på min alder er far, og hvis man tillader sig at have en anden holdning til det og ikke har den der dommedagsholdning til klima, som nogle har, så bliver man ofte skudt i skoene, at det er, fordi man er ældre. Men forestillingen om, at jeg skulle sætte børn i verden – mine døtre er 7 år og 10 år – og ikke gerne vil overlevere en god klode til dem, synes jeg er frygtelig fordomsfuldt af de mennesker, som fremfører aldersargumentet i klimadiskussionen.

Kan ordføreren ikke se, at det nogle gange kan blive lidt hyklerisk at bruge det som argumentation?

Ordføreren.

Men selv om ordføreren selv har det sådan, kan ordføreren jo ikke tage det fra de unge, at der er mange unge, der har lige præcis den oplevelse. De kigger ind på os i Folketinget og siger: Har I ikke læst alle rapporterne om, hvor vigtigt det er, at vi gør noget ved klimaet? Og alligevel skal tingene tage så lang tid herinde. Derfor synes jeg, det ville klæde os at lytte mere til de unge og også give de unge en stemme.

Spørgeren.

Men det er jo én politisk dagsorden. Altså, vi skulle meget nødig sætte valgretsalderen efter specifikke politiske dagsordener, som passer til, hvad enkelte partier herinde ønsker der skal ske. Det er jo det, der er problematikken ved, at man siger, at på grund af klimadagsordenen burde vi give de unge den stemme. Der er da også mange derude, mange smede, tømrere og alt muligt andet, der er førtidspensionister, som kigger på os og spørger: Hvorfor gør I ikke noget ved det her? Der er mange danskere, der kigger på den kriminalitet, der er med udlændinge, og hvor man ikke udviser dem alligevel, og spørger: Hvorfor gør I ikke noget? Der er en lang række områder, hvor man siger: Hvorfor gør I ikke noget? Men det er jo ikke en argumentation i sig selv for at sænke valgretsalderen, for den skulle gerne gå på alle politiske områder.

Ordføreren.

Nej, men det er jo helt grundlæggende i vores demokrati, at vi skal dele os efter anskuelse, og derfor skal man jo vælge, hvem det er, man er enig med. Det er jo hele idéen med vores demokrati. Det er jo også derfor, at jeg faktisk går så meget op i, at politikere siger, hvad de mener, så folk har en chance for at vide, hvem det er, de er mest enig med. Og der er det da med unge ligesom med alle mulige andre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. I lighed med mange af mine ærede ordførerkolleger kan vi heller ikke støtte dette beslutningsforslag. Som mange allerede har fremført de gør, sætter vi også lighedstegn mellem myndighedsalder og valgretsalder. Så det bliver et nej fra Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Jeg synes ikke, vi skal sænke valgretsalderen, og jeg vil gerne forklare hvorfor. Det er måske ikke af den helt samme årsag, som andre har nævnt, men det, vi ser lige nu, når vi har en valgretsalder på 18 år, er, at der foregår en massiv markedsføring og projektering herinde fra professionelle partier, fra professionelle markedsføringsfolk, professionelle folk, som får rigtig mange penge for at lave det, rigtig mange penge, markedsføring, som nu bliver målrettet – og jeg ved godt, at der er regler for det, men den bliver målrettet – 15-16-17-årige. Det er meget, meget vigtigt at få fat på de unge, lige et par år før de skal til at afgive deres første stemme. Vi ved, at når man som førstegangsvælger stemmer på et parti, er der er sandsynlighed for, at man stemmer videre på det.

Hvis du sænker valgretsalderen til 16 år og gør det generelt, dvs. også til folketings- og kommunalvalg, rykker fokus for professionelle markedsføringsfolk ned til dem i 13-, 14- og 15-årsalderen. Så vil de begynde at adressere budskaberne til dem, for det vil være dem, der vil være 2-3 år fra at være førstegangsvælgere. Det ser jeg som en udfordring ved at sænke valgretsalderen.

Så er der nogle, der siger: Jamen er det ikke godt, der er de her skolevalg og sådan noget? Jo, grundtanken omkring skolevalg er jeg fuldstændig enig i – det er dejligt – men det, jeg begynder at se ved de her skolevalg, er, at voksne fra partierne bliver meget, meget mere involveret i de her skolevalg og går ud og overtager og nudger. Det synes jeg er en farlig tanke med, hvad skolevalg skal være. Jeg synes, det skal være børn, der står og debatterer med børn, og ikke voksne, som ved hjælp af pressekontoret går ind og siger: Her er endnu et sted, hvor vi kan gå ind og påvirke de her børn og unge mennesker, så vi kan rykke dem i vores retning. Det ser jeg en rigtig stor fare ved. Derfor er jeg meget imod at sænke alderen yderligere.

Så kan man også sige, at 20 år i den danske folkeskole måske giver mig lidt viden om, hvilke stadier folk er i, og hvor de er henne hvornår. Og der vil da være nogle børn, der vil være fuldstændig klar til at stemme og har en fuldstændig samfundssindsigt. Jeg har mødt 14-årige og 15-årige, som har langt større samfundssindsigt end nogle 30-årige. Så det møder man da. Men generelt er det nogle andre ting, der fylder i hovederne på de der 14-15-16-årige drenge og piger.

Så hører vi argumentet fra nogle partier om det med, at myndighedsalderen skal følge med ned. Og på nogle områder, synes jeg også det er en lidt søgt argumentation. For det er fuldstændig korrekt, som jeg tror det var hr. Torsten Gejl, der sagde – og velkommen tilbage i øvrigt, det er dejligt at se dig igen, undskyld, »dig« må jeg ikke sige, men det er dejligt at se dig igen, jamen det er det, det er godt at se dig igen (Fjerde næstformand (Karina Adsbøl): Nej, nu stopper du!) ... undskyld, det må jeg ikke – at der sker det, at hvis valgretsalderen skal følge med, skal man også kunne stemmes ind i Europa-Parlamentet, og man skal også kunne stemmes ind i Folketinget som 16-årig. Ellers bliver man bare til stemmekvæg, og det bryder jeg mig ikke om. Så der skal man også kunne stemmes ind. Så bliver vi nødt til at spørge: Skal vi stemme folk ind i Folketinget, som via deres stemme har magt til at kunne lovgive og bestemme over andre menneskers penge og tilværelse, men som ikke engang selv er ansvarlige for deres egen økonomi? Det synes jeg ikke.

Derfor bliver man nødt til at koble det her op på en myndighedsalderdebat og sige: Godt, hvad skal vi så sænke den til? Skal det være til 16 år generelt for at få kørekort og for, hvornår du har ansvar for din egen økonomi osv.? Men kan ikke skille de to ad. Jeg synes allerede nu, der er en for stor afkobling til folk, der træffer beslutning herinde om andre folks liv og deres penge, som ikke har påvirkning for de mennesker, der sidder herinde. At gøre det muligt for folk, som ikke har ansvar for deres egen økonomi og ansvar for deres egne penge, at få ansvar for andre menneskers økonomi og penge, synes jeg er forfejlet. Så derfor skal man sænke det samtidig, synes jeg, hvis man tager den debat.

Så der er nogle udfordringer ved det her, og jeg synes, at argumentationen fra nogle partier er hyklerisk. Der er nogle fra f.eks. Radikale Venstre og SF, som jeg ved vil forbyde, at en 16-årig eller 17-årig kan gå ind og købe en øl inde i en butik, men de kan godt bruge dem til at stemme på sig ved et folketingsvalg. Så bliver det altså også hykleri. For hvis de mener, man er voksen nok og myndig nok til, at man kan have en selvstændig mening om, hvilket parti man vil stemme på, hvilken samfundsretning man ønsker, må de også mene, man også skal kunne gå ind i en butik og købe en øl. Der synes jeg altså bare det bliver en hyklerisk argumentation. Men af de årsager synes jeg grundlæggende ikke, at vi skal sænke valgretsalderen, for jeg er bekymret over, hvad de professionelle kommunikationsbureauer herinde i Folketinget vil bruge det til, og hvordan det vil påvirke vores børn.

Tak. Der er lige et par korte bemærkninger. Og den første er fra hr. Torsten Gejl fra Alternativet som spørger. Værsgo.

Tak for at ønske mig velkommen tilbage. Det er også rart at se ordføreren igen i sædvanlig god form. Og det er rart, at ordføreren har tænkt over det her og vurderet det og tænkt frem og tilbage modsat DF lige før, som åbenbart ikke ved, hvorfor de stemmer nej – eller i hvert fald ikke ønsker at delagtiggøre nogen som helst i det. Der er også mange argumenter på negativsiden, som jeg godt kan være enig med ordføreren i. Jeg synes da også, at vi skal kigge på nogle af argumenterne på plussiden. Hvad tænker ordføreren om, at vi som politikere er dem, der har den laveste troværdighed i alle målinger og på alle samfundsområder? Vi ligger under brugtvognsforhandlerne, journalisterne og ejendomsmæglerne i sådan en helt særlig position helt nederst. Tror ordføreren måske ikke, at vi, hvis det er sådan, at vi åbner demokratiet, lader unge komme med i flere mellemregninger, underviser dem ordentligt om det i skolen, på en eller anden måde kunne hæve tilliden til os politikere?

Værsgo til ordføreren.

Nej, hvis man skal hæve tilliden til politikerne, skal politikerne stoppe med at lyve for befolkningen, og så skal de gøre, som de vil. Så skal vi ikke have en hr. Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre, der går ud og siger, at han ikke vil gøre Mette Frederiksen, og så gør han det alligevel. Politikerne kan jo stoppe med at lyve over for befolkningen og stå ved det, de siger, så tror jeg, man vil komme meget længere med de ting, og så kan politikerne begynde at starte med at sige det, de rent faktisk mener, i stedet for tre sætninger, de har fået sendt ud fra et pressekontor, og er bange for at sige noget som helst andet. Størstedelen af politikerne i dag er jo levende megafoner, som sådan set bare gør, som pressechefen siger. Så hvis man fik en selvstændig holdning, tror jeg faktisk, der vil være større respekt blandt befolkningen over for de politikere.

Men jeg vil godt adressere nogle af de positive elementer, som der kunne være ved det her. For det kunne jo være, at man kunne kigge på, hvordan man måske kunne ændre holdning i folkeskolen til nogle af fagene. Samfundsfag i dag synes jeg er blevet et udhulet fag, i forhold til hvor meget det skal fylde. Så det kunne jo godt være, at man fra folkeskolens side skulle begynde at tage dannelsesaspektet lidt mere alvorligt og danne folk til at tage del i det samfund, som de skal leve i. Det er, hvis jeg skal kigge på et positivt element.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Jeg er meget enig i, at der er et enormt demokratisk svigt i før et valg at sige en ting, og så bagefter gå ud og gøre det diametralt modsatte. Det er så svækkende for vores demokratiske tillid, at det er helt utroligt. Men vi må jo prøve at genvinde den, så godt vi kan. De unge er utrolig interesserede i EU, og 90 pct. af dem anser sig selv som europæer. Hvis ikke lige det er til det her valg, vil ordføreren måske så kigge på at blive klogere til kommunalvalget og lave et forsøg, hvor vi ser på, om det, at vi beriger de unge med viden om demokratiet i skolen før sådan et valg, kan være med til at inspirere demokratiet og måske også være med til at få de unge så meget ind i kampen, at vi måske kan få modvirket nogle af de her store tillidssvigt?

Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Jeg er altid villig til at blive klogere, og jeg er ikke typen, der siger, at hvis der er evidens, hvad der er meget der tyder på, er jeg ikke bange for at ændre min holdning på nogle spørgsmål. Jeg tror ikke, at jeg p.t. og de næste par år ændrer holdning, for jeg har en frygt for, hvad hele det her system herinde og alle de penge og alle de markedsføringsmillioner, som man vil bruge, gør ved vores børn, og jeg tror, at det skader mere, end jeg tror det andet vil gavne. Det samme gælder den påvirkning og det, jeg har set efter at have været herinde i 4-5 år, altså hvordan man målretter sin markedsføring. Det er min holdning lige nu, og det vil det være, indtil jeg ser noget, der modbeviser det. Men man kan jo prøve at lave et folkeskolevalg derude, hvor vi voksne holder os væk og så lader børnene debattere med børn. Det kunne være et godt skridt på vejen til, at jeg måske også ville finde større tryghed i, at man kunne lade børn deltage i valg på den måde.

Så siger vi tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, og vi går videre i ordførerrækken. Det er nu ordføreren for forslagsstillerne, fru Christina Olumeko, fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Forslaget her handler om at sænke valgretsalderen ved europaparlamentsvalget fra 18 til 16 år. Det handler om at give unge mennesker større indflydelse på vores samfundsudvikling.

Jeg tror, de fleste tydeligt kan huske den første gang, de kunne afgive deres stemme ved et valg i Danmark. Det kan jeg i hvert fald. Det var med en stolthed over det, og det var en stor ære endelig at vide, at min stemme nu blev anerkendt på præcis samme måde som mine forældres – at jeg kunne være en del af vores demokrati. Det var også en dyb taknemlighed over at bo i et land, hvor jeg havde mulighed for at påvirke den fremtid, jeg skulle være en del af.

Selv om det ikke er så forfærdelig lang tid siden, at jeg kunne stemme for første gang, er der sket en hel del siden da. Nye politiske spørgsmål, kriser og udfordringer er dukket op. Det er kriser og udfordringer, som vi står over for i dag. Det kan f.eks. være klimaet, biodiversitetskrisen, miljøudfordringer, stigende mistrivsel og andre temaer, som både påvirker og optager unge i hele vores verden. Det så vi med finanskrisen, flygtningekrisen, covid-19 og klimakrisen. EU skal løse store, vidtrækkende opgaver den kommende tid, og derfor bliver vi nødt til i EU og ikke mindst i dansk europapolitik at turde tænke nyt. Og det tør de unge.

I den nye Europaaftale forpligtede Folketinget sig på at skabe øget opmærksomhed omkring vigtigheden af EU-samarbejdet, og der er intet, der tyder på, at de udfordringer, verden står over for, bliver mindre den kommende tid. Derfor er vi nødt til at styrke det europæiske samarbejde. Derfor skal unge og fremtidens generationer selvfølgelig høres, når EU udvikler, diskuterer og vedtager politik. Europaparlamentsvalget er derfor en fantastisk mulighed for at invitere flere unge ind i vores demokrati.

De unge vil demokratiet. Europa-Parlamentet foreslog for nylig, at EU-landene bør sænke valgretsalderen til europaparlamentsvalget, og i Danmark er det jo sådan, at vi godt kan lide at kalde os et foregangsland. Nu har vi rent faktisk muligheden for at være det. For den enkelte unge er det kæmpestort at blive en del af demokratiet ved at kunne stemme. Asta på 17 år har givet mig et citat med her i dag. Asta siger:

Hvis jeg kunne stemme, ville det betyde for mig, at jeg ville føle mig repræsenteret i de beslutninger, som vedrører mig lige så meget som dem på 18 eller derover. Citat slut.

Astas europæiske medborgere på 17 og 16 år i Tyskland, Belgien, Malta og Østrig kan allerede stemme til europaparlamentsvalget. De bliver repræsenteret i de beslutninger, som vedrører dem lige så meget som dem, der er over 18 år, og den mulighed skal Asta og alle andre danske unge også have.

Vi ved fra Dansk Ungdoms Fællesråds demokratianalyse fra 2023, at den danske ungdom er lige så politisk engageret som resten af befolkningen. Faktisk er ungdommen så politisk engageret, at den fremgang, vi så i valgdeltagelsen i europaparlamentsvalget i 2019, i høj grad skyldtes unge førstegangsvælgere. Det er jo fantastisk.

Alligevel kan jeg høre på rigtig mange af mine kollegaer her i dag, at de tror, at 16-17-årige ikke er klar til at stemme, at de ikke ved nok, at de er usikre. Men det er det helt modsatte, som er tilfældet. Jo mere involveret man bliver, jo mere sætter man sig ind i tingene. Når vi giver flere mennesker retten til at gøre deres stemme gældende, vil engagementet følge med. Det kan vi f.eks. se i Norge, hvor 16- og 17-årige kan stemme til kommunalvalg. Valgdeltagelsen er stadig lige så høj, som den er i de andre aldersgrupper. Det samme kan vi se i Østrig.

Så er der vores folkeskole. Vores folkeskole har jo til formål at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, og skolevalget er lige nu i fuld gang. Det er et godt eksempel på, at unge ved, præcis hvad der er på spil i vores demokrati, og hvad det vil sige at stemme. Folkeskolen skaber altså allerede nu den gode ramme for at blive klar til valget, for at blive klar til at deltage i vores demokrati.

Vi kan jo netop bruge skolevalget som den perfekte platform til at forberede de ældre elever til at deltage i europaparlamentsvalget. Skolevalget kan planlægges til altid at ligge i de år, hvor der er europaparlamentsvalg, og så kan vi jo bruge de år på at lave et særligt EU-fokuseret skolevalg. Så hvis vi bruger folkeskolen og skolevalget, har vi rammerne til at give de unge et fantastisk første møde med vores europæiske demokrati.

Så vil jeg egentlig gerne vende tilbage til der, hvor jeg startede. Jeg startede med at sige, at vi skal give unge mennesker større indflydelse på vores samfundsudvikling. Det skal vi, og vi skal så meget mere end det. Vi skal have det demokratiske mod tilbage. Vi skal have modet til at videreudvikle vores demokrati. Demokrati er noget af det mest dyrebare, vi har, og demokratiet skal plejes og vedligeholdes. Men vi har det sådan med at lade demokratiet stå stille. Det får ikke den innovation, som det har brug for, eller de idéer, som nærer det. Jeg tror, at vi langsomt, men sikkert ser konsekvenserne af det nu.

Ifølge Dansk Ungdoms Fællesråd demokratianalyse fra 2023 har hver anden ung person mellem 16 og 26 år lav demokratisk selvtillid. Det vil sige, at rigtig mange unge simpelt hen ikke føler, at deres stemme er værd at lytte til. De holder sig desværre lidt væk fra den offentlige debat, og mange unge melder sig ikke ind i de danske partier. Det er bekymrende, for de unge er demokratiets fremtid. Det er de unge og den generation,som fører demokratiet videre. Bliver man introduceret til demokratiet tidligt, skaber vi et solidt fundament for, at demokratiet bliver styrket både nu, men også i fremtiden.

Så lad os dele demokratiet med flere. Lad os invitere de 16- og 17-årige med til stemmeurnerne, når vi skal til europaparlamentsvalg til juni. For vi unge skal have indflydelse på vores liv og på vores fremtid. Og hvis ikke nu – jeg kan jo godt høre på mine kollegaer her i dag, at der indtil videre ikke er flertal – så lad os tage nogle små skridt. Lad os have modet sammen. Jeg hører flere af jer være åbne over for idéen og ikke mindst flere af jer anerkende, at vi har en udfordring med unges engagement i vores demokrati.

Jeg tror på, at Folketinget kan have modet sammen. Jeg kan se det i jeres øjne, og jeg kan se det hos partierne. Der er nogle visioner. Det kunne være, at vi kunne starte med kommunalvalget og måske bare med en enkelt kommune. Vi kunne prøve os ad og tage nogle små skridt. Det er i hvert fald det, der vil være vores opfordring fra Alternativet, altså at vi prøver os ad. Demokratiet har vi kun, så længe vi ser en mening med det, og vi har det kun, så længe de unge også bliver hørt og bliver en del af det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Christina Olumeko fra Alternativet. Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak for det. Min bekymring, som jeg også sagde på talerstolen, er, at de voksne blander sig for meget i det. Jeg synes, at man så det klareste eksempel på det her for nylig, hvor mange fra Alternativets folketingsgruppe og medlemmer af Alternativet desværre gik meget, meget hårdt til Dansk Folkepartis Ungdom, som havde lavet en kampagne. Jeg taler ikke omkring indholdet af kampagnen. Jeg skal ikke stå og forsvare DFU eller noget som helst, men det, at der er voksne, som angriber ungdomspartier i et skolevalg, synes jeg er det klareste eksempel på, at man som voksen ikke evner at tage et skridt tilbage og lade børnene have deres skolevalg. Man blander sig i det og lægger et massivt pres på dem. Vi har en skolelederforening, som går ud og tager stilling til det. Det er uhørt. For man tager stilling til, at der er bestemte holdninger, der er bedre end andre. Det er der, min bekymring ligger.

Kan ordføreren ikke se, at den adfærd, som jeg synes desværre også udvises af nogle fra Alternativet, altså at man går ind og presser og virkelig, virkeliggår hårdt til nogle børn og ungdomspolitikere, som har lavet en kampagne,er med til at fostre frygten for – den har jeg har også – at man vil prøve på at påvirke nogle endnu yngre, hvis vi sænker valgretsalderen. Så vil det blive de 13-, 14- eller 15-årige, man vil prøve på at påvirke.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak til ordføreren for spørgsmålet. Det er jo meget svært at svare på det spørgsmål uden at tage udgangspunkt i den konkrete kampagne, som er dybt diskriminerende, og som Danske Skoleelever foruden Skolelederforeningen jo også har taget afstand fra. Så jeg synes ikke, at det eksempel er særlig godt.

Når det så er sagt, kan jeg sådan set godt se ordførerens bekymring for markedsføring i dansk politik. Jeg tror, at det er meget forskelligt fra parti til parti, hvad for et markedsføringsbudget man har, og jeg tror, at det, ordføreren taler om her, er forholdsvis voldsomt. Men jeg vil bare gøre opmærksom på, at unge i dag jo allerede er udsat for massiv markedsføring fra virksomheder, eksempelvis techgiganter, så den problematik, som ordføreren rejser, er jo meget, meget større end det forslag her. Derfor kan jeg ikke se, at det kan adresseres lige her. Det er egentlig en større debat, som jeg gerne tager.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er jo netop, når man er lodret uenige om noget, at principperne og præmisserne skal bestå. Det hjælper ikke noget, man kun har nogle flotte principper, når man er enig i det budskab, der kommer. Nu nævnte jeg DFU's kampagne. Jeg kunne også have nævnt unge fra Enhedslisten, som havde delt foldere ud, hvorpå der stod »Fuck the police«, og som opfordrede til at genbruge flasker ved at lave brandbomber til brug mod politibiler. Det kunne man også gøre. Det kunne jeg også have brugt som eksempel. Nu brugte jeg bare DFU som eksempel.

Pointen er, at man laver et skolevalg, og at der er et ungdomsparti og nogle børn, som skal ud at debattere på nogle skoler med deres klassekammerater, og så sidder der voksne professionelle, altså folkevalgte politikere, der lægger et massivt pres og skænder et enkelt partis kampagne på den måde. Det gør bare, at jeg siger: Det massive pres, som jeg kan se at man allerede udøver nu, skal endnu yngre børn ikke udsættes for ved at sætte det ned fra 18 til 16 år.

Tak. Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Jeg hører ordføreren sige, at det er væsentligt, at man kan debattere hinandens argumenter. Det er jo sådan set det, der er sket med den pågældende kampagne, og derfor kan jeg ikke helt se, hvad det har at gøre med forslaget, at der ved det her skolevalg har været en kampagne fra et ungdomsparti, som er blevet kommenteret af andre partier. Det mener jeg sådan set vil være en del af det. Så skal vi tage en snak om, at landspartierne ikke skal have holdninger til skolevalget. Jeg synes bare egentlig ikke, at det har noget at gøre med forslaget her.

Tak. Jeg skal lige sige, at hr. Lars Boje Mathiesen kom til at bruge et ord, som ikke hører hjemme her i Folketingssalen. Det behøver ikke blive gentaget. Til gengæld vil jeg gerne sige tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Da der er der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet,

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)