Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 33:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark udtræder af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 07.11.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, har bedt om at begrunde forslaget og får nu ordet.

Tak for det. Statsborgerskab er ikke en rettighed. Det er en gave, man i helt særlige tilfælde kan gøre sig fortjent til, og i grundloven står der: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«. Det betyder, at det er det danske Folketing, der kan give udlændinge dansk statsborgerskab.

Alligevel har vi underskrevet en konvention, nemlig statsborgerretskonventionen, der i ordets egentlige forstand nærmest gør statsborgerskabet til en rettighed. Sammen med statsløsekonventionen sætter denne konvention omfattende begrænsninger for Folketingets evne til at lovgive i overensstemmelse med grundloven, nemlig at give statsborgerskab til dem, der fortjener det, og tage det fra dem, der har fået det under forkerte forudsætninger.

Det er konventioner, som tvinger os til at gøre mennesker til danske statsborgere, selv om de ikke opfylder de betingelser, som Folketingets flertal har vedtaget i den gældende aftale om indfødsret, og oven i købet fratager os muligheden for at tage statsborgerskabet fra de mennesker, der har fået statsborgerskab på et løfte om at være lovlydige borgere, og som siden hen forbryder sig mod denne tillid ved at gøre karriere som bandemedlemmer, hjemmerøvere eller voldtægtsforbrydere.

Begår man terror, eller har man fået statsborgerskab som statsløs, har man sikret sig et dansk statsborgerskab for evigt uanset omfanget af ens ugerninger. Ved at underkaste os konventionerne har vi ligeledes underkastet os pligten til at huse kriminelle, voldspersoner og andre, som med al tydelighed har vist, at de ikke hører til her i Danmark.

For Dansk Folkeparti er danskernes tryghed og sikkerhed absolut hovedfokus, og jeg vil derfor bede de tilstedeværende partier i dag om at redegøre meget nøgternt og detaljeret for, hvilke fordele de mener at Danmark helt konkret drager af at være underlagt statsborgerretskonventionens spændetrøje. Går man herop på talerstolen og forsvarer konventionen uden på det nærmeste at kunne redegøre for de konkrete fordele set i lyset af de konkrete ulemper – de lyser i øjnene som tusind sole – mener jeg ikke, at man er sit ansvar som folkevalgt bevidst. Det er vi i Dansk Folkeparti. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand. Tak for muligheden for at afvikle det her beslutningsforslag. Det bliver foreslået, at vi udtræder af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret. Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget. Som jeg har sagt i andre sammenhænge, vil regeringen arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund. Derfor mener vi, det er vigtigt, at Danmark har medlemskab i de internationale konventioner, og derfor skal vi ikke melde os ud af statsborgerretskonventionen. Konventionerne er for os at se en mulighed for at skabe en bedre verdensorden, hvor individer og mindre lande også har rettigheder, og som et lille land har Danmark en selvstændig, national interesse i, at det regelbaserede internationale samfund fungerer. Jeg er dog også grundlæggende enig med forslagsstillerne i, at der er ting, der ikke fungerer i de internationale konventioner og fortolkningen af dem.

Det er rigtigt, som forslagsstillerne har anført i bemærkningerne, at statsborgerretskonventionen sætter rammer for adgangen til at frakende og fratage statsborgerskab. Konventionen fastsætter udtømmende, i hvilke situationer man kan fortabe statsborgerskabet. Konventionen indeholder bl.a. regler om, at man ikke kan fortabe statsborgerskab på grund af kriminalitet, medmindre man har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser. Det er inden for den ramme, vi frakender kriminelle udlændinge deres statsborgerskab.

Vi har udnyttet rammerne til fulde gennem de seneste års stramninger af reglerne vedrørende frakendelse og fratagelse af dansk statsborgerskab. Senest skærpede vi reglerne i maj 2022, hvor det blev indført, at den, som dømmes for en strafbar handling, og som dermed har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, ved dom skal frakendes sin danske indfødsret, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Vi har dermed sikret, at vi går til kanten af, hvad der er muligt inden for konventionerne, og det synes jeg er den rigtige måde at gribe det an på. Tak for ordet.

Første korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ministeren siger, at regeringen vil styrke det regelbaserede internationale samfund, og når vi taler i regi af statsborgerretskonventionen, betyder det jo sådan set meget konkret, at man gerne vil styrke de regler, som bl.a. gør, at voldtægtsforbrydere, bandemedlemmer og hjemmerøvere faktisk ikke kan fratages deres danske statsborgerskab, selv i tilfælde, hvor de eventuelt måtte have modtaget det på et løfte om, at de ville være lovlydige borgere, altså når de modtager det danske statsborgerskab. Det er da ikke en fordel for Danmark på nogen som helst måde eller en fordel for danskernes tryghed og sikkerhed i deres eget land.

Kunne ministeren ikke uden at komme sådan helt generelt ind på det regelbaserede internationale samfund og konventionerne som et generelt fænomen meget konkret og nøgternt redegøre for en eneste konkret fordel, som Danmark drager af at være medlem af statsborgerretskonventionen?

Ministeren.

Jeg mener sådan set ikke, at man ikke kan adskille de to ting. Altså, jeg mener, at det, at der er lande, som sætter sig sammen, og hvor også små lande har en indflydelse på den udvikling, der er i det internationale samfund, generelt set er til fordel for Danmark, uden at man specifikt kan pege på, hvad der er det konkrete udkomme af det – det kan man jo godt smile over, men jeg synes ikke, det er morsomt. Jeg synes, det er en alvorlig sag, at vi efter anden verdenskrig har opbygget en verdensorden, hvor det ikke altid er de store lande, som får lov til at bestemme, hvordan tingene foregår, men at man også har en diskussion, også med smålande som Danmark.

Hvis man vil se, hvordan det er, når det ikke er tilfældet, kan man jo bare huske tilbage til, hvordan Europa var i 1930'erne, hvor man havde små lande, der blev kørt over gang på gang, inklusive Danmark, i alle mulige sammenhænge, fordi der ikke var et regelsæt, som man var inden for. Det mener jeg faktisk er et fremskridt for vores verdenssamfund, at vi har det, uanset at hr. Mikkel Bjørn jo har ret i, at konkret for statsborgerretskonventionen er der nogle ting, som jeg synes er problematiske; det er der jo ingen tvivl om.

Spørgeren.

Det er jo det totale maskefald, vi er vidne til her. Altså, der er tale om en konvention, der beskytter bandemedlemmer, voldtægtsforbrydere og terrorister, og ministeren kan ikke konkret redegøre for en eneste konkret fordel, som Danmark drager af at være medlem af specifikt statsborgerretskonventionen. Er det korrekt forstået, at ministeren ikke kan redegøre for en eneste konkret fordel, som Danmark drager af at være medlem af den her konvention?

Ministeren.

Nej, det er ikke korrekt forstået. Det, som jeg sagde, og som jeg gerne vil gentage, er, at Danmark har en fordel af, at vi har en international orden, hvor man aftaler ting, og hvor også små lande har en stemme og er en del af det. Det er klart, at ikke alle ting, man aftaler, er en fordel. Det er jo det samme, hvis man f.eks. kigger på EU. Det er jo ikke alt, der bliver aftalt i EU, som er en fordel for Danmark, men samlet set er det en fordel at være en del af det her internationale retssystem, og det synes jeg vi skal fortsætte med.

Den næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg kan godt huske, da man lavede den her stramning omkring bandemedlemmer i de tilfælde, hvor det var til fare for statens vitale interesser, og der skal man jo både være terrorist og bandemedlem og alt muligt andet samtidig, før man kan komme ind under det – jeg ved ikke engang, om der er en eneste, der er blevet frakendt statsborgerskabet på den baggrund – netop fordi der holdes så stædigt fast i den her fuldstændig tåbelige konvention, som absolut ingen gavn gør for Danmark. Tværtimod. Der er jo masser af andre lande, som vi under normale omstændigheder sammenligner os med – der er Spanien, Italien, Irland, Storbritannien, Frankrig, Belgien, og jeg kunne blive ved – som ikke har ratificeret den her konvention, netop fordi det er tudetosset at overlade muligheden for bl.a. at frakende dybt kriminelle mennesker statsborgerskabet til nogle helt andre end dem, der ligesom er valgt i Danmark.

Så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ministeren om noget. Det, ministeren reelt set står og siger her fra Folketingets talerstol – og jeg er sådan set glad for, at ministeren anerkender, at det er det, der er realiteterne, hvad vi jo er nogle der har vidst længe – er, at Dansk Folkeparti faktisk er det eneste parti i Folketinget, der reelt set kan løse de massive problemer, der har været på baggrund af en forfejlet udlændingepolitik, fordi vi netop er ligeglade med konventioner som dem, ministeren tilsyneladende er så glad for.

Tak. Så får vi et svar fra udlændinge- og integrationsministeren.

Fru Mette Thiesen har jo ret i, at Dansk Folkeparti er det eneste parti, der vil løse det på den måde, som bliver præsenteret her. Men lad os lige prøve at se på, hvor mange spontane asylansøgere der er i Danmark i øjeblikket. Hvor mange får asyl? Det er omkring 800 mennesker i løbet af et år. Vi har aldrig haft et lavere asyltal. Dengang Dansk Folkeparti havde magten i det her land, var det jo et markant højere tal, vi snakkede om. Nu, hvor Dansk Folkeparti er væk fra magten, har vi et meget lavere asyltal.

Det er rigtigt – det har jeg anerkendt, og det gør jeg stadig væk gerne og vil gøre det til enhver tid – at hvis man ser det sådan, at det at træde ud af konventionerne er den eneste måde, hvorpå man kan løse de udfordringer, der er med tilstrømning til Danmark, med integration osv., så er det klart, at Dansk Folkeparti er det eneste parti. Nu ved jeg ikke med Nye Borgerlige. Det eksisterer vel sådan formelt stadig. Men før var der to partier, og nu er der så måske i fremtiden ét parti, som er klar til at træde ud af konventionerne. Det er rigtigt, at hvis det f.eks. handler om markant at skærpe reglerne for statsborgerskab på den måde, så bliver man nødt til at træde ud af konventionerne, for at det kan lade sig gøre.

Værsgo til spørgeren.

Tusind tak. Jeg bliver for at være helt ærlig en lille smule træt. Vi står faktisk her på 40-årsdagen for den periode, fru Pia Kjærsgaard har siddet i Folketinget, og så står ministeren simpelt hen og vrøvler og lirer den her remse af igen. Problemet, vi står med i dag, og det, vi adresserer konkret med det her, er alle de tosser, der har fået statsborgerskab, som aldrig burde have haft det, og som ligger Danmark til last. Det er jo bl.a. det, vi taler om, det er jo det, vi taler om. Ministeren taler om lave asyltal. Ja, det er meget sødt og fint, at man er glad for det, det er vi da bestemt også, men det, vi også taler om her, er jo konkret, at vi skal kunne frakende dem, som har fået statsborgerskab, og som aldrig burde have haft det, deres statsborgerskab. Mener ministeren virkelig, at statsborgerskabskonventionen er til gavn for danskerne?

Tak. Så får vi svaret fra ministeren.

Jamen det er jo endnu en omgang af den her seance med folk, der har været medlem af partier, som gladelig har stemt for statsborgerskabslovforslag. Fru Mette Thiesen har været medlem af De Konservative, som sad i regering og stemte for alle de her statsborgerskaber, og nu kommer man her med bondeanger og er ærgerlig over det, som man selv har bakket op om tidligere. Måske kigger man også lidt misundeligt til, at der nu er en regering, der har fået så godt styr på indvandringspolitikken, som den har, mens man ikke selv lykkedes med det, da man var medlem af De Konservative tilbage i 00'erne.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til udlændinge- og integrationsministeren. Så går vi til ordførerrækken, og det er først hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det. Som jeg forstår beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti og den begrundelse, som hr. Mikkel Bjørn kom med indledningsvis, handler det her om, at Danmark skal udtræde af konventionerne.

I Socialdemokratiet mener vi, at vi i videst muligt omfang skal tage statsborgerskabet fra f.eks. hårdkogte kriminelle. Det fremgår i øvrigt også af indfødsretsaftalen fra 2021, hvor der er enighed blandt aftalepartierne om at undersøge, om det er muligt at udvide muligheden for frakendelse af statsborgerskab til også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, end de kriminalitetsformer, hvor det allerede er tilfældet, som f.eks. visse former for alvorlig bandekriminalitet. Vi kan dog ikke frakende til statsløshed, og frakendelse af statsborgerskab kan kun ske, når en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Når det er sagt, anerkender jeg fuldstændig fortolkningen af, at eksempelvis en voldtægtsforbryder er til alvorlig skade for de vitale interesser, som gør sig gældende i Danmark. Jeg er også enig i, at konventionernes rammer nogle gange mangler blik for disse detaljer. Men de muligheder for frakendelse, der er inden for konventionens rammer, vil vi selvfølgelig udnytte til fulde. Vi er generelt villige til at gå rigtig langt, såfremt det er muligt inden for Danmarks internationale forpligtigelser.

Socialdemokratiet tror dog på, at det er vigtigt for et lille land i en meget stor verden, at vi vægter det internationale samarbejde utrolig højt. Det kommer os til gavn på en række områder, bl.a. i forhold til vores arbejde med at hjemsende afviste asylansøgere eller udvisningsdømte kriminelle udlændinge. Derfor ønsker vi ikke at udtræde af konventionerne. Jeg kan også fornemme – Dansk Folkeparti sagde det selv i deres spørgsmål til ministeren – at der er meget få partier herinde i Folketinget, måske kun ét, der ønsker at gå den her vej, nemlig Dansk Folkeparti. F.eks. støtter partier som Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne med fru Inger Støjberg som formand jo også regeringen i den her kurs.

I regeringsgrundlaget er der jo også anerkendelse af, at vi skal prøve i forhold til det internationale samarbejde at presse konventionerne. For jeg er sådan set enig med hr. Mikkel Bjørn i, at det er udfordrende, når man kan se, at der er personer, som man er nødt til at give dansk statsborgerskab, selv om synderegisteret er stort og omfattende. Jeg mener bare, det skal ske ved et internationalt pres og ikke bare, ved at Danmark som lille land melder sig ud.

Tak. Og der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Socialdemokratiets ordfører siger, at ordføreren er enig i, at vi i videst muligt omfang skal kunne tage statsborgerskabet fra kriminelle, og at han er meget villig til, og at Socialdemokratiet er meget villig til inden for rammerne af statsborgerretskonventionen at undersøge, hvad mulighederne er for at tage statsborgerskabet fra eksempelvis voldtægtsdømte kriminelle. Jamen så kan jeg fortælle og kundgøre for ordføreren, at der ikke er nogen rammer inden for mulighederne i statsborgerretskonventionen for at tage statsborgerskabet fra eksempelvis voldtægtskriminelle. Altså, bare for at nævne et eksempel kunne det være en 42-årig mand, der for nylig blev idømt 3½ års fængsel for voldtægt af en blot 9-årig pige. Sådan en mand ville man ikke kunne tage statsborgerskabet fra inden for rammerne af statsborgerretskonventionen. Og det er de konventioner, som Socialdemokratiet står på talerstolen i dag og forsvarer og synes er en rigtig god idé.

Jeg kunne godt tænke mig, i lighed med mit spørgsmål til ministeren, at bede ordføreren redegøre for, om han kan nævne en eneste konkret fordel, Danmark drager af at være medlem af statsborgerretskonventionen specifikt – ikke generelt konventionerne eller det internationale samfund eller alt muligt andet, men specifikt statsborgerretskonventionen, som er den konvention, der sætter begrænsninger for, at vi kan tage statsborgerskabet fra folk, der eksempelvis har voldtaget børn.

Værsgo til ordføreren.

Men der er jo flere spørgsmål i det, som hr. Mikkel Bjørn siger her. Hvis jeg tager udgangspunkt i det første, som jeg faktisk synes er meget vitalt – det ved jeg godt at hr. Mikkel Bjørn ikke vil tale så meget om – vil jeg sige, at siden fru Mette Frederiksen satte sig i Statsministeriet, er der jo sket stramninger på det her område, senest i 2022, hvor vi har strammet fuldstændig ud til kanten.

Når vi ser på tallene, er det jo sådan, at f.eks. asyltallene ser væsentlig bedre ud, end f.eks. dengang Dansk Folkeparti sad og havde magt, som de havde agt. Altså, nu kan jeg forstå, at fru Pia Kjærsgaard har siddet i det her parlament i 40 år. Hun har, om man så må sige, jubilæum dags dato. Jeg har ikke regnet ud, hvor mange år sammenlagt fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti var tungen på vægtskålen, hvor de virkelig havde – virkelig havde – en mulighed for at stramme på det her område. Jeg må så bare konstatere, at der, hvor de virkelige stramninger er sket, jo var, da fru Mette Frederiksen satte sig i Statsministeriet.

Værsgo til spørgeren.

Alle de lånte fjer, som ordføreren står og pynter sig med, og som Socialdemokratiet konstant pynter sig med i forhold til stramninger i udlændingepolitikken de sidste 20 år, er takket være Dansk Folkeparti og fru Pia Kjærsgaards indflydelse i dansk politik. Så ordføreren kan godt stå og sige: Jamen vi vil gerne stramme noget mere inden for rammerne af konventionerne; vi har også lavet en aftale, der går helt til kanten. Ja, de går helt til kanten, hvilket bl.a. betyder, at vi ikke kan tage statsborgerskabet fra folk, der har voldtaget små børn eller voldtaget kvinder i ét væk eller begået terror eller bandekriminalitet eller noget helt andet. Vi kan ikke tage statsborgerskabet fra de her mennesker under forskellige forudsætninger på grund af netop de konventioner, som ordføreren står og forsvarer fra Folketingets talerstol.

Værsgo til ordføreren.

Til hr. Mikkel Bjørn kan jeg sige: Det er jo generelt den holdning, der er herinde i Folketinget, at vi skal værne om det internationale samarbejde, som Danmark har forpligtet sig til, og som vi jo har høstet nogle rigtig, rigtig positive frugter af efter anden verdenskrig. Fru Inger Støjberg støtter den linje, som regeringen har. Hr. Alex Vanopslagh støtter den her linje, som regeringen har. Stort set hele det borgerlige Danmark undtagen Dansk Folkeparti støtter den her linje. Jeg synes, det er fornuftigt at gå den internationale vej, især som et lille land, i stedet for at Danmark skal stå fuldstændig uden for indflydelse. Det er den vej, Socialdemokratiet anbefaler.

Tak. Så er det fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti, som spørger. Værsgo.

Tusind tak. Grunden til, at der er så mange, der støtter den linje, er jo, at der er alt for mange herinde, der bare gerne vil være minister, hellere end man bare vil passe på Danmark. Det er sådan set et problem i sig selv – den diskussion kan vi tage på et andet tidspunkt – og hvis det ikke havde været for fru Pia Kjærsgaard, havde Danmark jo lignet Sverige.

Så jeg er bare nødt til igen at sige, når man står her og puster sig op, at vi jo ikke skal kigge særlig langt tilbage, hvis man ikke var lige så historieløs, som bl.a. også ministeren jo giver udtryk for, for at finde en formand for Socialdemokratiet, der stod og sagde, at Dansk Folkeparti ikke var stuerene, fordi vi sagde det, som i dag er banaliteter, og som alle ved. Man blev udskammet for det.

Så jeg fristes nogle gange næsten til, når jeg hører om alle de her partier, hvor det er vigtigere at se godt ud i den gode forsamling, at begynde at synge »Man binder os på mund og hånd«. For det er jo det, partierne herinde lader gøre ved sig. Man lader sig jo binde på mund og hånd, fordi man så gerne vil tækkes det gode selskab nede i Bruxelles eller blandt de andre partier.

Det her er frygteligt for Danmark. Det er en frygtelig konvention at være en del af. Det er en frygtelig konvention, som er ratificeret. Desværre har Socialdemokratiet jo også stemt for rigtig mange af dem, som har statsborgerskab i dag, og som vi ikke kan slippe af med. Hvorfor er det, det er så vigtigt for Socialdemokratiet – vigtigere – at være en del af det gode selskab i stedet for at løse problemerne?

Tak. Så får vi svar fra ordføreren.

Jeg synes faktisk, at det er at forenkle debatten og måske også, om man så må sige, at gøre grin med et meget vigtigt emne. For det fine selskab, som fru Mette Thiesen siger det, er jo, om man så må sige, at have et samarbejde med andre lande, være i internationale konventioner og tro på et internationalt samarbejde.

Nu sidder jeg jo selv i Indfødsretsudvalget sammen med hr. Mikkel Bjørn, og jeg tror i virkeligheden, de fleste vil trække lidt på skulderen af det, hvis man opfatter undertegnede og Socialdemokratiet som slappere på det her område. Der anser jeg sådan set mig selv som strammer, og jeg kan også selv være ganske fortrøstningsfuld og sige, at i den tid, jeg har været aktiv i politik, har jeg altid stået benhårdt på en stram udlændingepolitik, og jeg kan konstatere – der kan vi jo bare se på tallene – at dengang fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti sad som tungen på vægtskålen i forhold til et borgerligt flertal, væltede det jo ind over grænserne med folk, der ønskede asyl i Danmark. Nu har vi fået strammet op, og det skal vi blive ved med.

Tak. Værsgo, spørgeren.

Ja, og det gjorde det, fordi alle andre partier var ligesom Radikale Venstre og bare åbnede sluserne. Der var Dansk Folkeparti ikke store nok til at stoppe det hundrede procent, så der blev lavet de ting, der kunne laves. Jeg er bare nødt til igen at konstatere stilfærdigt, at hvis man kender sin historie, ved man også, at Danmark havde lignet Sverige, hvis det ikke havde været for fru Pia Kjærsgaard. Så det er bare for at anerkende det.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre noget, for det er ikke en forenkling. Det er en realitet, at der desværre sidder for mange partier herinde i det danske Folketing, som snakker om stramninger, og vi ved godt, at der ikke kan strammes mere inden for, hvad skal man sige, de konventionsforpligtelser, der er. Vi skal have ryddet op! Vi skal have ryddet op i 40 års fejl, men det vil man ikke, desværre. Det er rigtig synd for danskerne. Det er synd for vores børn og vores børnebørn.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det tror jeg i virkeligheden var den største tilståelse, vi i lang tid har fået herinde i Folketingssalen, nemlig at dengang Dansk Folkeparti var i deres velmagtsdage, dengang Dansk Folkeparti var store, kunne de ikke få gennemført en stram udlændingepolitik.

Så er jeg utrolig glad for, at Dansk Folkeparti er blevet et meget lille parti, så andre store partier kan lave en stram udlændingepolitik i Danmark.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører, hr. Anders Kronborg, så vi går videre i ordførerrækken og byder velkommen til hr. Kim Valentin fra Venstre som ordfører. Værsgo.

Mange tak, formand. Jeg vil godt starte med at sige, at forslaget lægger op til en meget relevant debat om Europarådets konvention om statsborgerret. Men helt grundlæggende mener vi i Venstre, at de internationale konventioner i det store hele gavner både Danmark og verdenssamfundet. Danmark er et lille land og har derfor en meget stor interesse i at være en del af et internationalt regelbaseret samfund, for alternativet er en usikker verdensorden, der udelukkende baserer sig på de stærkes ret. Her er jeg hundrede procent enig med ministeren i, at vi bare skal kigge tilbage på 1930'erne: Der så vi, hvad der skete i Europa. Derfor er det klart i Danmarks interesse, at vi har et regelbaseret internationalt samfund og en stærk international retsorden.

Når det så er sagt, forstår jeg godt intentionen bag beslutningsforslaget, for nogle gange oplever vi uhensigtsmæssigheder ved konventioner og fortolkningen af dem. Det er derfor relevant, at vi får diskuteret, hvad vi kan gøre. Vi skal forholde os kritisk til tolkningen af konventionerne og udnytte rammerne inden for konventionerne fuldt ud. Det gælder sådan set, både når vi snakker udvisning, og når vi snakker fratagelse af statsborgerskab for kriminelle udlændinge. Derfor er jeg også glad for, at regeringspartierne i regeringsgrundlaget har forpligtet hinanden på at udfordre og afsøge grænserne for internationale konventioner med henblik på at begrænse de negative virkninger ved konventionerne. Derfor skal vi bl.a. udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes. Det er vi i Venstre meget tilfredse med.

Men vi mener ikke, at løsningen på problemstillingerne er at melde os ud af konventionerne, og derfor kommer Venstre ikke til at støtte det her beslutningsforslag. Tak for ordet. Jeg skal lige sige, at jeg ikke selv sidder i udvalget, men at jeg har taget den her debat for Mads Fuglede.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg håber, der sidder en masse danskere derude i dag og lytter med, for det, vi hører fra formentlig stort set samtlige ordførere, når vi er færdige med den her debat, er én lang fuldemandssnak uden nogen som helst form for konkret indhold. Intet konkret kommer der fra ordførerne på talerstolen i dag. Heller ikke Venstres ordfører kan redegøre for en eneste konkret fordel, som Danmark drager af at være medlem af statsborgerretskonventionen, der beskytter bandemedlemmer og voldtægtsforbrydere, hjemmerøvere, og jeg ved ikke hvad, i ét væk. Ikke én konkret fordel kan ordførerne redegøre for. Det er da virkelig et maskefald og en afsløring af rang, at ordførerne står her og forsvarer en konvention, der beskytter bandemedlemmer, hjemmerøvere og voldtægtsforbrydere, men man kan ikke redegøre for én eneste konkret fordel, som Danmark drager af at være medlem af den her konvention. Kan det virkelig være rigtigt, at det er dansk politik anno 2024?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Til det første kan jeg lige sige, at jeg overhovedet ikke har drukket i dag, så det er ikke fuldemandssnak. Men spøg til side, jeg står faktisk også og anerkender, at der er et arbejde med den her konvention. Den kan udfordre os en gang imellem. Jeg synes, at det er bedre som et lille land at sidde sammen med de store lande og påvirke de beslutninger, der kommer. Jeg sidder selv i Europarådet og forhandler løbende, og jeg ved, hvor meget man kan flytte som lille land i en stor forsamling. Det kunne vi ikke, hvis det var de store lande, der bare sad og bestemte det hele. Det håber jeg også at der er forståelse for fra DF's side.

Men jeg vil godt anerkende, at det er godt at tage den her debat. Derfor synes jeg også, at DF skal anerkende, at der faktisk står i regeringsgrundlaget, at vi vil gøre noget ved det. Det er jo noget, vi har sat fokus på; det er noget, vi synes skal udfordres løbende. Jeg håber, at det kan blive anerkendt.

Værsgo til spørgeren.

Der kan jeg fortælle ordføreren, at det ikke kan blive anerkendt. Den konventionsambassadør er jo en syltekrukke af den anden verden. Altså, der er en syltekrukke lige her ude i Vandrehallen på muren – jeg ved ikke, om ordføreren kender den – men det her er da en syltekrukke af de helt store. Hvor længe har vi hørt om en konventionsambassadør? Der er jo ikke sket noget som helst. Konventionsambassadøren er jo ikke engang blevet udpeget endnu. Jeg forventer ikke, at den konventionsambassadør overhovedet bliver udpeget i den her regerings regeringsperiode, så jeg ved altså ikke, hvad vi helt konkret kan bruge det til. Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren redegjorde konkret for, hvad for nogle fordele Danmark drager af at være medlem af statsborgerretskonventionen, men det kan ordføreren åbenbart ikke gøre for os i dag.

Værsgo til ordføreren.

Jeg har svært ved at konstatere, at der var et præcist spørgsmål, men jeg vil godt kommentere det alligevel, for jeg fristes til at invitere ordføreren med til Europarådet, sidde med, lytte til andre mennesker, høre, hvad de har at sige, respektere, at der er andre meninger end ens egen, og så komme frem til et resultat. Den her statsborgerretskonvention er jo netop et udtryk for, at der er mange lande, der har siddet og forhandlet noget og har fundet frem til, at det her kan de være i.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Jeg tror bare, min gode kollega hr. Mikkel Bjørn undrer sig lidt over, at ingen af de her partier, som tilsyneladende er så glade for den her konvention, kan argumentere for, hvad det præcis er, Danmark får gavn af. Hvad er det præcis for nogle konkrete ting, der gør, at det her er en god konvention at være en del af? Vi kan jo høre fra Socialdemokratiet, at de mener, at det er en ret at få dansk statsborgerskab, for det er jo det, der ligger i konventionen. Mener Venstre, Danmarks Liberale Parti, også, at det er en ret at få dansk statsborgerskab?

Værsgo til ordføreren.

Når man forholder sig til den her konvention, kan man sige: Okay, er det bedre at være med i den end at være uden for den? Der er jeg af den opfattelse, og Venstre er af den opfattelse, at det er værre at være uden for den.

Værsgo til spørgeren.

Okay, så må ordføreren også kunne argumentere for, hvad konsekvenserne helt konkret ville være, hvis Danmark ikke var en del af den her konvention. Hvis man ikke havde den som en ratificeret del af den danske lovgivning, hvad ville de konkrete konsekvenser så være for Danmark?

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Det, der ville ske, var, at Danmark bare overhovedet ikke ville have nogen indflydelse, fordi vi er et lille land. Det er jo det, man bruger Europarådet til: Det er at samle landene. Det var det, jeg prøvede at beskrive over for ordføreren Mikkel Bjørn. Det er faktisk en god demokratisk forsamling, hvor man er enige om at drøfte de her ting, sådan at flest mulige lande bliver enige på et relativt besværligt område, og sådan at man kan påvirke flest mulige beslutninger i flest mulige lande. Det er en konvention.

Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører, hr. Kim Valentin. Så vi kan gå videre i ordførerrækken og byde velkommen til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. Som nyt ungt ansigt på denne talerstol er det noget af en mundfuld at skulle starte ud med et forsvar for international lovgivning, men jeg vil nu alligevel gøre mit bedste. De menneskerettigheder, der knytter sig til et statsborgerskab, er noget af den vigtigste internationale lovgivning, der overhovedet findes. På en måde er det faktisk fundamentet for al international lovgivning og for retsstatens eksistens som international konstruktion som helhed. Det skyldes selvfølgelig, at statsborgerskabet i et retssamfund er centralt for tildelingen og beskyttelsen af rettigheder. Statsborgere bestemmer, hvem der har ansvar for dig som menneske, både hvis du forbryder dig imod retfærdigheden, og hvis en uretfærdighed begås imod dig. Det er i den enkeltes interesse, fordi de dermed får garanteret deres rettigheder, og det er i statens interesse, fordi det dermed er klart, hvem der har ansvaret for hvilke borgere, også hvis disse borgere begår handlinger, der kræver, at de straffes.

I dag behandler vi Dansk Folkepartis forslag om en udtrædelse af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret. Forslaget indebærer et opgør med et retligt grundlag, der i SF's perspektiv er i naturlig forlængelse af reglerne for statsborgerskab. Konventionen fastsætter de konkrete retlige rettigheder og begrænsninger for statsborgerskabet og klargør for de lande, der har tiltrådt den, hvilke borgere der er deres ansvar, og hvilket ansvar de har over for disse borgere. En udtrædelse af konventionen er derfor utænkelig i SF's perspektiv. Vi har f.eks. før været med til inden for rammerne af konventionerne at tage den danske del af et dobbelt statsborgerskab fra personer, der handler i strid med Danmarks vitale interesser. Det skyldes, at vi som udgangspunkt mener, at vi skal have en så lav tolerance over for kriminalitet som overhovedet muligt inden for retfærdige rammer, når det kommer til kriminaliteten. Men ingen mennesker skal være statsløse, for så ophører retssamfundet. Ingen stat skal kunne frasige sig ansvaret over for de borgere, de har ansvaret for, for så ophører retssamfundet, og der skal være klare, tydelige og meget omfattende regler for, hvilke rettigheder man har, når man først er kommet igennem statsborgerskabets nåleøje.

SF kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren siger i sin tale, og jeg citerer: Menneskerettigheder, der knytter sig til statsborgerskab, er noget af det vigtigste overhovedet.

Så hvis ordføreren mener, at det er noget af det vigtigste overhovedet, kunne jeg da godt tænke mig, at ordføreren bare lige kort redegjorde for, hvad det er for nogle menneskerettigheder, der knytter sig til statsborgerskabet helt konkret.

Værsgo til ordføreren.

Man kan tage det eksempel, at hvis vi aldrig havde ratificeret den her konvention og havde haft DF's forslag fra 2019 om, at alle strafbare forbrydelser skal føre til en fratagelse af statsborgerskabet, så havde det gjort, at vi i dag, hvor koranloven er blevet vedtaget, havde taget statsborgerskabet fra folk, der, i mit perspektiv, havde brugt deres menneskerettighed i forhold til ytringsfrihed. Og det er jeg glad for at vi ikke har gjort, for at sige det, som det er.

Værsgo til spørgeren.

Det, ordføreren siger, passer jo ikke. Altså, det ville jo ikke være konsekvensen, sådan som ordføreren siger. Det er jo ikke sådan, at folk efter vedtagelsen af den lov ville få frataget statsborgerskabet. Så det ved jeg ikke lige hvor ordføreren har fra.

Værsgo til ordføreren.

Det har jeg fra en artikel i Kristeligt Dagblad, hvor den nuværende formand for DF, Morten Messerschmidt, siger, at man kunne lave en lov, hvor man kunne tage statsborgerskabet fra personer, der begår alle former for strafbare forbrydelser inden for 10 år efter at have modtaget statsborgerskabet. Det havde jo så betydet, at hvis man som den dansk-iranske kunstner – nu har jeg så glemt hendes navn – ødelægger en koran, eller hvis man brænder en koran af, så havde det været en strafbar forbrydelse, efter at regeringen vedtog koranloven, og så ville man ifølge den lov, som Morten Messerschmidt foreslog dengang, jo skulle fratage hende det danske statsborgerskab. Og det synes jeg ikke ville være retfærdigt.

Tak. Så tror jeg, at det er fru Mette Thiesen som spørger.

For at sige det, som det er, er det for det første helt naturligt, at en stat kan fratage statsborgerskabet fra mennesker, der åbenlyst ikke fortjener det, og som begår forbrydelser imod den stat, altså når man bryder den tillid, som man fik, da man fik et statsborgerskab.

For det andet vil jeg sige: Vi kan ikke gøre for, at vi har en totalt uduelig regering, som laver de vildeste knæfald for mellemøstlige mørkemænd og underkaster sig islam i en sådan grad, at man laver lovgivning, der straffer ganske almindelige ytringer, bl.a. fra Firoozeh Bazrafkan, som er den kunstner, som ordføreren nævner. Og det skal forhåbentlig laves om, når der kommer en regering, som har kompasset nogenlunde i orden.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren kan nævne nogle helt konkrete positive tiltag, i forhold til at Danmark har tilsluttet sig den her konvention, hvor man jo anerkender, at det er en ret at få dansk statsborgerskab. Mener SF virkelig, at det er en ret at få dansk statsborgerskab? Eller mener SF i bund og grund, at man selvfølgelig skal opføre sig ordentligt, når man har fået et dansk statsborgerskab, og at et dansk statsborgerskab er noget, der tildeles ved lov, og at man så selvfølgelig også kan fratage nogen det ved lov?

Værsgo til ordføreren.

Nu var der mange spørgsmål i det. Men for at svare på det første spørgsmål vil jeg sige, at af konkrete eksempler har jeg allerede nævnt et enkelt, da hr. Mikkel Bjørn spurgte. Men et andet eksempel er et, der også er blevet nævnt før her i salen et par gange efterhånden, nemlig det med, at når man tilslutter sig det internationale regelbaserede samfund, så styrker man det også.

Så kan det godt være, at DF mener, at man ikke svækker det regelbaserede samfund ved lige præcis at udtræde af den her konvention, men problemet er jo – jeg har læst op på DF's politik – at man gerne vil udtræde af rigtig mange konventioner, altså ikke kun den her, men også adskillige andre, der knytter sig til det her område. Og der mener jeg, at det er en fordel for Danmark som et lille land, hvilket andre også har redegjort for her, at vi er en del af en international regelbaseret orden.

Det gavner os i mange spørgsmål, bl.a. klimakampen. Jeg tror aldrig, at vi var nået så langt med klimadagsordenen, hvis vi havde haft den samme struktur som før anden verdenskrig, hvor det var hvert land for sig selv.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg ved nærmest ikke, hvor jeg skal starte, ud over at jeg kan anerkende, at ordføreren er en ganske ung mand, og man kan da håbe, når ordføreren allerede nu er i gang med at læse fornuftig politik på DF's hjemmeside, at ordføreren så måske med alderen bliver mere fornuftig i forhold til de her spørgsmål.

Det her handler ikke om klimatjuhej og alt muligt andet ude i den store verden. Det her handler helt grundlæggende om, at vi ikke kan passe på vores eget land, Danmark, og om, hvorvidt vi mener, at udenlandske voldtægtsforbrydere, som på grund af naive politikere har fået tildelt dansk statsborgerskab, sådan set fortjener at beholde det statsborgerskab, eller om de skal have det frataget og smides ud. Det er sådan helt konkret det, vi står med.

Så det handler grundlæggende om, om man, som det også blev sagt fra Venstres ordførers side, er mere optaget af at sidde med ved bordet og snakke og sidde i rundkreds, eller om man er mere optaget af at passe på Danmark. Det er det, det står imellem.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Man kan jo nå at ændre holdning mange gange. Det ved jeg også at spørgeren selv har gjort – eller i hvert fald skiftet parti.

Grundlæggende kan man jo godt gøre grin med det med at sidde og snakke, men jeg mener jo også, at det er det, der gør, at vi når så langt i mange vigtige spørgsmål. Det, at vi har et regelbaseret internationalt samfund, hvor vi træffer beslutninger i fællesskab, er noget, jeg synes at vi skal værne om, både i forhold til klimakampen, men også i forhold til det her spørgsmål og mange andre spørgsmål.

Nu er der jo også lige blevet vedtaget en global minimumsskat på 5 pct. Det tror jeg aldrig ville være gået, hvis vi ikke havde tilsluttet os nogen former for internationale konventioner efter anden verdenskrig; så havde det set meget anderledes ud. Så man kan godt gøre grin med, at man står og snakker i en rundkreds i det internationale samfund, men vi kan også bare se, at det rykker rigtig, rigtig meget.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til SF's ordfører, hr. Mads Olsen, så vi kan gå videre i ordførerrækken og byde velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak for at indkalde til en debat, hvor vi skal debattere vores internationale forpligtelser. Det har vi jo sådan set gjort et par gange. Jeg synes, vi gør det sådan relativt tit i forbindelse med de her beslutningsforslag, og det synes jeg faktisk kun er fair, for jeg synes, det er et vigtigt område. Det er også et område, som i mange år har defineret dansk udlændingepolitik, og som kommer til at definere dansk udlændingepolitik fremadrettet.

Det er også vigtigt for mig at understrege i dag, som jeg også har gjort tidligere, at retten til dansk statsborgerskab jo selvfølgelig er noget, man skal have gjort sig fortjent til, og den praksis skal vi holde fast i. Opfylder man ikke kravene, får man jo heller ikke dansk statsborgerskab i dag. F.eks. kan man i Tyskland få det automatisk efter 5 år, men sådan er det jo ikke i Danmark.

Når det så er sagt, er vores internationale forpligtelser i form af konventioner vigtige både for Danmark og for at skabe ordentlige vilkår for mennesker rundtomkring i verden.

Jeg tror, at mange af de ting, der er blevet sagt i dag af regeringsvennerne fra V og S, selvfølgelig også er nogle af de ting, jeg sådan set selv kan stå inde for. Og derfor kan Moderaterne selvfølgelig ikke støtte op om forslaget her, som handler om at træde ud af statsborgerretskonventionen, som vi tilsluttede os tilbage i 2002. Det er en konvention, som beskytter retten til statsborgerskab og fratagelse af det.

Jeg må sige, at der var en ting, jeg studsede lidt over i forhold til beslutningsforslaget. Det var jo, at man nærmest roste lande som Frankrig, Belgien og Storbritannien, fordi de havde en mangelfuld ratificering af konventionen. Der må jeg bare lige sige, at det jo er lande, som Danmark efter min mening ikke skal sammenlignes med, når det handler om udlændingepolitik; der er vi jo langt foran lande som Frankrig, Belgien og Storbritannien. Så det kan være, at vi skal have en debat om det, og det kan være, at jeg kan spørge ordføreren for forslagsstillerne om det, for det er jo lande, der har massive udfordringer med udlændingepolitikken, hvilket vi ikke har i Danmark.

Når det er sagt, vil jeg bare sige til sidst, at vi heller ikke støtter op om forslaget.

Tak for ordførertalen. Så er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti som spørger.

Tak for det. Moderaternes ordfører nævner retten til dansk statsborgerskab som noget meget vigtigt og centralt, og derfor vil jeg da høre ordføreren, om han virkelig mener, at f.eks. en 42-årig mand, der for nylig blev idømt 3½ års fængsel for voldtægt af en blot 9-årig pige – og vi kan ikke fratage statsborgerskabet fra sådan en mand – har ret til dansk statsborgerskab.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er jo fuldstændig enig i, at det er en grotesk sag; det er det bare. Og det er jo fuldstændig rigtigt, som der bliver sagt fra spørgerens side, at man ikke kan fratage den mand statsborgerskabet. Det kan man ikke. Det gør mig ondt, når de få ødelægger det for de mange. Det er jo sådan set det, det også mange gange handler om. Og lige i den der sag er det fuldstændig absurd, at man ikke kan gøre mere end det. Det vil jeg gerne medgive.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er jeg da enig med ordføreren i. Men så vil jeg godt lige bede ordføreren om at bekræfte, at grunden til, at vi ikke kan tage statsborgerskabet fra den her mand, der har voldtaget en 9-årig pige, lige præcis er statsborgerretskonventionen, altså den konvention, som Dansk Folkeparti i dag foreslår at afratificere, og som ikke en eneste ordfører indtil nu har kunnet redegøre for at der er en eneste konkret fordel for Danmark ved at være med i.

Værsgo til ordføreren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Det er sådan set rigtigt, men det, vi også lige skal huske på her, er jo: Hvilket land i Europa eller andre steder i verden har haft en succes ved at træde ud af det her? Nu nævner spørgeren en række lande som Frankrig, Belgien og Storbritannien, og igen vil jeg sige, at deres udlændingepolitik jo ikke på nogen som helst måde er bedre end den danske udlændingepolitik; ikke på nogen som helst måde. De lande vil jeg sådan set ikke sammenlignes med.

Tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne som ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor går vi videre i ordførerrækken til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget i dag ønsker forslagsstillerne, at Danmark træder ud af statsborgerretskonventionen, som stammer fra 1997, da konventionens bestemmelser ifølge forslagsstillerne ikke muliggør, at kriminelle mennesker, herunder voldtægtsforbrydere og seriekriminelle, kan fratages dansk statsborgerskab som konsekvens af deres alvorlige kriminalitet.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at vi deler forslagets intention, for vi synes grundlæggende også, at det er et problem for Danmark, at man ikke kan fratage kriminelle udlændinge deres statsborgerskab for alvorlig kriminalitet. Kriminelle udlændinge har selvfølgelig ikke fortjent at få det danske statsborgerskab, når de efterfølgende begår alvorlig kriminalitet. Det har vi desværre set alt for mange eksempler på.

Derfor anerkender Danmarksdemokraterne også til fulde, at statsborgerretskonventionen er et problem for Danmark. For det er desværre endnu et eksempel på, at konventionerne er skrevet i en tid, som ikke repræsenterer den tid, vi lever i i dag. Med andre ord er konventionen ikke længere tidssvarende, når den beskytter kriminelle udlændinge. Det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved. Derfor mener vi også i Danmarksdemokraterne, at vi skal tage et opgør med konventionerne. Vi har brug for at få afdækket, hvordan man kan udfordre og ændre konventionen, så vi kan presse rammerne for konventionerne til det yderste, så det i højere grad kan blive nemmere at kunne fratage statsborgerskabet fra kriminelle udlændinge.

Men vi anerkender også, at det er vigtigt for et lille land som Danmark, at der sættes nogle fælles rammer og etableres en fælles spillebane, som man skal overholde og spille på. Det betyder ikke, at man ikke i fællesskab kan prøve at ændre på den her spillebane og reglerne, og derfor er det Danmarksdemokraternes opfattelse, at Danmark skal søge opbakning blandt ligesindede lande, som også mener, at konventionerne bør udfordres og laves om. Vi vil derfor under udvalgsbehandlingen spørge ind til, hvad status er på regeringens arbejde med at udpege en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de fortolkes og anvendes, så de i langt højere grad kan udfordres. Samtidig skal det klarlægges, hvilke andre lande der har udtrykt kritik over for statsborgerretskonventionen, så vi i fællesskab med andre lande kan undersøge, hvordan vi gør konventionen mere tidssvarende.

Helt ærligt: Man har skrevet det her i regeringsgrundlaget, og siden har vi ikke hørt noget. Så nu må regeringen komme på banen og præsentere nogle løsninger, for det er nødvendigt, at vi får undersøgt, hvordan vi kan udfordre de her konventioner. Tak for ordet.

Tak. Så er der lige et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg sige tak for en god ordførertale. Det var nærmest et ekko af min egen tale, og det understreger jo den bredde, der er herinde i Folketinget, til at gå seriøst til værks i forhold til konventionerne. Det er jeg faktisk rigtig glad for.

Vi er lidt tilbage i historiebøgerne i den her debat, må vi jo nok erkende, og jeg anerkender, at Danmarksdemokraterne er et nyt parti og således heller ikke kan have ansvaret for fortiden. Men jeg har jo været lidt tilbage i annalerne, og efter hvad jeg sådan kan sjusse mig frem til, har man, mens der var et borgerligt flertal tilbage i 00'erne, også stemt for at give rigtig mange mennesker statsborgerskab. Jeg har selv kunnet tælle mig frem til, at 14 gange har Dansk Folkeparti med fru Pia Kjærsgaard i spidsen stemt for, og der er faktisk i de 14 lovforslag, man har stemt for, omkring 35.000 mennesker, der har fået dansk statsborgerskab med stemmer fra Dansk Folkeparti. Jeg vil bare høre ordføreren, om det i ordførerens optik er mange eller få.

Værsgo til ordføreren.

Det kan siges meget kort og klart. Det er mange, synes jeg.

Værsgo til spørgeren.

Tak for et klart svar.

Tak. Så er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti som spørger. Værsgo.

Tak for det. Danmarksdemokraternes ordfører siger i dag, at regeringen må præsentere nogle løsninger og komme på banen, men Danmarksdemokraterne præsenterer jo ikke nogen løsninger overhovedet. Tværtimod står man her på Folketingets talerstol og forsvarer en konvention, som sikrer, at bandemedlemmer og voldtægtsforbrydere og hjemmerøvere kan få lov at beholde deres danske statsborgerskab. Jeg har svært ved at se, hvordan det på nogen måde harmonerer med Danmarksdemokraternes påstand om at være forsvarer for en stram udlændingepolitik. Danmarksdemokraternes ordfører, Peter Skaarup, stillede i forgårs følgende spørgsmål til ministeren:

Vil ministeren kommentere artiklen »Seks mænd beholder danske pas efter brutal bandevold«? Og vil ministeren desuden redegøre for, hvorfor brutal vold og bandekriminalitet ikke opfattes som kriminalitet, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser?

Det kan jeg godt fortælle ordføreren – det er på grund af statsborgerretskonventionen, den konvention, som Dansk Folkeparti foreslår at fjerne fra dansk lov med det her forslag. Derfor forventer jeg selvfølgelig, at Danmarksdemokraterne i overensstemmelse med det her spørgsmål kommer til at bakke op om at udtræde af den her konvention.

Værsgo til ordføreren.

Det tolker jeg egentlig mere som en konstatering fra spørgerens side end et spørgsmål.

Værsgo til spørgeren.

Nej, det var sådan set et spørgsmål. Kommer Danmarksdemokraterne til at bakke op om at udtræde af statsborgerretskonventionen, som Dansk Folkeparti foreslår i dag; den konvention, som slår ring om dybt, dybt kriminelle udlændinge, som aldrig nogen sinde burde have haft et dansk statsborgerskab?

Værsgo til ordføreren.

Jamen som jeg sagde i min ordførertale, er vi enige om, at der er problemer med statsborgerretskonventionen, som den er skruet sammen i dag, men vi mener også, det er vigtigt, at vi er med i et internationalt fælles arbejde omkring tingene. Derfor mener vi, det er vigtigt, at regeringen kommer på banen med det, de har skrevet i regeringsgrundlaget, og får kigget på: Hvordan løser vi nogle af de udfordringer, der er med konventionerne? Kan vi finde nogle ligesindede lande, der er enige med os? Og hvordan får vi løst det her, så vi får ændret reglerne?

Tak. Så er det fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti som spørger. Værsgo.

Tak for svarene. Det er jo lidt den samme sang, vi hører hele vejen rundt. Jeg tror bare, at jeg godt kunne tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren reelt set mener, at det her kommer til at ændre noget som helst. Det er jo en syltekrukke, som det blev sagt. Selv om man skriver det ind i et regeringsgrundlag, betyder det jo ikke, at der kommer til at ske en hujende fis. Der er jo også andre, der tidligere har talt om det her.

Hvordan skulle man ændre den her konvention? Den her konvention har man tilsluttet sig. Man har ratificeret den ind i dansk lovgivning. Mener man reelt set fra Danmarksdemokraternes side, at det er en ret at få dansk statsborgerskab? For i fald man ikke mener, det er en ret, hvad vi kan forstå at Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti og flere andre synes, vil jeg sige, at det gør man ikke i Dansk Folkeparti. Der kunne jeg bare rigtig godt tænke mig at høre Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen, om I reelt set mener, at det er en ret at få dansk statsborgerskab? For hvis I ikke mener det, skal I jo stemme for det her forslag.

Værsgo til ordføreren.

Vi mener, at man skal gøre sig fortjent til at få dansk statsborgerskab. Men konventionerne kan ændres; det er sket før, og det kan vi gøre, ved at vi i fællesskab får lavet nogle undersøgelser af, hvad der skal til. Fra Danmarksdemokraternes side indgår vi hjertens gerne i et samarbejde med Dansk Folkeparti og deres gode medlemmer herinde om at få presset regeringen til at komme i omdrejninger med at få nedsat den ambassadør, komme ud at undersøge i resten af EU og verden for den sags skyld, hvad det er, der skal til, for at vi kan ændre på tingene her, sådan at vi i fremtiden netop kan fratage seriekriminelle voldtægtsforbrydere dansk statsborgerskab.

Værsgo, spørgeren.

Ordføreren svarede sådan set ikke rigtig på spørgsmålet, for det handler jo grundlæggende set om, om man anerkender præmissen om, at det er en ret at få dansk statsborgerskab. Vi er sådan set fuldstændig enige om, at voldtægtsforbrydere, bandekriminelle og alt muligt andet skal have frataget statsborgerskabet, og så skal de ud på røv og albuer.

Det er bare ikke det, vi taler om lige nu. Det, jeg konkret spørger ordføreren om, er, om Danmarksdemokraterne mener, at det er en ret at få dansk statsborgerskab, for hvis man ikke mener, det er en ret at få statsborgerskab og have dansk statsborgerskab, skal man stemme for det her forslag. For den her konvention kommer ikke på noget som helst tænkeligt tidspunkt til at blive ændret så radikalt, at det ikke ligger i præmissen, at det er en ret at have dansk statsborgerskab. Så hvad mener man egentlig?

Jeg skal anmode spørgeren om at bruge mere høvisk tale næste gang. Værsgo til ordføreren.

Tak. Man kan have forskellige syn på præmisserne, men når vi netop siger, at folk, der laver alvorlig kriminalitet på den her måde, skal fratages deres statsborgerskab, så siger vi jo også, at det ikke er en ret, at du skal beholde det statsborgerskab.

Tak. Så er det hr. Mohammad Rona fra Moderaterne som spørger. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Nu har vi i et års tid diskuteret forskellige emner inden for udlændingeområdet, og det er jo altid klart, at man ved, hvor man har regeringen i forhold til konventionerne, og at man ved, hvor man har Dansk Folkeparti; de vil ud af konventionerne. Og så kan jeg jo nogle gange godt blive lidt i tvivl om, hvor Danmarksdemokraterne står.

Nu kan jeg jo høre fra hr. Kristian Bøgsted, at man også gerne lidt vil ud, men ikke helt. Man vil alligevel gerne have lidt af det med; man vil gerne have en international stemme, men ikke alligevel. Altså, hvilke af de konventioner, vi via FN er medlem af, vil man gerne ud af?

Værsgo til ordføreren.

Vi har ikke på noget tidspunkt sagt, at vi skal ud af konventionerne. Vi har sagt, at der er nogle konventioner, hvor der er nogle problemer og nogle udfordringer med den måde, de er skruet sammen på i dag, fordi de er skrevet i en anden tid end den, vi lever i i dag. Derfor skal vi i fællesskab fra dansk side ud at finde ligesindede lande, der vil være med til at kigge på nogle af de udfordringer og få ændret i konventionerne.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål. Så siger vi tak til hr. Kristian Bøgsted som ordfører for Danmarksdemokraterne og går videre i ordførerrækken til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret. I Liberal Alliance er vi glade for debatten, for der er ingen tvivl om, at det er en meget vigtig debat, særlig i en tid, hvor urolighederne er stigende, ikke kun i de københavnske gader, men også i resten af verden. Så den her debat har nok aldrig været vigtigere, end den er nu.

Forslagsstillernes intention med dette beslutningsforslag er at kunne fratage statsborgerskabet fra personer, der har begået en alvorlig kriminel handling. Så lad mig starte med at slå fast, at voldtægtsforbrydere, seriekriminelle og personer, der har begået kriminalitet af særlig farlig karakter, på ingen måde er nogen, vi i Liberal Alliance mener bør tildeles et dansk statsborgerskab. Det er heller ikke nogen, vi mener skal kunne bevare deres statsborgerskab i de tilfælde, hvor det allerede er blevet dem givet. De burde om nogen kunne få frakendt deres tildelte indfødsret. I Liberal Alliance ønsker vi ikke at tildele statsborgerskab til nogen, der ikke ønsker at være en del af vores demokratiske samfund, og hvis man som udlænding ikke overholder og respekterer vores regler og vores lovgivning, så vil man heller ikke vores samfund, og så vil man så at sige ikke Danmark.

I grundlovens § 44, stk. 1, står der skrevet: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«. At disse ord står skrevet i netop grundloven, er med til at indikere vigtigheden af et statsborgerskab, altså at det er noget af det mest værdifulde, vi kan videregive til personer, der kommer udefra, en tillidserklæring, en erklæring om, at vi har tillid til, at de vil være gode demokratiske samfundsborgere. Af den årsag er det i min optik heller ikke på sin plads, hvis de, der ved lov er tildelt indfødsret, efterfølgende ikke overholder vores lovgivning. For så bryder de den tillid, vi som samfund har vist dem. Hvis de efterfølgende viser sig at være forbryderiske og farlige kriminelle, så fortjener de heller ikke det, som er blevet dem givet; så fortjener de ikke længere et dansk statsborgerskab.

Jeg tror faktisk ikke, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er særlig langt fra hinanden, når det kommer til en frakendelse af statsborgerskab i sager om kriminalitet af en vis karakter, for vi ønsker også i højere grad at kunne indlede frakendelsessager i forhold til statsborgerskab for farlige kriminelle. Men desværre er vi nok ikke enige om fremgangsmåden.

For i Liberal Alliance ønsker vi ikke at udtræde af de konventioner, som vi har tiltrådt, men vi er åbne over for at se på, om vi i højere grad kan indlede frakendelsessager af statsborgerskab enten inden for konventionen eller ved at udfordre konventionen, og det håber vi i høj grad også at Dansk Folkeparti vil være med til. Vi kan af den årsag ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Så er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti som spørger.

Jeg vil godt takke Liberal Alliances ordfører for en, synes jeg, meget velskrevet og god tale, som dog ender med, at man siger alt det rigtige, indtil den sidste sætning, nemlig at alt det, man lige har sagt, i øvrigt overhovedet ingen betydning har. For det, der er konsekvensen af Liberal Alliances politik, er, at det, at der er bandemedlemmer, hjemmerøvere, voldtægtsforbrydere osv., som i dag ikke kan få frataget deres danske statsborgerskab på grund af netop statsborgerretskonventionen, ønsker man faktisk ikke at ændre ved. Man ønsker at bibeholde den tilstand, at de mennesker ikke kan få frataget deres danske statsborgerskab.

Det er ansvarsforflygtigelse. Det er jeg bare nødt til at sige, og så kan man holde nok så mange fine skåltaler om grundlovens § 44, stk. 1, osv. osv. Det ændrer bare ikke ved det grundlovsbrud, som statsborgerretskonventionen i virkeligheden er udtryk for, nemlig at man giver statsborgerskab til mennesker som en ret – stik imod grundloven, som ellers stadfæster, at det er Folketingets repræsentanter, der tager den slags beslutninger – og det er ikke ansvarlig politik.

Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Tak til hr. Mikkel Bjørn for anerkendelsen af min tale, også selv om han ikke er enig i afslutningen. Der må jeg simpelt hen sige, som jeg egentlig også sagde, at jeg langt hen ad vejen tror, at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ikke er særlig langt fra hinanden, når det kommer til frakendelsessager af statsborgerskab, når det drejer sig om personer, der har fået et dansk statsborgerskab, og som efterfølgende har vist sig at have begået kriminalitet af en særlig farlig karakter. Men som jeg også sagde i min tale, er vi nok ikke enige om fremgangsmåden.

For i Liberal Alliance ønsker vi ikke at udtræde af de internationale konventioner, som vi har tiltrådt, men vi vil til gengæld gerne se på, om vi på nogen måde kan udfordre dem og eventuelt ændre dem. Og det hører jeg egentlig også at andre partier her i Folketingssalen er interesserede i.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg vil, som jeg også har spurgt de andre ordførere om, også spørge Liberal Alliances ordfører, om ordføreren kan redegøre for en eneste konkret fordel, som Danmark drager af at være medlem af statsborgerretskonventionen. Altså ikke af konventionerne generelt, ikke af det internationale samfund og alt muligt andet, men helt specifikt statsborgerretskonventionens begrænsninger i forhold til at kunne tage statsborgerskabet fra mennesker, der har begået dybt, dybt kriminelle ugerninger som f.eks. voldtægt eller bandekriminalitet eller noget helt andet. Kan Liberal Alliance redegøre for en eneste konkret fordel ved det?

Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror først og fremmest, jeg bliver nødt til at sige, at når vi som et land, når vi som en nation, tiltræder en konvention, så har vi naturligvis indgået nogle kompromiser, og jeg er fuldstændig enig med Dansk Folkeparti i, at der er nogle uhensigtsmæssigheder, når det kommer til frakendelsessagerne. Og det er jo også dem, vi siger vi gerne vil udfordre.

Tak. Så er det hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet som spørger. Værsgo.

Det er jo meget interessant at iagttage dansk politik i øjeblikket, og jeg synes, at ordføreren for Liberal Alliance leverede en tale, jeg også kan se mig selv i. Derfor ser jeg også frem til det videre samarbejde.

Jeg har noteret mig, at der er begyndt at komme sådan et nyt trekløver i dansk politik bestående af Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. Der er i hvert fald meget samarbejde mellem de tre partiformænd, og når man sådan kigger på de tre partier, må man jo i hvert fald sige, at der er nogle forskelle i forhold til anskuelsen af udlændingepolitikken. Det tror jeg roligt jeg kan sige uden at kritisere hverken Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance eller for den sags skyld Det Radikale Venstre.

Så mit spørgsmål går sådan set på – for det kan jo godt ske, at der kommer et nyt borgerligt flertal i Danmark om 5, 10 eller 20 år; hvem ved, hvornår det kommer? – om udlændingepolitikken med den akse, altså det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, vil ændre sig markant i Danmark.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nu står vi jo faktisk i en lidt unik situation i Danmark, for vi har fået en midterregering bestående af tre forskellige partier. Og det er ikke min opfattelse, at de enkelte partier, der lige nu er i regeringen, egentlig har ændret deres politik, når det kommer til udlændingeområdet, men de er til gengæld gået på kompromis i forhold til de politiske afgørelser og i forhold til de udspil, som kommer fra regeringen.

Værsgo til spørgeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi har en regering med Socialdemokratiet i spidsen, som står på en fast og fair udlændingepolitik. Den skal være stram, for vi skal passe på Danmark. Men det, jeg spørger om, er jo også de tre partier, den nye akse, som jo ofte bliver præsenteret for diverse udspil, altså Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. I må jo i det samarbejde have drøftet, hvordan udlændingepolitikken skal se ud fremover. Eller er det et emne, I sådan har sparket til hjørne og ikke rigtig interesserer jer for?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Man kan sige, at når vi snakker politik med andre partier – det er Socialdemokratiet, lige så vel som det er Moderaterne, det er Det Konservative Folkeparti, og det er Radikale Venstre – taler vi jo oftest om de ting, som vi kan blive enige om, eller hvor vi i hvert fald måske kan indgå kompromiser. Og når det kommer til udlændingepolitikken, er der højst sandsynligt nogle ting, vi alle tre partier måske godt kan blive enige om. Men jeg tror også, der er nogle ting, som vi i den grad er uenige om.

Tak. Så er det hr. Kim Valentin fra Venstre som spørger. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for en god tale. Der er specielt én ting, jeg vil rose for, og det er det her med, at det er et svigt, når dem, der får tildelt statsborgerskab, bagefter misbruger det ved at gå ud og begå kriminalitet, og det er et svigt, uanset hvilken form for kriminalitet der er tale om. Man skal i særlig grad bestræbe sig på at overholde et lands lovgivning, når man får et statsborgerskab i det land. Alligevel er der nogle sondringer i ordførerens tale, som jeg godt vil dykke lidt længere ned i. Det er bare for at forstå, hvor man er som parti. Og det går på, at jeg synes, at jeg hørte, at fortolkningen var, at visse alvorlige forbrydelser skulle man kunne udvise på. Hvad er så »visse alvorlige forbrydelser«? Kan ordføreren komme med et eksempel på, at det er tæt på at være en alvorlig forbrydelse, men ikke er det?

Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Hvis jeg prøver at afgrænse, i forhold til hvor vi mener man skal kunne indlede frakendelsessager af statsborgerskab, så er det, når det kommer til kriminalitet af særlig farlig karakter: serieforbrydelser, voldtægtsforbrydelser. Men det er også korrekt fortolket, at ja, det er et svigt, lige meget hvilken kriminalitet man egentlig begår. Men det er ikke, fordi Liberal Alliance ønsker at indlede frakendelsessager på baggrund af kriminalitet af mindre grad.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Hvad så med f.eks. økonomisk kriminalitet? Det har jo stor effekt; det kan ødelægge stabiliteten i samfundet. Ville Liberal Alliance være indstillet på at sige, at det er en særlig alvorlig kriminalitet?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror ikke, at vi helt specifikt har været inde og dykke ned i, hvilke specifikke ting der kunne være tale om. Det er noget, man eventuelt kunne forhandle med andre partier om – partier, der også var villige til at gå ind og kigge i retning af, at vi i højere grad skal kunne frakende statsborgerskaber. Så det er ikke noget, vi konkret har taget specifik stilling til, men det er noget, jeg hjertens gerne vil drøfte med ordføreren for Venstre.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance, så vi går videre i ordførerrækken, og det er nu fru Brigitte Klintskov Jerkel som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Tak til Dansk Folkeparti for at rejse en interessant debat. I Danmark har vi som lille land forpligtet os internationalt ved gennem tiderne at have tilsluttet os flere konventioner, som giver borgerne nogle folkeretlige rettigheder. I Det Konservative Folkeparti mener vi, som vi hele tiden har sagt, at kriminalitet absolut ikke skal præmieres med et dansk pas. Derfor er vi, som forslagsstillerne giver udtryk for, også meget frustrerede over, at det ikke er muligt at fratage kriminelle personer som voldtægtsforbrydere og seriekriminelle dansk statsborgerskab som konsekvens af deres kriminalitet. Derfor har vi også ad flere omgange opfordret ministeren til at udfordre konventionerne og undersøge, hvad vores handlerum inden for konventionerne er. Jeg har også stillet spørgsmål til ministeren om, hvilke konsekvenser det vil have, hvis vi trådte ud af statsborgerretskonventionen, og vi har ad flere omgange været med til at få strammet kravene for at få dansk statsborgerskab og vil gerne drøfte yderligere stramninger. Regeringen har selv skrevet i sit regeringsgrundlag, at vi skal afklare Danmarks manøvrerum i forhold til konventionerne. Det synes jeg vi skylder danskerne, og jeg venter stadig på den afklaring.

Vi skal også huske, at det er Socialdemokratiet, der tidligere har foreslået, at statsborgerskaber skal kunne frakendes ved personfarlig kriminalitet – noget, som konventionerne også har sat en stopper for. Senest har Socialdemokratiets udlændingeordfører, hr. Frederik Vad, udtalt sig i negative vendinger om konventioner. Så jeg synes ærlig talt, at vi har hørt nok snak. Lad os se at få afklaret vores manøvrerum i forhold til konventionerne, så vi kan stille Danmark og danskerne i den bedste position.

Når det er sagt, er vi ikke der, hvor vi på baggrund af beslutningsforslaget her vil udtræde af statsborgerretskonventionen. Alt skal gå ordentligt til, og Danmark skal naturligvis leve op til internationale forpligtelser. Men lad os nu udfordre og undersøge vores handlerum, som jeg har opfordret til, og som jeg håber regeringen og ministeren vil handle på. Tak for ordet.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der er meget, jeg kan finde på at kritisere ministeren for, men det er sådan set ikke, fordi han ikke i tilstrækkelig grad undersøger manøvrerummet inden for rammerne af konventionerne. For vi er i Dansk Folkeparti meget bevidste om det forhold, at der ikke er noget manøvrerum inden for konventionerne. Og i forhold til statsborgerretskonventionen, som er en konvention, der specifikt stadfæster kriminelle menneskers ret til dansk statsborgerskab og begrænsningerne i forhold til nogen sinde at kunne tage det fra dem igen, giver det jo ikke mening at sige: Vi vil undersøge manøvrerummet inden for den konvention.

Hvad er i det hele taget det fornuftige i den konvention? Hvorfor skulle vi overhovedet være med i den i første omgang? Så kommer der fra mange af de andre ordføreres side sådan en lang sang om, at man gerne vil sidde med ved bordet, og at man gerne vil være med til at træffe beslutninger og sådan noget – beslutninger omkring hvad? Hvis vi ikke var med i den her konvention, ville vi selv kunne træffe beslutninger om at udvise kriminelle, bandemedlemmer, voldtægtsforbrydere osv., men fordi vi er med i den, kan vi ikke træffe beslutninger om det.

Så jeg forstår simpelt hen ikke – og det er ikke kun rettet mod Konservatives ordfører – hvad det helt konkret er for nogle fordele, vi drager af at være medlem af den her konvention. Hvorfor ikke bare tage beslutningen og sige: Vi udtræder; det er det fornuftige og det rigtige for Danmark?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak. Først og fremmest er det jo det, at Danmark har forpligtet sig til at leve op til de internationale forpligtelser. Jeg synes også, at det skal ses i en større sammenhæng, hvor vi som et lille land nu kan være med til at påvirke beslutninger. Og så har konventioner gennem tiderne jo også givet befolkningen nogle folkeretlige rettigheder. Det skal man jo også huske på i forhold til forskellige konventioner.

Jeg vil også sige, at jeg har stillet spørgsmål til ministeren omkring, hvilke konsekvenser det ville få, hvis Danmark trådte ud af konventionen, og det afventer jeg så at få et svar på fra ministeren på et eller andet tidspunkt.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jamen jeg har spurgt ministeren om det samme, og han bekræfter meget entydigt, at der ikke vil være nogen konsekvenser overhovedet. Nu nævner ordføreren folkeretlige rettigheder og det med at være med til at påvirke beslutningerne osv., og det er bare der, hvor jeg må gentage mit spørgsmål til ordføreren: Hvad er det for nogle beslutninger, som ordføreren inden for rammerne af statsborgerretskonventionen gerne vil være med til at træffe, og som man ikke i langt højere grad ville kunne træffe, hvis man ikke var med i den her konvention? Og hvad er det for nogle folkeretlige rettigheder, som Konservative synes er en fremragende idé, og som er stadfæstet i den her konvention? Jeg har umiddelbart meget svært ved at få øje på dem.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er jo, som jeg nævner, sådan, at Danmark er et lille land, og at det her skal ses i en større sammenhæng, og at vi jo har forpligtet os internationalt i forhold til forskellige konventioner, som vi så inkorporerer i vores lovgivning. Og der er jo mange forskellige konventioner, som netop giver borgerne nogle rettigheder, altså handicapkonventionen, børnekonventionen osv. Men jeg synes, det kunne være interessant at få vores manøvrerum afklaret, og jeg synes også, at vi godt kunne prøve at gå til grænsen for netop også at se, hvor vi kan udfordre konventionen. Og nu er jeg så spændt på at få et svar fra ministeren på mit spørgsmål, forhåbentlig snart.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Vi går videre i ordførerrækken. Det er fru Rosa Lund fra Enhedslisten som ordfører. Værsgo.

Tak. Det her beslutningsforslag bygger på den grundlæggende misforståelse, at vi kan beskytte borgere mod kriminalitet og sikre retfærdighed til ofre ved at skabe større mulighed for at fratage lovovertrædere deres danske statsborgerskab. Den præmis køber vi ikke i Enhedslisten. Så allerede af den grund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Jeg har spurgt medlemmer af Dansk Folkeparti før: Hvis det her var måden at bekæmpe kriminalitet på, hvad mener Dansk Folkeparti så vi skal gøre med dem, som ikke har andet statsborgerskab end deres danske, og som er en del af det danske banderegister? Jeg tænker her på rockere. Jeg tænker her på andre – jeg skal nok lade være med at stå her og nævne navne, men jeg tror godt, at Dansk Folkepartis medlemmer ved, hvem jeg tænker på.

Hvad skulle vi så gøre med dem? Skulle vi sende dem til hvad for en ø eller hvad for et land, som kun eksisterer på Dansk Folkepartis landkort, eller hvad? Altså, jeg synes ikke, det er så konsekvent, vil jeg sige til de gode kollegaer i Dansk Folkeparti. Det er det altså ikke.

De danske statsborgere, som Dansk Folkeparti med det her forslag gerne vil fratage statsborgerskabet, har i sagens natur en meget nær tilknytning til Danmark. Hovedparten af dem vil være født her eller i hvert fald være opvokset her i landet. Danske statsborgere, der begår lovovertrædelser i Danmark, er et dansk problem. De skal straffes efter straffeloven, og det er domstolenes opgave at gøre det, men de skal ikke fratages deres statsborgerskab.

Så synes jeg, det er på sin plads i dag at sige, at vi lever i en tid, som internationalt set er præget af krig, af undertrykkelse og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og af krigens love. Vi må frygte, at der hver dag begås alvorlige krigsforbrydelser i Gaza, i Ukraine og andre steder i verden, og derfor er det netop nu vigtigt, at vi i Danmark står vagt om en regelbaseret verdensorden, der bygger på menneskerettigheder, som de er nedfældet i internationale konventioner, herunder Europarådets statsborgerretskonvention.

Jeg vil gerne minde Folketingets medlemmer om, hvilken tilstand verden var i, da konventionerne blev skabt. De blev skabt af en grund. Det var for at beskytte mod krig og ødelæggelse; for at sikre, at der ikke var nogen mennesker, der bl.a. skulle være statsløse; for at sikre, at der ikke var nogen stater, der skulle begå krigsforbrydelser; og for at sikre borgerne mod overgreb fra staten. Det synes jeg bare lige Dansk Folkeparti skal huske på, særlig i den tid, vi lever i lige nu, hvor der er krig i Gaza, og hvor der er krig i Ukraine.

Enhedslisten kan i sagens natur ikke støtte det her beslutningsforslag, og det tænker jeg egentlig heller ikke at forslagsstillerne havde regnet med. Tak for ordet.

Tak. Der er lige tre, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti som spørger. Værsgo.

Jeg kan kun gøre Enhedslistens ordfører opmærksom på, at bekendtgørelsen om den europæiske konvention om statsborgerret blev bekendtgjort i 1997. Jeg ved ikke, hvad det er for en verdenstilstand, ordføreren helt præcis taler om.

Og så kan jeg jo sige til ordførerens konkrete spørgsmål om, hvad vi vil gøre med danskfødte bandemedlemmer osv., at vi gerne vil smide dem i fængsel. Det ved jeg godt at Enhedslisten ikke er så glad for, og det der med straf og hårde straffe for personfarlig kriminalitet – uha, det skal de ikke have noget af. Men det er vores løsning i Dansk Folkeparti, og det synes jeg sådan set er en meget konkret og fair løsning på det problem.

Så siger ordføreren det her med, at det er en misforståelse, at vi kan beskytte borgere mod kriminalitet ved eksempelvis at fratage dem deres statsborgerskab. Jamen så vil jeg da godt høre ordføreren om de eksempler, der er på folk, som ikke er blevet udvist af Danmark, selv om de har ret til et statsborgerskab i et andet land, og som siden hen har begået ny personfarlig kriminalitet mod danske borgere, som de ellers ikke have ville kunne begå, fordi de ikke havde været i Danmark under de omstændigheder. Det er da en beskyttelse af konkrete borgere mod kriminalitet i Danmark.

Tak. Så er det ordføreren til besvarelse.

Det er det simpelt hen ikke, hr. Mikkel Bjørn. Hvis man tænker eksemplet til ende, hr. Mikkel Bjørn, så ville du jo fratage en person, som havde begået kriminalitet, og som var blevet dømt ved danske domstole, som man skal, statsborgerskab.

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti har lidt svært ved at læse vores politik, men det lever jeg så fint med. Personen ville være blevet dømt, og så havde vedkommende fået frataget sit danske statsborgerskab, hvis det stod til Dansk Folkeparti, og så ville vedkommende jo sidde på et udrejsecenter et eller andet sted. Hvordan skulle det hjælpe nogen som helst? Og hvordan skulle det i øvrigt generelt sikre, at der ikke ville være kriminalitet i Danmark?

Det er bare for sige, at hvis det var så nemt, ville der ikke være nogen kriminalitet i Danmark. Dansk Folkeparti har jo haft held med, desværre, må jeg sige, at hæve straffene i det her land de sidste 20 år. Har det stoppet kriminaliteten i det her land, hr. Mikkel Bjørn – ja eller nej?

Tak. Så er det spørgeren igen.

Jeg ved ikke, hvornår Dansk Folkeparti nogen sinde har hævdet, at det at straffe kriminalitet hårdere skulle eliminere kriminalitet som et generelt fænomen. Det ville godt nok være en noget vidtgående påstand, men det ændrer ikke på, at det at straffe kriminalitet er en ret god idé. Jeg ved godt, at det ikke er sådan et værktøj, som Enhedslisten synes er særlig effektivt, men i Dansk Folkeparti synes vi ikke, det er urimeligt, at f.eks. en mand, der som 45-årig har voldtaget en 9-årig pige, får frataget sit statsborgerskab og bliver udvist af Danmark. Det kan jeg så forstå at Enhedslisten synes er unfair. Det synes vi ikke i Dansk Folkeparti.

Værsgo til ordføreren.

Vi har i Enhedslisten simpelt hen ikke nogen problemer med straf. Nu er hr. Mikkel Bjørn jo medforslagsstiller på et forslag, vi skal diskutere herinde i morgen, og som også handler om straf. Jeg er til hverdag også retsordfører i Enhedslisten, og i morgen tænker jeg, at jeg lige kan lægge en lille post-it nede hos hr. Mikkel Bjørn, så han kan se, hvor mange gange Enhedslisten har været med til at hæve straffene for f.eks. økonomisk kriminalitet og for digitale krænkelser, men det kan godt være, at hr. Mikkel Bjørn heller ikke kan læse det. Det skal jeg jo ikke kunne svare på.

Tak. Så er det fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti som spørger. Værsgo.

Tusind tak. Jamen det var egentlig bare for at klarificere. Der var noget af det, som min kollega fik gjort lidt mere klart, men det virker stadig væk ikke, som om fru Rosa Lund forstår det. Her taler vi jo om mennesker, der har fået tildelt statsborgerskab, og så taler vi om danskere. Altså, der er nogle, der har fået tildelt statsborgerskab. Og så forbryder de sig imod den tillid, som den danske stat har givet dem ved at give dem et statsborgerskab, og derfor skal det selvfølgelig fratages, når de har fået deres straf, og så skal de udvises. Og ja, så kan det godt være, at de sidder på et udrejsecenter. Der burde man i øvrigt også låse af, sådan at der var én dør, nemlig døren ud af Danmark. De her mennesker skal slet ikke være her.

Det handler jo grundlæggende set om, at vi skal have ryddet op i Danmark efter 40 års forfejlet udlændingepolitik, sådan at vi kan sortere alle dem fra, som er kommet hertil og ikke bidrager positivt på nogen som helst tænkelig måde, tværtimod. Og så kan vi sådan set koncentrere os om danskerne. Ja, der er også danskere, som eksempelvis er bandekriminelle osv., og selvfølgelig skal de i fængsel. Vi så også gerne, at man genindførte en reel livstidsstraf, for de mennesker skal bare væk. Det er bare lige, for at ordføreren forstår, hvad det er, der bliver sagt.

Værsgo til ordføreren.

Jeg forstår godt, hvad der bliver sagt. Jeg er til gengæld ikke sikker på, at jeg hørte, at der var et spørgsmål fra fru Mette Thiesen.

Så får spørgeren muligheden igen. Værsgo.

Jeg var bare usikker på, om ordføreren havde forstået, hvad det her handlede om. Det her handler grundlæggende set om, om man mener, at det er en menneskeret at få statsborgerskab og få lov at beholde det, eller om det ikke er. I Dansk Folkeparti er vi sådan set på danskernes side. Vi sætter danskerne først, og det gør vi selvfølgelig også her. Det vil sige, at hvis der er nogen, der har fået tildelt dansk statsborgerskab, og de begår grov kriminalitet, skal det selvfølgelig fratages, og de skal udvises. Det var egentlig det, jeg forsøgte bare lige at klarlægge. Det virkede, som om ordføreren var lidt usikker på det her med, hvordan man straffer danskere, og hvordan man straffer folk, som har fået tildelt dansk statsborgerskab, og som ikke bør have det længere.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Hvis man har fået tildelt dansk statsborgerskab, er man jo dansker, og det er derfor, jeg grundlæggende ikke forstår den forskel, som Dansk Folkeparti laver. Danske statsborgere er danske statsborgere, uanset hvordan man vender og drejer det. Så må jeg bare tilføje til Dansk Folkeparti, at det jo er Dansk Folkeparti, der har haft held med, at det er så svært at blive dansk statsborger i dag, som det er. Det er ikke noget, man kan lægge over på Enhedslisten, desværre. Jeg ville da ønske, at det var os, der havde styret udlændingepolitikken de sidste 20 år, men det er det ikke.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tusind tak, og også tak for nuancerne. Det er altid spændende at få en god debat herinde i Folketingssalen. Vi diskuterer jo meget det her med voldskriminelle, bandemedlemmer, og om man har gjort noget i forhold til straf, når man er blevet statsborger. Men jeg synes sådan set, at debatten er utrolig interessant, for i indfødsretsaftalen fra 2021 har vi jo aftalt det sådan, at hvis man f.eks. har kørt for stærkt eller slået en ned eller for den sags skyld røvet en bank eller røvet en butik eller stjålet en mobiltelefon fra klassekammeraten og bliver dømt for det, så får man ikke bare automatisk statsborgerskab. Det kunne også lige passe, for statsborgerskab er ikke noget, man skal trække i en automat.

Men jeg kunne jo godt tænke mig at spørge Enhedslisten helt generelt: Kunne Enhedslisten finde på at give statsborgerskaber til folk, der f.eks. har slået nogen ned til en fodboldkamp, lavet butikstyveri, solgt narko og andre ting? Er det sådan nogle personer, som Enhedslisten gerne vil byde velkommen til den danske familie?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Hvis man opfylder kravene til dansk statsborgerskab, skal man have et dansk statsborgerskab. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Enhedslisten synes, at kravene er for stramme i dag. Jeg synes ikke og vi synes ikke i Enhedslisten, at man skal straffes ved ikke at kunne få dansk statsborgerskab for noget kriminalitet, man har begået for 10 år siden. Det er heldigvis sådan i det her land, at man ikke er straffet for evigt. Det er sådan, vores straffesystem fungerer. Det er det straffesystem, vi tror på i det her land, fordi vi ikke tror på, at man skal være kriminel eller dømt for evigt. Det er bl.a. også derfor, at vi ikke går ind for livstidsstraf, som andre partier her i Folketinget gør.

Værsgo til spørgeren.

Men det er jo ret alvorligt – det er jo ret alvorligt – hvis man f.eks. har slået en anden person ned på gaden. Det er også ret alvorligt, hvis man har røvet en butik, lad os bare sige ved et væbnet røveri. Og nu forstår jeg, at grænsen så er 10 år. Men betyder det i virkeligheden, at hvis det er 12 år siden, at man f.eks. har ødelagt en anden mands førlighed, så er Enhedslisten sådan set klar til at sige: Ja tak, vi vil gerne give dig statsborgerskab i Danmark?

Værsgo til ordføreren.

Der er ikke nogen tvivl om, at det er alvorligt. Det er præcis derfor, det er ulovligt. Altså, jeg synes også, at vi kommer til at tale om det her, som om det jo bare generelt er sådan i Danmark, at det er straffrit at slå nogen ned. Nej, det er det ikke. Der er da en grund til, at det er ulovligt. Der er da en grund til, at det står i vores straffelov, at man ikke må slå nogen, at man ikke må voldtage nogen, at man ikke må slå nogen ihjel, at man ikke må stjæle sin nabos bil, at man ikke må bryde ind, og sådan kunne jeg blive ved. Det er jo ulovligt, og det er da alvorligt. Det er da bestemt alvorligt. Jeg synes bare ikke og vi synes ikke i Enhedslisten, at man skal have en straf hængende over hovedet for evigt. Det synes vi ikke at nogen skal. Vi tror på resocialisering i vores parti, og det gjorde man også i gamle dage i Socialdemokratiet.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger til Enhedslisten. Så siger vi velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne indlede med at tilslutte mig ministeren og dermed regeringens meget fine ord omkring den regelbaserede internationale verdensorden. Den er også for os hovedargumentet for konventioner og også den konvention, som vi diskuterer i dag.

Så vil jeg også gerne gå i rette med forslagsstillernes argumenter om, at statsborgerretskonventionen forhindrer os i at beskytte landets borgere mod kriminalitet, at den forhindrer retfærdighed for ofrene, at den forhindrer os i at sende et signal om, at forbrydelser mødes med passende konsekvens. For det er jo derfor, vi har et retssystem, og det gælder også for mennesker, der har erhvervet dansk indfødsret ved lov. Der gælder præcis de samme regler for dem, som der gælder for dem af os, som er så heldige, at vi er født med dansk statsborgerskab. Det er jo derfor, det hedder indfødsret; vi er født med det, men dermed jo også, at når man så også får indfødsret ved lov, gælder de samme regler, som hvis man var blevet født med det, og det er et fundamentalt princip for os.

At der så er enkelte undtagelser, har vi det fint med, men vi har det også ganske fint med, at det er enkelte undtagelser, at der altså er tale om forbrydelser, der på en eller anden måde udgør en risiko for statens sikkerhed og lignende. Den meget snævre kattelem har vi det fint med er der, men vi er også glade for, at den er så lille, som den er.

For statsborgerskab handler jo dels om menneskerettigheder, de rettigheder, der følger af et statsborgerskab, dels om forholdet mellem stater. Nu er der flere gange i dag blevet spurgt til argumenter for den her konvention og reglerne om statsborgerret. Et af de argumenter, vi ikke har talt om, er jo også, at der ikke er andre lande, der pludselig laver en meget, meget stor kattelem for at slippe af med borgere, og pludselig har vi en stor statsløs klasse, som rejser rundt i verden, og som vi så bliver nødt til at bygge høje mure for at forhindre i at komme ind i vores land. Det er jo en måde at aftale mellem lande, hvordan vi håndterer borgere, og der er det grundlæggende princip, at man tager ansvar for sine egne borgere.

Så ja, et statsborgerskab er rettigheder for den enkelte, men det er også en forpligtelse til som stat at tage ansvar for de mennesker, som har indfødsret, om de så er født med det eller de har fået det ved lov. Det er et ansvar, vi gerne tager på os, både at give de rettigheder til den enkelte, også når det er borgere, der ikke ligefrem kan kaldes mønsterborgere, men jo også et ansvar, vi tager på os af hensyn til samarbejdet med andre lande og for at undgå, at de pludselig begynder at tørre deres borgere af på os.

Derfor, og det vil jo heller ikke komme bag på nogen, kan vi heller ikke støtte beslutningsforslaget, men er sådan set ganske tilfredse med tingenes tilstand, som de er i dag.

Tak for den ordførertale. Så er der en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Vi får virkelig bekræftet Dansk Folkepartis eksistensberettigelse i dansk politik på talerstolen i dag. Ministeren, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og hele Folketinget med undtagelse af Dansk Folkeparti står hånd i hånd og er enige om at forsvare kriminelle bandemedlemmer, voldtægtsforbrydere og hjemmerøveres ret til at beholde et dansk statsborgerskab, de har fået på forkerte forudsætninger. For det er det, vi taler om.

Vi taler om mennesker, der har fået et dansk statsborgerskab og muligvis også har underskrevet en erklæring om, at når de har fået det, vil de fremadrettet være lovlydige borgere, der tager det danske samfund til sig, engagerer sig i civilsamfundet og alt mulig andet, og så går de siden hen ud og engagerer sig i en bande, begår voldtægt eller noget helt andet. Der synes jeg og Dansk Folkeparti altså ikke, at der er noget urimeligt i at sige, at de mennesker, der har fået statsborgerskab på baggrund af sådan et løfte, da har begået kontraktbrud, og at de selvfølgelig skal have frataget deres danske statsborgerskab. For det handler jo også i langt hovedparten af tilfældene om mennesker, der faktisk har ret til statsborgerskab i et andet land og derfor pr. definition ikke er statsløse.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg hørte ikke noget spørgsmål.

Værsgo til spørgeren.

Så vil spørgsmålet være, om ikke ordføreren kan bekræfte det, jeg lige har sagt, nemlig at langt hovedparten af de her mennesker faktisk har ret til statsborgerskab i deres eget hjemland, altså det land, de kom fra, før de fik et dansk statsborgerskab, og at det derfor ikke handler om statsløse. Det her handler om mennesker, der har udenlandsk statsborgerskab og har fået dansk statsborgerskab på falske forudsætninger, som nærmest har løjet sig til det ved at love at være lovlydige borgere og så siden hen går ud og begår kriminalitet. Synes Radikale Venstre virkelig, at sådan nogle mennesker fortjener at beholde deres danske statsborgerskab?

Værsgo til ordføreren.

Det kan jeg ikke bekræfte. Tværtimod tager ordføreren jo fejl, for han siger, at det er mennesker, der har fået statsborgerskab under falske forudsætninger, fordi de har løjet. Det er der jo ikke tale om. For hvis man rent faktisk får statsborgerskab ved lov, og det bagefter viser sig, at man har givet urigtige oplysninger, kan man få frataget det statsborgerskab. Så derfor: Nej, jeg kan ikke bekræfte det, hr. Mikkel Bjørn siger – det er forkert.

Tak til fru Zenia Stampe som ordfører for Radikale Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger. Da Alternativet ikke er mødt frem og Nye Borgerlige har nedlagt sig selv, kan jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Debatten i dag handler om noget så fundamentalt som vores nationale identitet og suverænitet: spørgsmålet om indfødsret og statsborgerskab. Som medlem af Dansk Folkeparti ønsker jeg at adressere den dybe bekymring, vi nærer over den nuværende håndtering af tildeling af dansk statsborgerskab.

I grundlovens § 44, stk. 1 er det meget klart: Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Det princip har været en hjørnesten i vores nationale lovgivning siden 1849. Alligevel ser vi det i praksis blive ignoreret og undermineret på nærmest daglig basis. Indfødsretsudvalgets første formand, selveste Grundtvig, udtalte i 1850 om tildeling af statsborgerskab:

Indfødsretten udspringer af folkets ejendomsret og arveret til sit fædrene land, som det kan have gyldig grund til at skænke enkelte udlændinge del i, men bør aldrig gøre det uden hensyn til sit eget tarv og det almindelige bedste.

Statsborgerskab må altså aldrig sjuskes igennem. Grundighed, omhyggelighed og nøjagtighed var selve kernen i tildelingen af indfødsret. Statsborgerskab skal alene være noget, man ekstraordinært kan erhverve, hvis Folketinget, folkets repræsentanter, finder en sådan erkendtlighed fordelagtig for Danmark.

I dag adskiller vores praksis sig fundamentalt fra disse grundlæggende værdier. Statsborgerskab uddeles nu i tusindvis hvert eneste år uden individuel bedømmelse og uden dybdegående kendskab til ansøgerne, også uden hensyntagen til, om de her individer vil bidrage positivt til vores samfund. Det er ikke kun et brud med vores traditioner og principper, men også med grundlovens ånd og formål. Det er vores ansvar som folkets valgte repræsentanter at sikre, at hver enkel tildeling af dansk statsborgerskab er velovervejet og er fortjent.

Statsborgerretskonventionen udgør i vores øjne en fundamental trussel mod vores nationale selvbestemmelse i spørgsmålet om statsborgerskab. Denne konvention begrænser vores evne til at træffe suveræne beslutninger om, hvem der skal have æren og ansvaret for at bære titlen som dansk statsborger, og ved at binde os til statsborgerretskonventionen har vi frasagt os en væsentlig del af vores ret til at bestemme, hvilke kriterier der skal gælde for fratagelse af dansk statsborgerskab. Konventionen forpligter os til at følge retningslinjer og standarder, der er fastlagt uden for vores grænser, og som ikke nødvendigvis afspejler de værdier og principper, som Danmark er grundlagt på.

For nylig vedtog et flertal her i Folketinget bestående af samtlige partier undtagen Dansk Folkeparti ovenikøbet en ændring af dansk indfødsretslovgivning, der bl.a. betyder, at mennesker, der har erhvervet indfødsret ved myndighedsfejl, som man siden hen opdager, eventuelt for sent, faktisk får lov at beholde statsborgerskabet, selv om de reelt aldrig har fået det. Det er, på trods af at grundloven ellers meget entydigt slår fast, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret uden ved lov. Dermed har Folketinget undtagen Dansk Folkeparti sat sig selv ud over den danske grundlov. Det er altså partier lige fra Enhedslisten og Radikale til Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne. Alle partier undtagen Dansk Folkeparti stemte for den her lov, der implementerer de dele af statsborgerretskonventionen, der ellers ville gøre det sværere at tage statsborgerskabet fra mennesker, der har fået det på forkerte forudsætninger.

Da lovforslag L 69 om ratificering af statsborgerretskonventionen i sin tid blev førstebehandlet den 13. november i 1998, lød de følgende ord fra den socialdemokratiske ordfører, Lars Kramer Mikkelsen: Det her lovforslag drejer sig i virkeligheden om nogle mindre justeringer af gældende lov, som skal gennemføres for at sikre, at lovgivningen og det samfund, vi lever i, på en mere fornuftig og naturlig måde modsvarer hinanden. Venstres ordfører, Svend Aage Jensby, kvitterede ganske kort ved at sige:

Jamen der er jo allerede meget detaljeret redegjort for lovforslaget, som jeg kan støtte.

Det blev så fulgt op af støtte fra den konservative ordfører, Jens Heimburger, der blot bemærkede, at lovforslaget ikke drejede sig om særlig mange menneskers mulighed for at få dansk indfødsret.

25 år efter Danmarks tilslutning har hverken Frankrig, Storbritannien, Irland, Belgien, Italien eller Spanien villet ratificere konventionen. Det er paradoksalt, ja nærmest komisk, at statsborgerretskonventionen, der ligger opbevaret i Strasbourg, ikke engang er gældende i sit eget hjemland. Statsborgerretskonventionen gælder heller ikke i Bruxelles, der er hovedsæde i både EU og NATO.

Ministeren har i sin tale redegjort for, hvordan regeringen vil styrke det regelbaserede internationale samfund, og hvordan det i virkeligheden er en stor fordel for Danmark at være medlem af netop statsborgerretskonventionen. Man har dermed også meget ærligt bekendtgjort, at man vil styrke de regler, som bl.a. gør, at den voldtægtsforbryder, der for nylig blev dømt ovre i Københavns Byret – med 11 tidligere domme bag sig, bl.a. for meget grove voldtægter mod flere unge danske piger, grove overfaldsvoldtægter og røveriforsøg mod bl.a. en 81-årig kvinde – ikke kan blive frataget sit danske statsborgerskab.

De regler, der sikrer, at en sådan mand ikke kan blive frataget sit statsborgerskab og derfor senere udvist, mener man i virkeligheden, at vi skal styrke, så der er bedre rammer, der forhindrer, at sådanne mennesker kan blive udvist. Det er heller ikke længe siden, at en 42-årig mand blev idømt 3½ års fængsel for voldtægt af en blot 9-årig pige. De regler, der gør, at vi ikke kan fratage sådan en mand statsborgerskabet og udvise ham, er de regler, som regeringen og samtlige partier med undtagelse af Dansk Folkeparti i dag står og forsvarer.

Jeg må indrømme, at jeg er dybt forundret over, at en regering, der ellers hævder at være på ofrenes side og gå ind for en stram udlændingepolitik, ikke har større fornemmelse for, at vi er nødt til at tage et opgør med de her konventioner, særlig statsborgerretskonventionen, hvis vi faktisk vil kunne forsvare ofrene. Af dem, der i dag forsvarer at forblive i statsborgerretskonventionen – den konvention, der forhindrer os i at tage statsborgerskabet fra netop voldtægtsforbrydere, hjemmerøvere og bandemedlemmer – er der ikke en eneste ordfører her i dag, der konkret kan redegøre for en eneste konkret fordel, Danmark drager af at være medlem af den her konvention. Ministeren har over for mig konstateret, at han ikke har nogen grund at antage, at de lande, der ikke har skrevet konventionen ind i deres lovgivning, skulle stå uden for det regelbaserede internationale samfund.

I Dansk Folkeparti er holdningen klar: Hvis man dømmes for bandekriminalitet, drab, skyderi, knivstik, voldtægt, røveri, våbenkriminalitet, narkokriminalitet osv. osv., skal man kunne frakendes indfødsretten i Danmark, særlig hvis man samtidig har ret til statsborgerskab i f.eks. Tyrkiet, Irak eller Pakistan. Var Folketinget klar over, at disse nogle justeringer af det tætpakkede lovforslag om statsborgerretskonventionen i sin tid betød, at Folketinget godkendte ratificeringen af en konvention, som hverken Storbritannien, Frankrig eller Belgien vil ratificere, og som bl.a. tilsiger, at flygtninge skal have lettere adgang til indfødsretten end andre udlændinge, og at bandemedlemmer med eksempelvis irakisk statsborgerskab ikke må fratages indfødsretten i Danmark?

Det tvivler jeg meget stærkt på. Folketinget blev ført bag lyset med vedtagelsen af statsborgerretskonventionen. Ikke et ord om, at flygtninge fra Somalia fremover ville få lettere adgang til dansk indfødsret end japanere, og at mordere med flere statsborgerskaber ikke længere måtte fratages indfødsretten.

Selvfølgelig kan Danmark stå sammen med Frankrig, Belgien, Storbritannien, Irland, Italien, Spanien og stå uden for statsborgerretskonvention, der alligevel ikke har nogen som helst betydning, ifølge ministeren, for det regelbaserede, internationale samfund. Det er altså ren fis og ballade, når regeringen, Konservative, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance osv. osv. ikke vil tage statsborgerskabet fra mordere, voldtægtsforbrydere og bandemedlemmer med ret til andre statsborgerskaber.

For nylig fik seks fynske bandemedlemmer fra to stridende udenlandske bandegrupperinger lov til at beholde deres rødbedefarvede pas og det danske statsborgerskab, og trods bandekriminalitet, knivoverfald og grov vold var dommen fra landsretten klar: Bandemedlemmerne blev ikke frakendt dansk statsborgerskab på grund af netop statsborgerretskonventionen.

Jeg har også spurgt ministeren ind til, hvilke konkrete fordele Danmark drager af at have underskrevet konventionen. Det kan ministeren heller ikke redegøre for. Med andre ord er der ikke en eneste konkret fordel ved at forblive medlem af statsborgerretskonventionen – en konvention, der alene beskytter voldsmænd, bandemedlemmer og voldtægtsforbrydere. Det er på tide, at vi bringer respekten og værdigheden tilbage til det danske statsborgerskab, det er på tide, at vi husker på de principper og værdier, som vores nation blev bygget på, og det er på tide, at vi sikrer, at fremtidige generationer kan arve et Danmark, der er tro imod sin historie, sine traditioner og sin kulturelle arv, og ikke mindst trygheden for den almene dansker. Tak for ordet.

Tak. Der er lige et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for en tale, der førte os lidt tilbage i historiebøgerne, og man skal selvfølgelig også tilbage i historien for at blive klogere i forhold til fremtiden, synes jeg.

Jeg har jo selv interesseret mig lidt for den 11. december 2002, som var cirka et år efter, at VK-regeringen sad ved magten. Anders Fogh Rasmussen var statsminister, og fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti var støtteparti. Da kom der et lovforslag her i Folketingssalen omkring indfødsret. Dansk Folkeparti stemte for, og det gør de 13 gange efterfølgende, har jeg noteret mig.

Det vil sige, at 14 gange har Dansk Folkeparti stemt for loven om indfødsrets meddelelse, og i forhold til hvad jeg kan se, er det omkring 35.000 mennesker, som Dansk Folkeparti har været med til at give statsborgerskab i Danmark. Det kunne jeg godt tænke mig at høre om ordføreren vil bekræfte, altså at det forholder sig sådan.

Værsgo til ordføreren.

Om det præcis er 35.000, kan jeg ikke lige redegøre for, men det er fuldstændig rigtigt, hvad ordføreren siger. Og hvis jeg skal kontekstuere en lille smule, hvad det er for en sammenhæng, som det, ordføreren nævner, skriver sig ind i, så er det, at det område var totalt laissez faire, før VK-regeringen med Dansk Folkeparti som opposition kom til. De mest markante stramninger, der er nogen sinde er lavet i indfødsrettens historie, kom igennem, på baggrund af at Dansk Folkeparti indgik en indfødsretsaftale, hvor forudsætningen desværre bl.a. var, at man efterfølgende skulle stemme for en række af de indfødsretslovgivninger, der blev fremsat her i Folketinget. Derfor er det fuldstændig rigtigt.

Men alternativet til ikke at have indgået den aftale ville være, at der ikke kom alle de stramme krav, Dansk Folkeparti har været med til at implementere, og som siden har forhindret hundredtusindvis af mennesker i at få dansk statsborgerskab. De ville ellers have fået dansk statsborgerskab, hvis ikke Dansk Folkeparti ikke havde indgået den aftale. Så det er rigtigt, men konsekvensen er, at der som følge af den aftale er færre, der har fået dansk statsborgerskab.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det helt korrekte tal i forhold til de mennesker, som Dansk Folkeparti har stemt for fik statsborgerskab, er 34.955. Loven er strammere i dag, end den var, dengang Dansk Folkeparti var med til at give så mange mennesker statsborgerskab i Danmark. Nu stemmer Dansk Folkeparti nej til forslaget om indfødsrets meddelelse, og derfor er jeg nødt til at spørge hr. Mikkel Bjørn, for det er jo i dag 40-årsdagen for fru Pia Kjærsgaards medlemskab af Folketinget, om det har været en fejl, at fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti 14 gange har stemt ja til loven om indfødsrets meddelelse og givet næsten 35.000 mennesker dansk statsborgerskab. Har det været en historisk fejl, som fru Pia Kjærsgaard har været med til at begå?

Værsgo til ordføreren.

I den kontekst, at Dansk Folkeparti ikke havde indgået den aftale, så havde mange, mange flere hundredtusinder af mennesker fået dansk statsborgerskab. For alle de stramme krav, der i dag er til at få indfødsret – hvad enten det er indfødsretsprøven, kriminalitet eller beskæftigelseskravet, altså alle de ting, som Dansk Folkeparti var med til at få igennem i aftalekredsen og ind i indfødsretsaftalen, inden de lovforslag, som ordføreren refererer til – forhindrede, at mange flere hundredtusinde mennesker havde fået dansk statsborgerskab. Så set i det lys synes jeg faktisk, det var en fornuftig aftale, man indgik. Men det ændrer ikke på, at det er smerteligt, at regeringen tvang Dansk Folkeparti til at gøre det i stedet for bare at stramme kravene uden det kompromis.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Mads Olsen fra SF. Værsgo.

I en artikel i Kristeligt Dagblad fra 2019 sagde Morten Messerschmidt, at man skulle kunne tage statsborgerskabet fra folk, der begår enhver form for strafbar forbrydelse. Det var et forslag, han kom med. Jeg vil bare gerne høre, om det er noget, Dansk Folkeparti stadig væk mener, altså at det skal gælde alle former for strafbare forbrydelser, også koranafbrændinger?

Tak. Vi bruger betegnelsen hr. Morten Messerschmidt.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes ikke, der er nogen form for lovbrud, hvor det ikke skal være Folketingets eller lovgivningsmagtens bemyndigelse egenhændigt at beslutte, om vi skal kunne tage statsborgerskabet fra mennesker for den slags lovbrud. Det er ikke ensbetydende med, at vi nødvendigvis skal gøre det. Der kan jo være bestemte typer af lovbrud, hvor man siger, at der er det nok ikke nødvendigvis fornuftigt. Men det ændrer ikke på, at det skal være Folketinget, der tager beslutningen, i forhold til hvilke former for lovbrud der skal føre til en fratagelse af dansk statsborgerskab. Sådan er det desværre ikke i dag på grund af netop statsborgerretskonventionen, som sætter dansk politik i en spændetrøje i forhold til rammerne for, hvem vi kan fratage dansk statsborgerskab.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Det bringer mig netop til at spørge hr. Mikkel Bjørn: Mener Dansk Folkeparti så nu, at koranafbrændinger og den form for forbrydelser, hvis Dansk Folkeparti fik sin vilje og man afskaffede statsborgerretskonventionen, skal være forbrydelser, som man kan blive frataget statsborgerskabet for? Det synes jeg jo er en relevant samtale at have, altså hvad konsekvenserne af den her afstemning, vi skal have på et tidspunkt, kommer til at være, i forhold til hvad Dansk Folkeparti mener.

Værsgo til ordføreren.

Nej. Det har jeg umiddelbart svært ved at forestille mig.

Tak. Så er det hr. Mohammad Rona fra Moderaterne for et spørgsmål.

Tak for det. Vi bliver jo sådan set gjort lidt bekendt med, at Dansk Folkeparti har kørt en slap udlændingepolitik i mange, mange år. Det kan vi se ud fra de tal, som hr. Anders Kronborg også kom frem med her, og det er jo sådan set meget relevant at kigge på. Men jeg lagde også mærke til, at ordføreren til sidst i sin tale bruger ordene fis og ballade. Altså, det her er ikke fis og ballade. Det her er dybt seriøst, og jeg synes faktisk, det har været en rigtig god debat i dag, og at der har været mange gode ting fremme. Så jeg vil bare lige høre: Fortryder man, at man har givet dansk statsborgerskab til 35.000 mennesker?

Værsgo til ordføreren.

Kunne man gøre den beslutning om uden at give køb på de indrømmelser, man fik i aftalekredsen, omkring stramninger i indfødsretslovgivningen, er svaret, at ja, så havde det da muligvis været fornuftigt for en dels vedkommende. Men det ændrer bare ikke på, hvad man fik til gengæld, nemlig markante stramninger i indfødsretslovgivningen, som aldrig nogen sinde var kommet igennem, hvis ikke det havde været for Dansk Folkeparti. Det var det nødvendige kompromis i den situation, at regeringen førte en dybt uansvarlig udlændingepolitik på det her tidspunkt, og at Dansk Folkeparti var det eneste parti, der råbte op og sagde: Nej, vi er nødt til at stramme op, vi er nødt til at gøre det på en anden måde.

Værsgo til spørgeren.

I havde under hr. Kristian Thulesen Dahl chancen for at gøre noget ved det her én gang for alle. I havde 38 mandater og var det største parti i blå blok. Der skete intet. I kunne være kommet i regering. Der skete intet. Faktum er bare, at I har givet statsborgerskab til en masse kriminelle i dag, og det skal vi lige være obs på. I har jo været med til at give statsborgerskab til 35.000 mennesker igennem 00'erne. Det har I jo stemt for, og det er derfor, vi står her i dag. Det har regeringen og det har den daværende regering nu taget hånd om.

Tak. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi ikke bruger direkte tiltale, så derfor giver jeg ordet til ordføreren for en besvarelse.

Alle de mennesker havde fået statsborgerskab alligevel, fordi der på det tidspunkt var et flertal for at give de her mennesker dansk statsborgerskab. Til gengæld fik Dansk Folkeparti markante stramninger igennem i indfødsretslovgivningen, som siden hen har forhindret adskillige hundredtusinde, der ikke burde have dansk statsborgerskab, i at få det, fordi de ikke lever op til kriminalitetskravet, beskæftigelseskravet, opholdskravet og indfødsretsprøven, som Dansk Folkeparti var med til at indføre, og mange andre ting. Det var det nødvendige og fornuftige kompromis på det tidspunkt. Det er helt afgjort min holdning.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu sidder der forskellige afarter af Radikale Venstre rundtomkring i salen og angriber Dansk Folkeparti, så jeg vil egentlig bare gerne have ordføreren til at bekræfte, at Dansk Folkeparti er det eneste parti, som reelt set mener det, når de siger, at nu skal der ryddes op i Danmark, og faktisk også lægger handling bag ordene? Alt det andet er jo bare snak, hvor man siger: Nu skal vi prøve at sætte os i en rundkreds og måske forhandle noget hjem med de andre, men vi mener det egentlig ikke så meget; vi siger det, men vi gør det ikke.

I Dansk Folkeparti siger vi, hvad vi mener, og vi gør også, hvad vi siger. Det vil jeg bare gerne have at ordføreren bekræfter.

Værsgo til ordføreren.

Det kan jeg helt entydigt bekræfte. Og så vil jeg sige, at kigger du på historikken over tildelte statsborgerskaber – altså alle de tusindvis af tilfælde af dybt kriminelle mennesker, jeg efterhånden har i mit arkiv oppe på min computer, og som vi ikke kan udvise, fordi et uansvarligt folketingsflertal har givet dem statsborgerskab på et eller andet tidspunkt – så har de stort set alle sammen har fået statsborgerskab på basis af Venstres, Socialdemokratiets og alle de andre partier end Dansk Folkepartis stemmer her i Folketingssalen.

Så jeg synes, at det er noget mærkeligt noget at begynde at sige, at Dansk Folkeparti på nogen som helst måde er medansvarlig, når det tværtimod er os, der har sikret de markante stramninger, som alle partier i dag siger at de er rigtig glade for er blevet lavet. Ja, det er takket være Dansk Folkeparti. Det er os, der har fået alle de stramninger igennem. Men det er jo dansk politik; det er nogle gange teater.

Værsgo til spørgeren.

Det er showbiz, hvilket jeg måske kan citere vores kære partiformand for at sige. Det er jo fuldstændig korrekt. Så er jeg bare nødt til igen stilfærdigt at bede ordføreren bekræfte, at hvis vi reelt set skal sikre Danmarks fremtid, så er det, man kan inden for konventionerne, ikke nok. Man er nødt til at gå ud over det, hvis vi skal redde Danmark. Det vil vi gerne i Dansk Folkeparti. Det er der en masse andre småradikale partier der siger at de gerne vil, men de gør bare ikke rigtig noget ved det.

Kan ordføreren bekræfte, at hvis vi reelt set skal sikre Danmarks fremtid, bl.a. ved atdybt kriminelle udlændinge, der ved en fejl har fået tildelt dansk statsborgerskab, bliver udvist, så er man nødt til at bryde med nogle af konventionerne?

Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Det kommer an på, om man mener, at alt er fremragende i dag og der ikke er brug for yderligere opstramninger, for så er det jo ikke nødvendigt. Hvis man mener, at der stadig er store problemer med kriminelle, som får lov at blive, selv om de burde have været udvist, og jeg ved ikke hvad, så er det rigtigt, at så er der overhovedet ikke noget manøvrerum inden for rammerne af konventionerne. Der er kun én løsning, hvis man ønsker substantielle opstramninger på udlændingeområdet, og det er at udtræde af de konventioner, som sætter begrænsninger for Folketingets, altså lovgivningsmagtens, bemyndigelse til at tilrettelægge lovgivningen i det land, som Folketingets medlemmer er valgt til at tilrettelægge lovgivningen i, nemlig Danmark.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.