Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 26:

Forslag til folketingsbeslutning om hårdere straffe for personfarlig kriminalitet.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.11.2023).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, at give en begrundelse for forslaget? Det gør han. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti er det eneste parti her i Folketinget, der for alvor er optaget af danskernes tryghed og sikkerhed i deres eget land. Det gælder alt lige fra udvisning af kriminelle udlændinge, en ansvarlig asyl- og indvandringspolitik og til vores evne til at træffe selvstændige beslutninger i vores eget land. Så gælder det ikke mindst vores villighed til at slå hårdt ned på den kriminalitet, der slår revner i vores grundlæggende tryghed.

Det er ikke længe siden, at to teenagere blev idømt blot 6 års fængsel for at have trampet en 52-årig familiefar så voldsomt i ansigtet, at han døde af pulveriserede knogler og blødninger. Samme uge blev en 73-årig mand idømt blot 3 års fængsel for voldtægt af en kun 13-årig pige. Tilbage i maj blev en udlænding idømt 4 års fængsel og en advarsel om udvisning for næsten at hugge hovedet af en 16-årig dreng med en machete. Tilbage i oktober blev der afsagt dom i en sag om en udlændings voldtægt af en ung kvinde på et hotelværelse. Straffen var 1 år og 2 måneders fængsel uden udvisning. I november sidste år slap en libaneser med 2 års fængsel for at tvinge en tilfældig kvinde opsamlet på gaden i Roskilde til oralsex på en parkeringsplads. Og i august 2021 blev tre udlændinge idømt omkring 3 års fængsel for en grufuld gruppevoldtægt af en blot 15-årig pige.

Spørg jer selv, hvordan I ville have det, hvis det var jeres bror, søster eller ven, der var blevet udsat for det samme. Vores retssystem er efterhånden en stående vittighed, og her står Dansk Folkeparti som David mod Goliat i kampen for at tilvejebringe bare en my af retfærdighed. Tak for ordet.

Tak for den begrundelse. Så går vi videre, og det er først justitsministeren.

Tak for ordet, formand, og også tak til forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti for at have fremsat det her beslutningsforslag. Det er et forslag, som har en tæt sammenhæng med et andet beslutningsforslag, nemlig beslutningsforslag nr. B 46 om hårdere straffe for personfarlig kriminalitet i gentagelsestilfælde, som vi behandlede her i salen i sidste måned. Derfor kommer min tale altså også til at rumme lidt gentagelser. Det håber jeg at I vil bære over med.

Forslagsstillerne pålægger regeringen i det her folketingsår at fremsætte et lovforslag, som skærper straffen for personfarlig kriminalitet. Det har jeg stor sympati for. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at straffen for alvorlig personfarlig kriminalitet skal skærpes. Vi skal som samfund markere, at forbrydelser som f.eks. grov vold og voldtægt er fuldstændig uacceptable, og derfor skal vi også sætte hårdere og mere markant ind, end vi gør i dag. Det er vigtigt for danskernes retsfølelse, og det er vigtigt for trygheden i vores samfund. Der skal derfor heller ikke herske nogen tvivl om, at regeringen er meget enig i intentionerne bag beslutningsforslaget, men vi kan dog ikke støtte det. Når vi ikke kan det, er det af de samme årsager, som jeg nævnte her i salen i sidste måned. Som I ved, vil regeringen gennemføre en strafreform, hvor der sættes hårdere og mere konsekvent ind over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet.

Da vi behandlede B 46 for en måned siden, nævnte jeg en sag, hvor en ung mand i Gothersgade i København blev slået bevidstløs og derefter trampet i ansigtet, mens han lå i hjælpeløs tilstand. En gerningsperson, som tidligere var dømt for vold, blev idømt 6 måneders fængsel. Men det er ikke det eneste eksempel på en fuldstændig uacceptabel adfærd. I 2018 blev en dørmand nikket en skalle af en person, der var ved at blive bortvist. Dørmanden brækkede næsen, og gerningspersonen blev idømt fængsel i 50 dage. Det er jo episoder, som er fuldstændig uacceptable, og hvor straffen i mine øjne heller ikke afspejler forbrydelsens grovhed.

Vi skal sætte hårdere ind, end vi gør i dag. Det er bl.a. det, som regeringens strafreform skal sikre. Men som det også er forslagsstillerne bekendt, er både kapaciteten og bemandingssituationen i kriminalforsorgen under massivt pres, og hvis vi skal gennemføre markante strafskærpelser i forhold til personfarlig kriminalitet – og det skal vi – er der også behov for massive udvidelser af kapaciteten i kriminalforsorgen, ligesom der er behov for flere fængselsbetjente. De to ting er helt nødvendige for, at den strafreform, som regeringen vil lægge frem, kan gennemføres. De udfordringer adresserer forslagsstillerne ikke i det forslag, der er fremsat. De udfordringer skal adresseres, når man vil lave så ambitiøs en reform, som regeringen kommer til at fremlægge – en reform, der kan mærkes, med markant hårdere straffe til forbryderne og mere retfærdighed for ofrene.

Regeringens holdning er altså, at vi både skal skærpe straffen for bl.a. personfarlig kriminalitet og styrke kriminalforsorgen. Det betyder flere fængselspladser og flere fængselsbetjente. For vi skal væk fra, at det er kapaciteten i kriminalforsorgen, der styrer retspolitikken i Danmark. Som jeg nævnte sidst, forventer regeringen i år at kunne præsentere, hvad strafreformen skal indeholde. Det er en meget vigtig prioritet for regeringen, og jeg vil endnu en gang understrege, at det bliver en ambitiøs strafreform. Men nærværende beslutningsforslag kan regeringen som nævnt ikke støtte. Tak for ordet.

Tak for det. Så er der et par korte bemærkninger. Først er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Den her tale om en strafreform er jo en genistreg fra regeringens side, for man må desværre konstatere, at det fuldstændig afvæbner store dele af oppositionen i forhold til at kommentere på og tage stilling til den åbenlyse skævhed, der er i retstilstanden for almindelige danske borgere. For regeringen kan nu udskyde en strafreform til slutningen af valgperioden, og så kan man igennem hele valgperioden sige: Vi kommer med en strafreform, der kommer til at skærpe straffene markant, så I kan vente og se. Og på den måde har man afvæbnet oppositionen igennem en hel valgperiode. Så lette er vi ikke at snyde i Dansk Folkeparti. Vi står på borgernes side i de her sager, og hvis regeringen virkelig kerede sig om danskernes tryghed og sikkerhed i deres eget land, lancerede man jo den strafreform eller forhandlingerne om den allerede nu.

Jeg vil gerne spørge ministeren om noget. Det er sådan i dag, at man som altovervejende hovedregel prøveløslades efter to tredjedeles afsoning. I gamle dage var det sådan, at man blev løsladt for god opførsel, men i dag er det faktisk sådan, at princippet er vendt, hvilket nærmest vil sige, at hvis ikke man prøveløslades efter to tredjedeles straf, skyldes det, at det er blevet bedømt som utilrådeligt. Synes ministeren, at det er rimeligt at man, som i de eksempler, jeg lige har nævnt, hvor folk får et eller 2 års fængsel for voldelige overfald og voldtægter, skal løslades efter to tredjedeles straf, og er det noget, regeringen har tænkt sig at kigge på i den forestående strafreform?

Værsgo til ministeren for besvarelse.

Nu var der jo en hel del forskellige både bemærkninger og spørgsmål i den korte bemærkning. Jeg tror, jeg vil starte med at kommentere på den første del. Først og fremmest gør jeg mig ikke nogen illusioner om, at regeringen kan gøre noget eller sige noget, der afvæbner hr. Mikkel Bjørn – han virker væbnet til tænderne i alt, hvad han foretager sig, og godt for det. Så den illusion tror jeg ikke der er nogen grund til at nære.

Derudover er vi mig bekendt også stadig væk i den første del af valgperioden, og jeg har jo lige som begrundelse for, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, sagt, at regeringen senere i år, forventeligt allerede inden sommerferien, vil fremlægge en strafreform. Så det står jo hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti frit for at mene alt, hvad man vil – og det gør det i øvrigt altid – men det er ikke særlig lang tid mere, man skal vente på en reform, der indeholder alle balancer, både strafskærpelserne, men sådan set også det, som hr. Mikkel Bjørn ikke selv tager stilling til, nemlig hvor de mennesker så rent faktisk skal afsone deres forlængede straffedomme.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Hvis de er danskere, skal de afsone i Danmark, og hvis de er udlændinge eller udenlandske statsborgere, skal de afsone uden for Danmarks grænser. Det ved jeg godt at regeringen ikke bakker op om, men det er vores grundlæggende holdning i Dansk Folkeparti.

Det er sådan, at alle domme under 5 år som hovedregel afsones i åbne institutioner med ugentlig udgang og hjemmebesøg. Derfor er jeg nysgerrig på, om ministeren vil kræve, at forskellige former for kriminalitet – det kunne være en gruppevoldtægt, det kunne være drugrape eller lignende voldskriminalitet – straffes med minimum 5 års fængsel. For ellers er konsekvensen jo, at de her mennesker ender med at afsone i en åben institution med besøg, og jeg ved ikke hvad. Er det virkelig det, ministeren kalder strenge og hårde straffe?

Værsgo til ministeren.

Jeg bliver nødt til at korrigere hr. Mikkel Bjørn, for det, han siger, er jo simpelt hen ikke korrekt. Regeringen er da om nogen optaget af, at udvisningsdømte udlændinge skal afsone deres fængselsstraffe uden for Danmark. Det var af samme årsag, at den tidligere regering forhandlede en aftale hjem med Kosovo om 300 fængselspladser, der er placeret i et fængsel dernede.

Så sent som i mandags og tirsdags i sidste uge, i vinterferien, var jeg på besøg i Kosovo for at drøfte, hvor langt man er med ratifikationen af den aftale. Det kommer til at ske, og regeringen arbejder målrettet på, at det kommer til at ske. Det er jo mere, end hvad man sige om det, der blev gjort, dengang hr. Mikkel Bjørns parti igennem næsten halvandet årti selv sad med meget, meget stor indflydelse på dansk politik.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Og tak til ministeren for talen. Der er jo mange grunde til at diskutere straf i øjeblikket, både det, regeringen har gang i, og det konkrete beslutningsforslag. Her tænker jeg: Kan ministeren pege på nogen undersøgelser, der siger, at strengere straffe i sig selv begrænser menneskers tilbøjelighed til at begå kriminalitet?

Værsgo til ministeren.

Jeg kan ikke på stående fod citere undersøgelser, der lige præcis siger det, og for at være helt ærlig tror jeg heller ikke, at jeg med det materiale, jeg har til rådighed, på stående fod kan citere nogen undersøgelser, hverken for det ene eller det andet. Så det må hr. Torsten Gejl have mig undskyldt.

Men der er jo mange årsager til, at vi straffer. Vi straffer både, fordi vi har et ønske om at folk, som en del af et forløb i en af Kriminalforsorgens institutioner, kan blive rettet ind, deltage i resocialiserende aktiviteter osv., men vi straffer jo altså også for retfærdighedens skyld, vi straffer for ofrenes skyld. Der er nogle typer forbrydelser, hvis grovhed gør, at vi i dag mener, at det skal straffes hårdere. Så kan der være andre typer forbrydelser, hvor vi i en sådan strafreform vil lægge op til, at man kan straffe på alternative måder, og måske er der sågar også typer forbrydelser, som der kan være behov for at se på om man skal straffe mildere.

Alt det vil jo indgå i en samlet afvejning i en sådan strafreform, men i forhold til grove personfarlige forbrydelser er regeringens linje klar: Det mener vi skal straffes hårdere.

Værsgo til spørgeren.

Problemet er, at vi jo risikerer, at folk begår mere kriminalitet, når de kommer i fængsel; altså, fængslerne fungerer jo også nogle gange som en slags kriminalitetsskole, kan man sige. Det er også derfor, jeg har læst lidt i de væsentligste pointer fra Justitsministeriets forskningsgennemgang af det her område fra maj 2020, og her står der faktisk, at visse studier viser, at strengere straffe som f.eks. afsoning i fængsel kan føre til, at gerningsmænd bliver mere tilbøjelige til at begå kriminalitet igen. Og det kan jo ikke være ønskeligt, hverken for ofrene eller for samfundet eller for nogen som helst, hvis det er sådan, at fængsling faktisk betyder, at folk bliver mere tilbøjelige til at begå kriminalitet igen. Hvad tænker ministeren om det?

Værsgo til ministeren.

Jamen altså, jeg er helt bekendt med, at forskningen generelt viser, at længere fængselsstraffe ikke virker afskrækkende, så gerningspersonerne stopper med at begå kriminalitet. Men – og jeg tror, der er en meget, meget vigtig pointe her – når man f.eks. snakker med politiet eller andre, siger de jo, at det er helt afgørende, at de hårdeste elementer, både i bandemiljøet, men også i kriminalitetsmiljøer, bliver fjernet og også gerne fjernet så lang tid som muligt, sådan at myndigheder – SSP, skoler, kommuner, politiet – har alle muligheder for så at arbejde forebyggende med alle andre. Og når det er, at de hårdeste elementer er på gaden, hvad enten det er i et socialt boligområde, eller det er en del af en bandes kerne, så gør man det meget, meget svært og nogle gange umuligt for myndighederne at forebygge. Så straf handler også om forebyggelse af anden kriminalitet.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål til justitsministeren. Så vi siger tak, og så kan vi gå videre i ordførerrækken. Det er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget lægger i al sin enkelhed op til, at regeringen skærper strafferammerne for personfarlig kriminalitet. Det er en vigtig debat, som forslagsstillerne rejser her, for vi i Socialdemokratiet mener også, at vi skal straffe strengere for den mest voldsomme og utryghedsskabende kriminalitet.

Det seneste år har vi desværre set eksempler på brutale voldssager, hvor personer begår rå og hensynsløs vold, skaber utryghed og terroriserer almindelige menneskers hverdag. Det er vores opfattelse, at det ikke altid er sådan, at gerningsmændene bag denne form for afstumpet kriminalitet får en straf, som står mål med forbrydelsen.

Når kriminalitetsbilledet ændrer sig og den hårde kerne af kriminelle bliver forrået, skal vores straffesystem selvfølgelig følge med, så vi sikrer, at straffene er retfærdige og afskrækkende. Så vi er altså enige med forslagsstillerne i det grundlæggende. Straffene for alvorlig personfarlig kriminalitet skal op, men vi støtter ikke forslaget. Det fremgår allerede af regeringsgrundlaget og af det, som ministeren lige har sagt om, at regeringen vil gennemføre en egentlig strafreform, hvor der sættes hårdere og mere konsekvent ind over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet. Det handler altså om andet end at skrive et lovforslag, som hæver straffene. Der skal et grundigt stykke arbejde til, som tager højde for andre faktorer end kun dem, der handler om de konkrete straffe.

Som justitsministeren bl.a. var inde på, handler det eksempelvis om bemanding og belægning i vores trængte kriminalforsorg. Så vi kan ikke støtte forslaget, men ser i stedet frem til regeringens arbejde med den kommende strafreform, som kommer til at indeholde strafskærpelser for personfarlig kriminalitet. Tak for ordet.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg nævnte i min begrundelse for forslaget jo nogle eksempler på strafudfald for grov personfarlig kriminalitet. Jeg skrev også for en måneds tid siden om en anden kriminel udlænding, Asad Ali Osman, der i det her tilfælde har fået to advarsler om udvisning og tre betingede udvisninger for bl.a. et voldeligt overfald på en hundelufter, der blev invalideret og siden endte i koma. Det er altså i alt fem løftede pegefingre uden den fjerneste form for konsekvens.

Er det en linje, som Socialdemokratiet kan stå inde for, eller ønsker I i lighed med Dansk Folkeparti at afskaffe begrebet advarsel om udvisning og i stedet sikre, at kriminelle udlændinge selvfølgelig udvises konsekvent og efter første dom?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kender ikke det konkrete eksempel, men jeg synes, det lyder voldsomt, og selv om jeg ikke kender det eksempel, har jeg hørt om mange andre eksempler, som jeg også selv rynker på næsen ad i forhold til den straf, vedkommende er blevet idømt. Det er bl.a. også derfor, regeringen og Socialdemokratiet har sagt, at der kommer en strafreform. Det er, fordi der er nogle former for kriminalitet i det her land, som man skal have en hårdere straf for, end hvad man får i dag.

Når det kommer til udvisning, er der ikke nogen fine fornemmelser hos os, i forhold til at folk, der begår alvorlig kriminalitet i Danmark, skal have mulighed for at blive her. Vi synes sådan set, at så mange kriminelle, som der er mulighed for at udvise, skal man udvise.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Skal jeg forstå det sådan, at Socialdemokratiet i lighed med Dansk Folkeparti vil afskaffe begrebet advarsel om udvisning og i stedet sikre, at udvisning sker konsekvent og efter første dom?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det kommer stadig væk til at være sådan, som der er praksis for nu, at det er vores domstole, der træffer afgørelse om, hvad det er for nogle domme, man idømmer folk. Det, vi jo så kan gøre herinde, er i lovforarbejdet at sørge for, at der står, hvad vi gerne vil som Folketing. Noget af det, som vi jo har præciseret, og som vi skærpede i sidste regeringsperiode, har været i alle de sager, hvor der er mulighed for det, at nedlægge påstand om udvisning, fordi vi ikke har noget ønske om, at folk, der begår meget alvorlig kriminalitet i Danmark, skal være her.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet og byder velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre som ordfører. Værsgo.

Tak for det, og tak for forslaget fra Dansk Folkeparti. Jeg kan sige med det samme, at vi ikke kommer til at støtte det, og det skyldes, at forslaget opererer med, at man skal sætte strafferammerne i vejret. Der er ingen grund til at sætte strafferammerne i vejret, for de er rigelig høje. Men der er derimod al mulig grund til at sætte straffene i vejret, altså normalstraffene. Folketinget vedtog med virkning fra den 1. april 2018, at man skulle have normalstraffene sat i vejret, og nu vil jeg lige prøve at gennemgå, hvordan det så er gået siden 2018 i den her rædselstur.

Retten i Nykøbing Falster, dom af 29.1: Offeret slået bevidstløs, hvorefter hænderne blev bundet med strips, gerningsmanden overhælder offeret med benzin og sætter ild på, 18 dage i koma, 3 måneder på hospitalet, adskillige operationer med henblik på flytning af hud, morfin hver dag, fingrene kan ikke bruges, ørerne bliver klippet af på hospitalet, da de ikke kan reddes, natlige mareridt. Strafferammen er 10 års fængsel. Hvad bliver der idømt? 5 år og 6 måneder.

Retten i Aalborg, 5.7.2020, og det er altså efter forhøjelserne af straffene herindefra: Ekskæreste overfaldet og efter lægerne i alvorlig livsfare, spark og slag mod hovedet og kroppen, gerningsmanden hev kvinden i håret, slog kvindens hovede ind i en dørkarm og en toiletkumme, efterfølgende flere kvælertag, punktformede blødninger i øjnene. Strafferammen er 6 år. Idømt straf: 1 år og 3 måneder.

Retten i Odense: Et tæskehold på fire personer udstyret med masker og baseballbat overfaldt to arbejdende pædagoger på et bosted, flere slag med baseballbat og knytnæveslag på kroppen og hovedet, stolekast mod offeret. Strafferammen for grov vold i gentagelsestilfælde er 9 års fængsel. Idømt straf: 6, 8 og 18 måneder.

Så vil jeg bede selv de folketingsmedlemmer, der har alt muligt andet at beskæftige sig med, om trods alt at høre efter, hvad der er den næste dom, og her er det fra ankesagen i Østre Landsret den 11.1.2023: Et 6 uger gammelt spædbarn – og jeg gentager det lige: et 6 uger gammelt spædbarn – bliver udsat for grov vold og mishandling, slag på hovedet og kroppen, klemning af brystkassen og bugen, ruskevold, hårdhændet behandling med brud på 5 til 10 ribben, brud på venstre underarmsknogle, afrivning af ledkapslen i højre lårben og venstre underarm, blodansamling under den hårde hjernehinde, underhudsblødninger i panden, lænden og bugen. Og her var der mishandling i gentagelsestilfælde, vedkommende havde gjort det flere gange før, det her var tredje gang, og han kunne have fået 15 års fængsel ifølge den gældende strafferamme, Østre Landsret fastsatte straffen for den her forbrydelse til 4 år og 5 måneder.

Retten i Aalborg: Tre voldsmænd overfalder sagesløse på åben gade, slag med glasflaske, slag og spark på kroppen og hovedet på det liggende offer. Strafferammen er 6 års fængsel, den idømte straf er 4, 5 og 6 måneder. Vestre Landsretsdom af 21.4.2021: En 15-årig mishandlet, slag med bælte, kvælningspres mod halsen, bl.a. ved anvendelse af hundehalsbånd og bælter, hvorved offeret fik blodunderløbne mærker i ansigtet, blødninger i hovedet og øjnene. Offeret døde, muligvis grundet samtidig overdosis. Strafferammen var 6 år, og man idømmer 2 års fængsel, idet Vestre Landsret udtrykkelig bemærker, at straffastsættelsen er skærpet under henvisning til lovændringen i 2018. Ja, det skal jeg love for.

Nå, nogle kunne mene, at det da nu må være overstået. Nej, vi skal også lige have den dom med, som Retten i Aalborg har afsagt i fredags, og hvor der er tale om, at en 35-årig mand bliver dømt for at have rykket håret ud på offeret, som var en kvinde, have slæbt hende hen ad gulvet, slået hende med knytnæveslag i ansigtet, sparket hende i ansigtet og spyttet på og bidt offeret. Kvinden pådrog sig tandskader, en brækket næse, brud på øjenbryn som følge af volden, og manden blev i øvrigt samtidig dømt for at have transporteret 8 kg hash. Strafferammen for den her vold var 9 år, men det giver altså samlet 1 års fængsel.

Så kan vi lige slutte af med at tage anklagerens kommentar: Jeg er meget tilfreds med resultatet i dag, hvor retten fulgte anklagemyndighedens påstand. Ja, vorherre bevares, er jeg nødt til at sige. Men det er ingen kritik af den pågældende medarbejder, men derimod en kritik af det Folketing, inklusive mig selv, der har forholdt sig passiv i alt, alt for lang tid. Det her skal have en ende, og derfor er jeg utrolig glad for, at justitsministeren nu gør noget ved det, og jeg skal personligt kontrollere, at noget også er noget, for her er der godt nok i den grad basis for en opstramning.

Før jeg giver ordet videre, erindrer jeg, at jeg tidligere over for hr. Preben Bang Henriksen har måttet erindre om, at det er helt på sin plads at komme med juridiske henvisninger endda til Højesteret, men ikke til de højere eventuelt eksisterende magter. (Preben Bang Henriksen (V): Okay).

Den første korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak til Venstres ordfører for en, synes jeg, meget fin tale og redegørelse. Jeg er sådan set grundlæggende enig i meget af det, der bliver sagt. Det, jeg er grundlæggende nervøs for, er, om regeringens bud på en strafreform i forhold til en forhøjelse – hvad jeg håber, det er – af normalstraffen rent faktisk batter noget, eller om det er, som jeg lidt frygter, sådan en buldrende tønde, som lyder enormt godt igennem hele valgperioden, men når den så rent faktisk kommer, har den ikke det store at byde på. Det er en bekymring, vi har, men den kan jo være berettiget eller uberettiget. Jeg glæder mig til at se de konkrete udspil.

Jeg er lidt nysgerrig. Noget af det, jeg har beskæftiget mig meget med i min tid i Folketinget, er det her begreb, som jeg også spurgte hr. Bjørn Brandenborg ind til, advarsel om udvisning. Kan Venstres ordfører redegøre for, hvor idéen om legitimiteten i det fænomen er opstået, altså hvorfor er det, vi skal give advarsel om udvisning i stedet for bare at udvise i første omgang?

Ordføreren.

Vi er i gang med at behandle et lovforslag, som sikrer, at strafferammerne for personlig kriminalitet skærpes, og så skal jeg eksamineres i baggrunden for advarsler om udvisning. Jeg er ikke forberedt på det, men jeg er da bekendt med, at det er en del af den praksis, som er afstedkommet af bl.a. vores deltagelse i EMRK. For så vidt angår det første, der blev sagt, om, at nu skal vi passe på, at det her også bliver gennemført, må jeg bare sige, at hvis man hørte justitsministerens tale, blev der sagt, at der kommer et udspil, inden året er omme. Jeg gør nøjagtig ligesom hr. Mikkel Bjørn, jeg kommer til at nærlæse det udspil, for det her er hjerteblod for Venstre, ligesom det er for Dansk Folkeparti.

Spørgeren.

Det er jeg glad for, og jeg glæder mig som sagt til at se det konkrete udspil. Det er jo ingen hemmelighed, at i Dansk Folkeparti mener vi ikke, at sågar en fordobling af strafferammerne for personfarlig kriminalitet vil være tilstrækkeligt, hvad jeg synes ordførerens egen tale også indikerer. Grunden til, at jeg spørger ind til advarsler om udvisning, er, at det er en del af den straf, som nogle mennesker, herunder ikkestatsborgere, idømmes, når de dømmes for kriminalitet. Men fint nok, hvis Venstres ordfører ikke kan redegøre for det. Jeg kan fortælle, at jeg har modtaget et svar fra ministeren, der bekræfter, at det er internationale konventioner, der har skabt det begreb.

Ordføreren.

Det var sådan set også det, jeg gættede på. Jeg vil så sige, at i forhold til de domme, jeg har citeret her, er jeg ikke helt sikker på – jeg har ikke det nøjagtige tal på det – at udenlandske statsborgere har overtal, så det er lige så meget danske statsborgere. Vi skal i den grad simpelt hen have ryddet op i det her, og så er jeg ligeglad med, hvilken hudfarve og hvilket statsborgerskab de pågældende har.

Næste korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Allerførst vil jeg kvittere for, at hr. Preben Bang Henriksen retter kritik mod sig selv, for jeg synes egentlig, det var mageløst at høre en folketingspolitiker slå så hårdt på et system, som man har siddet på i størstedelen af de sidste 25 år. Altså, Venstre har jo haft regeringsmagten i en meget stor andel af de årtier, hvor jeg kan høre der er sket en forråelse osv. Derfor synes jeg bare, det er en lillebitte smule provokerende, at et regeringsparti, som har været regeringsparti i så mange år, i så høj grad skyder problemet væk og skyder på nogle andre. Hvorfor er det, når det er så stort et problem, at man ikke har gjort noget ved det tidligere?

Ordføreren.

Jeg sagde indledningsvis, at under Søren Pind-regeringen, havde jeg nær sagt, altså regeringen, hvori Søren Pind var minister, forhøjede vi faktisk straffen med en tredjedel. Det var med virkning fra den 1. april 2018. Så vi har da i den grad gjort noget ved det.

Fru Zenia Stampe anfører så, at vi jo har siddet på systemet. Men nej, der er så netop lige tale om en misforståelse, for vi sidder ikke på domstolene, og vi skal heller ikke sidde på domstolene. Vi har lov at indikere nogle normalstraffe her, og det gjorde vi pr. 1. april 2018. Der står jo ikke i hver enkelt dom, i hvor høj grad de er fulgt, men jeg kan i hvert fald sige, at resultatet indikerer, at den forhøjelse, som vi forventede her i Folketinget, slet, slet ikke er trængt igennem.

Spørgeren.

Men hvis man synes, at de straffe er for lave nu, hvorfor hævede man dem så ikke mere, dengang man hævede dem med en tredjedel? Altså, det virker jo på en måde også bare, som om det er en tilgang, man gerne vil holde fast i, også om 10 år og også om 20 år, når vi har gennemført endnu flere stramninger.

Kan hr. Preben Bang Henriksen forestille sig, at vi på et tidspunkt når et niveau, hvor hr. Preben Bang Henriksen faktisk vil være tilfreds, eller er det sådan en mærkesag i skuffen, som altid bliver trukket op, og uanset hvor meget vi strammer straffene, vil det altid være det første svar fra en Venstreretsordfører?

Ordføreren.

Nej, i forhold til det med mærkesagen i skuffen tror jeg, fru Zenia Stampe skal kigge i sin egen skuffe, for jeg synes, det er lidt den samme sang, jeg hører hver gang fra Radikale Venstre.

Nej, jeg skal ikke stå her og sætte tal på det. Jeg må bare sige, at vi har forsøgt med virkning fra den 1. april 2018 at stramme op på det her system. Det er ikke os, der dømmer i de konkrete sager, men som folketingsmedlemmer har vi en forpligtelse til at se på, hvad der kommer ud af den lovgivning, som vi har vedtaget herinde, og der må jeg bare sige, at der bestemt ikke er kommet det ud af den, som jeg havde forventet, og derfor skal der ske noget nu.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Tak, hr. formand. Forslaget her er ganske kort, må vi konstatere. Det er et af de beslutningsforslag, jeg tror har været kortest, og som har krævet den hurtigste gennemlæsning endnu af et beslutningsforslag i den tid, jeg har siddet i Folketinget, og jeg skal simpelt hen også gøre mit svar ganske kort. Problemet med det her forslag er vel, at det er utrolig ukonkret. At pålægge regeringen at hæve samtlige straffe for personfarlige forbrydelser er i min verden useriøst. Vi er enige i, at straffene bør hæves på nogle områder, f.eks. for voldtægt og meget grove overfald, men vi er også af den overbevisning, at den er placeret på fornuftigt på andre områder, f.eks. simpel vold og lignende. Så vi er overhovedet ikke enige i, at der skal foretages meget store stigninger i straffene for al personfarlig kriminalitet.

Det her forslag tager derudover på ingen måde stilling til de enorme ændringer, der vil være i hele den strafferetslige kæde af det her forslag. Vi taler jo ikke blot om, at det er domstolene, der skal til at dømme hårdere. Vi taler jo også om, at resten af den strafferetslige kæde skal agere efter det. Vi taler om, at anklagemyndigheden skal agere efter det, og vi taler om, at domstolen også skal omstille sig til måske at have flere nævningesager i stedet for domsmandssager. Vi taler om rigtig mange ændringer, der vil komme af det her. Det er ikke blot et spørgsmål om finansiering; det er også et spørgsmål om, om vi overhovedet har kapaciteten til det. Derfor synes vi, det er et forslag, som vi ikke rigtig kan tage seriøst i Liberal Alliance. Vi venter dog i Liberal Alliance indkaldelsen til forhandlinger om en strafreform med regeringen. Det er noget, vi forventer den indkalder til.

Liberal Alliance er altså imod dette forslag.

Der er lige et ønske om en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er bare nysgerrig på, om Liberal Alliance er tilhængere af en formildelse af straffen for simpel vold.

Ordføreren.

Nej, det er vi ikke. Vi mener, at det ligger meget godt på det nuværende niveau.

Spørgeren.

Okay, så vil jeg spørge ordføreren om noget. Nu nævnte jeg i min indledende tale rigtig mange eksempler på strafudfaldet af grov personfarlig kriminalitet. Er Liberal Alliance tilhænger af markante strafforhøjelser for den type personfarlig kriminalitet?

Ordføreren.

Vi vil gerne øge straffene for det, og jeg sagde også i min tale, at der er nogle steder, hvor vi gerne vil hæve dem. Det kunne f.eks. være i forbindelse med voldtægt og meget grove voldelige overfald. Der er vi absolut for, at man hæver strafferammerne, og også, at man hæver dem betydeligt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat beslutningsforslaget og dermed sætte strafferammen for personfarlig kriminalitet til debat. Jeg anerkender intentionen bag DF's forslag, nemlig at vi skal personfarlig kriminalitet til livs. Denne kriminalitetsform har alvorlige konsekvenser for ofrene og skaber utryghed i samfundet. Som det fremgår af »Regeringsgrundlag 2022« i afsnittet »Et mere trygt og retfærdigt Danmark«, vil vi i regeringen gennemføre en strafreform – det er også blevet italesat i dag af de andre ordførere – som netop skal sætte hårdere og mere konsekvent ind over for bl.a. personfarlig kriminalitet – særlig grov vold og voldtægt. Det handler helt grundlæggende om, at kriminelle skal kunne idømmes straffe, der i langt højere grad afspejler forbrydelsens grovhed. Derfor må jeg opfordre DF til at væbne sig med tålmodighed, indtil vi skal i gang med forhandlingerne om strafreformen. Der er det blevet sagt af justitsministeren, at det er noget, vi er klar på, inden året er omme.

Men når vi skal skærpe straffene, vil vi også gerne have forhandlet en politisk proces omkring det igennem. Derfor kan Moderaterne ikke på nuværende tidspunkt stemme for beslutningsforslaget. Vi tror heller ikke på i Moderaterne, at hårdere straffe udelukkende er løsningen på problemet. Vi bliver i ligeså så grad nødt til at undersøge, hvordan vi kan straffe med en resocialiserende effekt. På det område burde vi lade os inspirere meget mere af lande som Finland og Holland, der har stor succes med det, for al forskning viser, at hårdere og længere straffe har nul effekt på tilbagefald til kriminalitet. Det kan vi bare se på i forhold til Holland.

Før sommeren blev der også nedsat et udvalg, hvis formål var at afdække forholdet mellem strafniveauer og strafferammer, og det her udvalg konkluderer, at strafferammerne ikke udnyttes fuldt ud, når det gælder personfarlig kriminalitet, bl.a. i forhold til simpel vold og grov vold. Det skyldes, at en forbrydelse, der f.eks. vil ligge i den høje ende af strafferammen for simpel vold, ofte i stedet bliver omfattet af en strengere bestemmelse om grov vold. Summa summarum er altså, at vi får lavere straffe for nogle typer af personfarlig kriminalitet. Derfor er udfordringen ikke kun selve strafferammerne, men de udmålte straffe, hvilket vi selvfølgelig skal kigge nærmere på. Det er noget, der skal bearbejdes i forarbejderne, så domstolene kan tage udgangspunkt i det.

Moderaterne kan som sagt ikke støtte beslutningsforslaget på nuværende tidspunkt, men vi ser frem til den videre politiske drøftelse af strafniveauerne og en kommende strafreform. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg er lidt nysgerrig, for nogle gange virker det lidt, som om regeringen stikker i tre forskellige retninger, og Socialdemokratiet lyder nogle gange en anelse hårdere end særlig Moderaterne er. Nu nævnte jeg i min indledende tale nogle eksempler, altså eksempelvis en familiefar, der er blevet trampet så hårdt i ansigtet, at han dør, og hvor gerningsmændene bliver idømt 6 års fængsel, og en 73-årig mand, der får 3 års fængsel for voldtægt af en 13-årig pige, og en udlænding, der får 4 års fængsel og en advarsel om udvisning for næsten at have hugget hovedet af en 16-årig på en legeplads. Er det eksempler på sager, hvor Moderaterne siger, at det er et fuldstændig uhyrlig lavt strafudfald for den form for personfarlig kriminalitet, eller er Moderaterne mere blødsødne på det område?

Ordføreren.

Moderaterne er ikke blødsødne. Jeg vil ikke her fra talerstolen tage stilling til konkrete sager; det har vi domstolene til. Vi går ind for skærpelse af straffe, særlig for alvorlig personfarlig kriminalitet. Grov vold og voldtægt er eksempler på det. Men eksempelvis i forhold til simpel vold mener vi, at strafniveauet er det rette, og hvor vi meget mere vil have fokus på resocialiserende effekter og forebyggelse, end at vi vil skærpe straffene.

Spørgeren.

Hvor meget er Moderaterne tilhængere af skærpede straffe for den grove personfarlige kriminalitet? Er det sådan, at man måske synes, det skulle straffes lidt hårdere, eller er man enig med Dansk Folkeparti i, at retstilstanden for straffe for personfarlig kriminalitet helt generelt er dybt skævvredet og straffene alt, alt for milde?

Ordføreren.

Altså, jeg vil ikke i dag kommentere på, hvor meget straffene skal skærpes i forhold til eksempelvis grov vold og voldtægt, men vi mener, at straffene skal skærpes. Det, man også skal huske på – det siger jeg, fordi jeg også arbejder med straffesager til daglig som advokat – er, at det har betydning, hvilken straf man får, men det, der også har stor betydning, er, om man bliver udvist eller ej. Det er oftest det mest afgørende for de tiltalte.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne. Den næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Dansk Folkepartis beslutningsforslag handler i bund og grund om, at vi i Danmark skal hæve straffen for personfarlig kriminalitet, sådan at vi som samfund viser, at vi ikke tolererer den slags adfærd. De skærpede straffe, som bliver foreslået, skal dække over forskellige former for personfarlig kriminalitet: grov vold, grov voldtægt, grov mishandling og drab. Og jeg tænker, at vi alle sammen kan blive enige om, at det er voldsomme forbrydelser.

Derfor er det vigtigt, at straffen afspejler alvoren i disse forbrydelser og ikke mindst borgernes retsfølelse. Desuden er det afgørende, at vi sender et klart signal til potentielle gerningsmænd om, at det har alvorlige konsekvenser at begå personfarlig kriminalitet. Der må aldrig herske tvivl om, at kriminalitet aldrig skal kunne svare sig.

Derfor vil jeg gerne takke forslagsstillerne for at sætte gang i debatten i Folketingssalen om hårdere straffe. Det er særlig vigtigt, at vi tager fat på den debat. Det er meget lidt, vi har hørt fra regeringspartierne om området, til trods for at det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gennemføre en strafreform, hvor der skal sættes hårdere og mere konsekvent ind over for bl.a. personfarlig kriminalitet. Der har været ret stille fra justitsministerens side. Dog nævnte han i sin tale, at der ville blive indkaldt til forhandlinger i år. Jeg kunne godt tænke mig lige at vide, om der var et nærmere specifikt tidspunkt for det. Vi er rigtig mange, der ser frem til det arbejde.

Desuden vil jeg også gerne opfordre ministeren til tage udfordringen op med at sikre, at hele straffesagskæden har forudsætningerne for at kunne køre den retspolitik, som vi i Folketinget ønsker. Hvis personfarlig kriminalitet skal have en straf, der står mål med forbrydelsens grovhed, er det afgørende, at politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og domstolene har de nødvendige økonomiske og personalemæssige ressourcer til at håndtere de forøgede straffe. Det er et vigtigt arbejde, og det skal ikke negligeres.

Så på den baggrund kan jeg selvfølgelig kun sige, at Danmarksdemokraterne selvfølgelig stemmer for forslaget.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

I Det Konservative Folkeparti går vi ind for hårdere straffe. Begår man kriminalitet, skal det have konsekvens, særlig når det gælder personfarlig kriminalitet. For et par uger siden behandlede vi et andet beslutningsforslag også fremsat af Dansk Folkeparti, B 46, om hårdere straffe, nemlig forslaget om at hæve straffen for personfarlig gentagelseskriminalitet. Dengang endte vi med ikke at støtte forslaget, til trods for at vi går ind for at hæve straffene, og vi foreslog faktisk selv også at hæve straffen for personfarlig gentagelseskriminalitet. Men årsagerne dengang var de følgende, og når jeg nævner dem her, er det, fordi de også har betydning for det her forslag, og det er kærligt ment, men forslaget dengang var, som forslaget her er nu, nemlig sådan dovent formuleret. Det betyder, at der ikke i forslaget er angivet, hvad det vil koste, hvor mange personer det vil berøre, hvilken betydning det vil få for straffesagskædens forskellige led. Med et mere gennemarbejdet forslag dengang kunne vi muligvis godt have støttet det.

En anden årsag til, at vi ikke støttede B 46, var, at vi ikke ville binde os til masten, nu hvor regeringen her i 2024 kom med et forslag til en strafreform, for der er en række områder helt overordnet set, hvor vi godt kan se at man kan hæve straffene: personfarlig kriminalitet helt overordnet, sædelighedsforbrydelser, bandekriminalitet, til trods for at vi indgik en aftale i efteråret, og narkokriminalitet. Og nu står vi så med det her nye beslutningsforslag, som er yderst kortfattet, og som har præcis de samme fejl og mangler som sidst. Derfor står vi Konservative også med de samme indvendinger, som vi gjorde ved det seneste beslutningsforslag. For det her forslag er, og det er kærligt ment, dovent formuleret, og man står med en oplevelse, at det bare handler om at skovle så mange forslag igennem Folketingssalen som muligt, men uden at de for alvor er dybdegående i substans og gennemarbejdede. For et par uger siden var det personfarlig gentagelseskriminalitet, i den her uge er det er personfarlig kriminalitet, måske kommer der i næste uge et nyt forslag om noget helt tredje – alle med det til fælles, at de kræver højere straffe og samtidig er mangelfulde.

Så kan de ovenikøbet også være indbyrdes modstridende. I det her forslag, B 26, står der, at regeringen skal »... sikre, at politiet og domstolene har de nødvendige økonomiske og personalemæssige ressourcer ...«. Det er rigtig fint. Men et andet forslag, som DF har stillet, B 19, om at kræve signalementer, vil pålægge domstolene og politiet at udarbejde og gemme udførlige signalementer af alle anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte, hvilket for domstolene vil være en helt ny opgave og for politiet en potentiel hindring af deres arbejde. For politiet kan have brug for af efterforskningsmæssige hensyn at tilbageholde vigtige oplysninger fra offentligheden, f.eks. signalementer. Både politiet og domstolene vurderede dengang, at det forslag ville blive en stor administrativ og økonomisk byrde. Og derfor hænger det slet ikke sammen, for det her forslag, som vi altså behandler i dag, tilkendegiver, at politiet og domstolene skal have tilstrækkeligt med ressourcer, mens man altså for bare et par uger siden udskrev en stor ekstraregning til de selv samme. Og så sidder der måske oven i købet nogle og tænker: Jamen er Dansk Folkeparti så slet ikke med i aftalen om politiet og anklagemyndigheden? Jo, det er de nemlig, og det betyder, at de også samtidig har tiltrådt de økonomiske rammer for politiet, og så bliver det altså lige friskt nok.

Nå, nu har jeg talt længe om kvaliteten af det her beslutningsforslag, har givet det er nogle knubbede, men dog kærlige ord med på vejen – og ordene er velmente – men vi støtter forslaget, i al fald den her gang. For det er så overordnet, kortfattet og endda vagt formuleret, at det er svært at være imod, hvis man som parti sådan helt grundlæggende går ind for, at man godt kan hæve straffen for personfarlig kriminalitet. Vi gør det også, altså støtter forslaget, med den kærlige opfordring til Dansk Folkeparti, at de skal gøre lidt mere ud af de politiske forslag end at skrive en tekst på bare 188 ord.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak til fru Mai Mercado. Jeg er glad for Det Konservative Folkepartis opbakning. Jeg deler ordførerens ambition om helt generelt at gøre noget ud af sine forslag, men det ville måske være en kende ambitiøst at forvente af Dansk Folkeparti, at vi skulle kunne fremlægge samlede beregninger for omkostningerne ved at indføre hårdere straffe over hele linjen. Det er jo reelt set kun nogle beregninger, som regeringen kan lave, og som de nok ikke er villige til at dele med Dansk Folkeparti.

Men jeg skal tage det generelle ønske om mere velformulerede og længere forslag til efterretning. Jeg synes nu, det er et meget velformuleret og ordentligt forslag, der handler om at sikre danskernes tryghed og sikkerhed i deres eget land. Tak.

Ordføreren.

Jeg tror egentlig ikke, det er så vanskeligt at få lavet de beregninger. Eksempelvis havde vi jo ved bandeforhandlingerne her i efteråret hele drøftelsen om ydmygelsesvold, og på bare et par dage blev der oversendt beregninger for, hvad det ville koste, hvis man reelt hævede straffene for ydmygelsesvold. Så hvis man gør forsøget, tror jeg egentlig, at man hurtigt vil få et svar.

Jeg tror bare, at jeg vægrer mig imod, at man hver eneste uge sender et nyt forslag i Folketingssalen, som vi så skal diskutere, uden at sørge for at få det gennemarbejdet lidt mere og uden at sørge for, at forslagene ikke bliver indbyrdes modstridende. Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti tager den opfordring til sig, for det var kærligt ment.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg ved ikke, om fru Mai Mercados erfaringer med besvarelser fra Justitsministeriet og generelt regeringen er bedre end vores i Dansk Folkeparti, men vi har oplevet ad flere omgange, hvor vi har spurgt ind til udfaldet af specifikke ændringer her i Folketinget, altså hvilket udfald de ville få ude i det konkrete samfund, at svaret fra regeringen er, at i og med at de ikke deler den ambition, som Dansk Folkeparti spørger ind til, så finder de ikke anledning til overhovedet at dykke ned i, hvad konsekvenserne af det ønske ville være.

Så det er lidt svært for os i Dansk Folkeparti reelt at få de svar, som vi skal bruge for at lave det, som ordføreren efterspørger.

Ordføreren.

Det er jeg faktisk helt uenig i, for det her er jo ikke et spørgsmål om at få belyst specifikke domme. Man kan jo bare stille et generelt spørgsmål til ministeren, og så vil man jo kunne få det generelle svar. Så jeg tror, at hvis man spørger og gør sig selv den ulejlighed at stille spørgsmålet skarpt og specifikt, får man også et skarpt og specifikt svar.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Man bliver jo ramt af deja-vu, når vi skal behandle det her forslag, ikke bare, fordi vi behandlede lignende forslag for nogle uger siden, men jo også, fordi det er en tilbagevendende diskussion i dansk retspolitik. Der er jo ingen tvivl om, at når vi straffer, gør vi det ud fra to formål. Vi gør det dels af hensyn til retsfølelsen, dels, forhåbentlig, af hensyn til at forebygge ny kriminalitet, altså fordi straffen skal have en kriminalpræventiv effekt. Det sidste er der ikke så meget fokus på i dag. Det er dog en af grundene til, at vi er meget kritiske over for forslaget. Det er, fordi vi oplever, at de her højere straffe, uden at man tilfører tilstrækkelige ekstra ressourcer til domstolene og jo især kriminalforsorgen, gør, at det bliver endnu sværere at arbejde kriminalpræventivt og bruge straffene kriminalpræventivt. Det er alt andet lige det andet ben i straffens eksistensberettigelse.

Så er der det, der handler om retsfølelsen, og der synes jeg også, vi nogle gange har en tendens til at gøre det til et meget forsimplet regnestykke. For der er jo en grund til, at vi har lægdommere, der er med til at afsige de her domme og udmåle straffe, siddende. Det er jo faktisk, for at menigmand synes, der er rimelighed i den straf, man giver. Det er altså for at forfølge retsfølelsen. Jeg synes selv, det er meget interessant med den undersøgelse, mange af os vender tilbage til fra 2010 af Flemming Balvig, og jeg kunne ønske mig, at vi lavede en tilsvarende undersøgelse igen. I den undersøgelse præsenterede man en række borgere for 26 konkrete forbrydelser, nogle af de mest alvorlige af dem, og for 24 ud af 26 forbrydelser ville de her helt almindelige borgere straffe mildere, end det havde været tilfældet ved retten. Det er jo også retsfølelse, og det er måske, fordi ens retsfølelse giver et andet slutresultat, når man følger en sag grundigt, end hvis man bare hører en opremsning som den, hr. Preben Bang Henriksen fremførte for os tidligere, eller hvis man læser spisesedlen på Ekstra Bladet eller B.T. Derfor er retsfølelsen, synes vi, et meget mere nuanceret begreb end det, som diskussionerne herinde afspejler.

Når det er sagt, ser vi meget frem til forhandlingerne om en strafreform, og selv om vi er kendt for ikke at bryde os om at hæve straffene, i hvert fald ikke pr. automatik, synes vi, det er meget lovende, at vi får en mere gennemgribende og nuanceret tilgang til og diskussion af straflængder og strafferammer, både i forholdet mellem forbrydelser og måske også i forhold til andre lande. Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, at nogle af de forbrydelser, som vi hører oplistet her, jo også er foregået for 20-30 år siden. Jeg ved godt, at vi diskuterer og tit bekræfter hinanden i, at de kriminelle er blevet mere forråede nu om dage. Jeg er ikke helt sikker på, at vi har ægte validitet for det. Der er jo også begået meget alvorlige forbrydelser for 20-30 år siden. Hvorfor krænkede det ikke på samme måde folks retsfølelse dengang med de straffe, vi havde dengang, for de var jo endnu mildere?

Så er det forbrydelserne, og er det forråelsen, der gør, at det, vi møder, er det værre; er det, fordi vi får udpenslet mere på grund af et nyt mediebillede; eller er det vores retsfølelse, der har flyttet sig? Det er også nogle af de ting, som jeg håber vi får afdækket i de forhandlinger, hvor vi jo især ser frem til at diskutere alternative strafformer. Igen vil jeg henvise til en gammel artikel – jeg ville ønske, der var en opdatering – tilbage fra 2010, der viste, at Danmark bruger alternativer til straf, altså frihedsberøvelse, op til 13 gange mindre end de andre nordiske lande. Det gælder ikke mindst Norge og Finland, som bruger konfliktråd rigtig meget, ikke kun som supplement, men som alternativ til straf og ikke mindst i forhold til unge mennesker, fordi der er så stort et fokus ikke bare på retsfølelse, men også på, at det her er nogle mennesker, der skal ud på den anden side og ikke komme tilbage igen og slæbe en lang række af nye ofre bag sig. Det tror vi vi kan lære rigtig meget af, og selv om Danmark i en meget stor international sammenligning har nogle af de mildere straffe, er vi i hvert fald i en skandinavisk sammenhæng nogle af dem, der desværre ikke bruger alternativer til straf i så høj grad, som andre gør, og det er især ikke så udbredt i forhold til de unge. Det synes vi er trist, ikke mindst ud fra et kriminalpræventivt perspektiv.

Med de ord skal jeg meddele, at vi ikke kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg vil stille et meget konkret spørgsmål til Radikale Venstres ordfører: Er Radikale Venstre enig i, at hvis tre udlændinge gruppevoldtager en 15-årig pige, skal de ikke kun have 3 års fængsel?

Ordføreren.

Jeg kan ikke forholde mig til konkrete sager her fra Folketingets talerstol, for jeg kender ikke alle detaljerne i en sag. Det er det, som vi har et retsvæsen til. Det er derfor, man udmåler og træffer afgørelse om straf i en retssal og ikke i Folketingssalen.

Spørgeren.

Mener Radikale Venstre, at der er nogen detaljer i en retssag, der i et fiktivt eksempel ville kunne retfærdiggøre 3 års fængsel for en gruppevoldtægt af en 15-årig pige?

Ordføreren.

Jeg bliver nødt til at sige, at hvis virkeligheden var så enkel og sort-hvid, havde vi jo ikke brug for et retsvæsen. Så kunne man jo bare slå op i et register og se, hvilken forbrydelse der ville resultere i hvilken straf. Virkeligheden er desværre ikke sådan. Dermed ikke sagt, at den forbrydelse eller andre forbrydelser ikke er grufulde og forfærdelige, men vi har et retssystem, som skal medtage alle mulige nuancer og perspektiver, og jeg er meget glad for og tilfreds med, at det netop er et system, som ikke er politisk, der har tid og ressourcer til at se på alle nuancerne. Det er derfor, at det ikke er her i Folketinget, vi skal udmåle straf.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Næste ordfører er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Meningen med det her lovforslag er at mindske personfarlig kriminalitet, og det ønske deler vi selvfølgelig i Alternativet. Spørgsmålet er, om hårdere straffe har den tilsigtede effekt.

Her har jeg studeret Justitsministeriets forskningsgennemgang af området fra 2020 og prøvet at se, om jeg kunne blive klogere på det. I den står der, at der ikke er meget evidens for en generalpræventiv effekt af straf. »Der er ikke tydelig evidens for, at strengere straffe har såkaldte generalpræventive, afskrækkende effekter over for befolkningen.«

De fleste studier peger på, at straffens strenghed, altså f.eks. ubetinget fængsel frem for betinget straf med tilsyn, ingen effekt har på folks tilbøjelighed til at begå kriminalitet. Dog viser nogle studier faktisk, at strengere straffe som f.eks. afsoning i fængsel kan føre til, at gerningsmænd bliver mere tilbøjelige til at begå kriminalitet igen. Og det her er altså fra Justitsministeriets gennemgang af forskningen på området.

Men hvis vi skal se på begge sider af det her beslutningsforslag, hvad er der så af fordele ved højere straffe? Til gengæld er det af betydning, stor betydning for offeret, at gerningsmanden bliver straffet: »Den eksisterende forskning peger på, at ofres tilfredshed med retssystemet hænger sammen med, om gerningsmanden bliver idømt en straf for sin forbrydelse, samt hvor streng straffen er. Der findes til gengæld ikke evidens for en længerevarende effekt i forhold til ofrenes hævnfølelse, og det er usikkert, om straf har en effekt i forhold til ofrenes psykiske trivsel.«

Hvis vi bliver ved fordelene ved det her forslag, ja, så er der en generel evidens for, at indespærringseffekt findes, om end effekten er relativt lille. Det vil sige, at når folk er bag tremmer, så kan de naturligvis ikke begå kriminalitet. Ministeren nævnte også nogle sideeffekter. Hvis man tager kriminelle mennesker ud af det miljø, de er i, kan det være, at det er lettere at forebygge kriminalitet i det miljø. Så det er selvfølgelig også en positiv effekt.

Når Alternativet stemmer imod det her forslag, er det, fordi vi risikerer, at folk begår mere kriminalitet, når de kommer i fængsel. Altså, fængslerne virker også nogle gange som en slags kriminalitetsskoler. Men det er også, fordi det koster 1.878 kr. i døgnet pr. indsat i lukkede fængsler. Det er over 680.000 kr. om året, altså svarende til et værelse på et godt trestjernet hotel i København.

Der spørger vi: Kan vi bruge de penge smartere? 1) Kunne vi bruge dem på at hjælpe ofrene, som jo i høj grad kan trænge til professionel hjælp, hvis de har været udsat for den her type forbrydelser? 2) Kan vi styrke exitprogrammer?

Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, at man opprioriterer uddannelse, vredeshåndtering, misbrugsbehandling, og at de indsatte i højere grad får mulighed for at tale med fængselspersonalet, mens de afsoner deres straf. Jeg tror, det kan være en kæmpefordel, hvis vi investerer yderligere i exitprogrammer, for vi skal jo have de her mennesker, der begår personfarlig kriminalitet, ud af kriminaliteten, ud af fængslerne, ind i et nyt liv.

I og med at det er ganske mange penge, der er i spil her, kunne man måske bruge dem til exitprogrammer, hvor arbejdsgivere betales for at hjælpe de her mennesker i arbejde hurtigt, efter at de kommer ud, så de så at sige bliver betalt for deres risiko ved at hjælpe til med det her. I og med at arbejde jo er noget af det, der især hjælper folk på benene igen, vil jeg faktisk gerne bruge nogle af de penge til at forsøge på det i stedet for at bruge dem til at have folk siddende endnu længere tid bag lås og slå.

Tak. Jeg har en lille venlig henstilling i forhold til de mennesker i Folketinget, der skriver Folketingstidende, om, at ordførerne bliver sådan helt præcise på, hvornår der er tale om et egentligt citat, så vi ved, hvornår anførselstegnene starter og slutter. Almindelige henvisninger kan man selvfølgelig lave uden citat, men når man sådan egentlig citerer afsnit, er det godt for dem, der skriver i Folketingstidende, at man ved, hvornår det starter og slutter. Det var bare en lille kort bemærkning. (Torsten Gejl (ALT): Det er modtaget, formand.)

Der er i øvrigt ingen ønsker om korte bemærkninger, så tak til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Så er turen kommet til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF, som får ordet nu til sidst, fordi ordføreren ikke var til stede i Folketingssalen, da partiets ordfører ellers skulle have været på talerstolen. Velkommen.

Tak for det. SF kan ikke støtte det her forslag, og det kan vi ikke, fordi regeringen jo allerede har sat gang i et arbejde på det her område, og jeg tror nu engang, at vi hellere vil afvente, at der kommer et gennemarbejdet forslag, end at støtte det her på nuværende tidspunkt.

Støtter SF hårdere straffe for personfarlig kriminalitet? Ja, det kommer an på den konkrete udformning, vil jeg sige. Det er ikke altid, vi støtter skærpede straffe. Nogle gange gør vi. Vi tager stilling fra sag til sag.

I et retssamfund er man nødt til at have straf, og det er man af hensyn til ofrene. Det er dem, der ligesom skal opleve, at der bliver rettet op på den skade, der er begået imod dem, og det er også nødvendigt for at sikre, at folk ikke begår selvtægt. Men hvor ville jeg ønske, at der i myriaden af de mange strafforslag var lige så mange forslag til, hvordan vi sikrede, at gerningsmænd undgik at blive gerningsmænd igen.

Jeg synes ikke, at vi gør det godt nok i vores fængsler. Vi er kommet et stykke ad vejen med den sidste kriminalforsorgsaftale, men det er stadig væk for svært, når man bliver løsladt. Der er stadig væk for stor tilbagefaldsrisiko. Når der ikke er styr på misbrugsbehandling, når man ikke kommer ud til en bolig, og når der ikke er noget job eller uddannelse klar, så er det, at det bliver en stor risiko for, at man falder i igen. Der kunne jeg godt tænke mig at der var lige så mange gode forslag, som der var forslag om strafskærpelser.

Så vil jeg sige i forhold til skærpede straffe, at jeg også nogle gange ville ønske, at vi gjorde mere for opdagelsesrisikoen. Nu nævnte hr. Mikkel Bjørn et eksempel med en gruppevoldtægt. Nogle gange ville det jo være rart, at vi faktisk fik nogle flere domme ud af det. Vi var på besøg hos Rigsadvokaten, som siger, at ni ud af ti sager om voldtægt simpelt hen aldrig bliver til noget. Min pointe med det er, at jeg ville ønske, at vi kunne øge opdagelsesrisikoen; at vi kunne få noget bedre efterforskning.

Vi ved jo desværre, at især voldtægtsofres møde med politiet går rigtig, rigtig dårligt. I hvert fald den undersøgelse, vi har fra 2020, viser, at halvdelen af dem, som mener sig udsat for voldtægt, har en dårlig oplevelse hos politiet, når de mødes der. Så i stedet for bare at lægge mere oveni kunne jeg godt tænke mig, at vi opdagede flere ting og øgede opdagelsesrisikoen, fordi det faktisk også er noget af det, der har en præventiv effekt.

Så vil jeg igen nævne, at der også er meget mere, vi kunne gøre i forhold til ofrene. Jeg nævner det, stort set hver gang jeg står her, men jeg synes stadig væk, det er en udfordring, at ofrene efterlades med regningen for psykologhjælp. Der er en 40-procentsegenbetaling, og vi ved f.eks., at dem, der bliver voldtaget, typisk er meget unge kvinder, som formentlig også er studerende, og som dermed har dårligt råd til at lægge egenbetalingen for psykologhjælp.

Vi kunne gøre mere for at bedre politiets møde med ofrene. Vi kunne sikre, at de her fodlænker til stalkere og voldelige partnere blev en reel mulighed, så man som offer undgik at skulle se sig over skulderen hele tiden i frygt for at blive passet op af en ubehagelig ekspartner. Der var så mange ting, som jeg synes vi også kunne gøre, men som jeg synes den retspolitiske debat er meget fattig på.

Så med de ord vil jeg sige, at det her forslag støtter vi ikke. Vi afventer, at regeringen kommer ud med noget, og så tager vi stilling på baggrund af det. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den sidste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi er efterhånden nået dertil, hvor der hver eneste måned eller uge er nye historier om forfærdelige voldsepisoder, voldtægter og mord, hvor gerningsmænd idømmes fuldstændig hovedrystende lave straffe. Jeg har allerede nævnt en stribe af eksempler, og jeg kunne fortsætte hele aftenen, hvis ikke det var begrænset af min taletid.

I september 2021 får en mand 1 års fængsel og 9 måneder for at drugrape en kvinde med stoffet clonazepam. I januar 2021 blev der idømt 10 måneders fængsel og en advarsel om udvisning til en førtidspensioneret somalier, der forgreb sig på en 19-årig kvinde og forsøgte at tvinge hende til oralsex. Og denne måned blev en afghaner idømt få års – nærmere bestemt 4½ års – fængsel for at voldtage en blot 14-årig pige på hendes første vagt på en durumrestaurant her i indre København. Udvist til Afghanistan bliver han aldrig af myndighederne, så lige om lidt er han fri til atter igen at fare rundt og voldtage flere børn.

Det er her i de personlige tragedier, at kampen for lov og orden finder sin dybeste begrundelse. Det er ikke blot et spørgsmål om retfærdighed, men også om vores evne til som samfund at stå sammen, at beskytte de svage og at bevare det Danmark, vi kender og holder af.

Dansk Folkepartis holdning er klar. De kriminelle skal modtage et utvetydigt signal om, at vores samfund bygger på principper og værdier, der ikke er til forhandling. De utallige sager er brutale indgreb i konkrete menneskeliv. Det er historier om smerte, tab og uretfærdighed, og det er historier, der rækker ud og rører ved os, fordi de minder os om, at ofrene for personfarlig kriminalitet er virkelige mennesker med navne, ansigter og liv, der er blevet uigenkaldeligt forandrede. Det er vores naboer, vores familie, vores venner. Deres smerte er vores smerte, og deres tab er også vores tab.

Vi kan ikke fortsætte med at se stiltiende til, mens ofre dagligt udsættes for en nedværdigende behandling af det danske retssystem. Mange partier taler om hårdere straffe, men når det kommer til stykket, er det meget få partier, hvis overhovedet nogen andre end Dansk Folkeparti, der er villige til markante strafforøgelser og reelle konsekvenser for de mennesker, der udøver kriminaliteten. Vold og personfarlig kriminalitet skal straffes meget hårdere. Og begår man flere lovovertrædelser på en gang, skal man også straffes for dem alle sammen. Kriminelle skal ikke have rabat.

Kampen mod kriminalitet vindes selvfølgelig ikke udelukkende ved straf. Vi skal også adressere de åndelige og kulturelle årsager, der fører til forfald. Vi skal genoplive en følelse af fællesskab, af ansvar over for hinanden og af en fælles skæbne; det starter i hjemmet, i skolen, i civilsamfundet og de steder, hvor fundamentet for et retskaffent og ansvarsfuldt liv bliver lagt. Men det ændrer ikke på, at forbrydere skal straffes hurtigt, hårdt og konsekvent. Fængselsophold skal være en straf og ikke et højskoleophold. Vi insisterer på et trygt samlet samfund, og vi vil i Dansk Folkeparti sørge for, at det er voldsmænd og kriminelle, der skal føle sig utrygge. De skal med andre ord ikke have et ben til jorden.

Så er der indvendinger om, at hårdere straffe ikke virker. Det hører man indimellem venstrefløjen indvende, og det er en af de største usandheder i dansk politik. For hvem er det helt præcis, vi taler om, når vi bruger ord som »virker ikke«. Virker ikke for hvem? Er det offeret eller de kriminelle, vi taler om her? For os handler det om retsfølelse og om, at kriminelle mennesker selvfølgelig ikke skal rende rundt i samfundet og begå ny kriminalitet mod sagesløse borgere.

Vi bekymrer os om danskernes tryghed, og jeg håber, at andre partier stempler ind i den kamp. Tak for ordet.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Jeg ved ikke, om det, når ordføreren taler om venstrefløjen, er os i Alternativet, ordføreren refererer til. Vi er grønne. Men vi sætter spørgsmålstegn ved, om strengere straffe virker. Vi forstår godt Dansk Folkepartis mening med det her og anerkender også ønsket om lov og orden, men jeg vil henvise til Justitsministeriets forskning, som faktisk siger, at der er studier, der viser, at strengere straffe som f.eks. afsoning i fængsel kan føre til, at gerningsmænd bliver mere tilbøjelige til at begå kriminalitet igen. Kan det ikke være en ulempe ved det her forslag, hvis vi faktisk producerer flere kriminelle ved at forhøje straffene?

Ordføreren.

Jo, det ville afgjort være et problem, og der er det jo vores ansvar som politikere at tilrettelægge nogle rammer for vores kriminalforsorg, fængsler osv., der sikrer, at mennesker ikke bliver mere kriminelle af at komme i fængsel, men forhåbentlig mindre.

Det ændrer bare ikke på, at selv hvis der er tilfælde, hvor folk ikke nødvendigvis bliver mindre kriminelle af at komme i fængsel, skal de stadig straffes for deres kriminalitet, fordi alt andet vil sende et dybt mærkværdigt signal til de ofre, der er blevet udsat for kriminaliteten. Og selvfølgelig handler det også for os om at holde de mennesker, der har begået kriminaliteten, væk fra gaden i en længere periode.

Spørgeren.

Det sidste er jo et godt argument. Det, som jeg tænker på, er, at hvis vi ser på ofrenes situation, som ordføreren også nævner med den lange række eksempler på kriminalitet, der er begået, så står ofrene jo ofte i en meget, meget forfærdelig situation, men det er jo så utrolig dyrt at sende de her folk i fængsel. Kunne man forestille sig, at ofrene faktisk ville være bedre tjent med at få en meget, meget professionel hjælp – det kan være psykologhjælp, det kan være psykiatere, og nogle gange skal man simpelt hen nærmest have genstartet sit liv og have hjælp til det – i stedet for at man sender gerningsmanden i fængsel?

Ordføreren.

Vi kombinerer gerne et fængselsophold med en eller anden resocialiserende indsats, der er effektiv. Vi er ikke modstandere af resocialisering, men vi er bestemt modstandere af ikke at straffe folk for kriminalitet. Det vil sende et helt forkert signal til ofrene. Nu nævnte jeg en masse eksempler på små unge piger, der er blevet voldtaget, og folk, der er blevet slået ned på åben gade – hvad for et signal ville det ikke sende til de folk, der er blevet udsat for den form for kriminalitet, hvis vi ikke sender de folk, der har udsat dem for det, i fængsel for det, de har gjort? Det ville jeg synes var dybt mærkværdigt. Så det er vi selvfølgelig ikke tilhængere af.

Næste korte bemærkning er til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Nu har jeg gentagne gange hørt på, at den her rapport fra Justitsministeriet siger, at folk bliver værre af at blive sat i fængsel. Derfor spørger jeg ordføreren, om han er enig i følgende betragtning, at når man sammenligner folk, der ryger i fængsel, med de folk, som får fodlænke, eller de folk, som får en betinget dom, er der i sidstnævnte kategori nok tale om lidt pænere kriminelle, der ikke i så høj grad vender tilbage til kriminalitet som dem, der ryger i fængsel, og at det selvfølgelig bærer konklusionen om, at det ikke kan svare sig at smide folk i fængsel. Det er efter min mening lidt at bøje sandheden.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i, og hvis man bare tænkte eksemplet til ende og sagde, at så lader vi være med at straffe nogen for at begå kriminalitet, eksempelvis den særlig hårde personfarlige kriminalitet, bilder jeg mig ikke ind, at de personer, der udsætter folk for den slags forbrydelser, ville blive mindre kriminelle af den grund. Så det er jeg enig med ordføreren i.

Spørgeren ønsker ikke at komme med en anden kort bemærkning. Så siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.