Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 145:

Forslag til folketingsbeslutning om smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse.

Af Rosa Lund (EL), Carl Valentin (SF), Zenia Stampe (RV) og Helene Liliendahl Brydensholt (ALT).

(Fremsættelse 29.02.2024).

Den første, som får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten, for at give en begrundelse for forslaget.

Tak for det. Hvis der er én ting, som vi altid er enige om i den her Folketingssal – og det er der ikke mange ting vi er, men én ting er vi altid enige om – så er det, at uddannelse er en god ting. Vi kan godt lide, når folk, især unge mennesker, tager en uddannelse. Alligevel har vi indrettet reglerne for permanent ophold sådan, at man bliver straffet, hvis man tager en uddannelse, for uddannelsen tæller nemlig ikke med i det meget, meget skrappe beskæftigelseskrav, der er i reglerne om permanent ophold.

Det vil vi gerne have lavet om, sådan at vi ikke straffer unge mennesker for at tage en uddannelse, overhovedet – heller ikke, når de søger om permanent ophold. Derfor har vi i Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet fremsat det her beslutningsforslag.

Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Hermed er forhandlingen åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet pålægger med beslutningsforslaget regeringen at fremsætte forslag om ændringer i reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse. Dels skal fuldtidsstudium, læretid og praktik sidestilles med fuldtidsarbejde i forhold til opfyldelse af beskæftigelseskravet, dels skal reglerne for unge udlændinge under 19 år lempes, så der, som jeg har forstået det, ikke længere gælder et krav om, at den unge har været i uafbrudt uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen.

De foreslåede ændringer vil indebære lempelse af reglerne, og det vil betyde, at flere vil få tidsubegrænset opholdstilladelse. Som det fremgår af bemærkningerne, er beslutningsforslaget en genfremsættelse af Radikale Venstres beslutningsforslag B 50 fra sidste samling, dog nu med flere partier som forslagsstillere. Derfor er det også velkendt, at der under den tidligere S-regering var igangsat et arbejde med at se på i hvert fald dele af forslaget om at justere det almindelige beskæftigelseskrav, men at dette arbejde ikke nåede i mål.

Jeg har aldrig afvist, at der kan blive anledning til at se på en bredere ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, men som jeg også sagde ved den sidste behandling, arbejder den nuværende regering efter sit eget arbejdsprogram og med egne prioriteter. Nogle er allerede gennemført, nogle står til at blive det, og nogle er udestående. Det betyder også, at vi aktuelt ikke har tænkt os at forpligte os til nye specifikke ændringer, og det gælder også det, der står i det her beslutningsforslag.

Så med de ord vil jeg sige tak for ordet. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Rosa Lund, Enhedslisten, værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg håber, at ministeren kan forstå, at alle omkring er lidt forvirret. For ministeren var også udlændingeminister i den tidligere regering, og der sagde udlændingeministeren, at man gerne ville lempe på reglerne her, sådan at praktikophold skulle tælle med, når man søger om permanent ophold. Det er stadig væk ikke blevet gennemført. Så vil ministeren sikkert svare nu, at ministeren er ministeren i en anden regering. Ja, ja, men ministeren er vel stadig minister for det samme parti og er vel stadig den samme person. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Hvor bliver det af? Det kan man godt grine af, men hvor bliver det af? Der er jo nogle unge mennesker, der venter på det, og særlig den danske fagbevægelse venter jo på, at ministeren finder ud af, hvad han egentlig mener om det her.

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at jeg er den samme person, som jeg var før. Der er intet forandret, sådan i store træk. Men fru Rosa Lund er jo inde ved kernen af det her. Der sad en socialdemokratisk mindretalsregering før, og der var jeg minister. Det var jeg sådan set glad for at være. Men det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at det parlamentariske grundlag, som vi havde på det tidspunkt, væltede os som regering. Så kom der folketingsvalg, og i forhold til den regeringskonstruktion, som der var, tabte det parlamentariske grundlag ni mandater, og så havde vi en helt anden parlamentarisk situation. Det er klart, at så er det jo det regeringsprogram, der er nu, som jeg arbejder efter. Det er der jo intet som helst overraskende i, og det har vi jo også konstateret flere gange tidligere.

Fru Rosa Lund.

Så lad mig spørge på en anden måde: Hvad vil udlændingeministeren sige til alle de unge mennesker, som får at vide af undervisningsministeren, der er fra den samme regering, og som endda også er fra det samme parti, som udlændingeministeren er en del af, at de skal tage uddannelse, og at uddannelse er den vigtigste adgangsbillet til det danske arbejdsmarked? Hvad vil ministeren sige til de unge mennesker, som jo ikke kan søge om permanent ophold, fordi de tager en uddannelse? De får én besked fra børne- og undervisningsministeren og en anden besked fra udlændingeministeren.

Ministeren.

Der er jo meget stor forskel på at få adgang til det danske arbejdsmarked og at få adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis man ønsker sig en tidsubegrænset opholdstilladelse, skal man som udgangspunkt tage et arbejde, og det kan der være mange fordele forbundet med. Jeg er stor tilhænger af, at folk kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg tror, der er nogle unge, som vil have bedre af at være på en arbejdsplads end nødvendigvis at tage en uddannelse, selv om jeg tror, det er rigtigt, at for de fleste unge vil det være tilfældet, at en uddannelse er en vej ind til arbejdsmarkedet, men det er jo en afvejning, som den enkelte skal lave. Jeg synes ikke, det skal være sådan, at bare fordi man er indskrevet på en uddannelse, optjener man i forhold til beskæftigelseskravet. Dén store generelle ændring er jeg uenig i.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Der blev det hele ødelagt for mig, altså med den sidste bemærkning. Jeg er sådan lidt en positiv person, så jeg kunne høre alle mulige gode ting i ministerens tale, og det lød nærmest, som om ministeren faktisk var positiv over for at kigge på nogle af de ting, der står her i beslutningsforslaget, hvis ikke det hele, så nogle af elementerne, f.eks. i forhold til praktikophold.

Så siger ministeren også, at regeringen har deres egen prioriteringsrække. Kan ministeren komme lidt nærmere ind på, hvad det er ministeren finder positivt i det her beslutningsforslag, som vi er fire partier der har fremsat, og som, som jeg hører det, regeringen faktisk har intentioner om at arbejde videre med, og hvor det så ligger i prioriteringsbunken? Er det helt nederst, midterst, eller kunne vi forvente det måske allerede i efteråret?

Ministeren.

Det, som jeg synes er positivt ved det her beslutningsforslag, er jo, at eksempelvis unge mennesker og for så vidt også voksne, som er i praktik i en daginstitution, og som indgår i den bemanding, der er i daginstitution, og får løn for det, f.eks. hvis man nu læser til pædagog, optjener på lige vilkår med de andre, der er ansat, eller at man, hvis man arbejder på en byggeplads, hvor ens løn jo også indgår i den afregning, som man afleverer for det arbejde, der er lavet, og derfor indgår på lige vilkår, så også, når man er i den praktikperiode, optjener på samme vilkår, som hvis man var på arbejdsmarkedet. Det er det, jeg synes er positivt ved det her forslag.

Så vil jeg sige, at jeg har meget på bordet i øjeblikket. Jeg arbejder på et udspil om negativ social kontrol, jeg arbejder på vores handleplan mod racisme, og jeg har en indfødsretsforligskreds, der er meget interesseret i også at lave nogle ændringer. Så jeg har en masse ting at lave i øjeblikket. Det er ikke sådan, at jeg går særlig meget ledig.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren. Forhandlingen fortsætter hermed, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg skal gøre det forholdsvis kort. Det her beslutningsforslag er jo et beslutningsforslag, som er blevet fremsat før af Radikale Venstre – som ministeren også har været inde på. Nu er der så en lidt bredere partikreds bag det.

Det er et forslag, som taler ind i noget, som den tidligere socialdemokratiske regering og den nuværende regering bestående af Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre har sagt at vi gerne vil kigge på, og det står sådan set ved magt. Ministeren var inde på det. Vi i Socialdemokratiet kan sådan set godt se en fidus i, at den læretid, man har, eller hvis man indgår i et praktikforløb, kan tælles med som arbejde. Det har vi sådan set ikke noget imod.

Vi er lidt skeptiske over for, at man bare sådan over en kam siger, at uddannelse kan sidestilles en til en med beskæftigelse. Det er vi sådan set lidt skeptiske over for. Men vi er med på at kigge på at lave nogle ændringer. Der har også været nogle sager fremme i pressen, bl.a. om mennesker, som tager en uddannelse inden for social- og sundhedssektoren. Og det er også eksempler, der vil indgå i den måde, regeringen vil tilrettelægge et kommende lovforslag på, er jeg overbevist om.

Så Socialdemokratiet er sådan forsigtigt positive over for intentionen og dele af det her forslag, men mener som sagt ikke, at uddannelse en til en skal sidestilles med arbejde. Og så vil jeg sige, at det er rart at komme ned og behandle et forslag, som man ikke bare blankt har lyst til at afvise. Men jeg vil omvendt også sige, at jeg håber, at den kreds af partier på et tidspunkt fremsætter nogle beslutningsforslag, som gør det sværere for nogle andre grupper at komme til Danmark. For det er der også brug for, synes jeg.

Socialdemokratiet afviser det her beslutningsforslag, men vi hilser intentionen velkommen og glæder os til det arbejde, som regeringen skal i gang med på det her område. Tak for ordet.

Tak for det. Der er to korte bemærkninger, og vi starter med fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge den socialdemokratiske ordfører: Når nu man kan se noget musik i det her forslag, hvilket jeg jo synes er dejligt, skal jeg bare høre, om Socialdemokratiet i regeringen arbejder for, at praktik i det mindste kan komme til at tælle med? For vi kan jo se, at regeringen har lempet lidt på reglerne i forhold til den arbejdskraft, vi mangler i sundhedssektoren, men det her rammer f.eks. også murere, tømrere, smede osv. Så arbejder man for det i regeringen?

Ordføreren.

Ja, det er vi sådan set positive over for. Jeg synes også, det var det, ministeren gav udtryk for – at specielt den del af beslutningsforslaget synes vi det giver mening at kigge videre på. Det var sådan set også de signaler, der blev sendt under den tidligere socialdemokratiske regering med hensyn til lige præcis det her område.

Men altså, vi er jo generelt forsigtige, det ved fru Rosa Lund også, når vi diskuterer de her spørgsmål. For vi vil gerne stå vagt om principperne i udlændingepolitikken og så samtidig komme af med det, der er skørt. Så det er balancegangen for os.

Fru Rosa Lund.

Så lad mig spørge på en anden måde, hr. Frederik Vad. Er det ikke lidt skørt, at en socialdemokratisk minister og et parti som Socialdemokratiet, som altid har stået for uddannelse til arbejderklassen, ikke kan støtte det her forslag? Er det ikke nogle skøre regler, når man forhindrer unge mennesker i at tage uddannelse eller straffer dem, når de tager en uddannelse?

Ordføreren.

Som vi også har gjort gældende før, køber vi sådan set ikke ind på den der forståelse af, at uddannelse altid er bedre end arbejde. Så det overordnede budskab, fru Rosa Lund havde, er jeg sådan set uenig i. Men jeg er enig med fru Rosa Lund i, at det på visse områder er skørt, og at noget af det, vi ser f.eks. i forhold til praktikforløb, er skørt.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg hører ordføreren sige, at ordførerens parti ikke ønsker, at uddannelse skal tælle med i forhold til at opnå permanent opholdstilladelse, men jeg hører faktisk ikke, at ordføreren komme med sådan en større argumentationsrække for, hvorfor det egentlig er, man synes det. Det kunne jeg godt tænke mig at ordføreren lige udfolder lidt.

Ordføreren.

Det er jo bl.a., fordi vi synes, at det er vigtigt, at de mennesker, der gerne vil have tidsubegrænset ophold i Danmark, bidrager til samfundet. Jeg er med på, at på den lange bane kan det at tage en uddannelse også have en betydning for samfundet, men det, vi har brug for fra mennesker, der er her i landet, og som er kommet hertil, og som gerne vil arbejde sig hen et sted, hvor de kan få en tidsubegrænset opholdstilladelse, er, at de viser, at de gerne vil arbejde og bidrage til det her samfund, og at der er nogle meget, meget vigtige erfaringer og kompetencer at tilegne sig gennem et arbejde, som man ikke nødvendigvis tilegner sig på skolebænken.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Man kan jo også arbejde ved siden af sine studier og få noget erfaring der. Jeg er sikker på, at den socialdemokratiske ordfører også ved, at prognoser viser, at vi kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Taler det ikke lidt for, at vi skal have flere faglærte ud at bidrage til samfundet, som rigtig mange unge mennesker jo gerne vil, gennem en uddannelse f.eks.?

Ordføreren.

Jo, men jeg vil gerne advare om, at man bruger de her fremskrivninger om mangel på arbejdskraft til ligesom at underminere dansk udlændingepolitik. Altså, der er nødt til at være balance i de her ting, for vi kan ikke bare fjerne alle de værn, vi har som et lille land, der er sårbart. Vi kan ikke bare fjerne alle værn, vi har, fordi vi har et eller andet bnp, som skal opfyldes. Derfor er det her er en balancegang for Socialdemokratiet.

Vi har lige lavet en eud-reform, som kommer til at gøre en forskel i forhold til at få flere faglærte. Vi vil gerne kigge på noget her, men vi kommer ikke bare til at fjerne de her søjler i dansk udlændingepolitik – det er vi ikke interesseret i.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil egentlig gerne bare følge op på det sidste, som hr. Frederik Vad sagde. Hvem er det, der skal få sværere ved at komme til Danmark? Det er, fordi ordføreren sluttede sin ordførertale med at sige, at man savnede nogle forslag fra vores side til at gøre det sværere for nogen at komme til Danmark. Så kunne jeg godt tænke mig at høre: Hvem er det, der skal have sværere ved at komme til Danmark?

Ordføreren.

Jeg tror, at mit forslag var ment som en generel kommentar om, at hver gang nogle af partierne til venstre for midten kommer herned i salen med noget, der skal løse et problem – det kunne være noget inden for social kontrol, eller det kunne være noget, der handler om, at der er nogle mennesker, der tager en uddannelse, som lettere skal kunne få en tidsubegrænset opholdstilladelse – så handler det tit om at lempe nogle ting. Og der er det bare jeg siger, at det måske nogle gange kunne være rart at se et initiativ fra nogle af de partier, der handler om at kigge på, hvordan vi inden for konventionerne f.eks. gør det nemmere at få udvist mennesker, som billiger terror, eller gør det nemmere at lave aftaler med bestemte lande om tage imod deres egne statsborgere. Det var sådan set bare en sidebemærkning i forhold til det.

Fru Zenia Stampe.

Jamen jeg synes, at ordføreren skylder at være lidt mere konkret, for hvis man efterlyser konkrete forslag fra os i forhold til at holde nogle mennesker ude, synes jeg da i det mindste, at man må være i stand til at sige, hvem det er, det handler om. Og mig bekendt er udlændingereglerne i forhold til udvisning strammet så meget som muligt; så det er kun, hvis det er konventionsstridigt, at man ikke kan smide folk ud. Sådan er det, det har vi også accepteret. Men jeg hørte det jo som en opfordring til at komme med nye forslag, og der vil jeg bare gerne spørge igen: Hvem er det, som vi skal gøre det sværere for at komme til Danmark? Kan det blive en lillebitte smule mere konkret?

Ordføreren.

Det kunne f.eks. være udenlandske prædikanter, som prædiker undergravende aktiviteter i forhold til det danske samfund, og som omgår de regler, vi har lavet på området, selv om de er stramme, men som alligevel formår at prædike i forskellige moskéer enten digitalt eller på anden vis. Det kunne være et eksempel.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for ordet. Det beslutningsforslag, vi nu behandler, indeholder forslag om, som også nogle af de tidligere forslag, vi har diskuteret her, at ændre reglerne for at få permanent opholdstilladelse. Venstres holdning er grundlæggende den samme som sidste år, da det her forslag senest blev diskuteret i salen, så det vil nok ikke komme som nogen overraskelse, at Venstre stadig væk ikke støtter beslutningsforslaget. Vi synes grundlæggende, at vi skal stille ganske konsekvente krav til indvandrere og flygtninge. Reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse skal være strikse. Det er vigtigt, at vi skaber nogle rammer og regler i forbindelse med en permanent opholdstilladelse, som stiller ganske klare krav til udlændinge. Et af de basale krav, vi skal møde flygtninge og indvandrere med, både dem, der har været kort tid, og også dem, der har været her i længere tid, er, at alle, der kan forsørge sig selv og bidrage til fællesskabet, skal gøre det.

I Venstre har vi igennem en lang, lang årrække været med til løbende at stramme reglerne og hæve kravene for at opnå permanent opholdstilladelse. Det står vi fuldstændig ved, det var bydende nødvendigt, reglerne var for slappe, det var for let, og der kom for mange hertil. Så det har været det helt rigtige at gøre, men, det indrømmer jeg også, når vi strammer reglerne, fordi det er nødvendigt, kan det jo være, at der utilsigtet opstår nogle uhensigtsmæssigheder i de regler. Det var et af de elementer, som vi har diskuteret på et tidligere lovforslag, vi har diskuteret i dag, hvor vi godt ville være med til at fjerne noget, som var bøvlet og urimeligt. Så det er jo ikke sådan, at vi kategorisk er afvisende over for at justere reglerne, når det giver mening og det ikke sætter en ansvarlig, fast og fair udlændingepolitik over styr.

Med det her forslag er det ambitionen at ændre reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse, så et fuldtidsstudium, læretid og praktik tæller med i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Forslagsstillerne ønsker også at lempe den særlige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse til unge udlændinge under 19 år, så der ikke længere skal stilles krav om, at unge udlændinge skal have været uafbrudt i uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse efter afslutning folkeskolen. Det her beslutningsforslag er ikke noget, jeg vil betegne som justering af uhensigtsmæssigheder. Jeg synes faktisk, det er en meget stor ændring af de gældende regler, når det eksempelvis foreslås, at studietid skal tælle med i et beskæftigelseskrav – et beskæftigelseskrav, vi jo netop stiller for at sikre, at folk bidrager til fællesskabet. Derfor er det ikke et krav, vi ønsker at ændre, så tid på skolebænken skal tælle med på samme måde, som når man er i beskæftigelse.

Vi mener fra Venstres side, at man skal gøre sig fortjent til at være i Danmark og vise, at man vil Danmark, og man skal bidrage til samfundet, når man kan. Derfor er det helt fair og rimeligt, at man forsørger sig selv og bidrager til fællesskabet, hvis man gerne vil have en permanent opholdstilladelse i Danmark. Uddannelse er jo i sig selv ikke et bidrag til fællesskabet. Ved som færdiguddannet at træde ud på arbejdsmarkedet og bruge sin uddannelse bidrager man til fællesskabet, så forsørger man sig selv, og så kan det tælle med i beskæftigelseskravet, som ligger til grund for, at man kan opnå en permanent opholdstilladelse. Det synes vi vi skal holde fast i, og derfor støtter Venstre ikke beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke, fordi jeg ikke kender Venstres position på det her område – det kan ordføreren tage helt roligt, for vi ved i Enhedslisten godt, hvad den er – nej, spørgsmålet går for mig mere på, om Venstre kunne se noget andet for sig.

Jeg forstår det her med, at man skal bidrage til fællesskabet og alt det her, og det synes jeg jo også man gør, når man tager en uddannelse. Men sådan som reglerne er lige nu, forhindrer det jo unge mennesker, som er vokset op i Danmark, som har været her på deres forældres opholdstilladelse, og som så skal have deres egen opholdstilladelse. De er f.eks. i gang med en uddannelse som sosu-assistent, pædagog eller jordemoder, eller hvad de nu er startet på, som de netop tager for at bidrage til fællesskabet, og den uddannelse dropper de så, fordi de ikke kan bruge det, når de skal søge om permanent ophold.

Så jeg tænker, når jeg nu spørger Venstre, her bare højt: Hvad hvis vi satte en aldersgrænse på det og vi sagde, at uddannelse, hvis man f.eks. var mellem 18 og 25 år, så kunne tælle med?

Ordføreren.

Nej, jeg synes jo, at fremstillingen er lidt forkert. Jeg synes jo ikke, det er urimeligt, hvis man som ungt menneske er kommet til Danmark og har fået ophold, fordi man er kommet hertil med sine forældre, som eksempelvis er kommet hertil for at arbejde. Ønsker man, når man er blevet voksen, så selv at opnå en permanent opholdstilladelse, så må man også selv bidrage til at gøre sig fortjent til den opholdstilladelse. Og der synes jeg sådan set, at det, når vi lægger vægt på, at man er i beskæftigelse, så også skal være beskæftigelsen, der tæller, og hvis man som ungt menneske er meget optaget af at opnå en permanent opholdstilladelse, så tænker jeg også, at det at tage en uddannelse alt andet lige vil øge ens mulighed for at komme i beskæftigelse. Så kan det godt være, at man optjener det 2, 3 eller 4 år senere. Men ved at man tager en uddannelse, som jo er betalt af skatteyderne, øger man også muligheden for og chancen for, at man kan opfylde beskæftigelseskravet. Så det tænker jeg egentlig er en meget fair model.

Fru Rosa Lund.

Men man udskyder jo også muligheden for at søge om permanent ophold, mens man tager den her uddannelse, og det er der, hvor jeg ikke forstår Venstres logik. For jeg er enig så langt hen ad vejen, at man skal bidrage til samfundet, og at det er bedst at være i arbejde, og alle de her flotte paroler er der jo ikke nogen der er uenige i. Men sådan som reglerne er i dag, er det bare umuligt for unge mennesker at opfylde det her beskæftigelseskrav, bl.a. fordi de ikke har en uddannelse. Så står de i en situation, hvor de skal vælge mellem uddannelse og arbejde, og det var derfor, jeg lige ville prøve at høre Venstres ordfører. For jeg ved godt, at Venstre er bange for, at man så bare åbner en ladeport – hvor jeg ikke ved, hvad det er for en ladeport – men kunne man sætte en aldersgrænse på det og sige, at uddannelse, hvis nogen var under en bestemt alder, så talte med?

Ordføreren.

Jeg ser ikke for mig, at man lemper på kravet, hvis nogen er under en bestemt alder. Jeg mener stadig væk, at det grundlæggende er, at man må bidrage, og det gør man ved at opfylde et beskæftigelseskrav, og tager man en uddannelse, vil man alt andet lige have lettere ved at opfylde et beskæftigelseskrav. Og det tror jeg sådan set er væsentligt at holde fast i.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag, er en genfremsættelse af et beslutningsforslag fra sidste år, B 50, og derfor kommer jeg sådan til i store træk at følge det, som vi også sagde fra Danmarksdemokraternes side dengang.

Forslagsstillerne vil jo med det her forslag sikre, at beskæftigelseskravet for tidsubegrænset opholdstilladelse bliver ændret, sådan at unge fuldtidsstuderendes studier kan sidestilles med fuldtidsarbejde, når det her krav om beskæftigelse beregnes. Derudover vil forslaget justere reglen om en særlig adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse til unge udlændinge under 19 år.

I Danmarksdemokraterne er vi af den opfattelse, at det er meget fornuftigt og ikke mindst rimeligt, at man som udlænding, hvis man skal have permanent opholdstilladelse, har fuldtidsbeskæftigelse, fordi idéen, vi gerne vil have skal gennemføres for folk, der kommer hertil og vil have permanent tidsubegrænset opholdstilladelse, jo er, at de bidrager, sådan at det, man med et fint ord kalder erhvervsfrekvensen, kommer til nogenlunde at ligne den danske. Det er jo så der, vi tit ser, at det ikke er situationen. Specielt når man kommer fra visse lande, er det gennemgående sådan, at den ligger under 50 pct., og det er selvfølgelig kritisk.

Derfor er idéen, at vi gerne vil have, at man kommer i beskæftigelse og kan bidrage til det danske samfund. Hvis man kommer til Danmark, er det derfor også vigtigt, at man ikke bliver mødt af en gavebod, eller at det bliver for nemt, men at vi stiller nogle krav. For at få beskyttelse eller ophold i Danmark skal man altså opfylde de krav. Alt andet er den forkerte vej at gå. Så det handler om at bidrage, gøre en indsats for at integrere sig og ville Danmark, og med til det hører, at vi, hvis man skal opholde sig her permanent, stiller nogle strenge og skrappe krav til, at de betingelser, som vi har kendt hidtil, vil man så også opfylde.

Man kan altid diskutere begrebet permanent opholdstilladelse, men hvis man opholder sig her i Danmark for at gøre det permanent, skal man i den grad også gøre sig fortjent til at opholde sig permanent. Noget andet er, hvis man er gæst i en kortere periode; så kan vi diskutere, hvad for krav vi så skal stille.

Derfor mener vi egentlig grundlæggende, at beskæftigelseskravene er rigtig fornuftige og rimelige. Hvis man begynder at lempe på det her, ligesom Enhedslisten jo har nogle store ambitioner om, at vi skal lempe på en hel masse, er vi også nervøse for, at det bliver ligesom at sætte en annonce i avisen, og det bliver mere interessant at komme til Danmark for dem, der søger bredt, i forhold til om det er det ene, det andet eller tredje land, de søger hen til.

Hvis vi følger op på det, som vi behandlede tidligere i dag, så er der en risiko for, at det pres, vi ser mod EU's ydre grænse i øjeblikket, udkrystalliserer sig i, at flere vil søge til Danmark. Så vi risikerer i virkeligheden, uden at det måske er tilsigtet fra forslagsstillernes side – det ved vi ikke; det kan de jo selv redegøre for her under debatten – at vi i større omfang bliver socialkontor for alverdens flygtninge og migranter, og det er vi ikke på nogen måde interesserede i sker.

Det kan jo så også være, at Stine Bosse og hendes politik, som vi har diskuteret lidt tidligere i dag, hører endnu mere hjemme hos Enhedslisten og Alternativet end hos Moderaterne, eller hvad? Det kan vi også komme ind på senere.

Men grundlæggende er det her et skridt i den forkerte retning, som vi ser det, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Det er et tab for Danmark, hver gang dygtige og engagerede studerende bliver sendt ud af landet af den eller anden grund, fordi de har valgt at tage en uddannelse. Som politikere har vi et ansvar for ikke at skabe incitamenter, der får folk til at træffe beslutninger, der er negative både for dem selv og for det danske samfund, og når vi akut står og mangler læger, sygeplejersker, pædagoger, tømrere og alle mulige andre, mener jeg ikke, at vi skal straffe unge for netop at uddanne sig. Vi har brug for godt uddannede unge mennesker.

Vi skal selvfølgelig stille krav til dem, der ønsker at opnå ubegrænset opholdstilladelse i Danmark, det er helt åbenlyst. At få opholdstilladelse i Danmark bør bero på ret og pligt, og at man selvfølgelig også skal tage Danmark og det danske fællesskab til sig. Men det er jo i virkeligheden også en stor del af det ansvar, som unge mennesker påtager sig, når de tager en uddannelse. De viser netop, at de gerne vil bidrage.

Som det er lige nu, risikerer vi at dirigere unge mennesker, som ellers kunne blive pædagoger eller sygeplejersker, væk fra uddannelserne og ud i en mere udsigtsløs tilværelse, hvor de så kan bruge store dele af deres ungdom i stedet for at tage en uddannelse, som de egentlig gerne ville, fordi det kun er arbejde, der giver dem ubegrænset ret til opholdstilladelse. Det er spild af ressourcer, og jeg synes også, det er synd for de unge mennesker, som det går ud over.

Når vores udlændingeminister mange gange har sagt, at udlændingepolitikken skal være stram, men ikke skør, synes jeg, han skulle kigge lidt på sådan noget som det her. Det kan jeg så forstå at regeringen også gerne vil. Der bliver både fra ministeren og den socialdemokratiske ordfører sagt, at det er noget, man ønsker at kigge på. Jeg vil så også sige, at hvis man bruger meget mere tid på kun at kigge på det her, tror jeg også, man begynder at få lidt ondt i øjnene, for vi har fremsat forslaget rigtig, rigtig mange gange, så jeg håber, at man også snart vil ændre lidt på lovgivningen og ikke bare kigge på de gode forslag, vi kommer med. For imens lovgivningen ikke bliver ændret, er der jo altså nogle mennesker, der kommer i klemme.

Så jeg håber, at vi snart kan få lidt mere medvind til det her forslag, og jeg vil sige tak til mine gode kollegaer fra Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten for samarbejdet om det her forslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi behandler et beslutningsforslag fremsat af Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet. Det er et beslutningsforslag, som er en genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag med enkelte små justeringer. Men på trods af justeringerne ændrer det ikke på Liberal Alliances holdning til forslaget, så jeg vil gøre det relativt kort.

Den tidsubegrænsede opholdstilladelse kræver for nuværende beskæftigelse, og at man kan forsørge sig selv. Det synes vi i Liberal Alliance er sunde og fornuftige principper at basere kriterier på i forbindelse med tildeling af tidsubegrænset opholdstilladelse. Forslaget er en lempelse af udlændingeloven – en lempelse, vi ikke ønsker.

Liberal Alliance kan ikke støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Og jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet. Og tak til de fire partier for at fremsætte det her beslutningsforslag – et beslutningsforslag, som vi også havde oppe at vende sidste år. Jeg tror ikke, det er nogen overraskelse for partierne her, at Moderaterne tidligere også har været ret positive omkring netop lige det her, også i forhold til et lignende forslag.

Det er jo sådan i dag, at der er en lang række krav, som ansøgere af permanent ophold skal opfylde. Det mener vi sådan set også er helt fair. Beskæftigelseskravet betyder i dag, at ansøgere skal kunne dokumentere fuldtidsbeskæftigelse på mindst 30 timer om ugen. Det handler selvfølgelig om at bidrage; det handler om at bidrage til det samfund, man er en del af, og det synes vi kun er fair.

Der er bare også den hage ved det nu her, at beskæftigelseskravet i dag også kan skabe nogle uheldige udfordringer i forhold til de studerende, som gerne vil søge opholdstilladelse, altså permanent ophold. Og jeg synes faktisk også, det er vigtigt at påpege, at det uden tvivl er utilsigtede konsekvenser, når bestemmelsen fastholder nogle udlændinge i at være i et ufaglært arbejde i stedet for at tage en uddannelse. Jeg kan godt forstå, at der er nogle, der tænker: Jeg vil ikke uddanne mig lige nu, jeg tror hellere, jeg vil arbejde, og så må jeg se, hvor det bærer hen med det der med uddannelse. Det synes jeg ikke er rimeligt, og jeg synes heller ikke, at det bidrager særlig meget til samfundet, i forhold til at vi rigtig gerne vil have, at folk tager f.eks. en erhvervsuddannelse, eller at folk skal ud at uddanne sig.

I forhold til det, ministeren og ordføreren hr. Frederik Vad sagde, er vi også sådan rimelig positive forhold til det her. Det er selvfølgelig klart, at det, i hvert fald for Moderaterne, også er vigtigt, hvad det er for en type praktik, det her handler om. Altså, lønnet praktik vil måske være mere hensigtsmæssigt end bare praktik. Læretid giver sådan set også rigtig god mening. Måske skulle man kigge på, om der er nogle bestemte uddannelser, som man vil sige ja til i forhold til det her, ligesom vi har gjort det med uddannelsestilknytningsordningen.

Så der er nogle forskellige ting, man faktisk kan arbejde hen imod. Jeg kunne også forstå, at det her også var på lovprogrammet hos den daværende regering. Men det er jo klart, at vi lige nu sidder og arbejder med nogle ting i forhold til regeringsgrundlaget. Det er vi sådan set meget optaget af, og det kommer i første række, og så må vi jo se, hvor det her lander. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg deltager jo tit i udlændingepolitiske debatter uden for den her sal sammen med ordføreren, hvor ordføreren altid siger, at det er Moderaternes politik, at det skal være nemmere at få en permanent opholdstilladelse. Jeg synes jo, at det her forslag er et rigtig godt på, hvordan vi kan gøre det lidt nemmere at få en permanent opholdstilladelse.

Derfor skal jeg bare spørge ordføreren om noget. Jeg forstår, at det ikke står i regeringsgrundlaget, arbejdsprogrammet, eller hvad det er, I kalder det, men jeg ved jo, at der ligger et lovforslag klar i udlændingeministerens skuffe. Så jeg skal bare spørge ordføreren fra Moderaterne: Hvornår kommer det lovforslag op af skuffen?

Ordføreren.

Jeg vidste ikke, at der lå et lovforslag i ministerens skuffe. Det her er jo noget, vi rigtig gerne vil arbejde videre med, og som ministeren også var inde på flere gange, så er det, der bare er vigtigt for os lige nu her, at vi får gennemført nogle af de ting, der står i regeringsgrundlaget på udlændingeområdet. Det betyder jo ikke, at man så sparker det her fuldstændig til hjørne; det gør det i hvert fald ikke for vores vedkommende – nu snakker jeg for Moderaternes vedkommende. Det gør det ikke.

Vi vil gerne være med til at kigge på det her. Vi vil gerne være med til at kigge på læretid og lønnet praktik. Det kunne også godt være, at vi skulle prøve at kigge på, om der er nogle bestemte uddannelser, vi så vil starte med, eller om vi måske skulle starte med en forsøgsordning. Jeg ved det ikke, jeg tænker højt lige nu. Det er vi sådan set åbne over for.

Fru Rosa Lund.

Det er jo spændende. Grunden til, at der ligger et forslag klar i ministerens skuffe, er, at det jo skulle være blevet behandlet, inden den tidligere regering udskrev valg. Og derfor undrer det mig bare, at man ikke i Moderaterne har fået skrevet det her ind i arbejdsprogrammet. Er det så, fordi man synes, at der er noget andet, der er vigtigere, eller bliver man simpelt hen modarbejdet i regeringen i forhold til det her?

Ordføreren.

Det aner jeg intet om. Jeg aner intet om de forhandlinger, der har været, og som er foregået på Marienborg. Med hensyn til om man bliver modarbejdet eller ej, vil jeg sige: Det gør vi ikke, vi har et rigtig godt fællesskab, både på det her område og andre områder. Vi har et sindssygt godt forhold, og vi er enige om rigtig, rigtig mange ting her.

Det her er vi jo sådan set også ret enige om. Det handler sådan set bare for os om, hvordan og hvorledes vi kan gøre det her smartest.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil gerne takke ordføreren for hans tale. Det fremgår også ret tydeligt, at ordførerens parti er endnu mere positivt stemt over for det her forslag end de øvrige partier i regeringen, og det har jeg jo også hørt ordføreren sige før. Så jeg håber da, at ordføreren vil skubbe på internt i regeringen for, at vi får lempet lidt på det her, og at der på en eller anden måde sker en tilnærmelse af det her beslutningsforslag.

Ordføreren er ligesom mig også medlem af Indfødsretsudvalget, og der får vi jo også en del sager ind med unge mennesker – det vedrører jo så statsborgerskab – som i mange tilfælde er grædefærdige, fordi de er tvunget til at tage arbejde i stedet for at gå i uddannelse for at opnå statsborgerskab. Det er jo noget, som trykker mange unge mennesker.

Så jeg synes egentlig, at fru Rosa Lund kom med et meget godt forslag om, at man kunne kigge på en aldersgrænse. Kunne ordføreren også sige et par ord om det forslag?

Ordføreren.

Ja, vi er tre forskellige partier, og vi har forskellige ståsteder på det her områder. Det er sådan set helt fair, og det synes jeg fungerer rigtig fint.

I forhold til statsborgerskab vil jeg sige, at jeg synes, at der er stor forskel på statsborgerskab og permanent ophold. Jeg kan godt se idéen i at ændre det fra midlertidigt til permanent ophold, men vi kommer ikke til at komme med et forslag om, at det så også skal gælde, i forhold til hvis man skal have statsborgerskab.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Jeg tror ikke, at jeg fik stillet mit spørgsmål klart nok. Jeg mente det faktisk i forhold til at opnå permanent ophold. Fru Rosa Lund kom, som jeg hørte det, med et forslag om, at man så kunne sige, at hvis man er under 25 år, under 27 år, eller hvad ved jeg, så kan uddannelse tælle med. Det betyder jo enormt meget for de her unge mennesker, at der kan komme en form for vished. En ny undersøgelse har jo også vist, at når man lever på midlertidigt ophold, er der større risiko for at få ptsd, depression osv. Derfor betyder det jo meget for mange hurtigt at få en permanent opholdstilladelse.

Ordføreren.

Okay, jeg beklager, at jeg ikke lige forstod spørgsmålet i første hug. Jeg tænker bare, at vi jo kan få de forslag på bordet, og så må vi se på det. Vi kan jo også tage det i udvalgsarbejdet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg står her som vikar for Brigitte Klintskov Jerkel, som desværre ikke kunne være her i dag. Forslagsstillerne vil gerne lempe reglerne for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse, og i sidste periode fremsatte Radikale Venstre tæt på et identisk forslag. Det støttede vi i Det Konservative Folkeparti ikke, og vi kommer heller ikke til at støtte dette forslag.

Vi mener, at forslaget er en lempelse, der vil gøre det mere attraktivt at tage til Danmark. Det er noget særligt at få permanent opholdstilladelse. Det betyder, at man får lov til at nyde godt af alle de goder, vi har i det danske samfund, resten af sit liv. Og hvis man skal have lov til det, skal man altså leve op til visse krav, som man vil lempe på med dette forslag. Samtidig er permanent opholdstilladelse en adgangsport til det danske statsborgerskab.

Det er grundlæggende positivt at tage uddannelse i Danmark, men at tage en uddannelse skal i vores øjne ikke være ensbetydende med, at man også skal have permanent ophold i Danmark. Modsat forslagsstillerne mener vi i Det Konservative Folkeparti, at reglerne for permanent ophold på visse områder skal strammes. De nuværende regler tillader i dag, at man kan få permanent ophold f.eks. på trods af omfattende domme for kriminalitet. Det har vi stillet en række forslag om at ændre på, så kriminalitet har en større konsekvens i forhold til tildeling af permanent opholdstilladelse i Danmark. Hvis vi skal ændre på reglerne for permanent ophold, mener vi, at vi hellere skal kigge en anden vej. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Det giver jo i høj grad sig selv, hvad vi mener om det her forslag, eftersom vi har fremsat et nærmest identisk tidligere. I dag fremsætter vi det her forslag sammen med andre partier. Det er en af vores absolutte mærkesager, når vi taler udlændingepolitik, og jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at dem, vi især tænker på her, er nogle, som ikke har dansk pas, ja, men som mange af os opfatter som danskere. Det er mennesker, der er født og opvokset i Danmark, har gået i dansk folkeskole, taget en dansk ungdomsuddannelse, men pludselig oplever, at det at læse videre, som ellers ligger som en stærk del af vores kultur – vi opfordrer vores børn og unge til at læse, og man får også at vide, er det et godt skridt, både i ens karriere, men også på vejen mod at blive en integreret samfundsborger, der bidrager – ikke er den lige vej for dem, fordi mange af dem sidder med en midlertidig opholdstilladelse, selv om de er født og opvokset i Danmark. De er måske kommet hertil – man kan jo faktisk ikke sige, de er kommet hertil, for de er her – fordi deres forældre, bedsteforældre, måske endda oldeforældre indvandrede til Danmark for mange år siden. De oplever lige pludselig, de ikke bare ubekymret kan tage en videregående uddannelse og følges med deres kammerater op igennem uddannelsessystemet, fordi de er konfronteret med en virkelighed, hvor de ikke kan skabe sikkerhed om deres eget ophold i Danmark, hvis de vælger uddannelsesvejen, fordi vi har de krav til permanent ophold, som vi har i dag, og som indebærer, at det kræver beskæftigelse.

Derfor handler det her forslag for os om at sikre, at mennesker, der er født og opvokset i Danmark, måske har en familie, der har været her i generationer, skal have en sikkerhed for, at det her er deres hjem, at det er her, de hører hjemme. Vi synes ikke, det er rimeligt, at de for at få den sikkerhed ikke på lige fod med deres kammerater kan tage en uddannelse, men i stedet for må prioritere at arbejde. Det synes vi er trist.

I et lidt større perspektiv synes vi også, at det er utrolig trist, at vi har en befolkningsgruppe i Danmark, som bliver større og større, og som ikke har hjemme noget andet sted, men bliver behandlet som andenrangsborgere, og hvor reglerne for permanent ophold, men også reglerne for statsborgerskab er det, der gør, at de bliver fastholdt i en situation, hvor de ikke har nogen sikkerhed og heller ikke bliver anerkendt som fuldgyldige, ligeværdige borgere i det land, som de er født i, er opvokset i og opfatter som deres hjemland. Det er ikke bare et problem for den enkelte, det er et demokratisk problem, at vi får en større og større befolkningsgruppe, som ikke er udlændinge, for de hører ikke hjemme noget andet sted, men de har ikke et dansk pas, de har ikke fulde rettigheder, de er ikke ligestillet med de kammerater, som de ellers er opvokset sammen med, og som de hele tiden får at vide de skal spejle sig i og gøre som. Det er ikke bare et problem for dem, det er også et problem for Danmark.

Derfor støtter vi selvfølgelig det her forslag, og jeg vil også godt sige, at det er en af vores hovedprioriteringer på udlændingepolitikken. Det handler faktisk ikke så meget om dem, som ikke er kommet til Danmark endnu, det handler om, at dem, som er født og opvokset her, og som ikke har et andet hjemland, også skal have fulde rettigheder.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det var bare, fordi fru Zenia Stampe talte om det her med, at der er nogle, der bliver behandlet som andenrangsborgere. Det er rigtigt, at hvis man ikke har statsborgerskab, kan man jo ikke stemme ved folketingsvalg, og der kan også være tale om, at der er nogle særlige regler, hvis man forlader landet på ferie f.eks. Men kan fru Zenia Stampe ikke sætte lidt flere ord på det her med, at der er en større og større gruppe, der bliver andenrangsborgere? Det er jo ikke umuligt for mennesker, der er født og opvokset i det her land, at blive statsborgere på et tidspunkt. Det sker jo hvert eneste år. Så kan fru Zenia Stampe ikke sætte nogle flere ord på det der med, hvordan de er andenrangsborgere?

Ordføreren.

Det er de jo indtil den dag, de får dansk statsborgerskab. Og hvis man lægger reglerne for permanent opholdstilladelse sammen med reglerne for statsborgerskab, har vi en gruppe af mennesker, som er født og opvokset i Danmark – måske endda har forældre, der er født og opvokset i Danmark – men som først har udsigt til at få fulde borgerrettigheder, når de er i midten af 30'erne. For først skal de opgraderes fra midlertidig opholdstilladelse til permanent opholdstilladelse – det er de regler, vi snakker om nu – bagefter skal de så opgraderes fra permanent opholdstilladelse til statsborgerskab. Det vil jo sige, at den lige vej for dem, uanset om de så vælger at arbejde i stedet for at tage en uddannelse, er en meget lang vej, og jeg synes især en lang vej, når man er født og opvokset her og ikke har hjemme andre steder. Det er jo det, der er realiteten. De har hjemme her. Og ligesom de opfatter Danmark som deres hjemland, synes jeg også, at Danmark skylder at opfatte dem som vores børn. For de er ikke børn af noget andet land.

Hr. Frederik Vad.

Det er bare lige for at få det skåret helt ud i pap: Fru Zenia Stampe anerkender, at der ikke er nogen mennesker, som er født i Danmark, som ikke godt på et tidspunkt kan blive danske statsborgere, hvis de lever op til de regler, der er lavet. Det er bare, fordi det lød lidt som om, at der er en meget, meget stor gruppe af danskere, som permanent ligesom lever med et helt andet sæt rettigheder, som de ligesom ikke kan bevæge sig væk fra. Jeg synes bare, det var en ret ... ja, det vil jeg bare gerne have præciseret.

Ordføreren.

For det første betyder de regler jo en forskelsbehandling. Indtil de er nået dertil, hvor de måske har opnået ret til indfødsret, dansk statsborgerskab, forhindrer de regler dem jo i at træffe valg på lige fod med os andre, altså at man f.eks. må tage 5 år i Netto i stedet for at læse til læge, fordi man gerne vil have den sikkerhed at vide, at man ikke lige kan blive smidt ud af Danmark, fordi man får permanent opholdstilladelse. Så i de år, inden man får statsborgerskab og permanent opholdstilladelse, er der jo en reel forskelsbehandling mellem dem og så deres danske kammerater. Noget andet er også tidsperspektivet: at leve et halvt liv med halve rettigheder er ikke ligestilling.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at udlændinge, der i Danmark tager en for dem gratis uddannelse – altså en uddannelse, som danskerne har betalt for over skatten, og en uddannelse, hvor de kan få su, som ligeledes er betalt af danske skatteydere – som en bonus skal have nemmere adgang til at opnå permanent opholdstilladelse her i Danmark, frem for at vi har den nuværende ordning, hvor man direkte skal bidrage til samfundet ved hjælp af et arbejde, altså sådan et arbejde, hvor man bidrager til samfundet, til skatten, til den fælles velfærd, før man kan opnå permanent opholdstilladelse.

I forslaget beskrives det, hvordan den nuværende lovgivning har skabt en meget uheldig incitamentsstruktur, så unge, der bor i Danmark uden dansk statsborgerskab, fravælger en uddannelse for i stedet at tage ufaglært arbejde, og at det er for sent at gå i gang med en uddannelse, når først den permanente opholdstilladelse og siden statsborgerskabet er opnået. Jeg skal da ellers lige love for, at forslagsstillerne her er ude med den helt store ikke bare curlingkost, men kæmpestore statslige fejemaskine, der skal sikre, at udlændinge her får de bedst mulige vilkår for at blive permanent i Danmark.

Må jeg lige gøre forslagsstillerne opmærksomme på, at vi i den grad har behov for forskellige arbejdskraft, herunder også ufaglært arbejdskraft, særlig i industrien. Hvorfor tage disse arbejdsduelige unge ud af dette regnestykke og i stedet opfordre dem til at uddanne sig? Det er jo ikke engang sikkert, at de bliver eller skal blive her i landet i resten af deres liv, som der lægges op til her i forslaget. Men det er jo en del af de meget store forskelle mellem Dansk Folkeparti og forslagsstillerne. Vi ser altså ikke, at udlændinge, der kommer til Danmark, nødvendigvis skal blive her resten af deres liv. Det siger derfor sig selv, at Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke kan støtte sådan et forslag. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

Tak. Jeg har under hele den her debat ikke hørt et godt argument for, hvorfor uddannelse ikke skal tælle med i at opnå permanent opholdstilladelse. Det er for mig og Alternativet komplet uforståeligt, at vores nuværende system tillader, at man kan opnå permanent opholdstilladelse ved at arbejde ufaglært i 5 år, hvis det samme privilegium ikke tildeles dem, der bruger de samme 5 år på at uddanne sig. Det er et helt forkert signal at sende til unge med udenlandsk baggrund, at de skal droppe deres uddannelse for at få lov til og kan være sikre på at blive i Danmark. I Alternativet ønsker vi en fremtid, hvor ens baggrund eller nationalitet ikke begrænser ens muligheder, men hvor alle har lige adgang til at forfølge deres drømme og bidrage til samfundet på lige vilkår. Derfor er det heller ikke rimeligt at tvinge unge til at vælge imellem enten at opnå permanent opholdstilladelse eller at tage en uddannelse.

De nuværende regler tvinger flere unge til at droppe deres uddannelse for at opnå permanent opholdstilladelse gennem ufaglært arbejde, og det modarbejder jo deres mulighed for integration og social mobilitet, når vi frarøver dem muligheden for at tage en uddannelse. De unge, som alligevel vælger at gennemføre deres uddannelse, må så leve i mange år på midlertidigt ophold. Vi ved fra undersøgelser, at midlertidige opholdstilladelser har direkte skadelig indvirkning på mental sundhed sammenlignet med permanente opholdstilladelser. En ny undersøgelse fra Red Barnet viser, at usikkerhed om fremtiden, ventetid og begrænsede rettigheder bidrager til et højere niveau af ptsd, depression og angst blandt børn og unge på midlertidigt ophold, og det er simpelt hen ikke rimeligt, at vores unge skal stå over for et så umuligt valg, som har så ubegribelige konsekvenser for deres fremtid og deres mentale trivsel.

Ud over at lovgivningen er dybt uretfærdig, i mit perspektiv, er den også komplet ulogisk, når vi har en offentlig sektor, som skriger på kvalificeret arbejdskraft. Prognoserne estimerer, at vi kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Den mangel mærkes jo allerede i flere sektorer nu, bl.a. på hospitalerne, på plejehjemmene og i dagtilbuddene, bare for at nævne nogle af dem. Så vi skyder os selv og det danske velfærdssamfund i foden, når vi spænder ben for, at kompetente unge mennesker kan tage en uddannelse og være med til at løfte den danske velfærd og dansk erhvervsliv. Uddannelse er en af vores samfunds vigtigste ressourcer, og det er igennem uddannelse, vi skaber muligheder og sikrer en bæredygtig fremtid for alle. Ved at ændre beskæftigelseskravet og tillade, at fuldtidsstudium, læretid og praktik sidestilles med fuldtidsarbejde, sikrer vi, at unge ikke behøver at ofre deres uddannelse for at opnå permanent opholdstilladelse, og vi giver dem muligheden for at investere i deres fremtid og bidrage til samfundet på en meningsfuld og værdifuld måde.

Jeg ved godt, at det her forslag er blevet fremsat mange gange, og det ser heller ikke ud til, at det kommer igennem den her gang, men jeg vil alligevel opfordre alle partier til lige at tænke sig om en ekstra gang. Måske kan det være, at vi rykker nærmere noget, næste gang det bliver fremsat. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Den sidste ordfører, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak for en fin debat og en god behandling af det her forslag, synes jeg. Det er rigtigt, at det her forslag er blevet fremsat mange gange. Jeg kan sige, at forslaget om en samtykkelov blev fremsat fem gange, inden vi kom igennem med det. Forslaget om minimumsnormeringer blev også fremsat en del gange, inden vi kom igennem med det. I Enhedslisten har vi tænkt os at blive ved med at arbejde for det her, indtil vi kommer igennem med det.

Reglen om, at uddannelse ikke længere skal tælle med ved optjening af retten til permanent ophold, blev indført, da fru Inger Støjberg som udlændingeminister i starten af 2016 fremsatte og fik vedtaget en lang række af stramninger, der skulle gøre det klart for potentielle asylansøgere, at Danmark ikke var et rart land at få asyl i. Senere, fra 2019, overtog Socialdemokratiet som regeringsparti fru Inger Støjbergs udlændingepolitik og fastholdt reglen, der især rammer mange unge mennesker, som har et ønske om at dygtiggøre sig til gavn for sig selv og ikke mindst til gavn for det danske samfund. Det afskrækker denne urimelige regel dem fra, når de står ved valget mellem at skulle tage ufaglært arbejde eller at gå i gang med en uddannelse. Det her beslutningsforslag handler jo ikke om, at det er bedre at gå i skole, end det er at arbejde, som hr. Frederik Vad fik antydet at forslagsstillerne bag det her forslag skulle mene. Det er slet ikke det, det handler om. Det handler om, at på det arbejdsmarked, vi har indrettet, er adgangsbilletten, at man har en uddannelse. Derudover er uddannelsessystemet en rigtig vigtig brik i integrationsindsatsen, uanset hvordan man vender og drejer det.

I dag er det sådan, at hvis man vælger at tage en uddannelse, udskyder man muligheden for at få opholdstilladelse og dermed muligheden for at få dansk statsborgerskab. Til gengæld får man jo så en uddannelse. Vælger man at tage arbejde, er det ikke sikkert, at man nogen sinde kommer tilbage ind og får en uddannelse og derved får mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. Den regel, som fru Inger Støjberg indførte, og som hendes socialdemokratiske efterfølgere har videreført, bidrager med andre ord til at skabe et etnisk proletariat af ufaglærte og lavtlønnede mennesker. Det er bemærkelsesværdigt, synes jeg, i lyset af Socialdemokratiets historiske fortjeneste, og hatten af for den. Vi taler om et parti, der i mere end 150 år har arbejdet for at give arbejderklassens unge mulighed for at uddanne sig og bryde den sociale arv. Det gælder så åbenbart ikke for dem, som kommer fra et andet land end Danmark, selv om nogle af de her unge mennesker er vokset op her. Og jeg ved ikke, om man skal tolke det sådan, at de unge mennesker så ikke er en del af Socialdemokraternes arbejderklasse.

Kort før folketingsvalget i 2022 var vi faktisk nået til enighed med den daværende socialdemokratiske udlændingeminister, som også er den nuværende socialdemokratiske udlændingeminister, om, at praktiktid, altså erhvervsuddannelsernes læretid, skulle tælle med ved optjening af ret til permanent ophold. Faktisk lå der et lovforslag klar, men efter regeringsskiftet og dannelsen af SVM-regeringen er det aldrig blevet fremsat. Moderaterne, som er en del af regeringen, gik til valg på at fjerne det, som udenrigsminister hr. Lars Løkke Rasmussen har kaldt tidslerne i dansk udlændingepolitik, altså de mest tåbelige og uhensigtsmæssige af fru Inger Støjbergs berygtede 114 stramninger. Ja, der skulle man jo ellers tro, at netop Moderaterne trak SVM-regeringen i den rigtige retning. Men der er ikke sket noget. Ikke engang den her lillebitte forbedring, som gælder for en mindre gruppe af de unge mennesker, som i dag ikke har permanent ophold, har man fået gennemført.

I Enhedslisten mener vi, at al uddannelse skal tælle med på linje med fuldtidsarbejde: læretiden, praktiktiden og tiden i undervisningslokalet. Derfor har vi taget initiativ til at fremsætte det her beslutningsforslag om noget, som er så vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund og for unge menneskers muligheder for at få en god uddannelse og bryde den sociale arv. Det her er hjerteblod for Enhedslisten, og vi kommer til at holde fast i det her krav, også når flertallet forhåbentlig snart skifter, og det tror jeg nærmest jeg kan tillade mig at sige på vegne af alle forslagsstillerne bag det her beslutningsforslag. Det her er en af de største tidsler i dansk udlændingepolitik. Det straffer unge mennesker. Det gavner ikke integrationen. Faktisk kan jeg ikke rigtig se, hvad det tilfredsstiller andet end højrefløjen herinde.

Så jeg vil bare sige tak for en fin debat. Vi kommer i udvalgsbehandlingen til at teste af, om det er muligt at sætte aldersgrænser på, og se, om der er noget, som vi kan mødes om dér. For når man hører på det, der bliver sagt af dem, der er imod det her forslag – lige med undtagelse af Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti – må man forstå, at det, som man er bange for, er, at det her vil betyde, at folk ikke længere vil bidrage til det danske samfund, eller at folk ikke længere vil tage et arbejde og så bare vil gå i skole for evigt. Det tror jeg ikke selv på er tilfældet. Men lad os prøve at teste det af. Det vil vi i hvert fald gerne være med til. Ellers vil jeg bare sige, at det ikke kommer til at være sidste gang, at vi har den her debat. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Der er ikke flere, der bedt om ordet. Derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.