Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 348

Vil ministeren kommentere følgende indlæg fra NordsjællandAnklager bragt på det sociale medie ”X” den 14. marts 2024: "Retten i Helsingør har idømt 4 drenge i alderen 15-17 år hhv. 3 og 4 mdr fængsel for grov vold mod en ung mand i Gilleleje. To domme blev betingede, en blev med vilkår om samfundstjeneste, og den sidste blev en kombinationsdom. To fik også advarsel om udvisning” og "Den ene dreng blev ligeledes sammen med en 5. dreng dømt for vold og trusler med kniv begået mod en dreng i Helsinge”? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for de i alt fem personers nationaliteter og opholdsgrundlag, herunder for om de har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedpersoner eller efterkommere, og i bekræftende fald redegøre for lovgrundlaget herfor? Vil ministeren endvidere redegøre for, hvor mange gange de pågældende tidligere er dømt eller sigtet i andre sager, herunder idømt udvisning, advarsel om udvisning eller betinget udvisning?
Dato: 10-04-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: ophold og visum
Dokumentdato: 10-04-2024
Modtaget: 10-04-2024
Omdelt: 10-04-2024

MFU spm. om ministeren vil kommentere følgende indlæg fra NordsjællandAnklager bragt på det sociale medie ”X” den 14. marts 2024: "Retten i Helsingør har idømt 4 drenge i alderen 15-17 år hhv. 3 og 4 mdr fængsel for grov vold mod en ung mand i Gilleleje?

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version