Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2023-24

Samrådsspørgsmål AF

Er ministeren enig i, at den alvorlige krise i vores havmiljø siden sidste år kun er blevet endnu mere akut, og vil ministeren redegøre for, hvor lang tid vi endnu skal vente, før regeringen kommer med et udspil til forhandlinger om kvælstofindsatsen, som adresserer det fulde reduktionsbehov på 18.000-20.000 tons kvælstof per år? Hvad har ministeren foretaget sig for at forbedre vandmiljøet, f.eks. i Vejle Fjord, siden ministerens sejlads på fjorden, hvor ministeren efterfølgende den 23. august 2023 proklamerede sig som havets minister, og hvad vil ministeren gøre for at sikre vandmiljøet i Vejle Fjord? Der henvises til artiklen »»Det er forspillet til dødens hav«. Sæsonen for fedtemøg er i gang langt før tid.«, Politiken, den 7. april 2024, hvor naturelskere fra mange steder i landet beretter om store mængder fedtemøg i vores indre farvande, og at fænomenet med fedtemøg i år optræder flere uger tidligere end sædvanligt.
Dato: 10-04-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: vand- og havmiljø
Dokumentdato: 10-04-2024
Modtaget: 10-04-2024
Omdelt: 10-04-2024

Samrådsspm. om den alvorlige krise for vores havmiljø

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version