Færøudvalget (FÆU) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 1

Religionsfriheden i Danmark har traditionelt udfoldet sig meget frit med kun få lovgivningsmæssige begrænsninger. De seneste ti år har lovgivningen dog båret præg af, at religionsfriheden i stigende grad begrænses ved lovindgreb. Et resultat af disse begrænsninger er, at den engelske sognepræst i den katolske kirke på Færøerne efter tre år nu måtte forlade Færøerne, fordi det blev praktisk umuligt at drive sit virke som udenlandsk præst på Færøerne under forkynderloven fra 2016. Ifølge Grundlovens § 67 og den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 9 har enhver ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud, som de ønsker, så længe intet læres eller foretages, som forbryder sig imod sædeligheden eller den offentlige orden. Ifølge en artikel på »The Pillar« fra den 1. september i år med overskriften »Red tape deprives Faroe Islands of resident Catholic priest« er der lige over 300 registrerede katolikker på Færøerne, og cirka 95 af dem plejede at deltage i messerne. Det lader dog til, at forkynderloven har forårsaget, at disse mennesker har fået kraftigt forringet muligheden at forene sig i samfund for at dyrke Gud, som de ønsker. Ifølge den katolske præst har den danske lovgivning om udenlandske religiøse forkyndere begrænset religionsfriheden på Færøerne. Er ministeren enig i, at forkynderloven begrænser religionsfriheden? https://www.pillarcatholic.com/p/red-tape-deprives-faroe-islands-of
Dato: 06-10-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne: kirke og kultur
Dokumentdato: 10-11-2023
Modtaget: 10-11-2023
Omdelt: 10-11-2023

FÆU alm. del - svar på spm. 1 om ministeren enig i, at forkynderloven begrænser religionsfriheden

FÆU alm. del - svar på spm. 1 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 06-10-2023
Modtaget: 06-10-2023
Omdelt: 06-10-2023

Spm. om ministeren enig i, at forkynderloven begrænser religionsfriheden

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version