Børne- og Undervisningsudvalget (BUU) Alm. del

Samling: 2023-24

Samrådsspørgsmål C

Vil ministeren kommentere på artiklen ”Københavnske gymnasier giver ifølge kritikere for høje karakterer til elever med indvandrerbaggrund: »Det er skandaløst« bragt” på Berlingske.dk den 1. december 2023, herunder besvare: 1. Hvordan ministeren vurderer sammenhængen mellem elevernes standpunktskarakterer og eksamensresultater på de i artiklen omtalte gymnasier, og hvordan ministeren vil sikre, at der ikke foregår en systematisk forskelsbehandling i karaktergivningen? 2. Hvordan ministeren vil styrke sit tilsyn med de gymnasier, der gentagne gange viser en markant afvigelse mellem standpunkts- og eksamenskarakterer, specielt når det gælder elever med ikkevestlig baggrund? 3. Hvordan ministeren vil adressere den mulige rolle, som gymnasieledelserne spiller i denne problemstilling, og hvordan kan det sikres, at ledelsen reagerer passende på både for høje og for lave standpunktskarakterer? 4. Hvilke konkrete tiltag, ministeren overvejer at implementere for at håndtere denne problemstilling, og hvordan ministeren planlægger at monitorere og evaluere effekten af disse tiltag?
Dato: 07-12-2023
Status: Besvaret
Emne: gymnasiale uddannelser
Afholdelse af samrådet: Børne- og Undervisningsudvalget 18-01-2024 kl. 10:15
Dokumentdato: 07-12-2023
Modtaget: 07-12-2023
Omdelt: 07-12-2023

Samrådsspm. om stor karakterforskel for ikkevestlige elever på udvalgte gymnasier

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version