Aktstk. 123 Tidligere fortroligt aktstykke V af 16. januar 2024 om miljøskader som følge af jordskred i Randers Kommune

Af: Miljøminister Magnus Heunicke (S)
Folketingsår: 2023-24
Status: Tiltrådt

Om aktstykket

Fremsat:
01-02-2024
Afgjort:
16-01-2024
Paragrafområde:
§ 23 Miljøministeriet
Afgørelse:
Tiltrådt af Finansudvalget den 16-01-2024
Påtegninger:
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at sagen bør give ministeren anledning til at undersøge om
reglerne vedrørende sikkerhedsstillelse er tilstrækkelige, og hvorvidt reglerne for sagsfordelingen mellem staten og kommunerne, herunder fordelingen af de finansielle konsekvenser, bør efterses.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL slutter op om, at der udstedes påbud til Nordic Waste A/S om at gennemføre de nødvendige forebyggende foranstaltninger for at forhindre en miljøskade i Alling Å, om finansiel sikkerhedsstillelse for 205,0 mio. kr., og at der optages henholdsvis udgifts- og indtægtsbevillinger som beskrevet i aktstykket.
Enhedslisten finder det imidlertid urimeligt, at påbuddet om finansiel sikkerhedsstillelse alene vedrører Miljøstyrelsens udgifter, og dermed ikke Randers Kommunes udgifter til indsatser i forbindelse med forebyggelse af overhængende fare for miljøskader og afværge af miljøskader som følge af jordskredet i Randers Kommune. Enhedslisten finder det desuden problematisk, at påbuddet alene vedrører indsatser for at afværge miljøskade i Alling Å, og dermed ikke omfatter andre foranstaltninger, herunder anden oprydning, genopretning af naturen m.v.
Nordic Waste A/S ejes af Danmarks sjette rigeste mand, som har en formue på 42 mia. kr., og dennes to døtre.
Enhedslisten mener, at Miljøministeriet burde kunne stille krav om, at Nordic Waste A/S og virksomhedens ejere skal stille sikkerhed for de samlede udgifter, som er påløbet Randers Kommune og Miljøstyrelsen i forbindelse med jordskredet siden den 19. december 2023, hvor Nordic Waste A/S ophørte med at udføre forebyggende foranstaltninger og frem til at miljøkatastrofen er afværget, og at naturen i og i forbindelse med Alling Å er genoprettet til samme
miljøstilstand som forud for jordskredet.
Dokumentdato: 16-01-2024
Modtaget: 16-01-2024
Omdelt: 01-02-2024

Tiltrådt aktstykke

20231_aktstk_afgjort123.pdf