Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 69:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love og lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. (Udskydelse af solnedgangsklausuler).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første taler er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet med, hvad jeg også tror er hans første tale fra talerstolen. Velkommen til.

Det er korrekt. Tak skal du have, og tak for ordet. (Fjerde næstformand (Rasmus Helveg Petersen): Tiltaleformen du er ikke en, vi normalt bruger – bare for at starte på en rigtig dårlig måde).

Vi starter forfra. Tak for ordet. Verden forandrer sig hurtigt. Den teknologiske udvikling og den grønne omstilling er begge eksempler på, hvordan behovet for kompetencer og viden ændrer sig hurtigere end nogen sinde før. Det betyder også, at de færdigheder og kompetencer, vi får, når vi første gang uddanner os, ikke er de samme 10, 20, 30 år efter endt uddannelse, uanset hvad man har uddannet sig til. Derfor er det så også ekstremt vigtigt, at vi har et stærkt og fleksibelt opkvalificeringssystem, som kan tage hånd om dette. Det skal gælde både for den enkelte, som igennem en løbende og livslang opkvalificering fastholder en tæt og tryg tilknytning til arbejdsmarkedet, men selvfølgelig også for vores virksomheder, som har brug for specifikke kompetencer og færdigheder til at løse morgendagens udfordringer.

Den grønne omstilling er et af de bedste eksempler på, hvorfor et godt og velfungerende opkvalificeringssystem er så vigtigt. Den grønne omstilling er nemlig afhængig af, at vi formår at videreudvikle de kompetencer, som mange faglærte og ufaglærte har, så de kan indgå som klimakampens fremtidige kamptropper. Derfor er jeg meget glad for, og det er vi alle sammen, at ministeren og parterne har anerkendt den vigtige rolle, som veu-området har i opkvalificeringsindsatsen. Med det her lovforslag udmønter vi nemlig aftalen om en 1-årig forlængelse af trepartsaftalen, som styrker en mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, og som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i oktober.

Ved at forlænge aftalen her fra 2017 med 1 år skaber vi noget ro og stabilitet for sektoren. Derudover har en række initiativer været lukket ned som følge af den pandemi, vi jo desværre stadig væk oplever. De får også mulighed for at virke under mere normale omstændigheder, må vi da i hvert fald håbe – hvis det ikke bliver ved med at udvikle sig som i øjeblikket – så det er en klog beslutning. Derudover har jeg også noteret mig, at man vil vende tilbage til forhandlingerne i foråret, hvor regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte de langsigtede løsninger, og her er jeg også sikker på, at man vil tage hånd om de enkelte bemærkninger, der har været i høringssvarene, omkring fvu og det digitale og det engelske, som man er lidt nervøs for ikke bliver involveret så meget i den her 1-årige forlængelse. Men det tænker jeg ministeren vil tage med i forhandlingerne. Jeg ser i hvert fald frem til resultaterne.

Forlængelsen af veu-treparten fra 2017 betyder også, at vi skal forlænge de solnedgangsklausuler, som er tilknyttet de midlertidige og lovbundne initiativer fra trepartsaftalen, og så får de også lov til at virke under den her 1-årige forlængelse. Det bakker vi naturligvis op i Socialdemokratiet.

Tak for ordet.

Mange tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Kenneth Mikkelsen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler jo et forslag, som har til formål at forlænge de initiativer, som er omfattet af solnedgangsklausuler i veu-trepartsaftalen fra 2017, og det er en forlængelse med 1 år. Initiativerne skal bidrage til, at arbejdsgivere og medarbejdere har adgang til et solidt udvalg af voksen-, efter- og videreuddannelser. Trepartsaftalen, som foreslås forlænget her, blev jo til i 2017 under den Venstreledede regering, så måske alene af den grund bakker vi selvfølgelig op om en 1-årig forlængelse. I Venstre er vi nemlig tilhængere af voksen-, efter- og videreuddannelse. Det er både godt for den enkelte, men det er i høj grad også godt for samfundet. Vi taler om livslang læring og ikke mindst om læring til alle, og det er med til at holde hjulene kørende under samfundet. Derfor er det også vigtigt, at vi sikrer gode rammer for at tilegne sig ny viden og for at bygge oven på den viden, som man jo allerede har i forvejen.

Engelsk og it er nogle af de færdigheder, der i stigende grad efterspørges på arbejdsmarkedet. En del af høringssvarene til lovforslaget kredser om, at mange ledige er bevidste om, at man skal kunne begå sig digitalt og man skal kunne mestre det engelske sprog for at kunne honorere virksomhedernes krav. Og blandt de ledige har der også i den forgangne periode været stor efterspørgsel på de her to fag. Og derfor er det også ærgerligt, at målgruppen til fvu-engelsk og fvu-digital begrænses med lovforslaget, så de ledige ikke længere har mulighed for at bruge ledighedsperioden på at blive bedre til to af de fag, som er helt centrale for at komme i beskæftigelse. Af lovforslaget fremgår det, at retstilstanden bringes tilbage til før den lovændring i juni 2020, der udvidede målgruppen til også at gælde ledige – en lovændring, der baserer sig på en politisk aftale og altså ligger uden for trepartsaftalen. Initiativet med at udvide målgruppen skulle alene gælde midlertidigt, blev det også dengang besluttet.

Men spørgsmålet er så: Bør vi ikke også gøre noget ved det nu? Hvorfor skal de ledige ikke også have mulighed for at bruge ledighedsperioden på at styrke to af de fag, som måske kan være indgangen til et job? Og det håber jeg at ministeren vil indgå i drøftelser omkring, og jeg håber, at ministeren vil gøre det allerede nu og ikke vente til drøftelserne i løbet af 2022. Som tidligere nævnt støtter Venstre forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Grundlaget for det her lovforslag er en trepartsaftale fra 2017, som igangsatte en lang række initiativer med det formål at øge kvaliteten og stabiliteten i det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem og tilskynde virksomheder og lønmodtagere til opkvalificering. En lang række af initiativerne var midlertidige og stod til at løbe ud her til nytår. Parterne har i oktober i år aftalt, at man ønsker at forlænge disse aftaler 1 år. Det betyder, at der kan skabes et bedre vidensgrundlag for beslutninger om, hvorvidt aftalerne skal permanentgøres. I den sammenhæng må Dansk Folkeparti opfordre til, at der iværksættes evalueringer, som er færdige så betids, at der kan træffes politiske beslutninger og vedtages nødvendig lovgivning, inden ordningerne udløber om 1 år. I evalueringen håber vi også, at de enkelte tiltag indgår, og at de rammer forskellige aldersgrupper, så det kan sikres, at der ved en permanentgørelse er målrettede tilbud og muligheder, ikke mindst for seniorer, som netop kan have svært ved at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet og netop har brug for opkvalificering.

Som det er blevet nævnt tidligere, og som det er nævnt i høringssvarene, er det også en udfordring i forhold til engelsk og digitalisering. En ting er, at vi selvfølgelig – det går jeg ud fra som en given ting – tager det op i løbet af næste år, men det kunne selvfølgelig være interessant i forhold til behandlingen af det her lovforslag at se, om vi ikke kan finde nogle fornuftige løsninger på at få det ind, så de behov også kan dækkes. Men når det er sagt, kan Dansk Folkeparti støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er fru Astrid Carøe fra SF. Værsgo.

Mange tak. Dansk Folkepartis ordfører var så hurtig, at jeg ikke nåede herop før.

Tak for ordet. For SF er det fuldstændig afgørende, at alle har en mulighed for at uddanne sig, og at der også er mulighed for livslang uddannelse. Det gælder børn, unge og voksne, for vi skal have mange flere med, end vi får i dag. Vi ved, at uddannelse styrker det enkelte menneskes muligheder for et godt liv, og vi ved også, at uddannelse er et af de vigtigste redskaber, vi har, i udviklingen af vores velfærdssamfund og ikke mindst i den grønne omstilling. Desværre ser vi stadig ind i en fremtid, hvor der er mange ufaglærte, og det står klokkeklart, at det kan vi gøre noget ved, og det gør vi med det her lovforslag.

Derfor skal vi have det bedste og stærkeste uddannelsessystem, der også kan løfte de voksne, der ikke fik så meget med fra folkeskolen, eller de ordblinde voksne, der ikke fik de rette værktøjer som børn. Selvfølgelig skal vi sikre livslang læring. Derfor er vi i SF glade for, at forslaget lægger op til, at de mange gode initiativer på området fortsætter i 2022. For vi skal give mennesker i alle aldre muligheden for at opbygge kompetencer og for at blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Vi er også rigtig glade for, at det her område har fået mere og mere opmærksomhed de sidste par år, for det har haltet før, og alt for mange mennesker er blevet tabt på gulvet på grund af det. Derfor er vi også glade for, at regeringen med det her forslag vil kigge ind i en mere langsigtet løsning, og jeg ser meget frem til, at vi i fællesskab kan finde de bedste løsninger.

Men selv om vi i SF overordnet set er glade for forslaget, undrer jeg mig over, at målgruppeudvidelsen fra 2022 ikke forlænges, ligesom Venstres ordfører gjorde. Jeg har helt ærligt svært ved at finde logikken i at indsnævre målgruppen, så ledige ikke kan få adgang til fagene fvu-engelsk og fvu-digital. For mig at se er de fag en væsentlig del af at understøtte og opruste de kortuddannedes og lediges jobmuligheder. Det skal vi altså kunne imødekomme. Med forslaget risikerer vi at tabe de ledige, der kunne have brug for lidt ekstra støtte til at komme ind på arbejdsmarkedet eller til at komme i gang med en uddannelse. Så i SF så vi gerne, at den nuværende ordning blev forlænget, også i relation til målgruppen med de ledige. Derfor har vi stillet et udvalgsspørgsmål til det og stiller også et ændringsforslag, så vi forhåbentlig kan få alle med om bord.

Med det sagt tilslutter vi os forslaget i SF, men vi ser frem til den videre diskussion i udvalget og håber, at vi også kan få de ledige med, som de har været indtil nu.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslaget her foretages der en forlængelse af en række midlertidige bestemmelser fra 2018, som forbedrer vilkårene for at deltage i voksen- og efteruddannelse. Som det fremgår, var det en udmøntning af en trepartsaftale fra efteråret 2017, hvor vi lagde grundlaget for det her, med en lovgivning i 2018. Vi forhøjede veu-godtgørelsen, og vi forhøjede satserne for voksenuddannelsesstøtten; det var rigtig gode tiltag. Vi var da også i Enhedslisten noget bekymrede for, hvordan vi skulle løse det her, når aftalerne udløb med udgangen af i år, men heldigvis blev der så i midten af oktober indgået en ny trepartsaftale om at forlænge forbedringerne, som ellers ville være bortfaldet her om en god måneds tid.

I den omtalte trepartsaftale fra efteråret 2017 blev det også aftalt at indføre to nye fag på den forberedende voksenuddannelse. Det er allerede blevet nævnt: fvu-digital og fvu-engelsk. Jeg har bemærket og noteret mig, at det jo i trepartsaftalen og i den lovgivning, vi vedtog efterfølgende, blev vedtaget, at det skulle være virksomhedsrettede forløb og dermed alene være rettet mod ansatte, der har behov for basale færdigheder inden for it og engelsk i deres jobfunktion. Men som det også er fremgået, blev der jo efterfølgende lavet en politisk aftale, sådan at adgangen til de to fag blev udvidet, så den dels skulle omfatte ledige, dels skulle omfatte ansatte som selvvalgt uddannelse. Man må forstå af høringssvarene, at det har været en stor succes. Der har været stor efterspørgsel blandt ledige til de to nye fag, og vi synes i Enhedslisten, på linje med andre, der har haft ordet her, at det er rigtig ærgerligt, hvis der ikke sker en forlængelse af den udvidede mulighed for at tage de to fag.

I høringssvarene er der jo rigtig mange, som opfordrer til, at man fastholder gruppen, og en række, både arbejdsmarkedets parter i fællesskab og andre, nævner jo det faktum, som jeg tror alle er klar over, at det bliver stadig vanskeligere og vanskeligere at udfylde en plads på arbejdsmarkedet, hvis man ikke har basale it-færdigheder, og hvis man ikke behersker engelsk på et rimeligt niveau. Så alt i alt er vi ærgerlige over, at det ikke er kommet med. Vi er ikke blinde for, at det handler om penge. Jeg har ikke forstået det sådan, at regeringen har et særligt ønske om, at ledige ikke skal have it-kompetencer og engelskkompetencer.

Så jeg vil bare sige, at vi støtter forslaget, som det ligger, men vi vil også i det udvalgsarbejde, der foregår, og i den dialog, der skal være med ministeren, presse på for og meget kraftigt opfordre ministeren til, at vi får den her gruppe med. Vi kan næsten ikke være bekendt at forlænge det her, uden at vi sørger for, at muligheden også kommer til at gælde de mange arbejdsløse, som vil kunne bruge de her kurser som en adgang til arbejdsmarkedet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er den konservative ordfører, fru Katarina Ammitzbøll. Værsgo.

Jeg kan sige, at Det Konservative Folkeparti er for ordningen. Vi synes, det er vigtigt, at den bliver forlænget – også med det fokus, der er på læring gennem hele livet. Det økonomiske i det, altså hvordan det er sat sammen, er altid svært at gennemskue med de her trepartsaftaler, men det må vi så ligesom stole på er rigtigt med de merudgifter, det giver til staten. Men i lighed med, hvad Enhedslisten har sagt, er det også vigtigt, vi ser på den gruppe, som ikke er med. Men det kan vi forhåbentlig se mere på i udvalgsarbejdet. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Mette Thiesen for Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg vil også om det her lovforslag sige, at jeg umiddelbart synes, det lyder positivt, men at jeg har en hel masse spørgsmål, der skal besvares i udvalgsbehandlingen. Så det er egentlig lidt det samme, som rigtig mange andre ordførere siger.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste er børne- og undervisningsministeren. Værsgo, og velkommen.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke de partier, der bakker op om lovforslaget, og selvfølgelig også takke arbejdsmarkedets parter for den aftale, der ligger til grund for det her lovforslag. Det udmønter jo aftalen om en 1-årig forlængelse af »Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)« fra oktober 2017 . Jeg er utrolig glad for, at vi kan videreføre aftalen om et styrket og fleksibelt veu-system, fordi det er et fuldstændig centralt område for regeringen, og fordi det er en nødvendig vej med opkvalificering.

Ingen af os kan regne med, at den uddannelse, vi tager, når vi er unge, kommer til at dække hele livet. Verden forandrer sig, og det gør den, uanset om vi er klar til forandringerne eller ej. Men det er også klart, at det aldrig er rart at være på vej i én retning, hvis resten af verden så forandrer sig i en anden retning. Man føler sig nyttesløs, og man føler sig rådvild, og vi har set store fag ikke længere have rodfæste på et arbejdsmarked og store grupper af borgere, der har skullet skifte fra én type erhverv til en anden.

Alle vil gerne være til gavn, ingen har lyst til at stå uden for fællesskabet, og ingen har lyst til at blive efterladt med forældede kvalifikationer. Veu skal derfor hjælpe os med at holde trit med verden og hjælpe os til at bide os fast på arbejdsmarkedet med de store forandringer, vi ser hen over tid. Det gælder ikke mindst styrkelsen af de basale færdigheder såsom læsning og skrivning, som både giver den enkelte bedre mulighed for videreuddannelse og bedre mulighed for at varetage jobs på arbejdsmarkedet. De basale færdigheder er også noget af det, der knytter os tættere til fællesskabet. Derfor er hele spørgsmålet om basale færdigheder helt centralt for Socialdemokratiet og for regeringen.

Opkvalificering er også helt centralt for den grønne omstilling, vi står over for, hvor virksomhederne tørster efter kvalificeret arbejdskraft. Vi vil alle sammen gerne den grønne omstilling, og vi vil også alle sammen blive påvirket af den, og det vil ændre på stort og småt i vores arbejdsliv og hverdag. Det skal vores voksen- og efteruddannelsessystem selvfølgelig også bidrage til.

Vi har prioriteret en forlængelse af aftalen, sådan at vi får skabt en økonomisk stabilitet for sektoren, og sådan at vi kan få de mange initiativer, der har været lukket ned på grund af corona, op at flyve og samtidig nå at få Reformkommissionens anbefalinger på veu-området, inden de trepartsforhandlinger, som vi nu har planlagt i foråret 2022.

Ser vi tilbage på baggrunden for det her, blev der indgået en aftale i oktober 2017 med 81 initiativer. Det fremgår af aftalen, at initiativerne som udgangspunkt gælder i aftaleperioden, dvs. kun til og med 2021. Det betyder, at i de ændringslove, som implementerer aftalen fra 2017, er der solnedgangsklausuler. Det vil sige, at de lovbundne initiativer udgår automatisk. Dengang kunne man jo heller ikke have forestillet sig, at der var en global pandemi, så tanken har været god nok. Men nu står vi altså i den situation, at hvis ikke vi så at sige gør noget, hvis ikke der bliver aftalt andet, ruller man faktisk retstilstanden tilbage til den, den var før 2017. Derfor forlænger lovforslaget solnedgangsklausulerne i ændringsloven med 1 år, sådan at veu-trepartsaftalen kan videreføres, og det er jo så, med henblik på at vi kan få en forhandling i første halvdel af 2022 med arbejdsmarkedets parter.

Så er regeringen blevet enig med parterne om fire ambitiøse pejlemærker for de kommende drøftelser. De skal danne baggrund for langsigtede løsninger på veu-området, sådan at vi også har et stærkt veu-tilbud i fremtiden. I de kommende drøftelser vil vi have fokus på at nedbringe antallet af voksne med manglende basale færdigheder, et styrket, tilgængeligt og fleksibelt veu-system og endelig et mere digitalt veu-system. Jeg er rigtig glad for, at vi viderefører veu-trepartsaftalen, indtil der skal forhandles, og det er selvfølgelig vigtigt, at vi efter halvandet år med corona får tid nok til både at indhente erfaringer med de igangsatte initiativer, men også at vi får mulighed for at drøfte de varige initiativer i en ny aftale.

Så har der været en masse spørgsmål både om det digitale og om engelsk, altså fvu-digital og fvu-engelsk, og jeg skal bare sådan formelt set gøre opmærksom på, at det ligger på beskæftigelsesministerens ressort – bare så der lige er klarhed om det.

Og så bare for at kalde en spade for en spade: Det koster penge. Det er ikke en del af trepartsaftalen fra 2017, og det, vi laver her, er en flad forlængelse så at sige i forhold til økonomien. Og jeg kan høre, at der er rigtig mange partier, der går til finanslovsforhandlingerne med det krav, at der bliver sat penge af til det, og jeg skal jo hverken blande mig i, hvad for nogle krav man fremsætter som partier i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, eller kommentere på de igangværende forhandlinger. Men det er bare for at sige direkte, hvorfor det ikke er med her: Det er, fordi det ikke var en del af den oprindelige aftale, og derfor er det heller ikke en del af en forlængelse. Det ville være at åbne for en ny type forhandlinger, som vi ikke har haft i forbindelse med den her forlængelse. Så spørgsmålet, om der kommer økonomi til det, vil finanslovsforhandlingerne afklare, for jeg kan høre, at der er flere partier, der har det med der. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Da der ikke er det, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.