Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 107:

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 20.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Ravn.

Tak for ordet. Vi står her med et usædvanlig vigtigt lovforslag. Ejendomsvurderingsloven omhandler en af de helt store genopretningsopgaver for regeringen og Folketinget, så danskerne kan have tillid til, at de omkring 46 mia. kr., der årligt opkræves i ejendomsskatter, opkræves på et retvisende og ordentligt grundlag. Der er simpelt hen brug for, at vi i Danmark skal have et nyt ejendomsvurderingssystem, og der er altså meget på spil, nemlig tillid og rimelighed. Det handler også om, at vi skal trække kompleksiteten ud af ejendomsvurderingsloven, så vi også opnår enkelhed i lovgivningen.

Desværre kan ejendomsvurderingsloven set i lyset af de mange års udfordringer og uløste problemstillinger karakteriseres som en lang lidelseshistorie. Helt tilbage i 2013 fandt Rigsrevisionen et grundlag for alvorlig kritik af ejendomsvurderingerne, som af revisionen blev vurderet til hverken at være gode eller præcise nok. Siden 2013 har brede flertal i Folketinget med forskellige forlig – vurderingsforliget fra 2016 og ejendomsvurderingsloven fra 2017 – forsøgt at sikre mere retvisende og ensartede ejendomsvurderinger. Men situationen er desværre den, at det er behov for store forenklinger af loven for at få vurderingssystemet implementeret. Derfor vedtog Folketinget da også betydelige forenklinger af vurderingsmodellerne for ejerboliger i 2019.

Ligesom for ejerlejligheder har det heller ikke været muligt at implementere modellen for vurderingen af erhvervsejendomme, bl.a. har det vist sig, at den såkaldte grundresidualmodel, som vi nu foreslår at erstatte, i mange tilfælde ville give negative eller meget høje værdier. Derfor skal der også ske en forenkling af vurderingsmodellerne for erhvervsejendomme.

Det handler som nævnt om tillid og rimelighed, men også om, at der årligt indbetales grundskyld og dækningsafgift for i alt 11,5 mia. kr.

Med L 107 foreslås derfor en ny og enklere model for fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme. Modellen skal være gennemskuelig, og der skal være en klar sammenhæng mellem grundværdierne for erhvervsejendomme og grundværdierne for ejerboliger, og ikke mindst skal reglerne endelig kunne implementeres. Ved at skabe sammenhæng mellem grundværdierne for erhvervsejendomme og grundværdierne for ejerboliger bliver datagrundlaget mere solidt og gennemsigtigt, vurderingerne bliver mere ensartede, end de er i dag, og samtidig bliver vurderingerne lavere uden for de større byer end i de store byer og lavere uden for bykernerne.

Det mener jeg er positivt, og det giver igen mening, i forhold til at vi skal have tillid til ejendomsvurderingssystemet; det skal være retfærdigt og rimeligt. Socialdemokratiet støtter L 107.

Tak siger vi til hr. Troels Ravn. Der er ikke nogen, der har bedt om at komme med kommentarer. Så er det fru Louise Schack Elholm fra Venstre i ordførerrækken.

Tak for ordet. Ejendomsvurderinger er jo noget, som vi igennem mange, mange år har diskuteret. Tilbage i 2012 blev vurderingerne suspenderet, fordi Rigsrevisionen og statsrevisorerne sagde, at de var fejlbehæftede. Der var ikke noget andet at sætte i stedet. Da vi fik regeringsmagten i 2015 satte vi gang i det her arbejde med at få det lavet. Vi fik lavet et forlig i 2016 omkring ejendomsvurderinger, både for ejerboliger, men også for erhvervsejendomme. Det har jo så ført til, at vi har haft rigtig mange møder primært om ejerboliger – det er jo blevet udsat 3 år – og vi har haft rigtig store problemer med det. Vi har knoklet med at prøve på at finde en god mulighed for ejerboliger.

Men erhvervsejendomme har vi jo ikke haft den samme grundighed omkring. Vi har ikke haft lige så mange møder. Vi har ikke diskuteret det lige så meget, og derfor kom det også som en overraskelse for os, da vi her i starten af folketingsåret, i slutningen af september, fik at vide, at den aftale, vi havde omkring en vurderingsmodel for erhvervsejendomme, ikke kunne lade sig gøre. I stedet måtte man lave en helt anden model for vurderinger af erhvervsejendomme, og man måtte faktisk helt opgive vurdering af hele bygningen. Man måtte nøjes med grundværdier, og det skulle afhænge af de omkringliggende ejerboligpriser.

Det er en ting, som bekymrer os. Det er særlig en ting, som bekymrer os, fordi vi synes, at vi har haft meget kort tid til at behandle det her. Vi har som forligspart haft kort tid til at behandle det, og det har kun været 3 uger i høring, hvoraf den ene uge var i uge 42. Jeg synes, at høringssvarene er bekymrende. Jeg er stærkt, stærkt bekymret. Men samtidig med det er vi også en forligspart, og vi vil også gerne ære det forlig, vi er en del af. Derfor vil vi jo også bakke op om lovforslaget, for vi har været i dialog med ministeren, som har lovet os, at vi skal lave en grundig behandling af vurderingerne på erhvervsejendomme.

Men hvis det er sådan, at vi ikke laver en lovgivning inden 1. januar, så skal man have erhvervsejendomme til at blive vurderet efter den aftalte model, som ministeriet siger ikke kan lade sig gøre. Derfor har ministeren over for os tilkendegivet, at vi kan rykke vurderingsterminen til 1. marts og så få en grundig og gennemarbejdet proces omkring det her med erhvervsejendomme. Jeg må sige, at det er rigtig vigtigt for os, for vi føler lidt, at det her er kommet ind fra højre, og at vi ikke har haft en grundig nok behandling.

Jeg synes, at høringssvarene har været utrolig kritiske, og jeg er bekymret. Jeg er også bekymret over, at Datatilsynet skriver, at implementeringsrisikoen heller ikke er belyst. Men vi har et forlig, og vi er nødt til at finde en løsning fra 1. januar. Derfor vil vi selvfølgelig støtte det her, men det kræver en meget grundig udvalgsbehandling, og det kræver, at vi får udskilt den del, der handler om erhvervsejendomme, så vi er sikre på at få det her behandlet ordentligt, for vi kan ikke leve med den usikkerhed, der er omkring det her, og den utryghed, som jeg har i forhold til retssikkerheden, når man ikke kan klage over vurderingen som sådan.

Så med de ord støtter vi lovforslaget.

Tak siger vi til fru Louise Schack Elholm. Og så skal vi videre i ordførerrækken, og denne gang er det fra Dansk Folkeparti. Det er hr. Dennis Flydtkjær.

Baggrunden for det her lovforslag er jo den første del, hvor vi lavede en aftale omkring ejendomsvurderingerne i efteråret 2016 og senere et boligskatteforlig i foråret 2017. Undervejs har der jo været forskellige udfordringer, også forslag til forbedringer – dem har vi sådan set håndteret ganske fint, tror jeg. Det har handlet mest af alt om ejerboliger, hvor det her så er den anden del af det, nemlig den del omkring erhvervsejendomsvurderingerne, hvor der så også er kommet nogle udfordringer, der skal løses. Det er nok mest erhvervsejendomsvurderingerne, som jeg vil dykke ned i med det her, men der er også en række andre elementer i lovforslaget, hvor jeg vil nævne nogle af dem kort.

Bl.a. er der den her del omkring midlertidig indefrysning, som har været en mulighed, altså hvor man indtil det tidspunkt, hvor de nye beskatningsregler trådte i kraft, havde tvungen indefrysning af de stigninger, der var af grundskylden, og efterfølgende var det så frivilligt. Der har været en del borgere, der har henvendt sig – også til mig personligt, men til de fleste af os, tror jeg – som var trætte af, at de ikke kunne for at få lov til at betale deres gæld, når nu de fik en stigning, og det er jo sådan set ganske sundt, at de gerne vil have lov til at betale i stedet for at udskyde det. Og det får man så faktisk mulighed for med det her forslag, og det synes jeg da er en fin ændring, så man også har den mulighed, hvis man er en boligejer, der får en stigende grundskyld.

Så er der automatisk tilbagebetaling, som vi har aftalt sker helt automatisk for ejerboliger, hvilket vi stadig væk holder fast i med det her lovforslag, men der er en ændring i forhold til erhvervslivet, hvor det så fremadrettet ikke kommer til at ske automatisk. Og det kan jeg godt forstå at man vil undre sig over derude og vil synes er utilfredsstillende, men som vi kan forstå på ministeriet og som det også fremgår af lovforslaget, er der jo ret få ejendomme, der står til faktisk at få penge tilbage, fordi langt de fleste har en for lav vurdering – altså de betaler i forvejen for lidt. Og der kan man godt kigge på balancen, i forhold til om man skal sætte et kæmpe apparat i gang med it-udvikling for at lave en automatisk tilbagebetaling til ret få mennesker. I stedet for er der så lagt op til en, kan man sige, administrativt mindre tung løsning, i hvert fald fra statens side, ved at man så fremrykker klageadgangen, og ved at man så faktisk får mulighed for at klage to gange. Så selv om det sådan set er forståeligt nok, at det ikke er positivt, kan vi egentlig godt forstå den afvejning, i forhold til at det med at lave et kæmpe it-projekt for det her måske godt kan virke lidt voldsomt.

Så er der den knast i det, som Venstres ordfører også dykker ned i, og det er omkring selve vurderingen af erhvervsejendomme, som jo har vist sig ikke kan lade sig gøre. Jeg vil også gerne udtrykke, ligesom Venstre gjorde, at det er lidt ærgerligt, at det først kommer nu. Det er som sagt noget, vi aftalte i de to aftaler i 2016 og 2017 – og så er det lidt overraskende, at man så først kommer her i 2020 og finder ud af, at det faktisk slet ikke kan lade sig gøre. Men omvendt er vi også nødt til at sejle skibet fra der, hvor det ligger, altså i den virkelighed, vi er i, og hvis det ikke kan lade sig gøre, er man selvfølgelig nødt til at finde en anden løsning.

I det her lovforslag lægges der så op til at gå væk fra en model, hvor man har sagt, hvad er en ejendom værd i kontantpris, og så bliver man beskattet ud fra det – det er selvfølgelig en vurdering. Men det er sådan den markedsnorm, der har været, og fremadrettet skal det så være det, man kalder en alternativ omkostningsmodel, hvor man tager og sammenligner det nærmeste parcelhus og siger: Hvad er værdien af det? Og så laver man en nedskaleringsfaktor fra det. Og det kan selvfølgelig godt ligne en model, man kan bruge, men jeg vel også bare sige, at jeg vil forudsige, at det næsten kun kan ende skævt. For vi har fået et svar fra ministeren, der viser, at med den model, der ligger for almindelige ejerboliger, regner man med en træfsikkerhed på 71 pct., altså hvor man rammer inden for en margen på plus/minus 20 pct. Og når man så ud fra det skal lave en nedskalering, som er sådan en fiktiv, fastsat sats, så skal det jo næsten ramme endnu mere skævt i forhold til erhvervsejendommene.

Så det er også derfor, at jeg ligesom Venstre egentlig gerne vil have en god udvalgsbehandling af det her for at se, om det nu er den rigtige model. Men der er også, må jeg sige, en forståelse for, at hvis det ikke kan lade sig gøre med det, vi har, og hvis der ikke er andre modeller, så kan det godt være, at vi lander på det her. Men jeg vil også gerne have en god, grundig udvalgsbehandling for at få udboret, om der kunne være andre løsninger, for det er klart, at i forhold til noget, der ikke kan lade sig gøre, er det selvfølgelig bedre at have noget, der er skidt – men det kunne være godt, hvis vi kunne finde noget, der også var godt, i stedet for.

Så er der også det retssikkerhedsmæssige problem i det. Altså, i dag kan man jo, hvis man får en vurdering, man er uenig i, kigge på, hvad naboejendommen eller en ejendom i området er handlet til, og så kan man klage over det, fordi man kan se, hvad de sammenlignelige handelspriser er. Med den her alternative omkostningsmodel er der jo ikke nogen sammenlignelige ejendomme at sammenligne med. Altså, man mister jo reelt en klagemulighed, og det synes jeg heller ikke er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Så der er altså også en række ulemper ved den model, som der er lagt op til i det her forslag.

Så som sagt vil jeg bare lægge op til, at vi får en god udvalgsbehandling – det kunne jo eventuelt være en eksperthøring, som vi kunne få, eller vi kunne på en anden måde få nogle af dem, der, som Venstre siger, har givet ret kritiske høringssvar til det her lovforslag, til måske at komme på banen og sige: Hvad kunne vi så sætte i stedet for? For jeg må også ærligt sige, at man jo kommer lidt til kort her som skatteordfører, når man godt kan se, at der er problemer i det, der oprindelig var planlagt, men også i det, som der er lagt op til nu. Men hvad skal vi så gøre i stedet for?

Nu er tiden gået, og med de ord vil jeg sige, at vi sådan set støtter de andre elementer, som også er i lovforslaget, også fordi vi er en del af forliget, men vi har lidt bekymringer omkring den del med erhvervsejendommene.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Så er det fru Kathrine Olldag fra Radikale Venstre.

Tusind tak. I dag behandler vi et lovforslag, som jo er en del af vores alle sammens store fælles hovedpine, nemlig ejendomsvurderingsområdet, og lige i særdeleshed her handler det jo om erhvervsejendomme. Når Skatteministeriet kommer til os politikere og siger, at det, som I har aftalt i jeres politiske aftale, rent faktisk ikke kan lade sig gøre, så ved man godt, at det har været forsøgt, for de vil gå meget langt for at forsøge at få tingene til at lykkes. Så når de kommer og siger, at det her simpelt hen ikke kan lade sig gøre – I bliver nødt til at gøre det på en anden måde, vi bliver nødt til at skifte modellen ud – så lytter vi selvfølgelig også i Radikale Venstre, fordi vi jo som regel er rimelig pragmatisk anlagt.

Når det er sagt, kan vi også godt se af høringssvarene, at mange er bekymrede, og jeg deler sådan set Louise Schack Elholms behov for måske lige at trykke på pauseknappen og så tage os et par måneder, hvor vi får tygget det her godt igennem i en ordentlig udvalgsbehandling og skiller den del ud, der specifikt handler om erhvervsejendomme. Jeg er ikke helt sikker på, at det rykker ved noget, for jeg ved også, hvor grundigt Skatteministeriet har arbejdet med det her. Men hvis vi får belyst alle de forskellige undtagelser og alle de bekymringer, som der er, både i høringssvarene og i de henvendelser, vi har fået, så tror jeg måske også, vi vil kunne tage en beslutning på et, føler vi i hvert fald, mere oplyst grundlag. Så lad os komme i gang med den proces.

Vi kan naturligvis også med glæde se, at der er blevet nedsat en arbejdsgruppe til specifikt at kigge på andelsboliger i den her sammenhæng. Vi er også rigtig tilfredse med, at de er blevet skilt ud, og at der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvad man stiller op med dem. Men fordi vi jo naturligvis også ærer forliget og gerne vil være med til at løse den her problematik, så stemmer vi for.

Tak til fru Kathrine Olldag. Så er det hr. Carl Valentin fra SF.

Tak. SF er som bekendt ikke en del af forligskredsen, så vi har ikke været inde over drøftelserne bag den nye model til ejendomsvurderinger, og når jeg ser på indholdet af lovforslaget her, ville jeg egentlig have ønsket, at regeringen havde overvejet at inddrage samtlige partier.

Lovforslaget indeholder nogle tekniske ændringer, der kort sagt vil resultere i en stor omvæltning af det nuværende system. Det kan have store konsekvenser for erhvervsejendomme og andelsboliger og skov og landbrug. Jeg får det indtryk, at der mangler en række konsekvensvurderinger i den sammenhæng. Her skal det understreges, at man ovenikøbet har givet en forkortet svarfrist for høringsparterne, som det også blev påpeget heroppefra tidligere, og at de desuden blev kontaktet lige inden efterårsferien, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt.

Lad mig uddybe manglerne. Som led i lovforslaget bliver det foreslået, at erhvervsejendomme skal vurderes ud fra samme principper som ejerlejligheder. Den ændring vil resultere i, at udlejningsejendomme og andelsboliger i højere grad vil blive beskattet, som var de en ejerbolig. Ligeledes vil man ikke længere ansætte en ejendomsværdi løbende for erhvervsejendomme. Der foreligger, så vidt jeg kan se, ikke nogen skøn på, hvordan ændringerne vil påvirke huslejen i de berørte boliger. Dog skønnes det fra nogle af høringsparterne, at ændringerne vil resultere i en betydelig stigning af ejendomsskatten i erhvervsejendomme, og denne stigning vil med høj sandsynlighed ramme lejerne i form af huslejestigninger.

Som lovforslaget også kommer ind på, vil de anførte regler også ramme andelsboliger. Bl.a. betyder det, at den offentlige ejendomsværdi ikke længere vil kunne anvendes til værdiansættelse af andelsboliger. Hertil foreslås det, at man opretter et udvalg til at undersøge værdiansættelsesprincipperne for andelsboliglovens regler. Det medfører igen et behov for gode svar. F.eks. efterlyser vi en vurdering af, hvordan det påvirker prisudviklingen for andelsboligerne.

Til sidst kan ændringerne i ejendomsvurderingerne komme til at påvirke initiativer til at fremme klima, miljø og natur. Hvis man fratager muligheden for at revurdere værdiansættelsen af udtaget landbrugsjord, kan det blive en dårligere investering for landmænd at udtage jord til vådområder. Det samme gælder for skovejere, der udlægger områder til urørt skov. Vi risikerer med andre ord, at der opstår mere modvillighed til at omvende opdyrket jord til urørt natur, fordi skatten ikke tager højde for den nye anvendelse af jorden. Udarbejdelsen af forslaget har taget udgangspunkt i, at man har ønsket at forenkle den nuværende model for ejendomsvurderinger samt at sikre tryghed hos borgerne omkring boligbeskatning og husleje.

Baseret på indholdet af lovforslaget samt høringssvarene, som er rimelig kritiske, må vi fra SF's side konstatere, at der fortsat udestår en opgave med at vurdere de samlede konsekvenser og formidle dette. Derfor kan vi ikke stemme for lovforslaget på nuværende tidspunkt, da vi har nogle grundlæggende spørgsmål, som vi mangler at få gjort rede for. Tak for ordet.

Tak siger vi til hr. Carl Valentin. Så er det fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg holder talen på vegne af vores skatteordfører, hr. Rune Lund, da han desværre ikke har mulighed for at holde talen selv.

Enhedslisten er ikke med i den kreds af partier, der har stemt for det nye boligskattesystem, og vi var heller ikke med i kredsen, der stemte for den nye kompensationsaftale i sommer. Vi mener grundlæggende, at det nye boligskattesystem er alt for lempeligt, det koster på sigt over 10 mia. kr. om året, og det er ikke sammenlignet med en situation, hvor man lader boligskatterne løbe løbsk, men sammenlignet med Anders Foghs skattestop. I en tid, hvor magtpartierne synes, at det er så vanskeligt at finansiere den grønne omstilling og få en genopretning af velfærden og af den sociale tryghed i f.eks. dagpengesystemet, så er det vigtigt at minde om, at et politisk flertal simpelt hen blot har prioriteret anderledes, nemlig at give boligejere en skattelettelse i milliardklassen. Enhedslisten er heller ikke begejstret for dette lovforslag.

Enkelte elementer er fornuftige. Vi er enige i, at der bør være mere valgfrihed, i forhold til om man vil benytte indefrysningsordningen eller ej. Desværre er der også store problemer i lovforslaget.

Læser man høringssvarene, kan man se, at Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation og BL – Danmarks Almene Boliger er meget kritiske over for det foreslåede. Andelsboligforeningerne undrer sig således med rette over, at de ikke er en del af tilbagebetalingsordningen. Danmarks Almene Boliger påpeger, at forslaget kan være med til at modvirke, at vi f.eks. får en mere blandet beboersammensætning i f.eks. hovedstaden, da lovforslaget vil medvirke til huslejestigninger, fordi den nye måde at opgøre ejendomsskatter på, hvor erhvervsejendomme skal vurderes svarende til ejerboliger, også vil medføre højere vurderinger for de almene boliger og dermed højere skatter og huslejestigninger. Kan det virkelig være regeringens politik? Flere høringssvar påpeger også alt for korte svarfrister i høringsprocessen, og at kvaliteten af og i lovgivningen er for ringe.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget. Tak.

Tak til fru Victoria Velasquez. Så er det hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Det her er jo en udmøntning af noget reparationsarbejde oven på en ganske udmærket boligaftale, synes vi. Selv om vi jo stadig synes, at boligskatterne i Danmark er alt, alt for høje og skruet forkert sammen, så havde vi jo lavet en aftale, som viste sig at være lidt vanskeligere at implementere på grund af nogle problemer i SKAT, og så har vi jo måttet lave nogle justeringer til den, som vi selvfølgelig er enige i, eftersom vi er en del af aftalen. Det synes vi alt i alt er udmærkede og nødvendige justeringer, og derfor bakker vi også op om lovforslaget.

Jeg har det, tror jeg, lidt ligesom De Radikales skatteordfører, som var på talerstolen før, at vi også synes, det er en god idé at få en mere grundig behandling af punktet om vurderingen af erhvervsejendomme. Jeg har det også sådan på nuværende tidspunkt, at jeg endnu ikke har set en bedre løsning for mig end det, der ligger på bordet, og derfor ser jeg meget frem til at komme lidt mere til bunds i det. Vi har fået rigtig mange klager fra rigtig mange virksomheder, som er utilfredse med den løsning, som er lagt på bordet, men i sandhedens interesse vil jeg også sige, at jeg endnu ikke selv har set et bedre bud på, hvordan man så skal gøre det, og derfor er jeg faktisk uafklaret om, hvordan vi ender med at forholde os til det punkt. Men af den grund er det også udmærket at få det behandlet lidt ekstra grundigt. Så hvis vi kunne få lavet den ændring som foreslået af Venstre, vil vi meget gerne stemme for lovforslaget.

Tak siger vi til hr. Rasmus Jarlov. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige er ikke med i det forlig og har heller ikke været med i det forberedende arbejde omkring det. Vi deler de bekymringer, som der har været fra en lang række af ordførerne, især hele problematikken omkring erhvervsejendomme: Kan der være nogle, som har en erhvervsejendom, som nu kommer til at ligge et uheldigt sted, og derved får en langt højere beskatning fra den ene dag til den anden på grund af det her? Der er nogle bekymringer omkring det, og det er noget, vi gerne vil have belyst, og jeg hører også fra alle de andre ordførere, at det her skal belyses langt mere grundigt, end hvad det er blevet.

Jeg forventer ikke, at vi i Nye Borgerlige kommer til at støtte forslaget, men det vil vi endeligt tage stilling til, når man har belyst det lidt mere grundigt, end hvad tilfældet er nu.

Tak for det. Så er det skatteministeren.

Tak skal du have, formand. Tusind tak for både den store interesse og de, synes jeg, konstruktive og også opbakkende tilbagemeldinger, der har været, og den dialog, der har været om lovforslaget. Også tak til både dem, der har indgivet høringssvar og er kommet med indspark til Folketingets partier, og andre; det er vigtigt. Det her er et meget vigtigt lovforslag.

Det er nemlig, som også flere har været inde på, en meget stor opgave at udvikle et helt nyt system til at vurdere ejendomme i Danmark, men det er nødvendigt, da danskerne skal kunne have tillid til, at de ca. – holdt fast! – 46 mia. kr. i årlige ejendomsskatter opkræves på et retfærdigt og rimeligt grundlag.

Jeg vil gerne prøve at trække lidt frem om baggrunden for, hvorfor vi rent faktisk står her i dag. Det er nemlig sådan, at Rigsrevisionen i 2013 kritiserede de ejendomsvurderinger, som danskerne i dag beskattes på grundlag af, at de ikke har været gode eller præcise nok, og på den baggrund har ejendomsvurderingen jo været suspenderet siden 2013. Det er derfor en bunden opgave at udvikle nye og forbedrede vurderinger for både ejerboliger og også erhvervsejendomme. Derfor er jeg også glad for, at det er en opgave, som et bredt flertal i Folketinget har taget på sig. Vi har sammen taget en hel række svære skridt frem mod genopretningen af ejendomsområdet. Med det brede vurderingsforlig fra 2016 og ejendomsvurderingsloven fra 2017 blev de grundlæggende principper for det nye vurderingssystem fastlagt.

I loven blev der bl.a. fastsat en ny model for erhvervsvurderinger. Den blev fastlagt på et tidspunkt, hvor vi grundlæggende ikke havde et datagrundlag, der kunne fortælle os, om modellen ville virke. Siden har det desværre vist sig, at der er behov for væsentlige forenklinger af loven fra 2017 for at få vurderingssystemet ført ud i livet. Derfor vedtog Folketinget betydelige forenklinger af vurderingsmodellen og modellerne for ejerboliger i efteråret 2019. I 2019 var der navnlig tale om forenklinger for ejerlejligheder, mens vurderingsmodellerne for enfamilieshuse i det store og hele kan implementeres som forudsat i vurderingsforliget fra 2016. Det skyldes, at datagrundlaget både i 2016 og nu er væsentlig bedre for enfamilieshuse end for øvrige ejendomme.

Ligesom for ejerlejlighederne har det efter en grundig analyse vist sig, at det desværre ikke er muligt at implementere den model for vurdering af erhvervsejendomme, der er forudsat i vurderingsforliget fra 2016 og beskrevet i ejendomsvurderingsloven fra 2017. Det skyldes navnlig store udfordringer med datagrundlaget. Det var udfordringer, som vi ikke var bekendt med i 2016. Bl.a. har analyserne vist, at den såkaldte grundresidualmodel, som vi foreslår at erstatte, i rigtig mange tilfælde vil give negative eller meget høje værdier. Det giver ikke mening og betyder, at vi nu kan se, at den model ikke virker. Derfor er der også behov for forenklinger af vurderingsmodellerne for erhvervsejendomme. Det meddelte jeg forligskredsen i foråret, og derfor er det aftalt med kompensationsaftalen fra maj i år, at der er behov for mere enkle og gennemskuelige erhvervsvurderinger.

Jeg havde selvfølgelig gerne set, at det var muligt at implementere den model, der er aftalt tidligere, men man må sige, at vi er blevet klogere siden 2016, og det har vist sig, at der er behov for en anden løsning end den, vi troede på dengang. Det er en stor og vigtig sag, da ejerne af erhvervsejendomme alene i 2020 betaler ca. 11,5 mia. kr. i grundskyld og dækningsafgift. Uden en ny og bedre vurdering mangler vi altså grundlaget for at opkræve over ca. 11 mia. kr. årligt.

Jeg ved, at forligskredsen deler alvoren med mig i den her sag, og jeg vil gerne kvittere for de gode drøftelser, vi allerede har haft i løbet af både foråret og sommeren og efteråret om den her sag. Derfor foreslår regeringen nu en ny og væsentlig enklere model for fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme, der er mere gennemskuelig, og hvor der er en klar sammenhæng mellem grundværdierne for erhvervsejendomme og grundværdierne for ejerboliger. Der er en række fordele ved den foreslåede model i modsætning til modellen i vurderingsforliget fra 2016, som jeg gerne vil opholde mig lidt ved.

Den nye model vil for det første medføre en betydelig forenkling, da skatteforvaltningen vil kunne ansætte grundværdien for erhvervsejendomme uden først at skulle opgøre ejendomsværdien, og da erhvervsvurderingerne tager afsæt i de vurderingsmodeller for ejerboliger, som allerede er udviklet. Dermed sikrer vi, at den nye model kan implementeres. Ved at stille sig oven på modellen for ejerboliger bliver datagrundlaget væsentlig mere solidt og gennemsigtigt, og risici i udviklingen for det nye ejendomsvurderingssystem reduceres, hvilket også nedbringer udviklingstiden. Dermed får vi den ønskede kobling til ejerboligerne, og vi får i tilgift, at vurderingerne bliver mere ensartede end i dag. Samtidig bliver vurderingerne lavere uden for de store byer end i de store byer og lavere uden for bykerner. Det giver faktisk god mening.

Det er dog vores vurdering, at grundværdierne for erhvervsejendomme kan blive for høje, hvis de ansættes på samme niveau som ejerboliger. Derfor foretager vi, som det også har været fremme, nedskaleringer, så f.eks. butikker, kontorer og industriejendomme fortsat bliver vurderet væsentlig lavere end ejerboliger. Dermed sikrer vi rimelige og retfærdige erhvervsvurderinger, selv om det underliggende datagrundlag som sagt kommer fra ejerboligerne.

Jeg vil i den forbindelse gerne minde om, at selv om de nye og mere retvisende vurderinger for ejerboliger og erhverv samlet set medfører højere vurderinger, vil det samlede grundskyldsprovenu opgjort på kommuneniveau ikke blive højere end aftalt. Det sikrer vi som sagt ved at fastsætte de nye grundskyldspromiller, så provenuet fra grundskylden ikke stiger som følge af højere vurderinger. Der vil tilsvarende blive fastsat nye dækningsafgifter, så dækningsafgiftsprovenuet ikke overstiger det aftalte provenu. Det er vigtigt både for skatteborgerne og også for skatteforvaltningen, at vi nu kommer i gang med de nye erhvervsvurderinger. Med lovforslaget i dag har vi så det fornødne grundlag for det.

Så vil jeg gerne se lidt på nogle af de indkomne høringssvar, der har været, og som også er blevet berørt her i salen i dag, hvor der har været en bekymring for, om modellen nu også sikrer den tilstrækkelige retssikkerhed. Jeg vil selvfølgelig gerne understrege, at ejendomsejernes retssikkerhed er helt afgørende for regeringen, og retssikkerheden skal på ingen måde træde i baggrunden, hvilket regeringen heller ikke mener er tilfældet med den foreslåede model. Der ligger en betydelig retssikkerhed i adgangen til at klage. En ejer af en erhvervsejendom vil naturligvis også kunne klage over vurderingerne med den model, vi foreslår. Hvis f.eks. ejendomsejeren finder, at ejendommens mulige anvendelse er sat forkert, eller at skønnet for den underliggende handelspris for ejerbolig er forkert, vil ejeren kunne klage over det.

Jeg har herudover lyttet mig frem til en bekymring om, at der ikke kan klages direkte op mod handelspriser for erhvervsejendomme. Baggrunden for det er jo, at ekspertudvalget, det såkaldte Engbergudvalg, allerede i 2017 kom frem til, at det ikke er muligt at opstille en erhvervsmodel, der er baseret på direkte handelspriser for erhvervsgrunde. Der er simpelt hen ikke data nok, og de tilgængelige data er ikke af tilstrækkelig solid kvalitet. Derfor blev der med vurderingsforliget foreslået en metode, der ikke direkte baserer sig på handelspriser, men som indirekte skønner over grundværdier ud fra bl.a. husleje, driftsomkostning og opførelsesomkostning. Denne metode har, som jeg tidligere nævnte, vist sig ikke at kunne fungere.

Derfor foreslår vi nu en anden indirekte metode, der som sagt er enklere, men selv om den nye model er enklere, er den ikke mindre rimelig. Det sikrer vi ved at foretage en række nedskaleringer, så grundværdierne for erhvervsejendommene fortsat er lavere end for ejerboligerne. Med de foreslåede nedskaleringer sikrer vi, at grundværdierne bliver afstemt med markedsniveau på baggrund af huslejeniveauer og afkastgrader. Dermed vil de nye vurderinger afspejle reelle grundværdier. Vurderingerne vil desuden blevet betydelig mere ensartede end i dag, og det betyder f.eks., at to nabogrunde med samme anvendelsesmuligheder også vil blive vurderet ens. Det er langtfra altid tilfældet i dag i øvrigt.

Hvis vi skulle have beholdt den såkaldte grundresidualmetode, ja, så ville der have været behov for at fastsætte f.eks. minimums- og maksimumsværdier, da mange vurderinger ellers ville blive negative eller meget høje. Det ville med rette kunne kritiseres for at være arbitrært, og den model vil i realiteten heller ikke afspejle en direkte handelsprisnorm. De nævnte nedskaleringsfaktorer, der som sagt skal sikre, at de nye vurderinger har et rimeligt niveau, skal fastsættes ved lov, og derfor vil de selvsagt ikke kunne påklages. Men det er klart, at de senere kan ændres, hvis der er politisk flertal for det.

Jeg vil gerne drøfte, om vi allerede nu skal aftale en revisionsklausul, så vi genbesøger de fastsatte skaleringsfaktorer, når der foreligger konkrete modelvurderinger, dvs. i god tid inden udsendelse af de nye vurderinger. Samlet set mener regeringen derfor ikke, at retssikkerheden for ejendomsejere er forringet med den foreslåede model.

Et andet centralt element i lovforslaget er, at vi foreslår, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgift for 2022 skal fastsættes ud fra grundværdien i stedet for forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien. Det giver rigtig god mening samfundsøkonomisk set, da opkrævning af dækningsafgift på grundlag af forskelsværdien, der principielt svarer til bygningsværdien, mindsker incitamentet til at foretage fornuftige bygningsinvesteringer. Det er også noget, som igennem længere tid har været kritiseret af erhvervslivet.

Forslaget indebærer samtidig en betydelig forenkling af den videre systemudvikling og dermed en betydelig minimering af risici, da der ikke længere vil være behov for at fastsætte ejendomsværdier til brug for den løbende ejendomsbeskatning. Det samme gælder forslaget om at fremrykke klageadgangen over de videreførte vurderinger for erhvervsejendomme i stedet for at etablere en tilbagebetalingsordning for erhvervsejendomme, der vil blive meget dyr at etablere, når vi sammenligner med, hvor mange vi forventer faktisk vil få ejendomsskat tilbage. De første vil som sagt kunne klage allerede i løbet af 2021. Og de, der ikke klagede i første runde, om man vil, kan så klage i forbindelse med udsendelsen af de nye vurderinger.

Herudover indeholder forslaget bl.a. forenkling af regler om vurdering af land- og skovejendomme, tilpasning af ankenævnsstrukturen på ejendomsområdet og fremrykning af en allerede vedtaget ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgiften for erhvervsejendomme. Endvidere indeholder lovforslaget en mulighed for godtgørelse for for meget betalt tinglysningsafgift i en periode, hvor klageadgangen på ejendomsområdet har været suspenderet.

Endelig vil regeringen nedsætte et udvalg, der med inddragelse af interessenter på området skal se på andelsboligforeningernes mulighed for at prissætte deres andelsboliger, når der ikke længere udarbejdes ejendomsværdier for erhvervsejendomme. Udvalget skal fremlægge mulige løsningsforslag, så aftalepartierne kan drøfte og fastlægge en ny model i god tid, når de offentlige vurderinger udsendes. Dermed vil andelsforeningerne kunne anvende den nye løsning tidligere, end hvis de som sagt skulle vente på de nye vurderinger.

Som nævnt er det en bunden opgave at udvikle nye og bedre ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme. Det er nødvendigt med bedre vurderinger, for at vi kan opkræve ejendomsskatter på et rimeligt grundlag. Den vurderingsmodel, som vi lægger op til med det her forslag, vil sikre, at der er rimelighed i, hvordan vi beskatter ejendomme i Danmark. For regeringen er det centralt, at både boligejere og ejere af erhvervsejendomme betaler hver deres rimelige andel af ejendomsskatterne – hverken mere eller mindre i øvrigt. Som nævnt udgør ejendomsskatterne for alene erhvervsejendomme aktuelt ca. 11,5 mia. kr. årligt. Hvis det beløb populært sagt ikke kommer i kassen, vil det være boligejerne, der skal holde for – ellers må vi acceptere et væsentlig lavere provenu fra ejendomsskatterne fremover.

Da vurderingsterminen for erhvervsejendomme er den 1. januar 2021, skal en ny model til vurderingen af erhvervsejendomme vedtages inden årsskiftet. Hvis vi ikke over de kommende uger kan opnå enighed i forligskredsen om den nye model for erhvervsvurderinger, er regeringen som sagt indstillet på, at vurderingsterminen for erhvervsejendomme kan skydes fra den 1. januar 2021 til den 1. marts 2021. Der må dog påregnes, som alle også godt ved, at det kan medføre en mindre forsinkelse og fordyrelse af det samlede ejendomsvurderingsprogram.

Det er dog mit klare håb, at vi inden juleferien kan vedtage lovforslaget her i salen, så skatteforvaltningen kan komme i gang med arbejdet. Forligskredsen har jo allerede taget betydeligt medansvar for dette vigtige område, og derfor er jeg sikker på, at vi nok skal komme i mål i fællesskab. Og jeg er selvfølgelig indstillet på efter den her lange, men meget vigtige tale at besvare spørgsmål om det her vigtige lovforslag i både forligskreds og udvalgsarbejde. Tak for ordet, formand.

Det tog nøjagtig 15 minutter. Tak siger vi til skatteministeren. Jeg kan ikke se, at der er nogen, der har indtegnet sig til kommentarer.

Så der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.