Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 56:

Forespørgsel til statsministeren:

Hvad mener statsministeren er årsagerne til, at smittetrykket i Vollsmose er markant højere end andre steder i landet, og hvordan vil ministeren løse de kulturelle udfordringer i Vollsmose og andre ghettoer, som står i vejen for en effektiv og sikker håndtering af epidemien, hvilket er til fare for resten af samfundet? (Hasteforespørgsel).

Af Pia Kjærsgaard (DF), Pernille Vermund (NB) og Inger Støjberg (UFG).

(Anmeldelse 23.03.2021. Fremme 23.03.2021).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 6. april 2021.

Først vil jeg give ordet til ordføreren for forespørgerne, fru Pia Kjærsgaard, for at begrunde hasteforespørgslen. Velkommen.

Tak for det. Danmark har som andre lande været ramt af coronakrisen med mange smittede til følge. Regeringen, myndighederne og Folketingets partier har stået sammen om tiltag, der skal holde smitten nede og redde Danmark ud af krisen. Det er også lykkedes et langt stykke hen ad vejen, men i nogle byer og bydele stikker smittetrykket helt af. Det viser sig, at smitten er stor i Vollsmose, Kokkedal, Ishøj, Kolding og steder, hvor der er en klar overrepræsentation af mellemøstlige indvandrere. I Esbjerg har kommunen måttet køre rundt med en højtalervogn og på seks sprog opfordret folk til at lade sig teste.

Det er ikke kun i Danmark, at indvandrergrupper har været hårdt ramt. Sådan har det været i hele Europa, kunne Jyllands-Posten berette den 4. marts. Flere er inde på, at kultur spiller en stor rolle. Mange har kunnet iagttage, hvordan danskere går rundt med afstand til hinanden, mens indvandrere og deres familier vandrer rundt i store grupper: far, mor og børn, onkler, tanter og bedsteforældre i en stor smittekæde. Så skal det jo gå galt.

Der er derfor brug for at have fokus på de kulturelle forskelle, der desværre betyder, at smittetrykket visse steder er højt med skade for hele Danmark til følge. Derfor denne forespørgsel, der efterspørger regeringens løsninger på de kulturelle udfordringer i Vollsmose og andre steder. Jeg må sige, at det er meget, meget nødvendigt. Netop lige efter at Folketinget har haft en lang og grundig drøftelse af, hvordan vi kommer videre – vi har lempet nogle af restriktionerne – så ser vi altså ikke gerne, at vi når en tredje bølge. Det tror jeg vil ramme os ekstremt hårdt, og derfor er det vigtigt, at man alle steder i Danmark tager sig sammen, og det gælder i særdeleshed i indvandrerområderne.

Man kan lige så godt sige tingene, som de er. Det er i indvandrerområderne, det værste smittetryk er, og det er der fortsat. Det er der helt klart en kulturel forklaring på, desværre, og det må vi gøre op med. Derfor denne forespørgsel. Tak.

Tak til fru Pia Kjærsgaard for at begrunde forespørgslen. Jeg kan herefter give ordet til statsministeren til besvarelsen. Og efter statsministerens tale vil der være adgang til én kort bemærkning for ordførerne, og derefter kommer udlændinge- og integrationsministeren og ligeså med adgang til én kort bemærkning. Således må vi se, hvordan tiden skrider frem.

Hermed velkommen til statsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne starte med lige at kommentere det, der bliver sagt til sidst fra fru Pia Kjærsgaards side, og som jeg er utrolig enig i. Vi lavede i mandags en bred politisk aftale, som ni partier er med i, og jeg vil også sige tak til Dansk Folkeparti for at tage ansvar for den her svære del af håndteringen af coronaen. Det er en aftale, som jo har utrolig mange gode elementer i sig, nemlig at vi begynder at genåbne vores samfund sikkert igen, endda i en situation, hvor mange andre lande desværre bliver nødt til at lukke ned for deres samfundsliv. Når vi er i den her situation, er der mange forklaringer derpå. Danskernes adfærd er absolut en, vores test, infrastruktur er en anden.

Noget af det, alle ni partier er enige om, er, at vi i fremtiden i Danmark skal slå langt hurtigere og langt hårdere ned, når der så er lokale udbrud. Derfor er jeg meget, meget enig i det, der bliver sagt til sidst, nemlig at hele forudsætningen for, at vi kan fortsætte den gode kurs i Danmark og gøre, hvad vi kan for at undgå – der er ikke nogen garantier – en tredje bølge, er, at alle trækker med, og at vi får slået lokale udbrud ned. Det er bare for at erklære mig aldeles enig i den, kan man sige, rammesætning i forhold til den videre håndtering af coronaen.

Nu springer jeg min egen indledning over og går direkte til besvarelsen af spørgsmålet her, for det er selvfølgelig bekymrende at se, at der er områder i Danmark, hvor den gode udvikling ikke på samme vis viser sig, eller hvor man fortsat ligger med alt, alt for høje smittetal. Det gælder eksempelvis Vollsmose, som forespørgslen i dag handler om.

Vi har igennem hele epidemien i Danmark set en overrepræsentation af smittede med anden etnisk herkomst end dansk, og det gælder særlig blandt borgere med ikkevestlig baggrund. Derfor siger jeg det så kort som overhovedet muligt: Der er for mange med ikkevestlig baggrund, som bliver smittet. Det er et problem for vores håndtering af pandemien i Danmark, og det er selvfølgelig også et problem, vi skal kunne tale om og diskutere på en ordentlig måde, men ingen kan jo lukke øjnene for fakta, hvis vi skal kunne håndtere pandemien, og det skal vi. Der er givet flere forskellige forklaringer på det her, og mange af dem har også været fremført i det offentlige rum: store familier, der bor i små boliger, og en del, der arbejder i frontlinjen. I øvrigt tak for den arbejdsindsats, som mange med ikkevestlig baggrund og minoritetsbaggrund i det hele taget gør i vores danske samfund, og det gælder også i håndteringen af pandemien. Rigtig mange i sundhedsvæsenet har en anden baggrund end en oprindelig dansk baggrund, og det gælder også inden for rengøring, transport, i butikslivet og mange andre steder.

Men vi skal selvfølgelig også turde stille spørgsmål om, om det er hele forklaringen. Og vi bekæmper altså ikke epidemien effektivt ved at lukke øjnene for den virkelighed, der desværre også er. Og i dag er der i mine øjne ikke nogen, der længere kan være i tvivl om, hvordan man skal forholde sig til epidemien. Vi kan alle sammen blive smittet, det siger sig selv, og vi kan også alle sammen bringe os eller blive bragt i en situation, hvor vi kan komme til at smitte andre. Men alle, der lever i Danmark, ja, det gælder sådan set globalt, ved godt, hvad vi har at gøre med nu, så det kan ikke være en undskyldning, at man ikke har fået information om den her pandemi, og hvad man skal gøre, hvis man bliver smittet, for det er altså i over et år, vi nu har kæmpet imod coronaen.

Det tror jeg egentlig er det, jeg indledningsvis vil sige. Jeg vil glæde mig over, at vi nu har en bred politisk rammeaftale for den fortsatte håndtering af corona, hvor lokale, effektive nedlukninger indgår, og det kræver selvfølgelig, at man både lokalt, kommunalt og fra myndighedsside får truffet de beslutninger, der skal træffes, sådan at den nødvendige aktivitetsnedgang sikres. Det er det, jeg vil sige indledningsvis.

Tak til statsministeren, og hermed er der en enkelt kort bemærkning til de ordførere, der måtte ønske det. Og det ønsker fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen. Vi er jo langt hen ad vejen meget enige, men jeg mangler bare lidt mere konkrete svar på, hvad man vil gøre. Nu kan jeg sige, at det sidste, vi har været ude for – jeg fik det forelagt på vores gruppemøde i går af vores transportordfører – er, at der er rigtig mange klager, for bare at nævne et eksempel, i forhold til busser, hvor chaufføren – og chaufføren kan jo sagtens være med anden etnisk baggrund – gør det rigtige, altså sidder med maske på og det hele, men hvor det vælter ind med folk med anden etnisk baggrund, som ikke har masker, og man kan intet gøre. Movia gør ingenting. Altså, det er bare ét af problemerne, at der fortsat er nogle, som nægter at rette sig efter de restriktioner, der er, og det er jo faktisk fortvivlende, og mange gange bliver det gjort på en enormt hånlig måde, selv om man siger det pænt: Har du ikke glemt din maske, og vil du være sød at tage den på? Så påstår man, at man har en undtagelse og griner højt osv. Det er det, som jeg har fået forelagt, og det er bare en af tingene, som jeg synes er så uacceptable.

Statsministeren.

Ja, eksempler som den slags er jo fuldstændig uacceptable. Vi kan ikke håndtere en global pandemi i Danmark, hvis alle ikke gør, hvad vi hver især kan, for at leve op til de retningslinjer, til de restriktioner og til de forholdsregler, som gælder for os alle sammen i den her situation. Så det er jo ganske enkelt uacceptabelt, og hvis vi taler konkret om, at man ikke ønsker at efterleve de regler, der er, eksempelvis i den kollektive trafik, så skal der jo selvfølgelig sanktioneres. Det gælder jo også fremadrettet, når vi nu introducerer et coronapas for eksempelvis at kunne komme til frisør og andet, at der, hvis ikke man overholder det, så selvfølgelig skal sanktioneres.

Den næste korte bemærkning er til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Statsministeren kommer ind på folks arbejdsforhold, boligforhold osv. og takker jo også dem, som i fronten har taget et rigtig vigtigt ansvar her under coronakrisen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om statsministeren er enig med Enhedslisten og sin partifælle Peter Rahbæk Juel om, at beboerne i Vollsmose faktisk også bør få en kæmpemæssig tak for den kæmpe frivillige indsats, der har været; der er rigtig mange, der har meldt sig som coronaambassadører osv. osv. og har været med til at sikre, at det faktisk er den mest testede bydel.

Statsministeren.

Jeg er ikke i tvivl om, at der er rigtig mange, der har gjort meget for at få bragt smitten ned i Vollsmose, og der er jo også en række initiativer, der har virket, og det er rigtig godt. Den tak, jeg retter i forbindelse med håndteringen af pandemien, går jo til alle steder i Danmark, hvor rigtig mange mennesker yder en indsats, og jeg synes, det er rigtig godt, at der også er mange, der har meldt sig frivilligt.

Det er jo ikke sådan, at alle har ladet sig teste i Vollsmose, desværre, og derfor har vi også haft en diskussion her i Folketinget af, om ikke vi skulle gå endnu hårdere til værks for at sikre, at alle faktisk bliver testet. Det er jo et område, hvor Dansk Folkeparti og regeringen er enige, men hvor vi ikke kunne få et flertal for det, som vi bl.a. i regeringen vurderede var nødvendigt. Men jeg er enig i, at mange har gjort en stor indsats, og der er jo rigtig mange i Vollsmose, der ønsker at få smitten bragt ned, så man hverken selv bliver syg eller kan give smitten videre til andre. Det er jeg sådan set enig i.

Den næste korte bemærkning er til hr. Martin Geertsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen til statsministeren. Nu er det her ikke nogen stejl indlæringskurve for regeringen, for der har jo været talrige eksempler på det i de udsatte boligområder. Helt tilbage i sensommeren så vi det i Aarhus i det somaliske miljø, vi så det senere i Ishøj, vi har set det i Kolding, og nu har vi så også set det i Vollsmose. Det, der undrer mig, er, at man ikke har lært af det og sætter tidligere ind med en forebyggende indsats. Der er jo andre udsatte boligområder i det her land, som ligger ude på den anden side af Vollsmose. Hvordan kan det være, at regeringen har hængt i bremsen, når det kommer til forebyggelse og den håndholdte indsats? Vi har set, der kom en kritik fra Odense af, at man simpelt hen fra myndighedernes side var kommet for sent i gang. Hvad er egentlig statsministerens holdning til det, at man, om jeg så må sige, hænger i bremsen og kommer slæbende efter en udvikling, som man godt ved kommer?

Statsministeren.

Jeg tror egentlig, at man skal prøve at vende det spørgsmål rundt. Når der er områder, hvor der vedholdende og vedvarende er meget stor smitte, er det så nogle andres skyld og ansvar? Og har Venstre ret i, at det først og fremmest er et myndighedsansvar at få bragt den smitte ned, eller kunne det være beboernes ansvar?

For at sige det, som det er, er der jo ikke nogen i Danmark, der kan være i tvivl om, hvad det er, vi hver især skal gøre for ikke at blive smittet og for at holde smitten nede. Vi har levet med det her igennem et år. Og til hele den tilgang, der nu også er blevet Venstres tilgang, med, at så må man oversætte det til flere sprog, at man må gå ud med en håndholdt indsats, at man må gøre flere ting: Hvorfor egentlig det? Det er fint, at myndighederne laver de indsatser, som de skal, men vi kan da godt tillade os at lægge til grund, at alle, der er i Danmark, godt ved, hvad pandemien handler om, og hvad vi hver især skal gøre. Giv nu også mennesker i udsatte boligområder et større ansvar! Alle bliver nødt til selv at løfte ansvaret. Det bliver man også nødt til at gøre som individ og som familie.

Når det er sagt, kan vi alle sammen havne i en situation, hvor vi bliver smittet. Det er vigtigt for mig at sige. Det er klart, at hvis vi kigger eksempelvis på sundhedssektoren, har de mennesker, der igennem pandemien har stået i front, haft et langt højere smittetal, end andre har haft. Men jeg synes, at vores udgangspunkt er, at man selv bliver nødt til at tage ansvaret. Det er ikke myndighederne, der skal sikre, at vi hver især gør det, der skal til, for rådene er altså velkendte.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg er fuldstændig enig med statsministeren i, at vi bør sikre, at danskerne får både mere frihed og mere ansvar. Dilemmaet er jo bare, at regeringen ikke har gjort det, som hr. Martin Geertsen foreslår, nemlig at gøre det mere håndholdt og tage derud, hvor vi ved og har vidst i et år at problemerne var. Man er ikke gået målrettet og fokuseret ind i de områder, men til gengæld har man lukket hele landet ned i langt højere grad, end hvad der ville have været nødvendigt, hvis man havde gjort det, som flere af os efterhånden har appelleret til i meget, meget lang tid.

Det er flere måneder siden, at jeg i en forhandling foreslog, at vi fik de her busser ud til de konkrete steder, hvor vi ved at der er smittestigning. Og som hr. Martin Geertsen siger med hensyn til Vollsmose, så kunne vi læse i aviserne, at smitten steg i Vollsmose, og der gik en uge, før man satte effektivt ind. Det burde da være regeringens og myndighedernes vigtigste opgave. I stedet for at holde landet lukket og bruge det værste værktøj af alle, så sørg dog for at få inddæmmet smitten der, hvor den rent faktisk er.

Til det her med, at folk ikke lader sig teste, vil jeg sige, at jeg har masser at udsætte på de mennesker, som opfører sig åndssvagt, men faktum er jo bare, at når først testbilerne kommer ind, så lader de sig faktisk teste – det så vi blandt somalierne, og det så vi også i Vollsmose. Så det er simpelt hen ikke et argument, for sagen er selvfølgelig, at man ikke fra regeringens side har løftet det ansvar, man havde.

Statsministeren.

Jamen altså, jeg bakker op om, at myndighederne også laver lokale indsatser, men jeg køber grundlæggende ikke præmissen om, at vi skal behandle borgere anderledes, fordi de bor i et bestemt område. I dag er der så mange muligheder for at lade sig teste, at det for mig faktisk er en lille smule provokerende, når nogen stiller sig op og siger: Så må I sørge for, at de komme ud til os, så vi kan blive testet ved døren. Nej, alle har selvfølgelig et ansvar for selv at gå ned og lade sig teste.

Det er fint, at der er nogle målrettede initiativer, men jeg synes faktisk også, at Nye Borgerlige nu vender det rundt. Det bliver nødt til at være hver enkelt borgers ansvar – det er der, ansvaret starter, og det gælder selvfølgelig også i de udsatte boligområder. Jeg tror, at integrationsministeren på et tidspunkt har udtalt det således, at han er integrationsminister og ikke barnepige, og det er altså en tilgang, som jeg også på det her område synes er rigtig.

Den næste korte bemærkning er til fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og også tak fra mig for talen. Da vi for et år siden stod i den her situation, sendte vi en hel masse mennesker hjem fra arbejde. Boligforeningerne sendte også rengøringspersonalet hjem, altså dem, der gjorde rent i opgangene, for vi skulle jo gå hjem og arbejde. Så der blev simpelt hen ikke gjort rent i opgangene længere. Jeg vil også sige, at da smitten stiger i Vollsmose, er det jo samme tidspunkt, hvor smitten stiger i Kolding, og Region Syddanmark fik sendt al testkapacitet til Kolding, og det var jo et forfærdeligt sammentræf, kan man sige. Institut for Menneskerettigheder har jo peget på, at netop trange boligforhold og også job i særlige områder er en særlig risikofaktor for borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Jeg kender selv buschauffører og sundhedspersonale, som var nære kontakter, men som blev bedt om at gå på arbejde, hvis de ikke selv havde symptomer. Så spørgsmålet til ministeren er: Gjorde vi nok, også i det omkringliggende samfund, for at skærme lige præcis den her gruppe af borgere?

Statsministeren.

Jeg er ikke i tvivl om, at boligforhold har en betydning, og det har vi kunnet se gennem hele pandemien. På den ene side har vi hørt om folk, der siger, at de bare tager i sommerhus, og at det egentlig er fint at arbejde hjemmefra der. Men det kræver så, at man har et sommerhus, og det kræver, at man kan arbejde hjemmefra. Det er jo to privilegier, som mange andre ikke har nydt godt af undervejs i den her pandemi. Vi har også set eksempler på, at man har kunnet håndtere smitte inden for en familie, fordi man f.eks. har haft to badeværelser, eller at far har kunnet bo i kælderen i en periode og resten af familien på andre etager. Bor man i en lille lejlighed, og det er jo ligegyldigt, hvilken etnisk baggrund man måtte have, er det nogle svære vilkår. Så boligforhold spiller en rolle.

Vi kan også se, når vi kigger ned over, hvilke beskæftigelsesgrupper, erhvervsrelateret, der har haft mest corona, at der jo er nogle, der står i frontlinjen, som er eksponeret for mere smitte. De elementer skal man selvfølgelig have med i sin vurdering. Det er jeg enig i.

Den næste korte bemærkning er til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak til statsministeren for talen. Jeg vil gerne dvæle lidt ved det her, som statsministeren sagde om at gå hårdere til værks. Jeg hørte også statsministeren sige det i en spørgetime tidligere, og så kom sundhedsministeren med et forslag om at indføre tvangstest eller i hvert fald om at stikke bøder ud til dem, som ikke havde ladet sig teste.

Jeg kunne godt tænke mig at vide lidt om, hvad man har bygget det ræsonnement, at det ville være hensigtsmæssigt at begynde at stikke bøder ud, på. Virologerne har jo længe sagt, at det er utrolig vigtigt med frivillighed og oplysning på et ordentligt grundlag, og så kommer det her med tvang. Jeg kunne jo læse i dagspressen, at man ikke – i hvert fald ikke fra Sundhedsministeriets side – havde haft kontakt til regionerne, som jo står for det her med test. Og vi har jo ikke set nogen eksempler på nogle, som direkte har modsat sig at blive testet.

Så spørgsmålet er: Var det i Statsministeriet, at man ligesom udtænkte det her med, at det ville være hensigtsmæssigt at begynde at tvangsteste? Og synes statsministeren, at det er en hensigtsmæssig fremgangsmåde at tvangsteste?

Statsministeren.

Skal vi ikke lige starte med at få præciseret, at der ikke har været tale om tvangstest. Der har været tale om, at folk skal gå ned og lade sig teste, hvad der jo er et ualmindelig vigtigt våben i håndteringen af pandemien, og hvis ikke man ønsker at gøre det, ja, så kan der være en bøde og dermed en sanktion.

Jeg må bare sige, at når vi står og skal håndtere en global pandemi og ønsker at have så åbent et samfund som overhovedet muligt, så synes jeg ikke, at der er nogen form for urimelighed i, at vi stiller nogle krav til hinanden. Nu har vi jo – det gælder i øvrigt også spørgerens eget parti – lavet en aftale, hvor vi lægger til grund, at man har et coronapas for f.eks. at kunne komme ind på en restaurant. Jeg synes personligt, det er en meget lille pris at betale at gå ned og blive testet, hvis man endnu ikke er vaccineret, for at vi kan få åbnet Danmark mere op og ikke bringer hinanden i situationer, hvor vi bringer smitte ind. Vi lader os jo også teste her i Folketinget.

Så jeg har ikke nogen problemer med at stille krav, og det har jeg heller ikke i forbindelse med håndteringen af en global pandemi. Og jo stærkere en organisation vi har omkring pandemien, jo mere kan vi også åbne landet op.

Tak til statsministeren. Så er der ikke flere korte bemærkninger til statsministerens del, og så er det nu udlændinge- og integrationsministeren til anden del af besvarelsen. Tak for at gøre klar til den næste minister. Velkommen.

Tak til formanden for ordet. Regeringen mener selvfølgelig, at det er stærkt bekymrende, når der opstår store lokale udbrud af coronasmitte, og den bekymring gælder i høj grad, når der er tale om smitteudbrud i udsatte boligområder. Og når vi kan se en overrepræsentation af smittede blandt borgere med indvandrerbaggrund, er det selvfølgelig også bekymrende.

I uge 10 udgjorde personer med rødder i udlandet 39 pct. af alle positive tilfælde. Gruppens andel af befolkningen er kun 13 pct. Der er altså tale om en tredjedel . Det er et problem, som vi naturligvis skal diskutere, for vi må ikke lukke øjnene for fakta. Problemer, vi ikke diskuterer, er problemer, vi ikke håndterer. Der er mange faktorer, som kan drive smitten. I nogle områder, f.eks. i Kolding, var det smitteudbrud på skoler og institutioner, i andre områder, f.eks. Vollsmose, Ishøj og Københavns nordvestkvarter er det givetvis en faktor, at borgere har job, som kræver fysisk fremmøde, og derudover bor folk typisk tæt og har større familier. Det er samtidig områder, med en meget stor andel af borgere med indvandrerbaggrund.

Vi har faktisk set de samme tendenser i andre lande, f.eks. i Tyskland, Norge og Finland. I Neukölln, der er en bydel i Berlin, hvor mange indbyggere har ikkevestlig herkomst, registrerede man f.eks. i oktober også tre gange flere smittede end i det øvrige Berlin. Samtidig havde nedlukningstiltagene her en ringere effekt end i andre bydele. I Norge viser statistikken, at personer med anden etnisk herkomst udgør mellem 30 og 40 pct. af alle nye smittetilfælde. Og endelig viser undersøgelser foretaget af de finske sundhedsmyndigheder, at selv om personer med en anden etnisk herkomst kun udgør 8 pct. af befolkningen, altså i Finland, står gruppen for hele 30 pct. af alle nye smittetilfælde.

Det ville kort sagt overraske mig meget, hvis kultur ikke spiller en rolle i Danmark. Men uanset hvad der er årsagen til smitten, har alle borgere et ansvar for at holde sig orienteret om restriktioner og retningslinjer, og det gælder selvfølgelig også indvandrere. Og jeg er enig med statsministeren i, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at være orienteret om risikoen for smitte med corona.

Sundhedsstyrelsen har lavet pjecer på en lang række forskellige sprog, Styrelsen for Patientsikkerhed og medarbejdere fra de forskellige kommuner er på gaderne, folk bliver ringet op i forbindelse med smitteopsporingen, der bliver også banket på døre og talt med beboerne på deres eget dørtrin, og der er testfaciliteter til rådighed masser af steder i Danmark. Alt det er regeringens og myndighedernes ansvar, og det er også et ansvar, vi tager på os. Men jeg har også sagt, at jeg er integrationsminister, ikke barnepige.

Vores stærkeste våben mod smitte er vores adfærd. Hver eneste af os har derfor et ansvar, og derfor nytter det heller ikke noget at give samfundet skylden. Det starter hos os selv, det gælder også beboerne i Vollsmose, og jeg synes, at både kommunen, Odense, og sundhedsmyndighederne har løftet deres opgave. Det er derfor, jeg også tillader mig at lægge vægt på, at der altså også findes et personligt ansvar.

Allerede tilbage i slutningen af februar, da incidensen begyndte at stige stødt, blev der iværksat en række tiltag i Vollsmose, f.eks. blev testindsatsen øget, Styrelsen for Patientsikkerhed uddelte informationsmateriale, ringede på hos borgerne, Odense Kommune lavede en taskforce og stillede tilbud om isolationsfaciliteter til rådighed, der blev sendt sms'er til borgerne i Vollsmose, der var en intensiv kommunikationsindsats også på sociale medier, Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen blev lukket, store fritidsklubber blev lukket, der var tæt overvågning af smittetal på skoler og i daginstitutioner, og politiet var intensivt til stede.

Trods den massive indsats var incidensen desværre fortsat høj, da vi gik ind i den her måned. Der var en stor gruppe, som ikke lod sig teste, og alt for få tog imod tilbud om isolationsfaciliteter, selv om mange familier bor i området på en måde, hvor det kan være svært at isolere sig i hjemmet.

Så selv om udviklingen heldigvis går i den rigtige retning og vi kan se frem mod en gradvis og kontrolleret genåbning af samfundet, er der fortsat brug for at holde fokus, for de voldsomme smitteudbrud må ikke ødelægge genåbningen. Derfor arbejder vi selvfølgelig også med at følge den her sygdoms udvikling tæt, rykke hurtigt ind og slå corona hårdt ned, når vi ser stigende smittetal. Og hverken sundhedsministeren, jeg selv eller nogen andre i regeringen har på nogen måde nogen berøringsangst over for udsatte boligområder. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, først fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil sige til integrationsministeren – i øvrigt også til statsministeren, men nu er det integrationsministeren, der står på talerstolen – at det der med tvangstest måske var lidt forkert udlagt, for jeg tror, folk har en opfattelse af, at man nærmest skal lægges i benlås og blive tvangspodet med et eller andet oppe i næsen eller i halsen, eller hvad det kan være. Altså, det er jo i virkeligheden et påbud, og hvor man så kan blive trukket i sin kontanthjælp eller få en bøde, og det synes jeg er helt i orden. Der må jeg sige, at jeg er mere enig med statsministeren, end jeg er med Konservative og Nye Borgerlige – for at sige det rent ud.

Jeg synes, at det, der skal til, skal til, og der bliver gjort rigtig meget. Men kunne ministeren ikke tage det op til overvejelse igen og så måske forklare det? For jeg tror, at det der ord tvangstest virker voldsomt, og det er jo ikke sådan, det er. Men det skal have en eller anden form for konsekvens, hvis ikke man retter sig efter myndighedernes anbefaling. Hvad skal vi ellers gøre? Vi skal af med det her, og så må alle midler tages i brug.

Ministeren.

Jamen jeg er egentlig enig med spørgeren i, at det er det forkerte ord at sige tvangstest. Vi har faktisk vedtaget et lovforslag her i Folketingssalen, der gør det muligt for udlændingemyndighederne at tvangsteste afviste asylansøgere, som nægter at lade sig teste, fordi der er nogle flyselskaber, der ikke vil være med til at udsende afviste asylansøgere, hvis ikke de har en negativ coronatest. Dér taler vi om tvangstest. Og alle, der er interesseret i at vide, hvad tvangstest er, kan så læse det lovforslag og se, at det er noget fuldstændig andet end det, der blev diskuteret i forbindelse med Vollsmose, som netop var et påbud.

Så til diskussionen om: Hvad er frihed? Det er jo rigtigt nok, at påbud er et lille indgreb i friheden. Man kan få en bøde, hvis ikke man lader sig teste. Men den pris tror jeg vi må betale, for at vi kan få frihed andre steder i samfundet. Det er også en indskrænkning af frihed, at folk ikke kan have deres butikker åbne, at de ikke kan komme på arbejde, at ungerne ikke kan komme i skole, og derfor er det jo en afvejning af frihed. Der synes jeg, at Folketinget endte med at finde en lidt skæv afbalancering af frihedsbegrebet. Det er jeg ærgerlig over, og jeg vil meget gerne tage det med videre til sundhedsministeren, at Dansk Folkeparti fortsat har det samme standpunkt, men det kræver, at nogle andre partier i Folketingssalen rykker sig, hvis vi skal komme videre.

Den næste korte bemærkning er til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil først lige komme med en kort bemærkning – daginstitutionerne var altså åbne i lang tid, og der var i lang tid en times transport til de nærmeste testcentre osv.

Mit spørgsmål går på, at vi jo ved, at mange af dem, der bor i Vollsmose, har en kort uddannelse – det gælder bl.a. ca. 25 pct. af dem med etnisk dansk baggrund – og der ved vi, at den kommunikation, strategi og tilgang, der er i forhold til coronaindsatsen, og hvordan man får stoppet smitten, er svær at oversætte i hverdagen. Altså, man kunne smile lidt af, at man i starten sagde, at man skulle bruge de to badeværelser, man havde til rådighed, som sundhedsmyndighederne sagde helt i starten.

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at det bliver lettere at oversætte de forskellige anbefalinger til ens hverdag, når man f.eks. arbejder som kassemedarbejder i Netto, som rengøringsassistent eller buschauffør? Hvad skal vi gøre, for at anbefalingerne bliver lettere at overføre til ens hverdag, og at vi får styrket de tiltag de steder, hvor vi ved folk er til daglig, og hvor smitten er til stede? Tak.

Ministeren.

Jeg ved, at jeg har kolleger i regeringen, bl.a. erhvervsministeren og beskæftigelsesministeren, som er i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi håndterer hele den her situation, og jeg har også selv – lidt perifert, men dog alligevel – deltaget i nogle af de her diskussioner med nogle af de brancher, hvor der er mange indvandrere ansat.

Jeg tror også bare, det er vigtigt – det er det i hvert fald for mig – at få sagt, at jeg også har venner, der har boet i Vollsmose, og dem har jeg besøgt, og der er da ikke tale om små trange baggårdslejligheder; det er store, lyse lejligheder. Og problemet er ikke, at der er for mange kasseassistenter, for mange rengøringsassistenter og for mange buschauffører i Vollsmose – problemet er, at der er for mange, der ikke går på arbejde. Det er jo i virkeligheden interessant, at det er i områder, hvor vi har så enormt høj en arbejdsløshed, og hvor folk ikke skal af sted på et arbejde, at vi ser så meget smitte.

Jeg siger det ikke for at negligere problemet, for jeg er fuldstændig enig i, at der er folk på det danske arbejdsmarked, der har markant sværere ved at leve op til retningslinjerne end folk, der sidder derhjemme med en kop kaffe og en laptop i sofaen – det er jeg fuldstændig med på – men vi skal bare passe på med at oversætte det til, at det er lavtlønnede mennesker, der kæmper hårdt i frontlinjen, som bor i vores udsatte boligområder. Altså, vores problem er, at der er for få, der har et arbejde. Jeg ville næsten ønske, at de alle sammen var buschauffører, men det er de desværre ikke.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. På linje med statsministeren siger udlændinge- og integrationsministeren, at det her jo handler om frihed og ansvar for den enkelte. Jeg må bare sige, at det for os er ekstremt bizart, at man kalder det frihed og ansvar, at man benytter sig af metoder, hvor man i den grad holder samfundet lukket, også dele af samfundet, hvor det overhovedet ingen effekt har på smittespredningen, frem for at slå målrettet og hårdt ned der, hvor problemerne er.

Nu siger ministeren, at man ikke fra regeringens side har berøringsangst. Det er meget muligt, men det ændrer jo bare ikke ved, at man fortsat ikke har fået løst det her problem. Havde man nu stået som repræsentant for et parti, som i årtier havde kæmpet for at løse de øvrige problemer, der er med de mennesker, der kommer fra Stormellemøsten, så kunne jeg forstå, at man var lidt rådvild. Men det gør man jo ikke. Man står som repræsentant for et parti, der har ladet det her ske i årtier, og når vi nu står i en epidemi, en pandemi, så insisterer man på frihed for beboerne i Vollsmose på bekostning af friheden for beboerne i Viborg. Det er simpelt hen skørt.

Ministeren.

Altså, lige i forhold til diskussionen omkring påbuddet om at lade sig teste var det jo omvendt. Der var det jo regeringen, der ønskede, at man skulle kunne blive sanktioneret, hvis ikke man lod sig teste og efterfølgende lod sig isolere. Det var jo netop for at sikre resten af samfundets mulighed for at åbne op og sikre frihed. Men jeg er i øvrigt enig i, at vi har ladet en række parallelsamfund udvikle sig. Jeg tror selv på, at de aftaler, der blev indgået, faktisk under den tidligere regering, omkring parallelsamfund, er en af de vigtigste politiske beslutninger, der er truffet her i Folketingssalen i rigtig mange år.

Jeg tror på, at vi, når vi rammer 2030, så ikke vil have nogen udsatte boligområder, der lever op til de her kriterier, der gør, at man slår ud og kommer på de her lister, og det vil være et gigantisk socialt fremskridt, særlig for børnene. Men det vil også gøre, at det danske samfund står bedre rustet til at håndtere sådan nogle krisesituationer som den, vi befinder os i, hvis ikke vi har det, som den tidligere statsminister kaldte huller i danmarkskortet, altså parallelsamfundene.

Den næste korte bemærkning er til hr. Martin Geertsen, Venstre. Værsgo.

Jeg synes simpelt hen, at ministeren roder fuldkommen rundt i begreberne omkring personligt ansvar. Altså, hvordan kan det være, at det personlige ansvar kun gælder for folk, der er bosiddende i Vollsmose, og ikke for mig, som er underlagt restriktioner? Jeg bor ude på Amager, og jeg bor ikke i nogen ghetto eller noget udsat boligområde. Hvorfor stoler ministeren ikke på, at jeg kan holde afstand til fru Pernille Vermund og fru Pia Kjærsgaard og huske at spritte af og den slags, men skal underlægges restriktioner? Det personlige ansvar gælder ikke for mig, men det gælder åbenbart for borgerne i Vollsmose. Det har jeg meget vanskeligt ved at se. Kan ministeren ikke elaborere lidt over det der med det personlige ansvar og friheden en gang til?

Ministeren.

Jeg synes, at det personlige ansvar gælder for os alle sammen, men vi er jo nødt til at bringe samfundet et sted hen, hvor vi kan håndtere lokale smitteudbrud, slå hurtigt og hårdt ned, uden at vi skal trække et regime ud over alle mulige mennesker, som i forvejen nu igennem et år har været udsat for restriktioner og retningslinjer.

Derfor synes jeg, det giver god mening at have en værktøjskasse, som myndighederne kan åbne i lokale områder, hvis der opstår lokal smitte. Det er den diskussion, der har været omkring Vollsmose. Jeg håber selvfølgelig ikke, at der kommer nye lokale smitteudbrud, men det ville nok være naivt at tro, at det ikke kommer til at ske. I Vollsmose er det i øvrigt ikke slået ned endnu; der er stadig væk udfordringer med smitte i Vollsmose.

Den næste korte bemærkning er til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren mener, at regeringen har gjort det godt nok i forhold til udsatte områder. Det er jo åbenlyst, at der, hvor der bor flere generationer på samme bopæl, som har forskellige omgangskredse, som måske i forvejen bor tæt, og som har jobs med tæt kontakt til andre mennesker i forskellige sammenhænge, vil der jo være en øget risiko. Hvis der så samtidig er nogle sprogbarrierer, som gør, at de måske ikke ser dansk tv og lytter til dansk radio og læser danske aviser, så vil det i min optik være helt åbenlyst, at man skulle sætte massivt ind med information i sådan et område, så man var hundrede procent sikker på, at alle borgere var klar over, hvordan situationen var.

Når man har set så store stigninger i smittetallene, vil jeg umiddelbart mene, at regeringen har svigtet. Er ministeren enig med mig i det?

Ministeren.

Til det sidste vil jeg sige nej. Jeg synes ikke, regeringen, kommunen og boligselskabet har svigtet; det synes jeg ikke. For mig minder det om en sang fra min egen ungdom i Aarhus i 1990'erne, hvor bandet TV 2 med Steffen Brandt i spidsen sang om en mand, der sad på en bænk ude på Viby Torv og sang om, at det hele var samfundets skyld. Det var integrationsdebatten i 1990'erne, som vi bliver nødt til at bevæge os væk fra. Det hele er ikke samfundets skyld.

Vi har et ansvar fra regeringens side, fra kommunernes side til at sørge for, at der er testfaciliteter, at der bliver banket på dørene, at der bliver oversat materialer, at politiet er til stede, at skoler bliver lukket, at vi følger smitten tæt i daginstitutioner og skoler. Alt det har vi ansvaret for, og det tager vi gerne på os, og det kunne helt sikkert godt have været bedre. Vi gør alt, hvad vi kan. Jeg synes, vi har gjort det godt, men det kan altid blive bedre.

Men vi må simpelt hen ikke konkludere, at hvis der så fortsat er smitte, er det, fordi samfundet ikke har gjort det godt nok. Det er simpelt hen en tidsrejse tilbage til 1990'erne. Vi bliver nødt til at insistere på, at folk har et ansvar, hvad enten de bor på Amager eller i Vollsmose. Jeg stiller ikke større krav til dem i Vollsmose end til dem, der bor i Albertslund, eller dem, der bor på Amager, men vi bliver nødt til at insistere på, at der altså er de samme forventninger om at leve op til det samme ansvar. Det synes jeg vi skal holde virkelig hårdt fast i her i Folketingssalen – ellers bliver vi skubbet tilbage til fortiden her.

Næste korte bemærkning er fra fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. I min omgangskreds er der rigtig mange håndværkere, buschauffører, sundhedspersonale, lagerarbejdere og rigtig mange andre, som har været med til at holde samfundet i gang i det her år, men der er også rigtig mange tidligere kolleger, som er stødt på arbejdsgivere, som sagde nej til, at de kunne lade sig isolere, når de havde været nærmeste kontakt. I rigtig lang tid sagde smittestopappen ovenikøbet: Du har været nær kontakt, du skal lade dig teste, men hvis du ikke har symptomer, må du gerne gå på arbejde.

Det gælder lige præcis for rigtig mange af de mennesker, som bor i de her udsatte boligområder, at de arbejder i områder, hvor de får den her besked. Jeg har talt med mennesker, som fik besked på, at de kunne komme på arbejde, eller de kunne lade være med at komme igen nogen sinde. Så har vi i virkeligheden ikke alle sammen – alle os, der er så privilegerede, at vi kan lade os isolere, at vi kan arbejde hjemmefra og vi kan undgå de nære kontakter – svigtet dem, som var i frontlinjen, og som havde opgaven med at holde Danmark i gang, fordi vi faktisk ikke sørgede for, at de også havde de samme gode muligheder for at lade sig isolere og dermed undgå, at de kom til at smitte andre? Det er vel også en essens i det her spørgsmål.

Ministeren.

Jeg tror, når vi kommer om på den anden side af sommerferien, at vi vil begynde at se bøger blive udgivet, rapporter blive udgivet om, hvad det egentlig var, der skete i Danmark under pandemien. Og mit bedste gæt vil være, at der også vil være et kapitel eller to i de bøger om de mange mennesker, der har været på arbejde hele perioden, og hvordan det var muligt for dem at leve op til retningslinjerne, når det samtidig blev forventet af dem, at de sad nede i Brugsen og bippede vores varer hen over kassebåndet. Jeg er også ret sikker på, at nogle af konklusionerne der vil være, at meget kunne være gjort anderledes og bedre.

Men jeg synes faktisk, til trods for alt det, at det har været imponerende at se, hvordan det danske samfund på ret kort tid har været i stand til at slå om, hvor hurtigt mennesker nede i Netto har accepteret at stå med afstand, og hvor hurtigt folk begynder at spritte hænder, før de går ind og køber ind. For mig har bundlinjen været et utrolig ansvarligt samfund. Men jeg er helt med på, at når vi genudsender det hele og spiller det i slowmotion bagefter, vil det stå meget tydeligt for alle, at der har været nogle, der har betalt en høj pris, heriblandt en masse lavtlønnede og folk med jobs, hvor de har kunde- og borgerkontakt.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren, og også tak for at gøre talerstolen klar.

Det er nu sådan, at vi går over til forhandlingen og i udgangspunktet de almindelige regler for korte bemærkninger, men henset til tiden kan det være, at jeg på et tidspunkt afkorter, hvor mange der får mulighed for korte bemærkninger og måske kun én kort bemærkning. Men så skal jeg nok sige det, forud for at man får ordet.

Den første, der får ordet her nu i forhandlingen, er ordføreren for forespørgerne, fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Tak til ministrene. Jeg synes, det er en meget, meget god og spændende debat, som jeg helt klart mener vi har behov for lige præcis nu. Det er jo uomtvisteligt, at smitten med coronavirus har været stor i indvandrertunge områder, og det tror jeg vi alle sammen kan være enige om. Så kan vi have forskellig holdning til, hvordan man griber ind over for det, men at vi er enige, er i hvert fald min fornemmelse. Vi har set det på den københavnske vestegn med Ishøj som særligt ramt, i Kokkedal, i Kolding, i Esbjerg, i Vollsmose, og det er afsættet for denne hasteforespørgsel.

Vi ved, at 23 pct. af samtlige smittede i Danmark tilhører gruppen af indvandrere, selv om de kun udgør 8,9 pct. af befolkningen, og det var vist mere for et års tid siden – altså en klar overrepræsentation. Vi ved endnu ikke, hvordan gruppen af indvandrere er sammensat. Det er ikke nødvendigvis gruppen af ikkevestlige indvandrere under et, den er gal med. Hvordan ser smittetallet ud, hvis vi ser på gruppen fra MENAPT-landene, altså regeringens nye landegruppe med personer fra Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet? Det har vi spurgt til for 3 uger siden, men vi har endnu ikke fået svar. Måske kunne jeg benytte lejligheden til at sige, at ministrene skal være lidt hurtigere til at svare, så vi kan få mere fakta på bordet. Det ser ikke for godt ud. Måske kan vi få at vide, hvordan tallene ser ud.

Årsagerne til den store smitte blandt indvandrere forklares af flere med, at det er, fordi indvandrere oftere end danskere bor mange sammen, fordi de arbejder som frontpersonale, og fordi de mangler information. Altså, der bliver jeg bare nødt til at sige, at der jo altså er rigtig mange danskere, der arbejder som frontpersonale, og heldigvis for det.

Jeg har vanskeligt ved at forstå det der om manglende information. Det er meget muligt, at man ikke forstår dansk. Det er meget muligt, at vi nu skal rykke ud, som vi gør, med mange personer til at fortælle folk på mange forskellige sprog, hvordan de skal forholde sig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor dyrt det er, men det er vi jo simpelt hen nødt til at gøre, og vi gør det, og det er fint. Men der er altså også rigtig mange i ghettoområderne, der f.eks. sidder og ser Al-Jazeera – det ved vi – og derude i verden har man også corona. Man kan faktisk også godt se, at der er nogle, der bærer mundbind, og at det er en global pandemi – jeg har lige fået at vide af vores lektor Blomme, Søren Espersen, at det bare er en pandemi; det er ikke en global pandemi, for når det er en pandemi, er den faktisk global; jeg føler bare anledning til at sige det. Folk ved jo godt, når de sidder og ser på tv, at det er eksploderet i hele verden. Det kan jo ikke komme bag på nogen overhovedet i Danmark, som faktisk har et ret godt informationsniveau, uanset om man kan dansk eller ej. Man færdes jo udeomkring, man taler vel om tingene, uanset hvilket sprog det er. Så jeg kan simpelt hen ikke godtage, at det er derfor.

Der er mulige forklaringer, som kan give marginale udsving, men virkeligheden er jo, at det ikke er mangel på information, ligesom man heller ikke kan give boliger skylden. Det sagde integrationsministeren meget rigtigt. Jeg har jo også været på besøg i mange af de her ghettoområder, og det er store boliger med masser af plads. Der bor mange mennesker, ja, men der er faktisk ret meget plads, og vi ved jo også, at i det øjeblik, det bliver observeret, at der i den bolig er et smitteudbrud, får man jo tilbuddet om at blive genhuset. Det er ikke altid gået lige godt, desværre, har jeg så også læst mig til, de steder, hvor man er blevet genhuset. Der er mange ting, der er blevet ødelagt. Så der er altså mange ting, som gør, at det her er meget, meget svært.

Stadig væk er der jo også en meget stor arbejdsløshedsprocent blandt indvandrerne. Så det er ikke alene, at man arbejder som frontpersonale, chauffører, sygeplejersker og sosu-assistenter osv. Årsagerne er adfærd og kultur. Der er ganske enkelt forskel på den måde, som danskere og indvandrere fra MENAPT-landene opfører sig på. Og nu kigger formanden meget strengt på mig, og det skal man også gøre, når taletiden er nået. Jeg kan nok komme tilbage med resten, men jeg skal selvfølgelig læse et forslag til vedtagelse op her til allersidst, og det er på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Inger Støjberg (UFG):

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at 23 pct. af de smittede i Danmark har ikkevestlig baggrund, men kun udgør 8,9 pct. af befolkningen, og at regeringen ikke rettidigt tog smittesituationen i Vollsmose alvorligt.

Regeringen pålægges at styrke den smitteforebyggende indsats i udsatte boligområder med fokus på massetest, smitteopsporing, isolation samt den nødvendige ordenshåndhævelse.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 96.)

Tak til ordføreren, og forslaget her vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er ønske om en kort bemærkninger, og den er til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Sundhedspersonalet har nu også haft det højeste smittetal, og det har været uagtet etnicitet. Men jeg vil gerne dvæle lidt ved noget af det, som ordføreren kommer ind på omkring kultur og det med, at kultur har en særlig betydning for smitte. Der har jo været en række smitteudbrud i løbet af det seneste år, og det har været i forbindelse med skiturisme, på plejehjem og i daginstitutioner, nogle har været relateret til begravelser eller fester, og der har været influencere og sportsstjerner, som kan have taget det med fra Dubai, og meget smitte sker på arbejdspladser. Vi har f.eks. diskuteret det i forhold til slagteriarbejdspladserne, og senest har vi i sidste uge set et smitteudbrud i Nordsjællands politi og anklagemyndighed, som angiveligt skyldes en privat fest og så derefter smitte, som er sket på arbejdspladsen.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren om, hvilke årsager til et højt smittetryk i Nordsjællands politi og anklagemyndighed ordføreren kan komme på. Og hvordan mener Dansk Folkeparti at de kulturelle udfordringer der kan være på spil i den situation bør løses? Er der en kultur hos de pågældende, der gør, at de ikke overholder myndighedernes restriktioner og blæser på reglerne? Tak.

Ordføreren.

Nej, jeg tror egentlig ikke, at man kan sige det på den måde, at det er en kultur. Jeg tror, det er en ganske stor lemfældighed, som jeg i den grad tager afstand fra. Jeg tager også afstand fra det, som vi så sidste sommer, hvor unge mennesker festede ude på Christianshavn og på Bryggen osv. og samledes i store klumper. Det, der er forskellen, er, at man, når man så – om jeg så må sige – bliver taget, altså når det bliver opdaget, så faktisk retter sig efter det. Det er det, der er forskellen, og det gør man altså mange steder ikke i indvandrerkredse. Der er adskillige interviews i forskellige aviser, hvor indvandrerdrenge står meget provokerende og siger: Vi er totalt ligeglade, vi er helt ligeglade, vi gider ikke bære mundbind, vi gider ikke gøre noget som helst. Der er jo også den form for kultur, at man har en anden holdning til familien – den kan i mange tilfælde være rigtig positiv – at man er sammen med mor, far, søn, datter, fætter, tante, onkel, bedsteforældre, fælles kone, kones mors søster, børns ægtefæller osv., altså den der meget, meget store familiære relation, som man stadig væk opretholder, og hvor man ikke retter sig efter det.

Jeg ønsker ikke at forsvare de folk, almindelige danskere, som overtræder forbuddene. Jeg synes, det er grotesk, og jeg kan ikke lade være med at sige, når nu fru Victoria Velasquez rejser det, at jeg selv har været ude med en kritik af politifolk, der ikke overholder reglerne og så smitter. Det er sådan lidt, ja, grænseoverskridende, vil jeg godt have lov at sige. Men der bliver jo taget hånd om det.

Fru Victoria Velasquez, anden runde. Værsgo.

Tak for det. Men vi ser jo generelt apropos kultur, at flere har sagt, helt almindelige familier, at de overvejer at holde påskefrokost, og vi ser også i HOPE-analyser, at opbakningen til restriktionerne er faldende. Så vil jeg bare gerne høre ordføreren: Hvad gør vi ved de problemer, som vi ser? For som jeg også remsede op, og som ordføreren jo også selv gjorde med fester i sommer osv. osv., så er det her jo et landsdækkende problem. Så hvad mener ordføreren vi kan gøre ved det?

Ordføreren.

Det er ikke som sådan et landsdækkende problem. Det mener jeg ikke det er. Det er et problem, som vi diskuterer nu. Det er et meget, meget stort problem i ghettoområderne, og så er der andre steder, og nu nævner fru Victoria Velasquez påsken, og jeg har ikke siddet med i forhandlingerne, og det kommer nok, men jeg kan da rolig sige, at jeg har været lidt ærgerlig over, at man ikke også tog lidt hul på forsamlingsforbuddet her op til påske. Men det har man altså ikke gjort, og så vil jeg sige, at man skal rette sig efter de restriktioner, der er. Altså, man kan jo ikke forbyde folk at gøre, hvad de vil, i deres private hjem, det synes jeg overhovedet ikke man skal, og jeg må sige, at jeg selv gør det. Jeg har børn, jeg har børnebørn, og der er utallige fødselsdage, vi er gået glip af i det sidste år, og det gør langt de fleste af os, og det synes jeg vi skal gøre. Det synes jeg virkelig vi skal. Altså, jeg tror, vi vil have utrolig dårlig samvittighed, hvis ikke vi gør det, og sådan er det heldigvis for de fleste. Og igen ...

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det, og tak for initiativet til forespørgslen i dag. Blot som en opklaring i forbindelse med de spørgsmål, der undervejs i debatten har været fra Enhedslistens ordfører, så er det jo desværre ikke sådan, at det alene er, fordi der er rigtig mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere, som er ude på arbejdsmarkedet, at vi ser den store smitte. Vi har ikke helt nye tal, men de tal, som vi har fra SSI, viser, at andelen af covid-smittede blandt sosu-assistenter og sundhedspersonale er dobbelt så høj som blandt danskere. Det ville jo være virkelig, virkelig mærkeligt, hvis en smitsom sygdom, som alt andet lige ikke vælger den ene hudfarve, hårfarve, øjenfarve, og hvad ved jeg, frem for den anden, tilfældigvis skulle hoppe på næsten dobbelt så meget personale, som har indvandrerbaggrund, som den hopper på de danske.

Så der må jo være noget i adfærden, der må være noget i de relationer, man har privat osv., som gør, at de her mennesker, også når man ser dem i forhold til deres kolleger, er langt overrepræsenteret. Det var bare lige for at få det på det klare.

Ordføreren.

Jo, men jeg må bare sige, at jeg i dialogen imellem fru Pernille Vermund og fru Victoria Velasquez klart lægger mit lod hos fru Pernille Vermund.

Den næste korte bemærkning er til fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det lød nu ellers hyggeligt med den her storfamilie – jeg synes, at min egen lille familie er blevet lige lille nok, men sådan er det jo. Der er jo ikke nogen tvivl om, at det ikke er alle, der er enige i alle de her restriktioner, der nu er sat i værk, og det har vi også set med store demonstrationer hernede foran på Slotspladsen, og vi har hørt om kunstnere, som sådan set var klar til at gå ud og holde fest midt i det hele og kalde det demonstrationer. Så det er jo et faktum. Jeg tror nu ikke, det er det, der er problemet, når vi kommer ud i boligområderne og ud i de områder, hvor man arbejder, og hvor man lettere bliver smittet end andre steder.

Men jeg er egentlig nysgerrig, med hensyn til hvad ordføreren selv mener er løsningen. Jeg tror egentlig, at vi alle sammen har forstået, at ordføreren mener, at vi har et stort problem, men hvad vil ordføreren egentlig sådan helt konkret forslå at vi skal gøre ved det?

Ordføreren.

Nu er der jo sket det som følge af den seneste aftale, at der er visse steder, der bliver lukket ned, og det synes jeg er meget fornuftigt. Men jeg må så også sige, at jeg synes, at – og nu bruger jeg selv ordet – tvangstest, altså påbud med stor risiko for at blive trukket i kontanthjælpen eller få en bøde, er helt på sin plads. Det er helt på sin plads. Altså, alle midler skal tages i brug.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Joh, men der er nogle, der har oplevet det med modsat fortegn. Jeg har mødt mennesker, som fik at vide, at de ikke skulle komme på arbejde igen, og at de dermed ikke fik nogen løn, hvis det var sådan, at de valgte at blive hjemme og lade sig isolere, sådan som anbefalingerne lød. Så tænker ordføreren i virkeligheden ikke også, at vi måske er kommet lidt sent i gang med det der med smitteopsporing og inddæmning og isolation, når det er sådan, at vi er smittede, og at det er noget, vi alle sammen skal lære noget mere om? Altså, jeg kan jo høre folketingskollegaer, som kan være i tvivl om, hvorvidt de rent faktisk skal lade sig isolere, hvis de er nære kontakter til børn, som er blevet sendt hjem fra skole, fordi der er smitte på skolen.

Så det her er jo svært; det kan være svært for os at forstå. Så tænker ordføreren ikke, at oplysning til borgerne om samfundet i den her sammenhæng måske er det, der virker, for de lykkedes jo faktisk med at få knækket kurven i Vollsmose ved hjælp af massive indsatser og test?

Ordføreren.

Jo, men vi er da blevet meget, meget klogere, end vi var for et år siden – det er da helt sikkert. Vi har ikke prøvet det her, og mange af os tænker: Tænk, at det skulle ske lige i min tid. Det kunne vi godt have undværet. Men nu er det altså sket, og vi er da blevet meget klogere, end da vi stod her for et år siden. Vi vidste ikke ret meget om det. Jeg mindes stadig væk, hvad en flaske håndsprit kostede, hvis man overhovedet kunne få fat i den. Nu står de alle steder, og vi kan bare bruge af dem. Værnemasker ligger alle steder; vi kan bare tage dem – og skal huske at tage dem på.

Så vi er da på mange områder blevet meget klogere og heldigvis for det. Lad os ikke håbe, at vi kommer ud for det igen. Og mange ting er da sket sent, men vi vidste ikke bedre.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak for at gøre klar til den næste ordfører. Den næste ordfører i ordførerrækken kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Rasmus Stoklund. Velkommen.

Tak. En falckredder ringede for nylig til mig, og han var harm. Han følte sig til grin, og han skulle have luft, for han havde netop haft sin tredje sygetransport til et socialt boligområde, hvor en coronasmittet borger skulle transporteres hjem, og for tredje gang oplevede han, at hele klanen var troppet op som velkomstkomité. Tre gange havde han altså nu oplevet, at folk, som burde isolere sig, så smitten blev bremset, gjorde, som det passede dem, mens han selv stod dér i sin heldækkende dragt med mundbind og visir og nu skulle til at desinficere bilen efter transporten.

Som Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Inger Støjberg rigtigt skriver i deres forslag til vedtagelse, er smittetrykket blandt indvandrere altså for stort i Danmark. En del af smitten kan forklares ved, at mange udlændinge arbejder i jobs, hvor man er i kontakt med mange mennesker, f.eks. i omsorgs- og servicefag. De yder en stor indsats, og de skal ikke høre et eneste ondt ord fra min side.

Men vi er samtidig også nødt til at kunne tale om, at der er udlændinge, der har taget for let på pandemien, har taget for let på anbefalingerne og restriktionerne. Der har været fællesbøn, store begravelser, familiefester – en asocial adfærd i en tid, hvor alle yder ofre. Men er der ikke også danskere, som ser stort på restriktionerne? Jo, det er der bestemt, og det er for galt, hver eneste gang det sker, for prisen betales af de sårbare grupper, børn, der ikke kommer i skole, erhvervslivet og mange andre.

Til gengæld skal vi altså også kunne tale om den her overrepræsentation, ligesom vi kan tale om overrepræsentation i andre integrationsdebatter. Det kunne være spørgsmål om, hvem der er på overførselsindkomster, hvem der boner ud i kriminalitetsstatistikkerne. Og i relation til corona kan den større andel smittede altså ikke blot undskyldes med, at der mangler pjecer på stormellemøstlige sprog. Man skal have opholdt sig dybt inde i en jordhule det seneste år, hvis man ikke har hørt om coronavirus og vigtigheden af at holde afstand, og da der mig bekendt ikke er nogen i Danmark, der bor i jordhuler, er sprogsøforklaringerne altså ikke andet end dårlige undskyldninger. Covid-19 er ikke et særegent dansk fænomen, og derfor kunne man jo også argumentere for, at der ville være information at hente om den her forbandede virus via de utallige parabolantenner i de udsatte boligområder, som sikrer adgang til nyhedsudsendelser på dusinvis af fremmedsprog, også fra Stormellemøsten.

Det er selvfølgelig sværere, når man bor mange sammen, men det er dog ikke sværere, end at man kan benytte sig af de tilbud, som kommunerne stiller til rådighed, om isolation – i øvrigt kan man følge retningslinjerne så godt, som det nu er muligt.

Flere udlændinge har i interviews med bl.a. Berlingske underholdt med, hvor ligeglade de er. Der er f.eks. en, der siger:

»Her i området bor vi mange store familier tæt på hinanden, og vi ses meget. Det ligger i vores kultur.«

Eller der er en anden, der siger:

»I går gik jeg forbi en bil ude foran. Fem gutter sad i bilen og delte en joint. Det er ikke ondt ment, de hyggede sig bare. Jeg tror slet ikke, de tænkte over, at der er en pandemi.«

Sådan fortæller en ung mand, og han fortsætter:

»Men jeg ser altså ikke fem, seks, syv danske drenge samlet om aftenen på den måde. Vi har en tendens til at tænke, at reglerne ikke gælder for os. At vi ikke kan blive ramt af virussen.«

Der er masser af folk med rødder i udlandet, der selvfølgelig ikke tager så let på pandemien, og jeg vil gerne igen understrege, at når jeg kritiserer den her markante overrepræsentation, er det selvfølgelig ikke jer, jeg taler om. Jeg kritiserer alene dem, der ser stort på restriktioner og anbefalinger. De fleste af os forsøger efter bedste evne at efterleve retningslinjerne, og gør man det, skal man selvfølgelig ikke udskammes for at få coronavirus, uanset hvor i verden man kommer fra, for corona kan ramme alle, og man er selvfølgelig særlig eksponeret, hvis man har et job i en udsat position.

Regeringen har foreslået og taget en række initiativer, bl.a. har der været sikret øget og fleksibel testkapacitet, øget fokus på smitteopsporing, og endelig ville regeringen jo indføre en pligt til test. Det kunne der så desværre ikke samles opbakning til i Folketinget.

Jeg ser frem til den fortsatte debat i dag, og jeg har et forslag til vedtagelse med på vegne af Socialdemokratiet, som jeg gerne vil læse op.

Forslag til vedtagelse

»Regeringen har ansvar for, at der er mulighed for at blive testet, og at myndighedernes retningslinjer er tilgængelige for alle borgere i samfundet. Men det er ikke samfundets skyld, når folk opfører sig asocialt og med ligegyldighed.

Hver enkelt borger bærer selv ansvaret for at opføre sig ordentligt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 97).

Tak til ordføreren. Det vil indgå i de videre forhandlinger.

Så er der en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes egentlig, det var meget godt, at ordføreren sagde de der ting med, at det ikke er alle, og anerkender, at langt størstedelen lader sig teste ofte og gør alt, hvad de kan, for at bryde smittekæderne. Det ændrer bare ikke ved, at ordføreren generelt får det til at lyde, som om det gælder alle. Jeg synes, at den nuancering kunne være fin at få mere udbredt.

Men jeg vil bare høre, om ordføreren ikke på en eller anden måde synes, der nogle gange lidt er en dobbeltmoral i, at man som regering siger, at man ikke vil lave en særlig indsats de steder, hvor vi netop ved – forskning viser det – at man er særligt sårbar, når man deler gelænder, deler dørhåndtag, deler legeplads, deler vaskerum osv. osv. Men lige her nedenunder har Folketinget sit eget lille testcenter stillet til rådighed, så vi meget hurtigt kan blive testet. Vi har adgang til sprit, adgang til masker, som andre jo ikke nødvendigvis har adgang til. I forhold til de isolationsfaciliteter, som vi tilbydes, var der først de samme muligheder i Vollsmose, fredagen inden man talte om at lave de her tvangsforanstaltninger, og sådan kunne man egentlig fortsætte. Synes ordføreren ikke, at der faktisk er sådan en lille smule hykleri?

Ordføreren.

Nej, ikke den mindste smule hykleri, det må jeg sige. Man har øget testkapaciteten, også i Vollsmose, som er baggrunden for dagens forespørgselsdebat. Der har været uddelt informationsmateriale, og man har ringet på døren hos folk. At begynde at sammenligne og sige, at det er hyklerisk, fordi der er et testcenter i Folketinget, kan jeg slet ikke få øje på. Folketinget er jo i den henseende også en arbejdsplads, hvor der kommer en masse mennesker hver eneste dag, også medarbejdere, der ikke nødvendigvis har noget med os, der sidder her i salen, at gøre, og som har brug for at have mulighed for at blive testet. Det har man på masser af store arbejdspladser, og Folketinget er også som arbejdsplads en meget stor arbejdsplads. Det har man masser af steder. Man har busser, der kommer ud og tester og kommer ud og poder de steder, hvor man ikke har en stor nok arbejdsplads til at have sådan et center selv. Den slags initiativer er der masser af på arbejdspladser rundtomkring i Danmark, og det synes jeg da kun er godt. Men om jeg kan få øje på den mindste smule hykleri i den sammenhæng? Nej, overhovedet ikke.

Fru Victoria Velasquez.

Jeg synes også, det er godt, at vi gør det på den arbejdsplads, som vi også er her, og på flere andre arbejdspladser. Jeg synes, man har gjort det for sent. Det kan godt være, at ordføreren nu nævner nogle tiltag, man har lavet. Det gjorde man rettidigt med forebyggende indsats i f.eks. Gellerup, men det har man faktisk ikke gjort i Vollsmose, så der synes jeg faktisk man har svigtet sit ansvar.

Men nu tager ordføreren faktisk fat i noget, hvor jeg synes, at ministeren tidligere negligerede og faktisk lidt latterliggjorde spørgsmålet. Det handler netop om nogle af de arbejdspladser, vi ved at flere af dem, der arbejder i Vollsmose, er på, og der er der ikke lavet den indsats i forhold til at få mulighed for og adgang til test. Der er flere steder, hvor man faktisk ikke har adgang til de værnemidler, som man har brug for. Hvad synes ordføreren vi skal gøre for at sikre, at vi faktisk også beskytter dem, som er i frontpersonalet, og som er i fronten på deres arbejdspladser i endnu højere grad?

Ordføreren.

Jeg synes, at enhver arbejdsgiver selvfølgelig har et ansvar for at skabe så gode rammer som muligt for, at medarbejderne kan gå sikkert på arbejde, og medarbejderne har så et ansvar for bedst muligt også at følge de retningslinjer, der er lagt frem af Sundhedsstyrelsen. Men det her med, at der så er lidt mere afstand til testkapacitet, eller at man ikke har fået placeret et testcenter lige ude foran ens boligopgang og sådan nogle ting, kan jeg slet ikke hidse mig op over. Jeg mener ikke, at man skal bæres på guldstole hen til et testcenter nogen steder i Danmark. Man må tage hen på et testcenter og blive testet nogle gange om ugen, hvis man er i en eksponeret situation, eller hvis man ikke kan isolere sig, eller hvad ved jeg; altså, hvilke behov der nu måtte være for en. Man må altså også selv gøre en indsats her.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Rasmus Stoklund for talen. Jeg hørte hr. Rasmus Stoklund fremsætte et forslag til vedtagelse på regeringens vegne. Det undrer mig lidt, for der ligger jo faktisk et vældig, vældig godt forslag til vedtagelse på bordet allerede nu fra en række partier, som siger det meget godt. Og nu kom der så noget relativt intetsigende fra hr. Rasmus Stoklund, som stort set ingenting sagde. Jeg har jo lært af den her uges diskussion omkring genåbningen, at det er utrolig vigtigt, at Folketinget står sammen og sender nogle klare, kraftige signaler, så mange partier som muligt. Og i forhold til indvandrerghettoer, hvor man ikke overholder centrale regler og retningslinjer, for så vidt angår corona, har vi et kæmpe problem, også omkring genåbningen. For er det med til at starte en tredje bølge? Så kan vi jo skrotte alle tanker om genåbning på den måde, som et bredt flertal i Folketinget gerne vil have det.

Så kunne Socialdemokraterne ikke overveje at droppe og skrotte deres eget forslag til vedtagelse og stå sammen med os andre om nogle markante signaler over for den oversmitte, der er i indvandrerkredse?

Ordføreren.

Først er jeg da ked af, at hr. Peter Skaarup synes, at vores vedtagelsestekst er intetsigende. Det har ikke været meningen, at den skulle være det. Det er mere sådan en proceduremæssig ting, men der er jo noget pudsigt, når vi skal lave vedtagelsestekster. Det er sådan et format, man har her i Folketinget, og som jeg egentlig aldrig havde interesseret mig synderligt for, før jeg selv blev medlem af Folketinget. Jeg ved ikke, om der er nogen uden for Folketinget, der egentlig interesserer sig synderligt for vedtagelsesteksterne, men ikke desto mindre. Min hverdag ville tit være meget nemmere, hvis vi bare kunne lave dem sammen, for tit er vi faktisk enige om substansen i mange af de her ting. Men problemet er, at hver gang jeg kommer med den slags forslag til f.eks. hr. Peter Skaarups parti og andre, så er der altid et krav om en tilføjelse, hvor der på den ene eller den anden måde skal stå: I øvrigt er regeringen nogle fjolser. Og så er det meget svært for mig at sælge idéen til dem, der sidder hernede til venstre for mig, for det går ikke. Det er simpelt hen et skidt signal fra en regering at sende om sig selv, at den skriver det. Derfor ender det altid med, at vi så har flere vedtagelsestekster, selv om vi egentlig er enige, og det er lidt skørt. Det vil jeg godt medgive.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen undskyld mig, er det ikke faktuelt rigtigt? Jeg hørte sådan set regeringen selv anerkende, at man har været for sent ude. Er det ikke faktuelt rigtigt, at de her såkaldte incidenstal i Vollsmose er oppe på 600-700, og det er jo helt uacceptabelt og helt vanvittigt højt? Er alt, hvad der står i det forslag til vedtagelse, ikke faktuelt rigtigt, og burde man ikke bare erkende, at ja, vi har været for sent ude, og tilslutte sig, så vi bredt kan sende et signal over til indvandrerkredse om, at Folketinget står sammen om, at den sammenhængskraft, vi har i Danmark, altså også betyder, at man skal indordne sig under de retningslinjer, hele den danske befolkning har måttet indrette sig under igennem de seneste måneder? Var det ikke det rigtige? Genovervej lige, vil jeg sige til hr. Rasmus Stoklund, om man vil stå fast på sin lille Hassan i stedet for at støtte det, som næsten et flertal i Folketinget gerne bredt vil have?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at hvis den vedtagelsestekst havde været formuleret lidt ligesom de næstsidste sætninger, hr. Peter Skaarup sagde nu, så havde det jo været i en fælles ånd og i en lidt anden ånd, end som det er formuleret nu, hvor den er lidt mere kritisk over for især mit parti. Derfor ser det nok vanskeligt ud at efterkomme hr. Peter Skaarups ønske. Men derudover har hr. Peter Skaarup jo fuldstændig ret i, at læsset hurtigt kan vælte. Vi ser jo i øjeblikket, hvad der sker i nogle af vores nabolande, bl.a. Norge og Tyskland. Det kan meget hurtigt udvikle sig i en skæv retning, og derfor er det meget vigtigt, at alle overholder restriktionerne og anbefalingerne. Selvfølgelig.

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Den næste ordfører er Venstres ordfører hr. Martin Geertsen.

Tak for det, og tak for ordet. Tak til Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og fru Inger Støjberg for at have rejst denne forespørgselsdebat. Jeg synes jo bestemt, at der er meget, der er lykkedes rigtig, rigtig godt under denne epidemi. Og som det væsentligste vil jeg godt fremhæve danskernes generelle evne til at overholde de retningslinjer, som myndighederne har udstukket, i forhold til vores omgang med hinanden – afstand, afspritning, at nyse i ærmet osv. osv. Men der er jo ikke nogen grund til at lægge skjul på, at det ikke er lykkedes lige godt alle steder. Tal fra Statens Serum Institut har vist, at borgere med ikkevestlig baggrund her i landet igennem de seneste måneder simpelt hen har været overrepræsenteret i statistikkerne over antallet af personer med covid-19.

Det er også det forhold, altså mange smittede med ikkevestlig baggrund, som har fået smittesituationen ud af kontrol i bl.a. Aarhus, Ishøj, Kolding og altså nu også i Vollsmose. Det bliver vi, som jeg tror snart sagt alle ordførere her på talerstolen har sagt i dag, nødt til at tale højt om. Jeg er helt sikker på, at der er flere forskellige grunde til, at smittesituationen er stukket af i Vollsmose og for den sags skyld i de andre udsatte boligområder, hvor tingene er kommet ud af kontrol. Og noget af det hænger uden tvivl sammen med, at der bor flere mennesker under samme tag, end der gennemsnitlig gør i Danmark som helhed. En del af forklaringen kan sikkert også findes i, at de mennesker, der bor i disse boligområder, har en særlig type jobs, som fordrer megen personkontakt. Men helt ærligt, noget af forklaringen skal også findes i, at der er en gruppe mennesker her, som ikke i tilstrækkelig grad har rettet sig efter myndighedernes anvisninger.

Vi har desværre set eksempler på større forsamlinger af unge mennesker, der har festet igennem i Vollsmose, og som på anden vis ikke har respekteret de retningslinjer, som resten af befolkningen har måttet lide under det seneste års tid, og det er selvfølgelig fuldkommen uacceptabelt. Nuvel, det er så den ene side af sagen. Men vi bliver vel også nødt til at tale om den sendrægtighed, jeg i hvert fald synes har været hos regeringen. Nu har vi altså ad flere omgange set, at smitten i udsatte boligområder er kommet ud af kontrol. Vi så det i sensommeren, hvor det især handlede om somaliere i indvandrertunge boligområder i Aarhus. Vi så det i Ishøj på Vestegnen, hvor man nedsatte en taskforce, og det blev vel aldrig rigtig fuldstændig krystalklart, hvad den egentlig skulle foretage sig – eller hvad den foretog sig. Vi så det i Kolding, hvor skoler og daginstitutioner blev lukket ned efter et smitteudbud på en af byens skoler med mange tosprogede elever. Og nu har vi så set, at tingene er stukket af i Vollsmose.

Den indlæringskurve, hvilket jeg også sagde i min betragtning til statsministeren før hernede fra talerstolen, har altså ikke været super stejl. Regeringen har i månedsvis vidst, at der kunne opstå problemer i de udsatte boligområder, og derfor undrer det mig egentlig lidt, at man ikke sætter meget mere massivt ind i de udsatte boligområder i form af massetest, smitteopsporing, isolation samt den nødvendige ordenshåndhævelse. Hvorfor skal det hele tiden komme på bagkant, når smittetallene er steget og tingene er kommet ud af kontrol? Eller sagt med andre ord: Skulle vi ikke se at få lagt en super hurtig plan for, hvordan vi undgår, at det sker igen i det næste udsatte boligområde? Den eksisterende strategi har jo helt tydeligt ikke virket, og der skal efter min opfattelse en langt mere håndholdt indsats til, hvor man mere direkte, også i de boligområder, der ikke har været udsat for smitte endnu, opsøger dem og beder dem om at lade sig teste og isolere. Den indsats synes jeg man skal komme i gang med på forkant og ikke komme halsende efter, når skaden er sket, som vi har set det gang efter gang.

Det tror jeg simpelt hen var så præcist, som det overhovedet kunne blive – 5 sekunder tilbage.

Nja, der er da 3 sekunder tilbage. Sådan! Tak til Venstres ordfører for at bruge taletiden lige til punktet. Der er faktisk ingen korte bemærkninger til ordføreren, og tak for at gøre talerstolen klar til næste ordfører.

Og næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Kirsten Normann Andersen. Velkommen.

Mange tak. Coronaen har været et forstørrelsesglas for uligheden i sundhed. Der, hvor jeg bor, er der ingen chance for, at jeg bliver smittet af min nabo. Vi deler hverken dørhåndtag, gelænder eller vaskemaskine, og når jeg passer mit hverv, er jeg ikke tvunget til at være tæt på mange mennesker, og jeg kan klare en del hjemmefra. Hvis jeg bliver smittet, kan jeg isolere mig, til jeg er rask, og mit vederlag går stadig væk ind på min konto. Jeg kan forstå de budskaber, vi får via medierne. Jeg ved, hvor jeg kan få information, og bekendtgørelser på Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan jeg forstå. Jeg har kun en enkelt gang prøvet at være nær kontakt. Det var overvældende, da jeg pludselig skulle forholde mig til isolation og test og et tomt køleskab og spekulationer om, hvordan jeg skulle tage mig af mine nærmeste. Jeg slap med nogle få dage, til jeg var testet negativ. Men så privilegeret er det langtfra alle, der er.

I min omgangskreds er der både buschauffører, sundhedspersonale, håndværkere og lagerarbejdere, og jeg kender flere, som er blevet smittet, mens de var på job, og desværre også nogle, som blev ganske alvorligt syge. Jeg synes ikke, vi passede godt nok på dem. I alt for lang tid måtte de gå på arbejde, selv om de var nære kontakter, så længe de ikke havde symptomer. De kunne ikke blive hjemme, selv om teenageren var blevet testet positiv, og jeg har mødt mennesker, som fik valget mellem at gå på arbejde og at få en fyreseddel. Og så har jeg slet ikke nævnt de mange, som ikke har ret til sygedagpenge og derfor selv må bære det fulde tab, hvis de skal leve op til samfundets forventninger om isolation, når man bliver nær kontakt.

Manglende evner er ikke det samme som manglende vilje. Det beviste de i Odense, da smittetallet desværre også steg i Vollsmose, men det var svært. Det var ikke, fordi beboerne ikke ville medvirke, men fordi Region Syddanmark lige havde kanaliseret testkapaciteten til Kolding, hvor man også havde et stort smitteudbrud. Og ligesom i mange andre boligområder havde man endnu ikke opprioriteret rengøringen af fælles opgange og vaskekældre. Institut for Menneskerettigheder har udpeget trange boligforhold, ansættelse i brancher med borgerkontakt og et ringere helbred som risikofaktorer for etniske minoriteter. Vi må gerne have høje forventninger til borgerens medvirken til at stoppe smitten, men vi skal også som samfund sørge for, at det er muligt at leve op til forventningerne.

Jeg vil gerne læse et forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget bemærker, at Institut for Menneskerettigheder har udpeget trange boligforhold, ansættelse i brancher med borgerkontakt og et ringere helbred som risikofaktorer for etniske minoriteter.

Folketinget konstaterer, at en målrettet indsats i udsatte boligområder er nødvendig for at knække smittekurver og hjælpe borgere, der er i særlig risiko for alvorlige sygdomsforløb.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 98).

Er forslaget til vedtagelse fra SF? (Kirsten Normann Andersen (SF): Ja, og De Radikale, tror jeg). Det må vi lige finde ud af. Indtil videre noterer jeg i hvert fald et forslag til vedtagelse, som SF står bag, og som indgår i de videre forhandlinger. (Kirsten Normann Andersen (SF): Jeg tror, at der er nogen, der kommer til at sige noget undervejs om det).

Tak til fru Kirsten Normann Andersen, SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Således kan jeg byde velkommen til den næste ordfører, som er Det Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Hegaard. Der er lidt tekniske problemer med liften, men den kører nu. Velkommen til hr. Kristian Hegaard.

Tak for det, og tak for ordet. Det er godt, at taletiden først starter, når man begynder at sige noget, og ikke når liften starter. Ingen borgere i Danmark ønsker, at de selv eller andre skal få corona. Det er hævet over enhver tvivl. Vi klarer det godt; vi står sammen; vaccinerne udrulles, og det sker effektivt takket være dygtigt personale – det har jeg selv oplevet, da jeg blev vaccineret for en måned siden – og der er i bred enighed landet en stor genåbningsaftale. Det kan kun lykkes, fordi vi er i en situation, hvor befolkningens adfærd har gjort det muligt.

Vi har i denne pandemi også fået genbekræftet, at der er ulighed i sundhed. Det er en kendsgerning, at mennesker med kort eller ingen uddannelse, lave indkomster og trange boligforhold har større risiko for smitte, og at etniske minoriteter i højere grad er ansat i frontlinjefunktioner, hvor man er mere eksponeret for smitte end dem, der har hjemmearbejdspladser, er et faktum, vi ikke kan trylle bort, heller ikke i den her hasteforespørgsel. Tak til jer mange, der har udført samfundskritiske funktioner og har været udsat for større eksponering af smitte, hvad enten I er bosiddende i Vollsmose, Hellerup eller Gellerup. Det har medvirket til at få Danmark igennem den her situation.

Sociodemografiske forhold spiller ind og gør, at nogle er mere udsatte end andre, og det er et mønster, vi ser rundtom i Europa og i resten af verden. Det er strukturelt. Det er ikke på grund af kultur, men samfundets strukturer – ligesom vi har set situationer i Europa med fodboldfans, skiturister og slagterimedarbejdere.

Men betyder det så, at alle opfører sig ordentligt? Gid det var så vel. For selvfølgelig blivet man stærkt irriteret, når man hører om politiet i Nordsjælland, der har holdt fest, eller om unge, der arrangerer privatfester, eller da for mange stimlede sammen på Islands Brygge, hvilket førte til et opholdsforbud. Man bør selvfølgelig følge anbefalingerne og retningslinjerne, både på villavejen og i boligområdet.

Det har været positivt at se fællesskaberne i almene boligområder stå sammen om at få brudt smitten, når den har været for høj. Det har været med til at knække smittekurver. Det kan lykkes, og det er lykkes, nemlig når vi udbreder kendskabet til isolationsfaciliteter, når informationsmateriale bliver nemt tilgængeligt og på forskellige sprog, og når beboerne frivilligt valfarter til testcentrene. Mange af de her områder er nemlig bedst i test, og tak for det.

Hold fast, og hold ud, vi skal nok klare den, både på villavejen og i boligområdet. Det går godt. Andre lande lukker ned. Selv om det er lidt overskyet i dag, er foråret på vej. Det er påske i næste uge, og der er yderligere genåbning på vej efter indgåelse af en bred aftale. Det er rigtig godt, for det, vi for alvor ved har betydning for befolkningens adfærd, er, når politikerne samarbejder og står sammen om udfordringerne og ikke peger fingre ad hinanden. Det styrker befolkningens tillid, giver mindre polarisering, og det er det, Danmark i den grad har behov for i den her tid.

Tak for det. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak til hr. Kristian Hegaard for indlægget. Jeg må sige, at jeg er ret rystet over, at De Radikale slet ikke tager det her alvorligt. Vi har en debat, ikke generelt om corona i dag, men om den særlige situation, at vi i vores ghettoer i Danmark har en udbredt smitte og manglende indsats for at overholde de retningslinjer, der har gjort, at folk ikke kan fejre fødselsdage, ikke kan se deres forældre, ikke kan være sammen på den måde, som vi ellers ville kunne i Danmark. Det er den debat, vi har i dag. Og der er det bare, jeg siger til De Radikale her, at jeg godt kunne tænke mig at få et svar på det. Er det her virkelig kun strukturelt? Er det virkelig kun noget med, at nogle bor flere sammen, og at det er årsagen til, at vi har den her vildt udbredte smitte i f.eks. Vollsmose? Eller er der faktisk det fuldstændig basale problem, at der er nogle, der ikke gider Danmark, der ikke gider overholde de simple retningslinjer, der er, for at forhindre, at corona spreder sig? Er det ikke det, der i virkeligheden er problemet, altså at der er nogle simple retningslinjer, som hovedparten af den danske befolkning gerne vil overholde, men at der altså er nogle grupper, der ikke gider det?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg gerne have mig frabedt, at Radikale Venstre ikke skulle tage den her situation alvorligt. Det gør vi i allerhøjeste grad, og det adresserede jeg sådan set også i min tale. Når der er steder, hvor der er en for høj smitte, så skal der selvfølgelig sættes ind. Derfor glæder det mig, når det er tilfældet, altså at vi gør det ved at oplyse bedre om isolationsfaciliteter; når man får bedre adgang til test; når vi udbreder informationsmateriale bedre. Det er med til at knække smittekurven. Det er jo det, der er interessant. Det er det, der er afgørende, når vi lykkes med det. Og i den her tid er Radikale Venstre også blandt dem, der har været med i allerflest aftaler. Så Radikale Venstre tager i høj grad den her situation alvorligt. Det vil vi fortsætte med. Alle de steder, hvor der er for høj smitte, skal vi sætte målrettet ind. Det har vi gjort, og det skal vi fortsætte med.

Hr. Peter Skaarup.

Men risikerer Det Radikale Venstre faktisk ikke en tredje bølge eller en udbredt smitte i visse boligområder, så der sker regionale nedlukninger i den kommende tid, fordi der er nogle grupper, der ikke gider Danmark, og som ikke gider følge de retningslinjer, vi andre gør? Er det ikke det, man risikerer? Det er da rigtigt, at De Radikale har taget ansvar for en hel masse aftaler, men vi har bare det kæmpeproblem, at regeringen har været for sent ude i bekæmpelsen af smitte i de her ghettoområder, nemlig de indvandrertunge områder, hvor det er et kæmpe problem, at man ikke overholder basale retningslinjer om sprit og om at holde afstand og sådan noget. Det er i virkeligheden så jordnært. Kan man ikke bare være med til sammen med os andre at prøve på at bekæmpe den udfordring i stedet for at tale om, at nå, det er nok noget strukturelt med, at nogle bor flere sammen?

Ordføreren.

Jamen det er noget strukturelt. Det er det, vi har kunnet se i forskellige europæiske lande. Og jeg vil da også sige, at jeg selvfølgelig er bekymret for, at vi kan få en tredje bølge, når vi ser på det, der sker i landene omkring os. Dér lukkes der ned. Dér er der flere ting, man ikke kan. Dér er der flere restriktioner på vej. Derfor er det jo glædeligt, at vi i den her uge har landet en bred genåbningsaftale med stort set alle Folketingets partier. Det er ikke ethvert land vel undt at have den mulighed i øjeblikket. Det har Danmark haft, fordi vi har gjort det godt sammen.

Tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Victoria Velasquez.

Jeg synes, at den her debat fortjener at få nogle fakta på plads. Der har været mange smitteudbrud af corona landet over; det er alvorligt. Nogle skyldes smitte fra dyr til mennesker og tilbage igen, andre er startet på slagterier eller i daginstitutioner. Helt oprindelig fik vi virussen til Danmark med skiturister, der kom hjem fra skiferie i Italien, og i starten var smitten højest i landets rigeste kommuner i Nordsjælland, Gentofte og på Frederiksberg. Så at skulle diskutere et smitteudbrud med en hasteforespørgsel til statsministeren her i salen er for os i Enhedslisten et usympatisk og desperat forsøg på at dreje en national sundhedskrise over på at tale om udlændingepolitik og udskamme en bydel, som gennem årene har skullet lægge ører til alverdens usaglige angreb. I stedet mener vi i Enhedslisten, at det, vi var vidne til for 2 uger siden med regeringens forslag om at indføre tvangstest og tvangsisolation uden at have det fornødne grundlag på plads, burde lede til, at vi i dag giver en undskyldning til borgerne i Vollsmose. Det ville være på sin plads, og så mener jeg også, at vi herinde fra Folketinget faktisk bør inspirere til og bakke op om den kæmpestore indsats, der er fra rigtig mange frivillige og lokale beboere, som har fået bugt med smitteudbruddet, og som har resulteret i rekordhøje tal for andelen, der lader sig teste.

Følger man med, som jeg gør, i den offentlige facebookgruppe »#bedsttiltest Vollsmose«, kan man i øvrigt se talrige af frivillige, aktive mennesker, unge som ældre, der gør en ihærdig kampagne- og oplysningsindsats for at få endnu flere til at tage test – midt i en tid, hvor vi ser flere analyser om, at opbakningen til restriktionerne daler. Det er altså opmuntrende at se det arbejde og være vidne til det. Man kan selvfølgelig sige, at det også bare er det, vi forventer, men det er opmuntrende at se, ikke mindst fordi det er et vidnesbyrd om, at beboerdemokratiet og foreningslivet tager situationen alvorligt. For det er alvorligt, selv om mange christiansborgpolitikere har brugt opmærksomheden på at postulere det stik modsatte.

Igen og igen er alle i Vollsmose boksebold for ignorante demagoger, og det vil jeg gerne undskylde for til alle jer, der følger med i denne debat. Alenlange politiske diskussioner om kulturelle forholds betydning for smittetrykket har sikkert samme effekt. For det har jo aldrig helt reelt handlet om at finde fordomsfrit frem til, hvorfor smitten har været høj. Tværtimod har positionerne allerede været tegnet op, længe før debatten opstod. Forskningsmæssigt har vi set beviser og evidens for, at det har en betydning, at man i Vollsmose bor cirka syv gange tættere end i resten af Odense. Det har en betydning, at man i almene boligbyggerier er fælles om vaskekældrene og legepladserne, og at mange mennesker tager fat i de samme dørhåndtag, der ikke gøres tilstrækkeligt rent, og bruger de samme gelændere. Og der er flere, der bor i bydelen, som har arbejde som frontpersonale som buschauffører, taxachauffører, rengøringsarbejdere, kassemedarbejdere m.fl., og der bor også mange unge og deslige. Og vi ved, at et højrisikoerhverv, hvor man har fysisk fremmøde, også spreder smitten mere.

Men uagtet hvem der har ret i, hvorfor smitten er højere, burde vi faktisk være fælles om at have et svar på det høje smittetryk. Det burde være solidaritet og medfølelse. For helt ærligt: Der er ikke nogen mennesker, der ønsker at dø eller ligge syge med corona og sprede smitte videre til f.eks. deres bedsteforældre. Det er jo ikke sådan, at folk, der går rundt i Vollsmose, går rundt med et dødsønske. Det er vigtigt, at vi fortsat tester os, og det er vigtigt, hvis vi bliver smittet, at vi isolerer os, og at vi gør det til en vane at blive testet jævnligt og selvfølgelig holder os hjemme eller benytter isolationsfaciliteterne, hvis det er nødvendigt. Det skal vi fortsætte med.

Men summa summarum: En undskyldning er på plads, synes jeg. Og så vil jeg til slut også sige en kæmpe tak til alle de frivillige og til dem, der står i fronten og har arbejdet under hele coronakrisen, og slutte af med, at vi bakker op om den vedtagelsestekst, SF har læst højt.

Tak til Enhedslistens ordfører. Det er noteret, at SF's vedtagelsestekst er støttet af Enhedslisten.

Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg har igennem mange år i Folketinget øvet mig på ikke at blive provokeret, og det måtte jeg så også gøre under Enhedslistens ordførertale. Så jeg er ikke det mindste provokeret; jeg tager det helt stille og roligt.

Men når fru Victoria Velasquez taler om solidaritet, er det jo faktisk netop hovedemnet i dag – solidaritet, uanset om man bor i et indvandrerområde, en ghetto, som jo er det, sagen drejer sig om. Og der er altså mangel på solidaritet, i allerhøjeste grad. Og det er det, vi diskuterer. Man skal ikke holde sådan en fedtetale, synes jeg, for et bestemt vælgersegment. Og jeg må sige, at sådan opfattede jeg Enhedslistens ordførertale i allerhøjeste grad. Der er ikke udskrevet valg endnu, og det her er ikke Fælledparken, det er faktisk Folketingets talerstol, man står på.

Jeg vil bare sige, at det er parallelsamfund, det drejer sig om. Der er en modstand generelt mod danske myndigheder. Der er en større lytning til imamerne end til de danske myndigheder. Og der er kulturelle, familiære og sociale forskelle. Det er det, det handler om. Og jeg ville sådan ønske, at alle partier kunne forholde sig til det – uden at have berøringsangst. For vi burde stå sammen i den her sag og sige, at der er problemer; det viser tallene i ghettoområderne.

Ordføreren.

Tak for det. Det er godt, at vi er gode til ikke at lade os provokere. Jeg kunne også godt være blevet provokeret over det trekantsdrama om at få fru Inger Støjberg hen i sit parti, og at statsministeren bliver indkaldt til en hasteforespørgsel, er også noget, der kunne være provokerende.

Det er faktisk alvorligt, at vi får løst det her problem. Når vi ser, at der hele tiden kommer en diskussion af det i forhold til kultur, uden at vi rent faktisk vil se på, hvad det er for et svar, vi finder, på at få løst det her problem, synes jeg, det er særlig bekymrende. Men det gælder jo ikke kun den her ene side af salen. Det er jo lige så meget også i forhold til regeringen. Jeg synes ikke, man har taget sit ansvar på sig i forhold til at lave indsatsen rettidigt og at lave det forebyggende stykke arbejde, som der skulle til. Vi ved, hvad for nogle tiltag der faktisk vil hjælpe, og det har man ikke gjort rettidigt. Og det synes jeg er et problem.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jeg vil bare fortsætte: Der er også dårligere hygiejne. Bare se på de kiosker og restauranter med de mange sure smileys. Hygiejne er en meget, meget stor del af det her. Der er simpelt hen så mange beviser på, at det står helt galt til. Der er en ligegyldighed over for samfundet og samfundsmyndighederne, som man ikke lytter til eller respekterer.

Altså, jeg ville bare så gerne have, at fru Victoria Velasquez ikke bare borteliminerer det og siger, at der ikke er nogen problemer der. For det er det, jeg hører. Der er da gigantproblemer. Ja, det er der også andre steder, men forskellen er bare, at man primært retter sig efter de instruktioner, man får fra samfundet. Det gør vi os faktisk umage med. Men det gør man mange steder i ghettoerne stadig væk ikke.

Ordføreren.

Jeg anerkender fuldstændig, at der er et problem. Jeg synes, at det, som vi desværre bare ser, er, at man åbenbart vil have en anden tilgang, når det drejer sig om Vollsmose, end når man ser det andre steder, hvor vi også har et problem.

Derudover er jeg fuldstændig enig i forhold til det med rengøring. Det var forkert, at man sendte rengøringspersonalet hjem tidligt mange steder. Det er stadig et problem, at rengøring og hygiejne ikke bliver prioriteret højt nok. Pizzeriaer og spisesteder er én ting, men faktisk gælder det også kantinerne og spisestederne, mange af de steder, hvor folk spiser. Det er også et problem på deres arbejdspladser og på samme måde også, at de risikerer at blive udsat for smitte og ikke har adgang til værnemidler osv.

Så er der kun er adgang til en kort bemærkning mere, og den får hr. Rasmus Stoklund.

Tak. Jeg vil gerne fortsætte, hvor fru Pia Kjærsgaard startede med sin første korte bemærkning, som jeg kan tilslutte mig helt. Jeg studsede også over det her med, hvad det er, Enhedslisten mener med, at Vollsmose i årevis har været prygelknabe, eller hvordan det var, det præcis blev formuleret. Er Enhedslisten bekendt med, at der er ret massive integrationsproblemer i Vollsmose, og at der har været det i årevis? Det er den ene del.

Den anden del handler om det med en undskyldning. Altså, det forekommer mig fuldstændig bizart, at nogen her skulle skylde nogen i Vollsmose en undskyldning. Det kan jeg slet ikke forstå. Og så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem det er, der, som det blev sagt, er ignorante demagoger. Kan vi ikke få nogle navne på? Hvem er det? Nogle navne ville være spændende.

Endelig vil jeg spørge: Kunne vi ikke også få en forklaring på, hvad det så kan være, når vi har den her overrepræsentation? For overrepræsentation betyder jo netop, at der er flere her, når man sammenligner med sammenlignelige grupper. Er det, fordi der er noget i vandet i Vollsmose, eller hvad er det så, der kunne være forklaringen, hvis det med kultur er fuldstændig udelukket?

Ordføreren.

Det var mange spørgsmål. Lad os tage fat i det første, det her med undskyldningen, og hvorfor jeg mener, at der faktisk burde falde en undskyldning: Det drejer sig f.eks. om, at hele grundlaget for at tale om tvangstest og tvangsisolation var forkert. Det var på et fejloplyst datagrundlag. Det synes jeg faktisk er ret alvorligt.

Den anden ting er i forhold til – og det er jo også noget, f.eks. Politiken har rejst – de dele af epidemiloven, hvor man siger, at de frivillige tiltag skal have været der forud. Det var om fredagen, man fik tilbudt muligheden for at få isolation i Vollsmose, og allerede så kort tid efter taler man så om tvang i stedet for at sætte ind i forhold til de frivillige indsatser, som vi ved også ville være med til at kunne sikre, at vi fik en opbakning. Nu kan jeg se, at vi har 6 sekunder tilbage til mit svar her, så ordføreren må gerne følge op med de andre spørgsmål.

Det får hr. Rasmus Stoklund mulighed for i et halvt minut. Værsgo.

Så vil jeg gå hurtigt videre til det, vi ikke nåede at komme omkring. Hvem er de ignorante demagoger, som blev omtalt i fru Victoria Velasquez' tale? Hvem er det, der er de ignorante demagoger?

Og hvis det ikke er kultur, der forklarer noget som helst, er det så noget, der er i vandet i Vollsmose, eller hvad er det så, der er forklaringen på overrepræsentationen?

Ordføreren.

Vi har jo evidens for, at det, at man bor mange sammen, og at man bor mange i den samme opgang, som jo er typisk for alment boligbyggeri, er noget af det, der f.eks. har en betydning. Det har også en betydning, om man har fælles arealer. F.eks. har man fælles vaskemaskiner og fælles legepladser. Man har ikke en privat have, hvor man kan lege, og man har heller ikke nødvendigvis to badeværelser, som sundhedsmyndighederne talte om i starten. Så der er mange af de ting, der spiller ind der.

Så ved vi også, at mange af dem, der bor der, har korte uddannelser og har jobs, som er på frontlinjen, enten i form af ufaglært arbejde eller faglært arbejde, og hvor man er en del af frontpersonalet. Så det er nogle af de ting, som vi jo har evidens for har en betydning for, hvordan smitten spreder sig.

Tak til fru Victoria Velasquez. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Per Larsen. Velkommen.

Tak for det, formand. Og tak til fru Pia Kjærsgaard, Nye Borgerlige og fru Inger Støjberg for at rejse den her debat. Der er jo slet ingen tvivl om, at regeringen i den grad har svigtet på en række områder i forhold til håndteringen af corona. Vi så jo eksempelvis, hvordan smittetallene i Ishøj Kommune fra uge 42 bare voksede og voksede til et incidenstal på over 1.100, næsten 1.200, lige op til jul. Det bredte sig jo så til Storkøbenhavn, hvor incidenstallet kom op på i nærheden af 800, stort set det samme tal som det, man kunne konstatere i Ishøj, som trods alt er et lille område med kun 10.000 indbyggere. Vi har jo set, at man ude lokalt har kunnet klare den her slags situationer – kommune, region og Styrelsen for Patientsikkerhed i et samarbejde. Det gjorde man i Aarhus, det gjorde man i Slagelse, det gjorde man også i Silkeborg med gode resultater, fordi man simpelt hen satte ind og gjorde en stor indsats.

Men for at tage eksemplet fra Ishøj, hvor man bare lod incidenstallet vokse og vokse og flere og flere blev smittet, til tallet nåede helt op på næsten 1.200, vil jeg sige, at det jo i den grad er fatalt. Og det burde man jo som regering have lært af, altså at man kom for sent i gang, og derfor burde man også, så snart der var fare på færde i Vollsmose, og så snart man kunne konstatere, at smittetallene begyndte at vokse, have sat ind og sikret sig, at informationen var til stede, og at der blev testet massivt. Når man så efterfølgende kan konstatere, at der slet ikke har været kommunikation med Region Syddanmark, som står for testningen, så kan det undre, at man kommer med krav om, at der skal tvangstestes.

Det står jo også i skærende kontrast til det, vi blev udsat for i Nordjylland, da man havde fokus på minksituationen. Der havde vi altså en situation, hvor man fra regeringens side påstod, at der nu var en stor risiko for, at samtlige vacciner i hele verden kunne være ubrugelige, fordi der nu var en mutation her, som var så ganske forfærdelig. Vi har så kunnet se, at det har kostet os ufattelig mange penge, 18-19 mia. kr., og at et helt erhverv er blevet udryddet. Man har foretaget det, jeg vil kalde for et overgreb på en masse, masse minkfarmere, som har måttet se deres levebrød forsvinde og deres livsgrundlag fuldstændig forandret.

Så konklusionen på det her er, at regeringen rent faktisk har svigtet fatalt og slet ikke taget det alvorligt, at man skulle sørge for at gribe ind de steder, hvor smittetallene er vokset. Og i de områder, som vi her taler om, er det jo åbenlyst, at der har været nogle, som ikke har været klar over, hvad det var, der foregik, og der var informationsindsatsen jo simpelt hen for ringe.

Jeg vil stærkt anbefale et samlet Folketing og jo ikke mindst Socialdemokratiet at stemme for det forslag til vedtagelse, som fru Pia Kjærsgaard læste op. For der står faktisk slet ikke noget negativt om regeringen; der er et pålæg om at sætte ind med massetest, smitteopsporing, isolation og nødvendig ordenshåndhævelse – og overhovedet ikke noget negativt om regeringen, selv om der faktisk kunne være god grund til det. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er et ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det må jeg nok sige. Lad os nu sige, at den konservative ordfører har ret i, at det hele er regeringens skyld – at smitten stiger i Vollsmose, at ulykken er i gang. Vi har to forskellige opfattelser af, hvad det skyldes, men fred nu være med det. Så foreslår vi: Okay, der skal være et krav om test, og hvis ikke du lader dig teste, kan du få en bøde. Ulykken er i gang – hvad gør man så? Stemmer man så ja eller nej til det krav? Det er præcis det samme krav, som vi har haft for indrejsende i Danmark, nemlig at hvis ikke du lader dig teste eller isolere, kan du få en bøde – det er ikke tvang, men en pligt til at lade dig teste.

Konservative stemmer nej. Jeg kan simpelt hen ikke begribe det. På den ene side mener man, at der er en kæmpe ulykke i gang, og så kommer vi og siger, at vi er nødt til at sætte lidt hårdere ind, fordi det med en kæmpe frivillig indsats ikke har virket, og hvad gør man så? Så stemmer man nej. Kan ordføreren ikke hjælpe os og forklare hvorfor?

Ordføreren.

Jo, jeg skal prøve, så godt jeg kan. Alle virologer siger jo, at frivillighed i forhold til at håndtere en pandemi er vejen frem, og det her princip om mindstemål burde jo gøre sig gældende. Og vi kan konstatere, at der ikke har været dialog mellem ministerierne og dem, som står for teststrategien og testning i Vollsmose, nemlig regionen, i forhold til om der ligesom var nogen, der modsatte sig at blive testet – det har vi jo ikke set eksempler på. Man har bare sagt: Nu skal vi simpelt hen i gang med at lave en nyskabelse. Vi har haft pandemien et helt år, og det er jo på mange måder gået okay, i forhold til at folk har ladet sig teste og isolere efterfølgende ad frivillighedens vej. Det har vi set har fungeret rigtig fint. Og så laver man sådan en nyskabelse her uden at kunne fremvise, at der er nogen, der har modsat sig at blive testet. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Hr. Jeppe Bruus.

Det kan være, at ordføreren kan hjælpe mig lidt med den her nyskabelse. Altså, kravet om test og en bøde, hvis ikke du lader dig teste i lufthavnen, blev indført den 7. februar. Og der er et krav om, at du lader dig teste, hvis du skal møde op på en ungdomsuddannelse. Nu har vi så et krav om test, hvor vi har sagt, at hvis ikke du bliver testet, og det var der jo ca. 1.000 eller flere der ikke gjorde i Vollsmose til trods for en kæmpestor indsats, kan du få en bøde. Så jeg forstår egentlig ikke begrebet nyskabelse. Og jeg forstår simpelt hen heller ikke, hvorfor man, hvis man mener, at det er regeringens skyld, at smitten går amok i Vollsmose, så stemmer nej til det her krav om at sørge for, at de sidste kommer med og også lader sig teste, når det åbenbart ikke sker ad frivillighedens vej.

Ordføreren.

Jamen der er jo tale om en nyskabelse, når man indfører et helt nyt princip i forhold til den frivillighed, som virologerne anbefaler at man skal forfølge. Vi blev jo rent faktisk også præsenteret for noget, som virologerne efterfølgende har sagt at de hverken havde lod eller del i, i forhold til at man helt specifikt i Vollsmose skulle begynde at udstikke bøder. Så i min optik var det en nyskabelse. Vi har i et helt år sagt til den menige befolkning, at vi opfordrer dem til at lade sig teste, og vi stiller testkapacitet til rådighed og gør det let tilgængeligt og nurser på alle mulige måder befolkningen i forhold til at få dem testet, også i forhold til at de, hvis de er smittet, så lader sig isolere. Det synes jeg sådan set er et rigtig godt princip, og derfor bryder jeg mig som udgangspunkt ikke om tvang – også i god gænge med det, virologerne siger.

Tak. Tiden er meget fremskreden. Der er kun 15 minutter tilbage. Jeg giver adgang til en enkelt kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt og adviserer allerede nu om, at der ved de næste ordførere ikke bliver adgang til korte bemærkninger.

Værsgo, hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Jeg må indrømme, at det er underligt at høre den konservative ordfører her. I sidste samling lavede vi den ene stramning efter den anden i forhold til alle de problemer og uroligheder, der er i ghettoerne. Der var vi enige om, at hvis man begår kriminalitet i ghettoerne, så skal det straffes ekstra hårdt. Der er nogle særskilte problemer her, som simpelt hen kan retfærdiggøre nogle hårdere værktøjer, nogle hårdere indgreb end ellers. Og så står vi her på coronasiden med det helt samme problem, nemlig en masse folk i ghettoerne, som ikke vil overholde reglerne. Men nu vil Det Konservative Folkeparti så ikke sige, at der skal være særlige sanktioner her. Nu er der alle mulige andre hensyn. Mens vi og Socialdemokratiet, som jo var med i hele den her opstramning tidligere, siger, at det da selvfølgelig skal have en konsekvens, hvis man ikke vil lade sig teste og på den måde sætter hele folkesundheden over styr; hvis man er fuldstændig ligeglad med samfundet og bare laller rundt uden at lade sig teste; selvfølgelig skal det have en konsekvens. Vi ved udmærket godt, at de fleste af dem lever af andre folks penge, nemlig overførselsindkomster, så hvorfor i alverden er De Konservative nu blevet så bløde i knæene, når det handler om at sikre folkesundheden, når man i sidste samling gerne ville give hårdere straffe i ghettoerne?

Tak. Ordføreren.

Vi er bestemt ikke på nogen som helst måde bløde i knæene. Hvis der foregår noget, som ikke er i orden, så skal der selvfølgelig gribes ind. Derfor var vi også positive over for, at politiet må have lov til at sanktionere, hvis der er nogle i Vollsmose, som ikke bruger mundbind. Det var der klare eksempler på, altså at der simpelt hen var nogle, som opholdt sig et sted uden at bruge mundbind. Det er klart, at det kan man selvfølgelig ikke have. Men der blev ikke fremvist nogen eksempler på, at der var nogle, der ikke havde villet lade sig teste.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører står klar, og som nævnt kan der desværre ikke gives adgang til korte bemærkninger. Velkommen til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Jeg tror, at mange danskere gerne vil se fremad og slippe af med corona, blive fri for den, og komme ud af regeringens jerngreb. Det vil jeg også. Men i den her tale vil jeg gerne starte med at bladre kalenderen tilbage til 2020. Da corona havde hærget et par måneder, meddelte Statens Serum Institut, at der blandt de smittede var en voldsom overrepræsentation af indvandrere og efterkommere fra de muslimske lande. I en af sommerugerne var mere end halvdelen af de nysmittede indvandrere, og da Aarhus var hårdt ramt af smitte, kom det frem, at to ud af tre af de smittede havde somalisk baggrund. Genåbningens fase fire blev udskudt, og jeg var harm over, hvordan indvandrere og efterkommere fra Stormellemøsten lod til at være fuldstændig ligeglade med det danske fællesskab.

Nu viser kalenderen 2021, men tingene har desværre ikke ændret sig. Der er en ekstrem overrepræsentation af smittede blandt indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund. Smittetallet blandt borgere med ikkevestlig baggrund har været næsten tre gange så højt som i resten af samfundet. Den 3. marts skrev Jyllands-Posten, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere har udgjort hele 23 pct. af de smittede alene i år, mens de udgør 8,9 pct. af befolkningen.

Regeringen har holdt samfundet lukket længere end højst nødvendigt, fordi der ikke har været styr på smitten i de indvandrertætte områder. Vi har kendt til problemet i snart et år, men regeringen har ikke prioriteret at få styr på den vel nok vigtigste opgave, nemlig at opspore smittekilder og at koncentrere indsatsen om de specifikke og afgrænsede områder, så smitten blev effektivt inddæmmet. Vi har set, hvordan incidenstallet i Vollsmose fik lov til at eksplodere fra 153 den 15. februar til 743 den 25. februar. Efter et fald i incidenstallet er det nu igen steget i Vollsmose til 645, mens det for resten af Odense kun er på 129.

Nu har vi så den her hasteforespørgsel, som jeg og Nye Borgerlige sammen med DF og fru Inger Støjberg har indkaldt til; en forespørgselsdebat, hvor statsministeren må forklare, hvad hun mener er årsagerne til, at smittetrykket i Vollsmose er markant højere end andre steder i landet, og hvor statsministeren må redegøre for, hvordan regeringen vil løse de kulturelle udfordringer i Vollsmose og andre ghettoer. Det er store problemer, som står i vejen for en effektiv og sikker håndtering af epidemien, hvilket er til fare for resten af samfundet. Fire ud af ti af de voksne beboere i landets ghettoområder går ikke på arbejde og forsørger sig selv. Jeg ved det ikke, men det lyder sandsynligt, og tallene tyder på, at der er en kraftig sammenhæng mellem livet i ghettoens parallelsamfund og ligegyldigheden over for at hjælpe til med at holde smitten nede, et liv, hvor tiden veksles mellem vandpibecaféen, den lokale basar og sammenkomster hos fætre i ghettoens lediggang, hvilket spreder smitte og inviterer til ansvarsløshed og ligegyldighed.

Jeg har længe kritiseret, at regeringen skyder med spredehagl i stedet for at sætte målrettet ind der, hvor problemerne er. Jeg har længe kritiseret, at danskerne skal betale så høj en pris, fordi der stadig er problemer med at stoppe smitten i de indvandrertætte byer og områder. Jeg har også længe kritiseret den berøringsangst, som jeg mener har været årsagen til, at politikerne ikke stopper skaden og siger tingene, som de er. Tænk, hvor frit og trygt vi i alle henseender kunne leve sammen, hvis ikke vi havde haft muslimske parallelsamfund i Danmark.

Lad os nu gribe fat om nældens rod og løse problemerne fra bunden. Regeringen bør styrke den smitteforebyggende indsats i ghettoområderne, hvor der er problemer. Det bør man gøre med den nødvendige ordenshåndhævelse med fokus på inddæmning og test og opsporing og isolation. Og så skal samfundet åbnes uden coronapas. Danskerne fortjener at få deres liv og frihed tilbage.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Vi iler videre til den næste ordfører, og det er ordføreren fra Liberal Alliance, hr. Henrik Dahl. Velkommen.

Tak for ordet, og tak for at indkalde til den her debat. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er en stor overhyppighed af personer med stormellemøstlig baggrund, der er smittet med covid-19. I maj 2020 offentliggjorde Statens Serum Institut en rapport, som fastslog, at gruppen, selv om den kun udgør 9 pct. af befolkningen, udgjorde 18 pct. af de smittede, og den undersøgelse blev gentaget af SSI i oktober 2020, og da var situationen værre. Da stod de samme 8,9 pct., for at være helt nøjagtig, for næsten 26 pct. af smitten, og det er et resultat, som flugter med, hvad myndighederne har fastslået i andre lande. Det fremgik i en artikel i Jyllands-Posten den 4. marts, at det er et billede, som ligner det danske, der tegner sig i Norge, i Tyskland, i Frankrig og i Storbritannien.

Og hvad kan så være årsagen til det? Hvis man spørger Morten Sodemann, der er professorer i noget, der hedder indvandrermedicin, ved SDU, så er årsagerne ikke kulturelle. Det afviser han bl.a. i en artikel i tidsskriftet Ræson, som udkom den 11. august 2020. I stedet siger professoren, at årsagen er dårlige boligforhold og risikable arbejdsforhold. Og her er det så, jeg bliver nødt til at trætte Folketinget med noget sociologisk faglighed. For det, som professoren siger, er ikke bare noget sludder, men det er en særlig avanceret form for sociologisk sludder, der hedder socialdeterminisme, og som Enhedslisten og Radikale Venstre allerede har serveret for os tidligere i dag. Socialdeterminisme er en tro på, at alting kan forklares af sociale faktorer. Får man dårlige karakterer i skolen, er årsagen de sociale forhold, er man blevet for tyk, er årsagen de sociale forhold, kan man ikke finde en kæreste, er det sikkert også de sociale forhold.

Socialdeterminismen som årsagsforklaring holder næsten aldrig. Der spøger næsten altid noget andet, og ikke så sjældent er det noget andet, der er på spil, fænomenet kultur, og det er det også her. Indvandrere fra Stormellemøsten er eksperter, hvis man kan bruge udtrykket ekspert, i noget, som der ikke er et dansk udtryk for, så jeg bliver nødt til at bruge det, som man bruger, nemlig non compliance, dvs. ikkeefterlevelse af regler. Der er et antal af indvandrere fra Stormellemøsten, der ikke overholder ordensreglerne på skoler eller politiets ordensbekendtgørelse og ikke overholder lovgivningen, som er over gennemsnittet.

Derfor siger socialrådgiveren Ali Aminali, som selv har en indvandringsbaggrund, altså også i en artikel i Altinget den 12. marts som en direkte kritik af Morten Sodemann, som jeg nævnte før, at det er kultur, der fører til en større hyppighed af smitte. Det er bl.a. fatalisme, altså at man tror, at fremtiden er i forsynes hånd, men det er også, at man kommer fra lande, hvor man ikke kan eller bør stole på myndighederne, og så er det det, som den franske præsident Macron kalder islamisk separatisme, altså opfattelsen af, at man har sit eget samfund, og at det omgivende samfund ikke er noget, som man har lod og del i.

Jeg tror ikke selv, at der er nogen nemme løsninger på det her problem, fordi det jo er en del af et meget større problem, som det ikke er lykkedes for nogen at løse endnu, heller ikke uden for Danmark. Men vi får i hvert fald diskuteret socialdeterminismen og holdt fast i, at den enkelte har et ansvar, og det håber jeg at vi får ud af dagens debat, selv om det nok ikke trods alt og desværre flytter det helt store. Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl for talen og også for at gøre klar til den næste taler, som er fru Inger Støjberg som privatist. Velkommen.

Tak, og tak for ordet. Som flere andre har været inde på her i dag, er det her en vigtig debat. Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, skiller ghettoområderne sig negativt ud, og den her gang er det så med hensyn til corona. Men vi ser det igen og igen: Det er arbejdsløshed, det er kriminalitet, og nu er det altså corona, hvor langt flere er smittede i ghettoområderne end andre steder her i Danmark.

Alle kan få corona, men flere opgørelser viser, som det også er blevet fremlagt her i dag, at der er en uhyggelig overrepræsentation blandt ikkevestlige udlændinge og deres efterkommere. F.eks. kunne Jyllands-Posten i begyndelsen af marts påvise, at ikke mindre end 23 pct. af alle smittede i år på daværende tidspunkt tilhørte lige præcis den gruppe, og det skal jo så ses i sammenhæng med, at ikkevestlige udlændinge og deres efterkommere udgør 8,9 pct. af befolkningen. Der er med andre ord en enorm overrepræsentation.

Der har været mange forklaringer, og der har også været mange bortforklaringer, i dag på, hvorfor tallene ser ud, som de gør, lige fra at det er på grund af det arbejde, som den her gruppe udfører, til boligforhold og legepladser. Alle mulige bortforklaringer har der været, men ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, handler det altså i meget høj grad om, hvorvidt man indordner sig eller ej, og det er desværre derfor også en del af forklaringen på, hvorfor smittetrykket i ghettoområderne er så højt, som det er, nemlig at for få indordner sig. Vi har set, at særlig ikkevestlige indvandrere har forsamlet sig i store forsamlinger til begravelser, storbønner, fællesbønner, bryllupper med kædedans og andet, og det er ganske enkelt uacceptabelt, al den stund at alle vi andre sådan set forsøger at indordne os efter de restriktioner, der nu engang er. Det er jo helt tydeligt, at der blandt ikkevestlige indvandrere er en disrespekt over for danske myndigheder, og det er ikke kun, når det handler om corona, men desværre helt generelt i alt for høj grad, og det gælder både, når det kommer til politiet, men det gælder så altså også, når det kommer til sundhedsmyndighederne, og hvad de anbefaler. Alt for mange er simpelt hen ligeglade med, hvad resten af samfundet ellers prøver på at indordne sig efter.

Derfor bliver vi nødt til at sætte ind med krav for at få smittetallet ned, og det kunne være at indføre testpligt, isolationspligt i f.eks. områder som Vollsmose, men også andre ghettoområder, og derfor synes jeg, vi bliver nødt til at sige det ligeud: I har en forpligtelse til at indordne jer og efterleve reglerne i Danmark, det er det, alle vi andre forsøger. Og jeg kan lige så godt sige det, som det er: Mange af os er ualmindelig trætte af at se på, at der er for mange i de her områder, der ser stort på normer og regler, som alle vi andre forsøger at indordne os efter.

Tak for det. Hermed giver jeg ordet til udlændinge- og integrationsministeren for de afsluttende bemærkninger, og der bliver kun lige plads til meget korte afsluttende bemærkninger. Velkommen til ministeren.

Tak. Jeg vil godt takke ordførerne for debatten her i dag, og tiden er jo fremskreden, så jeg vil bare komme med et par enkelte ganske korte replikker. Den ene er til SF's ordfører, fru Kirsten Normann Andersen, som siger, at pandemien har været et forstørrelsesglas for uligheden i forhold til sundhed. Det er jeg sådan set enig med hende i. Jeg vil så tilføje – og det synes jeg også at dagens debat viser – at pandemien også har været et forstørrelsesglas for de integrationsudfordringer, som vi står med, herunder de udfordringer, som vi står med i en række udsatte boligområder, f.eks. i Vollsmose. Jeg tror, at vi skal passe på med at gøre det her til en enten-eller-diskussion; altså at det enten er, fordi folk bor tæt og har borgervendte jobfunktioner, eller at det alene handler om kultur. Det er vel både-og, og det tror jeg er væsentligt at holde fast i.

Den anden replik er til De Konservatives ordfører, som siger, at regeringen har svigtet, at informationsindsatsen har været for ringe. Og her vil jeg nok holde fast i det, som jeg også sagde i min indledende tale, hvis man tager Vollsmose som eksempel. Uanset om man tager Sundhedsstyrelsens indsats, Styrelsen for Patientsikkerheds indsats, Odense Kommunes indsats, boligselskabets indsats eller alle andre, der har været involveret i indsatsen i Vollsmose, så synes jeg faktisk, at de danske myndigheder har gjort et fremragende stykke arbejde. Og jeg synes, det ville være forkert at konkludere nu, at det er, fordi myndighederne har svigtet, at vi ser så høje smittetal.

Vi må holde fast i, at det hele ikke er samfundets skyld; folk har selv et ansvar. Og det er i hvert fald det vigtigste, som jeg tager med mig videre fra den her debat, nemlig at der er behov for, at vi her fra Folketingssalen får sagt lidt mere tydeligt, at man kan ikke læne sig tilbage og pege fingre ad dem inde på Christiansborg eller ad dem inde på rådhuset, hvis der udvikler sig en smitte i det lokalsamfund, man er en del af. Man bliver nødt til også selv at stramme lidt op. Tak for ordet.

Og tak til udlændinge- og integrationsministeren. Ja, der er sikkert mange, der gerne ville have ordet, men desværre er de 2 timer brugt.

Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemningen om de mange fremsatte forslag til vedtagelse finder sted tirsdag den 6. april 2021.