Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 61:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at tilbyde og udføre omvendelsesterapi for lgbt+-personer.

Af Astrid Carøe (SF) og Rasmus Nordqvist (SF).

(Fremsættelse 30.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Jeg skal byde velkommen til ministeren for ligestilling.

Mange tak for det. Jeg beklager ventetiden – det gik lidt stærkt med det foregående punkt på dagsordenen, så jeg måtte løbe tværs over gaden. Men nu er jeg her.

Med det her beslutningsforslag, som vi i dag skal behandle, vil SF indføre et forbud mod at tilbyde og udføre omvendelsesterapi for lgbt+-personer. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at man i Danmark skal have ret til at være den, man er, og kunne leve frit, uanset seksualitet eller kønsidentitet. Det bør ikke være kontroversielt.

Regeringen kom tidligere i år med et ambitiøst udspil med ti initiativer, der skal styrke rettigheder og muligheder for homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede. Med initiativerne vil vi bl.a. ændre lovgivningen, så det bliver helt klart, at det er forbudt at forskelsbehandle og chikanere homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede. Det gælder, uanset om det er på arbejdspladsen eller i samfundet i øvrigt. Vi vil også gøre det helt tydeligt i straffeloven, at trans- og interkønnede er beskyttet mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer.

Initiativerne om styrket beskyttelse mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer forventer regeringen at fremsætte i et lovforslag i foråret 2021. Initiativerne baserer sig på en omfattende gennemgang af lovgivningen på tværs af en række ministerier. Relevante organisationer havde i den forbindelse mulighed for at komme med input til, hvor de mente lovgivningen kunne styrkes. Omvendelsesterapi blev ikke spillet ind.

Forslagsstillerne henviser i begrundelsen bl.a. til undervisningsmaterialet på AdamogEva.dk. For mig hører det ingen steder hjemme at fremstille homoseksuelle og transkønnede negativt eller som noget, man skal undertrykke. Børne- og undervisningsministeren har i den konkrete sag understreget i medierne, at der er ytrings- og trykkefrihed, men at friskolerne selvfølgelig skal leve op til frihed og folkestyre-kravet, også i forhold til fremstillingen af lgbt+-personer. Børne- og undervisningsministeren har samtidig meldt ud, at der er behov for at se på, om der kan strammes op i forhold til at fange en ubalance i undervisningen inden for de nuværende rammer, eller om der er behov for at stramme regelsættet. Der er altså ved at blive set på, om der kan gøres yderligere. Jeg vil gerne understrege, at jeg er enig i, at materialer som disse er grænseoverskridende, men det er næppe omvendelsesterapi.

Reelt er det ikke helt enkelt at sige, hvad omvendelsesterapi egentlig er. De internationale erfaringer viser også, at det ikke er simpelt at indføre et forbud mod omvendelsesterapi. I Tyskland har man f.eks. forbudt alle behandlinger, der har til formål at ændre eller undertrykke en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet. Som eksempler på behandlinger nævnes elektrochok og homøopatiske stoffer, der skal afgifte kroppen for homoseksualitet. Derudover nævnes psykoterapi eller lignende, som alt efter omstændighederne kan være forbudt. Men hvis det sker frivilligt og med samtykke på et oplyst grundlag, er det lovligt.

I Norge er der efter det, jeg har fået oplyst, endnu ikke indført et forbud mod omvendelsesterapi. Nordmændene er ved at undersøge forholdet mellem et forbud og f.eks. ytrings- og religionsfriheden. Heller ikke i Storbritannien er der indført et forbud, selv om der tidligere har været fremsat et lovforslag om det.

I Danmark har vi i dag meget lidt viden om omvendelsesterapi – altså hvad det vil sige, eller hvor mange der eventuelt bliver udsat for det. Den forhenværende minister har drøftet spørgsmålet med organisationerne på lgbt+-området, og det er ikke deres opfattelse, at omvendelsesterapi er et problem i Danmark, heldigvis. På den anden side viser en undersøgelse fra 2015 fra Als Research, at 15 pct. af nydanske lgbt+-personer har oplevet pres for at blive gift mod deres vilje, og at 13 pct. har været udsat for vold fra deres familie. Det synes jeg er en meget voldsom og helt uacceptabel adfærd, som jeg formoder bl.a. bunder i religion og forældede æresbegreber. Men er det omvendelsesterapi?

Pointen er, at vi har behov for mere viden om omvendelsesterapi i Danmark. Derfor har den tidligere ligestillingsminister besluttet at igangsætte en undersøgelse. Den skal søge at afdække, hvad der forstås ved omvendelsesterapi, hvordan personer, der har været udsat for omvendelsesterapi, oplever det, og om muligt give en indikation af omfanget. Når undersøgelsen er færdig medio 2021, drøfter jeg gerne resultaterne med partierne. Undersøgelsen giver os forhåbentlig et bedre grundlag for at drøfte, om der eventuelt er behov for at se nærmere på mulighederne for et forbud.

Regeringen går ind for et Danmark, hvor der er plads til forskellighed, og hvor kærlighed mellem to mennesker ikke skal begrænses af deres køn. Men vi går også ind for, at vi skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Regeringen kan derfor ikke støtte det fremsatte forslag. Tak for ordet.

Vi siger tak til ministeren. Fru Astrid Carøe.

Tak for det. Jeg bider mærke i, at ministeren siger, at der er en række organisationer, der mener, at det her ikke er nødvendig lovgivning i Danmark. Men når vi så ser det materiale, som er det eksempel, jeg har givet som baggrund til det her lovforslag, og som henviser til et rådgivningstilbud, der sammenligner homoseksualitet med pædofili, og når organisationerne så derefter går ud og siger, at der er behov for et forbud, skal vi så ikke lytte til dem, selv om de ikke lige sagde det, dengang man spurgte, men siger det nu, hvor der er et konkret eksempel på, at der foregår problematiske ting derude?

Ministeren.

Jamen jeg tror, at det, som fru Astrid Carøe også hørte mig sige, var, at jeg jo mener, at de her ting er uacceptable, men også at vi skal finde den rigtige balance mellem på den ene side ytrings- og trykkefriheden og på den anden side det også at ville gøre noget ved dem, der bevidst forsøger at påvirke andre menneskers handlinger og begrænse menneskers kærlighed til andre mennesker uanset deres køn. Det er derfor, vi er optaget af to ting. Vi vil gerne lave en undersøgelse, hvor vi får mere viden om, hvad omvendelsesterapi egentlig kan karakteriseres som, og i hvilket omfang det er udbredt i Danmark. Samtidig med det er man på undervisningsministerens område jo også i gang med at se på det her undervisningsmateriale osv., i forhold til om man kan gøre mere for at begrænse det.

Fru Astrid Carøe.

Tak for det. Det sætter jeg virkelig stor pris på at regeringen har gjort, altså at man har sat den her undersøgelse i gang, og jeg glæder mig også til at høre udfaldet af den. Synes ministeren ikke, nærmest uanset om det er et stort problem eller et lille problem i Danmark, at det også ville være et stærkt signal at sende at sige: Omvendelsesterapi er forbudt i Danmark?

Ministeren.

Jeg synes helt klart, at det er et vigtigt og afgørende signal at sende at sige: Vi tager afstand fra de eksempler, vi kan se, uanset hvor de finder sted, og uanset hvordan man forsøger at påvirke andre mennesker til ikke at elske dem, de nu engang elsker. Det synes jeg helt klart, men hvis vi skal lave lovgivning eller udstede et egentligt forbud mod noget bestemt, skal vi også være klar over, hvad det er, vi forbyder. Så det er ikke en afvisning af at forbyde noget, det er mere en appel om, at vi på forhånd bliver klar over, hvad det er, vi forbyder, og hvordan vi forbyder det.

Vi siger tak til ministeren, og så skal vi i gang med ordførerrækken. Det er hr. Lars Aslan Rasmussen.

I dag skal vi tage stilling til et forslag om forbud mod omvendelsesterapi af homoseksuelle. For Socialdemokratiet er enhver form for diskrimination af lgbt+-personer fuldstændig uacceptabel, og vi er stolte af altid at have været det parti, der er gået forrest i kampen for rettigheder til lgbt+-personer, både i Danmark og internationalt. Enhver hadefuld tale over for lgbt+-personer skal bekæmpes, og derfor er vi glade for, at vi sammen med blå blok bl.a. fik lavet en aftale om at forbyde hadprædikanter indrejse til Danmark. Før dette var det nemlig snarere reglen end undtagelsen, at f.eks. Islamisk Trossamfund i Danmark inviterede imamer til Danmark, der ville henrette homoseksuelle. Og vi har klart sagt fra over for de friskoler, der har frarådet homoseksualitet eller på anden måde opført sig uhensigtsmæssigt.

Nu er vi i gang med at undersøge omfanget af omvendelsesterapi, og hvorvidt det findes, og hvordan det skal defineres. Socialdemokratiet mener, at det er mest seriøst at afvente den her undersøgelse og så vende tilbage og se, hvad der kan gøres konkret. Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke støtte forslaget.

Fru Astrid Carøe.

Tak for det. Jeg vil også høre hr. Lars Aslan Rasmussen, om det ikke, nærmest uanset hvad den her undersøgelse viser – altså om det er et stort problem i Danmark eller et lille problem, hvor det eksisterer henne, om det eksisterer i meget muslimske miljøer eller i meget religiøst kristne miljøer – er et rigtig stærkt signal at sende at få lavet et forbud.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Det eksisterer jo tydeligvis hos nogle imamer, for det har vi haft problemer med. Altså, direkte citeret er der imamer, der har sagt, at homoseksuelle skal dræbes. Det hører under straffeloven, og derfor har vi også kunnet udelukke nogle af dem. Jeg synes, at det er en svær balance. Taler vi om folk, der sætter elektroder på folks hoveder, eller hvordan er det præcis man skal afgøre det? Har man som folkekirkepræst lov til at sige, at man syntes, at homoseksualitet er forkert? Det mener jeg jo sådan principielt at man har lov til. Har man så lov til at sige: Kom igen næste onsdag, og så snakker vi om det? Ja, det har man jo også lov til. Så seriøst – inden man kommer med et forbud – synes jeg, det er vigtigt at definere, hvad det er, og så finde ud af, hvad vi gør ved det. Der er ingen i Socialdemokratiet, som mener, at man skal omvende folk. Og i forhold til undervisningsmaterialet er det en opgave også at stoppe det, hvis der er noget materiale, der er forkert. Man skal overholde lovgivningen som friskole.

Fru Astrid Carøe, værsgo.

Tak for det. Ordføreren taler meget om de ting, der foregår blandt imamer osv., og jeg synes, at uanset hvilken religion der undertrykker homoseksuelle, skal vi gøre noget ved det. Men anerkender ordføreren, at det også er noget, der foregår i de kristne miljøer f.eks. på hjemmesiden AdamogEva.dk, hvor vi senest har set eksempler på, at homoseksualitet bliver sammenlignet med pædofili, vold og incest? Anerkender ordføreren, at det er lidt bredere end i bare de muslimske miljøer?

Værsgo.

Ja, det var også derfor, at jeg nævnte kristne friskoler. Men jeg synes stadig væk, at der er en væsentlig forskel på at sige noget grimt om homoseksuelle og så det at opfordre til drab. Og der har vi haft, i hvert fald som jeg lige sad og kiggede det igennem, inden jeg skulle herind, fire imamer, der har besøgte Danmark i det største trossamfund, nemlig Islamisk Trossamfund. De var inviteret til Danmark. De har sagt direkte, at homoseksuelle skal slås ihjel. Det synes jeg der er en forskel på. Men det gør det jo ikke mere rart at sammenligne homoseksualitet med pædofili eller andre ting. Det tager jeg stærkt afstand fra.

Tak siger vi til Socialdemokratiets ordfører. Så er det Venstre, og det er fru Fatma Øktem.

Mange tak. Jeg skal hilse fra Liberal Alliance, der ikke selv kan deltage, og vil holde min ordførertale på vegne af både Venstre og Liberal Alliance i dag.

Det beslutningsforslag om omvendelsesterapi, vi nu skal behandle her, er fremsat af SF. SF foreslår, at der indføres et forbud mod at tilbyde og udføre omvendelsesterapi og lignende terapiformer rettet mod personers seksualitet og kønsidentitet.

Der må ikke herske nogen tvivl om, at for Venstre er det en grundlæggende værdi, at alle skal have lov til at udleve den, de er, og deres seksualitet på den måde, som de nu selv ønsker. Vi vil ikke acceptere undertrykkelse eller diskrimination på baggrund af seksualitet eller kønsidentitet. Og selvfølgelig er det at være homoseksuel, biseksuel eller transkønnet ikke en sygdom. Det mente Danmark for 39 år siden, da vi fik det af listen over psykiske sygdomme, og det mener vi i dag. Det er ikke en sygdom, der skal eller bør kureres – noget, som skal uddrives eller udskammes, blot fordi man er anderledes, blot fordi man ikke ligner de andre. Jeg ved godt, at det ikke altid er nemt at være anderledes. Men jeg ved også, at der ikke er nogen, der skal holdes ude, bare fordi man ikke er som de andre. I Danmark er vi frie. Vi er frie til at være dem, vi er, og vores mangfoldighed er en kæmpe styrke. Men vi hører om pres og tvang over for lgbt-personer, og det er ikke i orden.

Så intentionen og tankerne bag det her beslutningsforslag er vi helt enige i. Desværre er beslutningsforslaget udformet meget ukonkret. Der er flere ting, der undrer os, f.eks.: Hvad forstår SF ved omvendelsesterapi? Der er i teksten nævnt undervisningsmateriale som begrundelse for forbuddet mod omvendelsesterapi. Men undervisningsmaterialet har vel ikke noget med omvendelsesterapi at gøre? Hvorfor er der kun fokus på de kristne miljøer? Hvorfor er de andre trossamfund ikke med? Hvordan skal forbuddet mod omvendelsesterapi konkret udformes? Skal forbuddet gælde børn under 18 år som i Tyskland, eller skal det også omfatte alle andre?

Derfor støtter Venstre ligestillingsministerens igangsatte undersøgelse om omvendelsesterapi, så vi kan få et bredere billede og et bedre billede af, hvad omvendelsesterapi er, og om muligt, hvor stort omfanget er. Det er også væsentligt at få belyst, hvordan et eventuelt forbud i givet fald kan komme til at se ud, også i relation til en juridisk vurdering af, hvad der kan og skal gøres. Så Venstre vil gerne involveres i undersøgelsen. Vi vil gerne arbejde videre herfra. Jeg ser frem til en indbydelse til et møde omkring dette, ligesom jeg håber, at vi kan arbejde videre med det her forslag i udvalget. For sådan som forslaget ser ud lige nu, kan Venstre ikke støtte det, og det samme kan Liberal Alliance ikke.

Fru Astrid Carøe.

Tak for det. Jeg er rigtig glad for at høre, at Venstre støtter intentionen, selv om det skulle være mere konkret.

Jeg vil gerne give et eksempel, og så vil jeg spørge ordføreren, om ordføreren også tænker, at det er omvendelsesterapi. På hjemmesiden for Kristent Netværk omkring Udfordret Seksualitet opfordrer man til ikke at udleve sin homoseksualitet, og man sammenligner homoseksualitet med pædofili, når man rådgiver de unge i, hvordan de skal håndtere deres seksualitet. Det synes jeg virker som omvendelsesterapi. Det er selvfølgelig ikke så slemt som elektroder og hormoner, og hvad man ellers kan finde på. Men det at have så negativ en tilgang til en seksualitet, vi for rigtig mange år siden har sagt ikke er en sygdom, synes jeg virker som omvendelsesterapi. Synes ordføreren også det?

Ordføreren.

Fordi forslagsstilleren nu har nævnt hjemmesiden www.adamogeva.dk, der bliver brugt som undervisningsmateriale, har jeg været inde og kigge lidt. Jeg har også læst pressemeddelelsen, der efterfølgende er kommet i forbindelse med den kritik, der har været af hjemmesiden, hvori de beklager de udmeldinger, der har været. Om det er omvendelsesterapi, er jeg ikke sikker på jeg er enig med ordføreren i. Jeg har været inde og kigge, og jeg kunne ikke se det. De begreber er blevet fjernet, og det synes jeg er meget, meget passende. Alt det andet er meget uheldigt og fuldstændig forkert. Men om det er omvendelsesterapi, at man siger, at man har den holdning, at homoseksualitet ikke er i orden, ved jeg ikke. Og det synes jeg bør undersøges, for det handler ikke så meget om, hvad ordføreren og jeg føler. Det handler jo lige så meget om, hvad dem, der møder det, og dem, der oplever det, føler.

Jeg synes som sagt, det er en forkert holdning, men jeg synes ikke, det er omvendelsesterapi, at de giver til kende, hvad det er, de står for. Jeg er ikke enig med dem overhovedet, men det er sådan set deres ret, for der er også religionsfrihed i Danmark.

Fru Astrid Carøe.

Okay, tak for det. Jeg bider mærke i, at ordføreren også ser frem til den her undersøgelse, hvor vi kan få undersøgt nærmere, hvad vi kan kalde for omvendelsesterapi. Foregår det i Danmark? I hvilke miljøer foregår det osv.? Forestiller ordføreren sig, at Venstre efterfølgende, når undersøgelsen er færdig, kan bakke op om et forbud mod omvendelsesterapi – lige så meget for at sende et signal om, at det ikke er noget, vi vil acceptere i Danmark?

Ordføreren.

Signalpolitik kan også være meget stærkt, og jeg ved, at bare det, at vi har den her debat og sætter fokus på tingene, også er meget stærkt.

Altså, jeg synes jo ikke, vi skal have et forbud for at have et forbud. Vi skal have et forbud, hvis der er noget, vi kan rette op på med det. Jeg glæder mig meget til at se undersøgelsen. Jeg synes, vi skal prøve at gøre det så bredt som overhovedet muligt. Det er også derfor, jeg håber, at ministeren vil inddrage os i, hvad det er, der skal undersøges, og jeg håber, vi kan arbejde videre fra udvalgets side og kan stille nogle krav til ministeren sammen med ordføreren, sammen med SF.

Selvfølgelig vil vi kigge på det, men jeg synes også, vi er nødt til at gøre tingene i den rækkefølge, som alle andre lande har gjort. Vi vil gerne vide, hvad der er sket i Tyskland, siden de har indført forbuddet. Norge overvejer det efter en grundig undersøgelse. Så lad os nu se, hvad der overhovedet er muligt, og om der er det behov, og hvad det er, vores lovgivning dækker i dag. Derefter vil vi så beslutte, om vi vil være med på et forbud.

Tak til Venstres ordfører, fru Fatma Øktem, og så går vi videre til Dansk Folkeparti. Fru Marie Krarup, værsgo.

Tak for ordet. I Dansk Folkeparti er vi fuldstændig enige i den indledning, som der er i beslutningsforslaget, hvor der står:

»I Danmark skal man have ret til at være den, man er, og kunne leve frit, uanset hvilken seksualitet eller kønsidentitet man har. Vi må ikke acceptere undertrykkelse eller diskrimination på baggrund af seksualitet og kønsidentitet.«

Det synes vi er fuldstændig rigtigt. Man skal selvfølgelig have lov til at være, som man er. Og umiddelbart synes vi selv, at omvendelsesterapi lyder temmelig forrykt.

Men i lighed med de øvrige ordførere, der har været oppe, vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig er. Er en samtale med en psykolog eller med en lærer, eller hvad det nu kan være – en myndighedsperson, som man har respekt for – omvendelsesterapi, hvis man nu selv går med et ønske om, at ens seksuelle tilbøjeligheder skal ændres? Er det så omvendelsesterapi, eller er det ikke?

Jeg tror hurtigt, vi kan blive enige om, at det offentlige ikke skal støtte noget, som kan kaldes omvendelsesterapi. Men om det skal være tilgængeligt på markedet generelt – en eller anden form for samtale med folk, hvis man ønsker det, altså frivilligt og på det private marked – synes jeg godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved.

Det er jo ikke noget, jeg selv absolut ville opfordre til. Jeg ville nok snarere opfordre til at holde sig væk fra det. Men folk går jo og laver mange mærkelige ting. I går kunne jeg i TV-avisen høre, hvordan en ung kvinde påstod, at det var helt nødvendigt at få ændret sin næse. Selv om hun var en skønhed, skulle hendes næse altså opereres på en eller anden måde, så den var anderledes. Sådan er der jo så mange mærkelige behov og ønsker blandt folk, og kan man på det private marked få en sådan behandling eller terapi, så vil jeg ikke umiddelbart sige, at man skal forbyde det.

Jeg kunne også godt tænke mig at spørge forslagsstillerne – det kan jeg så ikke fra den her position – om man har undersøgt, om forslaget her berører vores frihedsrettigheder. Altså, det at tilbyde eller ønske noget omvendelsesterapi bør vel være frit, ligesom man har ytringsfrihed. Altså, man må vel udtale sig om det. Så jeg synes, beslutningsforslaget rejser en hel masse spørgsmål, som ikke er besvaret. Selv om jeg er enig i formålet om, at man selvfølgelig skal have frihed til at leve, som man er, synes jeg, det er for uklart, hvad det er, man egentlig ønsker, og hvad det er, man helt præcis ønsker at forbyde. Så umiddelbart kan vi i Dansk Folkeparti ikke sige ja til beslutningsforslaget.

Men vi ser da gerne på et videre arbejde med de her ting, for f.eks. en tvungen behandling af folk, som bliver støttet af det offentlige, vil vi jo absolut ikke se. Men at folk på det frie marked ikke skulle kunne gå hen og tale med nogen om, at de er kede af at være den, de er, og gerne vil være noget andet, mener vi ikke, at vi skal stå og bestemme noget om. Tak for ordet.

Fru Astrid Carøe.

Tak for det. Nu stillede ordføreren mig et spørgsmål, hvad man jo ikke kan, men nu prøver jeg lige at svare lidt på det alligevel. Selvfølgelig skal det ikke berøre vores frihedsrettigheder. Det er selvfølgelig rigtig vigtigt, at vi har vores ytringsfrihed i Danmark og vores religionsfrihed. Det, vi snakker om her, er, hvis folk bliver tvunget, og der tænker jeg egentlig, at det er underordnet, om man bliver tvunget ind i noget terapi, uanset om det er det offentlige, der tilbyder det, eller om det er det private.

Jeg kan godt se det her med, at der er mange mennesker, der går i alle mulig forskellige slags terapiformer. Men f.eks. kan man jo ikke få rettet sin næse, hvis man er under 18 år. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Kunne Dansk Folkeparti forestille sig, at et forbud i hvert fald kunne gælde for folk under 18 år?

Ordføreren.

Altså, først og fremmest synes jeg, at det er for løst beskrevet, hvad det er, så det ville jo være det første. Men generelt synes jeg, at der er noget rigtig fornuftigt i, at man, hvis man er under 18 år, skal have sine forældres tilladelse eller opbakning til det. Så det ville jeg da synes var rigtig fornuftigt. Men altså, jeg vil ikke sige ja til noget, som er så løst defineret som det her. Så der skal mere definition på. Men jeg synes også, der er meget stor forskel på, om det er noget offentligt støttet behandling, eller om det ikke er. For der må selvfølgelig være videre rammer på det private marked, end der er i det offentlige.

Værsgo.

Naturligvis, men en tvungen behandling er under alle omstændigheder tvang, hvad vi i SF ikke bryder os om, uanset om det er på det private marked eller i det offentlige. Ordføreren siger, at der skal være forældretilladelse. Det kunne være et bud, men problemet er jo typisk, at det er forældrene, der tvinger børnene ind i de her terapiformer, fordi forældrene er imod, at de unge er homoseksuelle. Så er et forbud ikke den bedste vej at gå? Jeg er med på, at ordføreren ikke kan støtte beslutningsforslaget. Jeg er bare i gang med at prøve at finde ud af, om vi kan møde hinanden et sted, hvor et forbud måske kunne gælde for dem under 18 år.

Ordføreren.

Der mener jeg også, at det her er for løst defineret. Altså, kan man så også sige, at forældre ikke må sørge for, at børn får rettet deres flyveører eller deres tænder? Jeg var som barn stik imod, at jeg skulle have rettet tænder, og det fik mine forældre gennemført. Altså, der vil komme en hel masse andre områder, som man også vil diskutere. Og det er ikke, fordi jeg vil sidestille det at være homoseksuel med det at få rettet tænder – jeg kunne se, at der var en politiker i salen, der var ved at få et bommesislag. Men jeg vil sidestille forældrenes myndighedsområder. Altså, hvad må forældre, og hvad må de ikke? Og der synes jeg jo altså, at familien skal have meget vide rammer til at opdrage deres børn og bestemme over dem.

Så siger vi tak til fru Marie Krarup. Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Jeg og Radikale Venstre er fuldstændig enige med SF i, at man her i Danmark skal have retten til at være den, man er, uanset seksualitet og kønsidentitet. At være homoseksuel, biseksuel eller transkønnet f.eks. er ikke en sygdom og skal heller ikke behandles som sådan. Derfor er vi i Radikale Venstre heller ikke afvisende over for et forbud mod omvendelsesterapi.

Der er eksempler allerede nu på lande, som arbejder på lignende tiltag. I maj måned i år vedtog man i Tyskland f.eks. en lov, der forbyder udøvelse af omvendelsesterapi på personer under 18 år, og i Norge er den norske regering i gang med at undersøge dels behovet for et forbud mod omvendelsesterapi i Norge, dels hvordan et forbud kan gennemføres.

I en dansk kontekst er jeg sådan set rigtig glad for, at den tidligere ligestillingsminister iværksatte en undersøgelse af omfang og karakter af omvendelsesterapi, og at også den nuværende ligestillingsminister siger, at han vil drøfte undersøgelsens resultater med Folketinget.

Radikale Venstre bakker altså ikke op om beslutningsforslaget på nuværende tidspunkt, men vi afviser heller ikke at støtte et forbud på den anden side af fremlæggelsen af den her undersøgelses resultater.

Tak til den radikale ordfører, fru Samira Nawa. Så er det fru Pernille Skipper fra Enhedslisten.

Tak for ordet, og tak til SF for at fremsætte forslaget og for at tage en rigtig vigtig problemstilling op. Det er noget, som der bliver talt for lidt om, synes jeg.

Jeg havde forberedt, at jeg skulle holde en tale, hvor jeg i lighed med en masse andre ville sige, at jeg synes, at omvendelsesterapi er et kæmpestort problem. Jeg ville også indlede med at sige, at jeg synes, at man har retten til at leve og være, som man er, og alt det der, som der er andre der har sagt af besværgelser. Så ville jeg egentlig også komme frem til, at vi gerne vil se den undersøgelse, som ministeriet er i gang med at udarbejde, og at vi så ikke vil afvise, at et forbud kan komme på tale. Men jeg bliver ud over det også nødt til at sige, at jeg synes, at dobbeltmoralen på den her talerstol er tyk – tyk.

Da vi begyndte at tale om et forbud mod genopdragelsesrejser, hvor vi hørte historier om muslimske familier, der sendte deres børn på genopdragelsesrejser, sådan at de kunne blive rigtige og ordentlige muslimer og kunne få noget danskhed taget ud af sig, var der ikke nogen af os, der sagde: Hvordan definerer vi mon genopdragelsesrejser, jeg synes, det er lidt svært lige at finde ud af det; skal vi ikke lige tale lidt mere om det, før vi beslutter os for, om det skal være forbudt? Der var heller ikke nogen, der stod heroppe og sagde: Jeg synes, der skal være meget vide rammer for, hvad forældre må bestemme over med hensyn til deres børn. Der var heller ikke nogen, der stod heroppe og sagde: Hvad så, hvis man bliver sendt til psykolog for at kurere sin danskhed? Er en psykologsamtale også genopdragelse, eller hvad?

Jeg synes helt alvorligt, at dobbeltmoralen er for tyk. For mig er det fuldstændig ligegyldigt, hvilken religion man bruger som undskyldning for at få folk til at holde op med at leve som det, de egentlig gerne vil, særlig også ens børn. For mig er det fuldstændig ligegyldigt, om det er den kristne eller den muslimske tro, man bruger som undskyldning for at sige til ens børn, at de skal leve på en anden måde, end de er, og forsøge at få rusket homoseksualiteten ud af dem, eller hvad det er, der er tanken, og det er bare helt tydeligt fra den her talerstol, at det ikke er ligegyldigt for alle herinde i den her sal, og det synes jeg er for meget og for træls.

Negativ social kontrol fra forældre rettet mod børn, som begrænser deres frihed, deres mulighed for at leve, som de gerne vil, blive forelsket i dem, de gerne vil osv., er dybt forkasteligt. Er der en eller anden skillelinje imellem negativ social kontrol fra forældre og familie, hvor det så bare er opdragelse? Ja, det er der, og den er svær lige at finde, men den er ikke sværere i det her tilfælde, end den er i alle de andre tilfælde, vi har diskuteret så mange gange, og selvfølgelig er det ikke okay, når forældre forsøger at få deres børn til at holde op med at være homoseksuelle ved at sende dem i terapiformer eller på alle mulige lejre, som der også har været tilfælde af i andre lande. Det er ikke okay.

Jeg vil gerne takke SF en gang til for at tage det her forslag op. Jeg ved ikke, hvor stort problemet er i Danmark. Jeg har heldigvis ikke hørt om de her forfærdelige, kan man sige, nationale genopdragelseslejre, som der også har været eksempler på i Tyskland, og som har ført til forbuddet. Jeg håber virkelig ikke, at vi finder det, når vi går i gang med at grave, men når vi får afdækket området yderligere, vil jeg ikke afvise, at det kan være nødvendigt med et forbud, og så vil vi selvfølgelig ligesom med alle andre forbud, som bliver indført her, skulle definere nærmere, hvad det så omfatter, i lovbemærkningerne. For det kan vi godt finde ud af, det er rent faktisk vores opgave som lovgivende forsamling. Tak for det.

Tak, siger vi til fru Pernille Skipper. Der er ikke nogen, der har ønsket ordet for en kort bemærkning til fru Pernille Skipper. Vi skal videre i ordførerrækken til fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. I dag behandler vi beslutningsforslaget fra SF om forbud mod omvendelsesterapi, og tak til ordføreren for at bringe et vigtigt emne op.

Jeg vil gerne starte med at læse et par velkendte ord op. De fleste kender dem måske allerede og ved, hvor de stammer fra:

»Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.«

Ja, kærligheden tåler alt, tror alt og håber alt. Enhver har ret til at være den, man er, og være sammen med den, man elsker. Det er en frihed, som vi skal værne om; det står ikke til diskussion. Når vi i dag behandler spørgsmålet om omvendelsesterapi, kan sådanne metoder ikke andet end at minde os om, at tvang, kontrol og undertrykkelse ikke er en farbar vej – hverken i livet, i samlivet med ens elskede eller i samfundet. Friheden og fællesskabet skal stå først.

Ingen skal omvende deres seksualitet mod deres vilje, og ingen skal sygeliggøres på baggrund af deres seksuelle orientering. Som med så meget andet i tilværelsen kan man komme i tvivl, føle sig anderledes eller opleve sig selv på en ny måde i selskab med et andet menneske. Tvivlen er et vilkår, som vil opstå i ny og næ. Tvivl kan være med til at modne os; den presser troen, så vi vokser.

Børn, unge og voksne kan blive i tvivl om deres seksualitet eller deres kønsidentitet. Den har vi i høj grad udviklet et sprog for i dag – et sprog, som ikke er enten-eller, men snarere både-og. Sådan skal det fortsat være. Vi har et sprog, som kan åbne for en samtale, når tvivlen griber os. Vi kan søge råd og vejledning om, hvordan man kan lære at forstå, hvad det er for nogle følelser, som er inde i en. Her kan en læge, en psykolog eller en præst eller en fjerde være den professionelle vejleder, som kan hjælpe med at sætte ord på de nyerfarede eller lagrede oplevelser, man har haft. Det kan være et barn, en dreng, som oplever at føle sig anderledes end de andre drenge i klassen, eller en ung pige på ungdomsuddannelsen, som pludselig finder sin kvindelige klassekammerat interessant på en måde, som hun ikke tidligere har oplevet. Og hvad skal det nu betyde? Tvivlen opstår, men tvivlen skal også hjælpe til at søge svar de steder, hvor gode svar findes.

Dialog er så afgørende for, at vi forstår os selv. Hvis ikke der er et rum, hvor tvivlen kan italesættes, så er jeg bekymret for, at den enkelte efterlades i fortvivlelse, og det er et helt andet sted end tvivlen. Fortvivlelse er en følelse af konstant at falde udenfor, at falde ud, at falde uden for fundamentet, af en endeløs nedtur i mørke. Her ønsker ingen at være. Samtalen skal gå forud, samtalen skal være legitim, og samtalen er berettiget.

Som beslutningsforslaget er formuleret, vil man forbyde omvendelsesterapi. Ja, det skal forbydes, men forslagsstillerne ønsker også et forbud mod lignende terapiformer rettet mod personers seksualitet og kønsidentitet. Her er vi bekymrede for, at en sådan formulering kan demontere samtalen om seksualitet og de frustrationer, som kan opstå i kølvandet på at forstå sig selv. Terapi betyder støtte og hjælp til balance og derved til at vise vejen. Og det er netop, hvad terapi kan: at skabe en balance i erkendelsen af, at man må forelske sig i og elske netop den, man ønsker, og at man må være den, som man finder sig tilpas som. Terapi til at forstå sin seksuelle orientering og kønsidentitet er netop den udefrakommende hjælp, som man ikke kan finde egenhændigt. Her er f.eks. lægen, psykologen eller præsten gode samtalepartnere.

Derfor bakker vi op om et forbud mod omvendelsesterapi, men vi kan ikke bakke op om et forbud mod terapi som en hånd, enhver tvivlende kan række ud efter i forsøget på at forstå sig selv. Beslutningsforslaget, som det ligger nu, rummer for mange usikkerheder. Vi ved for lidt, og det giver god anledning til, at vi får undersøgt omfanget af omvendelsesterapi i Danmark nærmere. Det støtter vi op om, og vi vil gerne arbejde videre med dette i udvalget.

Men som det ligger lige nu, kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Fru Astrid Carøe, værsgo.

Tak for det. Jeg er rigtig glad for, at Konservative bakker op om intentionen og gerne vil drøfte det videre i udvalget. Det tager jeg som en invitation; lad os gøre det. Jeg vil bare spørge ordføreren om noget, for jeg er sådan set enig i, at man skal kunne gå til terapi og snakke om de ting, der er svære for en, og det kan være rigtig svært at finde ud af, om man er homoseksuel, særlig hvis man lever i et miljø, hvor der ikke er nogen, eller hvor det bliver set meget skævt til. Men synes ordføreren ikke, at det er problematisk, hvis den terapi indebærer at sammenligne homoseksualitet med pædofili, med vold og med incest, som er det, vi har set eksempler på i de ting, jeg henviser til i beslutningsforslaget?

Ordføreren.

Jo, helt bestemt, og det er også derfor, vi synes, der er rigtig mange gode intentioner heri. Og vi oplever også og har erfaringer med, at der sker ting, som ikke skal ske. Men det synes vi bare skal undersøges endnu nærmere. Det er helt uacceptabelt; det er jeg helt enig med spørgeren i.

Fru Astrid Carøe.

Tak for det. Jeg ville sådan set ikke have ordet igen, men tak, fordi I bakker op om det, og jeg håber også, at man så vil bakke op om en drøftelse om et forbud, efter undersøgelsen er færdig.

Tak, siger vi til fru Birgitte Bergman, og så er det hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Det er dårligt, hvis der er børn eller voksne for den sags skyld, som bliver tvunget til noget, som de ikke ønsker, og hvis der foregår misbrug eller misrøgt af børn af deres forældre, er det er en opgave, hvor myndighederne skal træde til. Men et forbud mod forskellige terapiformer, som voksne, myndige mennesker kan vælge og ønske, som de har lyst til, er ikke noget, vi kommer til at støtte i Nye Borgerlige.

Tak, siger vi til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet dertil. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Astrid Carøe.

Tak for det. Der er langt herop nede fra enden af salen. Tak for den store opbakning til intentionen bag det her forslag. Den er jeg rigtig glad for. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at ingen er forkert på grund af sin seksualitet eller kønsidentitet, og at vi i SF ikke mener, at nogen skal presses ud i omvendelsesterapi, fordi der er nogle andre, der mener, at de er forkerte. Ingen børn eller unge skal opleve, at de igennem deres skolegang henvises til rådgivning, hvor homoseksualitet sættes i bås med f.eks. pædofili, hvilket vi har set eksempler på dette efterår.

Som samfund og som beslutningstagere synes jeg, at vi har et ansvar for, at ingen unge oplever at være forkerte, fordi de ikke passer ind i nogle bestemte kønsroller. Vi lever i Danmark i 2020, og her skal lgbt+-unge altså ikke risikere at blive sendt i omvendelsesterapi, fordi nogle mener, at deres seksualitet eller kønsidentitet er forkert. Jeg er alvorligt bekymret for, at der findes unge mennesker i Danmark, der bliver anbefalet omvendelsesterapi. Vi har fremsat det her beslutningsforslag, fordi det er nødvendigt at få det drøftet, og fordi jeg ikke forstår, at vi ikke for længst har gjort omvendelsesterapi forbudt.

Vi ved, at lgbt+-børn og -unge slås med ringere trivsel end andre jævnaldrende. Vi ved, at seksuelle minoriteter kæmper med flere selvmordstanker end resten af befolkningen. Støder man så tilmed på en forestilling om, at homoseksualitet eller transkønnethed er en sygdom, der kan kureres, og at de følelser og oplevelser, man har, er forkerte, bliver det altså en del sværere at opbygge et selvværd. I FN-regi omtales omvendelsesterapi som tortur, og det må vi altså sikre ikke finder sted i Danmark.

Internationalt bryster vi os af at være et liberalt land, der værner om menneskerettigheder, et land, der beskytter friheden til at være den, man er, og elske den, man elsker. Danmark var i 1981 et af de første lande i verden til at stoppe sygeliggørelsen af homoseksuelle. Vi var det første land i verden til at fjerne transkønnethed fra listen over psykiske lidelser for bare 4 år siden. Ja, vi er kendt som et foregangsland for lgbt+-rettigheder på internationalt plan, men når det gælder omvendelsesterapi, er vi ikke et foregangsland, for i Danmark er det stadig lovligt.

Flere lande er, som det også er blevet sagt her i debatten, i gang med at forbyde omvendelsesterapi, herunder Tyskland. I nogle lande anser man det endda for at være så skadeligt for unge mennesker, at det skal udløse en fængselsstraf. Jeg synes, det er på tide, at vi følger Tysklands og de mange andre landes eksempler og får arbejdet for, at vi kan få et forbud. For mig handler det om menneskerettigheder og om, at vi lever op til vores ansvar for at beskytte børn og unge, der falder uden for normen.

Efter at jeg satte fokus på det her emne og vi fremsatte beslutningsforslaget, kan jeg konstatere, at der er kommet mere opmærksomhed omkring emnet. Hjemmesiden AdamogEva.dk har fjernet de sider, der er blevet kritiseret, og det er jo godt. Men det ændrer ikke ved, at der lå materiale frit fremme, som sammenligner homoseksualitet med spilafhængighed, vold, pædofili og incest, eller at hjemmesiden, som unge homoseksuelle stadig bliver henvist til – bl.a. af Indre Mission – for at få rådgivning og samtaler, for kort tid siden sammenlignede homoseksualitet med pædofili. Det er vi altså nødt til at forebygge sker igen.

Som flere af de tidligere ordførere også har nævnt, meddelte den tidligere minister for ligestilling, efter at vi fremsatte det her beslutningsforslag, at han ville igangsætte en undersøgelse af omfanget af omvendelsesterapi, som den nye minister nu kan følge til dørs. Det glæder mig, det ville være rigtig godt med en undersøgelse af omfanget, og jeg vil også afvente undersøgelsens resultat i spænding og håber, at ministeren vil inddrage os i arbejdet.

Men jeg tror, at der, uanset om det viser sig, at det her er et meget stort eller lille problem i Danmark, er behov for, at vi får et forbud og får sendt et signal om, at vi ikke accepterer omvendelsesterapi i Danmark. Jeg er glad for at høre, at der er bred opbakning til at sikre, at omvendelsesterapi ikke skal finde sted i Danmark, også selv om det virker, som om der er mange, der ikke kan se sig selv i lige det her forslag. Derfor vil jeg glæde mig til udvalgsarbejdet med beslutningsforslaget, og måske kan vi finde en enighed om et fælles udgangspunkt for at arbejde videre mod omvendelsesterapi i Danmark. Det håber jeg.

Tak for det. Først har hr. Lars Aslan Rasmussen bedt om en kommentar.

Tak. Det er bare, fordi ordføreren både spørger, om det findes, og så siger, at vi skal til at følge de andre lande, så vi også er foregangsland, men det er vel lige præcis det, vi gør, altså følger de andre lande, der også er ved at undersøge omfanget af det her, og hvordan man definerer det, og hvor det sker. Jeg synes, at hver gang det sker, er det ét tilfælde for meget, men synes SF ikke også, at det jo er det, vi konkret gør, altså afventer den her undersøgelse og så finder ud af, hvordan vi kan gøre det? Jeg hører lidt forskellige ting, men jeg hører i hvert fald hele centrum-venstre sige – og også nogle af de borgerlige – at det er fuldstændig uacceptabelt, og at det skal stoppes. Men det er vel fair nok at vente på, at vi har resultaterne om, hvor udbredt det er, og hvordan det foregår.

Ordføreren.

Bestemt. Og som jeg også siger, er jeg rigtig glad for, at vi skal have det undersøgt, ligesom de andre lande også har fået gjort eller er i gang med at gøre. Jeg vil bare understrege endnu en gang, at jeg tror, at jeg fik sat lidt skub i den proces ved at fremsætte det her beslutningsforslag, for det var noget, man satte gang, efter at jeg fremsatte beslutningsforslaget, og det er jo godt. Så lad os endelig drøfte det videre efterfølgende.

Jeg forstår det sådan, at hr. Lars Aslan Rasmussen ikke ønsker ordet igen. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jeg kom til at tænke på, om det også skal gælde den anden vej rundt, altså forbuddet mod omvendelsesterapi. Gælder det også den anden vej rundt, altså at man ikke må forsøge at omvende heteroseksuelle til at blive homoseksuelle?

Ordføreren.

Selvfølgelig, hvis det er noget, der finder sted. Hvis der er en stor majoritet af homoseksuelle, der tvinger heteroseksuelle til at leve i homoseksuelle forhold, er det da også noget, vi skal have kigget ind i. Det er ikke noget, jeg har hørt om, men så må ordføreren jo sige til, hvis ordføreren har stor viden om, at det er noget, der foregår.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, det har jeg ikke, men spørgsmålet er jo, om det er princippet? Skal det være et forbud mod omvendelsesterapi, eller skal det kun gælde, hvis man vil bevæge sig den ene vej? Skal det også gælde den anden vej? Skal der også være forbud for folk, som ad frivillighedens vej, altså voksne, som siger, at de egentlig godt vil have noget omvendelsesterapi for at komme væk fra den overbevisning, som de har nu, fordi de ikke bryder sig om at have den overbevisning, som de har lige nu, om deres køn, fordi de ikke føler sig tilfredse med det? Er det så også et forbud mod det?

Ordføreren.

Selvfølgelig er det et forbud mod at blive omvendt den anden vej, altså hvis det sker, at man er heteroseksuel og nogle forsøger at omvende en til at blive homoseksuel. I forhold til det her med, om det skal være ad frivillighedens vej, vil jeg først understrege, at homoseksualitet ikke er noget, man vælger, det er noget, man er født med, og så kan man vælge at leve i et heteroseksuelt forhold, hvis det er det, man vil. Og det kan man da sagtens snakke med sin psykolog om. Jeg synes bare, at det er problematisk, hvis man sammenligner det at være homoseksuel med pædofili, særligt over for børn.

Tak, siger vi til fru Astrid Carøe.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.