Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 72:

Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 20.11.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Ravn fra Socialdemokraterne.

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, omhandler en tilpasning af en række statsstøtteordninger, der er lavet til fordel for den maritime sektor, navnlig DIS-ordningen, som står for Dansk Internationalt Skibsregister, refusionsordningen for sandsugere, tonnageskatteordningen og reglerne for sømandsfradrag. Det er sådan, at statsstøtte kun kan ydes, når den er godkendt af Europa-Kommissionen. Så den her tilpasning er en bunden opgave, som vi skal have i hus inden årsskiftet. Mere konkret handler lovforslaget om at styrke rammevilkårene for den maritime sektor, men samtidig om at balancere ordningerne i forhold til Europa-Kommissionens betingelser for statsstøtte. For som sagt er det nemlig Kommissionen, der skal godkende statsstøtte, og de kan i den forbindelse opstille en række betingelser. De betingelser er vi i Danmark selvsagt også nødt til at overholde, også selv om det i disse tilfælde desværre fører til ændringer, som Socialdemokratiet ikke umiddelbart har ønsket, i hvert fald ikke dem alle.

For det første har Kommissionen godkendt den eksisterende DIS-ordning og den tilhørende udvidelse af specialskibe. Det er dog på betingelse af, at ordningen fra 1. januar 2020 også skal omfatte skibe, der er registreret i andre EU-lande. Som sagt er det ikke en ændring, som Socialdemokratiet har været for, men det vurderes som bedre at imødekomme den frem for ikke at være en del af DIS-ordningen. Det ville nemlig svække den maritime sektor i Danmark, og det vil vi ikke være med til.

For det andet har Kommissionen også godkendt den eksisterende tonnageskatteordning og udvidelse af ordningen med specialskibe, men her har det dog også været på betingelse af en række ændringer, som vi ikke oprindelig har ønsket, f.eks. at rederierne begrænses i deres adgang til at henføre visse indtægter til beskatning ved udlejning af skibe uden besætning og ved virksomhed, der udøves i nær tilknytning til rederivirksomhed. Men som sagt er det her en bunden opgave.

Og for det tredje er refusionsordningen for sandsugere udløbet i januar 2019, og det er selvfølgelig ganske problematisk, men det forventes dog, at Kommissionen vil godkende ordningen igen hurtigst muligt – og det har så igen været på betingelse af visse ændringer. Igen vil jeg sige, at ingen af de ændringer fra Kommissionen er noget, som Socialdemokratiet ønsker, men vurderingen har i hvert tilfælde været, at det vil betyde en voldsom svækkelse af den maritime sektor i Danmark, hvis vi ikke imødekommer betingelserne fra Kommissionen.

Heldigvis er der også god grund til at glæde sig over lovforslaget i dag, for den sidste del af lovforslaget er en genfremsættelse af forslaget om at udvide sømandsfradraget til forsknings- og havundersøgelsesskibe, og det støtter vi selvfølgelig op om, så forskningen kan få endnu bedre betingelser.

Lad mig sige som det sidste, at nogle høringsparter har givet udtryk for, at ændringerne ikke er til gavn for danske søfolk. Eksempelvis Dansk Metal, Maskinmestrenes Forening og Danske Rederier har været på banen omkring sømandsfradraget.

Jeg håber meget, at vi i lovarbejdet fortsat kan lytte til og være i dialog med hinanden, sådan at vi også, så vidt det er muligt, kan imødekomme høringsparterne på de her områder. Under det hele står, at vi skal styrke den blå, maritime sektor i Danmark – det handler om arbejdspladser. På samme måde har rederierne og Danske Maritime også været på banen omkring begrebet begrænset fart. Også her håber jeg, at vi i lovarbejdet kan dykke ned i det, sådan at den bekymring, der er, over for ulige konkurrencevilkår i forhold til Holland eksempelvis, kan blive afmonteret – eller at vi kan få det tilpasset.

Med de ord vil jeg slutteligt sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig ikke overraskende støtter lovforslaget her.

Der er en enkelt kommentar eller et enkelt spørgsmål til ordføreren, og det er fra hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil egentlig først stille et kort spørgsmål. Ordføreren nævner, at det er på grund af statsstøttereglerne, at vi skal ændre hele DIS-ordningen. Kan ordføreren ikke bekræfte, at det faktisk står i lovforslaget, at det er på grund af den fri bevægelighed, at man er nødt til at ændre hele ordningen – altså det med flagkravet, der jo bliver fjernet?

Så vil jeg høre ordføreren, om han ikke synes, det er lidt mærkeligt, at EU blander sig i det her, for hvad angår det med sandsugerordningen f.eks., er det en 10-årig godkendelse, man har fået, og nu er der gået 10 år, og så kan man komme med nogle andre betingelser. Man kan godt være uenig i de betingelser, der kommer, men det er fair nok. DIS-ordningen er altså godkendt tidsubestemt – tidsubestemt. Så er det jo sådan lidt mærkeligt, hvorfor EU, når vi har fået en tidsubestemt godkendelse, kan komme og sige: Hov, nu skal I da faktisk lige ændre den. Bør man ikke som regering så sige: Næh, det skal vi da faktisk ikke?

Jeg kan forstå, at Socialdemokraterne faktisk også siger, at de ikke synes, det her er nogle gode ændringer, men med hånden vredet om på ryggen er man nødt til det. Men man kan jo komme som dansk stat og sige: Vi har faktisk en tidsubestemt godkendelse. Den kamp kunne man vel godt prøve at følge lidt til dørs.

Ordføreren.

Vi har den opfattelse, at der er meget på spil her, og at det her er en bunden opgave. Vi er af Europa-Kommissionen blevet bedt om at få tilpasset reglerne til danske forhold, så statsstøtte kun kan ydes, når den er godkendt af Europa-Kommissionen. Derfor er vi nødt til også at fremsætte lovforslaget her og få det vedtaget, sådan at vi får det klaret til den 1. januar. Derefter udestår faktisk også stadig væk forhandlinger mellem Danmark og Kommissionen om elementer af indholdet, bl.a. om sømandsfradraget.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jamen der er et eller andet, der ikke helt passer, for hvis vi får en tilladelse, der ikke er nogen tidsbegrænsning på – altså, tilladelsen udløber aldrig – kan man vel heller ikke bare komme og sige: Hov, nu skal I ændre den, så den bliver lovlig. Vi har jo fået en tilladelse, uden at den udløber på noget tidspunkt. Så er det vel ikke med hånden vredet om på ryggen; så er der vel noget at komme efter; så kan vi vel beholde det, som vi gerne vil have det. Så er det rigtigt nok, at hvis vi vil udvide med de nye specialskibe, kan det være, at vi ikke får tilladelse til det, men det kunne vi så lade være med. Men så kunne vi beholde hele den oprindelige ordning – på den måde, det er i dag. Så når vi har en tidsubegrænset tilladelse, kan vi vel holde fast i det, vi havde.

Ordføreren.

Vi har grundlæggende en uenighed her, ordførerens parti og mit parti imellem. Vi betragter det her som en bunden opgave, nemlig at vi skal tilpasse DIS-ordningen, eksempelvis, til de krav, Europa-Kommissionen stiller til os omkring statsstøtte, og at vi skal have bragt det her på plads, fordi vi ikke på nogen måde vil spille hasard med hele DIS-ordningen, fordi den i øvrigt betyder rigtig meget for det blå, maritime Danmark. Det handler om arbejdspladser, det handler om ordnede forhold på vores søfolk.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet til Socialdemokratiets ordfører. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for det. Lovforslaget, som vi nu behandler, har grundlæggende til formål at tilpasse de tre velkendte ordninger, som betegnes som statslige, nemlig DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen. Det er tre ordninger, som giver nogle rigtig positive skattemæssige fordele, som er afgørende vigtige for at sikre gode rammevilkår for dansk søfart. Det er ordninger, vi har haft i mange år, som er til stor glæde for Danmark som en stor søfartsnation.

Tilpasningerne af lovgivningen skal gennemføres for at sikre, at ordningerne fortsat lever op til EU-rettens regler for maritim statsstøtte. Derfor har den socialdemokratiske ordfører jo ret i, at det lidt er en bunden opgave.

Derudover er der en genfremsættelse af et lovforslag fra den tidligere regering – det gør det jo kun endnu bedre – om at udvide sømandsfradraget til søfolk om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, som følger den udvidelse af ordningerne, der har været gennemført i en lang årrække for at sikre de generelt bedst mulige rammevilkår. Det er jo sådan set ganske positivt.

De ændringer, der foreslås – uden at jeg skal gå i detaljer med dem omkring, hvem det er, der kan registreres i DIS, hvor man skal bo m.v. og de andre detaljer omkring både refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen – er der jo lidt diskussion om, kan man sige, i høringssvarene. Der bliver sat spørgsmålstegn ved, om lovforslaget fuldstændig flugter med de indvendinger, som Kommissionen er kommet med. Jeg er jo grundlæggende enig i, at vi skal sikre, at de her velfungerende og vigtige ordninger kan fortsætte. Og det er klart, at når der bliver rejst en kritik fra Europa-Kommissionens side af den måde, vi har indrettet det på, og at der skal ske justeringer, for ellers kan de ikke fortsætte, er vi naturligvis villige til at se på det.

Men jeg synes altså, at der på baggrund af en række høringssvar og også den seneste henvendelse, som vi har fået i både Skatteudvalget og Erhvervsudvalget fra danske maritime organisationer, er grund til at sige, at det her ikke står rigtigt i øjeblikket. Der er en bekymring for, at lovforslaget går længere end nødvendigt for at leve op til Kommissionens krav og længere på en måde, som kan koste konkurrenceevne og svække vilkårene for den maritime branche. Det synes jeg altså er en kritik, som vi er nødt til at tage alvorligt.

Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at stille en lang række spørgsmål til ministeren under udvalgsarbejdet for at få afdækket, om lovforslaget kan skæres til, så vi tager hånd om nogle af de bekymringer, der er rejst i høringssvarene og efterfølgende. For formålet må være, at vi kan sikre, at DIS- og tonnageskatteordningen kan fortsætte, men vi skal jo ikke gøre det på en måde, så vi strammer reglerne mere, end det er nødvendigt i forhold til Kommissionens anbefaling. Det er i hvert fald meget, meget vigtigt for os i Venstre, at vi får gjort lovforslaget bedre, for at vi kan sige, at alting er, som det skal være.

Så vi går konstruktivt til det, men vi forventer altså også klart, at skatteministeren er villig til at foretage ændringer i lovforslaget. Det er i hvert fald den tilgang, vi kommer med, og den forventning, vi har, altså at lovforslaget kommer til at se anderledes ud end i dag, når vi skal stemme om det ved tredjebehandlingen. Det har i hvert fald en afgørende betydning for, hvorvidt vi ender med at stemme på den ene eller den anden måde, når vi kommer til tredjebehandlingen. Tak.

Dansk Folkeparti har en kommentar eller et spørgsmål. Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Det er egentlig ikke så meget det konkrete forslag, men mere Venstres sådan principielle holdning, jeg godt kunne tænke mig at høre om. Det er rigtigt, at det her jo er en statsstøtteordning, men grunden til, at EU har sagt, at man skal ændre hele ordningen og fjerne fradraget, er faktisk arbejdskraftens frie bevægelighed, for man siger, at det er en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed, at en dansker kan få den her nettolønsordning, men på betingelse af, at det skal være på et dansk skib. Er det en hindring, at man skal have den samme ordning, hvis man tager hyre på et hollandsk eller cypriotisk skib?

Det, der er det principielle i det, er, at så er vi pludselig inde at røre ved noget fundamentalt i skatteretten, for er det så også et problem, at Danmark måske har en lavere indkomstskat eller på anden måde beskatter vores borgere anderledes, end man gør i andre lande? For det gør vi jo, det er noget, vi har sagt nationalstaterne selv må bestemme. Så vi er inde at pille ved noget meget principielt, synes jeg. Jeg forstår ikke, hvis det kan være en hindring mod arbejdskraftens frie bevægelighed, at man har forskellige skattesatser på indkomst i forskellige lande. Her er det så 0, fordi det er en nettolønsordning, men der kunne også være forskel på, om det var 10 eller 20, eller 20 eller 30.

Er Venstre ikke enig i, at det er et problem, at man her piller ved det fundamentale og er ved at harmonisere EU-landenes skattesystemer på medarbejdere? Det er ikke konkret i forbindelse med lovforslaget, men det er da et generelt problem, vi er nødt til at tage stilling til, altså om vi accepterer det her.

Tak siger vi til ordføreren og beder Venstres ordfører om at svare.

Tak for det. Det er et stort spørgsmål. Grundlæggende er jeg af den opfattelse, som jeg også tror Dansk Folkepartis ordfører er, nemlig at hvorledes og hvor hårdt vi beskatter indkomst i Danmark, er et dansk anliggende og ikke et EU-anliggende. Det er sådan set ret væsentligt, at det forholder sig sådan.

Man kan sige, at det tidligere har kunnet lade sig gøre at have den her ordning, og sådan har det været i mange år, men Kommissionen og EU-Domstolen anlagde en anderledes tolkning i en dom, jeg tror, det var tilbage i 2014, i forhold til hvad det måtte have af betydning for arbejdskraftens frie bevægelighed. Jeg tror jo, at vi som nation generelt skal være ganske godt tilfredse med, at der ikke er mulighed for at lave diskrimination mellem EU-borgere. Det tror jeg sådan set der er rigtig mange danskere, som arbejder i andre europæiske lande, der sætter meget, meget stor pris på.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det, og tak for svaret, hvor Venstres ordfører siger, at man er enig i, at beskatning er et nationalt anliggende. Men har vi også en god sag fra Danmarks side? For hvis man ikke ændrer det her – den gamle DIS-ordning – er der ingen tidsbegrænsning på, og samtidig har vi en regel, som jeg kan forstå vi er enige om, og som går ud på, at Danmark selv skal bestemme beskatningsreglerne for indkomst. Hvorfor laver vi så den her ændring? Hvis det ikke er noget, som EU skal blande sig i, og den ordning, vi har, er givet uden tidsbegrænsning på, kan vi vel fortsætte, som vi gør i dag.

Ordføreren.

Uden at skulle kaste mig ud i en lang juridisk diskussion om EU-regler og statsstøtteregler, tror jeg bare, man må slå fast, at vi jo igennem mange år løbende har justeret på nogle af de her ordninger, fået dem udvidet og fået flere til at komme med. Det er sket mange gange, også sammen med Dansk Folkeparti, og det er rigtig positivt, og det kræver så bare for at leve op til statsstøttereglerne, at der så bliver forskellige vilkår, der skal overholdes. Og det er klart, at tingene udvikler sig dér, og det er jo ikke nødvendigvis den samme verden, vi befinder os i i dag, som vi gjorde tilbage i 1988, da man startede på det her.

Tak siger vi til Venstres ordfører, og så er det hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti som ordfører.

Tak for det. Det her lovforslag handler jo egentlig om nogle ret fundamentale ændringer af DIS-ordningen, hvor baggrunden egentlig er, at vi har lavet en fornuftig udvidelse med specialskibe, og som sædvanlig, når det er noget, der kan udløse statsstøtte, skal det godkendes af EU-systemet, og det er jo sådan set fornuftig praksis. Udfordringen er bare, at EU så har kigget bredt på det og ikke bare på specialskibene og har sagt, at hele DIS-ordningen potentielt er ulovlig i EU's øjne. Det er sådan set ikke, på grund af at der er tale om en statsstøtteregel, men fordi det strider imod den frie bevægelighed i EU. Det er jo faktisk lidt paradoksalt bare af den simple grund, at man kan komme til den konklusion, når vi faktisk har fået en tidsubegrænset godkendelse af den nuværende DIS-ordning. Hvordan kan man så komme pludselig og sige: Næh, nu har I ikke en godkendelse mere. Det svarer til, at vi får en bindende tilladelse fra skattevæsenet, og så er den så ikke så bindende alligevel. Det giver jo ikke nogen mening allerede der.

Men det gør så, at man med det her lovforslag foreslår, at man skal fjerne det, der populært sagt hedder flagkravet. Nu kan man så komme på den her DIS-ordning, altså en nettolønsordning, som medarbejder, uden at det skal være på et skib, som er indregistreret i Danmark. For det er jo ligesom det, der har været kontrakten i det. Skibserhvervet er et meget konkurrenceudsat erhverv, og derfor har man valgt at lave en ordning, hvor de kan aflønne deres medarbejdere, uden at de betaler skat, mod at de så til gengæld har et skib, der er indregistreret i Danmark, som betaler tonnageskat. Det har gjort, at vi faktisk har fået indflaget utrolig meget erhverv til Danmark, som jo så også har medarbejdere på landjorden, hvis man kan sige det sådan, som betaler indkomstskat i Danmark. Det har været en supergod forretning, men nu kan man så vælge at få medarbejdere, som er på nettolønsordning og ikke betaler skat i Danmark, og hvor skibet måske er indregistreret i Cypern, så der heller ikke betales skat i Danmark der, og medarbejderne kan så måske endda få friplads i børnehaver og andre ting. Så jeg kan jo godt forstå, at det er en god idé med det her lovforslag for rederierne, og jeg kan også godt se, at det er en god idé for medarbejderne, men for Danmark synes jeg bare ikke at det her er en god måde at gøre det på. Så vi er faktisk ikke de store tilhængere af det.

Så er der en ting i forslaget, som handler om, at hvis man så vælger at sige, at man vil have sit skib indflaget fra f.eks. Cypern, så skal man opfylde de danske krav om indberetning og hæftelse og sådan nogle ting, som der er for danske medarbejdere, og det er trods alt positivt. Men der skriver man så i lovforslaget, at det vil man fjerne, men man kan bare ikke nå det i det her lovforslag. Det vil man så fjerne efter nytår, så det gør det jo sådan set bare endnu værre efter min mening.

Jeg synes også, der er noget principielt, som jeg også spurgte Venstres ordfører om, for når argumentet for, at vi skal ændre hele DIS-ordningen, er arbejdskraftens frie bevægelighed, så piller vi pludselig ved, om det ikke er meget naturligt, at vi har forskellige skatteregler rundtom i de forskellige EU-lande. Vi har jo ikke afgivet suverænitet på skatteområdet. Jeg synes, det er helt rimeligt, at vi selv nationalt bestemmer, at vi har én indkomstskat, tyskerne kan have en højere, svenskerne kan have en lavere, men nu er det pludselig et problem for arbejdskraftens frie bevægelighed, at vi har forskellige skattesatser. Og hvad er konsekvensen, hvis vi siger ja til det her? Ja, så har vi ligesom accepteret, at så skal alle skattesatser på sigt være ens i hele EU. Jeg synes, det her bliver en glidebane og bare endnu et argument for, at man skal lade være med at sige ja til den her løsning, og i stedet burde man tage kampen med EU. For der er både noget principielt i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed og skattereglerne, men så synes jeg også, at når man har en tidsubegrænset tilladelse til en ordning, skal man ikke bare acceptere det og sige: Ja, okay, vi skifter holdning, vi giver jer ret, vi sejler den anden vej i stedet for. Så man bør altså tage kampen med EU.

Jeg vil også bare understrege, at det jo ikke handler om, at vi er uenige i forhold til DIS-ordningen, vi er faktisk store tilhængere af DIS-ordningen, men vi er ikke tilhængere af EU's indblanding i den her sag, og vi er ikke tilhængere af fjernelse af flagkravet. DIS-ordningen er supergod, det skal ikke misforstås, som at det er en kritik af den; den er rigtig god, men vi er bare rigtig kede af den ændring, som kommer her.

Så vil jeg kort nævne lidt om det med refusion af sandsugerne, som jo er en ordning, der er udløbet, og det kan man jo sige er mere reelt. Der har man fået en 10-årig godkendelse, og det skal man så kigge på igen. Der kan komme nogle andre regler, og det er jo politik – det kan man da forholde sig til. Ændringerne er så bare negative, det er så noget andet, men igen: Det er politik. Der har vi altså en række spørgsmål til det. For der kommer en nedsættelse af den her refusionssats, og der er noget overimplementering, i forhold til at Danmark får nogle strammere regler om det, der hedder aktiviteter i begrænset fart. Det kan typisk være, hvis man sejler i Ringkøbing Fjord eller i Limfjorden – så kan man ikke regne det med i refusionssatsen, hvilket gør, at danske skibe vil få en dårligere refusion, end man gør, hvis man f.eks. var indregistreret i Holland og så stadig væk sejlede i Ringkøbing Fjord eller i Limfjorden. Hvad får det af konsekvenser? Danske skibe vil blive udflaget til f.eks. Holland, for så er det mere rentabelt, medarbejdere på værfter og andre ting får jo så ikke ordrerne med at renovere danske skibe. Så tabet er arbejdspladser. Så der har vi altså en række spørgsmål. Jeg vil sige, at det giver mening, at man skal lave ordningen om, men der er altså ingen grund til at overimplementere ordningen, så vi taber danske arbejdspladser og stiller vores skibe dårligere i konkurrencen end andre.

Nu har jeg 8 sekunder tilbage, og der kan jeg sige, at den sidste del, som er en genfremsættelse om udvidet sømandsfradrag til søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, støtter vi, som vi også gjorde før valget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Kathrine Olldag fra Radikale Venstre.

Tak for det. Dette lovforslag har også været længe undervejs og er en stor og kompleks omgang, som jo er en implementering af et EU-direktiv, et påbud fra EU om, at vi skal harmonisere vores DIS-ordning. Som flere ordførere har fremført, handler det om fri bevægelighed på tværs af EU's grænser, og der er vi jo som bekendt i Radikale Venstre varme fortalere for, at de her forskellige regler skal harmoniseres.

Nogle gange er det bare sådan, som ordføreren for Socialdemokratiet også lagde vægt på i sin meget, meget gode gennemgang, at vi derved også forringer nogle regler i Danmark. Men jeg bed mærke i, at der i lovforslagets høringsperiode er virkelig mange af høringssvarene, som er blevet hørt ovre i Skatteministeriet, og hvor det faktisk er blevet tilrettet i den endelige udfærdigelse af selve lovforslaget. Jeg bed også mærke i, at danske rederier fortsætter kampen for nogle af de her underafdelinger i lovforslaget, som stadig væk står uløste hen, f.eks. forholdene for sømænd på sandsugere og andre specialfartøjer. Så derfor er den sidste sang ikke sunget i den her omgang. Men som lovforslaget er nu, er det – i hvert fald sådan som vi ser det – så langt og så godt, som vi kan komme nu, og så må vi fortsætte med at kvalificere de øvrige knaster, som ordføreren for Socialdemokratiet også påpegede det i sin indledende tale.

Tak siger vi til Radikale Venstre. Så er det hr. Carl Valentin fra SF.

Tak for ordet. Med lovforslaget ønsker regeringen en udvidelse af DIS-ordningen, som SF i sin tid stemte imod. Ansatte på skibe under den DIS-ordning får en nettoløn og betaler derfor ikke indkomstskat til det danske samfund, og med dette lovforslag lægges der op til at lempe kravet om registrering i DIS. Det betyder, at danske søfolk, der arbejder på skibe, der er registreret i andre EU- eller EØS-medlemsstater, også kan omfattes af ordningen. Det fremgår desuden, at gevinsten ved skattefritagelsen ikke vurderes på sigt at tilfalde de berørte søfolk, men vil umiddelbart tilfalde udenlandske rederier.

På den ene side er lovforslaget forårsaget af et EU-krav, og som udgangspunkt støtter SF, at man overholder EU-regler, men på den anden side indebærer lovforslaget skattemæssige gevinster til udenlandske rederier, hvilket SF ikke kan tilslutte sig. SF vil derfor gerne i det videre arbejde undersøge muligheden for at tilpasse ordningen, så værdien af skattefradraget reduceres og udgiften ved DIS-ordningen derved ikke øges.

Tak siger vi til SF. Så er det Enhedslisten. Fru Victoria Velasquez, værsgo.

Tak for ordet. Vores ordfører kunne desværre ikke være her, og derfor har jeg en tale, jeg gerne vil læse op. Lad mig indlede med at citere:

» ..., at udvidelsen af nettolønsordningen fra DIS til hele EU/EØS, efter vore opfattelse vil betyde begyndelsen til enden på DIS-registret, samt degradere registret til et bekvemmelighedsregister, hvis eneste formål er at beskytte skibsredere mod den danske model og opretholde konventionsbrud påtalt over 30 år af ILO.«

Citatet stammer fra det høringssvar, der kommer fra CO-Søfart, en sammenslutning af fagforeninger, der organiserer en lang række af de danske søfarende.

Vi er helt enige med CO-Søfart i beskrivelsen af DIS-registeret, blot mener vi, at beskrivelsen sådan set passer på DIS allerede i dag. Vi kunne næsten fristes til at stemme for lovforslaget, hvis det virkelig betød begyndelsen til enden på DIS-registeret. Nej, det kommer ikke til at ske. Vi stemmer naturligvis ikke for en lov, DIS-loven, der indeholder en § 10, stk. 2 og 3, der overtræder FN-organisationen ILO's konventioner 87 og 98 om retten til at organisere sig og retten til kollektive forhandlinger og indgåelsen af overenskomster, altså helt grundlæggende arbejdstagerrettigheder, som vi i Danmark betragter som en selvfølge. Det er konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

DIS-loven er i lodret strid med disse konventioner og den måde, vi i øvrigt har indrettet det danske arbejdsmarked på. Derfor har ILO også gentagne gange igennem årene med større og større skarphed klandret Danmark for at fortsætte med konventionsbruddet, men intet er sket. DIS-loven har bestået siden 1988 og består fortsat – § 10, stk. 2 og 3, er fortsat intakt. DIS-ordningen er samtidig en statsstøtteordning – i øvrigt sammen med tonnageskatteordningen. Der er virkelig tale om et forkælet erhverv her.

Nu er ordningen så erklæret ulovlig af Europa-Kommissionen. DIS-ordningen strider mod den fri etableringsret, mod EU's ikkediskriminationsregler og reglerne om fri bevægelig af arbejdskraft, altså er den danske regering nødt til at udvide DIS-ordningen med dens skattefritagelse for danske søfolk til at gælde alle skibsregistre i EU-/EØS-landene, herunder de åbne FOC -registre på Malta og Cypern, som tilhører gruppen af bekvemmelighedsflag.

Men hvad er der så egentlig tilbage af DIS-loven, når skattefritagelsen ikke længere kun gælder for det danske DIS-register? Rigtigt gættet: Den skammelige § 10, stk. 2 og 3 – brud med konventionerne, brud med den danske model for arbejdsmarkedet, hvor man har ret til at organisere sig og via sin fagforening forhandle kollektive overenskomster. Et rederi med skibe under EU-/EØS-flag, som ønsker danske søfolk om bord, kan med denne lov i hånden vælge at bruge nettolønninger for de danske søfolk, men vil samtidig slippe for de pligtige sociale omkostninger som følge af DIS-registeret, her taler vi om feriepenge, arbejdsskadeforsikring, sygedagpenge, bidrag til udligningsordningen, bidrag til Lønmodtagernes Garantifond, Barselsfonden m.v., alt det, der gør, at nogle kalder DIS-registeret for et kvalitetsregister.

Dansk lovgivning gælder som bekendt ikke i udlandet, og det er helt grotesk. Derfor skulle en dansk reder, som i dag har sine skibe under dansk flag i DIS-registeret, ikke flytte sine skibe over i et EU-/EØS-register, f.eks. FOC-registeret på Malta eller Cypern. De ville umiddelbart kunne spare ca. 20 pct. i sociale omkostninger ud over skattefriheden for søfolkene, altså risikerer man udflagning. Der er efterhånden langt fra de oprindelige intentioner, som DIS i sin tid blev solgt på. Danske rederier skulle stilles bedre i den internationale konkurrence, så danske søfolk kunne bevare beskæftigelsen om bord. Som bekendt er det gået lige modsat. Der er ikke en dansk sømand tilbage på dækket i DIS-skibene, og antallet af navigatører og maskinmestre er også faldende.

I Enhedslisten forstår vi ikke, hvorfor Socialdemokratiet og Folketingets øvrige partier vil fortsætte med at holde liv i denne skammelige lov, som bryder med grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Når nu EU har erklæret registeret ulovligt, synes vi, man skulle benytte lejligheden til at skrotte DIS. Kun redernes mulighed for at holde de danske fagforeninger fra borde står nu tilbage. Og så ved vi godt, at der har været ført intense forhandlinger mellem regeringen og høringsparterne CO-Søfart, Dansk Metal, Maskinmestrenes Forening og Danske Rederier, og at regeringen har indskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, at man vil se positivt på høringsparternes forslag om at lade skattefritagelsen følge sømanden og derfor indlede en ny dialog med Europa-Kommissionen om dette. Men det er fugle på taget og ændrer ikke grundlæggende ved, at DIS-loven er i strid med grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Først den dag § 10, stk. 2 og 3, er fjernet fra DIS-loven, kan man kalde DIS-registeret et kvalitetsregister.

Tak for ordet.

Tak siger vi til ordføreren. Og så er det fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Rasmus Jarlov er forhindret i at være her, og derfor må I også her nøjes med mig. Jeg vil til gengæld gøre det en lille smule hurtigere, tænker jeg – sådan er det, når man er lidt mere positiv.

Gode rammevilkår er rigtig afgørende for den fortsatte vækst i Danmark, også Det Blå Danmark, og derfor synes jeg, det er en rigtig god dag. Lovforslag 72 muliggør først og fremmest, at udvidelsen af DIS- og tonnageskatten kan træde i kraft, og det er jo en konservativ mærkesag og naturligvis et stort ønske for alle, der er i branchen i Det Blå Danmark. Og det er også på tide, at vi kommer i mål med DIS-ordningen, for det har været drøftet siden 2014 og blev vedtaget ved lov i 2018. Udvidelsen skulle så lige forbi EU og godkendes, og her blev der krævet en række ændringer og justeringer. Det er irriterende, men sådan er det en gang imellem, og det er nu det, vi skal tage os af, så loven kan træde i kraft ved årsskiftet. Det er ret vigtigt.

Der er flere forhold i høringssvarene, der viser, at vi ikke er helt i mål endnu. Men jeg tror, at alle de positivt indstillede parter også er indforstået med, at nu handler det om at sikre, at DIS-ordningen fortsat er godkendt af EU. Det vil nemlig være rettidig omhu. Og så må vi efterfølgende tage de andre udmærkede høringsforslag, der også er kommet. Det her lovforslag handler ikke kun om DIS og tonnageskat, det handler også om en tilretning af loven med hensyn til refusionsordningen for stenfiskerfartøjer, altså, som flere også har nævnt her, sandsugere.

Der er ikke nogen tvivl om, at Danske Maritimes mail fra i går til os alle sammen selvfølgelig også er med til at understrege, at vi lige skal kigge nogle ting ekstra efter. Det ville vi have skullet alligevel, for Danske Rederier havde præcis samme kritik i høringssvaret. Vi skal sikre, at vi ikke laver nogle ting i den her lov, der så ender med at være konkurrenceforvridende. Og som jeg forstår det, går lovteksten her da også videre, end EU kræver. Det er der ikke nogen grund til. Og jeg forstår også, at skatteministeren vil rette henvendelse til skattemyndighederne i de andre EU-lande med henblik på at undersøge, hvordan deres respektive sandsugerordninger er udformet. Lad os få svar på det, og lad os få rettet lovteksten til – så vil Konservative nemlig også kunne være med til at bakke op om forslaget.

Tak siger vi til fru Mona Juul. Så er det fru Susanne Zimmer fra Alternativet.

Jeg kan gøre det endnu kortere! Vi ser primært det her forslag som en tilpasning og en implementering af EU-regler. Der er muligvis noget, vi skal se nærmere på. Men det, at vi styrker sømandsfradraget om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, ser vi som noget meget positivt. Så vi støtter forslaget.

Tak til fru Susanne Zimmer. Så er det godt, at hr. Lars Boje Mathiesen er vaks og hurtigt oppe på talerstolen. Han er fra Nye Borgerlige. Ordet er Deres.

Tak for det. Det her er jo sådan et sjovt lovforslag for os i Nye Borgerlige, som er kritiske over for EU. For på den ene side vil vi ikke have, at EU skal bestemme over det danske arbejdsmarked og over løn og skat. På den anden side er vi heller ikke store tilhængere af statsstøtten, som DIS jo selvfølgelig også er. Vi anerkender, at det er det marked, der er omkring skibsfart. Det er det marked, som vi lever i. Vi er også kritiske omkring mange af de ting, som DF's ordfører pointerede, netop omkring udflagning og omkring de ting, hvor vi kommer til at stille danske skibe og danske rederier dårligere. Så er det også problematisk, at den skattelettelse, der kommer til at ske, hovedsagelig kommer til at gå til udenlandske rederier. Jeg synes, at det grundlæggende er problematisk, at vi indretter en lov, hvor vi forgylder og gør det billigere for udenlandske rederier, som skal konkurrere med danske og drive forretning. Det er vi også kritiske over for.

Men vi ser frem til den videre udvalgsbehandling, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak. Vi er grundlæggende positivt indstillet over for lovforslaget. Vi forstår godt den afgørelse i EU-systemet, som siger, at Danmark ikke må forskelsbehandle beskatningen af sømænd afhængig af, om de er ansat i en dansk virksomhed eller i en udenlandsk virksomhed, i en EU-virksomhed. Det er en helt logisk afgørelse, som ligger fint i tråd med reglerne for det indre marked. Vi går ind for det indre marked, og vi går ind for, at EU sætter nogle rammer for, at landene ikke må forskelsbehandle arbejdskraft inden for EU.

Der er nogle ting, der skal afklares her i processen, men vores udgangspunkt er, at vi er positivt indstillet.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Og så er det skatteministeren.

Tak for det, formand. Som det allerede har været fremme, vedrører det her forslag, som jeg jo gerne vil takke for den overvejende positive modtagelse af, fire statsstøtteordninger, der på skatteområdet er etableret til fordel for den maritime sektor. Det drejer sig om DIS-ordningen, tonnageskatteordningen, den særlige refusionsordning for sandsugere og som det fjerde om reglerne for sømandsfradrag.

Helt overordnet skal forslaget sikre, at ordningerne kan opretholdes og udvides. Det vil styrke rammevilkårene for det, vi også populært sagt kalder Det Blå Danmark, særlig for rederierne med specialskibsaktiviteter. Det er sådan, at statsstøtte kun kan ydes, når det er godkendt af EU-Kommissionen. Derfor kan Kommissionen også stille betingelser for at godkende ordningerne. I den sammenhæng må vi altså balancere behovet for støtte til erhvervet over for de krav, som Kommissionen stiller til udformningen af ordningerne.

Hvis vi først ser på DIS-ordningen, medfører den overordnet, at rederier kan udbetale en skattefri nettoløn til søfolk, der arbejder på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Kommissionen har godkendt den eksisterende DIS-ordning og den tilhørende udvidelse med specialskibe, bl.a. under forudsætning af at ordningen fra den 1. januar 2020 også skal omfatte skibe registreret i andre EU-lande. Det er ikke ændringer, som regeringen har ønsket. Realiteten er imidlertid, at uden ændringerne kan vi ikke opretholde DIS-ordningen. Og jeg er bare nødt til at understrege – altså virkelig understrege – at det vil være en voldsom svækkelse af hele den maritime sektor i Danmark.

Derfor ser regeringen det så også som en bunden opgave at gennemføre de foreslåede ændringer af DIS-ordningen inden årsskiftet. Da Kommissionens godkendelse af DIS-ordningen er fra før min tid som skatteminister, forventer jeg selvfølgelig også en vis bredde bag det her forslag og også – og det er jeg glad for at høre er tilfældet – at tidligere regeringspartier selvfølgelig kan bakke op om forslaget, og at vi sammen kan sikre, at DIS-ordningen kan opretholdes ikke mindst til gavn for det store plus, som både den maritime sektor, Det Blå Danmark, danske søfolk og danske rederier er for Danmark.

I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at jeg selvfølgelig er helt opmærksom på, at nogle af høringsparterne har givet udtryk for, at ændringerne ikke er til gavn for danske søfolk. Vi har lyttet til den kritik, som det også har været fremført heroppe, der er blevet rejst, og jeg har været i dialog med høringsparter og Kommissionen for at nå frem til en fælles forståelse på det område.

Når lovforslaget er vedtaget, vil regeringen sørge for, at ændringerne løbende bliver evalueret i tæt dialog med branchen. Samtidig vil regeringen undersøge mulighederne for at ændre DIS-ordningen i overensstemmelse med et ønske fra søfolkenes faglige organisationer om at gøre det lettere for danske søfolk at tage hyre på skibe, der er registreret i andre EU-lande.

Hvis vi så ser på den såkaldte tonnageskatteordning, indebærer den jo en lempelig beskatning, fordi rederierne får mulighed for at opgøre den skattepligtige indkomst på grundlag af skibenes lasteevne – altså tonnage – og ikke på grundlag af de faktiske indtægter. Som det gælder for DIS-ordningen, har Kommissionen også godkendt den eksisterende tonnageskatteordning og den udvidelse af ordningen med specialskibe, som vi vedtog her i salen for snart 4 år siden. Men også her har Kommissionen givet sin godkendelse under forudsætning af, at der gennemføres visse ændringer af ordningen, og igen er der tale om ændringer, som regeringen ikke har ønsket, men som er nødvendige, hvis ordningen skal kunne opretholdes.

Kommissionen har for det første fundet, at udvidelsen af tonnageskatteordningen med specialskibene først kan få virkning fra den 1. januar 2017 og ikke allerede fra og med indkomståret 2016, som det ellers var fastlagt i ændringsloven fra 2015 – det lovforslag, der hed L 16. Derfor foreslås der nu en ændring af bestemmelsen om virkningstidspunktet. Et tilsvarende forslag blev fremsat af den tidligere regering i foråret, men forslaget bortfaldt jo som bekendt på grund af valgudskrivelsen.

Det er også på baggrund af krav fra Kommissionen, at der foreslås begrænsninger i rederiernes adgang til at henføre visse indtægter til beskatning under den her ordning. Det gælder indtægter ved udlejning af skibe uden besætning og ved virksomhed, der udøves i nær tilknytning til rederivirksomhed.

Ved siden af de her justeringer, der altså foreslås af hensyn til vores EU-retlige forpligtelser, indgår der i lovforslaget også visse andre justeringer af tonnageskatteordningen. Baggrunden for disse justeringer er, at det har vist sig, at ordningen i visse tilfælde ikke fungerer efter hensigten.

Så er der den såkaldte refusionsordning. Den betyder jo, at søfolk, der arbejder om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, indkomstbeskattes efter de almindelige regler. Refusionsordningen for sandsugere medfører, at rederierne efterfølgende kan få refunderet 40 pct. af søfolkenes bruttoløn. Godkendelsen af den nuværende ordning udløb i januar 2019, men det forventes, at Kommissionen vil være i stand til at træffe en afgørelse om fornyet godkendelse af ordningen hurtigst muligt. I dialoger med Kommissionen er det også blevet klart, at en ny godkendelse vil være betinget af visse ændringer, herunder en mindre nedsættelse af refusionssatsen. Ud fra en samlet betragtning er det altså regeringens vurdering, at det vil være mest fordelagtigt for danske søfolk og danske sandsugere og rederier, hvis ordningen videreføres med de ændringer, som Kommissionen har krævet.

Så er der sømandsfradraget, som er et større ligningsmæssigt fradrag, der træder i stedet for andre typiske lønmodtagerfradrag. Regeringen har valgt at genfremsætte forslaget om en udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe, og det glæder mig selvfølgelig også, at der også er opbakning til den her del af forslaget.

Afslutningsvis vil jeg bare endnu en gang understrege, at det her er en alvorlig sag, og at Danmark er blandt verdens førende maritime nationer. Samlet set står maritime virksomheder for cirka en fjerdedel af Danmarks samlede eksport, hvilket skaber aktivitet og mange jobs rigtig mange steder i landet. De statsstøtteordninger, vi debatterer i salen her i dag, er helt afgørende for den maritime sektors konkurrencedygtighed på verdensmarkedet. Samlet set mener jeg derfor, at fordelene ved at imødekomme Kommissionens krav opvejer ulemperne.

Tilbage er der kun at sige tak for en god debat. Jeg håber selvfølgelig, at vi er i stand til at få løst de udeståender, der er, og vi svarer på alle de spørgsmål, der er. Men jeg vil bare gerne understrege, at det her er vigtigt, det er alvor, og det er en sag, som vi – som vi har gjort tidligere – forhåbentlig kan fortsætte med at løse i et bredt samarbejde. Det skylder vi den maritime sektor og de mange tusinde jobs, som er knyttet til den.

Hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil gerne ind på den del, der handler om, at den tidligere godkendelse af DIS-ordningen var tidsubegrænset, altså at der ikke var nogen udløbsdato på. Det svarer til, når skattevæsenet giver et bindende svar. Så udløber det jo heller ikke, og så ved man ligesom, hvad man har med at gøre. Hvordan kan det så være, at man bare kan komme og sige, at nu er der begrænsninger på den der godkendelse, man har givet? Hvorfor har man ikke fra ministeriets side taget kampen op og sagt: Ved du hvad, vi har ikke afgivet suverænitet på beskatningsområdet, der er noget principielt i forhold til den fri bevægelighed, skal vi acceptere det og så en tidsubegrænset aftale? Altså, hvorfor har man ikke taget kampen? Hvorfor siger man bare lige: Yes, sir, vi makker ret, vi retter ind?

Ministeren.

Jeg tror, det bygger lidt på en misforståelse. I kan eventuelt uddybe det lidt i et spørgsmål. Altså, den her ordning er ikke tidsubestemt. Det var den gamle ordning. Den her er begrænset til 10 år, og det her er Kommissionens nye praksis. Men vi kan prøve at svare på det i et spørgsmål til udvalget, for det er selvfølgelig et vigtigt spørgsmål at få afklaret. Men det her er ikke tidsubestemt.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg tror, at ministeren misforstod mit spørgsmål, og det er jo reelt nok. Sandsugerdelen var en tidsbegrænset tilladelse på 10 år, og der har man så forsøgt at få en ny tilladelse på 10 år, og der er så nogle udeståender, hvor vi så hører, at vi er flere der har nogle betænkeligheder. Men den anden del, som generelt er DIS-ordningen, var altså tidsubegrænset. Det var ikke en 10-årig godkendelse. Den havde vi i princippet fået for evighed, og de her statsstøtteregler måtte vi godt have, og nu kommer man så alligevel og siger: Næh, det må I så ikke. Hvordan kan det lade sig gøre, at man får en tidsubegrænset aftale og tilladelse, altså jo i princippet et bindende svar, og at det så ikke er tidsubegrænset alligevel?

Ministeren.

Det er, fordi der skal gennemføres ændringer. Det er det, der er udfordringen, og det er det, Kommissionen skal godkende. Derfor er det bare, jeg forsøger at sige, at de problemer og udfordringer, som den tidligere regering stod med i det her forslag, har vi så overtaget. Vi forsøger sammen – forhåbentlig i et bredt flertal i Folketinget – at få dem løst, og det gør vi ud fra det ønske, at det værste, der kan ske for den maritime sektor her, faktisk er, at det her ikke bliver gennemført. Det ville være et stort tilbageslag for de mange tusinde job, som er rundtomkring i hele Danmark, når vi ser på, hvor mange mennesker Det Blå Danmark beskæftiger i hele landet.

Tak siger vi til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Derfor foreslår jeg, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse mod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.