Tak. Først og fremmest vil jeg da godt rose forslagsstillerne for at komme med forslaget. Jeg synes, det er vigtigt, at vi kigger på, hvordan vi bruger de penge, der er stillet til rådighed for folkestyret, for demokratiet, og det er også yderst relevant at diskutere, i hvilket omfang det skal være, og hvilken bistand der skal stilles til rådighed. Jeg forstår også godt, hvis man vil påpege dobbeltmoralen i, at man på andre områder sparer, men når det handler om Folketinget, når det handler om gruppestøttemidler, så skal beløbet bare vokse. Jeg synes, det er en yderst relevant diskussion at rejse, og den diskussion deltager Venstre meget gerne i. Men det gør vi i Udvalget for Forretningsordenen, hvor man regulerer Folketingets interne arbejde. Jeg glæder mig til at tage debatten og diskussionen der, ligesom jeg glæder mig til at diskutere vederlag og alle mulige andre ting. Men det skal være i de rammer, der nu engang er til det.
Når det er sagt, forstår jeg udmærket, at et nyt parti som Nye Borgerlige har et ønske om at rejse diskussionen her i Folketingssalen. Det tror jeg også jeg ville have gjort, hvis jeg var i Nye Borgerliges sted. Men det ændrer ikke på, at vores holdning er, det er en diskussion, der skal tages i Udvalget for Forretningsordenen.
Så er det i øvrigt sådan, at vi ønsker, at der skal være gode vilkår for dem, der engagerer sig i politik. Vi har brug for, at kloge, intelligente, flittige mennesker fra hele samfundet, fra høj til lav, engagerer sig i politik. Vi har den udfordring i øjeblikket, at qua den måde, politik fungerer på, er der for få, der ønsker at gå ind i politik. Jeg kunne godt tænke mig, at der var mange flere, og jeg ville meget gerne personligt blive udkonkurreret af nogle, der er dygtigere end mig, for vi har brug for de dygtigste mennesker til at være i folkestyret. Men det ved jeg ikke, om jeg bliver. På den korte bane er udfordringen, at der er meget få, der overhovedet gider stille op til politik, der gider gøre det, som dem, der sidder her i salen i dag, gør, og gør hver evig eneste dag. Politik er jo ikke et 8-16-job, men et hverv, og derfor skal der altså være nogle fair og rimelige vilkår. En del af det handler om vederlag, og det diskuterer vi gerne. En del af det handler også om den bistand, man får, når man sidder i Folketinget, til at lave det daglige arbejde.
Desværre vokser arbejdsmængden. Den er ikke blevet mindre. Den vokser, og den vokser også alt for meget. Personligt er det min opfattelse, at Folketinget skulle lave noget mindre. Og hvis Folketinget lavede noget mindre, var der heller ikke behov for den bistand, vi får. Men altså, de mange flere partier, der er kommet, ønsker jo hele tiden at sætte politiske ting på dagsordenen, al ære og respekt for det. Der skal være mulighed for, at man kan gøre det som parti, og der skal også være mulighed for, at alle andre partier i Folketinget har gode muligheder og rammer for at løfte det arbejde ved hjælp af bistand.
Der er sket en professionalisering af dansk politik, og der er også kommet en større skepsis over for de tal, der kommer ovre fra centraladministrationen, fra ministerierne. Det mener jeg et stykke hen ad vejen ikke er berettiget, men det må man tage ned, altså at der er kritik af det. Det er anledningen til, at man har lavet det her eksperttilskud i Folketinget, som jo er en voldsom forøgelse, det vil jeg ærligt indrømme. Men det er jo bl.a. for, at man kan matche centraladministrationen som parti. Hvordan partierne bruger eksperttilskuddet og gruppestøttemidlerne er jo op til det enkelte parti, og det må det så stå på mål over for under de regler, som gælder.
Så vil jeg bare sige, at eksperttilskuddet er skruet sådan sammen, at man kan vælge at lade være med at søge det, hvis man ikke mener, at man kan bruge pengene fornuftigt. Jeg har stor respekt for det synspunkt, altså at man siger, at vi ikke kan bruge de her penge fornuftigt, og vi ønsker dem ikke som led i vores parlamentariske arbejde. Så er reglerne lavet sådan, at man kan sige, at vi kun vil søge om halvdelen eller om nogle af dem eller absolut ingenting. Det er jo sådan set meget fint.
I Venstre har vi brug for alle de penge, vi overhovedet kan skrabe sammen til at kontrollere regeringen og fremme vores politik, og derfor har vi søgt om eksperttilskuddet, og det står vi på mål for. Derfor stemmer vi ikke for beslutningsforslaget her, men vi tager gerne drøftelsen i Udvalget for Forretningsordenen om, hvilke vilkår der gælder, om der skal være omprioriteringsbidrag, om vederlag og om alt muligt andet. Men vi stemmer ikke for beslutningsforslaget, for vi synes ikke, at den debat skal tages her i Folketingssalen, selv om vi selvfølgelig har respekt for, at det kunne et parti som Nye Borgerlige godt tænke sig.