Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 161:

Forslag til folketingsbeslutning om stop for modtagelse af asylansøgere under coronakrisen.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2020).

Forhandlingen er åbnet. Udlændinge- og integrationsministeren, værsgo.

Med det forslag, som vi behandler her i dag, ønsker forslagsstillerne, at regeringen suspenderer asylansøgeres ret til at søge asyl i Danmark, indtil coronakrisen er overstået. Forslagsstillerne har i den forbindelse anført, at det ikke giver mening at begrænse – eller direkte forbyde – alle menneskers bevægelsesfrihed markant og så samtidig lade asylansøgere, der har rejst igennem lande, hvor de har været i risiko for at blive udsat for smitte med coronavirus, komme til Danmark uden videre.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at regeringens hovedprioritet i de her dage er at begrænse smittespredningen mest muligt. Vi er derfor meget opmærksomme på, at vi også i asylsystemet skal tage de nødvendige forholdsregler, men der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at lukke den danske grænse for modtagelse af asylansøgere. Efter reglerne i Dublinforordningen skal Danmark give asylansøgere adgang til landet, mens myndighederne undersøger, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle asylansøgningen. Uanset at Danmark står i en meget alvorlig situation og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at begrænse smittespredningen, så mener jeg altså ikke, at vi skal begynde at tale om at afvise asylansøgere ved den danske grænse. I øjeblikket modtager Danmark meget, meget få asylansøgere – faktisk har der i den seneste tid været dage, hvor der slet ikke er kommet nogen som helst. Det er der nok flere forskellige grunde til, men en del af forklaringen er nok, at de andre europæiske lande har indført særlige tiltag på grænserne, hvilket må formodes også at have indflydelse på antallet af asylansøgere, der ender med at indrejse i Danmark. Asylansøgerne bliver så at sige opdaget af myndighederne i de lande, som de rejser igennem. Siden den 14. marts, hvor Danmark lukkede grænsen for personer, der ikke har et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen i Danmark, og indtil i forgårs er der alene blevet registreret ca. 30 asylansøgere i Danmark, og det er kun omkring en fjerdedel af dem, der har søgt om asyl på grænsen. Der er faktisk kun 7 personer i perioden siden den 14. marts, der har søgt om asyl på grænsen. De andre registrerede asylansøgninger er bl.a. de såkaldte fjernregistrerede ansøgere, dvs. udlændinge, som allerede har en anden opholdstilladelse i Danmark, men som alligevel søger om asyl. Det kan f.eks. være, hvis man som familiesammenført til en herboende i stedet for vælger at søge om asyl for at få et nyt opholdsgrundlag.

Selv om det er meget begrænset, hvor mange der kommer, så er jeg fuldkommen enig med spørgerne i, at vi naturligvis skal sørge for at undgå, at de få asylansøgere, der indrejser i Danmark, kommer til at smitte andre borgere her i landet med coronavirus. Jeg har derfor også forståelse for forslagsstillernes bekymring for den risiko, der kan være forbundet med overhovedet at lade udlændinge indrejse i Danmark i det hele taget, herunder asylansøgere. Det er også derfor, at der er blevet iværksat en række tiltag for at tilpasse vores asylsystem til den særlige situation, som vi oplever i øjeblikket, og derved undgå, at der sker en spredning af smitte ind i Danmark, herunder fra asylansøgere, der indrejser. Der er iværksat en række særlige foranstaltninger i forhold til transport af asylansøgere til indkvarteringssteder. Det betyder, at de få asylansøgere, der ankommer til grænsen – det var 7 siden den 14. marts, hvor vi lukkede grænsen delvist – fremover transporteres til modtagecenteret Sandholm af enten politiet eller af forsvaret. Og på den måde sikres det, at de pågældende ansøgere ikke udgør en smitterisiko ved brug af offentlig transport.

Derudover har de operatører, der står for driften af centrene, taget en række forholdsregler i brug for at forhindre spredningen af virus. Operatørerne følger herudover til enhver tid sundhedsmyndighedernes retningslinjer. De her tiltag indebærer bl.a., at asylansøgere ved ankomsten til Center Sandholm i Nordsjælland bliver helbredstjekket, og at de bliver indkvarteret på enkeltværelser i de første 14 dage efter deres ankomst. Tiltagene indebærer også, at alle nyankomne asylansøgere vil blive indkvarteret på Center Sandholm i de første 14 dage efter indrejsen med henblik på at koncentrere beredskabets og myndighedernes opmærksomhed. Derudover er alle ordinære flytninger i centersystemet sat på standby, og der er som udgangspunkt desuden lukket for alle almindelige besøg på centrene, ligesom alle undervisnings- og alle aktiveringstilbud, herunder også fritidstilbud og legestuer, er sat i bero. For at undgå smitterisiko i kantiner er der derudover taget en række forholdsregler, bl.a. at personalet visse steder udleverer maden til beboernes egne værelser, at der holdes afstand i de køer, der måtte være, og at der spises med afstand. Hvis der opstår behov for det, vil der også være karantænefaciliteter til rådighed.

Samlet set har vi altså i asylsystemet taget en række tiltag for at begrænse asylansøgernes kontakt til omverdenen. Det er jo fuldkommen logisk, når alle vi andre netop gør alt, hvad vi kan, for at holde afstand til hinanden. Det er selvfølgelig også logisk, at alle de regler, som gælder for vores fælles adfærd, og som håndhæves af politiet, selvfølgelig også gælder for asylansøgerne, der opholder sig her i landet.

Som jeg startede med at sige, er det regeringens hovedprioritet at begrænse smittespredningen. Det er også derfor, at vi har iværksat forskellige tiltag for at begrænse smittespredningen i asylsystemet mest muligt. De seneste oplysninger, jeg har fået, er også, at der ikke er nogen af de 2.500, der er indkvarteret, som er smittet med corona. Det er imidlertid ikke muligt at suspendere adgang til at søge om asyl i Danmark. Det kan vi ikke, hvis vi skal overholde de europæiske asylregler. Dem har vi både en forpligtelse til, men også en interesse i bliver overholdt.

Derfor kan vi fra regeringens side ikke støtte det her beslutningsforslag, og jeg ser som altid frem til den videre behandling og står selvfølgelig til rådighed, hvis der måtte være nogen spørgsmål. Tak for ordet.

Tak i første omgang. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for det. Ministeren siger her, at der ikke er grundlag for at afvise asylansøgere, der kommer ind i Danmark. Jeg synes jo, og det gør Dansk Folkeparti også, at der i allerhøjeste grad lige præcis nu, hvor vi har en smitterisiko i Danmark, og hvor vi beder befolkningen holde for på alle mulige måder – at holde sig hjemme, ikke tage på påskeferie osv. – er et kæmpe hul, ved at der kan komme asylansøgere ind, som jo altså har fri adgang til Danmark, hvis ikke regeringen gør noget, og som skal til Center Sandholm, transporteres osv. osv. Så kan ministeren ikke godt forstå, at vi skal have lukket det hul, og at regeringen her bør udvise rettidig omhu i stedet for at hage sig fast i nogle principper, som åbenbart er til hinder for, at man gør det rigtige?

Ministeren.

Jeg kan sagtens forstå, at der kan være en generel bekymring for udlændinge, der indrejser i Danmark. Det kan jeg sagtens forstå. Det er også derfor, at jeg havde et behov for at sige to ting. Punkt 1: Siden den intensiverede grænsekontrol blev igangsat, har vi haft syv asylansøgninger på grænsen. Og punkt 2: Indtil videre – syv-ni-tretten! – er der ikke nogen, der er smittet i asylcentersystemet.

Men det er rigtigt, at der ikke er mulighed for at afvise asylansøgere på grænsen som følge af vores forpligtelser i henhold til det, der hedder Dublinforordningen, som jeg synes vi har en interesse i bliver opretholdt så vidt muligt, fordi ellers ville jeg frygte, at Danmark ville ende i en situation, hvor vi ville hænge på endnu flere asylsagsbehandlinger, end hvis vi ikke havde Dublinforordningen.

Hr. Peter Skaarup.

Nu kan vi jo selvfølgelig altid strides om tal. Ministeren siger, at der er ankommet 7 på grænsen. Vi kan se, at der er et tal, der hedder 25. Det er formentlig nogle, der er kommet ind illegalt, fordi en grænsekontrol ikke altid stopper alt. Det er måske nogle, der har været her i landet i en længere periode. Så det tal er jo højere. Befolkningen får at vide, at vi af hensyn til en situation, der skal have et toppunkt med smitte om nogle uger, skal gøre en hel masse, og så lukker man stadig væk asylansøgere ind. Det er derfor, at vores appel er: Se nu at få styr på det hul i det, vi gør i det hele taget i vores samfund, nemlig at asylansøgere kommer ind.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren om den behandling, der foregår i Center Sandholm. Vi har jo stillet en del spørgsmål til det. Som jeg forstår det, er det sådan, at den karantæne, man siger der er for asylansøgere, ikke bliver håndhævet. Man kan stadig væk godt gå rundt i Center Sandholm, selv om man er i såkaldt karantæne i 14 dage. Jeg forstår det også sådan, at der skal tages fingeraftryk og findes ud af dokumenter i samarbejde mellem det, der hedder UCN, og asylansøgerne, inden de bliver sat i den karantæne. Jeg skulle hilse og sige, at det med fingeraftryk ikke er sådan helt enkelt. Det kræver faktisk, at man kommer tæt på personen. Så kan ministeren ikke godt se, at der stadig væk er problemer? Der er et hul her, både i forhold til administrationen, men også i forhold til at der kommer asylansøgere ind.

Tak for det. Nu er det ministeren. Værsgo.

Tak. Når jeg siger, at der indtil videre, i hvert fald indtil i forgårs, er syv, der har søgt på grænsen, så er det jo, fordi jeg tænker, at det er det tal, der er relevant i forhold til det beslutningsforslag, der er fremsat. Men spørgeren har helt ret i, at det samlede asyltal er større. Det skyldes bl.a., at folk, der allerede har lovligt ophold i Danmark, f.eks. som familiesammenførte, alligevel ansøger om asyl for at få sig et nyt opholdsgrundlag. Det er faktisk næsten en tredjedel af alle asylansøgere, der i forvejen har et lovligt ophold i Danmark, men det er en særskilt diskussion, som jeg glæder mig til at have en anden dag.

Så nåede jeg desværre ikke at svare på det sidste med Center Sandholm, men det vil jeg meget gerne svare på, så det kan være, der er en anden, der lige kan gentage spørgsmålet.

Det må vi se. Nu er det i hvert fald fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for ordet. Det er jo nogle meget principielle årsager, der er, til, at regeringen fastholder, at migranter skal kunne komme hertil, altså rejse igennem mange europæiske lande for at komme til Danmark, og søge asyl i den nuværende situation. Har ministeren ikke nogen principielle overvejelser i forhold til den ekstremt røde klud, det er i ansigtet på danskerne, når man samtidig beder danskerne om at slå knuder på sig selv i den her tid? Vi skal isolere os; vi skal leve helt, helt anderledes, end vi plejer. Vi lider også økonomiske tab, og vi lider tab i form af afsavn af familie, som vi ikke kan besøge på plejehjem, osv. Og samtidig fastholder man en forpligtelse over for mennesker, som jo kommer fra steder, der er så langt fra Danmark, at de umuligt kan se Danmark som det første sikre land at søge asyl i.

Altså, kan ministeren ikke se, at det principielt er en rød klud i ansigtet på danskerne?

Ministeren.

Som jeg også sagde til den forrige spørgere, kan jeg sagtens forstå diskussionen. Og hvis jeg bare ganske kort skal svare på noget af det, vil jeg sige: Jo, vi har karantænefaciliteter til rådighed, og folk bliver bedt om at gå i 14 dages karantæne, men vi kan jo ikke frihedsberøve folk, ligesom vi ikke frihedsberøver andre; det kan vi heller ikke med asylansøgere. Det er rigtigt, at vi optager fingeraftryk af nye asylansøgere; det skyldes bl.a., at vi ved at slå op i en database kan se, om det er folk, der er eftersøgt i andre lande eller noget. Hvis ikke vi tager de fingeraftryk, er jeg bange for, at vi kommer til at lukke folk ind, som måske kan være farlige, men som vi ikke får styr på.

Svaret til fru Pernille Vermund er, at jeg frygter, at det kan være et stort tab for Danmark og danskerne, hvis vi bryder med Dublinkonventionerne og kommer helt ud, for det gør det umuligt for os senere at Dublinforhandle, altså at sende asylansøgere til andre lande, hvis de allerede er registreret i et andet land. Jeg tror, at det samlet set er i Danmarks interesse, at vi er en del af det her europæiske asylsystem.

Fru Pernille Vermund.

Det svar undrer mig faktisk, for ministeren har tidligere redegjort over for Folketingets ordførere, at Dublinforordningen p.t. er mere eller mindre suspenderet, altså at vi ikke sender asylansøgere ud under Dublinforordningen, og at dem, som er i Dublinprocedure i andre lande, heller ikke kommer hertil. Derfor kan Dublinforordningen jo ikke rigtig bruges som argument i den her situation. Det, vi behandler her i dag, er jo et midlertidigt stop for asyl ved grænsen i Danmark, al den stund at andre også bliver stoppet ved grænsen, og at vi ikke vil have en trafik af potentielle smittebærere op gennem Europa.

Tak. Ministeren, værsgo.

Det er rigtigt, at vi har sat Dublinoverførslerne i bero både ind i og ud af Danmark, for jeg ser ikke noget grundlag for, at vi ligger og flyver asylansøgere rundt på tværs af Europa for tiden, men det betyder ikke, at Dublinforordningen er brudt sammen. Altså, hvis det viser sig, at de mennesker, vi registrerer i Center Sandholm, allerede har søgt i et andet land, eller at deres ansøgning skal behandles i et andet land, så har vi jo på den anden side af det her tænkt os at skulle Dublinforhandle dem med de andre lande. Og derfor er det vigtigt for os, at Dublinforordningen stadig væk er intakt, også selv om selve overførslerne er sat i bero lige nu.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi over til ordførerrækken. Først er det hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak. Regeringen lukkede landets grænser den 14. marts for udlændinge, der ikke har anerkendelsesværdige formål i Danmark. Dette var for at bremse udbredelsen af den coronavirus, der i disse måneder martrer verden. Asylansøgere kan dog stadig få adgang, og det er altså her, der er nogle, der mener, der er opstået et paradoks, for hvorfor kan tyske turister, der skal på en forlænget weekend i et sommerhus, der ligger afsides, i Sønderjylland, ikke komme ind i landet af hensyn til folkesundheden, når man kan få adgang, så længe man har til hensigt at søge asyl. Forskellen i dette tænkte eksempel er, at der føres stram kontrol med de asylansøgere, der kommer til landet. Det ville man ikke kunne med turister.

Derudover mener jeg, at beslutningsforslaget forholder sig til en anden virkelighed end den virkelighed, der rent faktisk udspiller sig ved de danske grænser. Siden grænsen blev lukket, er der stort set ikke kommet nogen asylansøgere til Danmark, og skulle det billede pludseligt og overraskende ændre sig, har vi fortsat den såkaldte nødbremse i baghånden. De asylansøgere, der ankommer, udgør ikke en smitterisiko for befolkningen, fordi de transporteres direkte til Center Sandholm. Her får de et helbredstjek, som ministeren redegjorde for, og skulle nogle af dem udvise symptomer på covid-19, er der karantænefaciliteter til rådighed på centeret, hvor asylansøgerne placeres. Alle nyankomne skal i øvrigt blive på Center Sandholm i mindst 14 dage for at smitte ikke spredes rundt i asylsystemet.

Der er i øjeblikket ikke noget behov for det forslag, som vi i dag diskuterer. Hovedårsagen er, at der er stram kontrol med nyankomne asylansøgere, fra de søger asyl ved grænsen, til de placeres på et værelse på Center Sandholm. Og samtidig vil det være et brud på vores internationale forpligtelser. Det vil stille os dårligere i vores fremtidige samarbejde med vores nabolande og de øvrige lande, der bakker op om Dublinsamarbejdet.

Heldigvis kommer der historisk få asylansøgere for tiden – flere dage kommer der slet ingen – og indtil videre er ingen asylansøgere testet positive. På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for bemærkningerne fra Socialdemokraternes ordfører. Jeg må bare holde fast ved, at der jo er et hul. Det kan godt være, at Socialdemokraterne mener, at det er forholdsvis få asylansøgere, der er kommet, og det er jo også korrekt. I det hele taget har vi jo ved hjælp af nogle stramninger sikret, at der kommer forholdsvis få. Men situationen er lige nu bare sådan, at vi på alle mulige områder i Folketinget gennemfører ting, som har til formål at inddæmme smitte. Vi beder befolkningen holde for på en hel masse områder. Vi siger bl.a. til befolkningen, at de ikke skal tage til påskefrokost i påsken. Der er en masse områder, hvor danskerne må vænne sig til nogle indgreb, som er helt ukendte fra tidligere tider. Derfor er det, jeg ikke forstår, at Socialdemokraterne ikke siger: Lad os være på den sikre side og sikre, at der ikke kommer nogen asylansøgere ind i Danmark. Hvorfor er det, at man ikke på det her område vil udvise rettidig omhu?

Ordføreren, værsgo.

Jamen jeg synes, man skal lægge de forskellige lodder, som er til stede, i forskellige vægtskåle. På den ene side er der nogle lodder i én vægtskål, der argumenterer i den retning, som hr. Peter Skaarup nævner. På den anden side er der nogle lodder i den anden vægtskål, som ville være argumenter for at have den konsekvens, at vi, når alt det her forhåbentlig er overstået, vil få et stort problem med at gennemføre de Dublinforhandlinger, som vi nyder stor gavn af i Dublinsystemet, altså at vi kan sende asylansøgere, som ikke har et berettiget grundlag i Danmark, tilbage. Hvis vi underminerer Dublinsamarbejdet ved egenrådigt at lukke det ned, kommer vi til at betale en pris for det efterfølgende, og det mener jeg bestemt ikke er i Danmarks interesse. Samtidig synes jeg, proportionerne mangler: Der er kommet historisk få asylansøgere – det er et ganske lille antal, det drejer sig om – og det er ikke et spørgsmål om, at vi bruger store ressourcer på det. Dem, der kommer, har ministeren redegjort for bliver flyttet på en meget kontrolleret måde fra grænsen til Center Sandholm, hvor de opholder sig, indtil man er sikker på, at der ikke er nogen fare og de eventuelt skal være et andet sted i asylsystemet. Derfor deler jeg ikke bekymringerne.

Hr. Peter Skaarup.

Altså, jeg må sige, at når jeg taler med medarbejdere, der har med det her område at gøre, er der en meget, meget stor bekymring for den smitterisiko, der er. For det, der sker, som det er i dag – og der tror jeg ikke rigtig, ordføreren er så godt informeret – er jo ikke, at man efter at have kontrolleret, om vedkommende er syg, sender vedkommende i karantæne. Nej, alle kommer sådan set i karantæne. Problemet er bare, at man i forbindelse med det tjek, der er, når asylansøgeren ankommer, skal tage fingeraftryk og lave alle mulige ting og sager, der gør, at man skal være meget tæt på den enkelte person. Derudover er der i forhold til den karantæne, der er tale om, ikke tale om, at man har det som krav; man kan færdes frit rundt i et center, hvor risikoen jo er stor, hvis den her smitte bryder ud. Det er det samme i fængslerne. Så jeg synes simpelt hen ikke, at det, regeringen kommer med, er gennemtænkt.

Tak. Så er der svar fra ordføreren. Værsgo.

Jeg har på nuværende tidspunkt svært ved at se et alternativ til den løsning, regeringen har valgt, for konsekvensen ville være et meget stort antal asylansøgere, som vi efter den her coronakrise ville have svært ved at sende tilbage til de lande, de hører til i, når de skulle Dublinforhandles, og i det hele taget ville vi få svært ved at drage nytte af Dublinsamarbejdet.

Derudover har jeg fuldstændig tillid til, at myndighederne håndterer det her på en forsvarlig måde. Jeg er enig i, at hvis det drejede sig om, at der hver eneste dag ankom store turistbusser med asylansøgere, ville vi have et logistisk og ressourcemæssigt problem, men det er jo bare ikke det, der er sagens kerne i det her tilfælde. Mig bekendt er det indtil videre i omegnen af syv mennesker i marts.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre i rækken til hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet. Ligesom forslagsstillerne deler vi i Venstre også bekymringen om smittespredning af covid-19 som følge af asylansøgeres indrejse i Danmark. Situationen, som den ser ud lige nu, er, at der kommer meget få asylansøgere til Danmark, hvilket bl.a. formodes at være på grund af udvidet grænsekontrol rundtomkring – særligt i Tyskland. Det gør, at færre simpelt hen når til Danmark. Det er mit indtryk, at regeringen er meget bevidst om ansvaret for ikke at lade asylansøgere starte nye smittekæder, når de kommer til Danmark. Myndighederne har allerede indført foranstaltninger som f.eks. polititransport til indkvarteringssteder. Det betyder, at asylansøgere ikke udgør en smitterisiko ved brug af offentlig transport, ligesom der også er karantænefaciliteter til rådighed på centrene.

For Venstre er det vigtigt, at de meget få asylansøgere, der kommer hertil, ikke udgør en smitterisiko for danskerne, og derfor synes vi også, at det er godt, at der findes de her faciliteter, og at man er meget opmærksom på det. Vi vil meget gerne være behjælpelige med, at man udvider de test, man må lave for at være sikker på, at der ikke kommer smitte ind via dette system. Vi havde gerne set, at asylansøgere kom direkte i karantæne, også uden en forudgående undersøgelse af, hvilke lande personerne har været i på deres rejse til Danmark. Herved dobbeltsikrer vi os imod, at de ikke spreder yderligere smitte i Danmark.

Men når det er sagt, stoler vi i Venstre på, at myndighederne har fokus på, at de få asylansøgere, der kommer hertil, ikke udgør en smitterisiko. Og af den grund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, så længe der ikke kommer flere til landet, end tilfældet er, og så længe regeringen har fokus på, at de få, der kommer hertil, ikke kan sætte nye smittekæder i gang. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren for indlægget. Jeg er selvfølgelig lidt ærgerlig over, at Venstre, som jeg hører det, ikke vil støtte det her beslutningsforslag. Men jeg hæfter mig ved, at Venstre er enige i, at det er et problem for medarbejderne, der har med asylansøgere at gøre, at de skal gennemføre de her forskellige undersøgelser, når asylansøgerne kommer til Center Sandholm, på et tidspunkt, hvor man ikke har sat dem i karantæne, altså f.eks. tage fingeraftryk, som jo af gode grunde kræver, at man er meget tæt på folk, for det handler ikke bare om én finger, det er en større operation.

Så spørgsmålet til Venstre her er egentlig: Er Venstre med på at lægge et pres på regeringen for trods alt at sikre, at der, som punkt 1, kommer mere styr på forholdene i Center Sandholm til gavn for de medarbejdere hos politiet og blandt HK-personalet, der har med det at gøre, og, som punkt 2, at sikre, at den karantæne på de 14 dage, der finder sted, bliver håndhævet, så det er en reel karantæne, så man ikke bare vandrer frit rundt i Center Sandholm?

Ordføreren.

Til det kan jeg meget kort svare, at det er to ting, vi meget gerne vil være behjælpelige med for at sørge for at regeringen lever op til.

Hermed tak til ordføreren, da der ikke er flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Nils Sjøberg. Velkommen.

Tak. Ministeren oplyser, at syv personer er kommet til Danmark siden den 14. marts og har søgt asyl. Det vil sige, at det stort set ikke er et problem. Det giver også mening at se det her mere som et spørgsmål om at markere sig, da der stort set er lukket for alle samfund, grænser, flyruter. Alt er lukket ned. Derfor er Dansk Folkepartis forslag her i dag helt uden effekt i den virkelige verden. Dansk Folkeparti vil forbyde folk, som ikke kommer til Danmark, at komme til Danmark. Derfor er der kun det symbolske tilbage. Og så kender vi Dansk Folkeparti igen. Efter en periode, hvor jeg personligt har glædet mig over, at alle politiske partier har arbejdet sammen på kryds og på tværs, så har vi tilsyneladende fået symbolpolitik igen. Også i denne krise vil Dansk Folkeparti slå på flygtninge, mistænke dem og give dem skyld. Denne gang for coronavirussens udspring.

Det havde efter min mening være rigtigt, hvis vi havde brugt tiden på at diskutere, hvad vi kan gøre for at hjælpe de ældre, de svage eller ensomme. Det havde også været mere rimeligt at diskutere frisørens eller andre selvstændiges udfordringer i denne krise. Alle iværksætterne, der er kommet i klemme, burde vi også have snakket om i stedet for det her. Og så kaster Dansk Folkeparti sig over en gruppe flygtninge, som slet ikke kommer til Danmark. Husk på, at virussens center var Kina, og nu er det Europa – ikke de lande, hvorfra der typisk kommer asylansøgere. Virussen kom formentlig til Danmark via danskere, der besøgte Østrig og Italien. I øvrigt er og var det nok umuligt at undgå, at en virus af denne slags kom til Danmark på grund af den globalisering, vi nu alle er en del af. Derfor har det ikke noget med asylansøgere at gøre.

I Radikale Venstre synes vi, at det er logisk at lukke ned for besøg, og så langt er vi sådan set enige, men det er ikke logisk at lukke ned for personer på den her måde. Vi kan ikke støtte dette symbolske forslag, og jeg er personligt ked af, at Dansk Folkeparti benytter denne krise til at føre symbolpolitik igen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge den radikale ordfører her om noget, når der nu kommer lidt beskyldninger mod Dansk Folkeparti. Hvis vi nu skærer alt det, vi er uenige om i udlændingepolitikken – det er De Radikale og Dansk Folkeparti jo nok, og sådan er det – væk og ser på sagen lige nu, og det er egentlig derfor, vi har stillet det her forslag, så siger vi jo til danskerne: Nu skal I pakke alle mulige aktiviteter med, fordi vi har en kæmpe udfordring, og vi vil gerne redde menneskeliv. Samtidig siger vi i partierne og man siger i regeringen, at vi skal passe på det med plejehjemmene, vi skal passe på det med personalet, vi skal passe på det med fængslerne. Men lige nøjagtig når det gælder asylansøgere, kan de godt blive lukket ind i Danmark, kan de godt blive transporteret til Center Sandholm.

Hvorfor egentlig? Hvis vi nu skærer det andet væk, den uenighed, jeg nævnte, hvorfor så egentlig ikke også sætte ind her?

Det synes vi også at vi gør. Det synes vi også at regeringen gør. Der er jo ikke nogen, der kommer direkte til Danmark og får lov til at gå rundt i det danske samfund bagefter. De bliver transporteret direkte til asylcenter Sandholm, hvor de bliver undersøgt og kontrolleret. Det er det, der sker i øjeblikket. Sådan foregår det.

Det har så vist sig at være meget få – det har vist sig at være syv, kunne ministeren oplyse, og jeg har endda hørt andre, lavere tal – så udfordringen er, at det er meget få, der er kommet hertil siden den 14. marts. Det siger naturligvis sig selv, i og med at lufthavne har været lukket, grænser har været lukket, alt har været lukket. Så har man modtaget nogle ganske få ansøgere, og disse ansøgere har man under ordnede forhold bragt til et asylcenter, hvor de har mulighed for at søge asyl. Det synes vi er en acceptabel ordning, altså at gøre tingene på den måde.

Hr. Peter Skaarup.

Så De Radikale synes, det er okay, at vi siger til vores politifolk, som jo ikke er vant til at behandle folk, der kan være smittet på en transporttur: Det skal I stå for. Nu er det så vist overgået til forsvaret. Men uanset det, er det så i orden, at der også er politifolk, der skal stå og tage fingeraftryk meget tæt på nogle borgere, man ikke ved hvor har været henne? Og er det også i orden, at man kan vandre frit rundt på Center Sandholm i den såkaldte 14-dagesperiode, man er i karantæne? Er det holdbart?

Ordføreren.

Tak. Jeg synes, der var flere punkter i det, ordføreren talte om. Punkt nr. 1 er spørgsmålet om, hvordan der bliver taget imod folk, og hvilket arbejde der bliver udført af henholdsvis politiet og militæret og andre personer ved grænsen. Der er ikke nogen tvivl om, at de skal være beskyttede, og at de skal arbejde på nogle ordentlige vilkår. Det er punkt nr. 1. Uanset hvem de så i øvrigt skal kontrollere – om det skal være chaufføren, eller det skal være den person, der søger asyl, eller en helt tredje – så skal det foregå på nogle ordentlige vilkår. Det er det ene punkt.

Det andet punkt, som ordføreren var inde på, var hele transporten. Den foregår på ordentlige og rimelige vilkår. Den er velordnet, og der er lavet nogle helt klare restriktioner, i forhold til hvordan transporten skal foregå.

Det tredje punkt, som ordføreren var inde på ... (formanden rejser sig). Tak.

Jeg vil gerne give ordføreren muligheden for lige at besvare.

Tusind tak. Et tredje punkt, som ordføreren var inde på, var spørgsmålet om, hvordan man gebærder sig i asylcenteret, og det er klart, at der må man finde nogle ordninger, som til enhver tid fungerer tilfredsstillende.

Således tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Velkommen til.

Tak for ordet. Jeg har fået en tale, som jeg skal fremføre på vegne af Carl Valentin, som er vores sædvanlige ordfører, men som desværre på grund af sygdom ikke kan være her i dag.

Der har ikke kun været negative oplevelser i krisetiden. Jeg synes faktisk, det er meget opløftende at være vidne til danskernes sammenhold i den her svære tid, og hvis der er noget, der har irriteret mig, har det været, når enkelte har forsøgt at tage krisen som gidsel til deres egen politiske dagsorden. Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg har svært ved at se det forslag, som vi hastebehandler i dag som andet end et udtryk for det.

Vi befinder os i en tid med et rekordlavt antal asylansøgere, som er faldet endnu mere som en følge af landenes nedlukninger og covid-19-protokollerne. Grænserne er blevet lukket, og vi er endda nået dertil, hvor FN's fordeling af kvoteflygtninge er blevet lukket ned, så det beskedne antal, som Danmark skulle have budt velkommen, er stort set forsvundet. Alligevel mener Dansk Folkeparti, at vi skal tage en beslutning om at afvise alle asylansøgere, selv om vi modtager meget få mennesker i øjeblikket, og selv om udlændingemyndighederne selvfølgelig har indført covid-19-procedurer på alle niveauer – noget, udlændingeministeren endda også har bekræftet. Så hvis vi praktisk talt ikke modtager nogen lige nu, og hvis situationen er under kontrol, vil den vakse tilskuer til dagens behandling her i Folketinget jo spørge sig selv, hvorfor man så fremsætter det her forslag.

Der er det meget svært for mig at få øje på andet, end at Dansk Folkeparti forsøger at bruge en krisetid til at promovere en politisk mærkesag – en mærkesag om, at Danmark skal stoppe med at hjælpe mennesker på flugt. Det ligger naturligvis helt i tråd med partiets kommunikation i starten af krisen, og hvor det meste af Folketinget havde travlt med at kommunikere til danskerne, hvad de kunne forvente, og hvordan de skulle opføre sig, skrev Dansk Folkepartis formand på sin Facebook, at vi jo skulle huske, at covid-19 for mange blot var en influenza, og at det var langt vigtigere at være opmærksom på den markant større trussel, som grænseurolighederne i Grækenland repræsenterede. Efter flere ugers karantæne, en dansk økonomi i nødberedskab, lukninger af danske virksomheder og danske borgere, der frygter for deres nærmestes helbred, tror jeg, historien fælder sin egen dom over det budskab. Men det har altså alligevel ikke forhindret Dansk Folkeparti i at fremsætte det her forslag som en slags ekko fra dengang, hvor man undervurderede truslen og forsøgte at rette fokus over på DF's flygtningepolitik i stedet for.

Så i SF kan vi ikke støtte forslaget, ikke kun fordi vi slet ikke støtter det usolidariske indhold, som forsøger at løse et problem, som ikke eksisterer, men lige så meget fordi vi ikke mener, at Folketinget skal belønne et selvfikseret forsøg på at kapitalisere politisk på den største indenrigspolitiske krise i mange år.

Man kunne vist godt høre, at jeg ikke selv havde skrevet talen.

Ikke desto mindre vil jeg sige tak til ordføreren. Der er ikke korte bemærkninger til ordføreren, og så er den næste ordfører fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Søndergaard. Velkommen.

Tidligere på dagen har vi her i Folketinget behandlet et forslag, hvor Dansk Folkeparti tog coronakrisen som gidsel for at få indført en ændring af udlændingeloven og dermed forhindrede en bred enighed om en række tiltag, som jeg tror mange kan forstå nødvendigheden af. Nu er der så et andet eksempel på, at Dansk Folkeparti udnytter coronakrisen som en anledning til at slå plat på en af partiets mærkesager. Det er jo velkendt, at Dansk Folkeparti ikke ønsker, at Danmark skal tage imod mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse, i hvert fald ikke hvis de er muslimer. Det skal Danmark ikke gøre. Det mener Dansk Folkeparti, når der er en global pandemi, og det mener Dansk Folkeparti, når der ikke er en global pandemi. Det mener Dansk Folkeparti i det hele taget sådan helt generelt.

Derfor kan man spørge, om det ligesom er noget, der skal hastebehandles. Enhedslisten benytter jo heller ikke coronakrisen til at kræve hastebehandling af et forslag om indførelse af en millionærskat eller indførelse af socialisme, selv om vi sådan set både under en global pandemi og ved siden af, bagefter og før ønsker, at det skal være tilfældet. Derfor vil jeg også godt sige til Folketingets flertal, at jeg opfatter det som fuldstændig urimeligt, at man har givet tilladelse til, at det her forslag blev hastebehandlet – fuldstændig urimeligt – for det sænker den grænse for, hvad der skal hastebehandles under de forhold, vi arbejder under, som er meget vanskelige, og som er meget utilfredsstillende ud fra en demokratisk synsvinkel; det gælder manglende mulighed for deputationer og alt muligt forskelligt. Men okay, man kan da bare lægge op til det. Jeg kan da sagtens finde et par tusind forslag, som Enhedslisten kan fremsætte og hævde haster og derfor skal føres igennem. Jeg synes, det er kedeligt, at Folketinget har valgt at sige ja til det her, for det sætter i hvert fald barren meget lavt.

Antallet af asylsøgere, der kommer til Danmark, var historisk lavt inden coronakrisen, og der er dage, hvor der ikke kommer en eneste asylsøger. Det kan man godt bruge som argument for, at det ikke er aktuelt, men selv hvis der kom nogen, og selv hvis der kom en del flere, har Udlændingestyrelsen, politiet og Røde Kors nogle klare, velfungerende procedurer, der sikrer, at de asylansøgere, der kommer, undersøges og isoleres, indtil det er klart, at de ikke er smittet. Jeg glæder mig meget til, at hr. Peter Skaarup udbygger alt det, som politi og embedsfolk oppe i Sandholmlejren ikke var i stand til i forbindelse med at håndtere smittefare. Det bliver interessant, men det kommer ordføreren sikkert ind på.

Retorikken i bemærkningerne om at forhindre asylansøgere i – og jeg citerer – at rejse rundt som mulige smittebærere er en retorik, der minder om en fjern fortid i 1930'erne, og den er dybt ubehagelig. Jeg synes, den er dybt ubehagelig. Jeg bliver nødt til at gøre hr. Peter Skaarup opmærksom på, at det ikke var forfulgte mennesker på flugt, men skiturister fra Hellerup og lignende steder med dansk pas, der bragte smitten til Danmark. Det var dem, der gjorde det – det var ikke flygtninge, der kom til vores grænser.

Vi skal selvfølgelig fortsat leve op til vores forpligtelser i flygtningekonventionen, vi skal få coronavirussen under kontrol i Danmark, og vi har også et ansvar for at få den under kontrol i resten af verden, fordi verden hænger sammen, og det, der er i resten af verden, kommer også til os på en eller anden måde, og dermed har vi også et ansvar i forhold til flygtningelejrene, f.eks. på de græske øer, hvor coronasmitte vil kunne få helt andre alvorlige følger, end de kan i vores velorganiserede danske samfund.

Som sagt, Enhedslisten synes ikke, at det her forslag burde være hastebehandlet med de forhold, vi arbejder under, og jeg vil bare opfordre Folketingets flertal til at gentænke, hvilken barre vi lægger for hastebehandlinger, for ellers er der rigtig meget, som vi kan komme til at forhandle hasteagtigt uden de demokratiske redskaber, vi normalt bryster os af, f.eks. grundige udvalgsbehandlinger, god tid til forslagene, mulighed for deputationer osv.

Tak til ordføreren.

For god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at forslaget ikke er en hastebehandling, men det er korrekt, at forslaget er kommet hurtigt på dagsordenen. Men i sin gængse forstand er det altså ikke en hastebehandling.

Der er en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Jeg er enig med formanden. Hvis det var sådan en hastebehandling, kunne det godt være, at vi havde ønsket os, at det kunne komme til afstemning og anden behandling og sådan noget, men det har vi jo ikke fået mulighed for. Men en førstebehandling kommer der, og det synes vi er positivt.

Jeg hørte hr. Søren Søndergaards indlæg ligge lidt i forlængelse af den debat, der var tidligere på dagen omkring coronakriminalitet, og at der var et ønske om, at vi skulle være nogle, der kommenterede det, fordi der også tidligere blev brugt nogle tillægsord, f.eks. at det var ulækkert, at det var uhæderligt, og det lignede noget fra 1930'erne eller sådan noget.

Men hvis vi lige prøver at kaste den der normale retorik lidt til side og ser på selve forslaget, så har det jo til formål at sikre, at vi, når vi siger til danskerne, at de på alle punkter skal holde for – de må ikke tage til påskefrokost, og de må ikke det ene og det andet – så også siger: Så lad os lukke de huller, der er. Er hr. Søren Søndergaard ikke enig i, at hvis man som asylansøger formentlig har passeret igennem mange af de lande, hvor det her i øjeblikket er meget værre, end det er i Danmark, inden man kom til den danske grænse, så er der da en risiko for, at man bærer den smitte med sig ind i et asylcenter eller ud i det danske samfund, og så er vi jo lige vidt med alle de bestræbelser, vi siger til danskerne de skal stå for?

Ordføreren.

Alle andre forslag, som vi behandler her i Folketinget, og som ikke er under en særlig hasteprocedure, er blevet taget af. Det her er blevet sat på, og det er der blevet truffet en politisk beslutning om. Sådan er det. Så kan man kalde det haste- eller særbehandling, eller man kan kalde det noget fjerde, men det er i hvert fald en kendsgerning. Der er jo ikke andre forslag, der er på, vel?

Og så i forhold til spørgsmålet: Jamen der er jo ikke noget problem. De rejser ikke rundt og spreder smitten. De bliver jo samlet op på grænsen og kørt til Center Sandholm, hvor tingene bliver behandlet. Hvad er problemet? Hvor er det, de smitter? Skulle selve ideen bare være det at forhindre folk i at søge asyl? Hvorfor?

Hr. Peter Skaarup.

Problemet er jo, at vi siger til nogle politifolk, som jo ikke er uddannet til at have med sådan noget smitte at gøre, og det var jo det, regeringen gjorde: Nu skal I transportere asylansøgere fra grænsen til Center Sandholm. I skal i øvrigt også noget andet. I skal også lige tage nogle fingeraftryk – det er en lidt større operation, det er ikke bare lige, der skal mere til – og I skal undersøge nogle ting og sager. Så sætter vi i øvrigt de her asylansøgere – det har man fundet på nu – i karantæne. Men hvad er det for en karantæne? Ja, man kan jo gå frit rundt i Center Sandholm. Spredes smitten først der, kan man jo risikere det, man har set i andre lande: at man er nødt til at opløse det pågældende sted og lukke folk ud eller sætte folk fri, og det er vi vel ikke interesseret i? Så der er noget, der halter. Jeg ved ikke, om Enhedslisten interesserer sig for det. Det gør vi.

Ordføreren.

Jeg synes, det er en interessant iagttagelse, hvis det, Dansk Folkeparti siger, er, at politifolk ikke er vant til at have med smittede at gøre, og det vil jeg meget gerne diskutere med hr. Peter Skaarup, og så får vi taget det op og får gjort noget ved det, fordi det jo ikke er sådan, at corona er den eneste smitte, der eksisterer i verden. Der er f.eks. temmelig mange asylansøgere, som har tuberkulose og andre af den type sygdomme. Så jeg håber da virkelig, at man fra udlændingemyndighedernes side – det håber jeg også at ministeren kan bekræfte – sørger for, at politifolk, der transporterer folk, der også bare kan have en almindelig alvorlig influenza, eller hvad ved jeg, ved, hvordan man behandler dem.

Jeg vil også godt diskutere, hvordan man tager fingeraftrykkene. Jeg ved, at når man går over i Udenrigsministeriet og skal have taget sine fingeraftryk – det er meget omstændeligt – og et fotografi og det hele til sit pas, så kan andre stå flere meter fra den, der får taget det. Så hvis det er det, der er løsningen, så kan vi gøre det, men det behøver vi jo ikke at lave asylstop for.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg regner ikke med, at vi og Enhedslisten bliver enige om, hvorfor det er godt at få et asylstop generelt, men i lyset af den situation, vi står i, hvor vi jo i det danske samfund gør alt, hvad vi kan, for at stoppe smittespredningen, synes jeg, det er helt relevant at spørge: Vil risikoen for smittespredning blandt dels de politifolk, som skal fragte asylansøgere, dels de asylansøgere, som opholder sig i asylcentrene, øges eller mindskes af, at der kommer nye hertil, som har rejst, ofte tæt pakket, gennem lande, som har helt andre smittetal, end vi har?

Kan jeg få et klart svar: Vil smitterisikoen øges eller mindskes, når de mennesker kommer ind i Danmark, fragtes af politiet og kommer ind i centrene?

Ordføreren.

Der er jo nogle ubekendte her, som vi bliver nødt til at tage højde for. Men hvis vi tager højde for, at politifolkene selvfølgelig er uddannet i, hvordan man forholder sig til folk, der kan indebære en smittefare af en hvilken som helst art, ikke bare fra corona, men også alle mulige andre ting, og at man i Center Sandholm undersøger dem og isolerer dem, indtil det er klart, at de ikke er smittet, så er der ingen som helst øget risiko – ingen som helst øget risiko.

Fru Pernille Vermund.

Tak. Det første er, at der jo med de tal for sygdom, vi ser fra politiet i øjeblikket, er noget, der tyder på, at de er hårdere ramt af sygdom end sidste år i samme periode – og det til trods for, at vi ved, at smitten fra influenza og andre vira er på et utrolig lavt niveau i øjeblikket. Så der er en del politifolk, der bliver smittet – om de bliver det ude på gaden eller ved grænsen, eller hvor de bliver det, ved jeg ikke.

Det andet er, at når de her mennesker kommer til asylcentrene, bliver de bedt om at gå i karantæne, men de bliver jo ikke frihedsberøvet. Og det betyder jo, at der alt andet lige er en øget risiko både for dem, der arbejder på asylcentrene, og for dem, der opholder sig på asylcentrene. Anerkender ordføreren ikke det?

Ordføreren.

Nej, det anerkender jeg ikke. Men selv hvis jeg anerkendte det, ligger løsningerne jo lige for. Altså, hvis man sikrer, at de politifolk selvfølgelig ved, hvordan man behandler folk, der er smittet – ikke bare med den her sygdom, men også med andre sygdomme – og hvis man transporterer dem under forhold, der gør, at man ikke har kontakt med dem; hvis man tager fingeraftryk under forhold, der gør, at man ikke har kontakt med dem; hvis man isolerer dem, indtil der er blevet taget en test og det er blevet afklaret, at de ikke er smittet; hvis man gør de ting og så giver dem 14 dages karantæne, nej, så er der ikke nogen øget risiko. Det vil vi godt diskutere med både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige at vi gør; det har bare ikke noget med et asylstop at gøre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Katarina Ammitzbøll.

Tak for ordet. Jeg er her i stedet for Marcus Knuth.

Vi skal passe godt på vores land, og det gør vi jo alle sammen som et samlet Folketing og sammen med regeringen. Og lige nu er vi kun samlet her i Folketinget for at behandle lovforslag, som er absolut kritiske i denne tid med alvorlig risiko for spredning af smitte – og for at redde vores økonomi. Derfor har vi jo også sagt til den danske befolkning, at de skal blive hjemme og kun deltage i absolut nødvendige aktiviteter.

Vi har lige stemt om fem hastelovgivninger, og nu er vi her for at debattere afvisning af asylansøgere ved den danske grænse set i lyset af den coronakrise, der har ramt hele verden. Det havde været en relevant debat, hvis vi rent faktisk havde et problem med mange asylansøgere ved den danske grænse, eller hvis vi havde eksempler på, at spredningen af coronavirus i Danmark var blevet værre på grund af de mange asylansøgere, eller at der var risiko. Men virkeligheden er jo, at siden regeringen lukkede Danmark ned og lukkede Danmarks grænser, er der stort set ikke kommet nogen asylansøgere til Danmark. I de sidste 2 uger har vi faktisk oplevet det laveste antal asylansøgere i rigtig mange år, hvilket også er blevet sagt tidligere, og nogle dage slet ingen. Det lave antal er jo ikke overraskende, eftersom hele Europa og verden er lukket ned. De kan faktisk ikke rejse op igennem Europa og til Danmark længere.

Der er iværksat en række foranstaltninger af myndighederne for at håndtere risikoen af covid-19 i vores asylcentre. Det har vi tillid til, men vi skal selvfølgelig også være opmærksomme på, at de overholdes. Vi bør hellere, synes vi, se på, hvordan vi kan hjælpe lande som Grækenland og Italien, som både håndterer og værner om Europas ydre grænser og samtidig tager vare på de tusindvis af asylansøgere, der er i græske lejre. Vi har heldigvis netop også i går vedtaget en stor humanitær bistandspakke bl.a. også til flygtningelejrene med et næsten samlet flertal. Desværre kunne vi jo ikke få DF med på den.

Vi synes, at vi her i Folketinget skal prioritere vores tid og ressourcer på de akutte problemstillinger i en tid, hvor vores samfund er maksimalt presset af både sundhedsmæssige og økonomiske udfordringer. Og en af de udfordringer er faktisk ikke, at vi har mange asylansøgere ved den danske grænse. Derfor stemmer Det Konservative Folkeparti nej til dette beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund.

Den danske regering har i forbindelse med coronakrisen lukket grænsen for udlændinge, men ikke for migranter, der søger asyl. Det er et helt absurd knæfald for venstrefløjen og Radikale Venstre. Det er en rød klud i hovedet på danskerne. Migranter kan frit komme ind i Danmark, hvor de bliver transporteret i bil af politiet til Sandholmlejren. Migranterne udgør en reel smittefare, da de er rejst gennem flere lande og har været mange mennesker tæt sammen. Det er helt uansvarligt at udsætte vores politifolk og danskerne generelt for den smitterisiko, særlig set i lyset af hvordan man beder hele den danske befolkning om at slå knuder på sig selv i den her situation.

Vi danskere lider afsavn. Vi gør os enormt umage med ikke at smitte hinanden for at redde vores udsatte, syge og ældre medborgere fra at dø af sygdommen. For mig er det sund fornuft, at vi da ikke skal lukke migranter ind, som er potentielle smittebærere, i den her situation. I øvrigt koster det flere hundrede tusinde kroner at have en asylansøger på ophold bare det første år. Det er selvfølgelig ikke det, vi skal bruge pengene på, med en truende økonomisk krise foran os. Vi støtter naturligvis forslaget om et stop for modtagelse af asylansøgere under coronakrisen. Det kommer nok ikke som den store overraskelse, for i Nye Borgerlige ønsker vi helt at afskaffe adgangen til at søge spontan asyl i Danmark, både før, under og efter coronakrisen.

Den nuværende asyllovgivning er dysfunktionel og inhuman, og den understøtter menneskesmugling. Den hjælper de få på bekostning af de mange. Den koster rigtig mange penge; alene i 2016 kostede modtagelsen af asylansøgere hele 3 mia. kr. Og den nuværende asyllovgivning påfører det danske samfund store skader over tid, fordi den i alt for vid udstrækning trækker mennesker hertil, der ikke deler vores værdier, ikke overholder vores love, og som direkte modarbejder vores frihed, demokrati og folkestyre. Den nuværende asyllovgivning er hovedårsagen til de dybe skader, vores danske samfund er blevet påført gennem de seneste 40 år. Der er rigtig mange gode grunde til at afskaffe retten til at søge spontan asyl i Danmark, og det kan gøres med relativt enkle lovændringer uden at komme i konflikt med de såkaldte internationale forpligtelser og konventioner.

For hvert år, der går, vokser skaderne på vores samfund. Der kommer flere danske ofre for de kriminelle asylansøgere, og regningen til offentlig forsørgelse, Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder forbliver massiv. Vi skal ikke fortsætte med at skade vores eget land og støtte et inhumant asylsystem. Vi skal passe på vores land, og vi skal passe på danskerne. Et asylstop strider ikke imod Danmarks forpligtelser i forhold til FN's flygtningekonvention; det har udlændinge- og integrationsministerens forgænger sagt i maj 2019. Og Dublinforordningen er som bekendt en frivillig ordning for Danmark, som vi på grund af vores retsforbehold kan opsige til hver en tid. De seneste 3 år er der i øvrigt tvunget flere asylansøgere til Danmark som konsekvens af vores deltagelse i Dublinforordningen, end vi har kunnet sende ud. Det er med andre ord kun mangel på politisk mod og vilje, der står i vejen for at afskaffe adgangen til at søge spontan asyl i Danmark.

Jeg håber, at et politisk flertal her i Folketinget vil finde det mod og den vilje – om ikke i dag, så i fremtiden. Nye Borgerlige støtter forslaget. Vi ønsker et stop for spontan asyl i Danmark, både under coronakrisen og fremover.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Nils Sjøberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Der er noget, jeg ikke helt forstår, men så vil jeg da håbe, at ordføreren vil gøre det klart for mig. Ordføreren gør opmærksom på, hvad jeg faktisk er helt enig med ordføreren i, at det er uhensigtsmæssigt, og at det er modbydeligt med menneskesmugling. Samtidig siger ordføreren, at ordføreren ikke ønsker, at man skal have mulighed for at søge asyl i Danmark. Det forstår jeg.

Men kan ordføreren forklare mig, hvordan det at kunne søge asyl i Danmark skal gøre det vanskeligere eller gøre, at man i mindre grad har lyst til at lave menneskesmugling? Hvordan skal de to ting sådan hænge sammen i en logisk sammenhæng? Tak.

Ordføreren.

Det er sådan set meget enkelt. Eftersom der ikke er krig at flygte fra i vores nabolande, er det jo, for at sige det, som det er, fordi vi er en magnet for migranter, der søger herop, at asylansøgere rejser gennem flere sikre lande for at komme til Danmark. Det gør de ved hjælp af menneskesmuglere. Havde vi sagt, at man ikke kan søge asyl spontant i Danmark, at vi hjælper folk i nærområderne og øger indsatsen der, hvor vi jo kan hjælpe langt flere for de penge, vi afsætter, ville menneskesmuglerne ikke have noget at lave, for så var der ikke noget at komme her for for dem, der ønsker at søge asyl i Danmark.

Hr. Nils Sjøberg.

Tak. Vil det ikke netop øge lysten til at blive smuglet over den danske grænse, hvis man ikke har mulighed for at kunne søge asyl ved grænsen? Hvis man har mulighed for at søge asyl ved grænsen, har man ingen grund til at blive smuglet over den danske grænse, for så vil man have mulighed for at blive optaget i og blive medlem af det danske samfund og få dansk statsborgerskab osv. osv., såfremt man i øvrigt opfylder de forskellige krav, vi stiller, som i øvrigt er temmelig restriktive. Der er altså ikke nogen grund til at forsøge at blive smuglet over grænsen, hvis man har mulighed for rent faktisk at blive en del af det danske samfund på anden vis. Så der er vel ikke nogen mening i det, som ordføreren står og siger?

Ordføreren.

Vores politik er ikke, at man kun skal stoppe for asylansøgere ved grænsen. Vores politik er, at man skal have et fuldt stop for at kunne søge asyl spontant i Danmark. Det betyder, at uanset om man møder op ved den danske grænse eller man møder op inde i landet og siger »asyl«, så skal man ikke have sin sag behandlet her. Så skal man tilbage til nærområderne, hvor vi jo ved at vi kan hjælpe langt flere for de penge, vi afsætter. Derfor vil muligheden for at opnå det, som menneskesmuglerne jo kynisk tjener penge på, ikke være til stede, og derved vil menneskesmuglerne miste deres gode indtjening og også muligheden for at udnytte sårbare mennesker i en tragisk situation.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Den eneste grund til, at Folketinget kan acceptere anticovid-19-indsatsen, er, at den er proportional. Det er jo også den eneste grund til, at befolkningen kan acceptere indsatsen. Den er proportional. For princippet om proportionalitet handler jo netop om størrelsesforhold. Og indsatsen er proportional i forhold til den værste pandemi i Europa siden 1918. Ved siden af den ser de fleste ting ret små ud, og det gør vores indsats også.

Så vi har valgt at bede befolkningen om rigtig, rigtig meget, fordi der ikke har været en mere alvorlig pandemi i Europa siden 1918. I Liberal Alliance har vi sådan en grundlæggende tilgang til lovgivningsarbejde, at hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares, og det er altså ret svært at forklare, at flygtninge skal være undtaget fra at bringe de meget, meget store ofre, som vi med rette beder befolkningen om at bringe . Det giver ikke rigtig nogen mening. Derfor er det også svært at forklare i verden uden for Slotsholmen, at sådan skal det være. Så vi synes, det er et godt beslutningsforslag, Dansk Folkeparti har fremsat, og derfor bakker vi det op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke noget ønske om korte bemærkninger. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Alternativet, men jeg ser til gengæld hr. Sikandar Siddique, som er privatist. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke ministeren og regeringen for at stå op for de internationale regler og forpligtelser – det glæder os. Dernæst vil jeg sige, at det er trist, rigtig trist – altså forslaget er rigtig trist. Og det er ikke kun trist, fordi det er usolidarisk, det er ikke kun trist, fordi det er inhumant, og det er ikke kun trist, fordi man i en krisetid igen går efter en af de svageste grupper, men det er også trist, fordi forslaget vil skrive sig ind i historiebøgerne, i danmarkshistorien, som et af de forslag, der splittede sammenholdet under coronapandemien i Danmark. Det vil skrive sig ind i historiebøgerne som et af de forslag, som gjorde, at vi i Folketinget blev splittet og viste uansvarlighed, da befolkningen netop ønskede ansvarlighed af os under den her krise.

Når vi siger til danskerne derude, at man skal tage ansvar, og siger, at man skal sikre, at man, selv om man har lyst til at mødes med familien, passer på, og at man skal lade være med at samles mere end ti, så skal det også gælde os selv – så skal det i høj grad også gælde for os lovgivere. Og når vi har set syv mennesker, syv asylansøgere, siden vi har indført grænsekontrollen, mener jeg oprigtig talt, at det er uansvarligt, at vi nu potentielt, i teorien, udsætter en masse betjente herinde og også os politikere herinde for coronasmitte, fordi vi skal være herinde i stedet for at være hjemme hos vores familie og vores kære.

Så jeg synes ærlig talt og oprigtigt, at det er et trist forslag, for ud over at man forsøger at snige udlændingepolitik ind ad bagdøren, altså at misbruge coronasituationen, så er det altså også trist, fordi jeg kan mærke, at det her forslag og forslaget omkring strafskærpelse, hvor man også har fået udlændingeudvisning ind, ødelægger den borgfred, som der indtil nu har været, og ødelægger vores mulighed for at agere som ansvarlige politikere over for Danmark i en krisetid. Så de frie grønne løsgængere kan ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke korte bemærkninger til ordføreren. Og hermed skal jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Tak for ordet, og tak til ordførerne for bemærkningerne. Først og fremmest vil jeg også sige tak til Folketinget og Folketingets formand og Præsidium for, at vi overhovedet kunne få den her debat. Vi har ad nogle omgange forsøgt at få regeringen i tale omkring den her diskussion, da vi synes, det har været forkert, at asylansøgere bare kunne komme ind på et tidspunkt, hvor andre udlændinge ikke kunne komme ind. Derfor synes vi, det er godt, at vi kan få debatten om det her i Folketingssalen og høre, hvor partierne egentlig står henne i den her debat.

Vi synes også, i lighed med hvad andre ordførere har sagt, at det er vigtigt, at vi i en krisetid står sammen og solidarisk bakker op om regeringens hastelovgivning i kampen for at inddæmme spredningen af coronavirussen med alle de negative konsekvenser, det får for samfundet – både for sundheden, men også for økonomien. Men det er jo altså vigtigt, at vi her i Folketinget kan tage en debat med regeringen, og at vi også har en parlamentarisk kontrol med regeringen, og at man i særlig grad som oppositionsparti – for der skal være en opposition til en regering – kan fremsætte et beslutningsforslag om et vigtigt aktuelt emne, som jeg også ved ligger mange danskere på sinde, og hvor det er nødvendigt at agere hurtigt og præventivt, for meget af det, vi gør i Folketinget, har jo netop til hensigt at sikre os imod en situation, som kommer om nogle uger, hvor man forventer, at coronasmitten kan være på sit højeste.

Derfor håber jeg selvfølgelig også på, at det lykkes så hurtigt som muligt at få en andenbehandling af det her forslag og en afstemning, for så må det jo vise sig, hvor partierne definitivt står. Vi håber på, at det kan komme på det førstkommende møde i Folketingssalen, og hvis ikke det er i dag – og det ser det jo ikke ud til – så i næste uge eller efter påske.

Vores tilgang til det er, at regeringen skal agere, skal sikre, at der bliver taget de rigtige initiativer. Og når danskerne accepterer meget vidtgående indgreb i det daglige liv, vi har, og loyalt følger det, regeringen og myndighederne anviser for at undgå at sprede smitte, ja, så er det altså vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt. Og når Folketinget beslutter at afsætte milliarder af kroner til hjælpepakker for at afbøde de værste konsekvenser af coronakrisen for samfundet, så giver det ikke rigtig nogen mening, at vores grænser ikke er lukket effektivt for nye smittebærere. Nu handler det her om asylansøgere, men det kunne jo lige så godt være udenlandske arbejdstagere, hvis det var der, man måtte opdage, at der var en udfordring; så måtte vi også diskutere det i Folketinget.

Så har det været nævnt i debatten her, at antallet af asylansøgere er forholdsvis lavt, og det er jo fuldstændig rigtigt. Antallet af asylansøgere er faldet markant, efter at grænsen blev lukket den 14. marts kl. 12. Der er registreret omkring 25 asylansøgere i Danmark, og det er godt, synes vi, at det er et så forholdsvis lavt tal, men det er 25 asylansøgere og potentielle smittebærere for meget. Tallet viser så også, at grænselukningen har en stor præventiv effekt, og det kan vi i øvrigt bruge i andre sammenhænge, altså at grænsekontrol virker. Det virker i forhold til mange ting, også priserne på narko, ved at det er svært at få narkotika ind i øjeblikket; det ser vi.

Så grænsekontrol virker, men udfordringen består i forhold til asylansøgere, for når man tager asylansøgere ind over grænsen, så fragter man dem i bil til indkvarteringscenteret, som er Center Sandholm, og både personalet på modtagecentrene og dem, der transporterer, men også sundhedspersonalet, udsættes jo på den måde for risiko for smittefare.

Der er jo sket det, at Dublinforordningen reelt er sat ud af kraft, som det er i øjeblikket. Asylansøgerne kan ikke længere sendes tilbage til det første sikre europæiske land, som de oprindelig kom fra, da en række lande jo har lukket deres asylsystemer på grund af coronakrisen.

Dublinsamarbejdet betyder, at man skal kunne sende asylsøgere tilbage til det første sikre land. Det gør vi ikke i øjeblikket, og det kan vi heller ikke komme til inden for en overskuelig fremtid. Alle lande kæmper nu for at komme den her coronavirus til livs først og fremmest i deres eget land. Og alle har naturligt nok deres egen befolkning som førsteprioritet. Ja, EU snakker lidt frem og tilbage, men realiteten er, at EU ikke har udvist rettidig omhu, og derfor tænker man på sig selv som land og på landets egne borgere, før man eventuelt tilbyder hjælp til europæiske nabolande, der er hårdere ramt end en selv. Det er klart, at det godt kan komme på tale, og det diskuterer vi lige i øjeblikket. Vi vurderer, om man kan hjælpe den hårdt ramte italienske befolkning uden at bringe vores egen sikkerhed i fare, men det er med det fortegn, at vi ikke vil sætte vores egen sikkerhed på spil. Vi skal først og fremmest hjælpe borgere i Danmark.

Så har jeg godt bemærket her under debatten, at der har været lidt knubbede ord i forhold til Dansk Folkeparti. Hr. Søren Søndergaard var måske i front med nogle tillægsord og sammenligningen med nærmest nazismen og 1930'erne, nej, det var det ikke, men sådan hørte jeg det. Det kan da godt være, at vi kan tage den her meget flotte, fine diskussion, som vi tit har i Folketinget. Jeg vil nu vælge at sige, at det da er rigtigt, at Dansk Folkeparti ønsker et asylstop, men det her forslag handler faktisk om en helt aktuel kritisk situation for den danske befolkning, hvor vi ønsker at beskytte det danske samfund mod alle nye smittebærere, der kommer ind i vores samfund. Det er jo derfor, at vi også har den her grænsekontrol, som jeg har nævnt.

Selv om det er glædeligt, at antallet af asylansøgere er faldet markant efter lukningen af grænsen her i marts måned, så har vi jo før set, når det gælder asylansøgere og antallet, at det tal kan udvikle sig af forskellige årsager, som vi ikke altid er herre over. Derfor er det også, at vi er nødt til at gøre det rigtige. Vi risikerer jo i værste fald at sætte vores anstrengelser over styr, hvis ikke vi får styr på det her, og derfor gælder det så om at gå hele vejen rundt, ikke bare at tage sig af de områder, regeringen allerede nu har beskæftiget sig indgående med.

Jeg minder jo lige om, at Dansk Folkeparti sammen med Venstre og Nye Borgerlige, lige inden krisen satte ind, havde indkaldt statsministeren til en hasteforespørgselsdebat om den her meget kritiske situation, der var ved Grækenlands grænser, efter at Tyrkiets præsident Erdogan havde meddelt, at han nu stik imod aftalen med EU ville sende hundredtusinder og snart millioner af flygtninge, som han sagde, op gennem Europa. Heldigvis holdt grækerne sådan nogenlunde stand, og så kom coronakrisen. Det vil sige, at de voldsomme kampe, man så, blev indstillet, og der blev etableret nogle hotspot-lejre for flygtninge ved grænsen. Det antal, der kom ind i de europæiske lande på den konto, var ikke så stort, som man kunne have frygtet. Så det ser ud til, at den her coronavirus foreløbig har sat en midlertidig stopper for meget voldsomme flygtningestrømme ind i de europæiske lande lige nu.

Men der kommer jo stadig væk flygtninge til Europa. De tyrkiske myndigheder har opgjort, at det drejer sig om mere end 150.000 flygtninge siden februar, og alle er jo i en situation, hvor de transporterer sig igennem en række lande, hvis de f.eks. skulle dukke op i Danmark, og de lande er væsentlig hårdere ramt af corona end Danmark er, som det er lige nu, heldigvis for Danmark. Men det betyder jo bare, at asylsøgere, som jo ofte ikke siger, hvilke lande de har været igennem, har smidt deres pas væk osv., vil være en smitterisiko, om man kan lide det eller ej. Derfor er det, at presset fra asylansøgere og migranter på Danmarks grænse er uforudsigeligt. Derfor har vi grænsekontrol, og derfor synes Dansk Folkeparti, at vi skal tage de nødvendige forholdsregler, inden situationen kommer ud af kontrol. Der er der altså brug for at udvise rettidig omhu og omsorg for Danmark og danskerne i den internationale krisesituation, og derfor appellerer vi til, at regeringen dels får styr på de aktuelle problemer, som jeg har nævnt ad nogle omgange, dels sørger for et asylstop, så man stopper folk på grænsen og indlogerer dem der i stedet for at tage dem hele vejen igennem Danmark. Og så bør man lytte til det, i hvert fald nogle partier – og til dem siger jeg tak for behandlingen af forslaget – altså Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, har et ønske om, nemlig at gøre noget nu og her.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Nils Sjøberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Først: Stor respekt for den danske befolkning, der yder store ofre – det er der ingen tvivl om at en stor del af befolkningen gør. Derfor er vi også enige i, at der skal lukkes ned for grænsen i det omfang, sundhedsmyndighederne anbefaler det. Det er vi fuldstændig enige om. Men jeg bemærker også, at ordføreren gør opmærksom på, at en stor del af årsagen til den her virus er, at folk kommer fra tredjeverdenslande og søger asyl her i Danmark. Og det vil jeg gerne have bekræftet virkelig er den antagelse, som ordføreren har, når vi alle ved, at det i høj grad drejer sig om, at mennesker har været i Italien, Østrig og i et vist omfang i Kina; at det er dér, smitten kommer fra – det er ikke fra tredjeverdenslandene. Så var det ikke et spørgsmål om at sige: I den her sammenhæng må vi lade vores overordnede politiske synspunkter – der er ingen tvivl om, hvor Dansk Folkeparti står henne i deres synspunkt, når det drejer sig om flygtninge – og coronavirus være to forskellige ting og respektere, at vi står i en krise?

Ordføreren.

Altså, jeg tror ikke, at den radikale ordfører så har hørt, hvad jeg sagde, for jeg sagde ikke, at en stor del af den smitte, der kommer til Danmark, kommer fra asylansøgere og migranter, hvis det var det, nogen skulle have hørt. Nej, det sagde jeg ikke, og det mener jeg heller ikke vi har belæg for at sige. Vi har belæg for, at der er asylansøgere, f.eks. i Tyskland, som i høj grad har været smittet med corona, og det har der været udfordringer med. Så der er egentlig dokumentation nok for, at der er en udfordring. Men det er jo fuldstændig rigtigt, som den radikale ordfører siger her, at den smitte, vi har set i Danmark, kan komme rigtig mange steder fra. Den kan også komme ved, at der er danskere, der har været på skituristrejse til Østrig eller Italien – ingen tvivl om det – og hvor vi fra det danske samfunds side jo i forhold til nogle af de ting har været for sent ude. Anderledes er det ikke. Men vi skal bare kigge hele vejen rundt, og der kan det ikke nytte noget, at vi sådan af politisk korrekte, radikale grunde, om man vil, ligesom ser væk fra asylansøgere. Jeg synes egentlig, at Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl, fik sagt det meget pænt: Hvorfor egentlig ikke gøre noget i forhold til den gruppe, der bare kan komme ind, som det er i dag, altså asylansøgere – hvorfor ikke?

Hr. Nils Sjøberg.

Tak. Jeg vil først glæde mig over, at Dansk Folkeparti anerkender og respekterer, at den store del af den virus, vi har fået til Danmark, ikke hænger sammen med de asylansøgere, vi har.

Så er der et andet spørgsmål, som jeg godt kunne tænke mig at få svar på, i forlængelse af den tale, som ordføreren holdt. Det drejer sig om ordførerens synspunkter i forbindelse med Den Europæiske Union. Som jeg forstod det, kunne det i hvert fald godt tolkes sådan – og det vil jo kun glæde mig – at ordføreren opfatter nødvendigheden af, at det europæiske samarbejde styrkes og gøres bedre, også i sådan en sammenhæng som den her.

Ordføreren.

Altså, jeg har, må jeg sige, sagt hverken-eller. Jeg har ikke nogen dokumentation for at sige, præcis hvordan smitten er kommet til Danmark, men den er her, og den er i alle de europæiske lande. Og den kan også komme fra migranter og asylansøgere, specielt hvis der er nogen her, man behandler på en måde, hvor man ikke ser kendsgerningerne i øjnene, nemlig at den smitte kan komme alle steder fra. Det må alle erkende, selv svenskerne må erkende det nu.

I forhold til europæisk samarbejde synes jeg, at én ting, vi har lært af krisen, jo i hvert fald er, at EU ikke har svaret for os i Danmark eller for de andre lande. EU har været totalt handlingslammet i den her krise, desværre. Så derfor er landene nødt til at bruge de midler, som de nu selv kan finde ud af at bruge, og det gælder bl.a. grænsekontrol. Uanset om man kan lide det eller ej, er det sådan, det er.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)