Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 15:

Forslag til folketingsbeslutning om et stop for import af kød og soja produceret som følge af afskovning i Brasilien.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 25.10.2019).

Jeg må virkelig insistere på ro i salen nu, og det gælder også ovre ved De Konservative. Vi bliver nødt til at have ro i salen nu, for man har haft tid til at forlade salen i god ro og orden.

Vi går i gang med forhandlingen, og det er først ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Værsgo.

Allerførst tak til forslagsstillerne bag det her beslutningsforslag. Det er en rigtig vigtig dagsorden, og jeg tror, at alle deler bekymringen over afskovningen i Brasilien og også i andre dele af verden, for skov har jo en afgørende betydning for miljø, biodiversitet og klima. Europa-Kommissionen har betegnet truslerne mod verdens skove, som en af de største bæredygtighedsudfordringer i vores tid.

Sojaproduktion og kvægdrift er desværre i mange tilfælde forbundet med afskovning. I forbindelse med sojaproduktionen er der også rapporter om sociale problemer, om problemer med arbejdsforhold og arbejdsmiljø og om en ret omfattende brug af sprøjtemidler. Vi skal ikke uden videre acceptere, at de varer som vi importerer til Danmark og EU, er skyld i afskovning ude i verden, hverken direkte eller indirekte.

Men hvordan skal vi så agere fra dansk side for at bekæmpe afskovning? Regeringen arbejder på flere fronter for at fremme bæredygtig og afskovningsfri landbrugsproduktion. Vi skal ikke mindst fra dansk side være dagsordenssættende i Europa gennem en aktiv deltagelse i det såkaldte Amsterdampartnerskab, hvor vi sammen med Storbritannien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Tyskland og Norge arbejder for at fremme import af bæredygtige og afskovningfri landbrugsråvarer. Det er bl.a. efter pres og opfordringer fra Amsterdampartnerskabet, at Europa-Kommissionen i sommer fremlagde en meddelelse om afskovning. Fra dansk side presser vi på, for at der kommer ambitiøse EU-tiltag, som opfølgning på meddelelsen, og regeringen står stærkt på, at der er behov for en væsentlig indsats for at bekæmpe afskovning.

Det er således også rigtig positivt, at det område nu indgår i Kommissionens meddelelse om en green deal, som blev lanceret i går. Heraf fremgår det jo, at Kommissionen vil fremkomme med tiltag, herunder reguleringsmæssige tiltag, der kan fremme afskovningsfri værdikæder. Jeg forventer, at vi kan enes om ambitiøse rådskonklusioner om meddelelsen om afskovning på landbrugsrådsmødet allerede på mandag og dermed sende et stærkt signal til Kommissionen om at prioritere disse indsatser højt.

Men det er selvfølgelig ikke nok, at vi fra dansk side er aktive på det europæiske niveau. Der er også rigtig meget at gøre herhjemme, og jeg er derfor rigtig glad for, at der i september blev lanceret Dansk Alliance for Ansvarlig Soja bestående af brancheorganisationer, fødevarevirksomheder, supermarkedskæder og ngo'er, og som mit eget ministerium også har tilsluttet sig. Alliancens vision er, at alt soja importeret til Danmark er produceret ansvarligt, herunder produceret lovligt og ikke bidrager til afskovning eller konvertering af anden naturlig vegetation. Dansk Alliance for Ansvarlig Soja skal bidrage til, at der kun efterspørges ansvarligt produceret og afskovningsfri soja i Danmark. Nogle virksomheder i Danmark har allerede taget ansvar og er gået forrest, og de bør inspirere resten af branchen. Miljø- og Fødevareministeriet bakker fuldt op om alliancen og er som nævnt aktivt involveret i arbejdet.

Ministeriet vil også rigtig gerne bidrage til at skabe større klarhed og bringe mere fakta på bordet om relevante forhold for sojaværdikæderne. Det vil være til gavn for os alle i arbejdet med at fremme en bæredygtig og afskovningsfri landbrugsproduktion.

I Danmark importerer vi ca. 1,6-1,7 mio. t soja årligt, og det betyder jo, at vi set i international sammenhæng er en lille spiller. Men det er jo på ingen måde et argument for ikke at tage ansvar. For det første har vi en målsætning om, at danske landmænd i fremtiden væsentligt reducerer importen af foderprotein, især soja, og i stedet erstatter det med danskproduceret foderprotein, f.eks. flerårige græsser. For det andet skal vi samarbejde i EU om at fremme en mere bæredygtig sojaproduktion, for EU er nemlig relativt set en stor spiller, som jo samlet set importerer over 30 mio. t soja årligt, bl.a. fra Sydamerika.

Grundlæggende er det regeringens holdning, at Danmarks internationale engagement skal baseres på dialog og på samarbejde, for det er den bedste måde at fremme europæiske værdier og standarder på – også i forhold til de lande, som vi er uenige med – og derfor er et importforbud ikke vejen frem, hvis vi skal påvirke udviklingen i Brasilien. I stedet skal vi lægge pres på den brasilianske regering på andre måder og gå i konstruktiv dialog for at bidrage til at sikre, at Brasilien lever op til sit klima- og miljøansvar. Det kan vi f.eks. gøre gennem EU's handelsaftaler, og derfor er det også positivt, at udkastet til EU's aftale med Mercosur, som Brasilien jo er en del af, indeholder et ambitiøst kapitel om handel og bæredygtig udvikling. Her forpligter parterne sig til at bidrage til bæredygtig udvikling og også bygge på deres multilaterale forpligtelser på miljøområdet. Som eksempel på de stærke bæredygtighedsbestemmelser i aftalen indgår en forpligtelse om gennemførelse af Parisaftalen, hvor Brasilien har accepteret ambitiøse forpligtelser om reduktion af afskovning samt om genplantning.

Fra EU's side vil der blive holdt grundigt øje med, om Mercosur-landene overholder deres forpligtelser under aftalen, og hvis EU finder, at Brasilien ikke lever op til deres forpligtelser, indeholder Mercosur-aftalen en procedure for bindende tvistbilæggelse. På den måde giver Mercosur-aftalen faktisk tænder til Parisaftalen og er derfor et rigtig vigtigt håndtag for EU, bl.a. i forhold til afskovning. Jeg vil også gerne nævne – og det ligger mig meget på sinde – at Mercosur-aftalen også indeholder en forpligtelse om ikke at fremme samhandel på bekostning af sociale rettigheder eller arbejdstagerrettigheder. Begge parter forpligter sig til at respektere ILO's regler om tvangsarbejde og børnearbejde, forbud mod forskelsbehandling på arbejdspladsen, foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger. Helt at droppe Mercosur-aftalen er derfor kortsigtet og vil i øvrigt ikke ændre på præsident Bolsonaros handlinger.

I forhold til det konkrete forslag i beslutningsforslaget om et stop for import vil vi fra dansk side ikke kunne træffe en selvstændig beslutning om det, for handelspolitik er, som vi ved, EU-kompetence, og et importforbud ville i givet fald også skulle være i overensstemmelse med WTO's regler. Og der vil det være umådelig svært at forestille sig, hvordan det skulle kunne gøres, hvis det kun skulle gælde Brasilien og samtidig være WTO-medholdeligt, for her er princippet som udgangspunkt ligebehandling af alle lande.

Som jeg har gjort rede for, er det regeringens holdning, at et importforbud ikke er en hensigtsmæssig vej at gå, for der er, som jeg har nævnt, mange andre gode, vigtige veje, vi skal gå. På den baggrund afviser regeringen beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning, først fra hr. Søren Egge Rasmussen.

I Enhedslisten synes vi, at det er meget væsentligt, at der bliver lagt et pres på Brasilien for at få stoppet skovrydning, og jeg noterer mig, at deres præsident er gået fra at anbefale, at man bare skulle gå ud og sætte ild til mest mulig skov, til, at han har indført et forbud. Og det er bl.a. kommet dertil på grund af internationale protester.

Jeg kan forstå, at ministeren afviser Enhedslistens forslag om at lave sådan et importforbud mod kød og soja, som er produceret et sted, hvor der har været skovrydning. Jeg kunne godt tænke mig at høre om det der med Mercosur, som ministeren taler lidt op. Så vidt jeg er orienteret, er der et par lande, Frankrig og Irland, som indtil videre har blokeret for frihandelsaftalen, fordi de mener, at Brasilien ikke lever op til Parisaftalen og ikke har sikret, af afskovning stoppes. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren har til hensigt, at Danmark tilslutter sig Mercosur-aftalen.

Ministeren.

Nu er det jo ikke mig, der er ansvarlig for regeringens handelspolitik. Det er udenrigsministeren, så det må spørgeren jo tale med udenrigsministeren om. Men jeg ved jo, at vi ikke kender det endelige forslag og den endelige Mercosur-aftale endnu, så det er selvfølgelig for tidligt at tage stilling konkret, før vi kender hele aftalens ordlyd. Men som jeg har nævnt i min tale, er der jo altså rigtig mange gode ting i den handelsaftale, der forpligter Brasilien, både i forhold til bæredygtighed og i forhold til Parisaftalen og, som jeg også nævnte, i forhold til bl.a. ILO's standarder, som jeg ved at spørgeren også er optaget af.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg vil da godt opfordre til, at man forholder sig meget kritisk til den her handelsaftale, som jo kan åbne op for, at der er 100.000 t oksekød og 100.000 t fjerkræ, som kan tilflyde det europæiske marked, og også en stor mængde sukker. Til gengæld får de lande i Sydamerika adgang til nogle biler fra Europa. Jeg tror ikke, at det samlet set er noget, som nedbringer vores CO2-belastning. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren ser konturerne af, at vi kunne lande en beretning, som forholder sig kritisk til de ting, der foregår i Brasilien.

Ministeren.

Jeg er af den opfattelse, og det er regeringen jo også, at handelsaftaler er vigtige. For et lille land som Danmark er det jo vigtigt, for det, vi lever af, er, at vi kan sælge vores produkter rundtomkring i verden. Mercosur-aftalen er en meget, meget omfattende handelsaftale, som er til gavn for Danmark samlet set. Så selvfølgelig skal vi være kritiske over for de elementer, der er grund til at være kritisk over for – det har vi også været – og jeg ser selvfølgelig muligheder for, at vi i udvalgsarbejdet kan tale videre om, hvordan vi håndterer beslutningsforslaget.

Så er det fru Zenia Stampe. Værsgo.

Jeg vil starte med at kvittere for, at ministeren og regeringen agter at tage det op i diverse internationale fora. Jeg kan også forstå det sådan på ministerens tale, at vi ikke kan indføre et dansk forbud. Men jeg vil så spørge, om der er andre ting, vi kan gøre i Danmark, for at vores erhverv, her landbruget, ikke importerer den her ikkebæredygtige soja fra Sydamerika.

Ministeren.

Ja, det er der, og jeg nævnte lidt af det i min tale. Men det helt afgørende er jo, at man som landmand, som virksomhed, kan beslutte sig for, at man kun vil importere certificeret soja. Det er jo det, jeg opfordrer alle til at gøre. Og det er også derfor, at det er rigtig godt, at der er lavet den her sojaalliance, som har det som formål. Meget store virksomheder har allerede meldt sig ind og forpligtiget sig, og det skal vi jo have alle til at gøre, for der kan vi rykke selv i Danmark. Og som jeg lige husker tallene, er det 29 pct. af al sojaimport til Danmark, der er certificeret i dag, og det skal vi jo bare have langt højere op, samtidig med at vi selv kan gøre noget for at producere alternativ protein, bl.a. flerårige græsser. Den udvikling understøtter regeringen også.

Fru Zenia Stampe.

Kunne man forestille sig, at ministeren indkaldte til nye forhandlinger med erhvervet, for det var jo det, som ministerens forgængere på posten, altså for omkring 5 år siden, gjorde? Først Mette Gjerskov, så Karen Hækkerup og Dan Jørgensen. De indkaldte jo erhvervet til forhandlinger. Det endte så i seks indkøbsprincipper, som ikke rigtig har givet den sikkerhed, vi ønskede. Kunne man forestille sig, at ministeren og regeringen indkaldte parterne til en fornyet forhandling om f.eks. at få en svensk ordning, hvor man altså kun bruger certificeret eller økologisk soja?

Ministeren.

Jamen der er ingen tvivl om, at regeringen vil gøre meget for at sikre, at erhvervet påtager sig det her ansvar. Det er derfor, vi har meldt os ind i sojaalliancen for også derigennem og i det samarbejde at være med til at påvirke erhvervet. Jeg er glad for, at der er toneangivende og rigtig store virksomheder, der også har meldt sig ind i den alliance, og vi skal videre ad den vej med at forpligte dem på at være ansvarlige også på det her område. Og det vil vi gerne gøre vores til fra regeringens side.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Den voldsomme afskovning, som vi ser rundt i verden, er dybt bekymrende – ikke mindst i Brasilien. Truslerne mod verdens skove er måske en af de største trusler for bæredygtigheden, vi har. Socialdemokratiet deler derfor til fulde de bekymringer, som forslagsstillerne rejser med dette beslutningsforslag. Det er vigtigt at få sagt, og det er vigtigt at understrege.

Er et forbud mod import af kød og soja dermed løsningen? Det mener vi ikke i Socialdemokratiet, men betyder det omvendt, at vi skal sidde problemerne overhørig? Nej, det mener vi selvfølgelig heller ikke, og det gør vi bestemt heller ikke. Afskovningen skal bekæmpes af bæredygtige landbrugsvarer, som skal fremmes. Der skal sættes en dagsorden internationalt, og det er en problematik, som Socialdemokratiet og regeringen tager dybt alvorligt. Vi er pinligt bevidste om, at vi er afhængige af skov for miljøet, klimaet og biodiversitetens skyld og i sidste ende egentlig også for vores egen skyld.

Derfor er jeg rigtig glad for, at den danske regering tager ansvar og både fremmer bæredygtige landbrug herhjemme og ude i verden, og som ministeren så fint skitserede før, er regeringen allerede i gang på flere fronter både i EU og i andre sammenslutninger. Og jeg hilser det med stor tilfredshed, at ministeren allerede på mandag drøfter situationen igen i EU.

Lad os så sige, at vi kunne gøre det her. Lad os se bort fra beslutningen om, at handelspolitikken ligger i EU. Er det så stadig, det rigtige at gøre? Lad os se bort fra WTO's internationale regler og spørge os selv: Er det så stadig det rigtige at lave en boykot? Det er det ikke i mine øjne. Jeg mener faktisk, at Danmark som et lille land har nogle store diplomatiske muskler. Vi er vant til at arbejde på den internationale scene, og jeg tror på, at hvis vi for alvor skal have gennemslagskraft, have mulighed for at gøre en forskel, så skal vi arbejde internationalt med denne problemstilling, og der tror jeg faktisk, at vi som et lille land kan rykke meget mere end bare ved at lave en boykot, som jo så, skal vi huske, i virkeligheden ikke kan lade sig gøre.

Internationalt samarbejde og dialog er altså den vej, vi i Socialdemokratiet mener er langt mere fornuftig, og jeg vil derfor også gerne kvittere for ministerens klare melding om det arbejde, som regeringen allerede er i fuld gang med. Så kommer den helt store overraskelse nok for jer alle sammen, og det er, at Socialdemokratiet derfor ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre. Og derefter er det så hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Også i Venstre er vi fuldstændig enige i, at afskovningen i Sydamerika er bekymrende at se på. Og jeg er meget enig i de betragtninger, som både ministeren og den foregående ordfører fra Socialdemokratiet lige har fremført, om den internationale indsats, alliancerne omkring den og certificering af importen af soja til Danmark. Vi skal arbejde videre ad de der forskellige spor.

Så er jeg meget enig i de forskellige betragtninger og også det, at man kan gøre endnu mere, end man allerede har gjort her i Danmark, omkring, kan vi sige, udviklingen af alternative proteinproduktioner. Altså, der er nævnt kløvergræs og forskellige andre måder at arbejde med protein på. Vi skal have fuld fart på det. Der er også talt om bioraffinering, og hvad man kan gøre for at få alternative proteinproduktioner ind. Så på det grundlag kan vi i Venstre heller ikke støtte det beslutningsforslag, som ligger.

Der er en kort bemærkning fra fru Zenia Stampe. Værsgo.

Vi kan jo nok alle sammen blive enige om, at det, der sker i Sydamerika, er under al kritik. Men jeg vil også godt høre, om Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen, mener, at det er under al kritik, at dansk landbrug importerer soja, som ikke er dyrket bæredygtigt, selv om de faktisk kunne indføre en ordning ligesom i Sverige, hvor de siger: Vi importerer kun økologisk eller certificeret soja. Er det ikke under al kritik, at dansk landbrug ikke har taget det skridt?

Ordføreren.

Nu skal man jo altid passe på med sammenligninger, i hvert fald at drage direkte paralleller og sige, at der så nu er en direkte sammenligningsmulighed mellem det danske landbrug og det svenske landbrug, specielt når man også kigger lidt dybere ned i, hvordan det rent faktisk er gået med den svenske fødevareproduktion. Så jeg tror, man skal vare sig meget for, kan man sige, at drage direkte paralleller og så deraf meget sådan hårde konklusioner. Men jeg noterer med tilfredshed, at også dansk landbrug er i gang med at kigge på og arbejder efter at importere certificeret soja. Skal vi så prøve at have den procent yderligere op? Ja, det tror jeg da alle gerne vil; det tror jeg da også at dansk landbrug gerne vil.

Zenia Stampe, værsgo.

Så jeg skal forstå det sådan, at hr. Erling Bonnesen ikke vil kritisere dansk landbrug for import af soja, som bidrager til afskovning i Brasilien, som bidrager til en syg lokalbefolkning, fordi der bliver brugt for meget pesticid og meget giftige pesticider bl.a. i Argentina. Skal jeg forstå det sådan, at der er dansk landbrug uden skyld?

Ordføreren.

Nej, men i en polemisk debat kan jeg da sagtens sætte mig ind i, at det da kunne være sjovt for den radikale ordfører at få en vinkel på det, og så efterfølgende kunne gå ud og kritisere Venstres ordfører hårdt for det, så det grundlag, som ordføreren stiller op, kan jeg ikke tilslutte mig. Jeg har tidligere også svaret, at vi synes, det er godt, at dansk landbrug er i gang med også at importere certificeret soja. Skal vi videre ad denne vej? Ja, så godt det nu kan lade sig gøre.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Det er klart, at forskellige typer af lande har forskellige typer af landbrug. Men med hensyn til at begrænse importen af soja, som ikke er bæredygtig, må man bare sige, at Sverige er kommet meget længere, end Danmark er. Hvis man kigger på, hvad Danwatch har offentliggjort, fremgår det jo meget klart, at der sådan set tilbage i 2014 har været en dialog om, i hvilket omfang man skulle til at importere bæredygtig soja i Danmark. Og det har Landbrug & Fødevarer så ikke været positive over for i den proces, der har været, og det er jo dybt beklageligt.

For hvis man havde været det, kunne vi sådan set have været på niveau med, hvad man gør i Sverige. Så jeg synes, at der er god grund til at kigge på, hvad andre lande har gjort bedre end Danmark. Og så må vi også se på, hvad det så er, vi kan gøre herfra. Jeg synes, det er meget interessant, når f.eks. Coop i går meldte ud, at de vil sikre sig, at det er bæredygtig soja, der er basis for deres fødevarer.

Kan ordføreren ikke se, at vi kan lære noget mere af vores nabolande i forhold til at få en mere bæredygtig import?

Ordføreren.

Som jeg allerede tidligere har svaret her i debatten, er det jo fint, at vi kommer så godt som praktisk muligt videre ad den vej og skal have certificeret soja i skibene, når vi importerer soja. Og så har jeg også markeret, at vi skal passe meget på statistikker og sammenligninger – kan man sige – når man ligesom skal drage konklusioner på det. Men det, vi reelt kan lære, skal vi selvfølgelig altid tage til os. Men jeg advarer bare – som jeg allerede har gjort – mod, at man drager for hårde konklusioner og laver direkte sammenligninger med noget, som måske ikke kan sammenlignes. Men jeg har også klart tilkendegivet, at det er udmærket at arbejde for de signaler om, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at få mere certificeret soja.

Søren Egge Rasmussen.

Det er da rigtigt, at der er nogle muligheder. Og jeg synes, det er spændende, hvis den nuværende landbrugsminister går tilbage og ser på, hvad det var for nogle processer, der var tilbage i 2013, hvor den daværende landbrugsminister forsøgte at samle landbrugssektoren til at arbejde med bæredygtig sojaimport, og hvor det ikke lykkedes. Så jeg synes, at der er al mulig grund til tage depechen op efter noget, som den tidligere regering ikke gjorde noget ved, men som den forrige regering forsøgte at løse.

Ordføreren.

Man kunne jo køre ud ad mange polemiske spor på den dér. Men jeg holder mig bare til, at der ikke er nogen, der bryder sig om at se den afskovning i Sydamerika. Det er vi alle sammen enige om. Det løses ad den internationale vej så godt som muligt, hvor man så arbejder på at fremme – kan man sige – importen af certificeret soja. Det synes jeg er udmærket.

Så er det hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt understrege, at jeg på ingen måde ønsker at være polemisk i mit spørgsmål. Jeg lytter altid interesseret, når hr. Erling Bonnesen har ordet. Jeg ved, at hr. Erling Bonnesen har en meget, meget stor viden inden for det her område, men vi må også bare erkende, at der er en meget, meget stor udfordring med afskovning. Vi ved, at ca. 80 pct. af den afskovning, der sker i verden, bl.a. skyldes udvidelse af landbrug. Så uden at stille et polemisk spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Erling Bonnesen sådan helt konkret: Er der nogen lavthængende frugter, hr. Erling Bonnesen ser foran sig, der kan være med til at hjælpe regeringen med det her vigtige arbejde?

Ordføreren.

Jamen jeg har jo allerede i min egen ordførertale lige for kort tid siden sagt, at jeg er meget enig i de signaler, som ministeren har sendt, og også det, som ordføreren selv havde af nogenlunde tilsvarende signaler. Og til de lavthængende frugter kan vi sige, at mange af dem selvfølgelig er taget. Men det at sætte flest mulig penge af til også at forske i alternativ proteinproduktion med græs og forskellige andre nye alternativer, man kan se for sig, er vejen frem sammen med de andre ting, vi har haft drøftet her i dag.

Hr. Anders Kronborg, værsgo.

Tak for det, og tak for svaret. Det vil jeg gerne kvittere ordføreren positivt for. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg ser, at brede aftaler er det bedste i forhold til erhvervet, i forhold til de langsigtede perspektiver og i forhold til miljøet. Så jeg vil også bare gerne have bekræftet af hr. Erling Bonnesen: Er det her noget, hr. Erling Bonnesen ser at der faktisk er en fordel i at vi samarbejder bredt om?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at den her sag helt tydeligt er en, hvor vi kan sige, at vi prøver at lave en bred alliance, så vi kan komme videre med det her ad nogenlunde fælles vej.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så går vi videre til fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det her beslutningsforslag fra Enhedslisten må siges at være rigtig sympatisk, og det ville også være rigtig dejligt, hvis problemerne bare forsvandt med sådan et forslag. Vi er mange, der synes, det er særdeles trist at se, hvordan Brasilien fortsat foretager skovrydninger. Men det, vi i Danmark ville opnå ved at indføre et stop – hvis vi kunne – for import af kød og soja fra Brasilien, var jo så, at vi kunne pudse glorien, men det ville ikke løse problemet.

Det giver slet ikke nogen mening med hensyn til soja, for vi aftager jo en forsvindende lille del af den soja, som Brasilien producerer, nemlig langt under 1 pct. Så Brasilien ville uden videre kunne fortsætte med at afsætte sojaen andre steder. Eller også kunne de fodre deres kyllinger med den og så eksportere kyllingerne til Danmark. Og så er vi jo lige vidt.

Det, vi derimod skal, er, at vi skal stille krav. Vi skal stille krav om, at den soja, der importeres, er ansvarligt produceret; den skal være bæredygtig. Erhvervet stiller allerede krav til sojaen og er derudover med i en sojaalliance herhjemme, som vi også har hørt ministeren nævne, med bl.a. WWF Verdensnaturfonden og detailhandelen. Det betyder, at virksomhederne forpligter sig til at udarbejde og offentliggøre handlingsplaner for, hvordan de vil sikre, at den soja, de importerer, er certificeret og verificeret ansvarligt.

Vi skal påvirke Brasilien og også andre eksportører gennem vores handelssamarbejde med dem. Det er ikke en opgave, vi som lille land selv kan løfte. Vi kan gøre det sammen med andre europæiske importører. Der skal arbejdes for, at alle foderimportører i EU stiller krav til deres leverandører om, at soja skal være ansvarligt produceret. På samme måde bør der lægges pres på europæiske og danske importører af brasiliansk oksekød – og også kyllingekød for den sags skyld – hvor soja har været en del af produktionen, for at sikre, at produkterne er ansvarligt produceret.

EU har lige færdigbehandlet den her handelsaftale med Mercosur-landene – herunder Brasilien – hvad ministeren også nævnte, og den aftale er måske den bedste mulighed for os for at lægge pres på Brasilien. Aftalen indeholder en forpligtelse til, at aftaleparterne ikke ruller deres miljølovgivning tilbage, samt at de skal sikre gennemførelse af og arbejde for overholdelse af egen miljølovgivning.

Men netop det ser jo faktisk ikke ud til at ske i Brasilien lige nu. Så det, vi her i Folketinget måske rigtig skulle tage og interessere os for, er, hvad regeringen og EU vil gøre i den anledning. Får det konsekvenser for aftalen? Vil EU vente med at give bedre markedsadgang for brasilianske produkter, indtil de her miljøødelæggelser ophører?

Desuden skal vi fremme danskproducerede proteiner. Vi skal udvikle – hvad vi allerede er i gang med – nogle alternative proteinkilder, som kan erstatte sojaen, så vi ikke skal importere soja. Og det kan jo både være græsser, men det kan også være insekter, som man også er i gang med at forske i.

I Dansk Folkeparti mener vi jo, at regeringen skal prioritere forskning i fremtidens proteiner. Vi mener også, vi skal passe på regnskoven, og det er bestemt ikke rart at se, hvordan store arealer brændes af. Men som tidligere nævnt vil det ikke være det her forslag, der kan afhjælpe problemet. Derfor kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger, men vi ser meget frem til udvalgsbehandlingen, for vi synes også, det er meget vigtigt, og jeg synes, det er fint, at vi har fået det på dagsordenen her i Folketinget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Det sker jo tit, når vi har sådan nogle debatter, at der begynder at blive snakket om, at man også kan udnytte protein fra græs, og at man kan mange ting. Og det er jo rigtigt, og hvis man satsede på, at man i dansk landbrug var selvforsynende med foder til de husdyr, man måtte have i det danske landbrug, så ville vi komme frem til noget, som ville løse mange problemer, f.eks. vores store problemer med kvælstofudvaskning fra landbruget. Det ville også gøre, at vi så ville have helt styr på, hvad for en miljøbelastning der var ved vores foderproduktion, i stedet for at vi skal have sådan en kamp om, om vi kan få de rigtige certifikater på noget importeret soja.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren for Dansk Folkeparti, om Dansk Folkeparti går ind for, at vi kommer frem til at have et dansk landbrug, som ikke er afhængig af import af foderstoffer til de danske husdyr.

Ordføreren.

Ja, det ville da være rigtig dejligt. Det ville da være superfint, hvis vi ikke var nødt til at importere soja. Men indtil vi når derhen, er vi også nødt til ligesom at stille krav til importørerne om, at det er certificeret og bæredygtigt soja, vi importerer, for vi kan jo ikke lige sådan med et fingerknips stoppe importen af soja.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Hvis vi skal frem til, at det danske landbrug er selvforsynende med foder, hvad ordføreren jo gav udtryk for ville være en god løsning, er ordføreren så klar over, hvilken reduktion i antallet af husdyr i Danmark det vil medføre?

Ordføreren.

Det er jo derfor, vi skal forske noget mere. Det er derfor, vi skal forske, så vi får nogle rigtig gode proteinkilder, og det er jo muligt, at vi engang ude i fremtiden – for det er jo noget, vi ikke kender i dag – kan blive selvforsynende med proteinkilder herhjemme.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at fremsætte det her vigtige forslag og rejse den her meget vigtige debat.

Brandene og afskovningen i Amazonas er en trussel mod verdens klima og biodiversitet, og problemet er endda endnu større, når vi kigger på den uansvarlige sojaimport. Vi har også hørt historier fra Argentina om soja, der bliver produceret under forhold, hvor man bruger så mange pesticider og så giftige pesticider, at lokalbefolkningen bliver syge. Så det her er et kæmpestort problem, og det er også et problem, vi bærer et medansvar for. Danske landmænd importerer årligt omkring 1,6 mio. – jeg hørte ministeren sige 1,7 mio. – t soja, primært til at fodre svin. Men det anslås, at det kun er ca. 20 pct. – ministeren sagde så 29 pct. – der er certificeret eller verificeret afskovningsfrit.

Men det her er jo ikke et nyt problem. Det er et gammelkendt problem, som vi også har arbejdet med i mange år her i Folketinget. Mette Gjerskov, hr. Mogens Jensens forgænger på miljøministerposten, igangsatte jo allerede under sin ministerperiode en undersøgelse af problemet. Undersøgelsen blev fulgt op af Karen Hækkerup, som i mellemtiden var blevet fødevareordfører, og som indkaldte parterne, erhvervet, til forhandlinger, og det var så Dan Jørgensen, der som ny fødevareordfører afsluttede de forhandlinger, desværre uden resultat. Hvor det i Sverige på samme tid lykkedes at få en aftale med erhvervet om, at al Sveriges sojaimport enten skulle være certificeret eller økologisk, så stak Landbrug & Fødevarer en kæp i hjulet for en lignende aftale i Danmark. I stedet indførte man fem indkøbsprincipper, som producenter skal skrive under på, men som der ikke er nogen kontrol med, og som der derfor heller ikke er nogen garanti for bliver holdt.

Heldigvis er der andre virksomheder, der selv har taget initiativ til en mere ansvarlig retning. Arla, som kun bruger certificeret soja, er oplagt at nævne, og Coop, som netop i den her uge har meddelt, at de også kun agter at bruge certificeret soja i deres egne mærker, og det er jo rigtig, rigtig godt. Men en central spiller som Landbrug & Fødevarer, der repræsenterer erhvervet – eller Danish Crown – leverer bare ikke tilstrækkeligt, og jeg må bare sige, at jeg, når det drejer sig om dem, der står heroppe og glæder sig over, at de har indgået den her alliance, ikke tror, at de har sat sig ordentligt ind i, hvad der ligger i den. For hvad er det egentlig, Danish Crown har forpligtet sig til indtil videre? Det er at levere en handlingsplan og så sørge for at importere ansvarlig soja for det, der svarer til den markedsandel, man afsætter i Danmark.

Men når jeg læser om Danish Crown – en af vores store eksportvirksomheder herhjemme – kan jeg se, at ca. 90 pct. af deres produktion går til eksport. Det vil altså sige, at det er en meget lille andel, som Danish Crown har forpligtet sig til skal være ansvarlig, bæredygtig og certificeret soja, og det er jo bare ikke godt nok. Jeg bliver bare nødt til at sige: Det gør ikke, at man skal have ros – tværtimod! Man skal have at vide, at det bare ikke er godt nok.

Jeg er selvfølgelig glad for, at ministeren tilkendegiver, at han vil tage sagen op i EU, dels fordi en indsats for 30 mio. t soja selvfølgelig betyder mere end en for 1,7 mio. t, dels fordi vi jo desværre også har forstået, at man ikke kan indføre et nationalt forbud, fordi handelspolitikken hører under EU-retten. Men det må bare ikke være en måde, hvorpå man skyder ansvaret fra sig. Det her er ikke et problem, vi bare kan skyde til hjørne i EU, men det er også et område, hvor vi bærer et nationalt ansvar, og derfor vil jeg opfordre ministeren til at indkalde branchen til nye forhandlinger med henblik på at få en aftale som den, man har i Sverige, og hvor alt importeret soja til Danmark er bæredygtigt og certificeret afskovningsfrit.

Jeg må bare sige, at indtil det er en realitet, synes jeg, at dansk landbrug skal kritiseres for den retning, de lige nu går i. Den er jo uansvarlig, og det, vi ser med den her nye alliance, er ikke nok. Det er simpelt hen ikke tilstrækkeligt, også hvis man lige kigger på regnskabet. For man kan jo godt få det indtryk, især når man hører Erling Bonnesen, at det er sådan fuldstændig uoverstigeligt at udskifte sin uansvarlige soja til bæredygtig soja. Men ifølge de tal, jeg har fået for det, vil det koste ca. 36 til 50 mio. kr. mere at gå over til certificeret soja. Det kan jo så ses i lyset af, at Danish Crown i sidste regnskabsår alene havde et overskud på 2,5 mia. kr. Der er ingen undskyldning for dansk landbrug for at fortsætte med at importere ikkebæredygtig soja fra Sydamerika. Der vil jeg jo bare sige, at vi måske ikke kan indføre et dansk importforbud, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at presse på i EU, men også presse på i Danmark, for at Danmark og dansk landbrug får en ansvarlig retning på det her område.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Mange tak for et rigtig godt indlæg, som også ridser op, hvad der er blevet forsøgt tidligere. Jeg synes jo sådan set, det er tankevækkende, at dansk landbrug ikke har grebet chancen, og derfor står vi nu i en situation med hensyn til det importerede soja, som er på et meget dårligere niveau end det, man har formået i Sverige.

Nu bliver der opfordret til, at ministeren skal indkalde til nogle møder, og det synes jeg er rigtig fint. Jeg tror sådan set også, at den debat, vi har her, og det, at det bliver synligt, hvad det er, store aktører i den danske fødevaresektor gør eller ikke gør, kan have en betydning. Jeg synes, det er positivt, at Coop i går har meldt ud, at det, de sælger med egne brands, er produceret på basis af noget bæredygtig soja, men så må man bare konstatere, at der jo er mange af deres produkter, som ikke er deres eget brand. Så der er grund til, at vi har en fortsat dialog og gør opmærksom på, at der er virksomheder i Danmark, der kan gøre det bedre. Så tak for at nuancere debatten.

Ordføreren.

Tak. Det er vigtigt for mig i min tale at gøre det helt klart, hvor vigtigt vi synes det her problem er. Og vi er jo kede af, at vi ikke kan stemme for, men vi kan ikke indføre et nationalt importforbud. Men det er vanvittig vigtigt. Og jeg synes, det er vanvittig vigtigt, at den her debat ikke bare handler om at pege fingre ad Brasilien eller pege fingre ad Argentina. Dem, vi først og fremmest skal pege fingre ad, er os selv.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er rigtigt, og det er korrekt, at hvis ikke man helt lovligt kan indføre Enhedslistens forslag om importforbud, kan man gøre andre ting. Og der må man sige, at der har de danske forbrugere jo også en mulighed, når man om kort tid skal til at handle ind til en masse festlige måltider omkring jul og nytår, så man der virkelig ser på, hvad det er, man putter i indkøbskurven, og at det, man vælger, har et bæredygtigt sigte.

Ordføreren.

Det kan jeg kun kvittere for og erklære mig enig i. Så håber jeg i øvrigt, at vi sammen – alle dem, som er kritiske over for den her sojaimport – kan kigge på, hvad vi så kan gøre. Jeg vil bare sige det meget klart til dansk landbrug: Det kan godt være, vi ikke kan indføre et forbud, men vi er ved at lede i alle hjørner efter mulige indgreb, mulige reguleringer, der kan presse landbruget i den her retning. Det er uansvarligt, og jeg synes simpelt hen ikke, at vi som et rigt, velordnet samfund kan være det her bekendt – hverken over for os selv eller over for resten af verden. Vi står over for en enorm krise i forhold til biodiversitet og klima, og det er simpelt hen skammeligt.

Hr. Anders Kronborg.

Nu sidder jeg jo lidt væk fra talerstolen, men jeg skal lige sikre mig, at jeg hørte rigtigt. For som jeg hører ordføreren udtrykke sig, så siger ordføreren, at ordføreren er ked af, at man ikke kan stemme for Enhedslistens beslutningsforslag. Og hvis jeg hører rigtigt, undrer det mig en lille smule i forhold til det engagement, jeg normalt synes er kendetegnende ved De Radikale i forhold til EU, i forhold til FN, i forhold til WTO, og i forhold til at vi skal gå diplomatiets vej. Så jeg skal bare spørge, om fru Zenia Stampe virkelig mener, at det er en god vej at gå at indføre et sådant handelsforbud, hvis vi kunne.

Ordføreren, værsgo.

Nej, selvfølgelig synes jeg ikke det. Jeg står fuldstændig bag den fælles handelspolitik. Men det er jo skammeligt at konstatere, at vi importerer noget, der er så uansvarligt og så skadeligt i forhold til de enorme kriser, vi står over for, og at vi så ikke bare kan trykke på en knap og stoppe det. Det kan jeg godt forstå man sidder derude og undrer sig over. Der er alle de mennesker, som vi jo har modtaget mails fra, som siger: Kan vi ikke stoppe det her? Og det ville jeg da gerne kunne sige. Ja, det vil vi gerne. Det kan vi så ikke på grund af det her. Men ja, i det store billede: Jeg er tilhænger af den fælles handelspolitik. Det kommer vi ikke til at bryde med, men lige præcis i det her tilfælde her ærgrer man sig da over, at man ikke bare kan trykke på knappen og sige stop.

Hr. Anders Kronborg.

Det er jo det, der er så forunderligt i politik: Der er ingen lette løsninger, der er kun svære løsninger. Jeg vil godt tilkendegive, at jeg i hvert fald er villig til at have en god dialog med den radikale ordfører om at løse de her svære problemstillinger. Bare vi anerkender, at det er svært, og at der ikke bare findes en eller anden trykknap ovre i skabet, så vi fuldstændig kan sætte os ud over internationale aftaler.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Men det, der også er vigtigt for mig at understrege, er jo, at det ikke er nok, at vi tager til EU, eller at vi diskuterer handelsaftaler. Vi kan jo også gøre ting herhjemme, og vi kan først og fremmest kritisere landbruget for ikke at træffe det ansvarlige valg. De har jo valget, de kan trykke stop. Det gør de ikke. Og der synes jeg bare, at det er en vigtig melding, også til regeringen, at når regeringen i diverse forskellige anledninger møder landbruget, så håber jeg, at man vil rejse den her problemstilling og sige, at det godt kan være, at vi ikke kan komme dem i møde på den her måde – men vi har jo andre instrumenter og andre måder at regulere på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til fru Anne Valentina Berthelsen, SF.

Tak for det, og tusind tak til Enhedslisten for at rejse den her utrolig vigtige debat. Jeg synes, der har været virkelig gode indlæg fra sådan set alle ordførere, og det er også en sag, som jeg indtil videre har engageret mig i, selv om jeg først blev valgt ind i Folketinget i 2019. I forbindelse med FN's generalforsamling bad jeg udenrigsministeren om at tage problemet med afskovning i Brasilien og skovbrandene i Brasiliens regnskov op på FN's generalforsamling i et forsøg på at gøre opmærksom på, at det her er fuldstændig utilstedeligt, når vi har en klima- og biodiversitetskrise over hele verden. Det gjorde udenrigsministeren også, men beklageligvis er FN jo et lidt tungt organ at lave sådan nogle konkrete ændringer i, og derfor skal der også ske noget både herhjemme i Danmark og i EU. Derfor er jeg utrolig glad for, at Enhedslisten rejser den her debat.

Vi støtter i SF selvfølgelig alle de gode intentioner i Enhedslistens forslag, men ligesom Radikale Venstre kan vi desværre ikke støtte forslaget, som det ligger lige nu. Jeg tænker dog, at vi måske kan ændre i forslaget og drøfte andre muligheder for at komme problemet til livs, for det tror jeg godt man kan. Hvad angår lige det, som Radikale Venstre har opridset, kunne man jo stramme grebet om landbruget en lille smule. Jeg kunne f.eks. forestille mig, at man i stedet pålagde regeringen at sikre, at sojaimporten er certificeret. Det var et godt hjørne at starte i, og så skal regeringen selvfølgelig også pålægges at fremme proteinkilder på dansk landbrugsjord, som kunne være et godt alternativ til den her billige og skadelige soja fra Brasilien.

Jeg er i øvrigt glad for, at ministeren har tilkendegivet, at han gerne vil arbejde i EU for, at man bl.a. gennem Mercosur og andet komme problemet til livs. Det skal der lyde en stor tak for til ministeren. Men vi er jo ikke færdige med den her diskussion, og derfor vil jeg gerne støtte forslaget om, at vi får ministeren til at indkalde til nye forhandlinger, hvor man kan få en ny aftale på det her område, en aftale, som støtter en mere positiv udvikling. Og i stedet vil jeg desværre sige, at vi ikke kan støtte Enhedslistens forslag for nu.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til næste ordfører, som er hr. Orla Østerby, Konservative Folkeparti.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg sige, at Konservative Folkeparti naturligvis ikke kan støtte beslutningsforslag B 15. Jeg vil derudover sige, at regeringen jo ikke ville kunne indføre et importforbud mod oksekød eller soja fra Brasilien, heller ikke selv om de er uenige i den brasilianske præsidents politiske linje og udtalelser, og heller ikke selv om de er bekymrede over afbrænding af skove i Brasilien. Danmark og EU har indgået en handelsaftale i verdensorganisationen WTO med bl.a. Brasilien, og det indebærer, at vi ikke kan forbyde importen af eksempelvis oksekød eller soja, medmindre produkterne i sig selv er farlige. Det er vi normalt glade for, for det betyder også, at de lande, som vi eksporterer til, ikke uden videre kan lukke for deres import af danske varer. Dansk økonomi og beskæftigelse er helt afhængig af et velfungerende internationalt handelssystem. Det betyder nemlig også, at vi kan eksportere vores varer uden benspænd.

Vi er også glade for, at handelsaftalerne forhindrer, at store og stærke vestlige økonomier som f.eks. EU eller USA pludselig kan vælge at lukke for eksporten fra udviklingslande f.eks. for at presse dem til at rette ind efter en politik, som de lande, der importerer deres svarer, ønsker de skal følge. Handelsaftalerne udgør en meget stor fordel for de svageste lande og mindste økonomier. Selv hvis regeringen kunne, ville det ikke give mening at indføre et dansk importforbud mod soja og oksekød fra Brasilien. I særdeleshed giver det ikke mening med hensyn til soja. Vi aftager en forsvindende lille del af den soja, som Brasilien producerer, langt under 1 pct., så det ville ikke få effekt på forholdene i Brasilien. Brasilianerne ville uden videre kunne afsætte sojaen andre steder. Formentlig ville et dansk forbud kunne være et velkomment bidrag til den brasilianske præsidents fortælling om et neoimperialistisk Vesteuropa, som fortsat mener, at det kan diktere undersåtterne i de tidligere kolonier, hvordan de skal opføre sig. Hvis vi forbyder import af soja til husdyrproduktion, flytter vi det til andre lande, hvor der ikke er et forbud, og de vil så importere sojaen i stedet for os. Eller brasilianerne kan fodre deres egne kyllinger med soja og derefter eksportere kyllingerne til Danmark. Det vil give færre arbejdspladser i Danmark, men vil ikke beskytte regnskovene.

Hvad kan man faktisk gøre? Vi kan påvirke brasilianerne gennem EU og Mercosur-aftalen. EU har netop færdigforhandlet en handelsaftale med Mercosur-landene, herunder Brasilien. Denne aftale er måske den bedst mulige måde at drøfte miljøforhold på med brasilianerne. Aftalen indeholder en forpligtelse til, at aftaleparterne ikke ruller deres miljølovgivning tilbage samt til, at de skal sikre gennemførelse og overholdelse af egen miljølovgivning. Men netop det ser jo faktisk ikke ud til at ske i Brasilien lige nu, så det oplagte spørgsmål til regeringen og til Europa-Kommissionen er, hvad vi vil gøre i den anledning. Dog skal man være varsom med, at diskussionen ikke bliver brugt til at fremme en protektionistisk dagsorden.

Vi skal påvirke brasilianerne gennem vores handelssamarbejde med dem. Vi kan være med til at påvirke brasilianerne og andre importører, når vi handler med dem. Det er ikke en opgave, vi som lille land selv kan løfte, men vi kan gøre det sammen med andre europæiske importører. Foderbranchen herhjemme har længe arbejdet for, at alle foderimportører i EU skal stille krav til deres leverandører om, at sojaen skal være ansvarligt produceret. Det arbejde kunne blive styrket væsentligt, hvis regeringerne i EU-sammenhæng blev enige om at lægge pres på samtlige europæiske landes importører, så de kræver, at den soja, som kommer til Europa, er ansvarligt produceret.

Regeringen bør arbejde for at komme med i en handlingsplan, som Kommissionen skal udarbejde, for at intensivere EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove. Tilsvarende bør der lægges pres på europæiske og danske importører af brasiliansk oksekød og af produkter som f.eks. kyllingekød, hvor der har været brugt soja i produktionen, for at sikre, at produkterne er ansvarligt produceret. Vi skal selv stille krav, selv om vores import fra Brasilien er minimal. Og selv om vi ikke kan påvirke brasilianerne, bør vi alligevel stille krav om, at den soja, der importeres, produceres ansvarligt.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Susanne Zimmer, Alternativet.

Tak for det. Vi støtter fuldstændig det meget fine forslag, der er kommet fra Enhedslisten.

Beslutningsforslaget går konkret på Brasilien og på påsatte skovbrande. Det er godt at sætte så konkret ind i forhold til præsident Bolsonaro, og Alternativets politik er også, at vi stopper helt for import af foder og kunstgødning. Vi mener, at dansk landbrug skal være selvforsynende med foder, da vores høje import af f.eks. sojafoder til husdyr er meget klima- og naturbelastende. Skovrydning i Sydamerika forårsaget af sojaproduktion fratager de oprindelige folk deres jagtmarker, og dermed truer det deres fødegrundlag.

Sojaplantagerne bruger store mængder af sprøjtegiften glyfosat, og det gør de oprindelige folk syge. Oversprøjtning medfører, at flere babyer bliver født med defekter, og antallet af kræftramte stiger. Det skal slutte nu, og vi skal ikke importere den problematiske soja. Det kræver dog, at den samlede husdyrproduktion i Danmark nedsættes, og at der udvikles nye metoder til dyrkning af proteinfoder.

Konkret foreslår Alternativet, at husdyrproduktionen bliver baseret på danskproduceret foder, ved at man erstatter sojaimporten med protein fra kløver, græs og andre flerårige afgrøder i Danmark. Mange landmænd er gået i gang. Vi kan f.eks. på nuværende tidspunkt købe græsmælk i nogle butikker, altså mælk, som kommer fra køer, der kun spiser græs, som er deres naturlige føde. Et stop for importen vil være en stor gevinst for biodiversiteten i Brasilien, fordi vi så ikke medvirker til, at de fælder skovene, og i Danmark vil gevinsten være, at afgræsning på flerårige græsmarker skaber større baggrund for biodiversitet.

Hvis det nu, som vi kan høre, ikke er muligt at få det her lovforslag igennem, mener vi, at vi må se på andre muligheder, og vi har konkret EU-støttemidler fra søjle 1, som vi kan flytte til søjle 2 og på den måde f.eks. fremme flerårige afgræsningsarealer til kreaturer. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der kom lige en kort bemærkning her i sidste øjeblik. Hr. Anders Kronborg, værsgo.

Tusind tak til ordføreren. Jeg har altid lært, at man skal gøre det, der er muligt, og ellers skal man forsøge langsomt at ændre tingenes tilstand. Nu har vi jo en dansk regering, der fra Folketingets talerstol har redegjort for, at det her beslutningsforslag sådan set ikke kan lade sig gøre, fordi handelspolitikken fastsættes i EU. Vi har også en dansk regering, der lige har redegjort for, at man faktisk allerede på mandag skal drøfte det her i EU og har drøftet en lang række initiativer i forhold til det her. Og så siger ordføreren, at det her vil have meget stor betydning i forhold til Brasiliens skove osv. Mig bekendt er det areal, vi snakker om i forbindelse med Danmark, på størrelse med Fyn; så al ære og respekt for det, selvfølgelig har det en vis betydning, men det er jo ikke en overskyggende betydning.

Er ordføreren ikke bange for, at hvis man kunne det her, og hvis Danmark gik enegang i forhold til de meget, synes jeg, centrale dele af handelspolitikken, som er i EU, så kan vi faktisk komme til at skyde os selv lidt i foden, så vi står udenfor frem for at have den internationale indflydelse, som er helt, helt afgørende i forhold til den grønne omstilling?

Ordføreren.

Jeg synes selvfølgelig, at vi skal bevare vores internationale indflydelse på andre områder, men det her synes jeg er så vigtigt, og derfor vil jeg og Alternativet godt markere, at vi ikke synes, at det, vi gør her, er i orden. Nogle gange er vi også nødt til at lave symbolpolitik, og jeg tænker, at selv om vores import er så lille, fortæller vi omverdenen og ikke mindst Brasilien, at vi ikke kan gå ind for det her. Det samme argument blev jo brugt i forhold til klimaloven. Nogen siger, at det, vi udleder, betyder så lidt, men nu kan vi jo se, hvor meget det faktisk betyder, fordi det sender signaler rundt i resten af Europa.

Hr. Anders Kronborg.

Men jeg synes jo, at ordføreren sådan set kommer med en indrømmelse her, altså at det her er symbolpolitik. Jeg tror sådan set ikke på, at vi redder kloden ved symboler; vi redder kloden, ved at vi går foran i forhold til et stærkt internationalt engagement og vi ikke bryder med de handelsaftaler, som vi har.

Så anerkender ordføreren ikke, at det her, som ordføreren selv siger er et symbol, kan være med til på den lange bane at spænde ben for den, synes jeg, store indflydelse, Danmark har i diplomatiet?

Ordføreren.

Altså, jeg synes, det er vigtigt at udtrykke nogle klare holdninger, og det kalder jeg så symbolpolitik. Jeg mener faktisk, at det er vigtigt, at vi sender nogle signaler om, hvad vi vil, men det betyder jo ikke, at vi ikke vil samarbejde på andre områder, og vi er selvfølgelig også nødt til at indgå i de aftaler, der er lavet på nuværende tidspunkt. Men vi vil gerne fra Alternativets side markere, at vi ikke synes om, at vi køber soja, der er produceret på baggrund af fældet regnskov i Brasilien.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor går vi videre til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Amazonas har et samlet areal på ca. 5,5 mio. km². Af dem ligger ca. 60 pct. i Brasilien; det er 3,3 mio. km², som er et areal på størrelse med Indien. Hvis man sammenligner med 1970, er der i dag et sted mellem 80 og 82 pct. af den brasilianske del af Amazonas tilbage. Det er en afskovning, som først og fremmest er sket i 1970'erne og 1980'erne og til dels også i 1990'erne, men de sidste 20 år er der sket en meget betydelig opbremsning. Fra 1970 til 2000 faldt arealet til ca. 87 pct. af, hvad det var i 1970, og fra år 2000 og frem til i dag har det her fald til 80 eller 82 pct. så fundet sted. Så de sidste 20 år har kun omkring en tredjedel af tabet fundet sted.

Hvad afspejler det? Jamen det afspejler jo, at Brasilien på mange måder er et civiliseret land fuldstændig ligesom Danmark, og at man de sidste 20 år, bl.a. fordi man har haft en socialdemokratisk regering, har fået et andet syn på naturforvaltning, end man tidligere havde. Det, der har været problemet i Brasilien, har jo været, at fra 1970 og frem til i dag er befolkningstallet steget fra 136 millioner mennesker til 210 millioner mennesker. Det er altså 74 millioner mennesker mere. Og det er den væsentligste årsag til afskovning – Brasiliens legitime behov for at brødføde en voksende befolkning. Hvad bruger man så de arealer, der er blevet ryddet, til? Ca. 60 pct. af de arealer, der er blevet ryddet, bruger man til kvægdrift, og af det kvæg, der bliver produceret, sælger man ca. 80 pct. på det brasilianske hjemmemarked, som jo altså er vokset med de her ca. 75 millioner mennesker de sidste 50 år.

I forbindelse med sojaproduktionen bruger man ca. 7 pct. af arealet, og i 2008 blev der lavet en aftale i Brasilien, som gav ikke en bæredygtig produktion, men en mere bæredygtig produktion, end man havde tidligere. Men det er altså 7 pct. af arealet, der er dyrket op, og af den samlede produktion importerer Danmark så 1 pct. Derfor er og bliver det her forslag – ud over at det er i strid med dansk handelspolitik, som ministeren allerede har sagt – pjat og pjank og symbolpolitik. Jeg har i min revers her en nål, som siger nej til gøglerpolitik, og hvis der er nogen, der gerne vil have den, så kan de kontakte mig, efter vi har behandlet det her beslutningsforslag. Så skal jeg fortælle, hvordan man kan få fat i den. Men den sidder altså her, så alle kan se den.

Selv om forslaget skulle blive vedtaget, har det tæt på nul indflydelse på afskovning i Brasilien, som først og fremmest er drevet af landets fuldstændig legitime behov for at nære befolkningen. Så vi kan ikke støtte forslaget, og jeg skulle hilse fra Nye Borgerlige og sige, at de heller ikke kan stemme for det. Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl. Der er ingen kommentarer, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det, som vi har diskuteret den seneste tid, er Enhedslistens beslutningsforslag om, at Folketinget skal beslutte et stop for import af kød og soja produceret som følge af afskovning i Brasilien. Det her forslag er fremsat på et tidspunkt, hvor vi så, at man havde en voldsom stigning i antallet af påsatte skovbrande i Brasilien. Afskovningen har alvorlige konsekvenser for biodiversitet, for vandmiljø, for klima, for livsgrundlag, for berørte lokalsamfund, herunder oprindelige befolkningsgrupper. Mens store skovbrande andre steder på kloden har været forårsaget af temperaturstigninger og voldsomt vejr på grund af klimaforandringer, er skovbrandene i Brasilien hovedsagelig antændt af mennesker, selv om tørke kan være en medvirkende årsag til omfanget af brandene.

Vi synes med det her forslag, at det er væsentligt at lægge et pres på Brasilien, og vi har set, at det allerede har virket. Brasiliens præsident er fra at være en, som ligesom sagde, at man skulle gå ud og brænde mest mulig skov af, blevet en, der er nået derhen, hvor der er blevet vedtaget en lov, som stopper for lovliggørelse af afbrænding af skov. Så internationalt pres virker, og det er det, som vi gerne vil deltage i ved at rejse den her debat i Folketingssalen og også gerne presse regeringen til handling.

Hvad er der så sket, siden vi fremsatte vores beslutningsforslag? Vi har oplevet, at der har været mord på repræsentanter for det oprindelige folk i Brasilien – det oprindelige folk, der bliver hårdt presset, når der er nogen, der vil rydde skov – vi har oplevet, at der er kommet nye oplysninger om, at der også i regnskoven kan være et tipping point, være en mekanisme, som stopper. Det er i øjeblikket sådan, at den heftige regn i regnskoven ligesom ruller fra det ene område til det næste og er med til at sikre, at det fortsat er en regnskov, og hvis den mekanisme stopper, kommer vi frem til, at regnskoven ikke længere er en regnskov, men bliver et eller andet tørt område, hvor det slet ikke kan være som nu. Det er et kæmpe problem, fordi regnskoven i Sydamerika i høj grad er verdens lunge, altså det sted, der bliver produceret ilt, som er en væsentlig international faktor, som vi er nødt til at tage alvorligt, og vi er nødt til at lægge et pres på Brasilien.

Den her Mercosur-handelsaftale er i dag blevet berørt, og det er min opfattelse, at regeringen endnu ikke har tilsluttet sig aftalen, og jeg noterer mig, at der er andre lande som Frankrig og Irland, som har tænkt sig at blokere, og det bliver et interessant forløb, om det er en handelsaftale, der bliver stoppet, og det bliver interessant at se, hvor det er, regeringen helt præcist vil lægge sig. Jeg noterer mig, at landbrugs- og fødevareministeren siger, at der er gode ting i den aftale, der er indgået. Nogle gange kan der jo godt være ord i aftaler, som så ikke bliver efterlevet, og som dermed ikke er gode nok. Jeg vil nok sige, at i Enhedslisten er vi meget betænkelige ved, at man her åbner op for det europæiske marked for 100.000 t oksekød og 100.000 t fjerkræ og en stor mængde sukker i en handelsaftale, hvor lande i Sydamerika så til gengæld kan købe nogle biler fra Europa. Vi kan ikke rigtig se, at det er det, som er løsningen på de globale klimaproblemer.

Så er der også i dag blevet diskuteret lidt om dansk landbrug, og hvor vi ligger. Jeg synes, det er interessant, hvis vi kan arbejde videre med, at vi i Danmark kom frem til at have langt mere bæredygtigt foder til husdyrene. I den sammenhæng er der stillet spørgsmål om, hvor stort et areal importen af soja fylder. Den samlede import svarer til et areal, der er på størrelse med Sjælland og Lolland-Falster, og kommer vi frem til, at vi skal have et bæredygtigt landbrug i Danmark, hvor vi har de husdyr, som vi har foder til på danske marker, vil det automatisk medføre en langt lavere animalsk produktion. Vi har altså den høje animalske produktion i Danmark, fordi vi har den her massive import af soja. Det er et problem, og det er et problem for vores vandmiljø i Danmark. Vi kan løse mange problemer, hvis vi får begrænset den her import af foderstoffer til de danske husdyr.

Det er muligt, at vi ikke kan komme frem til at vedtage Enhedslistens forslag på lovlig vis, og i forlængelse af det er det jo interessant, hvad det er, den her debat og andre debatter og beslutningsprocesser i forskellige virksomheder kan medføre. Jeg ved ikke rigtig, hvordan det foregår, når regeringen melder sig ind i sojaalliancen, altså om det er en alliance, man frit kan melde sig ind i, men det har jo en betydning, hvad det er for nogle initiativer, en regering tager, og jeg noterer mig af de artikler, som Danwatch er kommet frem med, at de initiativer, der blev taget, og de forsøg, der blev lavet, under Thorningregeringen for at komme frem til at sikre en mere bæredygtig import af soja, mislykkedes, og at der åbenbart ikke har været et tilsvarende forsøg under Venstreregeringen. Nu har vores landbrugsminister, Mogens Jensen, så en ny chance for at indkalde partierne, indkalde aktørerne i den danske landbrugssektor til at komme frem til noget, som forhåbentlig er lige så godt som det i Sverige. Man kunne også gøre det bedre. Man må jo altid gerne gøre det bedre.

Så ud fra den debat, vi har i dag, synes jeg, der ligger en oplagt mulighed for, at landbrugs- og fødevareministeren kan tage det her initiativ og bære den her debat videre og presse nogle aktører i den danske fødevaresektor, presse dansk landbrug til at komme frem til noget, som er mere bæredygtigt.

Jeg vil gerne sige tak for debatten, jeg vil gerne sige tak til Alternativet for at støtte Enhedslistens forslag, og jeg vil gerne sige tak til andre partier, som vel har støttet intentionerne uden at støtte forslaget, og de fleste partier har udtrykt, at vi har et globalt problem, måske lige med undtagelse af Liberal Alliance, men tak for gennemgangen af arealstørrelserne. Jeg tror, vi skal tage det her meget alvorligt i et nutidigt perspektiv, hvor vi står med nogle klimaproblemer, hvor vi står med, at vores samlede fødevaresektor globalt sætter et kæmpe klimaaftryk, og hvor det globalt er 70 pct. af landbrugsarealet, som bruges til animalsk foder, mens det er et endnu højere tal i Danmark. Vi er nødt til at sætte fokus på det, så vi kommer frem til at have et bæredygtigt landbrug, som er baseret på, at man har foder til sine dyr inden for landets grænser. Tak for debatten.

Tak til ordføreren. Der er nogle kommentarer. Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Jeg gennemgik lidt om regnskoven i Brasilien og naturforvaltningen i Brasilien, fordi jeg synes, det er sådan en underlig form for kulturimperialisme, at hr. Søren Egge Rasmussen sidder trygt i Danmark og fuldstændig ignorerer et land som Brasiliens legitime behov for at kunne brødføde sin befolkning. Men grunden til, at jeg har bedt om ordet, er nu en anden. Det skyldes påstanden om, at Amazonas er verdens lunger. Et træ, der lever, frigiver ilt, men et træ, der er dødt, frigiver CO2, og derfor går en skov i nul samlet set. Så det der med, at det skulle være verdens lunger, er simpelt hen en skrøne, og det vil jeg gerne høre ordførerens kommentar til.

Værsgo.

Det er korrekt, at verdens have er en større lunge end verdens skove. Det er nok et overset aspekt, og vi bør have mere fokus på, hvordan vores have har det, og at vi f.eks. sikrer, at man i alle de danske farvande kommer frem til at have god økologisk kvalitet og ikke noget, som er belastet af et alt for højt kvælstofudslip fra landbruget.

Jeg bliver meget bekymret, når jeg hører om, at der kan være sådan et tipping point i regnskoven i Sydamerika; at vi kan komme frem til et punkt, hvor den mekanisme med, at det regner heftigt, og at regnen ligesom ruller ind over landet og sikrer, at det fortsat er en regnskov, går tabt, hvis det er sådan, at afskovningen fortsætter. Det er sådan set på den baggrund, vi i Enhedslisten er bekymret for, hvad der sker i Brasilien.

Hr. Henrik Dahl.

Så Enhedslistens ordfører satser sådan set bare på, at der ikke er nogen andre ordførere, der har hørt efter i biologi og kan huske, at det simpelt hen er sludder og vrøvl, at en regnskov er verdens lunger. Det er bare sådan: Går den, så går den. Nu er der tilfældigvis nogle, der kan sige, at det overhovedet ikke passer, og det går man sådan lidt let hen over, men kan hr. Søren Egge Rasmussen bekræfte, at Amazonas ikke er verdens lunger?

Værsgo.

Det er min opfattelse, at Brasiliens regnskov er vigtig for den produktion af ilt, som er livsnødvendig for alle levende væsener. Ja, det er mange år siden, jeg har haft biologi i gymnasiet – beklager – men jeg synes faktisk, at det er væsentligt, at vi har kæmpe naturarealer, også skovarealer, der er med til at sikre mange fordele for kloden, også hvad angår iltproduktionen.

Tak for det. Så er det hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Hr. Søren Eggert Rasmussen var inde på, at det lagde et internationalt pres, at vi her i Folketingssalen har den her debat om B 15. Tror hr. Søren Egge Rasmussen ikke, at det vil lægge et større pres, hvis vi holder fast i, at det er de europæiske lande og EU, som kan lægge det her pres?

Der er noget, der interesserer mig meget mere i det her forslag. Alternativets ordfører gjorde det klart, at det var symbolpolitik. Det er jeg enig med hende i, men kan hr. Søren Egge Rasmussen ikke fortælle mig noget i dag med hensyn til dansk landbrug. Jeg kan forstå, at produktionen skal reduceres i en størrelsesordning, der gør, at vi ikke skal importere. Kan hr. Søren Egge Rasmussen præcisere, hvor lille dansk landbrug skulle være, hvis det var sådan, at Enhedslisten bestemte?

Værsgo.

Først vil jeg sige, at jeg hedder Søren Egge og ikke Søren Eggert. Jeg synes, det er vigtigt, hvad vi diskuterer og vedtager nationalt, og jeg synes også, det er vigtigt, hvis vi kan komme frem til, at man i Europa, i EU, kan lave gode aftaler. Det er godt. Den der Mercosur-aftale, der ligger nu, synes jeg ikke er et godt eksempel. Med hensyn til dansk landbrug står vi over for, at vi skal reducere kvælstofudledningen fra 60.000 t til 42.000 t. Det er en opgave, som, hvis man begynder at regne på det, er meget svær at løse, uden at den animalske produktion reduceres. Det er sådan set meget svært at gøre, uden at vi reducerer landbrugsarealet og f.eks. får mere skov.

Så der er sådan set en opgave der, hvor jeg synes, at man skal tage udgangspunkt i, hvad det er for nogle problemer, der skal løses, og hvilke virkemidler der så er. Det er det, vi kommer til, når vi skal til at lave klimahandlingsplaner lige om lidt. Så kommer vi jo til det her med, hvordan det er, vi skal modellere dansk landbrug for at leve op til nogle klimahensyn, for at leve op til EU's vandrammedirektiv. Så det er nogle kæmpe opgaver, der ligger, og man kan ikke bare lukke øjnene og køre videre og importere al den soja, sådan som det sker i øjeblikket.

Tak. Hr. Orla Østerby, værsgo.

Hr. Søren Egge Rasmussen går uden om den varme grød og fortæller os ikke, hvad det er, dansk landbrug skal reduceres til. Det er det landbrug i verden, der er mest CO2-venligt, overhovedet. Det er en produktion, som er den mest miljøansvarlige, der er i verden. Resultatet af det, som Enhedslisten vil, altså at reducere landbruget til måske det halve, måske en tredjedel, er, at den produktion vil foregå i Polen eller andre østeuropæiske lande, hvor man slet ikke har de krav til dyrevelfærd osv., som vi har i Danmark. Enhedslisten kører en hetz mod landbruget (Formanden: Ja tak!), og jeg kunne godt tænke mig at høre Søren Egge Rasmussen præcisere dansk landbrugs størrelse, når Enhedslisten bestemmer.

Værsgo.

Landbruget lægger beslag på 2,4 mio. ha i øjeblikket, og det skal kraftigt reduceres. Vi går til de der klimahandlingsplaner med frisk mod, for vi har registreret, at der er flere partier, der godt kan se, at vi er nødt til at ændre på vores landbrug, som nu udleder 11 mio. t drivhusgasser, og hvor vi har en svineproduktion på 30 millioner svin, som jo er baseret på, at vi importerer den her soja fra Brasilien og producerer nogle grise i Danmark. Så håndterer vi det i et vist omfang på slagterier, og så bliver de eksporteret meget langt væk, f.eks. til Kina. Altså, det er ikke vores idé om et ideelt samfund, at vi skal have et landbrug på den måde.

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg synes, at hr. Søren Egge Rasmussen kom noget let uden om det spørgsmål, som hr. Henrik Dahl stillede. Altså, betragter hr. Søren Egge Rasmussen Amazonas som verdens lunger? Jeg tror, det var det udtryk, der blev brugt. Og er der sådan andre ammestuehistorier, han har lyst til at bringe ind i debatten her, eller forholder man sig seriøst til den udfordring, der er med Amazonas, og de her udfordringer, som optager os alle sammen? Det synes jeg hr. Søren Egge Rasmussen skylder et svar på.

Når det så er sagt, er det jo ikke nok bare at lukke ned, som Enhedslisten ønsker her, for import af kød, sojaprodukter osv. Vi i Dansk Folkeparti er f.eks. klar til at øremærke en stor del af dansk udviklingsbistand til specifikt at hjælpe på eventuelt udledningen af plast i verdenshavene eller at redde regnskove osv. Kunne man forestille sig, at Enhedslisten også har samme altruistiske tilgang til brugen af udviklingsbistand?

Værsgo.

Jamen altså, klimabistand er jo taget med i den finanslovsaftale, der er blevet indgået, med 150 mio. kr. i 2020. Det arbejder vi da på i Enhedslisten er et beløb, som bliver øget; at det er et beløb, som ikke bliver taget fra den eksisterende ulandsbistand, men som er en forøget klimabistand, som vi skal yde. Der er masser af løsninger, der skal indføres i andre lande, også lande, der ikke har råd til det.

Så den her klimadagsorden omfatter sådan set alle vores handlinger globalt. Og jeg er sikker på, at det har en betydning, at vi i Danmark også siger, at det har stor vægt, at vi fortsat har regnskov i Amazonas. Og det er ikke bare på grund af den her soja og det her kød; det er sådan set også et spørgsmål om at sikre en biodiversitet, som er helt unik der, og lande, som har en unik biodiversitet, har en særlig opgave. Og den skal vi sådan set også have i Danmark, da vi har en tilbagegang i vores biodiversitet i Danmark. Vi har sådan set også en forpligtigelse her; det har man i alle lande.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen jeg tror, vi er meget enige i, at den biologiske påvirkning, der er, i forhold til afskovning osv. skal begrænses. Derfor kan det måske også virke en lille smule fattigt i relation til det forslag og det ordvalg, som Enhedslistens ordfører benytter sig af, at man så siger, at der er lige godt 100 mio. kr. på finansloven. Hvorfor ikke tage fat der, hvor der virkelig er penge til rådighed, nemlig inden for ulandsbistanden? Det vil jo så ikke bare gavne de enkelte mennesker i dag, som ulandsbistanden er målrettet, men generationerne efter; det vil virkelig kunne batte. Men det tør hr. Søren Egge Rasmussen måske ikke begive sig ud i?

Værsgo.

Nu er det ikke 100 mio. kr., men 150 mio. kr., der er på finansloven til klimabistand, og det er et beløb, som man i Danmark bør hæve til 1 mia. kr. årligt, hvis vi skal komme frem til noget, som er på et rimeligt niveau. Og når man ser på det overskud, der er på statens finanser, er der jo sådan set råd til at yde det internationale bidrag. Det ser vi frem til at skulle forhandle ved de kommende syv finanslovsforhandlinger.

Tak for det. Så er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at anerkende den debat, som Enhedslisten og ordføreren har fået rejst her, og jeg vil også godt give en anerkendelse til ordførerne for de andre partier for at være imødekommende over for præmissen og de udfordringer, der er. Jeg hører sådan set ikke nogen her i salen, der ikke er bekymret for Amazonas regnskov.

Men der, hvor jeg bliver bekymret, er, når hr. Søren Egge Rasmussen fastholder det her forslag, for vi har jo fået redegjort for, at det ikke kan lade sig gøre, fordi handelspolitik er en EU-kompetence i det her slagsmål. Når vi ser, hvordan verden er i øjeblikket, tror jeg sådan set ikke på, at Danmark gør verden og klimaet en tjeneste ved at have mindre diplomati og mindre samarbejde, men derimod gør dem en bjørnetjeneste, hvis vi begynder at køre ind på et spor, hvor vi laver decideret boykot og lukker os ude fra det her meget, meget fine samarbejde.

Jeg vil bare høre: Anerkender hr. Søren Egge Rasmussen de argumenter, der bl.a. er kommet fra Det Radikale Venstre, Venstre, regeringen og fra undertegnede fra Socialdemokratiet, om, at det er meget, meget bedre at sidde med ved bordet og samarbejde og der prøve at løse udfordringerne?

Værsgo.

Jeg tror, at hvis vi alle sammen var socialdemokrater og sad med ved bordet, var det meget færre ting i verden, der blev flyttet og ændrede sig. Det er sådan set nogle gange nødvendigt, at man højlydt protesterer og siger, at det her er for galt. Der er sådan set mere at gøre end at sidde som socialdemokrat ved et bord.

Så til det her om boykot: Jamen indimellem har det en betydning. Det havde en betydning for at få væltet apartheidstyret i Sydafrika. Det har nogle gange en indflydelse på det, at man tager boykotvåbenet med. Jeg tror også, at den debat, der har været indtil nu, har medført, at Bolsonaro ændrede politik og gik fra, at der skulle antændes mest muligt regnskov, fordi man skulle have mere landbrugsjord, til, at han sådan set gjorde det ulovligt at starte skovbrande. Det skete jo ikke af sig selv. Det var jo ikke, fordi det hovedsagelig var et pres internt i Brasilien. Det var sådan set et internationalt pres, der gjorde det – og det var ikke kun et pres fra socialdemokrater, der sad med ved et bord. Det var sådan set noget, der foregik mange steder.

Tak. Hr. Anders Kronborg.

Det gør i hvert fald et meget, meget stort indtryk på mig, at det andet parti her i salen, som vælger at støtte Enhedslistens forslag, kalder det her forslag for ren symbolpolitik. Og når et forslag er ren symbolik, er det sjældent noget, der gør den store forskel ude i verden. Men jeg vil gerne kvittere for det, og jeg glæder mig til den fremtidige dialog med hr. Søren Egge Rasmussen, for jeg tror sådan set, at dialog både med partierne herinde i Folketingssalen og i de politiske fora, vi har ude i verden, er den helt rigtige vej at gå i forhold til det her.

Værsgo.

Vi skal da have debat og dialog mange steder. Jeg tror sådan set, at det, at vi nu har en minister, der har meldt sig ind i sojaalliancen, og som skal tage en debat der, og som er blevet opfordret af Folketinget til at presse på, for at vi kommer frem til, at der er noget omkring sojaimporten i Danmark, som måske bliver lige så godt som i Sverige, er et plus. Jeg synes da også, det er fint, hvis det er sådan, at vi kan lande en god beretning, som giver en kurs, uden at man fuldt ud vedtager Enhedslistens forslag. Den slags er vi helt klart parat til. Og så vil jeg gerne igen sige tak for debatten.

Det var på det rigtige tidspunkt, for der er ikke flere kommentarer. Tak til ordføreren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.