V 12 Om de forligsmæssige bindinger vedrørende forhøjelser af pensionsalderen.

Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
09-11-2018
Forslag til vedtagelse:
Der henvises til den politiske enighed om V 105, der blev vedtaget ved forespørgsel F 46 den 16. maj 2017, som henviser til den politiske enighed om V 70, der blev vedtaget ved forespørgsel F 36 den 18. april 2017. Som tilføjelse hertil konstaterer Folketinget, - at regeringens nedsatte Ekspertudvalg om arbejdsmiljø i september afgav sine anbefalinger, som regeringen vil indkalde til politiske forhandlinger om, - at regeringen og Dansk Folkeparti har nedsat en seniortænketank for et godt arbejdsliv, der skal bidrage til bedre kvalitet i seniorarbejdslivet, og - at nye efterløns- og folkepensionsaldre skal besluttes af Folketinget hvert 5. år, som følge af levetidsindekseringen. Folketinget opfordrer regeringen til - at skabe ro og tryghed om danskernes pensionsalder i overensstemmelse med intentionerne i Velfærdsaftalen og - at styrke muligheden for dem, der er nedslidte, til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 55 (DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 46 (S, EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: