Det næste punkt på dagsordenen er:

19) Forhandling om redegørelse nr. R 13:

Ministeren for nordisk samarbejdes redegørelse om det nordiske samarbejde.

(Anmeldelse 15.03.2019. Redegørelse givet 15.03.2019. Meddelelse om forhandling 15.03.2019).

Vi tager lige en dyb indånding, for vi skal skifte rundt på pladserne, så man kan komme op og side på forreste række heroppe – og det gælder egentlig også ministeren. Som vi gør det ved forespørgsler, er det sådan, at ministeren og ordførerne sætter sig op på forreste række heroppe.

Så tror jeg, vi har overblik over det, og så er forhandlingen åbnet. Da Socialdemokratiets ordfører har travlt med at lede mødet og derfor bliver sidste mand på talerlisten, går vi direkte til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jan Erik Messmann. Værsgo.

Tak, hr. formand. Som ordfører for Dansk Folkeparti vil jeg gerne kvittere for den udmærkede redegørelse om det nordiske samarbejde. Ja, vi er inde i en god gænge, og fra arbejdet i Nordisk Råd føler jeg, at der i hele Norden er en forståelse af, at et øget samarbejde er vejen frem. Der er så mange ting, der binder os sammen i Norden: det nogenlunde fælles sprog, kulturen, forvaltningstraditioner og simpelt hen måden, vi gør tingene på.

Dansk Folkeparti er i Nordisk Råd repræsenteret i partigruppen Nordisk Frihed, som foruden vores parti består af Sverigedemokraterne fra Sverige og Sandfinnerne fra Finland. Det er tre partier, som ser meget ens på mange ting, også i forhold til det nordiske samarbejde, som vi alle prioriterer meget højt.

I en tid, hvor EU fylder rigtig meget i debatten, er det værd at minde om det værdifulde i vores samarbejde i Norden og de punkter, hvor vi dér har nået meget. Vi finder det særdeles positivt, at man fra regeringens side lægger vægt på, at Norden skal være den mest integrerede region i verden. Det er en proces, som skal bringe os nærmere dette mål, og som skal gøre det lettere for borgerne i de nordiske lande at bosætte sig og arbejde på tværs af grænserne mellem vore lande.

Ligeledes anerkender vi det store arbejde, som allerede er blevet foretaget på grænsehindringsområdet, og som indeholder en styrket mobilitet. Det er nemlig mobiliteten, der er med til at underbygge en fælles nordisk identitet; det kræver en god og udbygget infrastruktur.

Også på miljøområdet er vi godt på vej i det nordiske samarbejde. I Udvalget for et Holdbart Norden er vi nået vidt omkring med forskellige tiltag som begrænsning af plastaffald og genbrug og holdbarhed og en bæredygtig udvikling, så vore lande også vil være verdens bedste for de kommende generationer. Også her er der en fælles forståelse af, at det enkelte nordiske land ikke kan stå alene.

Endelig vil jeg nævne kulturområdet som noget af det helt vigtige, og her er der to dimensioner: Norden som eksportør af kultur til hele verden på den ene side og vores indbyrdes kultureksport til landene inden for Norden på den anden. Nordiske krimiserier er blevet et begreb i hele verden, hvor man taler om den helt specielle nordic noir-genre, og vi elsker også i Norden at se hinandens produktioner, som heldigvis i stort omfang også er at finde på streamingtjenester som Netflix og på de nordiske public service-stationer. Et stort skridt ville være en ophævelse af geoblocking inden for de nordiske lande, således at vi uhindret kan følge med i tv-programmerne på nettet hos hinanden. Men her er et af de eksempler, hvor opgaven med at løfte området desværre foregår i EU-regi, og det er med til at bremse de politiske ambitioner, vi måtte have.

Når jeg taler Norden og Nordisk Råd, må jeg igen nævne Gruppen for Nordisk Frihed. Her har vi fundet fælles fodslag, når det gælder forsvaret for vores kultur i Norden. Vi har fremsat sager som fælles halalmærkning – et emne, vi desværre ikke havde det store held med – og vi har ønsket et endnu bedre fælles beredskabssamarbejde i Norden. Allerede under skovbrandene sidste år i Sverige var det midt i katastrofen en fornøjelse at konstatere, at danske beredskabsfolk var medvirkende til at hjælpe med det store slukningsarbejde.

Vi har også senest fremsat forslag om en fælles autorisationsordning for osteopater, som giver god mening inden for Norden, hvor Sverige og Finland stadig mangler autorisationsordninger. I det hele taget er sundhedsområdet et af de helt vigtige, og vi har de samme udfordringer i alle de nordiske lande: en uheldig cocktail af lave fødselstal og en aldrende befolkning. Hvordan skaber vi bedre betingelser for børnefamilier? Hvordan gør vi det i fællesskab mere attraktivt at få børn? Det er en problemstilling, som vi meget gerne vil tage fat på i Dansk Folkeparti og Nordisk Frihed.

Med til debatten om sundhed hører også det kommende 5G-netværk, som vi skal tage stilling til: Hvilke usikkerhedsmomenter er der i dette? Er det ordentligt belyst? Kan det være farligt for mennesker? Det er noget, som jeg personligt mener vi har taget lidt for let på. Ja, vi har stadig meget at arbejde for i det nordiske samarbejde, men det er også et arbejde, der betaler sig, og som giver mening, også for de kommende generationer af nordiske borgere. Tak.

Tak til hr. Jan Erik Messmann. Det gav ikke anledning til korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Bertel Haarder, Venstre.

Tak til samarbejdsministeren for en omfattende og god redegørelse. Der er ikke et ord, jeg ikke kan tilslutte mig på Venstres vegne, og jeg vil tilføje, at hvis ord dog bare kunne skabe, hvad de nævner, så var vi med denne redegørelse kommet rigtig langt i det nordiske samarbejde. Men jeg er bange for, at det kræver lidt håndsved og lidt tålmodighed og også lidt stædighed, hvis det hele skal gennemføres, og det er jo i øvrigt egenskaber, som vores samarbejdsminister til fulde besidder, så jeg ser med fortrøstning frem til den fortsatte indsats for det nordiske samarbejde.

Jeg savner selvfølgelig noget om forsvaret, som er blevet det vigtigste af alle samarbejdsområderne, men det kommer jo i en særskilt debat, hvor jeg kan forstå at det er forsvarsordførerne der tager sig af det. Og det er jeg faktisk glad for, for forsvarsordførerne skal i allerhøjeste grad tænke nordisk i fremtiden – det ønsker svenskerne, og det ønsker finnerne. Alt taler for et intensiveret nordisk forsvarssamarbejde, også med tanke på sikkerhedssituationen i Østersøen og i Arktis.

Jeg er glad for, at redegørelsen understreger noget af det tværgående, og jeg er også enig i det, der står på side 3, om, at der måske er for mange strategier, prioriteter og tværgående hensyn, og at der er brug for færre, men klarere mål, som der så kan sættes mere kraft bag. Det synes jeg er kloge ord. Der er ikke noget, der er overflødigt, men der er noget, der er vigtigere end andet, og det er det, der især skal sættes kraft bag.

Der tales om ændringer i budgetproceduren – det har jeg tænkt på, lige så længe jeg har været med i det nordiske samarbejde – og der tales om indførelse af flerårige budgetrammer, vel at mærke rullende budgetrammer, så man hvert år træffer beslutninger, der rækker langt frem. Det er en rigtig god tanke, og den kunne vi såmænd også benytte os noget mere af her i Folketinget.

Venstre er meget glad for samarbejdsministrenes handlingsplan for mobilitet, som gør arbejdsstrukturerne mere klare og opstiller prioriteter i arbejdet. Og så står der nederst på side 3:

»Regeringen vil arbejde aktivt for gennemførelse af elementerne heri. Det gælder særligt et styrket samarbejde om gennemførelse af EU-lovgivning, gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, samt anerkendelse og grænseoverskridende brug af elektroniske identiteter og digitale tjenester.«

Det sidste er det vigtigste af det hele. Det er jo disse tværgående grænsehindringer, som skaber alt for mange problemer. Uanset om man vil etablere sig, finde job eller har et sommerhus i et andet nordisk land, så støder man ind i problemet med det elektroniske identitetssystem og de digitale tjenester. Det er rigtig vigtige områder at tage fat i.

Jeg har for nylig haft møde med Danske Torpare i Sverige, som har sendt mig en lang liste over, hvad der plager en dansker, der har en ødegård eller et sommerhus i Sverige, og man bliver flov, når man læser det, og spørger sig selv: Har vi da slet ikke haft nordisk samarbejde i de sidste 50 år? Jo, det har vi, men man har altså end ikke fået løst det problem, at det er svært at få et mobiltelefonabonnement, en bankkonto, et lån osv., hvis man etablerer sig i et andet nordisk land. Det er vigtigt, at vi bruger de klagemål fra Danske Torpare, altså danske småhusmænd, i Sverige, som brækjern for nedbrydelse af grænsehindringer, ganske som de bornholmske klagemål har været nyttige brækjern for det Grænsehindringsråd, som jeg selv har fornøjelsen af at sidde i.

I rådet har vi det seneste år fjernet 14 grænsehindringer – store og små imellem hinanden – og jeg takker ministeren for, at der bliver givet nogle eksempler på, hvad vi har fjernet af hindringer. Jeg bliver bare nødt til at sige, at det altså ikke er alle ministre, som gør helt så meget, som de kunne gøre, for at fjerne grænsehindringer på deres område – så har jeg sagt det på en pæn måde – og det håber jeg at vi i den kommende tid kan få sat lidt mere skub i.

Det er fint, at »Hallo Norden« er blevet til »Info Norden«, og at »Info Norden« fremadrettet skal hjælpe med spørgsmål om nordisk samarbejde og nordiske støtteordninger ud over alle spørgsmålene om mobilitet og grænsehindringer. Det har at gøre med kommunikation, for vi har jo måttet sande i Grænsehindringsrådet, at der er adskilligt, som vi ikke kan gøre noget ved, men så kan vi da i det mindste oplyse borgerne ordentligt om, hvad reglerne er, og hvad man så skal gøre, hvis man vil arbejde eller bo eller studere eller oprette en forretning i et andet nordisk land.

De nordiske statsministre har erklæret, at vi skal have udrullet næste generation mobiltelefonsystem, 5G, og det er for at følge op på en nordisk-baltisk ministererklæring om fremme af kunstig intelligens. Det er en meget vigtig sag og tilsvarende også implementering af de grænseoverskridende brug af elektroniske identiteter, som jeg lige har talt om. Dertil kommer EU-implementering, som jeg ved ministeren er meget velinformeret om og meget optaget af.

Så er der jo – vil jeg lige nævne – alle de rapporter, vi har fået, hvor vi ikke er kommet til bunds med gennemførelsen. Jeg tænker på Stoltenbergrapporten, hvor der stadig er punkter, som vi ikke er kommet igennem med, og jeg tænker på Könbergrapporten om sundhed, hvor der stadig er punkter, vi ikke har fået realiseret. Der var også Poul Nielsons rapport om arbejdsmarkedet og andre rapporter, bl.a. om sundhedsområdet, hvor vi har denne Arjeplogaftale, som jeg aldrig synes vi har gjort nok ud af. Jeg har simpelt hen ikke forståelse for, hvorfor der ikke er fri vandring for social- og sundhedsassistenter, specielt da vi i Danmark mangler dem. Men sådan er der så meget, der skal arbejdes videre med.

Jeg vil bare slutte med at takke ministeren for det engagement, hun har udvist, og ønske hende held og lykke med at skubbe lidt til ministerkollegerne, sådan at de også gør, hvad de kan for at fremme det nordiske samarbejde. Tak.

Der er en kort bemærkning. Det er fra hr. Christian Juhl. Værsgo.

Tak for det. Der står jo i den her redegørelse, at det nordiske samarbejde skal komplementere udviklingen i EU-samarbejdet. Er det ikke en mærkelig holdning at have, at man skal sige, at her er EU, og så skal vi komplementere EU? Det burde jo være omvendt efter min mening – at EU skal komplementere det nordiske samarbejde.

Jeg synes ikke kun, det er et spørgsmål om ord. Jeg spørger, fordi Nordens lande har forskellige forhold til EU. Der er ikke to lande, der har præcis det samme forhold til EU. Hvad mener Venstres ordfører om det? Er det ikke bedre, at vi siger, at nordisk samarbejde skal udvikles alle de steder, hvor det er fornuftigt, og hvor det er nemt og ligetil at gøre det, uanset om EU har nogle regler, og så må vi så prøve at tilpasse EU til det nordiske samarbejde?

Ordfører, værsgo.

Hvis jeg husker rigtigt, står der i redegørelsen, at vi skal øge det nordiske samarbejde inden for de rammer, der gælder i EU, og som jo tre og ofte fem af de nordiske lande har tilsluttet sig, fordi Norge og Island også har en tæt tilknytning til EU.

Men det betyder ikke, at vi skal sidde og vente på EU. Vi skal aldrig vente på EU. For det er nemmere for 5 lande at blive enige, end det er for 27. Dertil kommer, at når de 5 lande bliver enige med hinanden, er der meget stor chance for, at den model, de bliver enige om, ender med at komme til at gælde i hele EU. Så hr. Christian Juhl må ikke opfatte det sådan, at vi skal sidde og vente på EU. Mit princip er, at vi aldrig skal vente på EU. Vi skal gå foran.

Hr. Christian Juhl.

Jamen det er jeg glad ved at høre. For jeg synes da, det er gennemsyret af, at vi hele tiden skal tage hensyn til EU, og EU skal være udgangspunktet, og EU skal være det, vi tager fat i, og så ser vi, hvor langt vi kan komme. Jeg er enig i, at vi selvfølgelig skal gøre det, der er fornuftigt i Norden.

Et sidste spørgsmål er: Hvad synes Venstres ordfører om, at vi nu har skullet spare 9 pct. på budgettet i Norden, men i EU skruer vi bare op hele tiden? Hver gang EU beder om flere penge og der er opskruning af pengene, sender vi pengene dertil, hvorimod vi i det nordiske samarbejde i 3 år nu har skullet spare 9 pct. på driften.

Ordføreren.

Hvad det første angår, vil jeg lige sige, at jeg altså synes, det er velbegrundet, at de nordiske lande overholder de aftaler og den fælles lovgivning, som de er gået med til i EU. Det er jo det, der står i redegørelsen, og jeg vil også anbefale, at man overholder de fælles regler, men inden for dem og i respekt for dem går videre med en nordisk model, som derefter har gode chancer for at blive en europæisk model.

Hvad besparelserne angår, kan jeg ikke fralægge mig ansvaret for, at der også i min tid som minister for nordiske anliggender var et dansk ønske om en besparelse. Det kom til at koste os dyrt, for det brugte de andre lande jo til så at sige nej til forskellige danske ønsker. Men sådan er det. Der er heldigvis ikke kommet flere krav om besparelser, så vidt jeg ved.

Tak til hr. Bertel Haarder. Så er det hr. Christian Juhl som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det. Nordisk samarbejde er vigtigt, og nordisk samarbejde lever et alt for stille liv blandt almindelige mennesker i de nordiske lande. Det giver efter min mening meget større merværdi til borgerne og landene end andre internationale organisationer, også end EU og NATO. Det er lige fra fri bevægelighed til miljøindsats til samarbejde om billigere medicin til mediesamarbejde og forhåbentlig også et meget, meget stærkt klimasamarbejde, selv om det så ikke er særlig tydeligt her. Det er lige nævnt på den næstsidste og sidste side med et par sætninger. Det synes jeg er for defensivt, i forhold til hvor vigtig klimaindsatsen er. Vi bør i Norden gå foran og virkelig være fyrtårne for resten af verden, fordi vi har evnerne til det, vi har teknologien til det og vi har erfaringerne med bæredygtighed og klimaindsats. Derfor bør vi sammen lave en offensiv, som også kan gavne den industri, der skal være med til at udvikle den del af det, der hedder teknologien. Og vi i Norden har de mennesker, som også hver især vil gøre en kæmpe indsats for at leve et bæredygtigt liv og tage eget initiativ der, hvor de nu er. Vi har også nogle virksomheder, som både har vist og i fremtiden kan vise det. Derfor er det for defensivt, vil jeg sige til ministeren, at man ikke satser mere på klima i Norden. Vi skal vente længe, før EU er med, og derfor er det vigtigt, at vi tager førertrøjen. Hvert land kan ikke gøre det selv, men vi kan i hvert fald gøre det sammen i Norden.

Nordisk Råd er parlamentarikernes samarbejde, og det er naturligvis det vigtigste. Det er noget, der siger sig selv. Så har vi Nordisk Ministerråd, som her giver en redegørelse. Det er heller ikke helt uden vigtighed, hvad ministrene finder på. Men det er efter min mening vigtigt, at ministrene lytter noget mere til Nordisk Råd. Jeg synes, at der er en himmelvid afstand mellem Nordisk Råds anbefalinger og det, ministrene reelt beslutter. Jeg vil gerne sige: Kunne I ikke godt tage at lytte en lille smule mere? Vi har haft samlinger i Nordisk Råd, hvor ministrene lige pludselig gik midt i en samtale med Nordisk Råds medlemmer, fordi der lige pludselig var pressemøde. Da var det vigtigere at komme i pressen end at snakke med os. Det er ikke rart at sidde tilbage med den fornemmelse. Vi har reelt også diskuteret i Nordisk Råd, om vi så skulle invitere ministrene, eller hvordan pokker vi skulle få dem til at tage det, vi gør, alvorligt. Det er altså ret vigtigt for at bevare tilliden til det, ministrene går og laver.

Nordisk Råd er et vigtigt holdepunkt i en tid med opbrud i både EU og NATO. Det skriver ministeren også i redegørelsen, og det er jeg fuldstændig enig i. For både EU og NATO har velsagtens ikke været i nogen større krise, end de er i i øjeblikket. Det er også det, lederne fra de to organisationer siger. Derfor er det vigtigt, at vi opbygger alle mulige alternativer, som kan gribe det, som falder, og som er nødvendigt at bevare af det. Vi er i en tid, hvor nordisk samarbejde bliver meget, meget mere vigtigt, end det nogen sinde har været, for Norden kan spille en meget, meget større rolle, hvis vi vil, og hvis vi vil bruge Norden. Venstres ordfører sagde før det der med, at hvis vi kan gå videre i Norden, skal vi gøre det. Ja, men det er netop det, der er problemet med EU. De forhindrer os på en lang række områder i at gå videre, hvis vi vil lave noget bedre, især hvis det kan komme til at blive kaldt tekniske handelshindringer. Og så er det ligegyldigt, om det er Sverige eller Finland eller Danmark, der gør det. For så får vi klar besked: ikke længere end hertil! Venstres ordfører har jo selv erfaret det i klimadebatten, hvor de også gerne vil have udfaset benzin- og dieselbiler. Det at udfase benzin- og dieselbiler, før det passer EU, er en teknisk handelshindring. Man forhindrer elbiler i at komme ind på det danske marked. Det var jeg ikke klar over, da vi lavede vores plan, for den indeholder nemlig også det samme initiativ. Det er jo helt vanvittigt, at man siger, at af hensyn til klimaet vil vi kun have elbiler om nogle år, og at EU så kan sige, at det er en teknisk handelshindring. Det er dog fuldstændig vanvittigt. Vi skal i Norden stå sammen om at sige, at selvfølgelig skal vi gå så langt, som vi overhovedet kan, på klimaområdet.

Så vil jeg gerne sige, at det er både nemmere og mere demokratisk at arbejde i Nordisk Råd, end det er i EU og NATO, og det skal vi selvfølgelig udnytte. Det ser også ud til, at befolkningen, når endelig man forklarer, hvad man laver i Nordisk Råd, er meget mere positivt stemt over for den måde, vi arbejder på. Det er i hvert fald min erfaring fra debatmøder og foredrag om nordisk samarbejde, jeg har været rundt i landet med.

Så vil jeg tage nogle eksempler på, hvor jeg synes vi godt kunne stramme op. Hvad angår medierne, synes jeg, at vi skal have gennemført en entydig nordisk streamingtjeneste, så alle kan se alle nordiske film, og så hr. Bertel Haarder kan se »Skam«. Det har han nu nævnt fem-seks gange over for skiftende ministre, og jeg synes snart, at vi skal leve op til hans ønske. Og jeg tror rent faktisk, at hele Norden ville have gavn af det. Jeg tror, at vi kan lave det bedre end at være afhængige af de multinationale selskaber, som vi bliver med den mediepolitik, der efterhånden banker hårdt på vores dør. Man kunne kalde det Nordflex, og så kunne vi have det inden for en ramme, hvor vi kunne bruge hinandens værker. Det kræver selvfølgelig, at vi aftaler, at rettighederne kan deles.

Der er en anden ting. Jeg så forleden, hvor lidt skat Facebook betaler i hele Europa. Det er i promiller. De betaler stort set ingen skat, men de rager hele annoncemarkedet til sig sammen med et par andre sociale medier. Det vil sige, at aviserne efterhånden kommer til at gå nedenom og hjem, fordi de ingen annoncer har. De går over til de sociale medier, der ikke betaler skat. Det er ikke en god forretning for samfundet. Der mener jeg, at vi kunne lave et nordisk alternativ til f.eks. Facebook. Det ville sagtens kunne lade sig gøre, og jeg tror også, at det ville kunne laves smartere og bedre end det Facebook, der er i dag, plus at der er hele den der debat om, hvem der bestemmer på de elektroniske medier. Jeg synes, det er vigtigt, at vi tager det op i den mest demokratiske del af verden, nemlig Norden.

Så vil jeg gerne have, at man gør noget mere ud af skat, skattely og hvidvask. Det er en international indsats, men vi kan gøre rigtig, rigtig meget, for vi har, nu må jeg hellere sige relativt gode skattevæsener i de nordiske lande. Jeg tror også, at vi får trimmet det danske skattevæsen, så vi kan sige, at vi har gode skattevæsener. Men lige nu er der jo lidt problemer. Det er vigtigt, at vi får beskattet de store selskaber, for ellers vil andre jo ikke betale skat.

Så har vi snakket om noget, som er gået i glemmebogen. Jeg var i Berlin her sidste år sammen med Sydslesvigudvalget, og der havde vi nogle møder på, ikke den danske, men den skandinaviske ambassade i Berlin. Vi har jo snakket om, at den tanke skulle udbredes, og det er indtil videre blevet til skåltaler. Jeg vil gerne høre ministeren: Hvornår skal vi tage flere initiativer rundtom i verden, så vi har fælles ambassader? For det giver merværdi. Det giver faktisk også en mulighed for at være mere synlige en masse steder.

En ting, som jeg ofte har snakket om, er fred og konfliktløsning som alternativ til den vanvittige oprustning, der er i gang i øjeblikket. Der kunne vi via vores universiteter og vores forskere prøve at opbygge en kapacitet, som er meget, meget større, end vi hver for sig kan gøre det, så vi kan forebygge konflikter, forebygge klimaflygtninge, forebygge mange af de årsager, der er i verden, til, at mennesker må flygte og dermed kommer i en meget, meget kritisk situation, hvor vi så også kommer til at betale en meget, meget høj regning.

Det samme gælder udviklingsbistanden. Jeg synes, at der er alt, alt for lidt samarbejde. Der er en lille smule samarbejde nogle steder, men alt, alt for lidt, i forhold til de opgaver der er. Jeg tror, vi kunne få meget mere ud af pengene, og vi kunne også godt set ud fra mit synspunkt bruge nogle flere penge på så vigtigt et område.

Så har vi Arktis. Det er nævnt, men jeg synes, at dele af Arktisindsatsen handler om erhvervsliv, og så glemmer man ligesom nogle af tingene: klimaet, arbejdet for et atomvåbenfrit Arktis, helst efter min mening en afmilitarisering af Arktis, og så en bæredygtig udvikling, hvor hensynet til dem, der lever og bor og arbejder der, har førsteprioritet.

Sidst vil jeg nævne integrationen, samarbejdet om flygtninge, og det betyder i mit verdensbillede ingen indre grænser, heller ikke til Sverige. Vi skal sørge for at få flygtninge og indvandrere godt ind på arbejdsmarkedet. Jeg tror, at vi har erfaringer, vi kan bidrage med. Det er gået godt på nogle områder i Danmark, og der kunne vi godt blive bedre. Men det kræver jo, at vi har en regering, der er en lillebitte smule mere åben, i forhold til hvem der må være i landet.

Så er der et afsnit her. Den skriftlige beretning synes jeg er meget defensiv. Men jeg læste et afsnit på side 5. Nu vil jeg prøve lige at læse op:

»En gennemgående dimension i programmet er endvidere digitalisering. Erhvervsministrene har med baggrund i samarbejdsprogrammet lanceret arbejdet med »Nordic Smart Government 3.0« vedrørende realtids forretningsdata for »Business-to-Business« og for »Business-to-Government«, samt »Smart Mobility and Connectivity« vedrørende bevægelse og/eller forbindelse af mennesker, steder (landdistrikter og byområder), varer og tjenesteydelser, aktiver, information

og data.«

Undskyld mit engelsk, men hvad betyder dette afsnit? Jeg forstår det simpelt hen ikke. Kunne vi ikke sige, at hvis Folketinget skal have en redegørelse, skal den være lidt mere folkelig og tilgængelig. Så kunne det jo være, at der var tre uden for salen, der kunne finde på at læse den.

En anden lille ting, jeg ville have brugt lidt tid på, er, at man kræver færre og klare mål, forøget optimering, strømlinethed. Men man nævner ikke med ét ord også de resultater, man synes skal stå i sådan et papir. Man refererer bare. Hvorfor lægger man ikke de mål, man selv har, ind i redegørelsen? Det er jeg skuffet over.

Således snød man sig lige til 1 minut eller 2 mere, men det skal være ordføreren vel undt. Der er en kort bemærkning til hr. Sjúrður Skaale. Værsgo.

Tak for det, og tak for en engageret tale. Nu forsøger ordføreren nogle gange at sætte det op som en modsætning mellem EU og det nordiske samarbejde, men når det gælder beskatning af de store multinationale firmaer som Google, Facebook osv., har vi vel i den grad brug for hinanden. Så jeg synes, at man skal passe på med at sætte det for skarpt op, som om vi har hver vores interesser.

Men jeg skal komme ind på et andet spørgsmål. Det handler om det, ordføreren sagde om, at vi i Norden burde være mere aktive i konfliktløsning og konfliktforebyggelse. Nu er det sådan, at der jo bliver et seminar efter temasessionen – det bliver om et par uger – hvor konfliktløsning kommer på dagsordenen. Hvordan ser ordføreren på forslaget om, at Norden samlet går ud og engagerer sig på det her felt? Tak.

Ordføreren.

Det er jeg rigtig glad for. Det er CRIC, der arrangerer det, og vi får også en rapport fra Nordisk Råd om netop konfliktløsning, og det er på opfordring af Midtergruppen og fra Nordisk grønt venstre. Det synes jeg er rigtig godt, for vi har en kapacitet. Norge gør rigtig meget ud af det og har været med til at skabe en fredsløsning mellem FARC og regeringen i Colombia og har historisk set spillet en vigtig rolle i perioder i Palæstina. På den måde har vi en kapacitet, vi ikke udnytter, for det at forebygge en konflikt koster måske kun 1 pct. af, hvad det koster, hvis der bliver en krig. Tænk, hvis vi havde været klogere i Irak. Tænk, hvis vi havde været klogere i Syrien. Tænk, hvis vi havde brugt vores store intellektuelle kapacitet til at komme ind og påvirke ting rundtomkring med udviklingsbistand og med kloge hoveder, der ved, hvordan magtforholdene er i landene, også f.eks. nede i Libyen, hvor det gik helt galt. Så ville vi spare ufattelig mange penge, som de fattige lande og de fattige mennesker kunne få gavn af, i stedet for at bruge pengene til krigsmateriel.

Vi siger tak til hr. Christian Juhl og går videre i ordførerrækken til hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for redegørelsen. Vi tror rigtig meget på det nordiske samarbejde, men zoomer vi ind på formålet med det nordiske samarbejde, sådan helt ind i essensen af det, så er det for os at se et spørgsmål om at skabe vækst og velstand på tværs af den nordiske region, og det skal vi altså holde fokus på. Det virker, som om man på nogle felter har mistet lidt af det her centrale fokus. Alt for mange småprojekter bliver prioriteret, uden at det egentlig bidrager nævneværdigt til det, vi mener er formålet med det nordiske samarbejde, altså ønsket om nordisk merværdi så at sige. Derfor glæder det mig også, at ministeren har arbejdet for at fortsætte reformsporet i Nordisk Ministerråd, så vi kan komme tilbage til det, der virkelig tilfører samarbejdet værdi, og få nedbragt de store administrative omkostninger, som organisationen og det nordiske samarbejde også fører med sig.

Kronjuvelen i det nordiske samarbejde har altid været de åbne grænser mellem de nordiske lande, både når det kommer til mennesker og varer. Det sikrer vækst og velstand i hele regionen, og selv om denne juvel måske er blevet en smule mat de seneste år, er den ikke mindre dyrebar. Det er måske bare på tide at passe lidt mere på den og pudse den lidt. I den forbindelse kan jeg konstatere, at mobilitet står højt på regeringens dagsorden for det nordiske samarbejde, og det mener jeg bestemt også at den bør gøre. Det er med til at skabe værdi for erhvervslivet, at man kan handle med hinanden på tværs af grænserne, og for borgerne, som oplever en større sammenhængskraft, når de uden problemer kan rejse, arbejde, studere osv. i de nordiske nabolande.

Jeg ser frem til, at Danmark overtager formandskabet for Nordisk Ministerråd næste år, og håber og forventer, at fokus vil være på at få sat endnu mere turbo på reformerne, så vi kan bringe samarbejdet tilbage til kernen, nemlig vækst og velstand.

Til sidst vil jeg nævne et lille plus og et lille minus. Plusset er den opmærksomhed på brandingværdien af det at være nordisk – hr. Christian Juhl har lige været inde på det. Vi kan spille rigtig mange roller i regi af at være nordiske, og det skal vi kapitalisere, hvis man kan sige det på den måde, på alle ledder og kanter. Minusset er det her spørgsmål om, hvor forsvaret blev af, og nu kom jeg lidt sent ind i debatten, men jeg kan forstå, at det giver anledning til en ekstraordinær debat. For det er jo ærgerligt, at vi, hvis vi nu endelig er blevet konkrete med at kunne dele radarbilleder og flyve ind i hinandens områder på et splitsekund, så ikke får det nævnt her. Nu er jeg også selv forsvarsordfører, så jeg vil glæde mig til, at der kommer kød på den debat.

Så med de ord vil jeg gerne sige tak for regeringens redegørelse.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jeg var lidt chokeret over Liberal Alliances ordførers relativt korte tale, vil jeg sige. Det er en ting at snakke om erhvervslivets muligheder, men en anden ting er, at der ikke var ét ord om det, som i fremtiden vil blive det væsentlige for dansk erhvervsliv og for andre landes erhvervsliv, nemlig indsatsen for et bedre klima. Der er både ansvar og pligter til erhvervslivet, men der er også ufattelig store muligheder, hvis vi genererer et samarbejde mellem erhvervslivet i Norden, for vi er det sted på kloden, som samlet set ved mest om, hvordan vi løser de her problemer. Det gælder både den del, som erhvervslivet og politikerne skal gøre, og den del, som det enkelte menneske skal gøre, for at vi løser de her problemer. Hvad er grunden til, at Liberal Alliance fuldstændig udelader klimahensynet?

Ordføreren.

Nu skal man ikke bevæge sig meget rundt ved de nordiske sessioner for at opdage, at der stort set ikke er noget område, der ikke er beskrevet i forhold til bæredygtighedsperspektivet. Der er jo lavet et hav af rapporter på det her område, og vi er faktisk ret gode til det i Norden. Jeg tror, at hvis man sætter en ring rundt om de nordiske lande, er vi tæt på at opfylde alle de mål, der er sat op for området, fordi vi har de store vandreservoirer i Norge og vi har kernekraft. Jeg har i hvert fald set i en af beretningerne, at vi er nået rigtig langt.

Når jeg valgte at fokusere på vækst og beskæftigelse – man kan jo vælge at pille hvad som helst ud – er det egentlig ud fra en betragtning om, at vi skal huske på, at det også er vækst og velstand, der giver os mulighed for at få råd til de mange indsatser på bæredygtighedsområdet, miljøområdet og klimaområdet. Det element glemmer man nogle gange, men det koster også at skulle være i førertrøjen på det her område.

Hr. Christian Juhl.

Jeg er af den overbevisning, at hvis man ikke tænker på klimaet, har man ingen fremtid som erhvervsliv. Hvis man vil tjene penge, må man være med, og så må man indrette sine aktiviteter efter de hensyn, der skal tages. Det kan jo ikke hjælpe noget, at erhvervslivet lever i en verden, hvor vi ikke kan overleve som menneskehed. Derfor er det afgørende i fremtiden.

Så vil jeg i øvrigt gerne spørge både Liberal Alliance og også ministeren om, hvornår vi kan blive fri for det ord, der hedder beskæftigelse. Vi har som arbejdere, både i Danmark og i andre lande, altså ikke brug for beskæftigelse. Vi kan godt beskæftige os selv. Det drejer sig ikke om sysselsætning. Det drejer sig om arbejde. Det er bare for at rette op på det. Jeg synes, det er uanstændigt over for almindelige arbejdere at sige: Vi skal skabe beskæftigelse. Nej, vi skal skabe arbejde.

Tak for det. Og så får vi svar. Værsgo.

Jeg tror, at de færreste ønsker at blive belært af Enhedslisten om, hvorvidt det er et gode at have et arbejde og alle de nyttige ting, der følger heraf. Det bliver sådan en meget teoretisk diskussion. Jeg synes jo, det er en grundlæggende ting, at man har et arbejde, og det er også grundlæggende for et samfunds udvikling, at folk er i beskæftigelse.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Julius Graakjær Grantzau, Alternativet.

Tak for det, formand. Alternativets globale politik skal adressere de tre kriser, som Alternativet er sat i verden for at løse. Dem kalder vi empatikrisen, systemkrisen og klimakrisen. Derfor ønsker vi at være en del af en global forandringsproces. Vi vil bidrage positivt til et globalt opgør med rovdrift på klodens ressourcer, den ekstreme globale ulighed, udemokratiske tilstande og fastlåste konflikter. Målet med udenrigspolitikken er først og fremmest at skabe de nødvendige forudsætninger for en global bæredygtig omstilling, at skabe de bedste vilkår for at skabe en værdig levestandard, bæredygtig udvikling og fredelige tilstande for alle klodens indbyggere. Vi styrker bedst menneskerettighederne, basale frihedsrettigheder og den politiske og sociale inklusion ved at arbejde gennem stærke fællesskaber baseret på gennemsigtighed, dialog og håndhævelsen af universelle menneske- og frihedsrettigheder.

Netop det nordiske samarbejde har en stor værdi for vores demokrati i Danmark og i de nordiske lande naturligvis – de nordiske lande, som vi på mange områder deler kulturelt fællesskab og værdier med. Derfor mener jeg, at det nordiske samarbejde skal styrkes, samtidig med at vi engagerer os i EU. Samarbejdet her i Norden har sin helt egen ret, sit eget eksistensgrundlag, og er ikke et samarbejde, som blot skal komplementere EU.

Når vi er ved det demokratiske, vil jeg sige, at jeg kun har været med i en meget kort periode, men jeg ser stor værdi i at være en del af Nordisk Råd, både som parlamentariker og som repræsentant for Danmark. Når vi sådan arbejder på tværs af landene, har vi på en måde nogle længere tidsperspektiver, end vi er vant til at have, når vi arbejder i de enkelte nationers parlamenter. Når vi behandler forslag, strækker det sig over noget længere tid, og vi kan faktisk behandle og vedtage beslutninger, som ofte føres ud i livet efterfølgende. Man kunne måske kalde det for slow politics, altså en form for langsom politik, og det mener jeg egentlig positivt. Tiden til refleksion mellem møderne, hvor vi rejser hjem og rejser ud igen, glæden ved mødet med de nordiske kollegaer fra de andre nordiske lande og den inspiration, der ligesom ligger i at høre, hvordan de gør det i de andre nordiske lande, kan have en værdi i sig selv. Det tror jeg faktisk er en positiv arbejdsproces for det demokratiske arbejde og for det resultat, der kommer ud i den anden ende, hvor vi lytter mere til hinanden og faktisk finder nogle løsninger, som bliver bedre af det her samarbejde og den tid og den sparring, vi giver hinanden.

Derfor mener jeg også godt, som jeg også sagde før, at vi kan styrke det nordiske samarbejde. Det er vist også tidligere blevet nævnt her i debatten af en anden ordfører, at man kunne prøve at etablere et tættere samarbejde mellem Rådet, altså det parlamentariske råd, og Ministerrådet og så i sidste ende regeringerne og ministrene i de enkelte lande, som tager det, der kommer fra den parlamentariske samling i Nordisk Råd, og skal implementere det i de enkelte lande. Så et tættere samarbejde dér ville også give et mere styrket Norden.

Som regeringen også nævner i redegørelsen, giver samarbejdet mulighed for, at aktiviteterne løbende tilpasses den aktuelle politiske dagsorden. Der må jeg jo konstatere, at klimaet endelig er kommet på dagsordenen, og derfor kunne vi godt ønske os i Alternativet, at Norden tager et fælles ansvar her og går i front. Jeg synes også, vi gør noget allerede i det nordiske samarbejde. Jeg glæder mig over, at vi har implementeret FN's verdensmål som en fast del af den måde, vi arbejder på. Det giver ligesom mulighed for at sætte fokus på, hvordan vi udvikler os inden for de forskellige områder, vi arbejder i, og det er så bl.a. også klimaet.

Der har også været noget fokus på bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Netop forbruget er jo faktisk et område, hvor vi i Norden, i nogle af de nordiske lande i hvert fald, har en meget høj belastning af vores økosystemer. I og med at vi er rige lande, har vi også et meget højt forbrug, og det er jo noget, der er vigtigt at have fokus på. Havmiljøet har der også været fokus på og er der fokus på i løbet af i år, og det synes jeg også er rigtig vigtigt. Så det er både modigt og glædeligt at fokusere på noget af det, der faktisk er vores problemer, men også at finde ud af, hvordan vi kan gøre noget ved det. Så det er vi i Alternativet glade for.

Når vi lige taler om bæredygtig udvikling, skal vi også støtte op om bæredygtig udvikling til gavn for Nordatlantens oprindelige folk og den unikke arktiske natur. Vi skal bidrage mest muligt til at sikre ansvarlige og bæredygtige investeringer i Arktis. Så længe rigsfællesskabet eksisterer, bør det desuden være en markant udenrigspolitisk prioritet for Danmark at sikre Arktis som et lavspændingsområde. I dag taler vi, som også tidligere nævnt af andre ordførere, ikke om forsvarspolitik, men jeg vil blot lige nævne mit ønske om Norden som foregangsregion, når det kommer til fred, hvor forebyggelse og politiske løsninger, og altså ikke militære løsninger, skal være i centrum.

Som flere af ordførererne også tidligere har været inde på, er kultur og kulturudveksling også meget vigtigt i det nordiske samarbejde. Det er i hvert fald noget, jeg også ser som vigtigt, og som vi i Alternativet gerne vil prioritere. Det synes jeg også bliver gjort, og jeg vil egentlig blot nævne, når vi nu taler om øget fokus på udvalgte områder i dag, at kulturen er rigtig vigtig at have med.

Til sidst vil jeg bare sige tak for redegørelsen. I Alternativet ser vi frem til det videre samarbejde i det nordiske, og vi håber på et udvidet og et styrket samarbejde.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Sjúrður Skaale.

Tak for det. Ordføreren nævnte, som en anden ordfører også har nævnt, at Norden bør påtage sig en rolle som fredsmægler, konfliktforhindrer eller konfliktløser ude i verden. Hvordan ser ordføreren for sig at Norden kan påtage sig den rolle? Jeg spørger, for så vidt jeg har forstået, er ordføreren med til at arrangere en høring eller et seminar om det spørgsmål om et par uger. Tak.

Tak. Det er rigtigt, at jeg er vært for det her seminar, som også blev nævnt før, og det er lige så meget for netop at lære noget om, hvordan vi kan gøre det. Så jeg vil ikke stå og sige, at jeg har de endelige svar på spørgsmålet, men ser netop frem til, at der er fokus på det, og er vært for det her seminar for at høre resultaterne og høre, hvad der kommer ud af det.

Nu nævnte jeg lige politiske løsninger og forebyggelse. Jeg tænker, at det handler om fokus og prioriteter gennem civile og diplomatiske ikkevoldelige metoder – ja, fokus på konfliktløsning, også i lokalområder rundtomkring i verden, fokus på de bagvedliggende årsager til konflikterne og forebyggelse på det område, fokus på mægling, også i konfliktfyldte lande osv. Der tror jeg, vi i Norden har noget at byde på, som vi også kunne række ud med i resten af verden.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg skal så byde velkommen til fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

Tak, og jeg beklager den sene ankomst. Jeg har lige i dag overtaget fra hr. Martin Lidegaard, der normalt er nordisk ordfører, så jeg vil også bede om forståelse for, at det er hans bidrag til redegørelsen her og hans tale, som jeg vil viderebringe. Men vi vil gerne først og fremmest fra Radikale Venstres side takke ministeren for årets redegørelse. Det er noget, som ordføreren – ikke jeg selv, men ordføreren – er meget engageret i.

Vi er også enige i, at der, som det fremgår af redegørelsen, er sket en styrkelse af det nordiske samarbejde på flere områder, og det glæder vi os over. Det er nok – og jeg kunne høre, at det allerede var en del af debatten – fair at sige, at Norden og de nordiske lande for de fleste andre lande i verden fremstår som fyrtårne for både demokrati, velfærd, stabilitet og også for menneskerettigheder, som mange andre regioner i verden både kunne og indimellem da heldigvis også gerne vil lære af, ikke mindst i kraft af, at det jo har været et mangemangeårigt samarbejde. Men det, som vi selvfølgelig også gerne vil have at debatten handler om, er, at vi er ærlige og siger, at der også stadig er plads til forbedringer – som flere andre ordførere også har været inde på – og en ny og en forstærket energi i det nordiske samarbejde. Jeg ved, at ministerens partikollega hr. Bertel Haarder, som jeg også kan se er til stede, jo har slået til lyd for det ad adskillige omgange, og det er vel en ærlig sag at sige, at folk ikke altid står i kø for sådan at deltage i møderne i Nordisk Råd – det vil jeg også gerne være ærlig og sige på eget partis vegne – og at det ikke er sådan, at der hver dag er overskrifter i medierne om nye banebrydende initiativer på nordisk niveau, og det er bestemt ikke ministerens skyld, for der bliver gjort rigtig meget, men af flere andre årsager. Det er måske også, fordi landene i Norden faktisk er mere forskellige, end det altid kommer frem, og end mange forestiller sig, når de sådan hører om det udefra, og selvfølgelig også, at vi som nordiske lande og vi i Danmark er engageret en række andre steder: EU, Europa, NATO, internationale organisationer. Men jeg er da inspireret af noget af det, som bl.a. hr. Bertel Haarder kommer frem med: Kan vi tænke det nordiske mere offensivt? Er vi sådan størknet lidt i, at sådan har det altid været?

Så fra ordføreren, hr. Martin Lidegaard, vil jeg også gerne sige, at vi gerne vil være med til at tænke i en mere fokuseret indsats inden for en række områder. F.eks. er det oplagt at forsøge at engagere de nordiske lande mere i en fælles strategi for Arktis. Det er noget, hr. Martin Lidegaard har været ret engageret i, både når det handler om de store sikkerhedspolitiske spørgsmål, men også når det handler om balancen mellem mennesker og natur, og hvordan vi skal se på det. Det gælder selvfølgelig ikke mindst i Grønland og Færøerne, hvor alle dele af rigsfællesskabet har en klar fælles interesse, men også det, som jeg kunne høre var en del af i hvert fald den forrige ordførers tale: Hvordan kan de nordiske lande gå foran i et mere forpligtende strategisk samarbejde om at fremme FN's bæredygtighedsmål inden for en lang række områder? Der kunne de nordiske EU-medlemmer måske gå sammen om at drive en fælles EU-plan frem for Afrika med alle de store erfaringer og de betydelige midler, vi har inden for udviklingsbistanden, eller i fællesskab drive verdens mest ambitiøse klimaforskning – det kunne man jo godt presse på for – og derigennem sprede viden om klimaet. Det er et par eksempler, hvor vi har en del til fælles og også har noget gods at trække på og en anerkendelse rundtomkring i verden.

En overvejelse, som vi har diskuteret i hvert fald hos os i den radikale gruppe, er også: Er der mere at gøre for at fremme den fri bevægelighed i Norden mellem landene? Det er klart; skal den nationale grænsekontrol bestå for evigt, eller kunne vi investere i noget mere langsigtet infrastruktur? Er der stadig bureaukrati, som står i vejen for at bo og arbejde på tværs af grænser i Norden i al fald?

Jeg er klar over, at det er områder, som der er fuld gang i, og dyb respekt for det. Det vil vi bare gerne vise vores opbakning til i Radikale Venstre, men måske også signalere, at vi alle sammen – og vi tager det også på os – godt kunne gøre lidt mere for, at vores befolkninger også kunne mærke, at det faktisk var noget, vi prioriterede, at der er noget at hente ved at stå sammen fra nordisk side om udvalgte strategiske sager, i stedet for at det er sådan lidt mere med spredehagl.

Der er meget at vinde, i hvert fald for Danmark og – tror vi også – for resten af Norden og også for de nordiske medlemmer af EU ved at styrke den dimension. Men generelt har vi opbakning til linjen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Magni Arge.

Tak for talen og den nok så ærlige beskrivelse af interessen for det nordiske samarbejde i Danmark. Oplever ordføreren, at der er en ændring i holdningen til det nordiske samarbejde i det danske parlament, og at der er en voksende interesse for det nordiske samarbejde som resultat af opbrud i forskellige globale konstruktioner?

Ordføreren.

Tak, og tak for et godt spørgsmål. Ja, det oplever jeg faktisk. Man skal altid passe på med, når man pludselig oplever en interesse. Jeg tror, selv om jeg ikke har så mange års politisk erfaring, at sådan en hurtigt kan fordufte igen; det vil jeg sige. Men jeg synes, der er nogle fyrtårne her hos os selv – jeg fremhævede selv hr. Bertel Haarder før – der gør, at debatten holdes i gang. Det har i hvert fald helt enkelt bragt den ind i det radikale gruppeværelse, og det er også noget, jeg har et politisk bagland der er ret optaget af. Og så tror jeg, som jeg nævnte, at nøglen i meget høj grad ligger i at gøre det gennem FN's bæredygtighedsmål, altså at vi bringer de ting sammen. For det har skabt en bred interesse politisk, i erhvervslivet og i uddannelsesinstitutioner, hvor der er nogle særlige nordiske aftryk, vi godt kunne gå foran med. Det oplever jeg en interesse for.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Så går vi over til Socialdemokratiets ordfører, som snød sig selv for at være den første, nemlig hr. Henrik Dam Kristensen.

Tak for det, og først og fremmest tak til ministeren for redegørelsen. Den behøver jeg måske ikke at takke for, for den er man forpligtet til at komme med. Så der er måske mere grund til at takke for samarbejdet. Det synes jeg der er grund til. Jeg synes, at vi i delegationen for Nordisk Råd har haft et fint samarbejde med ministeren. Jeg vil også godt sige, at jeg i lighed med andre synes, at redegørelsen på en ædruelig og fornuftig måde kommer rundt omkring de emner, der har været, og som vi har debatteret undervejs. Den sprudler måske ikke af energi og nye tiltag, men den er ordentlig og saglig.

Så kunne man også spørge, om den skal sprudle af energi og tiltag. Det er jeg sådan set ikke nødvendigvis helt overbevist om den skal. Jeg tror, at noget af det nordiske samarbejde måske trænger til, at vi passer på med alle de store skåltaler og så fokuserer noget mere præcist på de områder, hvor nordisk samarbejde giver merværdi og vi rent faktisk kan flytte noget.

Jeg ved ikke, hvor mange af kollegaerne, der igennem det sidste års tid har haft lejlighed til at være ude i Foreningen Norden. Jeg har selv haft lejlighed til at være derude tre-fire gange til debatarrangementer. De fylder så 100 år nu her i år. Det er sådan hjemme hos os, at der fejrer man stadig væk i lokalavisen, når folk bliver 100 år. Det tror jeg ændrer sig, for det er der da heldigvis efterhånden mange der bliver. Men jeg synes, at Foreningen Norden på en eller anden måde faktisk har lidt saft og kraft med rigtig mange lokalforeninger derude i det ganske land, som er med til at sikre, at vi får en debat. Så jeg vil også bare her, som det også er nævnt i redegørelsen, ønske Foreningen Norden tillykke, og jeg ser frem til og glæder mig til at deltage i en række af de store og også flotte arrangementer, som foreningen har.

Så vil jeg gerne sige tak til ministeren for det, der står i indledningen – jeg tror, at det er det tredje afsnit – hvor man lægger op til, at når nu vi igen skal have formandskabet i Nordisk Råd, vil man køre videre med nogle af de emner, som vi har debatteret. Jeg takker virkelig af hjertet, for er der noget, vi har brugt tid på i den danske delegation, er det at prøve at italesætte lige præcis det i det nordiske samarbejde. Og jeg må sige, at igennem den efterhånden hel del år, hvor jeg har deltaget i det, har jeg set, hvordan vi efter hvert formandskab ligesom har kastet det foregående formandskab væk, og så skal det nye land ligesom præsentere noget nyt og handlekraftigt, og så har det, der lå bagud, fået lov til at simre. Og der vil jeg gerne, og det er dybfølt, takke ministeren for det her.

Det er jo også, fordi ministeren ved juletid, så vidt jeg husker, inviterede delegationen til et møde, hvor vi fortsatte med at sætte fokus på turisme. Jeg mener sådan dybt og inderligt, at vi her har et område, som kan være med til at gøre en forskel. Vi er nu ved en ihærdig indsats over for en række organisationer kommet dertil, at de også nu begynder at se ideen og fornuften i et samarbejde. Og sandheden er jo, at når vi kommer syd for Ejderen, kan folk ikke finde ud af det der med de nordiske lande. De kan simpelt hen ikke finde ud af, om hovedstaden i Danmark er Sverige, eller hvad det er. Og der er jo ingen tvivl om, at vi her kan skabe en merværdi i forhold til det nordiske samarbejde.

Jeg vil også gerne sige, at en af de ting, vi har været gode til i udvalget, synes jeg, og det er også inspireret af hr. Bertel Haarder, er at tage flere ministre ind. Jeg vil gerne forsikre ministeren for nordisk samarbejde om, at det ikke er en devaluering. Tværtimod er det et forsøg på at hæve debatniveauet omkring det. Forsvaret er oplagt. Sundhed er et andet område. Jeg kan sige, at når det gælder sundhed, har jeg det sådan, at det er et område, som jeg virkelig håber vi som delegation og minister kan holde fast på, nemlig at vi på sundhedsområdet også prøver at finde nogle af de steder, hvor vi kan flytte noget. Jeg tænker på små sygdomme. Helt tilbage til, da hr. Bertel Haarder var sundhedsminister, har han diskuteret det her emne. Vi har en række sygdomme, som ikke fylder ret meget i hvert land, fordi der ikke er så mange, der bliver ramt af dem, og det er selvfølgelig godt nok, men det betyder jo også, at forskning og viden på det her område er forholdsvis smalt. Men hvis man samarbejdede om de såkaldt små sygdomme, havde man pludselig en population, som gjorde, at man måske både forskningsmæssigt, udviklingsmæssigt osv. kunne komme langt. Der er sådan nogle steder. Det var derfor, at jeg sådan lige indledte med at sige, at det er fint nok med skåltalerne, men det, jeg synes vi skal gøre, er at være endnu mere pragmatiske og målrettede.

Så vil jeg også gerne kvittere i forhold til det, der står om flerårige budgetrammer. Nu er det sådan, at hr. Christian Juhl ikke kan stille spørgsmål til mig, og derfor vil jeg sige, at jeg sådan set kan være enig i, at vi skal fokusere i forhold til budgettet. Men jeg er måske nødvendigvis ikke så optaget af, om stigningen er det ene eller det andet. Jeg er måske mere optaget af, hvordan vi får brugt de penge, som er i retning af en milliard kroner, på en fornuftig måde.

Endelig er jeg nok lidt mere optaget af, at vi får fulgt op på det. Jeg synes, at der, når man kigger på budgettet, er meget, som er, som det bare plejer at være. Det overlever år efter år, og vi får det ikke rigtig stoppet undervejs. Det, der måske irriterer mig allermest, er, at vi har et milliardbeløb, og at der kun er en ganske lille procentdel, som vi har politisk indflydelse på. Det gælder hele forskningsdelen. Vi flytter faktisk ret meget på det her område, men den politiske indflydelse på det er simpelt hen for lille. Vi har diskuteret det mange gange, og jeg oplever sådan set ikke nogen, der er uenig i det. Jeg tror, at vi bare skal være lidt mere vedholdende både som politikere og som minister.

Så må jeg sige, at jeg ikke skal føje noget til det omkring grænsehindringer. Det er et vigtigt område. Vi skal fortsat fokusere på det. Mobilitet, som der også bliver nævnt i redegørelsen, er med til at skabe en merværdi for det nordiske. Og jo, vi har sejre, men vi har bestemt også steder, hvor det kan gå endnu stærkere.

Jeg skal ikke sige ret meget om Østersøen, for vi får den forsvarspolitiske dimension. Det kunne også godt høre med her, men jeg tror, at jeg vil gemme det, til vi har debatten om forsvarspolitik. Men jeg vil bare sige, at Østersøen på en eller anden måde er trådt endnu mere i karakter i forhold til det nordiske samarbejde, og det er ikke mindst, fordi vi nu også har en eller anden fælles udfordring i forhold til Putin, Rusland, Kaliningrad, missiler osv. Så det er blevet en meget kontant debat.

Jeg skal slutte af med at komme rundt omkring to ting. Den ene er, at der tidligere var en debat om EU. Vi er jo nogle stykker, som også er til stede her i salen i dag, som har brugt relativt meget energi på det her. Vi har fået ansat en person til at sidde nede i Europa-Parlamentet. Hvad har ideen været med det? For os, der har lidt europæisk erfaring, har det i hvert fald ikke været, at alt, hvad der foregår i Europa-Parlamentet, så skulle slæbes hjem til os. Det kan overhovedet ikke lade sig gøre. Men det har været at prøve på at fange nogle af de debatter i det europæiske, hvor vi, hvis vi kan finde et fælles nordisk fodslag, kan gøre en forskel. Og de debatter findes rent faktisk dernede. Selv om man så kan sige, at Norge og Island ikke er med, så er der rigtig mange af de her ting, som de er levende interesseret i. Derfor synes jeg, at vi skal koordinere det her betydelig bedre. Og jeg er enig med fru Sofie Carsten Nielsen i forhold til den globale situation. Vi er egentlig slet ikke klar over, hvor meget vi løfter, når vi kommer samlet nordisk, der, hvor vi kan blive enige. Det kan vi ikke på alle områder, men der, hvor vi kan, har vi en fantastisk kraft.

Jeg vil slutte med at sige lidt om kulturområdet, for jeg tror stadig væk, at kulturområdet er noget af det, der er det stærkeste for os. Man skal ikke tage fejl af, at det brand, vi har i den nordiske sammenhæng, i form af nordiske priser stadig væk fylder rigtig meget. Og så var jeg også enig med hr. Christian Juhl, som i sin tale talte om, om vi kan gøre noget på hele det der tv-, serie- og filmområde. Hr. Bertel Haarder har ofte nævnt »Skam«, og jeg tror, vi alle sammen er enige om, at det er et eksempel på, at vi kan bringe os tættere på hinanden. Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at jeg som lykkelig ejer af adgang til Netflix kan gå ind på Netflix og finde en overskrift, som hedder nordiske serier. Og der er rigtig mange inde på den kommercielle del, som Netflix er. Det er jo billigt og godt og alt mulig andet. Der er ikke noget med det. Men det viser sig jo rent faktisk, at fordi man har valgt at rubricere det, har vi et eller andet fælles der. Det tror jeg vi på mange måder kan forstærke.

Jeg skal slutte med endnu en gang at sige tak for redegørelsen. Den er ikke svulstig. Men den er sådan set ordentlig og saglig, og spørgsmålet er, om det ikke lige præcis er det, som det nordiske samarbejde først og fremmest har brug for.

Tak til hr. Henrik Dam Kristensen. Der er ingen korte kommentarer. Hjertelig velkommen til hr. Magni Arge fra Tjóðveldi på Færøerne.

Tak, hr. formand. Nordic is cool. Norden er cool. Det har en stor coolhedsfaktor, hvis du spørger folk fra andre lande i verden. Jeg er helt enig – ikke kun fordi vi vandt børnebogsprisen sidste gang – for jeg er en stor tilhænger af det nordiske samarbejde, og jeg så gerne, at de nordiske lande genfandt en visionær og engageret vilje til at udvikle samarbejdet langt mere, end tilfældet er nu.

Selv om vi internt kan se forskelle landene imellem, er det tankevækkende, at omverdenen opfatter Norden som en homogen region, til trods for at man for mange år tilbage droslede ned for ambitionerne om at udvikle det nordiske fællesskab. Men det skyldes nok, at vi har et stærkt folkeligt fundament, der bygger på en lang række fælles værdier som demokrati, retsstat, ligeværdighed, velfærd, sprog og kultur for at nævne nogle.

Jeg tror, at der i øjeblikket er et nyt, stærkt momentum for at tage væsentlige skridt fremad i det nordiske samarbejde, bl.a. fordi et større samarbejde kan styrke de nordiske landes position i en verden, som synes i opbrud, siden Trump, Putin og kinesiske Xi har indtaget den globale scene. Autokratiske tendenser inden for Europas mure sætter også demokratiet yderligere under pres, ligesom brexit ændrer positioner på skakbrættet i både Europa og Nordatlanten, ikke mindst hvad angår grænsedragningen vedrørende fiskeri, som har stor interesse blandt de nordiske lande.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens initiativer til at skabe tættere samarbejde mellem nordiske lande i forsvarsanliggender har tydeliggjort, at der findes vægtige udviklingsmuligheder for det nordiske samarbejde, som giver god mening for alle parter og styrker de nordiske landes position over for omverdenen – glem bare ikke at inddrage de færøske myndigheder, når det omfatter færøsk territorium, vil være mit budskab til forsvarsministeren. I redegørelsen lægges der ikke op til de helt store visionære armbevægelser, men flere andre indsatsområder bliver nævnt, og en afgørende faktor for øget samarbejde ligger selvfølgelig i mobilitet mellem landene og reducering af grænsehindringer.

Det går fremad, bl.a. fordi man har en stærk forkæmper i Folketingets nestor, hr. Bertel Haarder, som utrætteligt arbejder for at udvikle det nordiske samarbejde. Tak for det. Der følger nok med det også et voksende behov for samarbejde mellem politi og retsinstanser i landene, og også det er på radaren i det nordiske samarbejde.

Jeg finder det også særdeles positivt, at Nordisk Råd så tydeligt har taget De Forenede Nationers agenda om verdensmålene og bæredygtighed til sig. Det er den mest ambitiøse plan nogen sinde, som samtlige verdens lande i fællesskab har sat deres underskrift på. Og det haster med at rykke på de mange mål, hvis de skal nås før 2030. Jeg er godt klar over, at verdensmålene ikke nyder den samme respekt overalt, men blandt de unge er der en stærk opbakning, for de ved, at deres generation kommer til at betale prisen, hvis ikke vi får en balance i regnskabet mellem natur og mennesker. Den verdensomspændende protest mod manglende engagement i klimadagsordenen taler sit tydelige sprog.

Bæredygtighed som et politisk begreb blev lanceret af Gro Harlem Brundtland, og vi har med verdensmålene fået den næste chance til at tage teten og vise vejen til bæredygtige samfundsmodeller, hvad enten det handler om energi, klima, forvaltning af fiskebestande, forurening af havet eller opbygning af stabile retsstater. Den nordiske model, som hele verden ser på med stor respekt, har allerede et stort forspring og bør tage yderligere skridt, så vi fortsætter med at vise nogle bæredygtige eksempler – eller nogle fyrtårne, som det er blevet fremført af andre talere her fra talerstolen. Det vil ikke bare gavne vores del af verden, men også være et betydeligt bidrag til hele den globale proces, og det vil også gavne erhvervslivet i vores lande, at vi går foran med omstillingen til en bæredygtig produktion. Det er en dagsorden, som også har særdeles stor betydning for de nordiske nationer i Nordatlanten og i Arktis.

Vi ønsker en bæredygtig udvikling for både natur og mennesker i området, og vi kan med fornuftig adfærd skabe både gode levevilkår for os selv, som bor i området, og bidrage væsentligt til bæredygtig produktion af sund mad fra Nordatlanten og Arktis.

I mandags havde vi her i huset besøg af Arctic Economic Council og havde en inspirerende diskussion om, hvordan erhvervslivet i Norden og andre arktiske område ser for sig, at investeringer og udvikling skal foregå fremover. Sammen med Ministerrådet har Arctic Economic Council udarbejdet rapporten »Arctic Business Analysis«, og også foreslået et kodeks for investeringer i Arktis, der bl.a. har en hovedlinje, som handler om at bringe værdi og kompetence til de lokale samfund, så de får en stærkere basis at bygge deres egen velfærd på i fremtiden. Som jeg forstår, er der aftalt fælles initiativer over de næste par år, og det støtter jeg varmt. Jeg håber, at erhvervslivet i Grønland og Færøerne vil påtage sig en aktiv rolle i udmøntningen af både politik og andre initiativer på denne front fremover.

Færøerne vil gerne bidrage til det nordiske samarbejde og har taget imod udfordringen med hensyn til at stå for en del af aktiviteterne under Danmarks formandskab i Ministerrådet i 2020, som regeringen også har lagt op til. Konkret har det færøske landsstyre lagt billet ind på at forestå formandskabet på områder, som omfatter fiskeri, opdræt og landbrug samt energi og miljø.

Færøerne vil gerne sætte fokus på tiltag for bæredygtighed og havmiljø, som både vil handle om emner som forurening, ressourcer og ressourceforvaltning, bæredygtig fangst og opdræt og om, hvordan vi kan bidrage yderligere til verdens madproduktion fra havet. Havet dækker to tredjedele af verdens overflade, men langt den største del af verdens madproduktion har sit udspring i landjorden. Hvis prognoserne holder og verdens befolkning vokser fra nuværende 7,5 milliarder til henved 10 milliarder i 2050, skal der findes nye måder at producere proteiner på, så alle får nok næring. Det kan vi bidrage til i Nordatlanten og i Arktis, for vi har et stort potentiale for at skabe større madproduktion til gavn for både befolkningen i området og for verdens befolkning i sin helhed.

Til gengæld kan man så også sige, at vores fremtid er truet af forurening, hvad enten det handler om tungmetaller i havet, plast i havet eller svære koncentrationer af CO 2 , der kan lede til ændringer i havets temperatur. Det er også en trussel, vi skal imødekomme, og den har i høj grad sit udspring andre steder i verden, hvor man ikke kerer sig så meget om, hvad der hældes ud i havet eller naturen, fordi det forsvinder et eller andet sted langt borte. Derfor vil vi også sætte fokus på energi og miljø.

Vi har sat os som mål at få elektrificeret energiforbruget på land frem til 2030, og vi har gang i udviklingen af vedvarende energikilder som vandkraft og vindkraft. Men som alle andre maritime nationer har vi en udfordring med omlægning af energi til skibsfarten, og det vil vi også sætte fokus på igennem formandskabet i 2020.

Som I kan høre, deltager Færøerne gerne i det nordiske samarbejde, og vi ønsker også at levere et positivt bidrag til fællesskabet. Derfor har et enigt Lagting mere end en gang søgt om at blive medlem af den nordiske familie på samme vilkår som vores nordiske brødre og søstre. Vores første ansøgning for 30 år siden blev fremsat af statsminister Anker Jørgensen. Vi har igen fremsat ønsket i 2016, men har indtil videre løbet panden mod en mur. Muren har grundlag i fortolkninger af grundloven og den udenrigspolitiske lov af 2005, som begrænser Færøernes handlefrihed i en sådan grad, at vi ikke kan deltage på lige fod med andre lande i f.eks. det nordiske samarbejde.

Jeg har forstået, at der har været forhandlinger i gang mellem landsstyret og regeringen om at finde en pragmatisk løsning, som begge parter kan tilslutte sig, men svaret har ladet vente på sig så længe, at Foreningen Norden er nået at blive 100 år gammel i mellemtiden, og det tyder på, at pragmatismen er strandet i Justitsministeriets restriktive fortolkninger af bevægelighed – det kan ministeren måske svare på – men er det tilfældet, så er det endnu et eksempel på, at hjemmestyreloven har overlevet sig selv.

Vi bør derfor afslutte det kapitel i vores historie på en høflig måde og slå op på side et i en ny konstruktion, hvor Færøerne tager fuldt ansvar for egne forhold, og hvor det står Færøerne frit for at påtage sig pligter i fællesskab med andre nordiske lande. At den leder til afvikling af blokstøtten og de færøske medlemmer i Folketinget, lever jeg gerne med, for den færøske velfærd er ikke fundamenteret i blokstøtten fra Danmark, men i evnen til at skabe værdier fra de ressourcer, som vi har adgang til, og omsætte dem til gangbar mønt på verdensmarkedet.

Tak til hr. Magni Arge. Heldigvis er det jo sådan, at hvis man løber panden mod en mur, så er det ikke sikkert, at det er muren, der holder.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Dam Kristensen. Værsgo.

Tak for indlægget. Man skal ikke have arbejdet lang tid med det nordiske, før man anerkender Færøernes engagement i nordisk samarbejde – det er både på parlamentarikerplan og på ministerplan, og det anerkender jeg fuldt ud.

Så vil jeg gerne sige, at jeg holder meget af Anker Jørgensen og også er glad for, at han bliver berømmet på Færøerne, men det er måske nok lige at gå for vidt, i forhold til hvor meget Anker Jørgensen faktisk lovede, og hvad der kom ud af det, men det kan vi tolke ud fra de historiske arkiver efterfølgende.

Det, jeg måske synes er det vigtigste, er, at én ting er at sætte fokus på spørgsmålet om Færøerne, Danmark og grundloven og de udfordringer, det giver – det er jeg sådan set enig i – men er hr. Magni Arge ikke enig med mig i, at det ikke er den eneste forhindring, der er? Helsingforsaftalen er i givet fald en anden forhindring, for den er formuleret på en måde, så det kan være meget svært for Færøerne at blive medlem af Nordisk Råd.

Ordføreren.

Det er også derfor, jeg angiver, at hvis det så i tillæg også er Helsingforsaftalen, der gør det umuligt for os at komme ind i familien på de vilkår, som vores konstitutionelle forhold tilsiger i dag, så må man nok ændre på de konstitutionelle vilkår, sådan at vi kan optræde på lige fod med andre nationer og derved opnå adgang.

Spørgeren.

Det er jo så Færøerne, der træffer den beslutning om at sige farvel til rigsfællesskabet, og så er vi jo i en fuldstændig anderledes situation – sådan er virkeligheden jo bare. Det, jeg bare synes er lidt vigtigt at få ind i den her debat, er, at det ikke kun er en dansk-færøsk debat. Jeg tror, det er vigtigt for forståelsen af det her, også på Færøerne, at det er en bredere debat, som ikke kun er dansk-færøsk, men som også handler om Helsingforsaftalen.

Ordføreren.

Jeg anerkender over for spørgeren, at der er mere end bare en færøsk-dansk dimension i det her – der er selvfølgelig også en færøsk-nordisk dimension i det. Men nu nærmer vi os et valg, og så er det meget sjovere at tale om den færøsk-danske dimension end den færøsk-nordiske dimension, det siger sig selv.

Tak til hr. Magni Arge. Og velkommen til hr. Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin, eller på dansk: flokken af socialdemokrater på Færøerne. Værsgo.

Tak for det. Nu er det meste sagt i den her forhandling, så jeg skal gøre det kort. Jeg vil fokusere på én ting, som står i redegørelsens indledning, hvor der står, at man gerne vil styrke Norden ved at »sikre branding af Norden i andre verdensdele, både når det handler om værdier og kompetencer, så vi udnytter den påvirkningskraft, vi kan få, når vi står samlet«.

Det er altså noget, der vender udad og ikke indad, der ikke handler om at fjerne grænser osv. indadtil, men om, hvilken forskel vi kan gøre i verden.

Statsministeren har et par gange, tror jeg, i sine taler her i salen brugt den her sætning: Når jeg kigger ud over verden, mener jeg, at Europa nu bør være den voksne i klassen. Det bliver sikkert sagt med øje på de konflikter eller den optrapning af sekterisk politik, som man ser i USA i disse år, og den ustabilitet, der er mange andre steder. Derfor bør, har statsministeren sagt, Europa være den voksne i klassen og den voksne i verden og påtage sig mere lederskab, end man har gjort før, hvor man ligesom har lagt sig bag USA i næsten alting.

Men når man så kigger ud over Europa, ser man, at der heller ikke er så stabilt alle steder i Europa. Der er jo totalt kaos i Storbritannien, alvorlig uro i Frankrig og helt alvorlige konstitutionelle udfordringer i Spanien osv. Så måske skal vi tage det et skridt videre og sige, at Norden bør påtage sig rollen som den voksne i Europa, som den voksne i den europæiske klasse. For selv om der er ustabilitet – vi har haft manglende regeringsdannelse i Sverige i månedsvis, det samme i Island osv. – så er Norden både på verdensplan og i europæisk sammenhæng en helt fænomenal, unik succes. Det må vi bare konstatere uden at prale af os selv.

Derfor bør vi måske kigge mere udad og se, hvad vi kan bruge det her – den her sammenhængskraft, den her succes – til udadtil. Derved kan man også styrke den indadtil. Det forudsætter selvfølgelig, at man har en fælles identitet, tætte relationer, få hindringer osv., og det er jo det, som det her nordiske samarbejde handler om, nemlig at fjerne de hindringer, der måtte være, og at skabe så stærk en fælles identitet og så stærkt et fælles samarbejde som overhovedet muligt. Redegørelsen viser, hvordan det gøres i praksis, og som man kan forstå, er der jo fuld opbakning til det, både fra Danmark og fra alle de andre nordiske lande.

Hvis man ser på den fælles identitet, som er opstået gennem det her samarbejde i Norden, et både politisk, mentalt, socialt, kulturelt og værdimæssigt fællesskab, så vil jeg faktisk tro, at hvis man målte det, ville man se, at fællesskabet mellem de nordiske lande er stærkere, end fællesskabet er internt i Spanien, og stærkere, end fællesskabet er internt i Storbritannien. Der er færre konflikter, der er færre modsatrettede meninger, som står stærkt i opinionen. Selvfølgelig bliver det at påtage sig rollen som den store i klassen i Europa besværliggjort af, at nogle lande er inden for EU og nogle uden for, og at nogle er inden for NATO og nogle uden for osv. Men det, der forener, er langt stærkere og langt større og langt vigtigere end det, som skiller.

Det har været sagt nogle gange, at der jo er ét nordisk land, som har påtaget sig den her rolle at være konfliktmægler. Når der er konflikter rundtomkring i verden, er der mange, der kigger til Norge: Hvordan kan Norge blive en del af det her? Som det blev sagt før, har Norge været involveret i Israel-Palæstina-konflikten. I Colombia med konflikten mellem FARC og regeringen har Norge været involveret. I det gamle Jugoslavien har Norge været involveret.

Jeg var for et par uger siden i Spanien, hvor jeg havde samtaler med forskellige mennesker fra de konflikter, der er, og jeg talte med en basker, som havde været dybt involveret i den konflikt, som var mellem terrororganisationen ETA og den spanske regering. Han fortalte mig om nogle dage, han havde haft i Norge, i Oslo, hvor de to parter, regeringen og terrororganisationen ETA, var mødtes under den norske regerings paraply og havde forhandlet og var kommet et godt stykke ad vejen, og at det var med til at bryde konflikten og var med til at føre til det store, som skete sidste maj måned, nemlig at ETA blev fuldstændig opløst.

Norge spillede en rolle i alle de her konflikter. Kunne det tænkes, at Norden i fællesskab burde være mere aktiv, når det gælder de her konflikter? Det synes jeg er en meget god idé. Om godt et par uger bliver der jo en temasession i Nordisk Råd, og der bliver der også sådan en seance om det her: Kan Norden i fællesskab påtage sig at være konfliktmægler og være med til at hindre, at konflikter opstår? Det synes jeg helt klart.

Når jeg har været i Spanien, har jeg set, hvordan opgaven for forskellige nationer er at leve sammen i det samme statsapparat. Har vi noget at sælge der? Har vi noget at sige der? Har vi nogle erfaringer, vi kan dele ud af der? Det har vi da klart. Færøerne er et eksempel på en nation, som formelt lever i en statsramme, som ikke er dens egen. Man skal være meget ideologisk for at sige, at det ikke fungerer godt. Det samme gælder Ålandsøerne, og det samme gælder Grønland. Vi har da mange erfaringer, vi kan øse af. Vi har meget inspiration, vi kan komme med.

Derfor synes jeg, det er et meget spændende perspektiv, som er sat på dagsordenen på den her konference i forbindelse med den næste temasession, nemlig at Norden er mere aktivt ude og byder sig til, således at man måske en dag – ligesom det nu er naturligt, at man kigger til Norge, når der er en konflikt, hvor end det er i verden – så kigger til Skandinavien. For Skandinavien, som det er blevet sagt, bliver regnet som et land mange steder. Når de i USA taler om Skandinavien, lyder det f.eks.: What is the capital of Scandinavia? Man ser det under et, fordi der er så meget fællesskab. Det er jo de samme værdier, de samme systemer og den samme stabilitet alle vegne.

Derfor vil jeg bare sige, at jeg ser jeg frem til i stor spænding, at man lancerer den vision. Det kan også give ny inspiration, en ny indsprøjtning til det nordiske samarbejde, at man ser mere udad i stedet for at se så meget indad. Det kan også styrke os selv indadtil.

Det var sådan set det, jeg havde at sige i den her omgang. Tak.

Tusind tak til hr. Sjúrður Skaale. Der er ingen korte bemærkninger, så vi er nu nået til ministeren for nordisk samarbejde, velkommen.

Tusind tak til ordførerne for at udvise det her stærke engagement omkring det nordiske samarbejde. Jeg er rigtig glad for, hvad flere af ordførerne var inde på. Bl.a. kom hr. Bertel Haarder med en opfordring til, at ministre involverer sig i kampen om at fjerne hindringer, men også hr. Henrik Dam Kristensen talte om at inddrage øvrige ministre. Man er altså netop blandt ordførerne opmærksomme på, at beslutningskraften i høj grad ligger hos de enkelte ressortministre, og det er vigtigt, at vi i fællesskab dér presser på for at nå de beslutninger, som vi gerne vil have truffet i det nordiske samarbejde. Men også tak for alle de emner og gode råd, der her er nævnt, som jeg vil være opmærksom på, når vi nu skal fortsætte arbejdet bl.a. omkring reformdrøftelserne, men især også i arbejdet med mobilitet, som rigtig mange af ordførerne har været inde omkring.

Vi har jo løbende drøftet bl.a. reformarbejdet. Jeg har været med til at presse på for, at vi fik truffet nogle fornuftige beslutninger. Det handler jo om, at vi skal være dygtigere til at have klare retningslinjer for, hvad det er for nogle beslutninger, vi skal have truffet med hinanden. Vi skal have færre prioriteter, for at vi også når i mål med alt det, vi sætter i gang. Når hr. Christian Juhl nævner alle mulige samarbejdsfelter, har jeg egentlig stor respekt for dem alle sammen, men må også appellere til, at vi lidt beslutter os for, hvor det nu er, vi skal have truffet nogle beslutninger og set en effekt af det, vi sætter i værk sammen, for virkeligheden er jo, at arbejdet gennem mange år har udviklet sig med rigtig meget knopskydning, med rigtig mange mindre indsatser og i virkeligheden også et hav af strategier og tværgående hensyn. Jeg synes altså, at vi skal give hinanden håndslag på, at det vil vi have ryddet op i, for det bliver uoverskueligt, det bliver svært at se resultaterne, det bliver forvirrende for borgerne, og vi får for lidt ud af det, når vi kommer til at satse på alt muligt mellem himmel og jord. Jeg tror på, at vi med en klarere prioritering kan sørge for at kanalisere ressourcerne derhen, hvor vi simpelt hen får mest merværdi ud af samarbejdet.

Også tak til hr. Henrik Dam Kristensen for at fremhæve mit ønske om mere kontinuitet i arbejdet. Jeg tror, at det er en af de vigtige ting at satse på, at vi ikke inden for den enkelte formandskabsperiode sætter en masse nye ting i gang, fordi vi nu skal virke energiske og sprudlende, og så dør det hele, når formandskabet overgår til det næste land. Det islandske formandskab har lagt op til, at statsministrene måske allerede her til sommer skulle kunne vedtage en ny vision for det nordiske samarbejde, og der har jeg det altså lidt sådan, at vi måske i virkeligheden bare skulle holde fast i f.eks. enigheden om, at vi synes, at vi i Norden skal være den bedst integrerede region i verden, og så sørge for at putte noget indhold i det og få skabt den her bedst integrerede region, for ellers er det jo nemt igen at hoppe fra tue til tue. Så vil jeg hellere lægge vægt på, at vi får gennemført den vision, vi er enige om, og at vi får fokus på prioritering og på resultater.

Flere ordførere har nævnt arbejdet med budgetprocesserne. Der er ingen tvivl om, at det kan være et rigtig vigtigt redskab i forbindelse med den her skarpere fokusering på, hvad det lige præcis er, vi vil. Flere var også inde på vores ønske om flerårige budgetrammer. Det har vi jo drøftet. Vi er enige om, at det vil kunne give et bedre flow i forhold til anvendelsen af budgetmidlerne og måske også give noget mere langsigtet planlægning, hvor vi igen får skabt en bedre og en tydeligere forbindelse mellem de politiske prioriteter og de midler, der bliver afsat på området.

Alt det her siger jeg, mens der jo samtidig skal være en fleksibilitet og der selvfølgelig skal være plads til nye væsentlige udfordringer. En af de ting, der er blevet nævnt fra hr. Jan Erik Messmanns side, er geoblocking – eller geoblokering, skal jeg måske sige af hensyn til formandens regler – og der er det jo sådan, at der er blevet udarbejdet en rapport med forskellige forslag til, hvad der egentlig kan gøres på det her område. Og der skal nu være en dialog i den kommende tid for at finde ud af, hvad det konkret er, man kunne træffe beslutning om på det felt.

Hr. Christian Juhl nævner også klimaspørgsmålet, og jeg synes, det er helt oplagt, at det er et meget væsentligt spørgsmål. Og de nordiske lande er netop meget langt i forhold til en fælles indsats. Men der er det jo også sådan, at der nu er taget initiativ til, at det skal undersøges, om Norden kan nå frem til at blive klimaneutralt område. Jeg synes jo, det er et super vigtigt arbejde, der er sat i gang, så når jeg siger »fokus på kontinuiteten og klare mål og prioriteter«, er det selvfølgelig også, så der er plads til, at vi netop kan tage fat i sådanne oplagte forslag som dem, ordførerne har været fremme med.

Så skal jeg også sige til hr. Christian Juhl, at jeg simpelt hen er så glad for den der nærlæsning af side 4 eller 5, eller hvor det var, i redegørelsen om »Nordic Smart Government 3.0«. Jeg skal beklage, men det er altså overskriften for de forskellige projekter. Men lige præcis det her »Nordic Smart Government 3.0« har til formål at gøre hverdagen lettere for små og mellemstore virksomheder. Målet er at skabe nye forretningsmuligheder og vækst ved at stille økonomisk data til rådighed i realtid. Det blev faktisk startet i 2016. Og hvis vi kan lykkes med at lave det her samarbejde, vil det kunne blive rigtig effektivt i forhold til at løfte de små og mellemstore virksomheders muligheder. Og nu bare for at gøre det helt kort: Når det engang måtte være gennemført fuldstændig – det går frem til 2027, det her er langsigtet planlægning – taler man simpelt hen også om, at det projekt kan give en værdi på omkring 200 mia. kr. Så det er altså noget, der er rigtig store perspektiver i, og det er jo sådan noget, jeg synes vil rykke i forhold til at gøre det meget nemmere for virksomhederne at skabe noget vækst og nogle arbejdspladser. Så undskyld, at jeg lige dykkede ned her i et konkret eksempel, men jeg kunne ikke lade være, når nu det netop blev specifikt fremhævet af Enhedslistens ordfører.

Vi skal blandt samarbejdsministrene her den 24. april have en videre drøftelse af visioner og reformer, og vi skal jo så også have en drøftelse hinanden imellem om min linje på det møde. Ambitionen om Norden som den mest integrerede region i verden skal vi som sagt, synes jeg, lægge stor vægt på, og det skal være det, vi har for øje, når vi skal opstille de overordnede målsætninger for det videre nordiske samarbejde.

I arbejdet med at blive den mest integrerede region er mobilitet jo netop det centrale element. Rigtig mange har nævnt det. Vi har her i februar vedtaget en handlingsplan for mobilitet. Det er den første af sin slags, og det er igen et forsøg på at gøre det meget konkret, i forhold til hvad det er, vi skal opnå i forhold til mobiliteten. Det er et dansk initiativ. Hr. Bertel Haarder har spillet en væsentlig rolle i Grænsehindringsrådet og presset på, og det er netop i forhold til de områder, som blev fremhævet af nogle af ordførerne: digitalisering, gennemførelse af EU-lovgivning og gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Hvis vi kunne nå nogle beslutninger på de områder, er der ingen tvivl om, at det virkelig kunne være et skub i den rigtige retning for mobiliteten.

Hvad angår gennemførelse af EU-lovgivningen, har jeg et stort ønske om, at ambitionsniveauet bliver løftet, at vi i virkeligheden får taget nogle af de initiativer, vi har taget i dansk regi, i nordisk sammenhæng. Allerede i morgen deltager jeg i en konference i Stockholm om regelforbedring. Der vil jeg bl.a. foreslå, at vi i langt højere grad prøver at koordinere, hvordan vi implementerer nye EU-retsakter i de enkelte landes lovgivning, så vi undgår, at vi fortolker forskelligt og dermed ender med at få nye grænsehindringer, men at vi i stedet prøver at koordinere, så vi i virkeligheden ikke laver nabotjek efterfølgende, men at vi måske gør det forud, sådan at vi får indarbejdet de nye EU-regler på samme vis i de forskellige lande netop af hensyn til mobiliteten, og så der ikke kommer nye barrierer.

Hr. Bertel Haarder nævnte, at der indimellem er brug for en god portion stædighed, når man arbejder i det nordiske. Det kan jeg kun bekræfte. Lige præcis »Info Norden« er faktisk et af de konkrete initiativer, jeg har taget som minister, som er blevet gennemført – det blev introduceret her den 1. januar – og det betragter jeg som et væsentligt skridt, så vi netop har fået en nemmere adgang til information om, hvad der egentlig foregår i nordisk regi, for alle aktører.

Så er det rigtigt, som flere har nævnt, at vi nu markerer Foreningen Nordens 100-årsjubilæum. Det synes jeg også er rigtig vigtigt, og jeg vil også sørge for at deltage i en række aktiviteter, for det er jo også dér, der sker en stor inddragelse af borgerne, så jeg har mulighed for at få forskellige synspunkter af mere folkelig karakter.

Endelig skal jeg nævne, at vi jo er i fuld gang med at planlægge det danske formandskab her i 2020. Vi har et super samarbejde ikke mindst med Færøerne og med Grønland om, hvilke aktiviteter der skal være. Her er det jo igen vigtigt, at arbejdet i sektorerne går ud på at få identificeret, hvilke konkrete initiativer man kan tage inden for de enkelte sektorer, der netop kan fremme samarbejdet. Der vil jeg gerne sige både til fru Sofie Carsten Nielsen og til også især hr. Sjúrður Skaale, der har været inde på det værdimæssige i det nordiske – det har alle ordførere sådan set, men I fremhævede det især – at jeg også har en ambition om, at vi under det danske formandskab netop kan gøre noget ud af bedre at få forklaret det fælles værdisæt, vi har i det nordiske, altså vores kamp for demokrati og menneskerettigheder, vores tillidsbaserede samfund, og i virkeligheden blive lidt stærkere i at forklare, hvad det er, der binder os sammen, netop fordi vi har en stor rolle at spille ude i verden. Jeg tror, at en større bevidsthed om, hvad det egentlig er, der binder os sammen, hvad det er, vi kan sammen, og hvor det er, vi kan skabe nogle resultater, også kan gøre os stærkere i forhold til den internationale dimension og bidrage til netop ikke bare at holde fast i, men også at styrke demokratiet og respekten for menneskerettigheder rundtomkring.

Lad det være mine ord som kommentarer til ordførerne, der jo som sagt havde et rigtig stærkt engagement. Det er jeg superglad for, og jeg ser frem til vores fortsatte drøftelser om, hvordan det er, vi kan gøre en forskel i det nordiske samarbejde.

Tak for det. Hr. Magni Arge har en kort bemærkning.

Jeg spurgte til den pragmatiske løsning, som man leder efter, mellem Færøernes landsstyre og Danmarks regering. Skal vi vente i endnu 100 år, før der kommer et svar på, hvad det er for en løsning, man har på papiret?

Ministeren.

Jeg synes jo, vi gør super meget i fællesskab for netop at give noget råderum til Færøerne. Jeg kan sågar sige, at jeg også i respekt for Færøernes behov for at gøre sig gældende bl.a. afstod fra og gav noget af min taletid til min færøske kollega her under kvindekommissionens møde i New York. Og på lignende vis drøfter vi jo netop, hvordan vi bedst varetager formandskabet, og hvad det er, Grønland og Færøerne ønsker at vi skal sætte i værk under formandskabet, og hvordan vi i det hele taget koordinerer det i forhold til afholdelse af de forskellige ministermøder, vi har. Jeg synes jo, det skal foregå inden for rammerne af rigsfællesskabet. Jeg ville jo savne mine færøske kollegaer, hvis det skulle være anderledes, og hvis det skulle gå, som hr. Magni Arge lagde op til. Så det, der er muligt inden for rigsfællesskabet, vil jeg gerne skubbe på for.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og jeg lover at overbringe en hilsen til hr. Christian Juhl om ministerens oversættelse af et bestemt afsnit.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

(Talen er under udarbejdelse)