L 185 Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer.

(Støtte til styrket indsats i landsbyer).

Af: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 27-02-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 14-03-2019
Betænkning afgivet 04-04-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-04-2019
3. behandlet, vedtaget 23-04-2019
Ministerområde:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Resumé:
Forslaget indfører en ramme til landsbyfornyelse, der kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Kommunerne kan bruge rammen til at støtte bygningsfornyelse, områdefornyelse samt kondemnering og genhusning.

Formålet er at fokusere byfornyelsesmidlerne til landets landsbyer og landområder, hvor der er størst behov for offentlig støtte til fornyelse af byerne.

Forslaget er en følge af finansloven for 2019, hvor der er afsat en udgiftsramme til landsbyfornyelse, der finansieres ved at omprioritere midlerne fra udgiftsrammen til byfornyelse.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. maj 2019.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 96 (S, DF, V, LA, ALT, RV og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 4 (SF).