Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 171:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om tv-overvågning. (Politiets overtagelse af tv-overvågning og udvidelse af adgangen til tv-overvågning).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Forslaget her handler om overtagelse af tv-overvågning og udvidelse af adgangen til tv-overvågning fra politiets side.

Sker det – og det håber ingen af os – at Danmark igen udsættes for et terrorangreb eller andre former for alvorlige forbrydelser, så skal politiet og PET havde de nødvendige beføjelser, både for at opretholde sikkerheden, men også for at kunne finde frem til gerningsmændene hurtigt og forhindre flere angreb. Det skal ske hurtigt og effektivt. Men det er også vigtigt, at vi finder den rigtige balance. Ligesom i alle andre diskussioner om teknologi må vi også i det her tilfælde have en grundig afvejning af fordele og ulemper.

I Socialdemokratiet tør vi godt bruge den teknologiske udvikling til fordel for hele samfundet. Vi er ikke så bekymrede for at tage nye metoder i brug. Samtidig er det også vigtigt, at borgerne fortsat oplever at kunne bevæge sig frit, uden at de har en følelse af, at staten holder øje med dem i alt, hvad de foretager sig. Så det handler altså om sikkerheden på den ene side og retssikkerheden på den anden side, som med så mange andre ting, vi diskuterer på retsområdet.

På den ene side lægger lovforslaget her op til at give politiet og PET de nødvendige forudsætninger til at overtage og bruge andre myndigheders og privates tv-overvågning i særlig alvorlige situationer, og på den anden side skal privates brug af tv-overvågning præciseres yderligere i loven. Begge dele er noget, vi fra Socialdemokratiets side kan støtte op om, og det kan vi, fordi vi ved, at tv-overvågning er et af de mest effektfulde redskaber, politiet kan bruge, når det handler hurtigt at finde frem til en gerningsmand. Samtidig har det også en præventiv virkning i forhold til forebyggelse af angreb. Men det er selvfølgelig vigtigt, at vi finder den her balance, hvor vi både kan effektivisere politiets og PET's arbejde, men hvor de danske borgere ikke skal føle sig overvåget, og derfor mener vi også, at det er fornuftigt, at anvendelsen af overvågningen skal afprøves ved domstolene.

Socialdemokratiet har allerede foreslået, at politiet skal have flere nummerpladescannere, primært fordi det er et meget, meget effektivt redskab til at optrævle udenlandske tyvebander og til at opklare andre former for organiseret kriminalitet. Derudover vil flere nummerpladescannere også kunne anvendes i de meget alvorlige situationer, som jeg har skitseret.

I Socialdemokratiet kan vi godt følge bekymringerne over masseovervågning, og vi ønsker selvsagt ikke et bybillede, hvor der hænger overvågningskameraer på ethvert gadehjørne – det kan man så diskutere om der ikke allerede gør i dag – men vi ved, at tv-overvågning altså er et redskab, som kan forhindre, at helt uskyldige mennesker ender som ofre for alvorlige forbrydelser.

Derfor skal jeg meddele, at vi kan støtte det her lovforslag.

Tak for det. Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Vi er i Dansk Folkeparti store tilhængere af kameraovervågning. Vi synes, det er godt, at folk kan føle sig trygge ved at gå på gaden, og hvis de udsættes for kriminalitet, giver det politiet de bedste muligheder for at finde de ansvarlige og få dem stillet til ansvar. Det er grundlæggende godt.

Hvorfor siger jeg det? Det siger jeg, fordi jeg ved, at den ene mere forskrækkede ordfører efter den anden i løbet af den her debat vil betræde den her fine talerstol og sige, at vi søreme skal huske på balancen, at vi skal huske at værne om folks privatliv, at vi søreme ikke må gå for langt, og hvad man ellers kan finde på. Og altså, jeg har aldrig haft noget privatliv på vej ned ad Strøget, det må jeg indrømme. Jeg synes sådan set, det er fint, når jeg går ned ad gaden, at jeg ved, at der bliver holdt øje, sådan at hvis jeg eller en, jeg holder af, bliver udsat for noget, som er forfærdeligt, har politiet nogle muligheder for at sætte ind over for det. Det føler jeg mig ikke krænket af, det føler jeg mig ikke ked af, det føler jeg mig tryg ved, og det er godt.

Derfor synes jeg, det er positivt, at der i hvert fald er nogle af de her ting, som kunne trække i retning af mere i regeringens forslag. Lad mig starte med det mest åbenlyse, og det er selvfølgelig, at man i de her ekstraordinære situationer giver politiet en mulighed for at kunne overtage privat kameraovervågning uden en kendelse. Det er sådan set fint nok, for det vil jo ramme, kan man sige, de værste sager. Altså, når der skrives i forslaget, at det handler om ekstraordinære situationer, så vil det jo være terrorsager. Og hvis der er noget, som vi i Danmark har lært rigtig meget af, er det den meget, meget forfærdelige og tragiske situation ved Krudttønden og i Krystalgade for efterhånden nogle år siden, som jo også har dannet udgangspunkt for nogle læringspunkter for, hvordan politiet skal håndtere de her helt ekstraordinære terrorsituationer. Derfor er det godt, at regeringen lægger op til, at politiet kan få nogle muligheder for at bruge den her overvågning og overtage privat overvågning. Det er godt, at politiet kan meddele, at private kan få lov til at bruge overvågning mere vidtgående, end man har kunnet i dag. Jeg gør mig dog ikke nogen forhåbninger om, at det bliver særlig meget brugt, med den måde, som lovforslaget er skruet sammen på.

Jeg synes, det er fint, at man giver nogle flere muligheder for at kunne lagre det i mere end de 30 dage, som tilfældet er i dag. Det er også fint nok.

Jeg kan også konstatere, at vi i løbet af de sidste 3½ år har gjort en hel del ting, der trækker i den rigtige retning i forhold til overvågning generelt. Lad mig nævne den kamerapulje, som vi efterhånden i et par år har sat af på finansloven. Det har efter min mening været en meget stor succes, selv om det har været en lille pulje. Jeg bor selv i en by, hvor vi har haft meget glæde af den pulje, fordi det har betydet, at man i en gade, hvor der jævnligt har været ballade og utryghed i nattelivet, har haft mulighed for at få politiet til at overvåge gaden. Det har skabt ro, og det har haft en effekt meget, meget hurtigt. Og vi er selvfølgelig mange, der er glade for, at vi kan færdes på alle tidspunkter i byen, uden at man har noget at frygte.

Jeg synes, at vi skal lære af de bedste på det her felt, og de bedste på det her felt er store byer ude i Europa, særlig skal man måske kigge til Storbritannien, hvor man bruger det her meget mere systematisk, end man gør i Danmark. Danmark er et væsentlig andet land, heldigvis. Vi har mindre kriminalitet sammenlignet med rigtig mange andre lande, men det er en udvikling, vi skal være meget optaget af.

Det er et stort forslag, som regeringen har lagt frem, og derfor synes jeg også, det er rimeligt, at vi er rigtig grundige i behandlingen af det i Retsudvalget, for det er kompliceret stof. Men som udgangspunkt er vi meget positive over for de elementer, der trækker i retning af bedre muligheder for, at politiet kan bruge det her. Tak.

Tak. Der er ikke nogen kommentarer. Hr. Preben Bang Henriksen, værsgo.

Tak for det. Jeg tør næsten ikke læse det første ord op på min tale. Der står »balance«, men ikke desto mindre vil jeg nu sige, at jeg synes, at forslaget er et glimrende udtryk for den balance, som vi har i Danmark, og som vi søger at bibeholde, i hvert fald hvis det står til Venstre. Vi ønsker ikke et kamera spændt op på hvert gadehjørne, vi ønsker ikke kinesiske tilstande, hvor man kan genkende ansigterne på hver eneste person, der går på gaden, selv om det i hvert fald ikke gør direkte ondt. Men vi ønsker på den anden side set at gøre brug af teknologien og af kameraerne der, hvor de kan have en kriminalitetsbekæmpende effekt, og det er jo det, som forslaget her er udtryk for, en glimrende balance mellem de to hensyn. Ja, det sker ved forskellige tiltag. Mine kollegaer har sådan set været inde på dem, men altså, det første tiltag er, at selvfølgelig i de ekstraordinære, om jeg så må sige, katastrofale situationer, som vi så på Nørrebro for nogle år siden, ja, der skal politiet ikke have besvær med at få fat i de pågældende kameraer, der måtte have interesse. Der kan politiet også gå ind og overtage dem, og det kan ske uden retskendelse, eller det skal med udgangspunkt ske med retskendelse, men hvis det haster meget, kan man jo som bekendt forelægge det senere for retten.

Herudover har forslaget et andet godt element, nemlig at præcisere, hvor private må have lov at opsætte kameraer, hvor erhvervsvirksomheder må have lov, og hvilke områder, de må have lov at dække, for jeg skal da lige hilse og sige, at vi har en tv-overvågningslov, som er for viderekomne. Det kræver godt nok sin mand eller kvinde at sætte sig ind i den, som den ligger der. Vores lovforslag er en præcisering på det her område, en præcisering af den tv-overvågningslov, der er, så det trods alt gør det lidt lettere at håndtere for folk.

Endelig bliver der mulighed for, at private kan tv-overvåge eksempelvis religiøse bygninger og lignende. Reglen om, at politiet kun må opbevare de her optagelser i 30 dage, kan suspenderes, hvis det er nødvendigt ud fra efterforskningen, altså hvor der er indgivet en anmeldelse, og den, der har adgang til kameraet, er på ferie eller ikke kan findes eller sådan noget. Så er det jo ikke meningen, at man efter 30 dage så overhovedet ikke skal kunne bruge det pågældende bevis, som man senere kunne få fat i.

Så summa summarum tør jeg godt sige, at det er en fornuftig balance mellem de forskellige hensyn og en præcisering af tv-overvågningsloven. Venstre kan fuldt ud støtte forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Formålet med det her lovforslag er at give politiet adgang til at overtage andre myndigheders og privates tv-overvågning i nogle såkaldt ekstraordinære situationer for at forebygge særligt alvorlige forbrydelser. Lovforslaget indeholder en ny bestemmelse i retsplejeloven, som giver politiet den her mulighed, og lovforslaget er også en del af Justitsministeriets og justitsministerens indsats mod butikstyveri og et led i en såkaldt afbureaukratisering af tv-overvågning hos private butikker. Lovforslaget indeholder også en udvidelse af, hvor længe personoplysninger kan blive bevaret i sager, hvor der er indgivet anmeldelse om strafbare forhold. Det er også blevet nævnt af andre ordførere.

IT-Politisk Forening og Institut for Menneskerettigheder er meget kritiske og udtrykker bekymring for, om det her er på kant med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om privatlivets fred. Det er sådan, at i april sidste år besluttede et flertal i Folketinget at udvide brugen af tv- og videoovervågning, nemlig ved L 205, og nu kommer der så et lovforslag, som udvider rammerne for overvågning yderligere.

Optagelser fra overvågningskameraer kan jo være et fremragende redskab til opklaring af forbrydelser, og de kan ved deres blotte tilstedeværelse afholde f.eks. butikstyve fra at begå tyveri, i hvert fald i den butik, hvor kameraet sidder. At kriminaliteten så flytter andre steder hen, er noget, vi som retsordførere er bekendt med meget nemt kan ske. Det her lovforslag sigter tilsyneladende ikke på efterforskningen, men skal altså bruges til at forebygge en kriminel handling, f.eks. et terrorangreb eller et bandeopgør. Det er selvfølgelig sådan, og det er min klare overbevisning, at det er forbrydelser, som vi alle sammen gerne vil være med til at forebygge og bekæmpe.

Det er dog uklart i lovforslaget, om der skal være en begrundet mistanke fra politiets side, før de kan indhente disse oplysninger, og en ting, som i hvert fald set fra Enhedslistens side er kritisabelt i lovforslaget, er, at det her lovforslag også udvider kredsen af dem, der kan benytte tv- og videoovervågning, og det bekymrer os. Set fra Enhedslistens side er byerne i dag allerede plastret til med overvågningskameraer, og det forhold, at vi som borgere bliver optaget, hvor vi går og står, er et indgreb i privatlivets fred – det er faktisk et stort indgreb i privatlivets fred.

Vi skal også lægge mærke til, at det ved gældende lov allerede er sådan, at politiet kan få optagelser af butiksejere, og der vil optagelserne være i trygge hænder, og politiet kan jo også i særlige tilfælde ved alvorlige forbrydelser vælge at dele optagelserne med andre, herunder med offentligheden.

I Enhedslisten deler vi bekymringerne hos Institut for Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening, og vi mener, at lovforslaget kan være på kant med menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til privatliv, fordi lovforslaget vil betyde mere overvågning, og fordi lovforslaget udvider grænsen for, hvor længe denne overvågning kan blive opbevaret, hvor længe personoplysninger kan blive opbevaret. På den baggrund er Enhedslisten ikke positivt indstillet over for lovforslaget, som det ligger, og vi skulle hilse fra SF og sige, at SF har den samme holdning til lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Jeg holder virkelig af ærlig og klar politisk tale fra den her talerstol, og det fik vi fra Dansk Folkepartis ordfører. Tak for det. For hr. Peter Kofod erklærede noget, der sådan nærmest lyder som kærlighed til tv-overvågning, og det synes jeg jo er befriende ærligt. Sådan har jeg det ikke helt. Jeg mener, vi skal have lov til at leve et frit privatliv, uden at myndighederne holder øje med hvert et skridt, vi tager. Og når myndighederne får lov til at overvåge os, skal der være en god grund til det, og det skal tjene et legitimt formål.

I LA har vi foretaget den afvejning, at det, man kunne kalde en hæmningsløs overvågning af lovlydige borgeres liv, er noget, vi siger nej tak til. Men gælder det en overvågning af specifikke forhold, hvor der er en begrundet mistanke om, at noget farligt er på vej til at udrulle sig, ja, der må man for vores skyld overvåge fra væg til væg, fra loft til gulv, hvis det kan forhindre, at noget så forfærdeligt som et terrorangreb eller en brandstiftelse eller lignende finder sted. Og jeg synes, at det her lovforslag rammer den balance fuldstændig præcist.

Er det så sådan, at det går for vidt? For det har selvfølgelig fyldt en del i debatten, som det jo altid gør, når man giver myndighederne yderligere beføjelser på det her område. Og der har det jo nærmest lydt, som om politiet med det her forslag i hånden fremover kan overtage al privat overvågning og ligge på lur bag hver en hæk og holde øje med, hvad vi hver især foretager os. Men det er jo selvfølgelig ikke tilfældet.

Jeg synes faktisk, at betingelserne for, at politiet kan overtage tv-overvågning, er ret godt hegnet ind med de betingelser, som er sat: For det første skal der være tale om forhindring af en meget alvorlig kriminalitet – og altså ikke småting; det skal virkelig være oppe i den alvorlige ende.

For det andet skal det også være sådan, at den kriminalitet, man vil forhindre, er af en beskaffenhed, som vil medføre en fare for menneskers liv eller betydelige samfundsværdier.

For det tredje skal det også være sådan, at hvis man skal have lov til at gå ind og overtage den her tv-overvågning, skal det være med det formål at forebygge, at en sådan hændelse vil ske.

Og for det fjerde er det også sådan, at vi har sikret os – det har været vigtigt for Liberal Alliance – at når man skal have den her hjemmel til at gå ind og overtage en overvågning, skal man have en dommerkendelse til det. Det er jo ikke altid, at det kan ske, før man overtager den, for nogle gange i den her type situationer, f.eks. hvis det er et terrorangreb, man skal forhindre, skal der være mulighed for, at man kan handle hurtigt. Og i de tilfælde er det sådan – som i alle mulige andre forhold, hvor man skal indhente en retskendelse – at man har mulighed for at gøre det, op til 24 timer efter at man har taget handling.

I den her tid diskuterer vi jo overvågning rigtig, rigtig meget: Hvor går snitfladerne? Hvor går grænsen? Hvilke formål skal vi benytte overvågning til? Og der er bestemt forhold, hvor det, at man kan overvåge – og digitaliseringen i det hele taget – giver myndighederne rigtig, rigtig gode værktøjer i forhold til at forhindre kriminalitet. Hvor går grænsen? Der synes jeg, at vi med det her lovforslag rammer den nuance fuldstændig spot on. Og vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Hr. René Gade, Alternativet.

Vi er i Alternativet som udgangspunkt negativt indstillet over for forslaget, men der er virkelig gjort et godt stykke arbejde, synes jeg, for jeg synes, at der, hvad angår balancen, som hr. Peter Kofod nævnte, er sket noget i de sidste par år i dansk politik. Jeg var til digitalt topmøde i går, hvor regeringen fremlagde sin strategi for kunstig intelligens, og tv-overvågning og tv-transmissioner er jo i sig selv et gammelt fænomen, men datastrømmene, som vi fletter, er det, som det her i sidste ende handler om. Det er jo den angst, som nogle af os kan have – hvad er det, der sker med de data, hvis man nu fletter dem sammen på rigtig mange måder, så man har et gennemført billede af, hvad alle personer til sidst går og laver i Danmark? Sådan tror jeg slet ikke det kommer til at blive, men det er jo det skræmmescenarie, vi ser andre steder i verden. Derfor holder man fast, også fra de organisationers side, der værner om retssikkerhed og menneskerettigheder. Man holder fast i det, også i Danmark, når vi diskuterer det her, altså de sådan helt rigide tilgange til, hvad der egentlig er ret og rimeligt, når vi diskuterer det her. Så har vi bare et samfund i Danmark, hvor der er meget mere tillid og begrundet tiltro til, at regeringen vil os alle sammen det bedste og vil arbejde under ordnede forhold. Derfor skal man altid lige huske, når jeg nu siger, at jeg er negativt indstillet over for forslaget, at se det med øjne, der ikke ser kinesiske forhold, saudiarabiske forhold, alle mulige andre landes forhold. Altså, det er ikke det, vi står og diskuterer her.

På det digitale topmøde i går oplevede jeg, at alle ministre og alle eksperter stort set brugte al deres tid på at tale om noget, som vi i Alternativet har drømt om i i hvert fald tre år, måske også før jeg overhovedet blev en del af det, nemlig at vi ville tale om Danmark som et sted, hvor man havde etik, moral, danske værdier i højsædet, når vi taler om data og digitalisering. Det var fundamentet for hele samtalen i går, hele dagen, og det er jo, fordi det er det, vi kan i Danmark. Så når vi laver en lovgivning her – det er det, jeg vil være nysgerrig efter i udvalgsbehandlingen – er der simpelt hen så gjort så godt et stykke arbejde her for at lave en balanceret tilgang, at vi rent faktisk hjælper politiet med at sikre vores samfund på en måde, der ikke går ud over borgere på en måde, som vi altså ikke kan forsvare i Alternativet, altså at vores personlig frihed bliver taget fra os? Det må vi jo se. Er det arbejde virkelig gjort så godt, jamen så vil vi stemme for. Det, jeg ser indtil nu, synes jeg er på kanten, men man har forsøgt at afgrænse det og sige, at det er ved rabiate forhold, og det er ved en strafferamme på 6+ år, hvor man vil gå ind og benytte det her. Der er mange fornuftige elementer i det.

Sluttelig vil jeg sige noget bare for at sætte perspektivet, når vi diskuterer de her ting. For det bliver ofte sådan, når der kommer en mediedebat om det efterfølgende, at der så er en blok, der simpelt hen siger, at det her er rasende ødelæggende, og at det eroderer hele vores samfund, og den anden blok siger, at slap nu af. Perspektivet kan man jo få på vores sociale medier. Allerede i dag, uden at der overhovedet er sat kameraer op, kan jeg med dygtige folk omkring mig gå ind og finde ud af, hvordan I alle sammen har det, hvordan I er, hvilke observationer og hvilke observanser I har, ved at flette jeres data fra Facebook, Twitter, Instagram, alle mulige andre steder, på et meget, meget mere intimt niveau end det, vi kan med tv-overvågning. Det er bare et perspektiv, man skal have med, når man konsekvent siger nej, fordi der står tv-overvågning i overskriften. Jeg er en af dem, der godt en gang imellem kan have lyst til at sige konsekvent nej, når der står tv-overvågning i overskriften, men det skal vi passe på med at gøre.

Så jeg tager hr. Peter Kofods ord med og Liberal Alliances ord med, men i den grad også hr. Rune Lunds ord med fra Enhedslisten, for jeg er lige så skeptisk over for forslaget. Men lad os se nysgerrigt på det og så se, om regeringen virkelig har begået et svendestykke, som man kan sige ja til på det her område. Jeg er skeptisk over for det, men lad os også se på vores egen måde at behandle sociale medier på, egen datadeling, inden vi kun kigger på regeringen og så siger, at de er ved at lave et skred. Vi har privat et ansvar for at sikre vores egne data og den måde, vi agerer på, og det fokus er nogle gange meget, meget uskarpt hos dem, der kritiserer lovgiverne herinde. Det synes jeg er vigtigt at tage med i betragtning.

Alternativet er som udgangspunkt negativt indstillet, men går nysgerrigt til udvalgsbehandlingen.

Hr. Peter Kofod har en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det, og tak for en spændende ordførertale. Den synes jeg virkelig var spændende. Hvis jeg forstod det ret – og det er bare for at finde ud af, hvor enig jeg er i de udsagn, der blev sagt af ordføreren – skal man så forstå det sådan, at der i virkeligheden er et forkert fokus i debatten om overvågning, hvor vi fokuserer for meget på teknologi, som vi i virkeligheden har kendt til i mange år, f.eks. videoovervågning, og at vi skelner for lidt mellem, hvem det er, der laver overvågningen, altså om det er en dansk stat, som vi af mange hensyn har en meget, meget høj tillid til, eller det er private internetgiganter, som ikke er her i Danmark? De sidder på den anden side af jordkloden, men de har adgang til måske langt mere detaljerede data, end dansk politi nogen sinde vil få. Er det rigtigt forstået?

Værsgo.

Jeg er umanerlig glad for det spørgsmål, for jeg har et princip om, at jeg ikke har talepapir med, når jeg går herop, for at kunne være mere lyttende. Det gør så en gang imellem, at min tale bliver lidt ustruktureret, og at der er elementer, jeg glemmer. Det her glemte jeg, altså netop skredet, i forhold til hvad private aktører kan få lov at bruge tv-overvågning til. Det er noget af det, vi er skeptiske over for.

I forhold til det, hr. Peter Kofod spørger om, hvad angår staten, så vil jeg gerne være med til at løfte – ligesom når vi taler om skatteområdet – tiltroen til vores skattesystem, der faktisk er godt, selv om der har været nogle skandaler. Vi skal være fælles om at løfte tiltroen til, at vi har et system, en stat, der vil os det godt, for det er helt unikt, hvor godt det fungerer i Danmark, og så stor tillid vi kan have grund til at have. Det kræver også bare, at vi, når der så sker fejl, ikke mørklægger dem, men er åbne om, at der er sket en fejl; det var menneskeligt, det var opportunt politisk, det løser vi, det står vi på mål for. For så kan vi få tilliden tilbage. Så jeg er helt enig i det, jeg hører spørgeren også ligesom lede hen til, nemlig at vi i langt højere grad skal fokusere på, hvem der får mulighed for at overvåge, og hvad deres sigte er, i stedet for at have den her sådan Orwellske tilgang, hvor det er skræmmescenarier, dystopier 10 år frem i tiden. Jeg tror faktisk, at det var Bill Gates, der engang sagde, at man har koncentreret sig utrolig meget om, hvad der sker de næste 2 år, og knap så meget om, hvad der sker de næste 10 år.

Hr. Peter Kofod.

Det, ordføreren siger, synes jeg er utrolig interessant. Jeg kunne have sagt det samme, for mit indtryk er, at fokus er forkert i den her debat. Så jeg vil bare anerkende Alternativet for faktisk at have de tanker. Selv om vi nok ender med at mene noget forskelligt om lovforslaget, så synes jeg i hvert fald, at de tanker i debatten er rigtig fornuftige.

Værsgo.

Tak. Jeg blev lidt kort i sproget til sidst, fordi jeg ikke havde mere tid. Men det, jeg ville sige med citatet fra Bill Gates, var, at man ofte fokuserer meget på, hvad det her lovforslag betyder inden for de næste 2 år. Er det ret og rimeligt? Og det er der, hvor vi måske så har en forskellig politisk afslutning af konklusionen til sidst. For det her lyder egentlig ret og rimeligt de næste 2 år, men sker der et skred, og hvor står vi så om 10 år? Kan man så koble alle de her data på en måde, vi ikke har hånd i hanke med, fordi vi ikke har set så langt frem i tiden? Det er der, vi har den skeptiske position.

Tak for det. Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Den her debat er virkelig, som Liberal Alliances ordfører også var inde på, interessant, fordi den viser, hvor grundlæggende forskellige vi er. Når man hører Dansk Folkepartis ordfører tale om, hvordan det er at gå ned ad Strøget og se alle de her videoovervågningskameraer, må jeg bare sige, at jeg har det på præcis den modsatte måde af hr. Peter Kofod. For at sige det ligeud er jeg faktisk ret ked af, at vi har så mange kameraer, som vi har. Jeg synes, det siger noget trist om udviklingen, og jeg ville ønske, at vi kunne have et samfund med meget mindre overvågning, end der er i dag.

Derfor havde jeg det også sådan, da jeg så det her lovforslag og titlen på det, at alle alarmklokker ligesom begyndte at ringe, for forslaget hedder jo udvidelse af adgang til tv-overvågning. Og når man så læser ned i forslaget og ser, hvad der egentlig ligger i det, ved jeg ikke, om justitsministeren ligesom har fundet på det alene for også at få Radikale Venstre op i det røde felt på sådan en fredag, som ellers kunne risikere at blive lidt tam. For i virkeligheden virker det jo lidt, som om overskriften og det, man ligesom kunne være bange for, er værre end det, der egentlig konkret ligger i det, for det meste af forslaget handler jo bare om at præcisere, hvad vi forstår ved en facade og en indgang, samt at man også giver adgang til nogle andre virksomhedstyper.

Så selv om jeg kommer med det samme instinkt, som nogle af de andre ordførere, nemlig at vi i Radikale Venstre er imod at udvide adgangen til tv-overvågning, har jeg det, ligesom hr. René Gade var inde på lige før, sådan, at vi vil gå til det i udvalgsbehandlingen ved at stille nogle spørgsmål, for jeg synes, det er helt relevant at se på, om der er mulighed for at afgrænse det, så vi ligesom kan føle os trygge ved, at det er i orden. Men jeg synes i virkeligheden også, at høringssvarene ikke var så tydelige. Der er ikke anbefalinger om at sørge for at hegne det ind på den her måde og den her måde og den her måde. Så jeg har det ret meget på samme måde, som Alternativets ordfører også gav udtryk for, nemlig at vi kommer med en skepsis.

Men jeg er også åben for at lade mig overbevise om, at I faktisk har gjort jer umage for at afgrænse det så meget, som det egentlig kan lade sig gøre, og som det er rimeligt. På den måde har jeg det på samme måde, som Liberal Alliance og Venstres ordfører var inde på, nemlig at det er meget, meget vigtigt, at vi holder balancen, og at vi ikke bare giver los, for at man må overvåge mere, end det er nødvendigt. Men der er jo omvendt også en logik i, at politiet har adgang til den tv-overvågning, som findes i forvejen, i de situationer hvor det er meget, meget alvorligt. Og hvis vi ligesom kan blive betrygget i, at den afgrænsning er lavet så snævert, som det er nødvendigt, vil jeg godt lade mig overbevise om, at vi også skal være med.

Tak for det. Vi går videre til hr. Naser Khader. Værsgo.

Tak. I Det Konservative Folkeparti har vi et had-kærligheds-forhold til overvågning. Det kan være nødvendigt, men det er ikke et mål i sig selv at have overvågning. Vi har en målsætning om, at vi skal have en stærk og proaktiv politistyrke. Derfor mener vi, at det er blevet nødvendigt at give politiet flere værktøjer at arbejde med inden for videoovervågning. Vi så helst, at der ikke var behov for, at staten overvåger borgerne i en sådan grad, som vi ser det i dag. Dog er vi heller ikke blinde for, at vi i dagens Danmark desværre har et sådant behov.

Vores helligste opgave som politikere må alt andet lige være at sørge for, at helt almindelige danskere kan føle sig trygge og sikre, om de så er derhjemme, på arbejde eller ude i byens gader. Her mener vi, at hensynet til borgernes sikkerhed og tryghed må og skal veje tungest. Realiteten er og bliver, at videoovervågning er et nødvendigt middel i kampen mod kriminalitet. Her taler jeg eksempelvis om den organiserede kriminalitet, der har medført en stribe af butikstyverier i den senere tid – tyverier, der har skadet erhvervslivet, har optaget store mængder af ressourcer fra politiet og har skabt stor utryghed i lokalområderne.

Herudover er det også blevet nødvendigt at stramme op i forhold til overvågning i forbindelse med terrortruslen mod forsamlingssteder og religiøse bygninger. Det er meget aktuelt i dag. Vi mener, at man som borger i Danmark skal kunne åbne en butik eller praktisere sin tro og religion i fred og med fuld tiltro til, at politiet står klar. Det er disse mennesker, der er mest udsatte, og det er dem, vi skal sørge for at have tilstrækkelig beskyttelse af.

Vi får altså kort sagt med dette forslag mulighed for at give politiet nogle hårdt tiltrængte værktøjer – værktøjer, der skal bruges til at bekæmpe organiseret kriminalitet, forebygge fremtidige terrorangreb og sikre vores alles sikkerhed. Derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget. Tak.

Tak for det. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Tak for indlæggene fra ordførerne i dag, mange overvejende positive indlæg, også noget, som jeg ser frem til vi kan gøre klart i udvalgsbehandlingen efterfølgende. Lovforslaget består af to dele. Den første del af lovforslaget vedrører politiets overtagelse af tv-overvågning, og den anden del af lovforslaget vedrører en udvidelse af adgangen til at foretage tv-overvågning. For overskuelighedens skyld vil jeg først gennemgå den første del af lovforslaget og derefter den anden.

Formålet med den første del af lovforslaget er at give politiet adgang til at overtage andre myndigheders og privates tv-overvågning i ekstraordinære situationer for at forebygge alvorlige forbrydelser, eksempelvis terrorangreb, bandeopgør eller lignende. Når politiet får oplysninger om, at der er en alvorlig forbrydelse under opsejling, gør politiet, hvad de kan, for at afværge forbrydelsen. I den forbindelse er det afgørende, at politiet hurtigt får et overblik over en mulig gerningsmands færden, og derfor giver lovforslaget mulighed for, at politiet under nærmere bestemte betingelser kan overtage tv-overvågningen i et afgrænset område. På den måde vil politiet hurtigt få mulighed for at finde relevante oplysninger om en mulig gerningsmands placering og færden.

Lad mig give et eksempel. Politiet er kommet i besiddelse af oplysninger om, at en række gerningsmænd har til hensigt at begå et terrorangreb. Politiet overtager tv-overvågningen i området omkring det mulige gerningssted. Det kan f.eks. være tv-overvågning af metrostationer, i boligområder eller i et butikscenter. På den måde kan politiet finde ud af, hvornår og hvorfra de formodede gerningsmænd ankommer. Med disse oplysninger øges politiets muligheder for at stoppe gerningsmændene og afværge angrebet. Dette er ikke blot et tænkt eksempel. Erfaringer har allerede vist vigtigheden af at have adgang til tv-overvågning for at afværge alvorlige forbrydelser. F.eks. var det ved terrorangrebet i København i februar 2015 bl.a. på grund af tv-overvågning i et boligområde, at det var muligt for politiet at kortlægge en del af gerningsmandens færden. Med lovforslaget foreslås det, at tre betingelser skal være opfyldt, før politiet kan overtage tv-overvågning.

For det første skal der være tale om en alvorlig forbrydelse. Konkret betyder det, at der skal være tale om en overtrædelse af en bestemmelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 om bl.a. forbrydelser mod statens sikkerhed og terrorisme. Alternativt skal der være tale om en forbrydelse, der har en strafferamme på fængsel i 6 år eller derover. Det kan f.eks. være røveri, brandstiftelse eller andre alvorlige forbrydelser.

For det andet skal lovovertrædelsen medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

For det tredje skal der være afgørende grunde til at overtage tv-overvågning med henblik på at forebygge, at forbrydelsen begås. Det er altså kun med henblik på at forebygge forbrydelser, at politiet efter den foreslåede bestemmelse kan overtage tv-overvågning.

Lovforslaget vil give politiet et vigtigt værktøj i arbejdet med at afværge alvorlige forbrydelser. Det er også et værktøj, der skal bruges med omtanke og på en retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Derfor er det et krav, at politiet som udgangspunkt skal indhente en retskendelse, inden overtagelse af tv-overvågningen iværksættes. Det er også retten, der bestemmer det geografiske område og den tidsmæssige varighed af politiets overtagelse af tv-overvågning. Den tidsmæssige varighed må som udgangspunkt højst fastsættes til 48 timer. Politiet kan i særlig hastende tilfælde overtage tv-overvågningen uden forudgående retskendelse, men skal i disse tilfælde forelægge overtagelsen for retten inden for 24 timer. Og endelig er det vigtigt at nævne, at der kun må ske overtagelse af tv-overvågning, hvis det er proportionalt.

Jeg går videre til den anden del af lovforslaget, der vedrører en ændring af tv-overvågningsloven. Den del af forslaget har flere formål. For det første vil lovforslaget præcisere reglerne i tv-overvågningsloven for, hvornår private må foretage tv-overvågning. Formålet er bl.a. at tydeliggøre, hvor og hvornår erhvervsdrivende må sætte overvågning op omkring deres butik. Denne del af lovforslaget er en del af udspillet »Tryghed for butiksejere« fra november 2018, der skal imødegå organiseret og gentagen kriminalitet. En præcisering af reglerne for, hvornår private må foretage tv-overvågning, er også blevet efterspurgt af interessenterne på området. Lovforslaget vil også kunne bidrage til, at ulovlig tv-overvågning begrænses, da reglerne bliver lettere at efterleve. De bliver også lettere at håndhæve.

For det andet vil lovforslaget udvide mulighederne for, hvilke erhvervsdrivende der lovligt kan tv-overvåge visse situationer. Med lovforslaget vil visse engrosvirksomheder bl.a. kunne foretage tv-overvågning af egne indgange og facader under de samme betingelser, som gælder for detailbutikker i dag. Den del af forslaget skal ses i lyset af, at engrosvirksomheder har samme behov for at kunne foretage tv-overvågning i samme grad som detailbutikker. Denne udvidelse af adgangen til at foretage tv-overvågning er en ændring, der også er efterspurgt af interessenterne på området.

For det tredje vil der med lovforslaget blive indført en adgang for politiet til i særlige tilfælde at meddele tilladelse til, at private kan foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. I tv-overvågningsloven er der allerede i dag en begrænset kreds af private, der under visse betingelser kan foretage tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel. Af hensyn til samfundets beredskab mod mere alvorlige sikkerhedstrusler kan der dog være behov for, at også andre private i særlige tilfælde kan gives tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang. Det kunne f.eks. være i tilfælde, hvor der er en sikkerhedstrussel mod religiøse bygninger eller opholdssteder.

Lovforslaget vil for det fjerde give mulighed for at opbevare disse optagelser med personoplysninger i længere tid, hvor det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold. Det er udgangspunktet i dag efter tv-overvågningsloven, at man som udgangspunkt skal slette billede- og lydoptagelser, som man har optaget i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, efter 30 dage. Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke er muligt at overdrage optagelser, der dokumenterer et strafbart forhold, til politiet inden 30 dage, og det kan betyde, at en butiksejer skal slette en optagelse, der ellers ville kunne bruges som bevis i en straffesag, hvis det ikke har været muligt at overdrage optagelsen til politiet inden 30 dage. Jeg mener, at denne retstilstand er uhensigtsmæssig, og at den kan sætte private i et ubehageligt dilemma, hvilket også er blevet påpeget af interessenterne på området. Og det gør forslaget op med.

Så det er et stort forslag. Jeg synes også, at det har den rette balance, og jeg er glad for at høre ordførerne her i dag udtrykke, at vi i udvalgsbehandlingen måske kan komme dybere ned i det og komme tættere på, hvor balancerne går her, og at vi kan komme tættere på nogle af de spørgsmål, der er rejst. Men jeg ser frem til den videre behandling og også til at svare på spørgsmålene.

Tak. Der er også et spørgsmål nu. Hr. René Gade, Alternativet.

Det er jo helt konkret i forhold til slettefristen, hvor der er et høringssvar fra Dansk Erhverv, der påpeger, at man måske kunne kigge på at lave en løsning, der rent teknisk kunne gøre, at man kunne holde sig inden for den nuværende lovramme på 30 dage. Hvad tænker ministeren om det?

Værsgo.

Jamen jeg tænker i første omgang, at der jo kan være tilfælde, hvor man har dokumenteret et strafbart forhold, der er anmeldt til politiet, men hvor det ikke har været muligt at overdrage. Det er jo sådan set bare der at sikre, at man i de sager skal kunne gå ud over de 30 dage. Når de så er overdraget til politiet, skal de selvfølgelig slettes. Det er bare ikke altid muligt, at politiet har fået det. Det kan være efterforskningsmæssige tiltag, og derfor synes jeg, det giver god mening. Det skal jo være en helt konkret vurdering.

Hr. René Gade.

Jeg er jo helt enig i hensigten, men jeg læser det bare, som om Datatilsynet faktisk siger, at den nuværende retstilstand muliggør, at man i de tilfælde netop godt kan gemme data den tid længere. Men det kan jeg spørge ind til i udvalgsbehandlingen.

Værsgo.

Tak. Ja, lad os få det klaret der. For jeg tænker, at det her selvfølgelig også handler om at gøre det enkelt, klart og tydeligt, at sige, at der er en klar frist, men at der altså kan være sager, hvor der er nogle årsager til, at man ikke får det overdraget. Men altså, lad os endelig komme nærmere ind på det i den videre udvalgsbehandling.

Tak, og tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.