Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 99:

Forslag til folketingsbeslutning om forhøjet dagpengesats til personer med langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og lavere a-kassekontingent til dagpengemodtagere under 25 år.

Af Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 08.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren.

Med det beslutningsforslag, som vi i dag skal behandle, foreslår Socialistisk Folkeparti to ting. For det første vil man hæve dagpengesatsen med 25 pct. i de første 2 måneder med ledighed. Forhøjelsen skal omfatte personer, der har været i beskæftigelse i mindst 4 ud af de foregående 5 år. Og for det andet vil man halvere a-kassekontingentet for dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse, der får halveret deres dagpengesats efter 26 ugers ledighed. Socialistisk Folkeparti begrunder forslaget med, at dagpengenes dækningsgrad er forringet, at forsikringsperioden er forkortet, og at der er risiko for at undergrave solidariteten i dagpengesystemet.

Jeg synes, det er på sin plads at starte med at slå fast, at vi allerede i dag har et godt og trygt dagpengesystem. Med aftalen om et tryggere dagpengesystem har et bredt flertal i Folketinget forbedret dagpengesystemet. Vi har skabt et dagpengesystem, der sikrer ledige et økonomisk sikkerhedsnet og et tydeligt incitament til også at komme i arbejde. Aftalen bygger på de samlede anbefalinger fra Dagpengekommissionen, hvor arbejdsmarkedets parter jo også var repræsenteret.

Dagpengekommissionen kom frem til, at der i de seneste to årtier ikke er sket en væsentlig udhuling af dagpengene og dermed den økonomiske tryghed i dagpengesystemet. Når vi ser frem i tid, er det korrekt, at bl.a. skatteaftalen fra 2012 og den årlige mindre regulering af en lang række offentlige overførselsindkomster vil indebære, at den økonomiske forskel mellem beskæftigelse og overførselsindkomster vil vokse. Men i regeringen mener vi grundlæggende, det er fornuftigt, at det kan betale sig at arbejde. Og det er nu engang fornuftigt, at det bedre kan betale sig at arbejde end at gå ledig. Derfor er det også aftaler, som regeringen bakker helhjertet op, og som et bredt flertal i Folketinget i øvrigt støtter op om.

Så vil jeg også gerne minde om, at kompensationsgraden jo afhænger af, hvor meget man tjener. Det siger sig selv. Kompensationsgraden for en person med en indkomst på knap 22.800 kr. er 90 pct., hvorimod den for en person med en indtægt på lidt over 51.000 kr. er cirka 40 pct. De lavestlønnede, der har mindst at gøre godt med, kan fastholde en ydelse tæt på den tidligere indkomst. Jeg mener derfor, at vi har et solidt økonomisk sikkerhedsnet under vores lønmodtagere, og når fire ud af fem i dag er medlem af en a-kasse, vidner det jo i mine øjne om, at vores dagpengesystem fortsat er attraktivt. Danske lønmodtagere har ikke vendt ryggen til dagpengesystemet. Solidariteten i systemet er derfor med andre ord stadig væk intakt.

Jeg vil også gerne nævne, at Dagpengekommissionen i sit arbejde har set på mulighederne for at give ledige med en stærk beskæftigelseshistorik en højere sats i en midlertidig periode, altså et forslag, der minder lidt om det, som SF har fremsat. Dagpengekommissionen pegede på, at det ville øge den økonomiske dækning ved ledighed for de personer, der er omfattet af ordningen. Men det vil også have en negativ incitamentsvirkning. Højere kompensationsgrad vil medføre, at færre personer går fra ledighed til beskæftigelse, og det vil også reducere den strukturelle beskæftigelse.

Hvis man valgte at gennemføre et sådant forslag, ville der være behov for at modvirke et fald i den strukturelle beskæftigelse med andre tiltag. Det var en af de væsentligste grunde til, at Dagpengekommissionen ikke foreslog en midlertidig højere dagpengesats for ledige med en stærk forudgående beskæftigelse, og det er også en væsentlig grund til, at regeringen ikke bakker op om SF's forslag. Forslaget vil konkret medføre et fald i beskæftigelsen på cirka 2.400 fuldtidspersoner. Det er ikke klogt, og det er specielt ikke klogt i den situation, vi befinder os i på nuværende tidspunkt.

Den anden del af beslutningsforslaget går ud på at halvere a-kassekontingentet for unge under 25 år uden uddannelse, som får halveret deres sats efter 26 ugers ledighed. Reglerne om satsnedsættelse for denne specifikke gruppe af unge ledige har til formål at øge incitamentet til at tage uddannelse i det ordinære uddannelsessystem frem for at blive i dagpengesystemet i flere år. Jeg synes, SF med forslaget om at reducere kontingentet for denne gruppe af unge overser, at det er meget bureaukratisk og en svær løsning at administrere, fordi kontingentet i så fald løbende skal sættes op og ned.

Dertil kommer, at det for mig at se er et unødvendigt forslag på mange måder, for allerede i dag er det faktisk en meget attraktiv forsikringsordning, selv når de unge får en reduceret dagpengesats på 9.433 kr. månedligt før skat. Et a-kassemedlemskab koster i medlemsbidrag til staten knap 4.200 kr. årligt. Selv inklusive det af a-kassen fastsatte administrationsbidrag på gennemsnitligt 1.400 kr. årligt udgør det årlige kontingent ikke én måneds dagpenge. Hertil kommer, at nedsættelsen af satsen ikke gælder for hele dagpengeperioden, men først efter de 26 ugers ledighed. Så alt i alt er medlemskab af en a-kasse fortsat en god forretning, når man som ung er så uheldig at blive ledig.

Afslutningsvis vil jeg sige, at regeringen ikke kan støtte forslaget her. For det første mener vi, at vi allerede har et trygt og godt dagpengesystem, som fire ud af fem lønmodtagere støtter op om. For det andet skal der jo også findes finansiering på ca. 850 mio. kr. årligt. Det er ikke bare et greb i lommen. Og for det tredje vil det påvirke beskæftigelsen i en meget negativ retning: Forslaget vil betyde, at cirka 2.400 fuldtidspersoner vil være på dagpenge i stedet for i beskæftigelse, og det er ikke en pris, som regeringen synes man skal betale. Af de årsager kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Altså, jeg ved jo godt, der findes nogle voodooberegninger, der viser, at hvis man forlænger dagpengeperioden eller gør optjeningsperioden kortere, så skulle det betyde noget for, hvor mange der søger arbejde frem for at gå ledige. For mig er det stadig væk uforståeligt. Men det bliver da fuldstændig uforståeligt, hvis ministeren mener, at fordi mennesker, der er blevet fyret, i 2 måneder oplever at modtage lidt højere dagpenge, så skulle det betyde, at folk lige pludselig ikke vil arbejde. Hvordan er den bro bygget mellem de to argumenter? For det er jo ting, der slet ikke hænger sammen.

Og hvis det virkelig var sådan, hvordan er så ministerens holdning til de private forsikringer, som i dag breder sig udeomkring? For når de ligesom a-kasserne tilbyder forsikringer, skulle det jo også betyde, at folk strømmer væk fra arbejdsmarkedet og over i arbejdsløshedskøen. Altså, argumentationen hænger jo slet ikke sammen, minister.

Ministeren.

Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men spørgsmålene hænger heller ikke sammen, og det er jo nok meget klart, at så bliver det, ligesom når blinde slås. Altså, det her forslag er jeg bare lodret uenig i. Og der er jo en lang række beregningstekniske forudsætninger, som er lagt ind. Det er sådan set ikke nogen voodooberegning.

Og derfor må man jo også sige, at det, som hr. Karsten Hønge og SF græsser af her, jo også er noget, der tidligere er græsset af. Dagpengekommissionen har været der og syntes ikke, det gav mening. Og jeg tror ikke, man kan beskylde Dagpengekommissionen for at lave voodooberegninger, hvis vi nu er ude i den argumentation.

Hr. Karsten Hønge.

Jamen det er helt okay, at ministeren bare ikke er enig. Man skal bare lade være med at komme med sådan en, synes jeg, argumentation, der er som grebet ud af den blå luft. Man kan bare sige: Vi er ikke enige. Og så kan samtalen sådan set stoppe der. Man skal lade være med at forsøge at bakke det op med en argumentation, der bare ikke hænger sammen.

Det andet spørgsmål til ministeren skal være: Er der ikke en fairness i at sige, at den forsikring, man tegner ved at være medlem af en a-kasse, også skal hænge sammen med den ydelse, man får? Så når dagpengene bliver halveret, var det så ikke fair, at vi, fra det øjeblik dagpengene bliver halveret, også halverede kontingentet, så der blev en bedre sammenhæng mellem de to, altså betaling henholdsvis den ydelse, man får?

Ministeren.

Altså, jeg synes dybest set, at vi har et meget stærkt og godt dagpengesystem. Det havde vi jo selv lejlighed til at diskutere før jul, da vi havde den meget berømte diskussion om L 13, nemlig opholdskravet i forhold til at få dagpenge i Danmark. Der havde vi en stor diskussion om, hvorvidt hele dagpengesystemet ville styrte i grus. Det har det så heldigvis ikke gjort, og det har det jo ikke, fordi vores dagpengesystem er godt og sikkert, og dermed også holder et godt sikkerhedsnet under de mennesker, som måtte være i den ulykkelige situation at blive ledige. Og derfor synes jeg ikke, der er nogen grund til at ændre den aftale, vi har indgået.

Så er det hr. Finn Sørensen.

Tak. Ministeren taler altså meget, meget hurtigt i dag og også meget lavt, så det er måske min aldrende hørelse, der ikke rigtig kan følge med, så jeg skal bare lige høre ministeren, om jeg hørte rigtigt. Mener ministeren ikke, at dagpengenes værdi er faldet ganske dramatisk – jeg kan ikke huske, hvor langt ministeren gik tilbage, men hvis vi går tilbage til midten af 1990'erne – frem til i dag?

Ministeren.

Jeg tror ikke, man skal undskylde for sin hørelse. Det kan jo også være, at jeg taler for hurtigt eller for upræcist. Jeg tror sådan set bare, at jeg vil oversende et skriftligt svar, og så kan man jo se på, hvordan den udvikling har været.

Hr. Finn Sørensen.

Jo, men ministeren er jo ikke så gammel, som jeg er. Der er et stykke vej endnu. Så ministeren burde jo nok være i stand til at have noget korttidshukommelse, i forhold til hvad det egentlig var, ministeren selv sagde i sin ordførertale . Det var bare det, jeg gerne ville have opklaret. Altså, jeg hørte det, som ministeren sagde, som at der ikke var noget problem med dagpengenes dækningsgrad frem til i dag. Det er rigtigt, at der vil blive det fremover, og det bekræftede ministeren, men bagud er der åbenbart ikke noget problem, eller også har jeg hørt forkert.

Ministeren.

Jeg tror slet ikke, Finn Sørensen hører noget forkert, men Finn Sørensen er bare et flittigt folketingsmedlem, og derfor skal man ikke stå og slynge noget ud, uden at man bagefter kan dokumentere det. Derfor tror jeg, at jeg vil lade min ministerbesvarelse, følge af noget, kan man sige, opfølgende materiale. Så det vil jeg oversende.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går i gang med ordførerrunden, og først er det hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Intentionen med dette forslag fra SF er, i hvert fald som jeg læser det, styrke den danske flexicuritymodel. Og hvem kan dog have noget imod at styrke den danske flexicuritymodel? Jeg kan i hvert fald ikke, og det kan vi heller ikke i Socialdemokratiet. Så jeg er meget enig i, at det er bekymrende, at flere måske melder sig ud af dagpengesystemet, og at færre synes, det er interessant at forsikre sig i det her solidariske system. Det er jeg da bestemt. Derfor er jeg også enig i, at systemet skal styrkes og i hvert fald ikke forringes, for det er klart, at den daværende borgerlige regering i 2010 simpelt hen gik for vidt sammen med Dansk Folkeparti i forhold til at forringe det her dagpengesystem.

Her skabte man jo netop et dagpengesystem, som gjorde det sværere at beholde dagpengene, og det blev sværere at genoptjene retten til dem. Det var på mange måder ikke trygt nok i forhold til at beholde et godt og stærkt og solidarisk system. Det fik vi så heldigvis ændret i 2015, hvor arbejdsmarkedets parter satte sig sammen og lavede deres forslag til et dagpengesystem, hvor man jo så også lavede et politisk forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, hvor vi blev enige om næsten at følge det forslag en til en.

Det gjorde, at færre ville falde ud af det her dagpengesystem, og at flere ville kunne beholde dagpengene og nemmere optjene til en ny dagpengeperiode, og skabte et mere trygt og fremtidssikret dagpengesystem sammenlignet med det fra 2010. Det var et godt arbejde af arbejdsmarkedets parter på det tidspunkt og var noget, man så også gik videre med i forliget.

Man kan så også spørge sig selv, om det her så er godt nok, og om man eventuelt kan gøre mere. Det kan man altid spørge sig selv om, og det skal man også. Vi kan altid gøre det bedre, og vi kan altid sikre et godt eller bedre dagpengesystem, og derfor mener jeg også, at vi skal have tid til at evaluere det system, vi skabte, som jo ikke var et helt lille system, men et meget indviklet system, altså det dagpengesystem, vi skabte sammen med arbejdsmarkedets parter. Og vi skal eventuelt også kigge på, om der er ting, der skal ændres, og revurdere det.

Samtidig med det ønsker vi i Socialdemokratiet netop også at oprette et permanent arbejdsmarkedsråd, hvis vi kommer til, hvor arbejdsmarkedets parter kan være med til at foretage løbende justeringer af arbejdsmarkedspolitikken, komme med forslag til den og diskutere de forbedringer eller løsninger, de vil pege på. Her vil det jo også være oplagt at diskutere en styrkelse af den danske model med dem og en styrkelse af vores flexicuritymodel, som jeg også ved at de har masser af gode bud på, og som netop altid er at styrke og fremtidssikre den, da den i disse år er udfordret på flere kanter. Her er arbejdsmarkedets parter jo, som jeg sagde før, en ret vigtig faktor i dette arbejde.

Så vi bakker sådan set op om SF's intentioner med forslaget og mener, at man altid skal have intentioner om at bevare og forbedre den danske flexicuritymodel. Men vi kan af de årsager, jeg har fortalt, ikke støtte forslaget.

En kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Leif Lahn Jensens holdning til den udvikling, vi ser i a-kasser og fagforbund, hvor private forsikringer griber om sig. Som jeg ser det, er det jo netop et udtryk for, at dagpengene har en for dårlig dækningsgrad i dag. De fungerer simpelt hen for dårligt i forhold til den indtjening, som medlemmerne af a-kasserne har.

Så er det ikke mere end noget andet et bevis på eller et opråb om, at vi bliver nødt til at tilpasse dagpengene mere til den virkelighed, som mennesker med de indkomster har, siden de har brug for at tegne private forsikringer? For hvad er perspektivet på lidt længere sigt for vores a-kassesystem, hvis vi ender med en privatisering af noget, der burde være en fælles opgave?

Hr. Leif Lahn Jensen, værsgo.

Jeg anerkender bestemt, at der er en kæmpestor forskel – meget mere end der var før i tiden – på den løn, man har på et arbejde, og det, man får i dagpengesystemet. Jeg anerkender også, at der er mange, der vælger de her private forsikringsordninger. Jeg anerkender også, at der også er nogle fagforeninger, der kigger i den retning og laver ekstra forsikringer. Derfor synes jeg også, det er rigtig, rigtig fint, at fagbevægelsen jo også på et tidspunkt tog den her debat op og foreslog, at man kunne ændre de her ting, og ville tage debatten i pressen og alle mulige andre steder. Det anerkender jeg.

Det, jeg bare siger, er, at det, der var vigtigt for os dengang, og det, der var vigtigt for fagbevægelsen dengang i 2015, var at skabe et trygt dagpengesystem – der var for mange, der faldt ud, og for mange, der ikke kunne optjene retten – og det gjorde vi dengang. Det er derfor, jeg siger, at det ikke er det samme som at sige, at der ikke er andre problemer, der skal løses. Jeg vil bare sige, at det var det, der var vigtigt for os, og det er jo det, vi så skal evaluere på et tidspunkt.

Hr. Karsten Hønge.

Jo, men jeg anerkender da fuldstændig a-kassernes og fagforeningernes forsøg på at holde deres medlemmer skadesfri så meget, som de nu kan. Det, jeg beder om, er en holdning til den her privatisering af en fællesskabsopgave, som jeg godt kan forstå at de gør, men jeg synes bare, det er en forkert retning for vores samfund og for fællesskabet. Og så tænkte jeg på det sidste: Ville det ikke være naturligt for Socialdemokraterne at slå til og sige: Hvis man kun giver halve dagpenge, skal der også kun være halvt kontingent. Er det ikke fair?

Ordføreren.

Jo, man kunne da altid være fristet til at slå til, men nu kender hr. Karsten Hønge jo også godt den situation, at vi jo for det første står i et forlig, og det skal vi selvfølgelig også holde fast i, og at det for det andet jo også er svært bare med et enkelt beslutningsforslag at lave et eller andet, der koster omkring 800 mio. kr. Det skal der som regel lidt flere forhandlinger til.

Det, jeg forsøger med min tale her, er sådan set bare at anerkende og egentlig rose SF for at tage den her problemstilling op, for den er vigtig. Men på grund af de ting, jeg sagde, så kan vi bare ikke støtte det nu, fordi det også er vigtigt at holde fast i det, vi netop sikrede i 2015, nemlig et mere trygt dagpengesystem.

Så er det hr. Finn Sørensen.

Tak. Det var lige nøjagtig det sidste, ordføreren sagde, jeg gerne vil spørge mere ind til. Betyder det, at når Socialdemokratiet stemmer imod sådan et forslag her, er det, fordi man føler, at det må man ikke, fordi man er med i en forligskreds? Er det det, der blokerer? Eller har ordføreren en opfattelse af, at hvis Socialdemokratiet ville støtte forslaget, kunne de godt gøre det uden at, om man så må sige, løbe ind i et forligsbrud?

Ordføreren.

Den her gang troede jeg eller var faktisk sikker på, at hr. Finn Sørensen godt kunne høre, hvad der blev sagt heroppe, for dengang ministeren var på, sagde han, at han ikke kunne høre. Det kunne han så heller ikke den her gang. Det, jeg nemlig sagde i min tale, da hr. Finn Sørensen så ikke lyttede, var, at det, vi netop vil, når vi snakker om det her dagpengesystem, er, at Dagpengekommissionen kommer ind over arbejdsmarkedets parters sag. For det var det, der skete, sidste gang man ændrede dagpengesystemet, og det var rigtig godt. Det, vi godt kunne tænke os, er, at vi, hvis vi skal kigge på sådan nogle ting som det her og forbedre flexicuritymodellen, så skal tale med arbejdsmarkedets parter. Hvis vi kommer til, vil vi lave et arbejdsmarkedsråd, og der kan vi også diskutere de her ting. Det var det, jeg sagde, og det er også noget af det smukke ved den danske model, altså at vi også tager den med arbejdsmarkedets parter, hvilket vil være helt naturligt, og som vi også gjorde sidste gang.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Det er fint at snakke med arbejdsmarkedets parter, men som medlem af Folketinget er det jo en god idé, at man selv har en klar opfattelse af, hvad man synes er godt og skidt, også når der kommer nogle konkrete forslag. Jeg synes ikke, jeg fik svar på mit spørgsmål. Ordføreren brugte vendingen, at man gerne ville holde fast i det, der blev aftalt i 2015, og at det er derfor, man ikke kan støtte det. Det må jo betyde, at det er, fordi man er med i et forlig om nogle ændringer i dagpengesystemet, der gør, at man så ikke kan støtte et ikke stort, men dog rigtig udmærket og sympatisk forslag til forbedringer af dagpengesystemet. Det var bare det, jeg gerne ville have afklaret.

Ordføreren.

Det synes jeg jeg forklarede udmærket før. Det er, fordi vi også gerne vil snakke med arbejdsmarkedets parter. Jeg siger også til hr. Finn Sørensen, at vi selvfølgelig altid holder fast i de aftaler, vi laver. Men jeg vil også tillade mig som almindeligt, fornuftigt folketingsmedlem – det kan man være enig i eller ej – at sige, at det er bedst at snakke med dem, der har forstand på de her ting. Det mener jeg arbejdsmarkedets parter har, og det mener jeg rent faktisk de viste, da de kom med det forslag til Dagpengekommissionen, som vi så behandlede i forligskredsen.

Så er det hr. Bent Bøgsted.

Tak, formand. Jeg vil bare stille ordføreren et enkelt spørgsmål. Nu har Socialdemokratiet jo proklameret, at man vil nedsætte en ydelseskommission, der skal se på ydelserne. Skal den ydelseskommission også se på dagpengeydelsen, eller hvordan ser det ud med det? Vi har jo mange offentlige ydelser, som jeg har forstået at Socialdemokratiet vil lade en ydelseskommission se på, så jeg vil bare spørge, om dagpengene også er en af de ydelser, der skal ses på, eller om Socialdemokratiets ordfører mener, at den ligger uden for det, og at den ikke har noget med ydelseskommissionen at gøre, for der er jo blevet snakket om arbejdsmarkedets parter. Det er bare for lige at være sikker på, at jeg har forstået det helt rigtigt.

Ordføreren.

Nu ville det jo have været skønt, hvis man havde været minister og havde kunnet sige: Jeg vil lige svare skriftligt på det, for det er jeg faktisk lidt i tvivl om.

Det mener jeg ikke at det er. Jeg mener, at ydelseskommissionen kun skal se på kontanthjælpen og de andre ydelser, og der mener jeg at dagpengeydelsen ligger uden for det. Men jeg kan desværre ikke bede om at få lov til at sende et skriftligt svar.

Tak til hr. Leif Lahn Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er altid rart, hvis man har et spørgsmål, at få afklaret det. Det er da muligt, at hr. Leif Lahn Jensen kan sende et skriftligt svar på et tidspunkt – det kan jo godt være – om den her ydelseskommission og hvilke ydelser, der skal behandles der. Men det er så det, der er.

Jeg synes egentlig, at det her forslag er sådan rimelig sympatisk, altså at man i 2 måneder kan få en 25 pct. højere dagpengesats, hvis man har været i beskæftigelse i de sidste 4 ud af de foregående 5 år, og at man, hvis man er under 25 år, får halveret dagpengesatsen. Det synes jeg egentlig er fair nok at se på. Der kan også være andre ting.

Jeg har jo også fået stillet spørgsmål fra nogle, der var i gang med en uddannelse og var over 30 år, og det var om det her med, at de ikke kunne få frit medlemskab af en a-kasse eller fagforening, som de unge kan som dimittender, hvor de bare lige kan melde sig ind. Det kan også være, at det var noget, hr. Karsten Hønge måske skulle se på, men det er så en anden snak.

Men forslaget som sådan synes jeg egentlig er rimelig sympatisk, og det kunne godt være noget, der skulle ses på. Men når man så kigger på finansieringen, er den alene noget, der gør, at vi i Dansk Folkeparti ikke kan være med til at støtte forslaget, for vi er med i den aftale om rabat på boafgift til virksomhederne; så alene af den grund kan vi ikke støtte forslaget.

Bortset fra det mener jeg, at beløbet her er så stort, at det er noget, som vi ikke kan klare med et beslutningsforslag, og jeg mener, at hr. Karsten Hønge i stedet burde tage det op i en finanslovsforhandling med en kommende regering. For at finde en milliard, deromkring, med et beslutningsforslag her og nu tror jeg kan være lidt vanskeligt. Men vi vil ikke afvise, at vi kan være med til at se på det her, for de her satser er ikke en del af dagpengeforliget – de ligger sådan set uden for forliget. Så derfor kan vi godt være med til at kigge på det.

Men finansieringen, som den er her, kan vi ikke være med til, og vi mener, at det er noget, der burde tages op i en finanslovsforhandling – eller i hvert fald i forhandlinger med en regering om at løse det her problem. Så til den tid vil Dansk Folkeparti også være klar til at være med til at se på, om der kan findes en fornuftig løsning. Så vi afviser ikke på den måde forslaget, men vi kan ikke stemme for det på grund af finansieringen.

Der er en kort bemærkning til hr. Karsten Hønge.

Jamen tak til hr. Bent Bøgsted. Jeg synes, det er helt fair og helt i orden, at man er uenig i finansieringen – selvfølgelig er det det. Det er jo også mange penge at knytte an til et beslutningsforslag, det er jeg helt enig med hr. Bent Bøgsted i. Det er et ønske fra SF om at vise, at vi faktisk kan anvise en finansiering – men jeg hørte det jo som et ønske om at få finansieringen sat sammen på en anden måde, for så vil Dansk Folkeparti faktisk være positive over for det.

Men kunne hr. Bent Bøgsted lige sætte et par ord på det der argument, som ministeren bruger: at fordi man laver en lille forbedring i 2 måneder, skulle det betyde, at folk ligefrem vandrer fra beskæftigelse over i arbejdsløshed? Altså, hvad mener hr. Bent Bøgsted om den måde at argumentere på, herunder også, at hvis det virkelig var rigtigt, hvad skulle de her private forsikringer så ikke føre med sig? Så skulle de også medføre den her march.

Men anerkender hr. Bent Bøgsted overhovedet den der sammenhæng, som ministeren forsøger at bygge op?

Ordføreren.

Det må ministeren selv svare på. Jeg kan ikke svare på, hvad ministeren bruger som argumenter. Jeg tror ikke umiddelbart, at det er det helt store. Det kan da godt være, at der er nogle enkelte, der siger: Jeg har ikke så travlt med at komme i beskæftigelse, jeg har udsigt til at få et job. Men jeg tror ikke, at det alene skulle være på grund af de der 25 pct. ekstra. Det har jeg svært ved at bedømme. Og hvis der endelig er nogle, tror jeg det er få, der vil bruge det som argument.

De fleste vil, hvis de får tilbudt et job og ved, at det her vil bortfalde efter 2 måneder, tager de imod det eller går i gang med at søge – plus at vi skal lige huske på, at med den indsats, som vi laver med aktiv beskæftigelse, hvor vi også giver a-kasserne de første 3 måneder, så vil de her være omfattet af den indsats, som a-kasserne skal gøre i 3 måneder, hvor de aktivt er ude at se på, hvordan de kan hjælpe deres medlemmer i job. Så alene det, at a-kasserne skal lave den ekstra indsats, vil gøre – forhåbentlig – at der ikke er ret mange nyledige, der kommer til at gå i så lang tid. Det vil i hvert fald være med til nedbringe antallet af dem, der går ledige.

Så er det hr. Finn Sørensen.

Tak. I modsætning til hr. Karsten Hønge studser jeg lidt over, at det er finansieringen, det kommer til at hænge på. Jeg synes jo, at det er noget af det rigtig fornuftige i det her forslag. Når vi skal forbedre vilkårene for arbejdsløse mennesker, der jo sådan pr. definition – generelt set i hvert fald – ikke har ret mange penge, så er det fornuftigt at lægge den byrde på de bredeste skuldre, i det her tilfælde ved at skrue på arveafgiften for virksomhedsejere. Det er da en fornuftig ting. Er det sådan et princip hos Dansk Folkeparti, at de rige ligesom ikke skal bidrage til, at dem i bunden af samfundet får nogle bedre vilkår?

Ordføreren.

Nej, det har ikke noget med det at gøre. Det har alene noget at gøre med, at vi er med i den aftale om boafgiften. Og så kan jeg ikke stå her på talerstolen og sige, at nu dropper vi den aftale. Det kan jeg simpelt hen bare ikke, fordi det er en aftale, som Dansk Folkeparti har været med til at indgå. Det er sådan set det vigtigste argument, plus at det er så stort et beløb. Jeg mener, at det skal findes i forbindelse med en finanslovsforhandling.

Hr. Finn Sørensen.

Tak for svaret. Det har jeg så en vis forståelse for. Hvis det kolliderer med en aftale, man har skrevet under på, så kan det være svært. Men så vil jeg gerne spørge om to ting:

Det ene er, om ordføreren sådan rent holdningsmæssigt synes, at det var en god idé at bruge pengene på den måde, som det bliver foreslået her, altså finansiere det ved den arveafgift. Og hvis ordføreren ikke vil det, hvilken anden finansiering ville ordføreren så foreslå?

Ordføreren.

Nu er det så ikke mig, der skal finde finansieringen til det her, og som sagt mener jeg, at finansieringen til sådan et forslag skal findes i forbindelse med en finanslovsforhandling.

Der kom lige i sidste øjeblik et ønske om en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Jamen jeg skylder da et spørgsmål, for nu stillede ordføreren mig et, og så skal han da have et tilbage.

Det vil så sige, at ordføreren ikke ser på finansieringen, men det lyder til, at ordføreren og Dansk Folkeparti er så glade for det her forslag, og vil det så sige, at vi kan forvente, at ordføreren går tilbage til ledelsen og siger, at det skal man finansiere og finde pengene til i fremtiden? Er det det, vi hører ordføreren sige?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Men nu vil jeg så også være venlig over for hr. Leif Lahn Jensen – og så må vi se, om jeg får et ekstra spørgsmål; nu stillede jeg kun ét spørgsmål. Men jeg hørte jo hr. Leif Lahn Jensen sige, at han syntes, det var fornuftigt at drøfte det med arbejdsmarkedets parter. Vi ved jo, at der har været en ret stor debat om, at dækningsgraden af dagpengene er blevet lavere og lavere. Og der kunne det være fornuftigt at tage en debat med arbejdsmarkedets parter – det var det, jeg hørte hr. Leif Lahn Jensen også var inde på – altså at tage den diskussion med arbejdsmarkedets parter om dækningsbidraget af dagpengene. Det synes jeg vil være meget fornuftigt.

Men nej, jeg går ikke tilbage til ledelsen og siger, at nu skal vi droppe det her i den forbindelse, men jeg vil komme med en henstilling til hr. Karsten Hønge; et udmærket forslag om, at SF så måske skulle tage det op i forbindelse med en finanslovsforhandling, måske – hvis det er hr. Leif Lahn Jensen, der sidder ved bordenden. Man ved jo aldrig, hvis der kommer en rød regering, om det så er hr. Leif Lahn Jensen, der er beskæftigelsesminister. Så er det jo dér, det skal løses.

Tak til hr. Bent Bøgsted.

Jeg skal bare lige præcisere, at det ikke er sådan ifølge Folketingets forretningsorden, at hvis man har fået et spørgsmål, skal man stille et spørgsmål tilbage. Det står ikke i forretningsordenen.

Den næste er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Og en særlig tak til Socialistisk Folkeparti for at fremsætte dette beslutningsforslag. Jeg skal hilse fra Venstres ordfører, Hans Andersen, og sige, at han meget gerne ville have været her og diskutere det her forslag, men det havde han desværre ikke mulighed for, og derfor er jeg blevet sendt i byen med Hans Andersens tale.

Første del af forslaget går ud på, at man hæver dagpengesatsen med 25 pct. i de første 2 måneder for de personer, der har været i beskæftigelse i 4 ud af de 5 seneste år. Jeg vil gerne starte med at understrege, at det er vigtigt for Venstre, at vi har et trygt dagpengesystem. Det har vi været med til at tage ansvar for i aftalen omkring et tryggere dagpengesystem, og det har medvirket til, at vi i dag har et trygt og et godt dagpengesystem. Vores dagpengesystem holder den stærkeste hånd under de lavestlønnede med en dækningsgrad på op til 90 pct., og samtidig motiverer vi til, at man kommer i arbejde, og det princip skal vi selvfølgelig holde fast i.

Derfor synes vi i Venstre, at dette forslag er en forkert vej at gå. Vi ved bl.a. fra Dagpengekommissionen, at færre vil komme i beskæftigelse, hvis man øger dagpengesatsen, fordi man ganske simpelt mister incitamentet til at søge et job eller forblive i job. Det synes jeg ikke er særlig smart og slet ikke i en tid, hvor landets virksomheder skriger efter arbejdskraft.

Den anden del af forslaget går ud på at halvere a-kassekontingentet til unge dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har uddannelse og ikke har været i job i 2 ud af de seneste 3 år. Her må jeg også bare sige, at det er væsentligt for Venstre, at vi gør alt for at sikre, at unge mennesker enten kommer i beskæftigelse eller i uddannelse, og det gør vi altså ikke ved at sænke a-kassekontingentet.

Af de to årsager kan Venstre ikke støtte forslaget. Tak.

En kort bemærkning til hr. Karsten Hønge.

Jeg er helt opmærksom på, at hr. Peter Juel-Jensen er inde som stedfortræder, og derfor skal jeg ikke plage ordføreren med detaljerede holdninger, men kun et spørgsmål, og det er: Er det ikke almindelig fairness, og så er det sådan set uanset hvad man er ordfører på, at hvis man halverer en ydelse så også halverer det, der betales? Andre får for det samme kontingent fulde dagpenge, og nu med det samme kontingent får man halve dagpenge. Ud fra en almindelig fairnessbetragtning vil det så ikke være rimeligt, at man så også sænkede kontingentet til det halve, så der var et fair forhold mellem de to ting?

Jeg skal lige sikre mig, at de forhandlinger, der foregår derovre, måske kan blive en anelse dæmpet, så vi kan fortsætte med debatten her.

Værsgo, ordfører.

Jeg er glad for, at formanden påpeger, at det var mine ordførerkollegaer og ikke min tinnitus, der var ved at tage over. Tak for spørgsmålet. Ordføreren har jo fuldstændig ret i, at jeg ikke er belastet på samme måde af viden op igennem hele systemet som resten af ordførerkredsen her. Jeg vil selvfølgelig svare efter bedste evne. Jeg synes jo som ganske almindelig lægmand og som ganske almindelig lønmodtager i Danmark, at vi skal have et dagpengesystem, der gør, at vi kan fortsætte, såfremt vi skulle miste vores arbejde. Det synes jeg er fair, og jeg synes også, det er en fair forventning at have til et velfærdssamfund, at vi har en mulighed for at forsikre os på en sådan måde, at hvis vi skulle miste vores job, kan vi holde skindet på næsen og få en hverdag til at hænge sammen.

Jeg synes også, at jeg sagde i min ordførertale her, at det er meget vigtigt for os, at vi har en betaling til vores dagpengesystem og også et udkomme af det, der gør, at man kan komme videre. Men en dækningsgrad på 90 pct. til dem, som har de laveste indkomster, synes jeg faktisk er ganske rimelig. Jeg har jo også lyttet til de andre ordførere og til de spørgsmål, der har været, og der kan jeg jo se, at man også går efter den dækningsprocent, der har været. Hvis man kigger på en nylig afgået direktør for Danske Bank, som fik på den anden side af 10 mio. kr. i løn, skulle han så også have dækningsprocent på 90?

Tak for det, der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så er det hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak. Det afsluttende spørgsmål fra den foregående taler er meget nemt at besvare, for dagpengesystemet er indrettet sådan, at der er et maksimum for, hvor meget man kan få i dagpenge. Dagpengemaks kalder vi det sådan i daglig tale, og det ligger ikke i nærheden af 9 mio. kr., skulle jeg bare oplyse ordføreren om.

Til det her forslag vil jeg sige, at det er rigtig godt, at SF har fremsat det. Der er brug for, at vi jævnligt taler om dagpengenes dækningsgrad, og hvad der kan gøres for at forbedre vilkårene for de dagpengeforsikrede i det her land.

Vi diskuterede det senest, da Enhedslisten havde forslag nr. B 18 om at forbedre dagpengenes dækningsgrad, og i den forbindelse blev vi ikke modsagt, da vi henviste til LO's tal for, hvor drastisk dagpengenes værdi er blevet forringet. Det er nemlig med noget, der svarer til 30.000 kr. om året, siden midten af 1990'erne. Og hvis vi ikke får vendt den udvikling, vil det tal vokse til 45.000 kr. Så skal jeg nok spare alle de tilstedeværende for de mange procentregninger og ting og sager. Men det er, hvis man beregner det, der hedder bruttokompensationsgraden for dagpenge, som jo nu er faldet til 54 pct. for en LO-arbejder – med kurs nedad. Så det er rigtig vigtigt.

Jeg vil også gerne takke Dansk Folkepartis ordfører for, at han bekræftede, at den her diskussion om dagpengesatserne ikke er forligsbundet. Det vil sige, at de partier, der er med i det her dagpengeforlig, uden at blive beskyldt for forligsbrud kan støtte forslag, der handler om at forbedre satserne. Tak for det, det håber vi så at Socialdemokratiet vil skrive sig bag øret. Som sagt synes vi, at det her er et sympatisk forslag, og det er jo alt andet lige en forbedring i forhold til gældende regler, så det kan vi støtte.

Jeg vil godt sige, at vi har nogle betænkeligheder ved noget af den tankegang, der lægges op til her. For egentlig lægges der med det her forslag op til en forskelsbehandling – og vi har jo ellers ikke den form for forskelsbehandling i dagpengesystemet – nemlig at man for det samme kontingent risikerer at få en dårligere dækning, afhængigt af hvor lang tid man er ledig, idet forslaget jo bygger på, at der i de 2 første måneder kommer en ganske pæn forhøjelse af dækningen. Derefter falder den til det nuværende niveau. Det tror jeg vil give nogle diskussioner indbyrdes blandt dagpengemodtagerne om, hvorfor man skal have en sådan forskelsbehandling. Men det vil selvfølgelig være en forbedring for dem, der kun er ledige i 2 måneder, det må man sige, og selvfølgelig også for dem, der er ledige længere, for så har de dog trods alt fået det i de første 2 måneder. Men en eller anden modsætning er der her, som jeg gerne vil høre ordførerens bemærkninger om.

Det er der jo også, når vi kommer ned til forslaget om, at man vil halvere a-kassekontingentet for dagpengemodtagere under 25 år. Der lægges op til her, at de skal have halveret deres a-kassekontingent med den begrundelse, at de kun får det halve i dagpengesats. Der kunne man jo også anlægge det modsatte synspunkt, nemlig hvorfor dagpengemodtagere under 25 år, der betaler det samme i kontingent som dem, der er over 25 år, skal have en dårligere dagpengesats. Det var vel bedre at vende det den vej rundt. Så jeg tror faktisk, at Enhedslisten vil stille et ændringsforslag til forslaget, hvad det her punkt angår, og det håber jeg så ordføreren for forslagsstillerne vil se positivt på.

Angående finansieringen kan der kun udtrykkes ros for den. Jeg synes, det selvfølgelig er rigtigt og fint og nødvendigt, at man kommer med en finansiering af et forslag, der jo ikke er helt gratis. Det kan jeg godt strække mig til at sige. Så skal det selvfølgelig finansieres, når det lægges frem i salen, og det er også det, der gør, at jeg ikke forstår alle de vanskeligheder med at tage stilling til det. Medmindre man selvfølgelig som Dansk Folkeparti er bundet af en bestemt aftale, der gør, at lige nu kan man ikke støtte den finansiering. Men ellers synes jeg da ikke, der kan være nogen indholdsmæssige argumenter mod det, andet end en politisk holdning om, at man ikke synes, det skal være virksomhedsarvinger, der bidrager til, at arbejdsløse kan få en bedre dagpengedækning. Det er jo en klar politisk modsætning, og der må jeg da sige at jeg er glad for, at SF og Enhedslisten står på den samme side, hvad det angår.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Tak for de pæne og imødekommende ord. Det er jo sådan med det her forslag – og det kommer jeg ind på senere i min egen ordførertale – at det ikke er, fordi vi vil påstå, at det er fuldstændig genialt, men det er ikke så enkelt endda at skrue det sammen.

Så det, jeg bare lige vil spørge hr. Finn Sørensen om, er den her bekymring, jeg kan forstå der er for, at det vil stille mennesker forskelligt. Men det sker jo allerede i dag. Vi har dimittendsatser, og vi har også forskellen mellem en minimumssats og en maksimumssats. I dag er det så ringe med dagpenge, at de fleste får maksimum, men der er da en potentiel mulighed for, at man bevæger sig inden for det spand.

Det leder mig frem til: Jamen er det ikke det, der er virkeligheden i dag, nemlig at dem, der har chancen for det, tegner private forsikringer? Så i dag er der jo den her ulighed blandt medlemmerne af a-kasserne, fordi nogle er medlemmer af forbund, hvor man får tilbudt en forsikring, og så er de bedre stillet end andre. Så det her skal også ses som et forsøg på at gøre lidt op med den her privatisering af en fælles opgave.

Ordføreren.

Jo, det synes jeg er en relevant bekymring, og som jeg også siger, vil vi heller ikke decideret stille ændringsforslag til den første del af det, for det er selvfølgelig en forbedring, alle får. Der kommer bare en modsætning ind mellem de korttidsledige og de langtidsledige, og det tror jeg vil vække en hel del diskussion. Måske skyldes min bekymring lige på det her punkt også, at jeg jo ved – det tror jeg også hr. Karsten Hønge er bekendt med, vi har begge to færdedes i de faglige kredse i mange år – at der er en del af fagbevægelsen, der har den opfattelse, at man godt kunne hæve dagpengesatsen i den første tid, folk er ledige, på bekostning af at den så bliver sat ned, når de passerer en eller anden grænse.

Jeg ved godt, det ikke er det, SF foreslår her. Jeg forstår det sådan, at den dagpengesats, vi har i dag, vil gælde efter de 2 måneder, men at i de 2 første måneder får man 25 pct. mere. Så jeg ved godt, det ikke er det, SF foreslår, men det er bare en bekymring, vi har, fordi det ligesom åbner for en diskussion, som jeg ellers opfattede var blevet lukket i fagbevægelsen.

Tak til hr. Finn Sørensen. Vi går videre i ordførerrækken til fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance lægger vi os meget op ad det, som Venstres ordfører redegjorde for her på talerstolen. Vi synes også, at det dagpengesystem, vi har, er et grundlæggende godt dagpengesystem. Vi ser i hvert fald ikke nogen grund til, at vi i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, hæver dagpengesatsen for nogle, hvilket ville betyde, at 2.400 ifølge beregningerne ville træde ud af arbejdsmarkedet. Det er ikke det, som arbejdsmarkedet har brug for, og det er nok ikke nogen overraskelse, at Liberal Alliance naturligvis ikke vil støtte initiativer, som hæver overførselsindkomstniveauet i Danmark. I forhold til finansieringen er det nok heller ikke nogen overraskelse, at vi ikke støtter den del. Men uanset hvad finansieringen var, ville Liberal Alliance ikke støtte det her forslag.

Vi synes, det er fornuftigt at øge incitamentet til at tage et arbejde, også selv om man er på dagpenge, og balancen imellem, at man skal kunne leve og forsørge sig selv i den periode, man er ledig, og at det stadig skal kunne betale sig at tage ethvert arbejde, er vigtig for os. Så Liberal Alliance støtter ikke forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Kunne fru Laura Lindahl måske bringe os længere ind i den her voodoo-verden, hvor man i en situation, hvor der i øvrigt er en god beskæftigelse, og hvor jobcentrene kan anvise ledige nye jobs, øjensynlig opererer med, at hvis der er nogle, der alligevel bliver fanget i en midlertidig ledighed på 2 måneder, skulle det, at man øger dagpengene i 2 måneder, betyde, at folk pludselig ikke arbejder? Hvor er det lige, at det der går op?

Altså, hvad er det for en tro, man kan have, på, at de mennesker opfører sig på den måde, når der er jobs derude, og når det i øvrigt kun er for 2 måneder, og når dagpengene stadig væk ikke er ret høje, selv om man hæver dem med 25 pct.? Og hvis man virkelig tror på det, hvordan kan man så egentlig tillade private forsikringer inden for dagpengeområdet? Hvis man tror på den der voodoo-verden, skulle det da virkelig betyde, at folk flyttede sig ud af arbejdsmarkedet.

Ordføreren.

Det handler jo om, at hvis man står i den situation, at man bliver opsagt på sit arbejde, så har man en 3-månedersopsigelsesperiode, og derefter vil man så vide, at man har 2 måneder på et forholdsvis højt dagpengeniveau. Det vil betyde, at man ser frem i en 5-måneders periode, hvor man sådan set økonomisk står meget fornuftigt. Der vil det selvfølgelig betyde noget i forhold til de jobtilbud, der kommer, hvor villig man er til at tage dem. Hvis man har 2 måneder på et højere niveau liggende efter sin opsigelsesperiode, vil man have bedre tid til at takke nej til de jobtilbud, der kommer ind, fordi man har et bedre økonomisk fundament, og derfor vil man være mere kræsen.

Det er helt naturligt, og det er sådan, det foregår. Det er jo derfor, at det vil betyde, at folk vil være mindre tilbøjelige til at tage et arbejde.

Hr. Karsten Hønge.

Er det sådan, det foregår? Det gør det da overhovedet ikke. Vi taler her om en dagpengedækningsgrad, der i forvejen ligger på ca. 50 pct. Hvad skulle det så betyde, at man nu får 23.000 kr. om måneden? Er det virkelig så fantastisk, når man ellers kommer fra et fuldtidsarbejde, at man så ligefrem ikke gider at arbejde mere? Det giver jo ingen mening.

Men måske kan vi nå hinanden på et andet punkt, for tit har Liberal Alliance alligevel sådan et gen af snusfornuft. Hvad er meningen med, at man siger til mennesker: I får halveret dagpengene, men jeres kontingent er fortsat det samme? Var det ikke rimeligt at lave noget fairness her og sige: Okay, du får mindre i dagpenge; vi halverer det, så det passer sammen?

Ordføreren, værsgo.

Først i forhold til om, hvorvidt det virkelig er sådan, at systemet fungerer, at økonomiske incitamenter virker: Ja, det er sådan, systemet fungerer. Det var jo præcis det, vi så, da vi forkortede dagpengeperioden fra 4 år til 2 år. Det betød jo, at folk kom før i arbejde. Og hvis man forkortede dagpengeperioden igen, ville det formentlig have samme effekt. Økonomiske incitamenter virker.

I forhold til det fairnessprincip: Man har lavet et system, hvor man siger, at der er en betaling for det, og så synes vi jo, at det er helt fair. Liberal Alliances forslag er jo, at der slet ikke skal være nogen dimittendsats.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

I Alternativet er vi glade for, at danskerne er medlemmer af a-kasser, og vi mener, at en forhøjet dækningsgrad for personer med langvarig tilknytning godt kan forhindre, at folk melder sig ud af a-kasserne. Vi synes, det er sund logik og fornuft, at a-kassekontingentet for personer under 25 år halveres, hvis deres dagpengesats halveres. Og der er jo anvist en udmærket finansiering her også, som endda modarbejder økonomisk ulighed. Så Alternativet støtter selvfølgelig det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det. Radikale Venstre håber jo på, at vi efter et kommende folketingsvalg kan få en ny regering, fordi vi har en situation, hvor vi synes der er en lang række opgaver, en lang række sager, der trænger sig på. Vi håber på at kunne lave et uddannelsesløft, og vi håber at kunne sætte fut i den grønne omstilling. Vi vil ikke i den situation prioritere 850 mio. kr. til det formål, der ligger i beslutningsforslaget her fra SF.

Jeg finder dækningsgraden for de lavere indkomster tilfredsstillende – ved en løn på 22.000 kr. om måneden får man 90 pct. af sin løn i dagpengedækning. Det synes vi er tilfredsstillende. Så alt i alt synes vi forslaget er for dyrt og har nogle potentielle problemer i sig. Og vi vil hellere prioritere pengene et andet sted. Så derfor kan Radikale Venstre ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det hr. Anders Johansen, Konservative Folkeparti.

Tak for det. SF foreslår med beslutningsforslaget her at hæve dagpengesatsen og reducere kontingentet for unge, og det kan vi i Det Konservative Folkeparti ikke bakke op om. Der er allerede i dag et rigtig godt dagpengesystem, som vi er glade for. Og når det handler om tryghed, er det jo netop grundpillen i den store og brede aftale om et tryggere dagpengesystem, som vi har indgået på baggrund af Dagpengekommissionens anbefalinger.

I Det Konservative Folkeparti er vi glade for aftalen, fordi vi mener, at der er fundet en god balance mellem tryghed og den nødvendige tilskyndelse til at tage et arbejde. Vi ser jo også nu, at der faktisk er langt færre, som opbruger deres dagpengeret, og samtidig er fire ud af fem personer medlem af en a-kasse.

Det allervigtigste er jo, at vi sikrer, at vores virksomheder skaber job. Det er den allermest effektive måde at hjælpe folk på, når de er havnet i ledighed. Og danske virksomheder skaber tusindvis af job; i øjeblikket mangler de hænder. Det sidste, arbejdsmarkedet har brug for i øjeblikket, er højere overførselsindkomster, som vil være med til at reducere arbejdsudbuddet og øge det store pres, der er på arbejdsmarkedet i forvejen. Så derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Karsten Hønge.

Med det her beslutningsforslag vil SF rette lidt op på et skib, som hælder slemt til den ene side. Bedre dagpenge skal give balance og understøtte arbejdsmarkedet. Jeg vil da ikke påstå, at det her forslag er den eneste rigtige måde at gribe tingene an på. SF har jo også tidligere stemt for et forslag fra Enhedslisten om en generelt højere sats, men det fandt jo ikke flertal i Folketinget. SF's forslag om at hæve dagpengene med 25 pct. i de første 2 måneder af ledigheden tager den værste frygt for fyresedlen og bliver en ret til dem, der har været i beskæftigelse i de sidste 4 ud af 5 år. Unge under 25 år får halveret dagpengene efter 26 ugers ledighed. I SF bruger vi sådan set bare vores, synes jeg da selv, snusfornuft og retfærdighedssans og foreslår, at kontingentet også halveres.

Langsomt bliver det bærende bjælkelag for arbejdsmarkedet ædt op af råd og svamp, og vi skal handle, før det braser sammen. Og jeg må sige, at jeg ikke helt fatter, at Socialdemokraterne solgte sig så billigt i forbindelse med reformen i 2015 og nu åbenbart føler sig så hårdt bundet til masten på højrefløjens skib, at man end ikke kan gå ind og sige, at man vil være med til at forbedre et begrænset område. Jeg tror, det er nødvendigt, at vi bygger fundamentet stærkere, at vi får skabt balance, for det er forudsætningen for fleksibiliteten og dynamikken på arbejdsmarkedet.

Dagpengene er blevet 20 pct. mindre værd i løbet af de sidste 20 år. I 1995 var understøttelsen på 61 pct. af en faglærts løn, mens den nu dækker 49 pct. af det økonomiske tab ved at miste sit job. Udsigten er så ovenikøbet en yderligere udhuling af dagpengenes købekraft i årene fremover, men der er altså grænser for, hvor mange hår man kan flå ud af hovedet på en skaldet. Hvorfor skal folk blive ved med at betale til en forsikring, når vilkårene forringes? Er dækningen ved arbejdsløshed sølle, vil fagbevægelsen i stedet forsvare sine medlemmer ved at forhandle lange opsigelsesfrister hjem. Vi risikerer derudover, at færre vil melde sig ind, og at private forsikringsordninger vil vokse, og resultatet bliver et stift arbejdsmarkedet og større ulighed.

Vi kalder jo vores system flexicurity, altså fleksibilitet og tryghed i et ord, men ordet burde egentlig sammensættes omvendt, sådan at security kom først, for det er jo sådan, det virker. Det er trygheden, der giver fleksibiliteten. Og mens omverdenen ser beundrende på Danmark og vores dynamiske arbejdsmarked, er vi selv ved at skære det ud i skiver. Der er stor forskel på, hvilken risiko der er for at blive fyret fra jobbet. Vi risikerer, at det er de stærkeste, de højest lønnede og de bedst etablerede mellem 30 og 49 år, der vælger a-kasserne fra, og det vil have dramatiske konsekvenser for hele samfundet.

Halvering af dagpengeperioden til de nuværende 2 år føjer sig til andre nedskæringer. Retten til at genoptjene dagpengene blev fordoblet, de nyuddannedes satser blev sat ned, der blev indført karensdage, fradragsretten er blevet forringet, feriepenge efter sygdom er afskaffet, der er ingen feriepenge til nyuddannede, og der har været en konstant faldende dagpengedækningsgrad i forhold til lønnen. Der er mange huller i skibet.

Jeg synes, vi skal passe godt på en af de største danske succeshistorier, nemlig vores særlige måde at indrette arbejdsmarkedet på. Vi skal udbedre hullerne i skibet og holde op med at bore flere nye. Vi skal have stærke faglige organisationer, solidariske a-kasser, gode grunduddannelser og et solidt dagpengesystem, for det er det, der giver dynamik og fleksibilitet, og det er lige her, vi henter finansieringen til velfærdssamfundet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak til ordføreren for en glimrende tale, som jeg jo kun kan erklære mig enig i. Og jeg kan så beklage, at visse partier, selv om de ikke er bundet forligsmæssigt på det punkt – det gælder i hvert fald ét bestemt parti – alligevel ikke vil støtte sådan et udmærket forslag.

Mit spørgsmål til ordføreren er for at følge lidt op på min ordførertale i forhold til dagpengene til de unge under 25 år. Jeg vil bare høre, hvordan ordføreren vil se på det, hvis Enhedslisten fremsætter et forslag – eller vi kunne eventuelt gøre det i fællesskab – om, at vi går den anden vej for at sikre ligestilling, altså siger: De unge betaler det samme i kontingent som alle mulige andre dagpengeforsikrede, og så skal de også have den samme ydelse og altså ikke sættes ned i ydelse efter 26 uger.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min indledning, vil jeg jo ikke påstå, at det her er supergenialt og løser alle problemerne. Det, vi tænkte i SF, var at fremsætte et forslag, som er overskueligt økonomisk, men som til gengæld vil betyde rigtig meget i forhold til frygten for at få en fyreseddel, altså ved at tage af for det værste lige de første måneder. Så syntes vi bare, at vi ville indføre sådan en almindelig snusfornuft, en fairness, ved at sige, at hvis man halverer dagpengesatsen, skal man også halvere kontingentet.

Men jeg er i øvrigt enig med hr. Finn Sørensen i, at den rigtige vej at gå var at hive det op til fuld dagpengesats. Vores vurdering var bare, at det ville der ikke være den mindste chance for at komme igennem med, hvorimod jeg tænkte, at jeg godt kunne tale ind i en borgerlig snusfornuft, en borgerlig form for fairness: at hvis vi nu ville have den halve dagpengesats, hvad jeg synes er dårligt, så kunne de måske også overtales til sådan en fairness, så den ydelse, man får, skulle hænge sammen med den pris, man betaler. Så det var alene et taktisk forsøg på at se, om vi ikke kunne hjælpe lidt. Men ellers vil jeg da give hr. Finn Sørensen ret i, at den rigtige vej at gå er det, som hr. Finn Sørensen foreslår.

Hr. Finn Sørensen.

Jamen det er jeg så glad for. Så må vi jo bare i fællesskab begræde lidt, at den der appel til borgerlig snusfornuft åbenbart er forgæves. Det er jo ikke meget positiv respons, der er kommet fra den side af salen, hvad det angår. Og det kan vel så få os til at konkludere, at den borgerlige snusfornuft ikke længere findes, når vi taler om det her spørgsmål.

Ordføreren.

Hverken snusfornuft eller fairness er der at finde i den side af salen, og det er da godt, at der snart er valg, så vi kan få byttet om på taburetterne.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.