Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 57:

Forslag til folketingsbeslutning om totalforbud mod salg af ukrudtsmidler og sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 04.12.2018).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det ligger regeringen meget på sinde, at reguleringen af brug af pesticider i Danmark er restriktiv, og at den sikrer hensyn til både sundhed og til miljø, herunder vores drikkevand. Den danske godkendelse af pesticider sker efter nogle af de skrappeste regler i verden, og det er vigtigt at få sagt, at forskellige aktivstoffer selvfølgelig løbende skal vurderes. Og hvis der kommer ny viden, og hvis der kommer dokumentation for, at brugen indebærer, at der er en reel risiko for menneskers sundhed eller for miljøet, så skal brugen stoppes. Det siger sig selv.

Den konkrete vurdering er for mig at se først og fremmest en faglig vurdering. Den politiske opgave er at fastsætte de overordnede regler, og vurderingen af det enkelte stof efter disse overordnede regler varetages for mig at se bedst af myndigheder, der har en særlig indsigt i toksikologi osv.

I 2017 fik glyfosat en fornyet godkendelse i EU, og forud var gået en vurdering foretaget af EFSA, som grundigt ser på, om et stof er kræftfremkaldende, om det skader arveanlæggene, eller om det udgør en anden sundhedsfare. Det vurderede vi ikke var tilfældet i forhold til glyfosat. Regeringen støttede den fornyede godkendelse, fordi vi på baggrund af rådgivningen fra Miljøstyrelsen var enige i vurderingen.

Der har imidlertid også været en diskussion om hjælpestoffer, og derfor støttede regeringen, at det problematiske hjælpestof tallowamin, som fandtes i nogle glyfosatholdige pesticider, blev forbudt i disse midler i hele EU umiddelbart efter den fornyede godkendelse af glyfosat i 2017. Når Miljøstyrelsen revurderer glyfosatmidlerne, vil de som altid sikre, at de kun godkendes på betingelser, der sikrer, at brugen hverken skader mennesker eller miljø. Det gælder både for f.eks. indtagelse af fødevarer, hvor glyfosat er brugt, og i forhold til grundvandet.

I forhold til grundvand er glyfosat et af de mest undersøgte stoffer i varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, og resultaterne herfra viser, at de landbrugsmæssige anvendelser af glyfosat ikke udgør en risiko for grundvandet.

For så vidt angår privates brug af glyfosatmidler, er det en konsekvens af den netop indgåede tillægsaftale til »Aftale om pesticidstrategi 2017-2021«, at private fra den 1. juli 2020 udelukkende må købe det, man kalder klar til brug-midler, og dermed altså ikke får adgang til koncentrerede glyfosatmidler. Og det vil bl.a. sikre, at private ikke kommer til at overdosere.

Sammenfattende finder regeringen på den baggrund ikke, at der er grundlag for et generelt forbud, ligesom det i øvrigt heller ikke skønnes at være muligt at lave et nationalt forbud inden for EU-retten, medmindre der er ny viden, som viser, at der er en uacceptabel risiko.

På den baggrund afviser regeringen beslutningsforslaget. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jamen jeg synes jo, at problemet omkring glyfosat er, at eksperterne er uenige. Jeg er godt klar over, at EU så har en godkendelsesprocedure, hvor det er EFSA, som laver forarbejdet, men her har vi jo med en sag at gøre, hvor Verdenssundhedsorganisationen, heriblandt 97 af verdens førende kræftlæger, har været inde at se på glyfosat og er kommet frem til en konklusion om, at det sandsynligvis er kræftfremkaldende eller muligvis er kræftfremkaldende.

Det gør jo, at man så kan vælge at sige, om der ikke er et forsigtighedsprincip omkring de her godkendelser, som bør være større end det, som EU praktiserer. Det er derfor, vi har fremsat det her forslag. Vi synes, at når der kommer så alvorlige advarsler i forhold til vores sundhed, så må sundheden gå forrest.

Indimellem udfordrer vi jo EU-systemet. Det gjorde vi jo på bisfenol A – der vedtog vi jo et forbud. Og så var det sådan set EU, der efterfølgende ændrede på sine regler. Kan ministeren ikke se, at det kan være fornuftigt at udfordre EU-systemet indimellem?

Ministeren.

Jeg tror, det er fornuftigt at udfordre alle systemer indimellem, men når vi ser på de uenigheder, som er imellem de to enheder, som vi taler om her, altså det, der ligger under WHO, og så det, der ligger under den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, så er der jo en grund til, at vi ikke er kommet frem til den samme vurdering. Den er, at man sammenligner lidt pærer med bananer, fordi det er to forskellige ting, man har vurderet.

Fra europæisk side har man altså haft flere data til rådighed. I WHO-regi har man forholdt sig til data, som findes i den åbne litteratur, mens man i EU-regi altså også har haft adgang til de data, som firmaerne skal lave i forbindelse med ansøgningerne til EU. Så man har haft et større og mere robust datamateriale fra europæisk side.

Så kan man sige, at man fra WHO's side har vurderet undersøgelser med rent glyfosat og undersøgelser med glyfosatmidler, det vil sige dem, der også indeholder forskellige hjælpestoffer, under et, mens man i EU, som er det, vi retter os efter, alene har undersøgt dem, som er med rent glyfosat, altså dem, som vi også taler om her i dag.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen ude i virkeligheden bruger man jo stofferne sammen med hjælpestoffer, sådan at det kan klæbe til plantens blade f.eks. Der kommer ministeren jo sådan set med en oplysning, der gør, at man ikke kan stole på EFSA's gennemgang af det. Jeg bliver også noget betænkelig, når man så kan læse i The Guardian, at det materiale, den rapport, som er kommet fra Tyskland, da man i EFSA skulle lave miljøvurderingen, ja, i høj grad er en afskrift af Monsantos eget arbejde.

Kan ministeren ikke se, at der er flere ting i det her, som gør, at man har god grund til at blive betænkelig ved de her godkendelsesprocedurer?

Ministeren.

Når vi taler om de her hjælpestoffer, skyldes det, som jeg i øvrigt sagde i min tale før, netop en sag om hjælpestoffer, hvor vi var inde at lave et forbud mod det. Det er jo der, det giver mening. Altså, hvis det er der, problemet opstår, så er det jo ikke glyfosat som sådan, vi skal ind at forbyde. Jeg er med på, at det er et forslag, som Enhedslisten fremsætter sådan med jævne mellemrum, men jeg deler altså ikke opfattelsen – det gør Miljøstyrelsen heller ikke, og det gør det europæiske agentur EFSA altså heller ikke.

Så er det fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Jeg vil bare stille et kort spørgsmål til ministeren, for nu nævnte ministeren den her fornyede godkendelsesproces, der var i EU, og der var der jo en række EU-lande, der var bekymrede, og som i hvert fald ikke ønskede at støtte den lange godkendelsesperiode, som EU først havde lagt op til. Vi deler sådan set den bekymring. Selvfølgelig skal man være tryg som dansker ved de sprøjtemidler, som bliver brugt i Danmark, og derfor er der måske ikke nogen grund til, at man giver så lang en godkendelsesperiode, som der var lagt op til, med 10 år, og det lykkedes jo faktisk også at få den ned på 5 år, i modsætning til hvad regeringen egentlig ønskede. Så jeg vil bare høre, om ministeren er uenig med sin forgænger på posten, som anbefalede, at man skulle godkende glyfosat i en 10-årig periode, og om det i virkeligheden er et godt sted, man er landet nu, hvor det er den her 5-årige periode. Det giver både et signal til industrien om, at man skal prøve at kigge på alternativer, og også en mulighed for, kan man sige, at dykke videre ned i de uenigheder, der er, og få noget mere viden på området.

Ministeren.

Jeg synes sådan set, det vigtigste er den faglige vurdering. Med hensyn til om tidsperioden er 10 eller 5 år, synes jeg, det er fint med en 5-årig periode. Så har man mulighed for at revurdere det på det tidspunkt. Jeg vil bare lidt imødegå den der vildfarelse, som der lader til at være nogle steder, om, at det her er sådan et særligt dansk fænomen. Det er altså også et stof, som er godkendt i samtlige andre europæiske lande. Det er ikke sådan, at der er lande i EU, som har forbudt glyfosat.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren, og så går vi videre og starter på ordførerrækken. Den første er fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. I Socialdemokratiet er vi enige med forslagsstillerne i, at vi skal begrænse sprøjtegifte mest muligt, og at vi skal beskytte vores drikkevand og selvfølgelig menneskers sundhed mod skadelige stoffer fra sprøjtegifte. Derfor er jeg også glad for de fremskridt, som det er lykkedes os at forhandle os frem til, og som trækker Danmark i en grønnere retning. Fremover må der ikke sprøjtes i de boringsnære beskyttelsesområder af hensyn til vores drikkevand. Det er en kæmpe sejr, som vi har arbejdet for længe. Der vil også blive indført et forbud mod at sælge koncentrerede pesticider til private, for som Enhedslisten rigtigt skriver, kan man måske let komme til at overdosere, og det er der i hvert fald ikke nogen grund til. Så derfor bliver det fremadrettet de her klar til brug-produkter, der vil blive solgt.

Vi har også fået prioriteret forskningen i sprøjtemidlers effekt på menneskers sundhed, vi har fået indført et forbud mod sprøjtning med glyfosat på marker, hvor der dyrkes fødevarer, efter at afgrøderne er spiret frem, og så har vi også fået en større kontrol af de ting, der importeres ind over grænsen, for jeg tror også godt, vi er klar over, at der kan være nogle andre vilkår, der er gældende, men man kan sådan set også hive nogle lidt mere kradse stoffer ind over grænsen, og det skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Så vi har været med til at sikre en række forbedringer.

I det konkrete forslag er der flere problemer med det forbud, som foreslås. Vi deler bekymringen for glyfosat. Vi har sådan set også været med i en mindretalsudtalelse, dengang der skulle laves en fornyet godkendelse i EU, og vi har også haft ministeren i samråd, og det lykkedes at få den her kortere godkendelsesperiode på trods af regeringen, som jo ønskede, at den skulle være på 10 år. Så vi er meget opmærksom på det her område. Men vi er uenige med Enhedslisten i, at et forbud skal træde i kraft nu her om 2 måneders tid af et aktivstof, som er brugt meget i Danmark; vi kan ifølge EU-retten heller ikke forbyde det, og EFSA har vurderet, at stoffet er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Så frem for at behandle de her enkeltstoffer her i salen arbejder vi gennem aftalekredsen om pesticidstrategien for at begrænse sprøjtemidler mest muligt og via EU med at presse på for skrappere krav og bl.a. nogle korte godkendelsesperioder, sådan at industrien også tager det klart ned, når der er et signal om, at vi gerne vil have, at de ser på mere bæredygtige alternativer. Så vi støtter ikke forslaget i dag, og jeg har også lovet at hilse fra De Radikale og sige, at det gør de heller ikke.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kan forstå, at ordføreren har en skepsis over for glyfosat og samtidig lægger vægt på, hvad det er for nogle små fremskridt, man kan vedtage. Der ligger jo til sagen her nogle spørgsmål om, om man i Danmark kan forbyde glyfosat. Der er Miljøstyrelsen inde at sige, at det kan man ikke, men læser man på side 2, kan man se, at der så alligevel er nogle muligheder for at tage nogle små skridt, og det vil jeg gerne høre om Socialdemokratiet kunne være med på. Der står bl.a. her:

Medlemslande kan i henhold til rammedirektivet for en bæredygtig anvendelse af pesticider vedtage særlige restriktioner for pesticidanvendelse i specifikke områder, som bruges offentligt eller af følsomme grupper, f.eks. ved offentlige parker, rekreative arealer, sportspladser, legepladser, undervisningsinstitutioner for børn og omkring hospitaler m.v.

Det var da rart at få at vide, at der faktisk her er mulighed for at kunne lave et forbud på nogle offentlige arealer. Vil Socialdemokratiet være med til det?

Ordføreren.

Som ordføreren også godt ved, var vi jo selv med til at sidde for bordenden, da man forhandlede den sidste pesticidstrategi, og der var det jo et helt klart indsatsområde for os at sige, at de offentlige arealer ikke skal sprøjtes. Så vi har det mål, at der ikke skal bruges sprøjtemidler, men som ordføreren jo også godt ved, er det noget, vi arbejder på, og det går også nedad, men det her forbud, som forslagsstillerne kommer med i dag, bakker vi ikke op om.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg har forstået, at man ikke bakker totalforbuddet op. Så var det bare, at jeg henviste til, at Miljøstyrelsen sådan set siger, at der er mulighed for at lave sådan nogle forbud på arealer, hvor der er et særligt hensyn. Jeg synes jo, det ville være meget fornuftigt, at man på daginstitutionsområder har et sprøjteforbud, og det må sådan set gerne gælde alle sprøjtegifte. Kan ordføreren ikke se, at det er rimeligt? Jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor ordføreren ikke bare siger, at det vil de da gerne være med til i Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Det er, fordi jeg synes, at Enhedslisten er lidt for hurtig med det her beslutningsforslag, som vi behandler i salen i dag. I den mindretalsudtalelse, som Enhedslisten jo også har et afsnit i, er man også indstillet på, at hvis der skal være tale om en udfasning, er det over en periode på måske 2-5 år. Jeg tror, det var det, Enhedslisten skrev ind. Derfor bliver det måske en lidt for let debat. Men jeg vil rigtig gerne være med til i udvalgsbehandlingen, at vi kigger på, om vi kan gøre endnu mere, om vi kan være endnu mere progressive på det grønne område. Der er vi jo tit allierede med Enhedslisten og vil gerne presse den her regering til at være mere grøn. Så det vil vi gerne kigge på. Men forslaget støtter vi ikke.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så giver vi ordet til ordføreren for Dansk Folkeparti, og det er fru Pia Adelsteen. Værsgo.

Tak for det. Ligesom den forrige ordfører for Socialdemokratiet og ligesom ministeren kan vi heller ikke i Dansk Folkeparti støtte forslaget. Jeg ved simpelt hen ikke, hvordan man realistisk har forestillet sig, at vi pr. 1. marts skulle bede alle om at lade være med at bruge glyfosat. Det har jeg svært ved at se overhovedet er realiserbart.

Jeg synes, at når vi laver pesticidaftaler, og når vi har nogle folk, der er rigtig kloge på det her område, skal vi også lytte til dem. Det, jeg er bekendt med, er, at glyfosat nok er et af de stoffer, der af alle er mest testet. Jeg er også godt klar over, at man ikke kender alle de her såkaldte cocktaileffekter, og at vi selvfølgelig altid skal være opmærksomme på, om der er noget, der er bedre, om der er noget, vi kan gøre anderledes osv. osv. Men som jeg ser det, og som vi ser det i Dansk Folkeparti, er vores svar til forslaget indtil videre et nej. Vi ved ikke, hvad alternativet ville være, og vi ved ikke, hvordan man ellers skulle håndtere det. Så det er et nej herfra. Så vil jeg bare, da Venstres ordfører sidder i formandsstolen og derfor ikke kan være på talerstolen, hilse og sige fra Venstres ordfører, at Venstre også afviser beslutningsforslaget.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning, og den er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jamen det bliver jo spændende. Så har vi i hvert fald et beslutningsforslag her, som er ret vidtgående på landbrugssiden, og som Venstre ikke taler dunder imod i dag – det kan man jo godt have lidt ondt af. Så må vi jo tage debatten på et andet tidspunkt. Når man fremsætter sådan nogle beslutningsforslag, er det jo nogle gange, at man gør det i rigtig god tid. Jeg kan sagtens se, at den 1. marts i år ikke er en særlig realistisk dato. Vi vil da sådan set være parate til at udsætte det i 1 år, hvis det er det, der kan skabes et flertal omkring. Det vil vi være helt åbne over for.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om de her muligheder, der er, for at lave et sprøjteforbud omkring nogle særlige arealer, f.eks. omkring daginstitutioner – det synes jeg sådan set lyder fuldt fornuftigt – ikke var noget, vi kunne samles om, så vi da i hvert fald fik taget hånd om lidt mere, end hvad andre aftaler har gjort indtil nu. Her står jo sort på hvidt, at vi sådan set kan lave nogle regler, som vedrører nogle særlige offentlige arealer, som kan være omkring en daginstitution. Kan ordføreren ikke se, at det vil være fornuftigt at lave et forbud der?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg sådan set ikke. I Dansk Folkeparti synes vi faktisk også, at det lokale demokrati fungerer ganske glimrende. Mig bekendt er det sådan, at det er ude i kommunerne, man beslutter det. Der er også kommuner, der er helt glyfosatfrie eller Roundupfrie, og nogle er ikke. Men det er altså en beslutning, som bliver taget derude, og ofte bliver den taget af hensyn til mange forskellige ting. Det er sådan, at stoffet glyfosat er godkendt, og så længe det er det, og så længe – som jeg ser det – der ikke er en stor risiko ved at bruge det, har jeg slet ikke problemer med, at det bliver brugt.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Så kan jeg da kun opfordre ordføreren til at gennemgå, hvad det er for nogle beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti fremsætter hen over et år, og så ligesom tænke over, om ikke det var noget, man kunne overlade til det kommunale selvstyre at forholde sig til, i stedet for at Folketinget skal ind og detailregulere på ting og sager. Men sådan kan der være så mange forslag.

Jeg synes faktisk her, at vi har en opgave i at varetage miljøinteresser og sundhedsinteresser for hele befolkningen, og derfor synes jeg egentlig, at et forbud mod at sprøjte med gift i daginstitutioner ville ligge helt inden for, hvad jeg synes er rimeligt at Folketinget kan sikre.

Ordføreren.

Men det er helt klart, at vi fra Folketingets side har en opgave i at sørge for, at beslutningen om, hvad man må eller ikke må, og hvad der er til fare eller ikke er til fare, bliver givet ud til de lokale. Men som jeg startede med at sige, er glyfosat – som jeg har opfattet det – et af de stoffer, der er mest tjekket, og det har i mine øjne fået et grønt stempel fra nogle, der ved noget om det.

Så er jeg klar over, at der er en debat om hjælpestoffer osv., men vi sidder ikke i Dansk Folkeparti og siger, at det her bare skal stoppes. Det er lovligt, det er lovligt at bruge, og så må man altså ude lokalt finde ud af, om man skal fortsætte med at bruge det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så kan vi gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Carsten Bach. Værsgo.

Tak for ordet. Enhedslisten har her fremsat et beslutningsforslag om forbud mod salg af aktivstoffet glyfosat i Danmark.

Der findes i EU og i Danmark et godkendelsessystem for pesticider, der bygger på faglighed, og som sikrer, at hverken mennesker, dyr eller miljø udsættes for uacceptabel påvirkning af pesticider, herunder glyfosat. Pesticidaktivstoffet reguleres efter meget strenge EU-regler, og sprøjtemidlet godkendes så efterfølgende nationalt, men kun med mulighed for forbud, såfremt der viser sig at være en uacceptabel risiko for f.eks. det danske grundvand eller menneskers sundhed.

Godkendelsessystemet for pesticider, som jo gennem tiden også er strammet gevaldigt op, har i de senere år i Danmark udfaset mange pesticider, og specielt hensynet til grundvandsbeskyttelsen har i den forbindelse vejet tungt. Men som det også tidligere så fint blev konkluderet af ministeren, godkendes de nutidige pesticider kun, såfremt pesticidet vurderes ikke at udgøre en risiko for sundhed og miljø. I den vurdering er der indlagt tests for risikoen for udvaskning til grundvandet og sundhedseffekter, der er desuden indlagt mange sikkerhedsmarginer i godkendelsessystemet, så den samlede risiko vurderes som værende meget lille, både for så vidt angår risiko for udvaskning som risiko for pesticidrester i fødevarer og påvirkning af andre organismer som f.eks. insekter og deslige.

Mange års fokus på en såkaldt god sprøjteadfærd ved uddannelse af landmanden med sprøjtekurser og indførelse af sprøjtecertifikater giver endnu et løft til beskyttelsen af vores grundvand, ligesom der stilles krav om udarbejdelse af sprøjtejournaler m.m. Landbruget har f.eks. også indført nyere, moderne sprøjteteknologi, det kan f.eks. være gps-systemer, det kan være præcisionstildeling osv., som yderligere også fremadrettet faktisk vil reducere risikoen for tab til omgivelserne. Og så går det bedre med vores grundvand. År efter år bliver i hvert fald den yngre del af vores grundvand renere, og der findes nu næsten udelukkende nedbrydningsprodukter af forbudte midler ved de gennemførte undersøgelser.

Godkendelsesordningen for pesticider har altså med andre ord virket, men desværre går der så endog meget lang tid, før de gamle midler inklusive deres nedbrydningensprodukter er helt forsvundet fra grundvandet. De nuværende midler er ikke på vej ned igennem jordprofilen; det ved vi faktisk fra vores såkaldte VAP-marker og vores grundvandsovervågning. Glyfosat har været anvendt igennem årtier i alle lande i EU, og glyfosat udgør ingen uacceptabel risiko.

Den tillid, vi i Liberal Alliance har og som også alle andre her i Folketingssalen bør have til myndighederne på det her område, gør, at Liberal Alliance ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

En af de ting, der gør os bekymret, er jo, at eksperter er uenige. Og man har så Verdenssundhedsorganisationen med en række førende kræftlæger, som er inde og vurdere på tingene og kommer frem til, at glyfosat her sandsynligvis er kræftfremkaldende eller muligvis kræftfremkaldende. Og så har man en godkendelsesprocedure i EU, som bygger på nogle andre ting, og så kommer man frem til, at det ikke er kræftfremkaldende. Så synes vi, at man godt kan indtage det standpunkt, at man skal være forsigtige, når der er eksperter, som siger, at det her sådan set er nogle stoffer, der er kræftfremkaldende.

Så har vi via debatten her i dag fået frem, at man i EU-systemet udelukkende har målt på glyfosat og ikke i undersøgelserne har medtaget de hjælpestoffer, som skal gøre, at glyfosaten kan hænge fast på planter eller hænge fast på fingrene af et barn i en daginstitution. Så jeg synes, der er grund til at anlægge et forsigtighedsprincip her. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nu husker jeg lige, at jeg lidt tidligere på dagen, hvor vi også havde en debat om et beslutningsforslag fra den samme forslagsstiller, af flere omgange blev spurgt, om jeg ikke kunne se det. Og igen kan jeg bare sige: Mit syn fejler ikke noget.

Man kan sige, at det sådan set ligger i eksperters, forskeres, universitetsansatte forskeres natur og i deres jobbeskrivelse, at de skal være uenige, at der hele tiden skal ske udvikling, foretages nye studier, nye undersøgelser og skabes ny viden osv., og det afstedkommer jo så selvfølgelig uenighed. Sådan vil det altid være, og det skal vi som politikere selvfølgelig tage ad notam, og det gør vi også.

Jeg synes, at ministeren før redegjorde rigtig fint for dybden af EFSA's studie på det her område. Forsigtighed? Ja, vi skal altid være forsigtige. Forslagsstilleren og spørgeren tilhører det, jeg vil kalde den bekymrede venstrefløj, hvor forsigtighedsprincippet jo nogle gange måske får overtaget en lille smule i forhold til rationel, logisk meningsdannelse, kan man sige. Den del af det politiske spektrum tilhører jeg ikke.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg synes da, det er fint at være bekymret. Og når der så er nogle kræftforskere, som flager en bekymring og kommer frem til at sige, at der kan være en sundhedsrisiko, så lytter vi da selvfølgelig til det, og fordi det her stof, glyfosat, er så udbredt i vores landbrug, og fordi vi har sådan et kæmpe landbrugsareal, har det faktisk betydning.

Man kan så, når man har målt på glyfosatindholdet i den tyske befolkning, se tal, der viser, at det stort set er alle, som har glyfosat i urinen. Det vil sige, at det er noget, man indtager med føden, og noget af det kommer så ud igen. Hvilken betydning har det for organismen? Jeg synes, at der er al mulig grund til at flage, at der er et sundhedsaspekt ved at bruge glyfosat.

Ordføreren.

Jamen det er jo selvfølgelig alt sammen helt legitime betragtninger, som man også gør sig hos myndighederne, i Miljøstyrelsen og i de EU-instanser, som håndterer det her. Som jeg sluttede mit ordførerindlæg af med, er jeg helt tryg ved myndighedernes vurdering i den her sammenhæng, og det mener jeg også at både hr. Søren Egge Rasmussen og alle andre tilstedeværende her i salen i dag og hele den danske befolkning og hele den europæiske befolkning sagtens kan være trygge ved.

Tak for det til ordføreren. Så er der ikke flere bemærkninger, og vi går videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Christian Poll. Værsgo.

Dette forslag og i det hele taget diskussionen om Roundup og glyfosat er en del af den store diskussion om det store kemiforsøg, som vi har været i gang med de sidste to, tre generationer her i verden. Vi har i dag over 200.000 kemiske stoffer, som vi anvender på mange forskellige måder med større eller mindre frihedsgrader. Langt de fleste af de her kemikalier kan man benytte, og så først efter en række undersøgelser er foretaget og man måske engang finder ud af, at stofferne er farlige, vil man så begynde at regulere dem.

Det er noget andet, der gælder, når vi taler om sprøjtegifte og pesticider, for der er det faktisk sådan, at vi kun må benytte de aktive stoffer, som er godkendt til den her særlige brug, og det skulle man så synes var betryggende. Men jeg deler ikke den tillid til systemet, som Liberal Alliances ordfører netop har givet udtryk for. I mine øjne er det reguleringssystem, vi har skruet sammen i EU for kemikalier, stærkt domineret af industriens interesser, både agroindustrien og den kemiske industri, og jeg er overbevist om, at der er en meget skæv balance i, hvordan anvendelsen af kemikalierne er, i forhold til hvordan vi burde beskyttes mod kemikalierne. Det er ikke bare vi som mennesker, det er også naturen. F.eks. er der mange af de her vurderingsmetoder, som i mine øjne er for overfladiske. Man ser på påvirkningen på mennesker enten direkte eller igennem drikkevand, man ser på jordlevende organismer, men der er mange naturaspekter, som ikke er inddraget i de her vurderingssystemer.

Heldigvis, skulle man så synes, har vi jo forsigtighedsprincippet, som er et bredt og anerkendt princip i EU, men som ofte i mine øjne bliver tolket alt for lempeligt. Faktisk hører vi ofte industrien fremføre – jeg har selv siddet til møder i Bruxelles i forbindelse med det mange gange for en del år tilbage – at vi jo nu skal bruge forsigtighedsprincippet, og det vil sige, at vi skal sørge for at være meget forsigtige med, om vi overhovedet skal regulere her, for vi skal jo kunne tjene penge på de kemiske stoffer, vi har udviklet. Og der ser jeg forsigtighedsprincippet på en helt anden måde. For mig er forsigtighedsprincippet et udtryk for, at når vi er i tvivl, skal vi bruge den tvivl til at regulere, altså begrænse anvendelsen, i det her tilfælde af potente, farlige kemikalier, for at tage hensyn til natur eller mennesker, indtil vi er hundrede procent sikre på, at der slet ikke er nogen risiko. Derfor støtter Alternativet sådan set det forslag, som Enhedslisten her har fremsat, som handler om at udfase brugen af glyfosat hurtigst muligt. Vi har selv tænkt, at det i hvert fald skal ske i 2022, hvor den nuværende forlængelse udløber.

Det er jo sådan, at der lige har været en del forhandlinger om glyfosat i EU-regi, og i december 2017, tror jeg det var, besluttede man 5 års forlængelse af godkendelsen, og når den udløber, er det oplagt for os, at så må det være slut med brugen af glyfosat på grund af al den tvivl, der er om spredning og effekter. Men vi er også med på en langt hurtigere udfasning, men om det lige kan nås i år, tror jeg måske er lidt urealistisk rent praktisk, men en hurtig udfasning er vi helt med på.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det, og tak i øvrigt for et fint ordførerindlæg. Vi har jo nogle kostråd – jeg kan faktisk ikke engang rigtig huske, hvem det er, det er nok Sundhedsstyrelsen eller sådan en eller anden anden styrelse, der har nogle kostråd om danskernes anbefalede kost.

Jeg tror faktisk, jeg vil spørge Alternativet om Alternativets kostråd til danskerne. Alternativet må have nogle kostråd til danskerne – det er jeg sikker på. Hvad er det for nogle kostråd og anbefalinger, Alternativet har til danskerne, indtil forskerne er hundrede procent enige om f.eks. risikovurdering på glyfosat?

Ordføreren.

Vi har faktisk, sjovt nok, for nylig drøftet, om ikke vi skulle foreslå nogle lidt andre kostråd end dem, der er i dag. Og det er jo, fordi de kostråd, der er i dag, alene har sådan en snæver, ernæringsmæssig fokus. Det ville være fint her også at lægge FN's 17 verdensmål, bæredygtighedsmålene, ned over kostrådene, og man kunne også lægge Parisaftalens klimamål ned over kostrådene, og det ville jo så resultere i, at man skulle spise markant mindre kød. Men det er lidt en anden historie.

Det, vi ville anbefale, og som jeg tror rigtig mange af vores medlemmer allerede gør, er at spise økologisk, så vidt det overhovedet er muligt. Det er jo simpelt hen, fordi man på den måde udøver forsigtighedsprincippet i praksis. Når man spiser økologisk, har man en absolut minimal og langt lavere belastning med sprøjtegifte og nedbrydningsprodukter fra sprøjtegifte, end hvis man spiser konventionelt. Så hvis man har den bekymring, som jeg også har, vil jeg da anbefale, at man vælger økologisk.

Hr. Carsten Bach.

Jeg tænkte jo nok, at Alternativet havde nogle kostråd til danskerne. Så jeg er glad for, at jeg fik spurgt om det og dermed fik givet hr. Christian Poll lejlighed til at fortælle lidt om Alternativets kostråd til danskerne.

Hvilke råd vil Alternativet så give til de danskere, der måske ikke har råd økonomisk til udelukkende at købe økologi, eller på de områder, hvor man måske ikke kan købe økologiske varer? Mig bekendt er det faktisk sådan, at hvis man holder sig til danske fødevarer, specielt når vi snakker frugt og grønt, sådan som jeg husker det i hvert fald, kan man minimere indtaget af rester af sprøjtemidler på frugt og grønsager – ikke, at påvirkningen er stor og udgør nogen sundhedsmæssig risiko, men man kan helt, stort set i hvert fald, eliminere den ved at købe dansk. Kunne det være et kostråd, Alternativet ville give til danskerne, altså at spise mere dansk?

Ordføreren.

Hvis det handler om økonomi, og det gør det jo altid i en eller anden grad, så vil jeg sige, at jeg kender flere studerende, som spiser ret konsekvent økologisk. Og måden at kunne få det til at hænge sammen på er typisk, ved at man skruer ned for sit kødforbrug. For noget af det, der er en stor udgift i den daglige kost, er jo de elementer af kød, der er. Jeg siger ikke, at folk behøver at blive vegetarer eller veganere, men hvis man f.eks. reducerer sit kødforbrug til kun at spise kød et par gange om ugen, så vil man faktisk få en del luft i budgettet, som man kan bruge til så at være mere konsekvent med økologi.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Trine Torp. Værsgo.

Det kan nok ikke overraske, at SF er meget positiv over for forslaget om at arbejde hen mod et forbud mod glyfosat, men at det, hvis det skal batte noget, jo også skal have en reel chance for ikke at blive et juridisk slagsmål mellem Danmark og Europa-Kommissionen. Det kræver, at vi har en regering, som vil kæmpe på europæisk plan for et forbud mod glyfosat, og det har vi jo ikke lige i øjeblikket.

Den nuværende regering henviser til EFSA's afvisning af, at glyfosat skulle have kræftfremkaldende egenskaber. I andre sammenhænge, f.eks. i forhold til neoniks – det er den mundrette måde at udtale det på – lytter regeringen ikke til EFSA og tilsidesætter EU-forbuddet med en dansk dispensation fra forbuddet. Havde der været tale om et helt tilsvarende kemikalie i legetøj, ville regeringen med stor sandsynlighed have været positiv, men nu er der tale om landbrugskemikalier, der anvendes i ufattelig store mængder, og som danske landmænd har gjort sig dybt afhængige af. Regeringen vil derfor acceptere en langt større margin for skader på sundhed og miljø, end hvis det havde drejet sig om et stykke legetøj indeholdende stoffer med en tilsvarende risiko for sundheds- eller miljøeffekter, og det er altså ikke, fordi jeg synes, at regeringen skal slække på kravene til legetøj. Sådan skal det ikke forstås.

Enhedslistens forslag markerer de nuværende fronter i diskussionen om glyfosat, men som jeg hører debatten, er der ikke rigtig noget nyt under solen i Folketingssalen. Men jeg vil sige med hensyn til den forlængelse af godkendelsen på de 5 år, som blev lavet, at det jo er meningen, at vi i Danmark skal bruge den tid til at få udfaset det, og der savner jeg et ambitiøst bud på, hvordan vi får gjort det. Hvordan får vi gjort det på en måde, så vi faktisk også ansvarligt over for landbruget kan få sat en stopper for brugen af det? For jeg tror på, at når de 5 år er gået, kan det meget vel være sådan, at der ikke bliver en forlængelse af godkendelsen af glyfosat.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Erik Lund. Værsgo.

Tak for det. Klima, miljø, rent drikkevand og meget mere vil altid være konservative mærkesager, og derfor er det også meget vigtigt for os, at vi har en restriktiv regulering af f.eks. pesticider. I dag sker godkendelsen af pesticider allerede efter nogle meget skrappe regler, men vi skal selvfølgelig hele tiden vurdere, om brugen af pesticider indebærer en risiko for sundhed eller miljø, og hvis der er den mindste risiko, skal brugen stoppes omgående.

Når Konservative ikke kan bakke op om Enhedslistens forslag om et totalforbud mod salg af ukrudtsmidler og sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat, skyldes det dels, at glyfosat så sent som i 2017 fik en fornyet godkendelse i EU, dels, at glyfosat er et af de mest undersøgte stoffer i varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet. Noget andet er så privates brug af glyfosatmidler, hvor regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale for mindre end 14 dage siden indgik en tillægsaftale til »Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021«, hvor private fra den 1. juli 2020 ikke mere må købe koncentrerede glyfosatmidler som f.eks. Roundup, men udelukkende må købe klar til brug-midler. Konservative kan derfor ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så giver vi ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Man kan jo spørge her i Folketingssalen, om man kan opnå noget ved at udfordre EU's mangelfulde miljøpolitik. Kan et EU-land forsøge at gå foran? Ja, det kan man godt. Det danske Folketing vedtog jo et forbud mod bisfenol A, og det medførte sådan set, at man ændrede miljøpolitik i EU. Vi har også oplevet, at der i en del EU-lande er en stærk modstand mod gmo-dyrkning. Så har det været svært at komme frem til at have fælles regler for gmo-dyrkning, og det har jo så medført, at EU har accepteret, at man kan have forskellige regler i forskellige EU-lande.

Hvad så med Enhedslistens forslag om et forbud mod glyfosat? Ja, EU har jo forlænget godkendelsen med 5 år til december 2022. Trine Torps spørgsmål om, hvad det så er, man gør i Danmark, var sådan set godt. Man gør intet, tror jeg. Man gør intet, man forventer et eller andet om, at EU laver endnu en forlængelse. Men egentlig er det et godt spørgsmål, for vi har jo et landbrugserhverv, hvor glyfosat er det mest anvendte giftstof, og hvis vi kommer frem til, at der lige pludselig i 2022 ikke kommer en forlængelse i EU, hvad gør dansk landbrug så? Hvad gør man på de offentlige arealer? Det synes jeg er interessant.

I den debat, der var i EU, var der jo en række lande, der ikke ønskede så lang en godkendelse som 5 år, og der var sådan set ni lande, som stemte imod forlængelsen. Hvis man så ser på, hvad for en proces der har været, synes jeg, det har været meget bekymrende, at der i EU-processen har været en rapport, som lå til grund for forlængelsen, hvoraf en pæn del var direkte kopieret fra Monsantos egen rapport om glyfosat. Jeg synes ikke, det er tillidsvækkende. Og det er jo så slet ikke tillidsvækkende, når man ser, at Verdenssundhedsorganisationen og deres kræftforskere kommer frem til, at glyfosat sandsynligvis er kræftfremkaldende eller muligvis kræftfremkaldende.

Sker der mere ude i Europa? Ja, Macron i Frankrig har sagt, at han vil indføre et forbud efter 3 år. Hvis han gør det, er det i relation til den godkendelse, der er. Så vil Frankrig jo komme i konflikt med det, som EU tillader. Jeg kan oplyse om, at Enhedslisten har samarbejde med venstrefløjspartier ude i Europa, hvor det forslag her i en eller anden form vil blive stillet i flere parlamenter i andre europæiske lande.

Jeg har også noteret mig, at Miljøstyrelsen i et svar ikke mener, at vi kan vedtage et generelt forbud mod glyfosat, som Enhedslisten har fremlagt her. Men i det samme svar står der så, at vi har mulighed for at være restriktive over for anvendelsen på visse arealer. Jeg synes egentlig, der er god grund til at gå videre med det og se, om der ikke efter et valg – for sådan lytter jeg mig til det i debatten i dag – kunne blive et flertal, som vil indføre et sprøjteforbud på legearealer og sportspladser m.v.

Det er jo egentlig ret vildt, at det er tilladt at sprøjte med glyfosat på en legeplads. Nu har vi så en godkendelse i EU, hvor man udelukkende har forholdt sig til glyfosat, men ikke forholdt sig til det miks, der er, når man bruger nogle hjælpestoffer, som gør, at glyfosat kan klæbe fast til blade. Så vil det jo nok også kunne klæbe fast på tøj eller på fingrene af et barn. Så jeg synes faktisk, der er et forsigtighedsprincip, som vi skulle folde ud til at blive virkelighed i Danmark – at man ikke sprøjter med glyfosat på legepladser m.v.

Det har været nævnt her i debatten, at det var urealistisk, at det skulle gennemføres den 1. marts 2019. Ja, men det er jo den historik, der er, når man indsender et beslutningsforslag. Så går der tid, inden det får mulighed for at blive behandlet i Folketingssalen. Så vi ville have det helt fint med, hvis det kunne blive vedtaget den 1. marts 2020.

Så har jeg lyst til at gentage, at vi står over for, at Verdenssundhedsorganisationen WHO's kræftagentur sådan set også kigger på det her, kigger på glyfosat, og det er så med hjælpestofferne. Og det er vel egentlig en mere rimelig betragtning, for man bruger jo glyfosat med hjælpestoffer ude i marken, ude på de offentlige arealer. Så jeg synes egentlig, det er værd at lægge mærke til, hvad de kommer frem til af anbefalinger.

Jeg synes også, det er tankevækkende, at når man indimellem tager prøver på mennesker, om man har glyfosat i kroppen, så viser det sig, at det sådan set er det udbredte. For et par år siden fik folketingsmedlemmer, i hvert fald dem, der var miljøordførere, tilbudt at få taget sådan en prøve, og selv om man spiser en kost, hvor der burde være ret lidt glyfosat i, så boner det alligevel ud, så man kan måle det i urinen.

Det er så én ting – hvad det er for den menneskelige organisme og vores sundhed. Noget andet er, hvad der foregår ude i naturen. Og tak til Christian Poll for indlægget, for når man har sådan nogle godkendelsesprocedurer, kan man vel ikke undersøge alt. Hvis man ser på vores landbrugsarealer, har man normalt en utrolig stor fokus på, hvad det er for nogle planter, man dyrker, og hvordan det, man så dyrker, kan bruges til foder eller til menneskeføde. Men man har meget lidt fokus på det mikroliv, der er i jorden, og meget lidt fokus på, om der kunne være nogle stoffer, som sådan set hæmmede det mikroliv. Der er nok noget mere fokus på, hvad det er, de her stoffer gør ude i vores vandmiljø. Det måler man på. Men der er vi igen ude i noget med, at det er meget små organismer, som sådan set kan blive påvirket af nogle sprøjtegifte eller sprøjtegiftrester.

Så et højere forsigtighedsprincip end det, man praktiserer i EU i øjeblikket, synes jeg absolut der er grund til at gå efter. EU's forsigtighedsprincip går jo ud på, at producenterne skal bevise, at et stof ikke er farligt. Og hvor omfattende skal det så være? Har man i tilstrækkelig grad taget med, hvad det er for en skadelig effekt, det kan have på mikrolivet i jordoverfladen?

Vi har brug for, at der er EU-lande, som tør udfordre og på miljøområdet gå foran. Det er jo derfor, vi stiller det her forslag. Vi er sådan set med på at udfordre EU-systemet. Vi synes, at det enkelte EU-land skulle have mulighed for miljømæssigt at gå videre, end hvad man i samtlige lande kan vedtage.

Jeg vil gerne sige tak til Venstre for ikke at have dundret imod vores forslag i dag. Og jeg vil gerne sige tak til SF og Alternativet for at have bakket op om forslaget, og jeg lyttede mig til, at jeg ikke kunne udelukke, at man efter et valg kunne tage små skridt sammen med Socialdemokratiet. Det synes jeg især skulle gennemføres med hensyn til at begrænse brugen af sprøjtemidler på nogle offentlige arealer, som også bruges til rekreative formål.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.