Det næste punkt på dagsordenen er:

42) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 26:

Forslag til folketingsbeslutning om overdragelse af myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger til de kommunale beredskaber.

Af Susanne Eilersen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 02.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til transport-, bygnings- og boligministeren.

Først vil jeg gerne sige tak til Dansk Folkeparti for beslutningsforslaget om at overdrage myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger til de kommunale beredskaber. Det giver os lejlighed til at tale om et vigtigt emne.

Jeg er enig i, at brandsikkerhed skal tages meget alvorligt, men jeg mener ikke, at der er behov for at ændre på, at det er kommunerne, der som bygningsmyndighed varetager byggesagsbehandlingen. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.

I beslutningsforslaget henviser Dansk Folkeparti til branden på Plejecenter Farsøhthus. Branden nævnes som et konkret eksempel på, hvorfor beredskaberne bør få myndighedsansvaret for brandsikkerheden i bygninger. Jeg skal derfor i den forbindelse nævne, at man ved opfølgningen på branden har fundet ud af, at en af de væsentlige mangler ved plejecentres brandsikkerhed var, at der ikke var installeret et sprinkleranlæg. Det var ellers et krav efter bygningsreglementet, også da plejecentret fik byggetilladelse ved en renovering i 1997. Det var godt nok en del af kommunens byggesagsbehandling, at der blev dispenseret fra kravet om sprinkleranlæg, men dispensationen blev givet på baggrund af en konkret vurdering foretaget at det lokale beredskab, der således var involveret i den pågældende sag.

Branden på Farsøhthus giver derfor efter min vurdering ikke anledning til at overdrage myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger til beredskaberne. Jeg vil i den forbindelse bemærke, at spørgsmålet om kommunernes mulighed for at henlægge beføjelser til beredskaberne blev drøftet så sent som ved ændringen af byggeloven i maj i år. Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget, og herefter kan beredskabet kun få tildelt beføjelser til at træffe afgørelse om ulovlige brandforhold, hvis der er tale om en akut situation, hvor der er konkret risiko for personskade, og hvor kommunen ikke selv kan træffe afgørelse inden for et rimeligt tidsrum. I drøftelserne om lovforslaget i foråret blev der ikke rejst ønske om at tildele beredskabet yderligere beføjelser i forbindelse med byggesagsbehandling af brandforhold.

Branden på Plejecenter Farsøhthus har givet anledning til at se nærmere på den generelle brandsikkerhed i plejeboligerne rundtomkring i landet. Som jeg også sagde ved samrådet den 11. september i år om dette emne, er det helt uacceptabelt, hvis brandsikkerheden i byggeriet ikke er i orden, ikke mindst når der bor borgere i bygningerne, som ikke kan bringe sig selv i sikkerhed. Jeg har derfor bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af brandsikkerheden i danske plejeboliger og lignende bygninger. Undersøgelsen er i gang, og kommunerne er blevet bedt om at levere bidrag til undersøgelsen i december, så undersøgelsen kan færdiggøres hurtigst muligt. Jeg vil præsentere resultaterne, så snart de foreligger. Før vi har haft mulighed for at se nærmere på undersøgelsens resultater, mener jeg ikke, der er grundlag for en konkret stillingtagen til ændringer af reglerne på brandområdet.

Foruden branden på Farsøhthus nævner DF i beslutningsforslaget også en bekymring for, at bygningsmyndigheden ikke inddrager beredskabernes specialviden i spørgsmål om brandsikkerhed, når kommunen behandler en ansøgning om byggetilladelse. Den bekymring deler jeg ikke. Som reglerne er i dag, følger det af byggeloven, at myndighedsansvaret i sin helhed er placeret hos kommunalbestyrelsen. Det er derfor kommunen, der kan meddele byggetilladelser og dispensationer.

Som led i sagsbehandlingen skal kommunen tage stilling til en række forhold, herunder både placeringen og anvendelsen af bygningen, at brand- og konstruktionskravene i bygningsreglementet overholdes, og at krav, der fremgår af anden lovgivning, er overholdt. Det forhold, at ansvaret som bygningsmyndighed er samlet hos kommunen, er med til at sikre, at borgere og virksomheder som udgangspunkt kun skal henvende sig til én myndighed, når der søges om byggetilladelse.

I behandlingen af byggesager kan kommunens sagsbehandlere have behov for at inddrage specialviden. Det kan både være fra andre afdelinger i kommunen eller fra eksperter udefra. Det er der i dag mulighed for. Kommunen kan inddrage det lokale beredskab og den viden, beredskabet besidder, hvis kommunen vurderer, at der er behov for det. Det er min klare forventning og mit indtryk, at kommunerne trækker på den viden, som kommunens eget beredskab sidder inde med, hvis kommunen vurderer, at der er behov for det, inden den træffer en samlet afgørelse om byggetilladelse.

I forlængelse af det vil jeg nævne, at der med ændringen af bygningsreglementet i 2018 blev indført en certificeringsordning for dokumentation af brand- og konstruktionsforhold, som nu er ved at blive implementeret. Certificeringsordningen skal erstatte den tekniske byggesagsbehandling af brand- og konstruktionsforhold, som nu foretages af kommunerne. Formålet med certificeringsordningen er at gøre det lettere og billigere at bygge ved bl.a. at skabe mere ens vilkår på tværs af kommunegrænser. For samtidig at sikre, at brandsikkerheden også er i orden, er der erfarings- og kompetencekrav til de certificerede brandrådgivere, der under ordningen skal tilkobles byggeprojekter.

Det vil fortsat være kommunen, der er bygningsmyndighed, og som eksempelvis skal træffe afgørelser i dispensationssager. I den sammenhæng ændres der ikke på, at kommunen kan inddrage det lokale beredskabs viden, hvis kommunen har behov for det. Det er min forventning, at kommunerne lever op til deres ansvar og sikrer, at brandsikkerheden er i orden, når de meddeler byggetilladelser.

Hvad angår ansvar, vil jeg også bemærke, at det er en helt grundlæggende regel i byggeloven, at det er ejeren af en bygning, som har det overordnede ansvar for, at bygningen til enhver tid er lovlig. Dette ansvar følger helt uafhængigt af, hvem der har myndighedsansvaret for byggesagsbehandlingen, og den foreslåede ændring vil derfor ikke ændre på, at det er ejerens ansvar at sikre, at bygningen til enhver tid overholder brandkravene.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at forslaget ikke er med til at smidiggøre processen ved en byggesagsbehandling, snarere tværtimod. I dag venter både private og offentlige bygherrer alt for lang tid på at få en byggetilladelse, og jeg ser for mig, at en gennemførelse af beslutningsforslaget potentielt kan øge ventetiden yderligere. Beredskaberne vil indgå som et ekstra led, hvis de skal vurdere brandkravene, mens den øvrige del af byggesagsbehandlingen og den endelige afgørelse fortsat skal foretages af kommunen. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at gennemføre regler, som vil besværliggøre den i forvejen lange proces for ansøgning om byggetilladelse.

Jeg vil slutte af med at pointere, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at jeg ser med stor alvor på brandsikkerheden. Byggeriet skal således være sundt, sikkert og trygt at færdes i for alle borgere. Derfor har jeg fulgt op på branden på Farsøhthus med en undersøgelse af brandsikkerheden i danske plejeboliger, og jeg vil præsentere resultaterne, så snart de foreligger. Tak.

Tak. Der er korte bemærkninger. Den første spørger er fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for den her meget udførlige redegørelse. Ministeren fortæller jo meget klart, hvad det er, man kan og skal og går jo også tilbage til Farsøhthus og siger, at der lå en afgørelse, som var truffet af det lokale beredskab. Men ministeren giver mig ret i, at der er sket utrolig store ændringer siden 1997, for det er sådan set fra 1997, at den her dispensation er givet, både med at beredskaberne er gået sammen i nogle kommunalfaglige beredskaber, og at der selvfølgelig også har været en kommunalreform siden, der har gjort kommunerne større.

Det, som jeg så vil spørge ministeren om, er i forbindelse med, at ministeren tit bruger ordet kan med hensyn til, hvad de gør. Når nu beredskaberne klart melder ind til ministeren, for ministeren har fået en henvendelse fra beredskaberne om, at de ikke føler sig brugt i det omfang, de godt kunne tænke sig at føle sig brugt i, er det så ikke noget, ministeren ser på med alvorlige øjne og tænker, at der måske er noget her, som man skal opfordre kommunerne til at gøre?

Ministeren.

Jeg har jo sat den her ganske omfattende undersøgelse i gang, hvor jeg til alle kommuner har skrevet, at de skal undersøge, om de har givet dispensationer fra reglerne i bygningsreglementet om brandsikkerhed. Det kan man jo godt, hvis man har dokumenteret, at man på anden og lige så tilfredsstillende vis har sørget for brandsikkerhed end det, der lige præcis står i brandreglementet. Det skal de finde. Har de givet dispensation, og på hvilket grundlag har de gjort det? Når jeg har fået alt det materiale ind, og det får jeg i løbet af den her julemåned, så vil jeg kunne se på, om de begrundelser, der gives for at give dispensation, synes at være gode nok. Og hvis de ikke er gode nok, for det synes jeg den her brand på Farsøhthus tydede på, i hvert fald i det konkrete tilfælde, så vil jeg indkalde til møder, og så skal vi alle sammen snakke om, hvad vi kan gøre ved, at tingene ikke foregår på den rigtige måde – såfremt det er det, undersøgelsen viser.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg er glad for, at ministeren har sat den her undersøgelse i gang, og jeg glæder mig også til at blive indkaldt til møde om, hvad vi fremadrettet kan gøre. Men en af de bekymringer, som vi i Dansk Folkeparti i hvert fald også har, er jo, at når det er kommunen selv, som må give dispensation, og det nogle gange og oftest er kommunen, der så har en udgift, hvis ikke dispensationer gives i forhold til plejeboliger, og vi snakker borgere, som kommunen skal tage sig af, så vil det jo være sådan, at de nye enheder under de danske beredskaber jo sådan juridisk er deres egen enhed, og der mener vi jo, at der burde være sådan et armslængdeprincip i, forhold til at man skal godkende sig selv, når det også har økonomiske konsekvenser. Er det noget, ministeren også har med i sine overvejelser?

Ministeren.

Altså, det kunne man selvfølgelig overveje. Hvis nu undersøgelsen viser, at man i flere kommuner har givet dispensation til egne bygninger i forhold til at leve op til brandreglerne, og hvis vi vurderer, at måden at komme det til livs på er ved at sige, at hver gang kommunen skal godkende sine egne bygninger, så ikke bare kan de forhøre sig hos deres beredskab, men skal forhøre sig hos deres beredskab. Det kunne man overveje. Men undersøgelsen skal jo vise, om vi har et problem. Og det er rigtigt, at hvis vi har et problem, så var det en af de løsninger, man kunne overveje.

Næste spørger er hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og også tak for redegørelsen. Det lyder på ministeren, som om alt er godt, når Folketinget har vedtaget L 101 – så er der ikke flere problemer, og derfor har man ikke behov for den her diskussion. I Socialdemokratiet synes vi, at det er utrolig vigtigt at have sådan en diskussion som den her, for igennem de sidste alt, alt for mange år har der været imellem 60 og 100 branddøde hvert år, og ofte er det ældre medborgere med lav mobilitet, der brænder inde, og derfor er det jo rimeligt at rejse kravet om det her med hensyn til brandsikkerheden.

Derfor må man spørge, hvordan vi kan reducere alle de ulykker – noget, som jeg tror ministeren lidt var inde på i sin redegørelse. I alle andre sammenhænge, f.eks. hvis der er mange, der dør i et trafikkryds eller et eller andet, ville man tage fat på at regulere det aldeles omgående, men det gør man ikke her. Det er både forebyggelse, og det er andre ting, der kan gøres. Derfor vil jeg gerne høre ministeren om, om han vil give håndslag på, at der kommer nogle ændringer i forbindelse med det her, og, hvis der er givet for mange dispensationer, måske også give håndslag på at højne standarden, så vi har ensartede normer i hele landet.

Det er jo bare et spørgsmål om, om ministeren vil lægge sig i selen for det, nu da ressortområdet ligger hos boligministeren.

Ministeren.

Det vil jeg i hvert fald. Hvis undersøgelsen viser, at der er givet for mange dispensationer, så skal det håndteres, og det skal håndteres på den måde, at det stoppes, og de dispensationer, som måtte være blevet givet for meget, skal rulles tilbage, og man skal have lovliggjort forholdene derude. Farsøhthus var jo et eksempel, hvor man siger: Vi har sørget for brandsikkerheden på anden måde end ved at lave sprinkleranlæg, og den anden måde er, at vi har en brandstation i nærheden.

Helt umiddelbart synes jeg, det er en rigtig, rigtig dårlig begrundelse for at give en dispensation, og hvis der er flere af den slags eksempler derude, så skal vi have gjort noget alvorligt ved det. Så det er jeg helt enig i.

Hvad angår de mange ældre mennesker, der dør i forbindelse med brand, så tror jeg, de fleste dør i eget hjem, og der er heldigvis ikke særlig mange brande på offentlige plejecentre. Vi kan ikke uden betydelige omkostninger for både unge og gamle og midaldrende kræve, at der er sprinkleranlæg i f.eks. eget hjem, men det synes jeg vi kan, når vi har at gøre med et plejehjem, og det har vi jo gjort. Det her er jo ikke wild west. Vi har et bygningsreglement, der kræver, at man på plejecentre har sprinkleranlæg, hvis det ellers er opført eller renoveret på et tidspunkt, efter at den her del af bygningsreglementet er trådt i kraft.

Spørgeren.

Derfor vil jeg også gerne spørge, om ministeren anerkender, at netop landets beredskaber har en ekspertise på det her område, som er meget vigtig at bringe i anvendelse, når vi kigger på det her, fordi de har erfaringerne – både med brande, der kan være opstået hjemme i beboerens egen lejlighed eller på et plejehjem, eller hvor det nu kan være – og kan inddrage de ting i det arbejde, der ligger her. For jeg synes jo, det handler meget om forebyggelse – at sørge for, at de her ting ikke sker. Og derfor kan det godt være, at der er behov for at øge standarden dér, hvor der er behov for det. Jeg har tidligere fremsat forslag om brandalarmer i alle ældreboliger, for det vil også være med til at sørge for, at folk kommer ud, så de ikke brænder inde. Det kunne også være en mulighed.

Ministeren.

På plejecentre er der også krav om, at der skal være installeret brandalarmer. Så det er heller ikke noget nyt. Altså, bygningsreglementet stiller de krav, som er nødvendige for at forhindre, at folk dør i brande – bare det forhold, at der er et sprinkleranlæg, for det slukker jo en brand ganske hurtigt.

Så problemet her er jo ikke reglerne, for de er gode, men problemet er, at der tilsyneladende er en kommune, der har givet en dispensation ved en renovering af et plejecenter, som jeg har svært ved at se kunne retfærdiggøres ved det forhold, at der var en brandstation i nærheden.

Tak til ministeren. Så går vi videre til hr. Bjarne Laustsen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak, hr. formand. Allerførst vil jeg gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her diskussion, og også tak til Danske Beredskaber, som jo måske er de reelle ophavsretshavere til det her, som bygger på den her tragiske hændelse på Farsøhthus i Allingåbro på Djursland.

Det er, som jeg var inde på tidligere her i min korte bemærkning til ministeren, alt for mange, der branddør i Danmark, og det har det været i alt for mange år. Så den diskussion, vi har omkring det her, hilser vi i Socialdemokratiet velkommen. Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre ved det. Det er for sent at gøre noget ved det, når branden først har været der, og derfor handler det meget om forebyggelse. Det handler selvfølgelig også om lovgivning, og hvordan vi håndterer det her.

Men i Socialdemokratiet går vi ikke så meget op i proces, og hvor tingene bedst løses henne, men i, hvad vi gør helt præcist i forhold til det her. Jeg synes, at der har været for meget zigzagkurs blandt skiftende regeringer på det her felt. I 2004 samlede vi det hele hos forsvarsministeren, fordi nu skulle vi have totalforsvaret. Så kom der kommunalreformer, og der kom ændringer i beredskabet, og så har der været flyttet frem og tilbage, fordi man ikke kunne blive enige om reglerne for højlagre, og så er den her sag havnet ovre hos den nuværende minister. Det kan såmænd være meget godt. Nu står vi en række forsvarsordførere her og skal kloge os på det her, og det gør vi jo gerne, for vi er optaget af det samme.

Vi har også lige lavet et forsvarsforlig, hvor vi er enige om, at vi skal kigge på robustheden i beredskabet. Det er jo også noget, der kommer til at køre sideløbende med det her, fordi vi vil have et ordentligt beredskab, der betrygger borgerne, sådan at vi også, hvis der opstår brand, kan bekæmpe ilden på bedste måde.

Så derfor kan jeg afsløre den – måske – offentlige hemmelighed, at den del af DF's forslag, som handler om at flytte det fra den ene ende af rådhuset til den anden, går vi måske ikke så meget op i. Vi vil hellere se nogle konkrete resultater, og derfor vil vi hverken stemme forslaget ned eller sige ja til det eller stemme gult. Men jeg synes, at det kunne være en idé, hvis vi ellers kunne blive enige om det her under udvalgsarbejdet, at lave en beretning – den har samme retsvirkning som et beslutningsforslag – og sige, hvad det er, der skal til på det her område for at sikre, at trygheden hos vores ældre medborgere bliver bedre, end den er i dag. Jeg er meget spændt på at se ministerens liste over, hvad der er givet af dispensationer osv.

Derfor vil jeg gerne opfordre ministeren til allerede nu at sige ja til, at vi får en teknisk gennemgang, når den rapport ligger der, og at ministeren indbyder alle Folketingets partier til forhandlinger. Så ved vi lidt om, hvordan det her ser ud.

Så er der jo heldigvis mange, der snakker sammen i vores beredskab, og jeg har snakket meget med direktøren i Hovedstadens Beredskab om, hvordan man kan indrette sig og gøre de her ting, fordi vi har nemlig, som ministeren var inde på, nye og gamle regler osv. Det kunne godt være, at vi skulle have ét fælles regelsæt, der også er et klart signal om, at kommunerne skal oppe sig i forhold til de boliger, de stiller til rådighed for deres ældre medborgere. Det handler om at komme ud og se på nogle af de her ting, se på nye og gamle plejehjem og på, hvordan man kan gøre det. Der ved jeg, at de gerne vil præsentere noget for os, som de kalder mobile sprinkleranlæg – noget, der på en nem og enkel måde kan installeres i en lejlighed, og som måske kan redde et menneskeliv for nogle få penge. Det er sådan nogle ting, som jeg synes at vi helt praktisk skal se på i det kommende udvalgsarbejde.

Så det er godt, at vi får snakken om det og ser, hvad vi gør ved det, for der kommer jo også til at mangle lidt. Hvad er der af økonomi i det her? Det er ikke særlig godt belyst. Vi mangler også en række høringssvar – det plejer vi at have til lovforslag – så vi ved ikke præcis, hvor KL står henne, og hvor andre står henne. Vi ved, hvad Danske Beredskaber mener, og det er fint. Men jeg tror, at vi godt kan gøre det lidt bedre i udvalgsarbejdet, og vi kan også gøre det, at vi opfordrer de aktører, der er, både Danske Beredskaber og andre, til at komme i deputation og fortælle, hvordan det er, man gerne vil have det her til at se ud. For hvis der er noget, der ligger os meget på sinde, så er det den der tryghed hos ældre borgere og den der brandsikkerhed i det hele taget.

Hvis det kræver af kommunerne, at de sletter deres dispensationer, hvis de har nogen – hvor mange de så har, og hvad det koster af kroner – så må vi finde ud af det, for det er så vigtigt, at vi får sendt det signal, at vores borgere skal kunne bo trygt. Bryder der ild løs, kan vi bekæmpe det, men allerhelst skal vi undgå det. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Eilersen. Værsgo.

Tak for det. Det var jo en fantastisk god ordførertale, som vi i Dansk Folkeparti i hvert fald vil kvittere for og gerne arbejde videre med. Vi er jo heller ikke helt så optagede af, hvordan den her kage lige skal skæres, hvis man kan sige det sådan. Vi er jo mere optagede af, at vi har nogle ældre plejecentre, der måske har for mange dispensationer. Det vil vi gerne kigge på i den undersøgelse, sådan som ministeren også sagde. Jeg håber, at vi alle sammen bliver inviteret til en teknisk gennemgang. Og så er det da helt klart, at vi skal have alle de aktører på banen, som kan kvalificere det her og gøre det meget bedre. For i Dansk Folkeparti er vi meget bekymrede, for vi har jo nogle plejecentre, hvor der måske er 35-40 beboere, men hvor der kun er en eller to nattevagter, og hvis først branden bryder ud, har vi et stort problem med at få de her borgere evakueret. Så alt, hvad vi kan gøre i fællesskab for at belyse det, kvitterer vi selvfølgelig for.

Så det er sådan set ikke et spørgsmål her og nu. Det er simpelt hen bare en kvittering for at sige, at vi er meget glade for, at I er så positive over for det, så vi i fællesskab måske kan få det her kvalificeret meget bedre. For det, vi alle sammen i bund og grund vil, er jo at forebygge, at sådan en ulykke sker igen. Så vi siger tusind tak for det.

Ordføreren.

Ja, hvordan skal kagen skæres? Det er jo det, vi skal prøve at finde ud af. Jeg tror nemlig også, at vi skal inddrage beredskaberne. De ved en masse om, hvordan man bekæmper brande, og om, hvordan forholdene skal være. Der er jo himmelvid forskel på, om der bryder brand ud en sommerdag, hvor alle døre og vinduer er åbne, eller om det er om vinteren, hvor man sidder inde og skutter sig for at holde varmen, for der kan ilden ikke rigtig brede sig. Så der er masser af ting at tage sig til i forbindelse med den her beretning, eller hvad det nu kommer til at hedde, så vi alle sammen bliver klogere på, hvordan vi håndterer det her. Forebyggelse ligger også mig på sinde, men det er klart, at i de tilfælde, hvor ilden bryder ud, skal den kunne slukkes. Derfor spiller byggesagsbehandling, som nu ligger hos boligministeren, selvfølgelig også ind.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så går vi videre til hr. Peter Juel-Jensen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. I Venstre er vi helt på linje med Dansk Folkeparti i den her sag. Brandsikkerheden skal altid tages meget alvorligt, men vi er ganske uenige i, at man skal fratage kommunerne dette ansvar.

Det er selvfølgelig altid ejeren af bygningen, der er ansvarlig for, at en bygning er lovlig, og at sikkerheden er i orden. En kommune er jo bygningsmyndighed, det vil sige, at det er her, man har ansvaret for, at reglerne bliver fulgt, herunder også at man lever op til gældende love og regler for brandsikkerhed. Det foreslår man ændret, så der både skal være en brandmyndighed og en byggesagsmyndighed i fremtiden og dermed også en mulighed for, at tingene kan falde mellem to stole.

Jeg kan forstå, da jeg læste op på det her område, at man tilbage i maj overvejede ændringerne inden for dette område. Hvad er det – 6 måneder siden? I september var ministeren i samråd, og her oplyste ministeren, at der var iværksat en undersøgelse af brandsikkerheden i danske plejeboliger og lignende bygninger. Det er 2 måneder siden. Ministeren har lige oplyst, at kommunerne er blevet bedt om at levere bidrag ind her i december for blive klogere på det her område, og det er i den her måned.

Så er vi faktisk tilbage ved muligheden for, at tingene kan falde mellem to stole. Ministeren har imødekommet en forventning om at undersøge tingenes tilstand på et samråd i september. Resultaterne tikker ind i den her måned, og nu vil Dansk Folkeparti have, at vi lovgiver, uden at vi er helt til bunds og kender tingenes faktiske tilstand.

I Venstre tager vi brandsikkerheden meget alvorligt, og vi vil ikke have, at tingene falder mellem to stole. Derfor anbefaler vi her i dag, at indtil vi har haft tid til at se nærmere på den undersøgelse, ministeren har iværksat, så vil vi gerne vente med yderligere initiativer. Venstre kan ikke støtte forslaget.

Tak. Der er korte bemærkninger, og den første spørger er fru Susanne Eilersen. Værsgo.

Tak for det. Og tak for ordførerens tale. Det er rigtigt, at ministeren har sagt, at der foreligger en undersøgelse – og det kvitterer vi jo også for – og den skal selvfølgelig indgå i det fremtidige arbejde. Men nu sagde ordføreren, at det altid er ejeren af en bygnings ansvar, at bygningen er i orden. Det er også helt korrekt, men det er jo også kommunens ansvar, at de borgere, som kommunen har ansvar for, bor i nogle bygninger, der så er i orden.

Nogle gange spiller økonomi lidt ind. Selv om de kommunale beredskaber ligger under kommunen, er de nu udtaget i nogle større juridiske enheder, og det vil så sige, at der er tale om et armslængdeprincip i forhold til kommunen. Anerkender ordføreren, at det kan være en fordel, at det ikke altid er den, der skal betale gildet, der kan give dispensationerne til de her ejendomme, og at kommunen har et mega stort ansvar, fordi det er kommunens borgere?

Ordføreren.

Jamen i bund og grund er det jo et hypotetisk spørgsmål. Det er noget, som ordføreren formoder. Jeg går ud fra, at når man har ansvaret både for bygninger og for folk, der bor i de her bygninger – og det er så klart beskrevet – så lever man selvfølgelig op til det ansvar. Der er jo ingen, der forhindrer en kommune i i dag at kontakte beredskabet for at blive klogere på, hvordan man gør tingene.

Jeg synes faktisk, at ministeren har redegjort for tingenes tilstand og for, hvad ministeren agter at gøre. Ministeren har jo også i sin tale heroppefra inviteret til samarbejde, så jeg synes faktisk, vi er nået rigtig langt.

Det, jeg bare er bekymret for, er, at vi forplumrer tingene, fordi vi alle sammen gerne vil gøre tingene på den bedst mulige måde, således at vi sender nogle tvetydige signaler, eller at vi er med til at spænde ben for noget, som kunne være så godt. Derfor synes jeg, at vi skal følge ministerens måde at løse den her opgave på og vente, indtil ministerens undersøgelse er klar, så vi ved, hvad vi taler om. Når vi så kender tingenes tilstand, tager vi den derfra. Og der har ministeren jo givet lovning på, at han nok skal sidde for bordenden og sørge for, at vi når i mål med det bedst mulige resultat, og det har jeg faktisk stor tiltro til.

Spørgeren.

Jamen i Dansk Folkeparti har vi da også tiltro til, at ministeren inviterer til samarbejde, når han har stået her og sagt det – selvfølgelig har vi det.

Jeg vil så også godt lige spørge ordføreren: Når vi nu får sådan en henvendelse fra de kommunale beredskaber om, at de godt vil opfordre til, at kommunerne bruger dem noget mere – det vil så sige, at de måske føler, at kommunerne ikke bruger dem i det omfang, som beredskaberne synes de skal bruges med den ekspertise, de har – vil ordføreren så også kigge på det, som ministeren også sagde, nemlig at hvis man ser, at der er givet nogle dispensationer bagudrettet, som måske ikke ligger helt i tråd med det, som vi gerne vil, så indfører man måske et »skal«, når der fremover skal gives dispensationer til bygninger, hvor kommunen har ansvaret for de borgere, der bor der?

Ordføreren.

Altså, jeg har jo fuld tiltro til, at når en kommune har en opgave, løser den den på bedst mulige måde, ikke? Hvis man som kommune og dermed som byggemyndighed er i tvivl om, hvordan den her opgave skal løses rent brandteknisk, så har jeg da en klar forventning om, at man går til eksperterne – og det er beredskabet – og spørger om råd og vejledning.

Jeg tager alle henvendelser, jeg får fra det danske beredskab, meget alvorligt og tygger tingene nøje igennem. Men jeg synes faktisk, at vi, inden vi begynder at skulle komme med løsninger, skal kende tingenes tilstand, og derfor vil jeg gerne afvente den undersøgelse, som ministeren har gjort sig ansvarlig for. Så tror jeg, at vi bliver meget, meget klogere, og så kan vi i mindelighed, for det lytter jeg mig også til, finde de bedste løsninger, således at danskerne kan være endnu mere trygge.

Næste spørger er hr. Bjarne Laustsen. Værsgo.

Nu siger Venstres ordfører, hr. Peter Juel-Jensen, at han gerne vil blive klogere. Jeg skal undlade at kommentere på, hvordan det er i almindelighed. Men han efterlyser faktuelle kendsgerninger, og der vil jeg gerne gøre rede for – og jeg ved, at hr. Peter Juel-Jensen ved det – at der er alt for mange, der branddør i Danmark. Så det er i hvert fald et udgangspunkt.

Nu skal ordføreren for det store regeringsparti jo se for sig, at man faktisk kan blive omringet af et flertal her, der pålægger regeringen et eller andet. Derfor synes jeg jo, at Venstre skulle være lidt mere imødekommende over for at sige, at nuvel, nu ligger der det her forslag, men der er behov for at se på brandsikkerheden, fordi vi har set for mange uheld, vi har set for mange brande, og så give tilsagn om, at i det udvalgsarbejde, der forestår, kunne vi måske finde på noget andet, måske kvalificere det her, måske lave en beretning, som jeg har talt om. For vi har alt for mange, der branddør i Danmark. Jeg tror, at hvis man sammenligner det med andre lande, har vi desværre en kedelig rekord her i Danmark. Så det er jo ikke, fordi vi ikke ved noget om det her emne. Det handler måske lige så meget om, at vi vil gøre noget ved det, og så det, man diskuterer her, nemlig hvor det så er, beslutningerne og myndigheden skal ligge. Men et tilsagn fra Venstres ordfører om at gøre noget ved det kunne vi måske få her i dag.

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at lige meget hvor meget jeg læser op på tingene, når jeg aldrig det niveau, som min kære kollega fra Socialdemokratiet har inden for det område her. Men det skal dog ikke afholde mig fra at have nogle meget skarpe og meget klare meninger.

Jeg tror, vi alle sammen har stor interesse i, at vi løser den her opgave på den bedst mulige måde, for det er den forventning, som borgerne i Danmark har, til os. Det er, at vi slår et slag for brandsikkerheden. Derfor synes jeg også, det er utrolig vigtigt, at vi har alle fakta med, når vi nu skal finde på de gode løsninger. For man kunne jo stille et modspørgsmål tilbage til ordføreren for Socialdemokratiet: Hvorfor bragte ordføreren ikke den kæmpestore viden, som ordføreren besidder inden for det område, og som han lige har slået mig oven i hovedet med, i spil tilbage i maj måned, da et enigt Folketing sad og havde muligheden for at gøre det her på en smartere måde, jævnfør ordføreren? Jeg synes, vi skal have alle fakta på bordet, inden vi finder de gode løsninger, og det får vi via ministeren, og det har jeg tålmodighed nok til at vente på.

Spørgeren.

Ja, ja. Nu er det jo sådan, at ordføreren siger meget indimellem, og det gjorde jeg også i maj, da sagen blev behandlet her. Men forskellige regeringer har jo besluttet, at det skal ligge der, hvor det ligger nu. Men det, der er interessant, er at give et tilsagn om at gøre noget ved det her.

Jeg tror også, hr. Peter Juel-Jensen nævnte, at det var en sag, der let kunne falde ned mellem to stole. For vi har jo siddet i forsvarsforligskredsen og sagt, at vi vil have kigget på vores beredskab, så vi har et beredskab, der betrygger borgerne, og det gælder også på det her område. Derfor har vi jo lavet et kommissorium, hvor man skal kigge på, om hele vores beredskab er robust nok til at kunne imødegå de hændelser, som der er. Det er derfor, jeg synes, man godt kunne være lidt imødekommende over for, at der kommer en idé om måske at lave en beretning, så vi får kigget på det her og kvalificeret det, måske kombineret det bedste fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og fra Forsvarsministeriet, hvor beredskabet hører hjemme.

Ordføreren.

Nu nævnte ordføreren skiftende regeringer. Jeg synes da netop, at vi i ministerens tale har fået en fremstrakt arm, som vi aldrig har fået før. Der er da stor vilje i den her regering til at gøre noget ved det. Med det kommissorium, som vi er blevet enige om i forsvarsforligskredsen, er der også stor vilje til at kigge på, om vi har fået skruet tingene rigtigt sammen. Det gør vi, fordi vi kerer os om det, fordi vi gerne vil opnå de bedst mulige løsninger. Det er ikke skiftende regeringer – det er den her regering, der har stået for begge aftaler. Det synes jeg heller ikke lige ordføreren fik sagt.

Tak til Venstres ordfører. Jeg ser ikke Enhedslistens ordfører i salen, og derfor går vi videre til hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Jeg forstår udmærket ønsket om at gøre noget oven på den her forfærdelige ulykke på plejecenteret i Allingåbro, og jeg forstår også hensynet bag beslutningsforslaget, nemlig at styrke brandsikkerheden bl.a. i vores plejeboliger.

Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt det vil opnås ved at lægge ansvaret over til de kommunale beredskaber. Det er ikke, fordi de ikke kan løfte opgaven – selvfølgelig vil de kunne det. Men derimod tror jeg, at den ligger meget godt der, hvor den ligger, nemlig i kommunalbestyrelsen, som jo i øvrigt forvalter resten af bygningsområdet. Det er sjældent, at man fremmer en sag ved at sprede forbundne myndighedsopgaver ud på flere offentlige instanser, der skal skrive til hinanden; det kommer der med statsgaranti mere bureaukrati og en forlængelse og fordyrelse af byggesagerne ud af. Det er ikke vores politik. Kommunerne kan til enhver tid trække på den faglighed, der måtte være i beredskabet, og det har også været nævnt her fra talerstolen. Og så synes jeg selvfølgelig også, at det er værd at notere sig, at den her diskussion om ansvarsplacering har vi næsten lige haft her i Folketinget. Så det er sådan set bad timing af rigtig mange grunde, hvilket Venstre også har været inde på.

Men som sagt har jeg forståelse for, at man gerne vil gøre noget ved brandsikkerheden; det vil vi også gerne. Og derfor glæder det mig, at ministeren, som vi har hørt, har igangsat den her undersøgelse af plejeboligerne rundtom i landet, så vi ved, hvori problemet består. Og så fornemmer jeg måske også en anelse opgaveimperialisme, hvis man kan kalde det sådan, fra beredskabets side. Vi skal nu altid have øje for, at det er og bliver en helt grundlæggende regel i byggeloven, at det er ejeren af bygningen, som har det overordnede ansvar for, at bygningen til enhver tid er lovlig. Det ændrer myndighedsansvaret altså ikke på; det ligger hos ejeren, og sådan må det også være. Og det er så årsagen til, at vi ikke kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen. Værsgo.

Tak for talen. Det var bare en enkelt lille ting. Jeg tror, ordføreren fik sagt, at man ikke kunne undgå at tænke på, at beredskaberne havde nogle særinteresser – eller et eller andet i den retning – og det vil jeg godt have at hr. Villum Christensen lige definerer lidt nærmere. For det, som vi ikke ønsker, er jo, at en kommune sparer på sikkerheden, fordi det er den samme myndighed, der selv har godkendt det. Altså, hvis det findes derude og det kommer til syne i ministerens rapport, går man jo på kompromis. Jeg ved ikke, om det var derfor, ordføreren kaldte det for særinteresser, men jeg betragter vores beredskab i Danmark sådan, at det er meget seriøst, og at de ved noget om tingene. Og derfor er det jo også fuldt berettiget, hvis man spørger beredskabet i de her byggesager – hvis man skal have bygget et plejehjem om, eller man skal bygge et nyt – hvordan de ser på det projekt, man er ved at gå i gang med.

Ordføreren.

Selvfølgelig, og det sagde jeg også i min tale. Selvfølgelig kan man søge råd, hvis man har brug for råd, det er klart. Og i forhold til opgaven vil jeg sige, at jeg ikke kender nogen organisationer, der ikke gerne vil have mere at lave. Så der er jo ikke noget underligt i det. Der er ikke noget mærkeligt i, at man gerne vil udvide sin opgaveportefølje og få en fast hjemmel på et eller andet. Det er sådan ligesom at have penge i banken, ikke? Så har man sikkerhed for opgaverne. Men for os herinde er det jo vigtigt, at vi får en fornuftig tilrettelæggelse af opgaverne, en effektiv tilrettelæggelse af opgaverne, og det gør man altså ikke ved at brede det ud på en masse forskellige instanser.

Spørgeren.

Det kan ordføreren meget vel have ret i, men det, der er problemet her, er, at man ligesom taler ned til beredskabet, og det synes jeg er forkert. Jeg respekterer det danske beredskab og alle brandsvendene og deltidsbrandmændene og det hele meget højt, og derfor tror jeg, at når de kommer med noget, gør de det på samme måde, som vi gør det herinde, nemlig at de gør det, fordi de reelt virkelig er optaget af at sikre brandsikkerheden på bl.a. de danske plejehjem, som vi nu taler om her. Så det behøver ikke være egeninteresse. Det kan også være, fordi de vil dele den viden og den interesse med os. Sådan ser jeg på det.

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at alle, der har en ekspertviden, gerne vil dele den med andre.

Den næste spørger er fru Susanne Eilersen. Værsgo.

Tak. Jeg havde sådan set ikke tænkt mig at skulle rejse mig og sige noget til ordførerens tale, men jeg blev altså også meget indigneret over det, som ordføreren står på talerstolen og siger om de danske beredskaber, altså at de har nogle særinteresser, og så taler nedsættende om det. Jeg synes heller ikke, at ordføreren har forklaret, hvad det er, der menes, andet end at man vil have noget at lave.

Jeg er helt overbevist om, at da Danske Beredskaber gik ud ret hurtigt efter den her meget tragiske brand, vi havde på Djursland, var det i den bedste mening, i forbindelse med at de har noget ekspertise, de kan byde ind med, i forhold til hvordan man skal sørge for, at de her plejecentre er indrettet, og hvad for en dispensation der må gives. Man skal også tænke på, at det er de her gæve brandmænd, man sender ud, når først branden går i gang, det er dem, der skal ind og slukke og rydde op efter sådan en forfærdelig tragedie, som det er. Så jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren uddyber lidt, hvad ordføreren mente med det her med at have særinteresser, og om ordføreren ikke anerkender vores brandfolk.

Ordføreren.

Som jeg forsøgte at svare på før, har jeg den opfattelse, at stort set alle organisationer selvfølgelig har interesse i at opretholde deres egen eksistens, og har man et område, man kan noget på, vil man gerne udvide det. Der er intet nedsættende i den udtalelse. Der er altid en kamp om opgaverne, og vores opgave er altså ikke at sikre, at nogle bestemte får opgaverne, men at sikre, at det er fornuftigt. Og der tror jeg, at koordineringsmuligheden, der ligger i at have det ét sted, nemlig i kommunalbestyrelsen – det var det jeg efter fattig evne forsøgte at sige i min tale – er det bedste. Og så synes jeg, det er virkelig bad timing lige præcis nu at skulle pålægge ministeren at gøre noget, når alle de bolde er i luften, som Peter Juel-Jensen fra Venstre oplyste om.

Spørgeren.

Tak, og tak for svaret. Men jeg synes faktisk ikke rigtig, jeg fik noget svar på, om ikke ordføreren tror på, at den henvendelse, der kom fra Danske Beredskaber, er en udmelding, i forhold til man har noget ekspertise, man kan byde ind med, fordi man faktisk gerne vil forebygge så meget ude på plejecentrene som muligt, også set i forhold til, at når det går galt – forhåbentlig så få gange som muligt – er det jo beredskabet, der skal ud og sætte deres folk i en eller anden form for fare ved at gå ud og slukke en brand. Der altid fare, når man sender brandfolk ud og slukke en brand. Så jeg skal bare høre, om ordføreren ikke anerkender det store stykke arbejde, som vores brandfolk laver.

Ordføreren.

Det anerkender jeg naturligvis hundrede procent. Og man har jo også formelt mulighed for at give påbud, når man er ude i felten. Der er ingen modsætning mellem det, ordføreren siger, og så det, jeg har sagt her fra talerstolen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er vi kommet til hr. Rasmus Nordqvist som ordfører for Alternativet.

Tak. Og tak til fru Susanne Eilersen for at fremsætte det her forslag. Jeg må blankt indrømme, at da jeg læste forslaget, tænkte jeg først: Det her ved jeg ikke noget om. Og jeg måtte jo så gå i gang med at undersøge det. Jeg vil sige, at jeg stiller mig meget positivt over for det her forslag, for noget skal der jo gøres, når vi ser, hvordan det står til i forhold til brandsikkerheden – specielt står vi faktisk ret dårligt, kunne jeg undersøge mig frem til, i forhold til vores nordiske naboer, og så må man jo gøre noget. Men det er også vigtigt, at vi ikke bare handler i affekt, når der er en sag, men at vi gør det velovervejet og grundigt.

Så vi stiller os meget positivt over for det her, men har egentlig en række spørgsmål, vi vil stille i udvalgsarbejdet: om ressourcerne er tilstrækkelige i beredskabet til at varetage sådan en opgave her, om modellen er den helt rigtige, eller om der er nogle andre måder at gøre det på? Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at udvalget, selv om der er gang i undersøgelser i ministeriet, også går i gang med at arbejde med det her. Det synes jeg sagtens kan foregå parallelt, uden at der vil være problemer med det.

Jeg skal så hilse fra Enhedslistens ordfører og sige, at de stiller sig positive over for forslaget, men også har en række spørgsmål, de vil have undersøgt i udvalgsbehandlingen.

Tak. Og der er en kort bemærkning fra fru Susanne Eilersen. Værsgo.

Tak. Tak til ordføreren for ordførertalen. Jeg vil bare kvittere og sige, at vi er glade for, at I også vil gå ind i det her fremtidige samarbejde. Forhåbentlig kan vi få lavet en beretning, og så bliver vi inviteret over til ministeren. Så det er bare en kvittering for jeres positive tilkendegivelse her. Så tak for det.

Ordføreren.

Jamen det lyder jo heldigvis sådan, og jeg synes egentlig også, det er en god øvelse udi, at Folketinget kan lave et godt stykke arbejde og gå over til ministeriet og så snakke sammen, så Folketinget ikke behøver at sidde og vente med hænderne i skødet på, at de bliver færdige i ministeriet.

Tak til Alternativets ordfører. Så er vi kommet til fru Anne Marie Geisler Andersen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Umiddelbart kan vi i Radikale Venstre godt se fornuften i, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige beredskabet til at varetage brandsikkerheden. Dog kan den enkelte kommune jo allerede i dag, som det også flere gange har været nævnt, inddrage beredskabet, hvis den finder det nødvendigt.

Desuden stod alle partier også mig bekendt bag ændringen af byggeloven tidligere på året, hvor man gjorde det muligt for kommunerne at lade beredskaberne træffe afgørelse om visse ulovlige forhold vedrørende brandsikkerhed. Derfor er vi en lille smule uforstående over for, hvad der har ændret sig siden da. Der har været en tragisk dødsbrand, men så vidt jeg forstår, har beredskabet været inddraget i lige netop den sag. Kunne den specifikke brand have været undgået, hvis myndighedsansvaret havde ligget et andet sted?

Hvis der er et reelt behov for at udvide den hjemmel, kommunerne allerede har i forhold til at lægge afgørelser ud til beredskaberne, kunne vi for så vidt godt være med til at se på det. Men burde det i så fald ikke foregå i forligskredsen, hvor man for ganske nylig i forbindelse med vedtagelsen af byggeloven drøftede netop det her?

Uanset hvad læser vi forslaget sådan, at DF ønsker at trække samme konstruktion ned over hovedet på alle kommuner. Måske læser vi det forkert. Men da beredskaber såvel som kommuner jo ikke er ens, er vi umiddelbart større tilhænger af at give mulighed for, at kommunerne selv kan bestemme, hvad der giver bedst mening lokalt. Men vi afventer debatten og svaret på de spørgsmål, vi har rejst, før vi tager endelig stilling. Og så burde vi måske også afvente resultatet af den undersøgelse, som ministeren har sat i værk.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen. Værsgo.

Tak. Først vil jeg gerne ønske fru Anne Marie Geisler Andersen tillykke med ordførerskabet på forsvarsområdet. Jeg forstår, det er ret nyt, og det er godt. Men uanset de trakasserier om, hvor det skal ligge henne, så tror jeg og plejer at vide, at Det Radikale Venstre går meget op i forebyggelse og også helhjertet støtter beredskabet. Når vi har den her snak om en ulykke, endda en meget tragisk en af slagsen med tre døde ved brand, kan der godt være god grund til, selv om man er stemt for en eller anden byggelov, hvor der er en certificeringsordning og alt muligt andet, at kigge på brandsikkerheden på de plejehjem og ældreboliger, hvor vores ældre medborgere bor.

Det er sådan set det, øvelsen går ud på, og når jeg foreslår, at vi måske kan kombinere det med at lave en slags beretning, som har samme retsvirkning som et beslutningsforslag, så byder vi jo op til dans, og vi vil jo altid gerne danse med De Radikale. Så det er en fremstrakt hånd, hvor vi siger, om ikke vi skal prøve at finde ud af det. Jeg tror nemlig også, at Det Radikale Venstre synes, at der er alt for mange, der dør ved brand i Danmark.

Ordføreren.

Tak. Jeg er også glad for at danse, så tak for invitationen. Det kunne vi helt bestemt godt. Vi er også, som ordføreren siger, meget optaget af forebyggelse, men som nævnt finder vi det fornuftigt at afvente den undersøgelse, som er sat i værk, og som skal se på, hvad der egentlig er op og ned i det her. Jeg ved ikke, om den kan indgå i en såkaldt beretning, men vi er åbne over for at kigge på det med de bemærkninger, der er kommet her.

Tak til De Radikales ordfører. Så går vi videre til hr. Holger K. Nielsen som ordfører for SF.

Jeg vil også godt sige tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. Baggrunden er jo tragisk med en brand i Allingåbro, og det er jo klart, at med så tragiske begivenheder begynder man at overveje, om der er noget, som kan gøres anderledes. Det forstår jeg udmærket godt, og det er også gjort her. I mange tilfælde kan det være fristende at lave sådan en strukturel ændring, hvor myndighedsopgaverne flyttes. Det kan godt være, at det er en god idé. Det har jeg ikke overblikket til at kunne sige. Det kan godt være, at det er en god idé, og derfor synes jeg også, at det er rigtigt, som hr. Bjarne Laustsen sagde, at vi sætter os sammen i udvalget efterfølgende og ser på, hvordan vi kan gøre det her bedre. Der er ikke grund til at afvise det så bastant, som regeringen har gjort. Jeg synes virkelig, at vi bør se på det her positivt og konstruktivt, uden at vi har svarene på forhånd. Det kan godt være mere kompliceret end som så, og vi er nødt til at have flere baggrundsoplysninger for at kunne gøre det. Men vi har en positiv tilgang til det her lovforslag og vil godt lave noget fornuftigt i udvalget efterfølgende.

Tak. Der er korte bemærkninger. Første spørger er fru Susanne Eilersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne kvittere SF's ordfører for den her positive tilgang. Jeg er glad for, at vi nu kan sætte os sammen i udvalget og prøve at se, om vi kan arbejde hen imod et resultat, der måske kan suppleres med det, som ministeren kan komme med. Det er jeg rigtig, rigtig glad for, så tak for det.

Ordføreren.

Ja, for det er jo vigtigt, at vi tager udgangspunkt i problemet her, i stedet for at vi låser os fast på forskellige positioner og forskellige bureaukratiske forviklinger, for det er et problem, som er der, og som skal løses, og det er vores opgave at gøre det.

Peter Juel-Jensen, Venstre, som spørger. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren for en fin og præcis ordførertale. Ministeren lagde op til på et samråd i september, at han ville spørge kommunerne om, hvad der er praksis, hvad der er givet af dispensationer, og dermed få et overblik over tingenes tilstand. Kommunerne svarer tilbage i løbet af december, fortalte ministeren under forhandlingen af det her punkt.

Jeg forstod bare på ordføreren, at ordføreren mente, at det var vigtigt, at vi satte os ned og lavede en beretning efterfølgende, men er ordføreren ikke enig i, at vi selvfølgelig bør have de informationer, som ministeren har hentet ind hos alle landets kommuner, med i vores overvejelser, inden vi skriver en beretning, hvis vi skal nå til bunds i det her og lave noget, der holder i længden?

Ordføreren.

Jo da, selvfølgelig. Det er da glimrende, at der kommer flere ting ind til ministeren. Jeg har da ikke forestillet mig, vi skal lave en beretning her i aften. Vi går nu til udvalgsarbejdet, og så kommer der oplysninger fra regeringen, og vi kan så stille spørgsmål til ministeren. Så kan vi i starten af det nye år, forhåbentlig, lave en beretning. Det er sådan, jeg forestiller mig det.

Spørgeren.

Det er jeg rigtig glad for, for jeg forstod bare ordføreren således, at vi på baggrund af den her debat skulle lave en beretning. Jeg synes jo netop, at det er vigtigt, at vi tager alle elementer med og dermed også ministerens undersøgelse, hvor ministeren har været ude at spørge samtlige af landets kommuner, således at vi har alle fakta, inden vi sætter os ned og finder noget, der peger i den rigtige retning. Så tak for det, ordfører.

Ordføreren.

Jamen jeg forstår slet ikke det her. Der er ikke et modsætningsforhold mellem, at man har det her beslutningsforslag, og at ministeren kommer med forskellige ting – det er sådan, man arbejder i Folketinget. Så der er ikke nogen modsætning i det; så det synes jeg da bare vi skal arbejde videre på.

Tak til SF's ordfører. Så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Og tusind tak for den her rigtig gode debat og rigtig store opbakning til at arbejde videre med det her alvorlige emne. Jeg vil også sige tak til Danske Beredskaber for ret hurtigt at gå ud og melde ud, at de faktisk også med deres ekspertise kunne byde ind med noget i forhold til at forebygge, at sådan en forfærdelig tragedie sker igen. For vi skal jo gøre, hvad vi kan, og benytte os af den ekspertise og af den nyeste teknologi i forebyggelse af brand i de bygninger, der huser vores allersvageste medborgere, altså vores ældre medborgere og handicappede, der bor på plejehjem og på bosteder. Det er borgere, der er hundrede procent afhængig af andre menneskers hjælp 24 timer i døgnet, og som ikke er i stand til at hjælpe sig selv ud af en brændende bygning.

Vi skal huske, at der på disse plejehjem og bosteder er 1-2 medarbejdere om natten til måske 30-40 beboere. Hvordan får 2 personer hjulpet alle disse mennesker ud i tilfælde af brand? Kommunen burde måske have et evakueringsteam, men det er så en dagsorden, vi tager et helt andet sted.

Vi har mange plejehjem og bosteder, der grundet opførelsestidspunktet har nogle dispensationer, i forhold til at de mangler sprinkleranlæg og andet. Derfor er vi som samfund og politikere forpligtet til at gøre, hvad vi kan, for at forebygge brande på vores plejehjem. Det gør vi ved at gøre brug af den bedste ekspertise og specialviden og den nyeste teknologi. Derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at myndighedsansvaret for brandsikkerheden i bygninger overdrages til de kommunale beredskaber – i praksis beredskabskommissionerne.

Vi skal også huske, at de kommunale beredskaber er udskilt i selvstændige enheder, hvor de er juridisk uafhængige af den enkelte kommune. Armslængdeprincippet er nemlig en god ting. I dag er kommunen både betalingskommune og den, der giver dispensationerne, og det vil vi godt ændre på.

Men vi ser frem til ministerens udstrakte hånd, altså at han vender tilbage, når nu han har fået alle de her ting, og også den del om, at man, hvis man nu ser, at dispensationerne er givet med lidt løs hånd, som det kan udtrykkes, så måske kunne overveje at sige, at når der skal gives dispensationer, så er det ikke kun en »kan«-opgave, men en »skal«-opgave i kommunerne. Men tusind tak for den positive tilgang, og jeg ser frem til det videre samarbejde.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.