Det næste punkt på dagsordenen er:

41) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17:

Forslag til folketingsbeslutning om aldersgrænse for køb af lattergas.

Af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 10.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Erhvervsministeren.

Tak for ordet. Og tak for forslaget fra SF om at pålægge regeringen senest den 1. april 2019 at indføre en aldersgrænse for køb af lattergas. Samtidig foreslår SF, at Sikkerhedsstyrelsens kontrol med lattergas solgt på internettet skal styrkes. Ifølge forslagsstillerne skal en aldersgrænse sikre, at unge under 18 år ikke kan købe lattergas, og dermed begrænse deres mulighed for at anvende lattergas som rusmiddel.

Regeringen deler intentionen bag beslutningsforslaget om at undgå, at unge anvender lattergas til beruselsesformål. Jeg kan sige, at derude, hvor jeg bor, ligger de her lattergaspatroner og flyder over det hele. Jeg tror ikke, det er mere end en måneds tid siden, at jeg en aften gik rundt derude, hvor jeg bor, og uden overdrivelse vil jeg sige, at der nok lå 100 patroner på jorden i sådan en stor bunke, og så lå der to unge mennesker og sov inde i en bil ved siden af. Det er sådan nogle billeder, man ser rundtomkring, i hvert fald der, hvor jeg bor, og jeg tror, at man mange steder i Danmark er bekendt med det problem med, at de her patroner simpelt hen ligger over det hele. Det er meget, meget tydeligt, at der er et problem, som er voksende, og at det er blevet meget populært i visse kredse blandt unge mennesker at tage lattergas som rusmiddel. Og det er jo altså ikke meningen med de her lattergaspatroner. Så vi er meget enige i sigtet her – at det skal vi have gjort noget ved.

Der er dog en del af beslutningsforslaget, vi ikke er enige i. Hvis jeg skal sige det ganske kort, mener vi, at der er bedre løsninger end det, som er foreslået her i beslutningsforslaget. Det er ikke helt uproblematisk at indføre en aldersgrænse for køb af lattergas. Det ville bl.a. sende, synes vi, et forkert signal til de unge om, at hvis man er over 18 år, er det okay at bruge lattergas til beruselsesformål. Og det er det jo ikke. Når vi eksempelvis har aldersgrænser for alkohol og tobak, accepterer man jo dermed, at det er okay at indtage det, hvis man er over aldersgrænsen. Hvis vi laver en aldersgrænse for lattergas, får det jo lidt samme betydning, altså at man dermed siger, at hvis man er over 18 år, er det et legitimt rusmiddel. Og det mener vi ikke at det skal være. Vi vil gerne fastholde, at det skal være ulovligt at sælge lattergas til alle, uanset alder, hvis det er til beruselsesformål. Og det er vigtigt at understrege, at det allerede i dag er ulovligt at sælge det til beruselsesformål.

Vi vil til gengæld gerne komme forslagsstillerne i møde i forhold til den del, der handler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol af lattergas solgt online. Her har vi tænkt os at styrke screeningen af internettet for at finde annoncer forbundet med salg af lattergas som rusmiddel.

Sikkerhedsstyrelsen vil også fortsat føre kontrol med salget af lattergaspatroner til beruselsesformål i forbindelse med konkrete anmeldelser heraf. Desværre er det svært for Sikkerhedsstyrelsen i dag at bevise, hvornår et salg sker til beruselsesformål, og dermed, hvornår det er et ulovligt salg. Der er åbenlyse tilfælde, hvor det står på menukortet på et diskotek – så er det selvfølgelig åbenlyst ulovligt, for så er det helt klart til beruselsesformål. Det skal vi have stoppet, og det kan vi stoppe allerede i dag inden for gældende lovgivning. Og den indsats har vi derfor valgt at styrke.

Men i mange andre tilfælde er det ikke klart, hverken for en virksomhed eller for Sikkerhedsstyrelsen, om lattergas købes til at lave flødeskum, eller om det købes for at få en beruselse. Og derfor foreslår vi, at vi indfører en mængdebegrænsning for køb af lattergas. En mængdebegrænsning vil gøre det lettere at løfte bevisbyrden for, hvorvidt et salg er ulovligt eller ej. Hvis man køber lattergas til at lave flødeskum, som er det sådan almindelige, anerkendelsesværdige formål med de her lattergaspatroner, skal man ikke bruge 100 af dem, medmindre man laver rigtig, rigtig meget flødeskum. Så er det nok ud over sådan almindeligt forbrug, medmindre man har et bageri eller et konditori måske – så kan det være, at man skal bruge de her store mængder. Men som almindelig borger har man ikke brug for ret meget.

Derfor er vurderingen altså, at en mængdebegrænsning i ret lille grad vil påvirke salget af lattergas til lovlige formål. Der må være en naturlig grænse for almindelige borgeres behov for flødeskum – det er i hvert fald regeringens opfattelse. Og hvis man på internettet eller i fysiske butikker sælger meget store antal patroner, peger det på, at salget er med henblik på misbrug. Endvidere vil det i højere grad end en aldersbegrænsning være i tråd med gældende lovgivning, hvor det uanset alder er ulovligt at sælge til beruselsesformål.

Fra lægemiddelområdet er der erfaringer med mindre pakninger, da store pakninger af svage smertestillende lægemidler blev gjort receptpligtige fra den 30. september 2013, og herefter har det kun være muligt at købe pakninger med 20 styk eller mindre i håndkøb, og det har altså ført til, at salget af de her smertestillende lægemidler er faldet.

En analyse fra Statens Serum Institut fra 2014 viser, at den totale mængde af svage smertestillende lægemidler solgt efter indførelsen af den her mængdebegrænsning faldt med ca. en fjerdedel i forhold til samme periode året før. Så de erfaringer, vi har med mængdebegrænsning, tyder på, at det har en effekt. Og det virker i hvert fald – uden at vi kan bevise det, men det har vi altså en klar opfattelse af – som om det også vil have en stor effekt i forhold til lattergas. Hvis man skal indtage 100 patroner, ligesom de her unge mennesker, som jeg så ligge og sove i en bil for en måneds tid siden, og hvis vi så har en mængdebegrænsning, som kunne være et eller andet sted omkring 5-10 styk, måske endda mindre, så skal man altså rundt i ret mange butikker for at købe ind til at få sådan en rus, som nogle af de unge mennesker er oppe på. Derfor har vi altså en opfattelse af, at det vil gøre det voldsomt meget mere besværligt at få fat i lattergas til beruselsesformål, særlig for dem, som har opdyrket et misbrug, så de skal have et meget stort antal patroner for at få den rus, de gerne vil have.

Ved siden af kontrol og mængdebegrænsning har regeringen også fokus på at forebygge, at unge anvender lattergas som rusmiddel. Sundhedsministeren har oplyst mig, at Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde informationsmateriale til brug for en informationsindsats lokalt i foråret 2019.

Så jeg vil gerne understrege, at det ligger regeringen på sinde at undgå, at unge anvender lattergas som rusmiddel. Vi vil gerne komme forslagsstillerne i møde ved at øge kontrollen på internettet. Så vil vi gerne indføre en mængdebegrænsning, der gør det lettere at håndhæve kontrollen og derved begrænse salget af lattergas som rusmiddel. Hvis der alligevel skulle være opbakning til beslutningsforslaget, vil jeg bemærke, at ikrafttrædelse den 1. april 2019 kan blive meget vanskeligt. Det skyldes, at en aldersgrænse for køb af lattergas skal notificeres i EU. Den notificering tager 3 måneder, og det forudsætter altså nok en lidt hurtigere proces, end vi umiddelbart vil være i stand til at imødekomme, bl.a. at Kommissionen ikke fremsætter indsigelser mod forslaget. Så det er bare et lille forbehold, hvis der skulle være et flertal – så skal vi nok lige snakke om en tidsplan, vil jeg foreslå.

Men som sagt støtter vi ikke beslutningsforslaget – ikke fordi der er et dårligt formål med det, men fordi vi mener, at der er mere effektive løsninger på problemet.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det, og først og fremmest også tak for at anerkende problemet. Jeg har også lyttet mig til i løbet af de sidste dage, at folk siger, at nå, er det det, de små patroner er beregnet til, og at de måske i virkeligheden er både overraskede og chokerede over, at de her patroner anvendes som rusmiddel. Det er selvfølgelig også baggrunden for forslaget, og jeg synes, det er nogle gode forslag, som ministeren kommer med, med Sikkerhedsstyrelsen, der måske kan screene noget mere, og noget mængdebegrænsning, og man kunne måske også kigge på, hvad det er for nogle butikker, der udbyder det. Men tænker ministeren ikke, at det kunne give god mening alligevel at sende et signal om, at de her patroner under ingen omstændigheder skal sælges til unge under 18 år? Så kunne man jo godt forvente, at de unge i det mindste var en lille smule klogere.

Ministeren.

Jo, jeg synes godt, man kan forlange af de unge mennesker, at de er klogere, end at de indtager lattergas til beruselsesformål. For det virker ikke særlig klogt. Som sagt er det vores opfattelse, at det godt kan blive opfattet forkert at sætte en aldersgrænse, som om det så er legitimt at indtage lattergas til beruselsesformål, hvis man er over 18 år, og derfor mener vi altså, at der skal være et generelt forbud mod at sælge det til beruselsesformål for alle aldersgrupper. Og vi har de bud på, hvordan vi gør det, som jeg redegjorde for.

Kirsten Normann Andersen.

Men som ministeren også er inde på, er det jo allerede ulovligt at sælge til beruselsesformål. Så uanset hvordan vil det ikke være lovligt. Ikke desto mindre køber de unge de her patroner, og det kan en mængdebegrænsning selvfølgelig være med til at begrænse, men jo da heller ikke mere. Kunne man forestille sig eksempelvis et begrænset udsalg, så kiosker ophører med at sælge produkterne, og kunne man forestille sig, at man kunne begrænse antallet af de forretninger, der overhovedet må føre det her produkt?

Ministeren.

Ja, det kan man jo godt. Det vil jo være teknisk muligt, ville jeg mene, men vi synes som sagt, at en mængdebegrænsning fremstår som en rigtig god og effektiv løsning. Den vil vi i hvert fald gerne prøve først, og så kan man selvfølgelig følge udviklingen. Men vi skal hele tiden holde os for øje, at vi ikke skal have alt for besværlige ordninger, hvor man skal sidde og søge om at få lov til at sælge bestemte ting, hvis der er mere effektive måder at opnå det, man gerne vil.

Så er det fru Pernille Schnoor.

Tak. Jeg vil også gerne anerkende, at ministeren kommer med nogle andre forslag til, hvordan man kan imødegå det her store problem, og mit spørgsmål går faktisk på noget af det samme omkring distributionen. Mener ministeren ikke, at det er problematisk, at man i almindelige kiosker inde i København kan købe sådan noget? Altså, for det er jo ikke sådan et sted, man normalt skal købe ting, man sætter til sådan en sifon til at stå og lave flødeskum med. Så det giver jo ingen mening, at det skal være et distributionsled. Så kunne man ikke overveje at sige, at nu skal vi tilbage til, at det bliver solgt hos isenkræmmere f.eks.?

Ministeren.

Jeg var ikke umiddelbart klar over, at det havde været sådan, at det skulle sælges hos isenkræmmere tidligere. Men det er jo sådan i dag inden for loven, som jeg også redegjorde for, at hvis det bliver solgt på steder, hvor det sådan er helt tydeligt, at her handler det om udelukkende at bruge det til beruselsesformål, f.eks. på et diskotek, hvor det står på et menukort sammen med drinks f.eks., så vil det være ulovligt allerede i dag. For det er ulovligt at sælge det til beruselsesformål.

Men det, der er lovligt, er at købe det til at lave flødeskum, og det kan man jo godt købe i en kiosk. Altså, det er der jo sådan set ikke noget galt i. Det er jo egentlig også et meget naturligt sted at købe det, hvis det er, at man står og skal lave flødeskum, ikke? De sælger også sukker og mælk og alt muligt andet, og det synes vi ikke at der var nogen grund til forbyde, særlig ikke hvis det er, at man kun kan få det i så små mængder, at det ikke kan bruges til beruselsesformål. Der er meget stor forskel på, hvor meget du skal bruge, hvis du skal lave noget flødeskum, og hvis du skal være beruset, og det er derfor, vi mener, at en mængdebegrænsning er en ret effektiv måde at adressere problemet på.

Fru Pernille Schnoor.

Sådan helt umiddelbart tænker jeg, at man er i ret ond tro, hvis man som kioskejer indkøber en hel masse af de her patroner, som bare går som varmt brød i kiosken. TV 2 Lorry sendte to unge mennesker af sted her i september måned, og den ene 16-årige gymnasieelev fik købt de her patroner i ni forskellige kiosker på 3 timer, fik det bare udleveret. Men man kan egentlig ikke få udleveret alkohol og alt muligt andet. Så kunne det ikke give mening, at der, ligesom man gør med fyrværkeri, er nogle bestemte steder, det kan købes, så man undgår, at de regler, som er der i forvejen, bliver overtrådt?

Ministeren.

Der er jo i hvert fald nogle steder og i nogle situationer, man ikke skal have lov til at købe det, og det er, hvis det sådan er til åbenlyst til brug for beruselse, såsom på et diskotek, som jeg nævnte, ikke? Men som udgangspunkt synes vi ikke, at det skal være forbudt, fordi der også er anerkendelsesværdige formål med det, når det er i små mængder, og man ikke er et konditori. Og så har vi nok også som borgerlig regering den tilgang til forbud, at vi helst vil prøve med noget mindre indgribende først og så se, hvor langt vi kan komme med det, frem for straks at gribe til et mere indgribende forbud, som ikke nødvendigvis fremstår som påkrævet.

Fru Stine Brix.

Tak for det. Jeg har ovre hos sundhedsministeren efterlyst, at vi fik en fælles drøftelse af det her emne. For der er mange aspekter af det og mange muligheder for at regulere det, og det synes jeg egentlig ville være det bedste. Det er fint, at vi får anledning til at diskutere det beslutningsforslag her i dag, men måske er det erhvervsministeren, der er den rette at spørge i stedet for. Vil regeringen tage initiativ til, at vi får nogle fælles drøftelser, hvor vi ligesom kommer omkring det her emne – bl.a. det her spørgsmål om distributører? Det kunne også være spørgsmålet om, hvad Sundhedsstyrelsen laver, altså at vi får kigget på det her område på tværs. For jeg hører egentlig, at vi har en fælles interesse i at prøve at sætte ind over for det her stigende misbrug af lattergas, og jeg tror, det ville være en langt bedre løsning, vi kunne finde, hvis vi kunne sidde omkring et bord og få belyst problemstillingen sammen.

Ministeren.

Jeg tror ikke, at vi fra regeringens side lægger op til, at vi skal have meget store forhandlinger om emnet. Vi lægger mere op til, at vi skal løse problemet, og mener, at vi har et godt bud på, hvordan vi gør det, som vi har tænkt os at gennemføre så hurtigt, vi kan få opbakning til det fra Folketingets side. Og det håber vi at partierne vil bakke op om. Selvfølgelig vil vi altid gerne have en snak om tingene, men for os fremstår problemet sådan rimelig godt belyst. Der er ikke nogen tvivl om, at der er et stort problem blandt unge mennesker i øjeblikket, og heller ikke nogen tvivl om, at der skal skrides ind over for det. Og vi har nogle løsninger, som vi i hvert fald meget gerne vil have sat i værk.

Fru Stine Brix.

Der er ingen, der siger, at det behøver være meget store forhandlinger a la finanslovsforhandlinger eller elbiler, eller hvad det ellers er, man bakser med, men jeg synes faktisk, det vil være fornuftigt og sagligt, at alle partier, der har en interesse i at prøve at komme det her problem til livs, mødes og ser på problemet hele vejen rundt og ser, hvad vi kan gøre. Og for mig at se er der intet, der forhindrer, at man f.eks. iværksætter det initiativ, som erhvervsministeren kommer med i dag, men jeg synes også, der er andre aspekter, som vi mangler at få belyst. Så det er en opfordring, der er givet videre.

Ministeren.

Jamen det er modtaget, og tak for det. Jeg tror, jeg vil overlade det til sundhedsministeren, hvorvidt der skal være en større drøftelse af forebyggelse og en større plan for det. I forhold til de initiativer, som jeg er ansvarlig for som erhvervsminister, handler det jo mest om kontrollen og salget af lattergas. Og der synes jeg i hvert fald, at vi er klar til at skride til handling, uden at vi har behov for en stor runde på det.

Vi siger tak til ministeren og går i gang med ordførerrunden, og først er det hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet støtter det her beslutningsforslag fra SF. Det er godt, det kommer frem. Jeg skal også sige til Sekretariatet, at Radikale Venstre også støtter lovforslaget.

Det bliver sådan lidt en paradoksal diskussion, fordi på den ene side taler man om lattergas, og på den anden side taler man om flødeskum. Det er slet ikke alvoren i beslutningsforslaget, at vi skal diskutere flødeskum. Men sådan er der jo desværre produkter, som både kan have et positivt og et meget negativt anvendelsesformål, og det her er faktisk rigtig alvorligt, fordi lattergas virkelig kan give forgiftninger. Derfor skal man jo virkelig sørge for som samfund, at man har sikret oplysning omkring de negative konsekvenser af brugen af nogle stoffer, der er skadelige og farlige.

Det er sådan, at lattergas kan have en euforiserende effekt, og det er selvfølgelig den, der er personer, der søger, men det kan give en forgiftning. Jeg er uddannet anæstesisygeplejerske, og jeg har været med til at bruge rigtig, rigtig meget lattergas i den rigtige sammenhæng, nemlig der, hvor det tjener et positivt formål. Derfor ved jeg også fagligt, hvor farligt det kan være, hvis det bliver administreret og brugt i sammenhænge, det ikke er tiltænkt.

Jeg synes, det er rigtigt at lave et forbud. Nu har vi hørt erhvervsministeren sige, at man ikke ønsker at lave en regulering. Vi har hørt erhvervsministeren sige, og det fremgår også af beslutningsforslaget, at det er forbudt at sælge de her produkter til beruselsesformål. Ja, men hvem kontrollerer hvad? Det, der er skismaet og problemstillingen her, er, om man køber det til et lovligt formål, eller om man køber det til beruselsesformål, hvor det virkelig kan være farligt.

Der er mange, der bærer et ansvar i den her sammenhæng, og jeg tror rent faktisk, at hvis man indfører en 18-årsregel, kan forældre ikke sende børn og unge ind hos en detailhandler for at købe patronerne, fordi der vil blive afkrævet en alderslegitimation, ligesom man gør det på alkohol- og tobaksområdet, og dermed vil man også sende et meget bredt signal til samfundet om, at de her patroner med lattergas er farlige produkter. Jeg tror, vi sender et meget dårligt og svagt signal, sådan som det er i øjeblikket, og derfor er det rigtigt at ty til en aldersgrænse i forhold til salg af lattergas i den slags patroner.

Ved vi nok om forbruget, misbruget, problemerne? Jeg tror ikke, vi ved nok. Derfor synes jeg også, at det var et interessant spørgsmål, der kom, jeg tror, det var fra fru Stine Brix, i forhold til om vi skal have en bredere politisk drøftelse af misbrug og farlighed omkring produkter som f.eks. også lattergas. Jeg synes da også, som ministeren siger, at vi i Sundhedsudvalget – nu er vi flest sundhedsordførere her i dag – skal sørge for, at den drøftelse skal ligge ovre i Sundhedsudvalget. Det vil jeg i hvert fald rigtig gerne være med til at tage initiativ til.

Vi skal også dvæle ved, hvad det er, den øverste nationale sundhedsmyndighed, Sundhedsstyrelsen, siger. Sundhedsstyrelsen opridser de risici, der er, for forgiftning ved brug af lattergas fra de her patroner, og de siger også, at markedsføring og salg af gaspatroner til beruselse derfor bør ophøre. Så vi politikere får også fra den øverste nationale sundhedsmyndighed et vink med en vognstang om, at noget skal der gøres ved det.

Et andet sted, hvor der også skal gøres noget ved det, er naturligvis ude i detailhandlen, selv om forbuddet er der i øjeblikket, men en ekspedient i en brugsforening, en købmandsforretning eller kiosk står jo ikke og spørger om formålet. Det er også derfor, vi giver Sikkerhedsstyrelsen, som har kontrolopgaven på det her område, utrolig dårlige kort på hånden. Det nytter ikke noget.

Vi har diskuteret kontrol af farlige stoffer rigtig meget, herunder kontrol af stoffer, der er farlige for helbredet på anden måde, altså alkohol og tobak, og her er der jo en stor, stor politisk forskel i hvert fald imellem det, regeringen vil, og det, Socialdemokratiet vil. På tobaksområdet vil vi have en myndighed med nogle muskler, der kan noget, til at udføre opgaven. Vi vil ikke have det sådan, som regeringen lægger op til det skal være på tobaksområdet, som skal flyttes til Sikkerhedsstyrelsen, og så skal der ikke engang være et helt årsværk til at løfte den opgave, som er en ny opgave. Det er en ringe prioritering fra regeringens side af områder, man ser på med stor alvor.

Så vi støtter det her beslutningsforslag, og vi glæder os til, at vi også kan få en politisk drøftelse om det her, og forhåbentlig kan det også munde ud i andre tiltag, som erhvervsministeren lægger op det, så vi også kan få styr på den givetvis meget store handel, der er via nettet, som jo er en kæmpe udfordring, når man taler om kontrol og sanktion. Men som sagt støtter Socialdemokratiet forslaget, og det gør Det Radikale Venstre også. Tak.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste i rækken er fru Liselott Blixt som ordfører for Dansk Folkeparti.

Mange tak. Hvorfor mon der er unge mennesker, der synes, det er sjovt at bruge de her små patroner med lattergas i? Hvad mon er grunden til, de gør det? For er det ikke meget det, vi bør gribe fat i, når vi taler om unges brug af euforiserende stoffer i det hele taget? Vi har meget med hele tiden at lovgive om alder, eller hvad det nu kan være, som det her forslag i hvert fald vil gøre.

Når jeg går og ser alle de her lattergaspatroner, ligger de sammen med en masse cigaretskod og en masse tomme øldåser. Det vil sige, at det er de samme unge mennesker, som drikker øl eller spiritus, som også ryger og bruger lattergaspatroner. Så vidt jeg ved, er det forbudt for de unge med spiritus og cigaretter, så spørgsmålet er, om en aldersgrænse ville kunne gøre, at de lod være med at bruge det.

I forhold til selve lovforslaget gik jeg også ind og googlede lidt. Man skal ikke være ret mange sekunder på nettet, før man ser rigtig mange steder, hvor man kan købe lattergaspatroner, og problemet er, at de bagefter popper op hele tiden, hver gang man går på de sociale medier, i reklamer om, at her kan man altså købe en stor pakke med 100 styk i. Så jeg synes, det er nogle interessante forslag, der er kommet på bordet, også fra ministerens side – at i stedet for at de unge køber de her kæmpe pakninger, kunne man i hvert fald begrænse det. En anden ting er selvfølgelig at gå efter dem, som sælger de her pakninger til privatkunder. Det skal selvfølgelig være sådan, at dem, der har en restaurant eller andet, der gør, at de bruger de her sifoner rigtig tit, altså dem, man bruger til flødeskum, kan købe de pakninger. Når man får solgt dem igennem et grossistled eller man har et cvr-nummer, så gør det jo, at man kan få de pakninger, der er lidt større, til de her restauranter og barer, og hvad der ellers er. Men det er ikke til privatpersoner.

En anden ting er, at når man så får fat i nogle af de her, der sælger på nettet eller i kiosker, så skal der altså også vanke nogle bøder, der gør, at det ikke kan betale sig. Jeg ved ikke, hvad de tjener på de her, men en lille patron koster 3 kr., så jeg tænker, at det jo også skal kunne mærkes. Men i forhold til at vi ser de unge mennesker tage rigtig mange – jeg læste om en, der havde forbrugt 360 lattergaspatroner om ugen – må der være noget fortjeneste på. Så jeg mener, at ministeren også må se på en bøde, der gør, at det ikke kan betale sig.

Når vi taler om euforiserende stoffer, bliver vi altså også nødt til at se på, hvad det er, vi kan gøre. Vi ser alt for mange unge mennesker eksperimentere med forskellige ting. Vi har de sidste par måneder set ulykkelige dødsfald, fordi man eksperimenterer. Der synes jeg også, vi bliver nødt til at gå ud som samfund, som politikere, som civilsamfund og være med til at løfte det og informere vores unge mennesker i forhold til at tage ansvar for at leve et sundt liv og ikke prøve alverdens ting af, som kan have dødelig udgang.

Så vi kan ikke stemme for forslaget, som det er, men jeg synes, det er rigtig interessant, hvis vi kunne blive enige om nogle ting, der kunne gøre det sværere at få fat på lattergas. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det. Også tak for at anerkende, at det er et problem. Det er et kæmpestort problem, og det kan være et livsfarligt problem. Men så meget desto vigtigere synes jeg også det er, at vi får diskuteret, hvad vi kan gøre for i det mindste at stoppe de unge. Altså, jeg ved ikke, om de unge nødvendigvis også både ryger og drikker, samtidig med at de bruger de her patroner. Nogle gange ligger de bare og flyder på gaden sådan helt for sig selv.

Jeg synes, det er et problem, at det er så let tilgængeligt. Jeg synes, det er et større problem, hvis børn har mulighed for at købe produkterne, fordi de ikke altid er kloge nok til at træffe de rigtige valg. Så ville en aldersgrænse ikke i det mindste sikre, at dem, der køber de her patroner i fremtiden, er blevet voksne nok til at tænke sig bare lidt mere om? Det er lige præcis det argument, vi bruger i forhold til alkohol og medicin og cigaretter, nemlig at jo ældre du bliver, jo klogere er du også, når du skal træffe dine valg. Kunne en aldersgrænse ikke i virkeligheden i det mindste forhindre, at børn risikerer at bruge de her produkter forkert?

Ordføreren.

Jeg mener, som også ministeren var inde på, at ved at sætte en aldersgrænse siger man, det er i orden at bruge de her gaspatroner, når man er over 18 år, og det mener jeg ikke det er. Altså, som barn går du jo ikke bare ind og køber dem, for selv om man har en patron, kan man ikke bare misbruge den. Du skal også bruge noget til at lukke den op med, sådan en cracker, der gør, at du kan gøre brug af det. De unge mennesker er jo ikke så dumme, selv om de er under 18 år, og vi ved også godt, at de nok skal få fat i det alligevel. Det gør man jo med cigaretter, og man gør det også med spiritus. Nogle gange får man andre til at købe det for sig.

Jeg synes, det må være bedre at begrænse salget på nettet, for der tror jeg ikke der er nogen der spørger om alder, det tror jeg heller ikke der er, selv om vi siger, der skal være en aldersgrænse. Så så længe der ikke bliver fulgt op på, hvad der sker udeomkring, og bliver taget fat i det, så hjælper en aldersgrænse ikke.

Spørgeren.

Jeg er helt med på, at en begrænsning af, hvor mange patroner man kan købe, er en god hjælp. Men det er jo også en hjælp for dem, der skal sælge produkterne – som ikke kan se, om produkterne er til misbrug, eller om de er til flødeskum – at de så i det mindste kan henholde sig til en aldersgrænse, som ikke eksisterer i dag. Men ud over det vil jeg høre, om forslaget fra fru Stine Brix om måske at prøve at overveje at tage en sundhedspolitisk drøftelse af, hvordan vi kommer det her tilsyneladende meget store problem til livs, kunne være noget, som ordføreren også ville være med til at tage initiativ til.

Ordføreren.

I forhold til det her med, om man kan købe det, har vi som sundhedsordførere stået her rigtig mange gange og talt om, at der er nogle, der vil lave forbud mod at sælge, og at det skal gemmes væk, og jeg ved ikke hvad, fordi man har lavet undersøgelser, der viser, at børn under 18 år med lethed kan gå ind i alle forretninger og købe cigaretter. Så jeg tror altså ikke, det hjælper, men jeg vil gerne tale om det i sundhedspolitisk regi.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører.

Jeg kan høre, at der konfereres dernede – det er ikke så godt, for der er meget lydt her i salen.

Men nu giver jeg ordet til Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er standin for vores sædvanlige ordfører på det her område, Torsten Schack Pedersen. Han måtte gå til et andet møde.

Indledningsvis tak til SF for at tage fat på det her problem. Med forslaget her i dag pålægges det regeringen at indføre en aldersgrænse for køb af lattergas. Formålet er at forhindre unge i at bruge patronerne som rusmiddel, og det er da svært at være uenig i beslutningsforslagets intention. Det er vi bestemt heller ikke i Venstre. Intentionen er at gribe ind over for brugen af lattergas som beruselsesstof, og det ønske deler vi bestemt fra Venstres side. Det er farligt at bruge lattergas som rusmiddel.

I Venstre arbejder vi hver dag for at sikre vores unge de bedste rettigheder og muligheder for at få en god og tryg ungdom. Vi tror dog ikke på, at en aldersgrænse for køb af lattergas vil afhjælpe problemet med ulovligt salg af lattergas. Tværtimod, og det er der flere grunde til. Først og fremmest vil jeg holde fast i, at det på nuværende tidspunkt allerede er forbudt at sælge lattergas, som er produceret til industrielle formål, hvis det sælges i beruselsesøjemed, som det hedder. At sætte en aldersgrænse for at sælge lattergas til unge under 18 år mener vi kan sende et uheldigt signal om, at er man over 18 år, er det helt fint at indtage lattergas. Og det er jo heller ikke forslagsstillernes intention.

Men vi skal gøre noget, det er vi helt enige med SF i, og i Venstre noterer vi med tilfredshed, at erhvervsministeren har tilkendegivet, at kontrollen på området skal styrkes. Med en tredobling af indsatsen mod ulovligt salg over internettet vil man finde flere hjemmesider, hvor det ulovlige salg finder sted, og det vil forhåbentlig lukke markedet for onlinesalg af lattergas til beruselsesformål. En styrket kontrol i barer, kiosker og lignende må også forventes at have en positiv effekt. Og endelig vil vi med forslaget om mængdebegrænsning gøre håndhævelsen af forbuddet mod salg af beruselsesmidler lettere og mere effektiv.

I Venstre deler vi som sagt bekymringen over, at unge, uanset alder, misbruger lattergas, som er fremstillet til industriel brug, som rusmiddel. Derfor skal der gøres noget, og vi mener, at vi skal gøre det rigtige. Og et forbud på det her område mod salg til unge under 18 år vil desværre ikke være en god idé. Tværtimod vil det sende et signal om, at det er o.k., hvis du er over 18 år. Derfor kan Venstre ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg hørte godt, at ordføreren er standin lige i den her sag. Så jeg har bare et kort spørgsmål.

Venstres ordfører siger det samme, som ministeren også har sagt tidligere, og som jeg også lyttede mig til at ordføreren for Dansk Folkeparti siger, nemlig at et forbud mod at købe produkterne, inden man bliver 18 år, bare vil signalere, at det så er i orden at købe produkterne til misbrug. Men er vi ikke enige om, at så længe det stadig væk er ulovligt at sælge produktet til beruselse, så vil det blive ved med at være forbudt, men at man alene sender et signal til dem, der sælger produkterne, om, at de ikke skal sælge det til unge under 18 år, fordi det åbenbart er blevet moderne at misbruge det?

Ordføreren.

Jo, der er ingen tvivl om, at retsstillingen selvfølgelig er, at lige så snart det sælges til beruselse, er det ulovligt uanset alderen. Og så kan vi diskutere herfra og til juleaften, hvilket signal en sådan lov vil sende, og hvem signalet vil gå ud til. Jeg er ikke i tvivl om, at forslagsstillerne kan have ret i det, der bliver sagt. Jeg synes nu nok, at signalet vil gå ud til begge parter, både til køber og sælger og alle mulige andre, der er involveret i sådan noget. Hvis der er en 18-årsgrænse, vil signalet nok være, at fra 19 år er det helt o.k.

Spørgeren.

Men alt andet lige er det stadig væk forbudt at sælge det til beruselse, uanset om man er over 18 år eller under 18 år. Men forslaget handler lige præcis også om at beskytte unge, som er under 18 år, og som måske ikke er kloge nok endnu til at forstå konsekvenserne af at bruge stoffet, som kan give nerveskader og i værste fald medføre døden.

Ordføreren.

Det er jeg absolut ikke uenig i, men det ændrer dog ikke på den argumentation, jeg allerede har fremført.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det, formand, og tak til SF for at fremsætte forslaget her om at indføre en aldersgrænse for køb af lattergas. Flere ordførere før mig har været inde på, at vi ser en stigende tendens til, at lattergas misbruges til beruselse, og det er en meget farlig tendens, for når man misbruger lattergas, så kan det også få nogle alvorlige konsekvenser. Man kan få iltmangel og i ultimativt værste tilfælde blive kvalt og dø af misbruget.

Vi har fra Enhedslistens side efterlyst fælles drøftelser. Jeg har selv rejst det ovre hos sundhedsministeren på nogle af de fælles møder, vi har derovre, for at vi kunne se på, hvordan vi kunne skride ind på en klog måde over for det her stigende misbrug af lattergas. Der er ikke sket noget, og derfor synes jeg, at det er prisværdigt, at SF nu stiller et forslag, så vi får diskussionen her i Folketingssalen. Det har jo også i dag betydet, at vi har fået nogle flere forslag på bordet fra folk, der har stillet spørgsmål, og ministeren har også fremlagt nogle forslag til, hvordan man kunne prøve at imødegå den her udfordring. Alt sammen er rigtig godt. Jeg savner, at vi kommer lidt mere systematisk omkring det, men det vil man så tilsyneladende ikke fra regeringens side, og det synes jeg er en skam.

Jeg har også ligesom SF's ordfører bidt mærke i, at der er sådan et argument, der går igen fra nogle af dem, der ikke vil støtte forslaget, nemlig at det skulle være et signal om, at det så er okay at misbruge det her produkt, når man er over 18 år. Jeg forstår simpelt hen ikke argumentet. Jeg synes, det er opfundet til lejligheden. Alle har også sagt, at der er anerkendelsesværdige formål med lattergas, f.eks. hvis man skal lave flødeskum. Det, vi siger, er jo sådan set bare, at det skal man være 18 år for at kunne købe lattergas til, for vi ved, at det også kan misbruges til noget andet. Så jeg synes, at det ville være ganske fornuftigt at indføre en sådan aldersgrænse.

Jeg har et lille forbehold, og jeg tror egentlig bare, at det er et spørgsmål om, hvordan vi formulerer os. Men for mig er det ret væsentligt, at det, der er forbudt, er at sælge lattergas til børn og unge under 18 år, ikke det at købe lattergas, når man er under 18 år. Det er en måde at regulere på, som svarer til, hvordan vi har aldersgrænser, når det gælder alkohol og tobak, altså at den, der har ansvaret i den her sammenhæng, er den, der sælger og tjener pengene på salget, ikke det barn eller den unge, som køber. Og jeg tror egentlig også, at det er det, der er ment, men det er faktisk ikke sådan, det er formuleret her i forslaget.

Så med den præcisering vil jeg sige, at vi kan støtte forslaget. Det er selvfølgelig fuldstændig centralt, at et sådant forslag så er fulgt op af en kontrol, som gør, at der er en risiko for, at man bliver taget, hvis man bryder sådan et forbud, lige så vel som der skal være nogle sanktioner, som har en afskrækkende effekt. Det burde jo være en selvfølgelighed, men man må jo også sige, at vi har nogle erfaringer, når det f.eks. gælder salg af tobak og alkohol til børn og unge under 18 år, med, at den kontrol og de sanktioner, der har været, har været under al kritik, og dermed har forbuddet haft en meget ringe effekt. Så det er selvfølgelig ret væsentligt, at sådan et forbud er fulgt op af de ting.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er vi kommet til fru May-Britt Kattrup som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Det her er jo et lidt specielt forslag i den forstand, at man vil lave en aldersgrænse for noget, som i forvejen er ulovligt, altså at erhverve sig lattergas til et beruselsesformål. Men mit indtryk er, at det klart er et problem med unges brug af lattergas. I København kan man se de her patroner ligge rundtomkring på gaderne, og det skyldes jo nok ikke et massivt boom i lysten til at lave lagkager. Det er derfor meget relevant at kigge på den her problemstilling.

Jeg har et rimelig pragmatisk forhold til, hvad man skal gøre ved det. Vil man indføre en aldersgrænse, skal man bare være meget bevidst om, at det er rigtig bøvlet for butikkerne. Nogle sager kan jo godt være vigtige nok til at ville indføre mere bøvl, men når vurderingen samtidig fra ministeriets side er, at det ikke vil have en begrænsende effekt, synes jeg ikke, at det er bøvlet værd.

Desuden mener jeg også, at det er vigtigt, at unge mennesker lærer at forholde sig til alle de produkter og fristelser og reklamer og tilbud m.m., som de konstant udsættes for. Vi hverken kan eller skal forbyde eller regulere alt, hvad der kan være farligt. Hvordan skal unge mennesker nogen sinde lære at blive ansvarlige voksne, hvis ikke de lærer at tage et ansvar som unge mennesker? Så skal vi i øvrigt blive meget bedre til at tale med de unge i stedet for hele tiden at tale om de unge. Der findes faktisk rigtig mange fornuftige unge mennesker, som både kan og vil tage et personligt ansvar.

Derudover er det heller ikke statens børn, men forældrenes børn, og disse ting er noget, som forældre og unge mennesker skal tale sammen om. Med det her sagt kan det dog give mening at indføre en begrænsning af den mængde, man kan købe, og styrke kontrollen af det, som allerede er forbudt i dag, altså at sælge lattergas til beruselse.

Liberal Alliance støtter derfor regeringens tiltag på det her område, men altså ikke en aldersgrænse og dermed heller ikke det her beslutningsforslag.

Tak. Der er spørgsmål fra fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Bare for en god ordens skyld vil jeg sige, at jeg sådan set deler ordførerens indstilling, at det også er vigtigt, at man selv lærer at begå sig i samfundet, men lige præcis i forhold til det her meget store misbrug, som jeg også kan høre ordføreren anerkender, er det så ikke en lille smule som at sige, at det, man ikke dør af, bliver man stærk af, hvis man ikke vil være med til at prøve at regulere et tilsyneladende eksploderende misbrug?

Ordføreren.

Det er bare sådan, at der faktisk er mange produkter – det er ikke bare lige det her, som ordføreren siger – som kan blive brugt forkert, og som derfor kan være farlige, og vi kan jo ikke regulere alle produkter, som kan bruges forkert. For nogle måneder siden var det afføringsmiddel, som nogle brugte til at sprøjte ind i musklerne for at lave store muskler, og så ville man også gå ind og forbyde det eller regulere det og lave aldersbegrænsninger på det, og sådan kan vi blive ved. Der er oceaner af produkter, som kan bruges forkert, og derfor er det jo enormt vigtigt, at unge mennesker lærer at forholde sig til de ting og opføre sig fornuftigt. Det gør de bedre, hvis vi taler med dem, og hvis vi lader civilsamfundet, herunder forældre, tage deres rolle i det her på sig.

Spørgeren.

Men ikke desto mindre taler vi altså om børn, som har meget, meget let adgang til at købe det her produkt, altså, det kan jo købes i næsten en hvilken som helst kiosk eller isenkræmmer, og det er vel egentlig meget normalt, at børn prøver grænser af, det kender vi alle sammen. Derfor er det også et problem, når man har så let adgang til produktet, som man har her. Så ville det ikke give mening at sige til isenkræmmerne, som jo i øvrigt ikke kan finde ud af at gennemskue, om det er til det ene eller det andet, at vi giver dem det redskab i hånden, at de kunne sige, at du skal være 18 år, før du må købe det?

Ordføreren.

Det synes jeg så ikke at det kan af alle de årsager, som jeg fremførte lige før. Men jeg synes, at det kan give god mening at lave en begrænsning af den mængde, som de unge mennesker kan købe, for det er jo helt oplagt, at hvis man går ind og køber en kæmpe stabel patroner, er det nok ikke for at lave flødeskum. Så jeg synes, at det er fint, at man går ind og laver en begrænsning af den mængde, man kan købe.

Tak til ordføreren. Så er vi kommet til fru Pernille Schnoor som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Nogle af de overskrifter, vi har set alene i år, har lyder: »Hospital i oprør: Derfor kan du dø af lattergas«. En anden overskrift lyder: »Trods advarsler i årevis – unges brug af lattergas fortsætter«. Og en tredje lyder: »Boligkvarterer flyder med lattergaspatroner – kageværktøj bruges til farlig rus«.

Når man inhalerer fra lattergaspatroner, er der risiko for akut iltmangel, som i værste fald kan medføre døden. Man risikerer også at nedbryde den beskyttende fedthinde omkring nervebanerne, som betyder, at de signaler, som hjernen via rygmarven sender ud til musklerne, svækkes. Det kan føre til lammelser og føleforstyrrelser. Så det er ekstremt farligt at bruge lattergaspatroner til en rus.

Når lattergas anvendes hos tandlægen eller på hospitalet som bedøvelsesmiddel, er det nemlig blandet med ilt, og det er det ikke, når det bruges som rusmiddel. Tidligere kunne man kun købe lattergaspatroner i køkkenbutikker og på nettet, men nu er der også almindelige kiosker, som er begyndt at sælge dem.

TV 2/Lorry satte fokus på problemstillingen i september i år. De sendte to unge af sted på gaden for at købe lattergas, og på 3 timer fik den ene 16-årige gymnasieelev købt lattergaspatroner i i alt ni kiosker på Frederiksberg, Amager, Nørrebro, i Valby og Gentofte. En ung mand på 20 år sagde til B.T. i juni i år: »Jeg tror først, jeg stopper, hvis jeg er ude for en dårlig oplevelse eller ser en anden have en dårlig oplevelse.«

I Alternativet er vi derfor positive over for forslaget om at sætte en aldersgrænse for køb af lattergas, men vi mener faktisk ikke, at forslaget er vidtgående nok. Jeg kunne også forstå på ministeren, at der var flere forslag, og det er vi positive over for. For vi ser nemlig gerne, at det udelukkende er specialforretninger som f.eks. isenkræmmere, der må sælge lattergas, og at der bliver sat en begrænsning af, hvor meget der må købes ad gangen, ligesom vi har set det med f.eks. smertestillende håndkøbsmedicin, som ministeren også var inde på.

Vi mener derudover, at man bør intensivere kontrollen med lattergas, når den bliver solgt i kiosker, ligesom man kontrollerer salg af cigaretter osv.

Jeg vil også godt nævne, at vi er skeptiske over for, om et forbud alene er den rette vej at gå, fordi forbud sjældent kan stå alene som svar på komplekse problemstillinger. Forbud er også her en form for symptombehandling; her ser vi nemlig et symptom på et problem, der handler om, hvad det egentlig er, der driver unge til at bruge euforiserende stoffer som lattergas. Svaret på den problemstilling vil kræve en forebyggende indsats og en nysgerrighed over for, hvad der driver unge til at bruge de her euforiserende stoffer. Hænger det f.eks. sammen med den høje grad af mistrivsel, vi ser blandt mange unge?

Når vi gerne vil støtte forslaget, er det, fordi vi f.eks. mener, det er grotesk, at lattergas bliver solgt i kiosker til helt unge mennesker. Når lattergas er fuldstændig frit tilgængeligt, kan det sende et signal til de unge om, at det samfundsmæssigt er helt acceptabelt og ufarligt at købe det.

Brugen af lattergas som euforiserende stof er, som tidligere nævnt, langtfra ufarligt, og derfor er vi positive over for B 17. Vi er også positive over for de forslag, som ministeren nævnte. Jeg vil også sige tak til SF for at fremsætte forslaget.

Den tidligere ordfører sagde, at forslaget vil betyde meget bøvl for butikkerne, men som mor til to drenge vil jeg også sige, at det er jeg faktisk ret ligeglad med. Jeg håber, der vil blive så meget bøvl som overhovedet muligt, for unge skal ikke bare kunne gå hen og købe lattergas, som skal bruges til et andet formål end det oprindelige – og det skal det jo selvfølgelig, når en 16-årig går hen og køber hele æsker af lattergaspatroner. Vi er positive over for forslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Så er vi kommet til hr. Erik Lund som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tusind tak for det. Jeg er jo vant til, at SF kommer før mig, men det gør de ikke i dag, nej, det er rigtigt.

Lattergas, der anvendes som rusmiddel, ved vi alle sammen er både skadeligt og ulovligt. Jeg er også helt sikker på, at vi er enige om, at vi skal gøre alt for at forhindre, at lattergas sælges til misbrugsformål til alle uanset alder. Derfor er vi fra konservativ side rigtig glade for, at SF med deres beslutningsforslag får rejst en debat om køb af lattergas og om, at vi på alle måder skal forsøge at forhindre, at unge anvender lattergas til misbrugsformål.

På samme måde som flere andre ordførere har sagt, er vi også bange for, at en aldersgrænse på 18 år ved køb af lattergas kan sende et forkert signal, og det står vi ved. Det er i dag ulovligt at købe lattergas til misbrugsformål uanset alder, og det skal vi selvfølgelig fastholde.

Konservative mener så, at der er andre tiltag for at begrænse salg af lattergas til misbrugsformål, der kan være mere hensigtsmæssige. Ministeren har nævnt flere af dem. Det kan være indførelse af mængdebegrænsning for køb af lattergas. Vi har netop gode erfaringer med mængdebegrænsninger andre steder, f.eks., som nogle har nævnt, ved smertestillende lægemidler, hvor det siden 2013 kun har været muligt at købe pakninger med 20 styk eller mindre.

En mængdebegrænsning gør det imidlertid ikke alene. Derfor ser vi også positivt på, at ministeren vil styrke kontrollen med salg af lattergas på internettet, og vi har forstået, at regeringen også ønsker at styrke screening af internettet omkring annoncer for salg af lattergas. Men de vil også sætte fokus på at forebygge, at unge anvender lattergas som rusmiddel. Konservative ser frem til et samlet udspil fra ministeren og kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget fra SF.

Tak til den konservative ordfører. Så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Først vil jeg gerne sige tusind tak for den gode modtagelse af forslaget og især tak for at anerkende det her ganske alvorlige problem. Selvfølgelig særlig tak til Socialdemokratiet og til De Radikale og Alternativet og Enhedslisten for også at ville være med til at støtte en aldersgrænse, som jeg faktisk tror giver rigtig god mening. Vi har i hvert fald som samfund et ansvar for at reagere på et stigende misbrug af lattergas blandt danske unge. Det er et stort problem, og det har jeg heldigvis også hørt samtlige ordførere og ministeren anerkende her fra talerstolen. Det kan vi ikke bare sidde overhørig.

Indtagelsen af gassen kan som allerede nævnt flere gange føre til kroniske nerveskader hos unge og endnu værre medføre døden, fordi den her gas altså er uden ilt. Derfor risikerer man faktisk at dø af akut iltmangel. Det ville simpelt hen være en katastrofe den dag, det skete, og vi ikke i det mindste havde gjort et forsøg på at forhindre det.

I dag er det tilladt at købe lattergas i butikker. Det er tilladt for butikkerne at sælge lattergas til alle uanset deres alder, medmindre sælgeren er klar over, at køberen har tænkt sig at misbruge den her lattergas. Det er også blevet meget tydeligt, men det er simpelt hen ikke godt nok, for det forhindrer jo ikke, at man sælger det. Jeg medgiver, at det kan være svært for den enkelte sælger at vurdere, hvornår man misbruger, og hvornår det er tiltænkt det, det er beregnet til – flødeskum og andet, som det er blevet sagt allerede. Jeg synes, det ville give god mening, hvis det var sådan, at vi fik den her aldersgrænse på 18 år. Jeg synes, det er vores pligt at tage hånd om de unge og sikre dem en god start på livet uden det her store misbrug.

Jeg tror, det er vigtigt, vi tager de eksempler ad notam, som jeg også hørte at fru Pernille Schnoor nævnte i sin ordførertale – at det er så let at kunne købe de her produkter. Uden problemer kan de unge, også på 16 år, bare gå ind og købe x antal patroner. Der bliver ikke stillet spørgsmål ved, hvad de er beregnet til.

Så jeg er ked af, at regeringen ikke vil være med til at stoppe salget til i hvert fald de unge, så vi i det mindste kunne få stoppet salget til unge under 18 år. Og jeg køber faktisk ikke argumentet om, at man så legaliserer, at man gerne må bruge stoffet til misbrug, når man er over 18. Det er jo stadig væk forbudt. Men jeg synes, vi har et særligt ansvar for at sige til børn og unge, som ikke altid er så gode til at huske at slå hjernen til, inden de giver sig til at prøve forskellige ting af, at det her duer simpelt hen ikke. Og det kan jo let forhindres ved at sige til detailhandelen, at man altså ikke sælger de her produkter til unge under 18 år, og så er det slut.

Men jeg lytter mig så til gengæld også til, at ministeren har taget initiativ til andre løsninger, og det vil jeg også gerne sige tak for, for lidt har nemlig også ret. Mængdebegrænsning er en mulighed, som jeg også sagtens kan se en idé i. Jeg synes, det er rigtig klogt at give Sikkerhedsstyrelsen nogle øgede muligheder for screening af bl.a. det salg, der foregår via internettet, og også af fysisk salg. Jeg lytter mig også til, at et flertal blandt ordførerne synes, at det vil være en rigtig god idé også at tage en sundhedspolitisk drøftelse af, hvordan vi kan komme det stigende problem til livs.

Jeg synes selv, det har været overraskende at opleve, hvor mange af de her patroner man støder på på sin vej, når man går på gader og stræder i hele landet. Jeg har noteret mig, at rigtig mange andre har oplevet det samme og er blevet opmærksomme på, at man simpelt hen finder de her patroner alle vegne, og jeg synes, det er dybt, dybt bekymrende, at forbruget er stigende. Derfor tænker jeg også, at vi skal gøre noget. Jeg håber, at der på et tidspunkt også kan blive flertal for at lave en aldersbegrænsning. Men jeg ser også frem til at se forslagene udmøntet, som erhvervsministeren var inde på i sin behandling af forslaget.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.