L 236 Forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering.

Af: Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 02-05-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 09-05-2018
Betænkning afgivet 29-05-2018
Betænkning afgivet 01-06-2018
2. behandlet/henvist til udvalg 01-06-2018
Tillægsbetænkning afgivet 01-06-2018
3. behandlet, vedtaget 04-06-2018
Ministerområde:
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at ændre den nuværende modregningsordning for kommunernes parkeringsindtægter, således at kommunernes samlede statstilskud nedsættes som følge af kommunens indtægter fra parkering. Konkret består den ændrede modregningsordning i, at der fastsættes faste modregningsprocenter for kommunale indtægter fra henholdsvis opkrævning af betaling for parkering og opkrævede parkeringsafgifter.

Efter den hidtil eksisterende modregningsordning har kommunerne haft et fradrag svarende til den enkelte kommunes indtægter fra parkering i 2007. Dette fradrag afskaffes med lovforslaget.
Begrundelsen for afskaffelsen er, at dette fradrag favoriserer kommuner, der har indført betalingsparkering før 2007.

Desuden afskaffes også det eksisterende fradrag, som kommunerne har haft, for afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg samt fradraget for huslejeudgifter til parkeringsanlæg. Økonomi- og indenrigsministeren stillede ved anden behandling af lovforslaget ændringsforslag, som indebar, at kommuner, som allerede inden lovforslagets fremsættelse havde iværksat større investeringer på parkeringsområdet – og indgået
bindende kontrakt herom – får mulighed for at få nedsat deres modregning.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 50 (DF, V, LA og KF), imod stemte 48 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.