Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 98:

Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Udvidelse af patienterstatningsordningen, fredning af udbetalte erstatninger m.v.).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 15.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første taler er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Flemming Møller Mortensen. ( Flemming Møller Mortensen (S): Godmorgen, formand). Godmorgen, og værsgo.

Tak for det. Socialdemokratiet har gennem årtier været med til at bygge den patienterstatningsordning op, som vi har i dag, sådan at patienter kan søge erstatning, hvis de kommer til skade, når de bliver behandlet i vores sundhedsvæsen. Vi har faktisk et rigtig godt patienterstatningssystem, og med det her lovforslag lægges der op til et endnu bedre system.

Der er lagt op til, at flere skader skal kunne dækkes, og der er lagt op til, at det skal omfatte alle skader, som er påført i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende af personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til varetagelse af sundhedsfaglige opgaver, og af personer, der handler på disses vegne. Yderligere lægges der i lovforslaget op til, at det skal dække flere behandlingsskader, sådan at der også gives mulighed for, at der kan søges erstatning, hvis der er bivirkninger eller skader af psykisk karakter efter brug af lægemidler.

Vedrørende udbetaling af en tilkendt erstatning sker der også med det her lovforslag ganske store ændringer. Vi hører fra tid til anden, at patienter var blevet bragt i den uheldige situation, at en udbetalt erstatning blev krævet tilbagebetalt. Vi bringer med de foreslåede ændringer klarhed over og enkelthed i tingene, så patienter kan være sikre på, at en udbetalt erstatning kan beholdes og dermed også bruges. Det kalder vi i lovforslaget for fredning af tilkendt erstatning.

En erstatningsafgørelse kan fortsat ankes af både patienten og den region, som er den erstatningspligtige part, og det sker til Ankenævnet for Patienterstatningen. Hvis der ankes, hvis der klages over afgørelsen, vil det fremover automatisk have opsættende virkning, hvilket vil sige, at erstatning først vil blive udbetalt, når anken er behandlet. Her skal det også nævnes, at fristen for at klage over og anke en afgørelse nedsættes fra 3 måneder til 1 måned fremover, hvilket vil betyde en klart hurtigere afgørelse af sagen samt en hurtigere udbetaling af erstatninger, som ikke ankes. I det hele taget lægges der op til en mere smidig sagsbehandling i Patienterstatningen samt i Ankenævnet for Patienterstatningen. Samlet set er det nogle meget væsentlige justeringer og ændringer til glæde, gavn og sikkerhed for patienterne.

Som sidste element i lovforslaget gives der nu mulighed for, at indsatte i fængsler samt værnepligtige kan få erstatning for tandskader, uanset hvem der har behandlet dem og hvor de er blevet behandlet for deres tandproblemer.

Socialdemokratiet er særlig opmærksom på en enkelt indsigelse i høringssvarene. Danske Regioner hejser flaget i forhold til de økonomiske beregninger, som Sundhedsministeriet har lavet over de øgede udgifter i forbindelse med de forudsigeligt flere erstatninger. Den her uenighed vil vi følge op på, og vi vil løbende have opmærksomheden rettet mod, hvordan det her udvikler sig. Det er Socialdemokratiets klare holdning, at Danske Regioner naturligvis ikke skal bringes i en situation, hvor de tvinges til at lave besparelser i sundhedsvæsenet, fordi der ikke er en tilstrækkelig dækning af den udgift, som loven har vil pålægge dem. Det er klart, at hvis det måtte være tilfældet, må regeringen finde flere penge.

Finansieringen af den udvidede erstatningsmulighed findes, som det er udtrykt i lovforslaget, ved ændring og justering af den nuværende bagatelgrænse for erstatning på 10.000 kr. Den fjernes, og der indføres et nyt egetbidrag på 7.300 kr. i alle erstatningssager. Resultatet vil blive, at der vil ske flere udbetalinger, og at der også vil ske flere små erstatningsudbetalinger. Socialdemokratiet havde meget gerne set, at ændringerne som følge af lovforslaget var blevet finansieret via finansloven, frem for at pengene skal findes inden for selve erstatningsordningen.

Samlet set er det gode og nødvendige ændringer, der finder sted. Derfor støtter Socialdemokratiet naturligvis lovforslaget, og vi vil naturligvis også tage de drøftelser, der er nødvendige, frem mod anden- og tredjebehandlingen, hvis der kommer andre indsigelser på bordet til diskussion.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget, som det ligger. Tak.

Selv tak. Jeg ser ikke nogen med korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Den 7. april 2017 behandlede vi her i Folketingssalen Dansk Folkepartis forslag om et servicetjek af patienterstatningssystemet, og det kom der en beretning ud af, hvor vi var enige om at forbedre patienterstatningsordningen og skabe bedre gennemsigtighed om patientskadesager og patienterstatninger til gavn for skadelidte.

Dansk Folkeparti har kæmpet længe for at få ændret loven, så fejlbehandlede patienter ikke skal mødes med tilbagebetalingskrav, som vi har set i rigtig mange ulykkelige sager – noget, som har berørt mig dybt. Nu står vi så her i dag, og jeg burde jo være jublende lykkelig og glad for, at det nu lykkes at ændre patienterstatningssystemet og frede udbetalte erstatninger – den del synes jeg i øvrigt skal gælde fra nu af. Alligevel synes jeg, der mangler noget i lovforslaget. I Dansk Folkeparti har vi været meget optaget af, at der skal findes en holdbar og rimelig løsning på tilbagebetalingsproblematikken, så patienter får lov til at beholde deres erstatning, som de har fået udbetalt, og det er også det, der kommer til at ske med det her lovforslag.

Nogle regioner har ændret praksis vedrørende patienterstatning og har budgetteret med at føre sager mod borgere for at få omgjort afgørelser med krav om tilbagebetaling af allerede udbetalte erstatninger i sager, hvor Ankenævnet for Patienterstatningen omgør ansvarsgrundlaget til ugunst for patienten, som i første instans har fået medhold i en patientskadesag. Det gælder også afgørelser, som ingen af parterne har påklaget inden for ankefristen. Jeg kan bl.a. også henvise til Region Syddanmarks sparekatalog for 2015, hvor et af sparepunkterne hed ændret ankepraksis i patientskadeerstatninger, hvor man skulle indhente 11 mio. kr. på den konto.

Man har som fejlbehandlet patient ikke kunnet vide sig sikker på at beholde den erstatning, man har fået udbetalt, heller ikke hvis erstatningen ikke var påklaget. I Dansk Folkeparti har vi fundet det dybt urimeligt, at man som patient risikerer at miste sin erstatning, som man har modtaget i god tro, ja, endda flere år efter den første afgørelse. Derfor har vi også anmodet ministeriet om et svar på, hvor i loven det står, at regionen er forpligtet til at kræve beløbet tilbagebetalt. I en højesteretsdom er der ikke taget stilling til, hvorvidt den erstatningspligtige kan kræve alle forudgående patienterstatninger tilbagebetalt. En tidligere dom angav, at det beroede på en selvstændig vurdering, om den erstatningspligtige kunne kræve tilbagebetaling. Det bliver der højst sandsynligt snart taget stilling til, da der verserer sager om dette i Højesteret.

Nu står vi så her i dag med en fredning af udbetalte erstatninger – så langt så godt. Men vi har da også rejst en række problemstillinger i processen, bl.a. at man som fejlbehandlet patient kan risikere at miste hele sin erstatning, såfremt man påklager beløbsstørrelsen på erstatningen. Der vil jeg også godt henvise til Advokatsamfundets høringssvar, hvor de skriver, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, og at der vil være få patienter, der tør løbe den risiko. Dansk Folkeparti har også problematiseret, at denne ændring af patienterstatningssystemet skal finansieres af de selv samme patienter, som er blevet fejlbehandlet i vores sundhedssystem, med en egenbetaling. Advokatsamfundet og en række andre høringsparter påpeger det samme, og de påpeger også, at det i forhold til lægemiddelskader er en direkte forringelse. Det kunne være ønskeligt, at såfremt man som patient fik medhold, blev man også fritaget for egenbetaling. Jeg håber meget, at der i finanslovsforhandlingerne kan findes en løsning på egenbetalingen.

Lovforslaget indeholder flere gode elementer, som bl.a. også er en udvidelse af ordningen, således at alle behandlingsskader påført af autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses vegne, omfattes. Det foreslås desuden, at patienter, der får en psykisk skade efter brug af et lægemiddel, får mulighed for at søge erstatning efter patienterstatningsordningen. I dag er det kun fysiske skader efter brug af et lægemiddel, der er omfattet.

Dansk Folkeparti har en række spørgsmål. Bl.a. er vi i tvivl om, om den aftale, vi indgik i fællesskab, også lever op til det lovforslag, der nu foreligger, da det lovudkast, vi fik i høring, så noget anderledes ud. Af den grund er vi også bekymret for konsekvenserne af det, som er blevet ændret, nemlig at regionerne blot kan klage for at få opsættende virkning. Det mener vi ikke i Dansk Folkeparti skal være en standardprocedure. Vi har ikke fået et klart svar på, hvilke konsekvenser det vil medføre over for de patienter, som er blevet fejlbehandlet i vores sundhedssystem. Det koster trods alt kun en region ca. 18.100 kr. at påklage en sag, og det er jo et relativt lille beløb i det store billede, hvis man kan indhente en 1 mio. kr. fra en patient.

I Dansk Folkeparti mener vi bl.a., at regionernes praksis skal følges nøje, herunder hvilke sager der bliver anket, og vi mener også, man skal overveje, at det kun skulle være i sager med tvivlstilfælde, der skal være opsættende virkning. Det bedste ville jo være, at man, når man som patient fik en afgørelse om, at man var berettiget til erstatning, kunne tro på den afgørelse. Med hensyn til patienterstatning kunne vi jo også overveje, at patienten, i forhold til om det er en pårørende, skal have f.eks. 10 pct. af erstatningen udbetalt i tilfælde af erstatningspligtiges klage. Desværre bliver man som patient ofte nødsaget til at hyre en advokat for at få hjælp til at køre sagen. Det er meget dyrt og burde ikke være nødvendigt. Mange af patienterne har mistet en arbejdsindtægt og står ofte i en meget usikker økonomisk situation. Derfor aftalte vi, at det også skulle gælde som i forbindelse med erhverv eller fritid, hvis en autoriseret sundhedsperson hjalp en borger, der f.eks. i en bilulykke pådrog sig en skade. Jeg vil derfor høre, om det stadig er gældende i det her lovforslag.

Nu har formanden rejst sig. Det her ligger mig meget på sinde, og jeg har skrevet nok ti siders tale, og jeg kan ikke nå det hele. Men vi ser frem til udvalgsbehandlingen, og vi har en række spørgsmål. Selvfølgelig holder Dansk Folkeparti sin aftale, sådan er det, når vi indgår aftaler, men vi vil også gerne være sikre på, at det, vi har aftalt, også lever op til lovforslaget, så der kommer en række opfølgende spørgsmål fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og ordføreren har jo også mulighed for her i salen at stille spørgsmål til ministeren, når ministeren kommer på.

Men ordføreren skal lige blive stående, for der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det. Så kan det jo være, at ordføreren får lov til at gøre nogle af sine indsigelser færdig i den forbindelse. Men jeg vil blot spørge ordføreren, om hun ikke er enig i, at det forhold, at der ikke tidligere har været opsættende virkning, jo netop er årsagen til, at mange patienter endte med at få en erstatning, som de så efterfølgende blev nødt til at betale tilbage. Og er hun ikke enig i, at det, at der nu er opsættende virkning, er et godt og almindeligt retsprincip, i forhold til at erstatninger først bliver udbetalt, når vi alle sammen er enige om, at erstatningen er berettiget, og at vi på den måde i fremtiden sikrer, at patienter undgår at få en erstatning, som de senere beklageligvis kan blive nødt til at betale tilbage, altså at det er det problem, vi løser her?

Ordføreren.

Jo, det er rigtig godt, at vi løser et problem i forhold til tilbagebetalingsproblematikken; det er jeg helt enig i. Vores bekymring går jo på, at man så vil påklage alle sager og få den opsættende virkning, og det vil sige, at man får et øget antal sager i systemet, så det vil tage lang tid for patienterne at få udbetalt deres erstatning, altså også fordi der ikke er sat nogen tidsramme for det. Det er bekymringen, og ordføreren har jo også været med i den her proces, hvor vi har gennemgået en række spørgsmål og en række svar.

Det, jeg påpeger, er bare, at det ikke er det, der lå i den oprindelige aftale, som alle partier her i Folketingssalen indgik. Og derfor har Dansk Folkeparti brug for at vide: Hvad vil konsekvenserne af det her være? Betyder det så, at man som region vil prøvekøre alle sager, f.eks. dem med høje erstatningsbeløb, man skal have udbetalt til patienterne? Det er jo vigtigt, at vi som ordførere og som Folketing kan følge med i den del, også i forhold til om der kan være nogle uhensigtsmæssigheder. Det er derfor, vi stiller spørgsmål til den del.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det betyder vel i virkeligheden bare, at alle parter skal gøre sig klart, om der rent faktisk var tale om en patientskade eller ej, og at man naturligvis, hvis man er uenig, også som region, skal anke sagen på så tidligt et tidspunkt, at patienten ikke risikerer at modtage en erstatning, som det efterfølgende viser sig at vedkommende ikke var berettiget til. Og er det i virkeligheden ikke et meget godt retsprincip, at man sørger for at afgøre, om en sag rent faktisk er en patientskade eller ej, inden der kommer udbetaling af erstatning?

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti er vi enige i, at i mange sager er opsættende virkning rigtig, rigtig godt. Det, vi påpeger, er bare, at vi ikke ved, hvilke negative konsekvenser det her vil medføre i ankesystemet. Det er vigtigt, at vi kan følge med i den del, også i forhold til hvad det så er for nogle fremtidige sager, der bliver anket. Og så synes jeg jo, at det allerbedste ville være, at man som patient var sikker på, at den afgørelse, man i første omgang havde fået, om, at man var berettiget til en erstatning, også var gældende. Det ville jo være det bedste, så man også var fri for at hyre advokater. Mange af de her patienter har jo stået i den situation at have mistet deres indtægt og så skulle ud at hyre en advokat for at føre en sag og for at få ret i den sidste ende.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Den næste taler er ordføreren for Venstre, fru Jane Heitmann. Værsgo.

Tak for det. I Danmark har vi et stærkt sundhedsvæsen, der løser mange opgaver hver dag, og jeg er stolt over de mange forskelligartede behandlingsopgaver, som vores dygtige sundhedspersonale hver dag løser til glæde for vores patienter. Vi i Venstre prioriterer danskernes sundhed højt; alene siden valget i 2015 har vi løftet sundhedsvæsenet med 3,8 mia. kr. Men uanset hvor mange penge vi bruger, og uanset hvor umage både læger og sundhedsplejersker og andre fagpersoner gør sig, er det umuligt at undgå fejl. Vores sundhedsvæsen er båret af mennesker, og mennesker kan fejle. Derfor er det afgørende, at vi som samfund sikrer, at der er hjælp at hente, hvis skaden sker, og at der er mulighed for at få en rimelig erstatning.

I dag behandler vi netop et lovforslag om patienterstatningsordningen. Ordningen er en central del af det danske sundhedssystem, det er nemlig her, man kan hente hjælp, hvis uheldet er ude og man fejlbehandles eller fejlopereres. Patienterstatningsordningen er også en del af det, der gør, at vi som danskere kan have tillid til sundhedsvæsenet, og at vi kan have tillid til, at der er hjælp at hente, hvis der sker fejl. Lovforslaget, som vi behandler i dag, dækker flere områder inden for klage- og erstatningsadgangen. Vi udvider patienterstatningsordningen, og vi gør processerne mere smidige og mindre bureaukratiske. Helt centralt står fredning af udbetalte erstatninger, som patienten eller eventuelle efterladte til patienten har modtaget i god tro, og som hverken patienten eller den erstatningspligtige har anket til Ankenævnet for Patienterstatningen. Vi har været vidne til alt for mange sager, hvor patienter er blevet dømt til at betale erstatninger tilbage, alt for lang tid efter de har modtaget dem. Det er både utrygt og helt urimeligt. Når vi i Venstre siger »Mennesket før systemet«, mener vi det, og i dag sætter vi patienten før systemet.

Udvidelsen af ordningen står også centralt i lovforslaget. Flere skal være dækkede af ordningen, så patienten, der har modtaget forkert behandling på et plejehjem, står lige så godt som patienten, der har modtaget behandling på hospitalet. Og lægemiddelskader, både fysiske og – som noget nyt – psykiske, vil også fremover være en del af ordningen. Her kan man få tilkendt erstatning. Har man fået tilkendt erstatning, er det afgørende, at man så hurtigt som muligt også får pengene udbetalt. Med en klagefrist og en udbetalingsfrist på bare 1 måned gør vi det overskueligt, også selv om en patientklage vil have opsættende virkning.

Der findes meget få gratis glæder i denne verden, og udvidelsen af patienterstatningsordningen er ingen undtagelse, for også her kræves finansiering. I dag er der en nedre udbetalingsgrænse på henholdsvis 10.000 kr. for skader, undersøgelse og behandling og 3.000 kr. for lægemiddelskader. Med den ordning her indfører vi nu et egetbidrag på 7.300 kr., der fratrækkes i alle sager, hvor den samlede erstatning og godtgørelse udgør 7.300 kr. eller mere.

Lovforslaget indeholder også et par andre elementer, for så vidt angår indsatte i fængsler og værnepligtige, der i dag ikke selv har mulighed for at vælge tandlæge. Det betyder, at de, der får udført tandbehandling af en tandlæge, der er tilknyttet Forsvaret eller et fængsel, er stillet ringere end dem, der behandles af privatpraktiserende tandlæger. Det ændrer vi på, så man er stillet lige, både inden for og uden for murene.

Sidst, men ikke mindst indeholder lovforslaget også ændringer af udnævnelse af formand og næstformand i Ankenævnet for Patienterstatningen og bemyndigelsesbestemmerne for Færøerne. Det er vigtigt, at Ankenævnet har den rette juridiske ballast og har kompetencer til at tage stilling til de mange komplicerede sager, og derfor giver det god mening, at formanden og mindst 3 næstformænd skal være landsdommere. I forhold til gældende færøsk lov sikres der nu mulighed for, at dele af klage- og erstatningsloven, der vedrører Styrelsen for Patientsikkerheds kompetence til at behandle klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, kan sættes i kraft for Færøerne. Venstre kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken, og det er fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. I april i år behandlede vi et beslutningsforslag her i Folketingssalen, som vedrørte den ulykkelige situation, som vi har været vidne til rundtomkring i landet, hvor en række borgere, som havde fået udbetalt en patienterstatning, havde oplevet, at de flere år senere på grund af en anke og en ny afgørelse skulle betale rigtig, rigtig mange penge tilbage.

Det affødte naturligvis debat i pressen om den praksis, og det var heldigvis også noget, som blev samlet op her på Christiansborg. Der var debat i medierne, og der kom altså også det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti i sommer. Tilbage i april bakkede vi op om det forslag, og derfor bakker vi selvfølgelig også op om, at der nu kommer nogle ændringer af de her regler i lovgivningen. Ændringen af reglerne betyder, som mine kollegaer har været inde på før mig, at man ikke vil kunne komme til at stå i den situation, at en erstatning, man har fået udbetalt – der kan være gået måneder og år – senere kan kræves tilbagebetalt.

Det synes vi er godt. Når man har været udsat for en skade og har været igennem et langt sygdomsforløb, kan de penge i erstatning, uanset hvad – hvis der opstår en diskussion senere hen om, hvorvidt det nu var en skade påført af sundhedsvæsenet – være brugt for længst til at rette op på den skrantende økonomi, man må have haft efter et langt sygdomsforløb, og derfor synes vi bestemt ikke, det er rimeligt, at man har kunnet forlange dem tilbagebetalt.

Finansieringen af den her ordning kommer, som flere også har været inde på, ved at man hæver det, man med et nyt ord kalder et egetbidrag til 7.300 kr. Og det betyder altså, at der trækkes 7.300 kr. fra den erstatning, man ellers er blevet tilkendt. Jeg vil godt sige her, at det er der ikke nogen stor logik i. Det er alene et spørgsmål om, at det er måden, man har kunnet finansiere den her ordning på, og jeg synes ikke, det er specielt kønt. Det ville have været langt bedre, hvis man kunne have tilført pengene til systemet udefra. Men jeg synes alligevel, at det er langt, langt bedre end den situation, vi har haft før, og derfor bakker vi op om det.

Så siger Dansk Folkepartis ordfører, at der nu bliver indført opsættende virkning. Og opsættende virkning vil jo sige, at hvis der er nogle, der klager, får man ikke udbetalt erstatningen, før der er faldet en afgørelse. Og jeg kan godt forstå Dansk Folkepartis ordførers opmærksomhed på det her punkt, for vi ved fra andre systemer, f.eks. på handicapområdet, at man, i hvert fald i nogle kommuner, er meget, meget lang tid om at ændre afgørelser, fordi man kan spare penge i en periode. Derfor synes jeg, det er rigtig vigtigt, at vi følger nøje med i, hvordan den her nye praksis så udvikler sig. Omvendt har SF's ordfører her i debatten også ret i, at når der er opsættende virkning og man dermed venter på en afgørelse, kommer man ikke i den ulykkelige situation, at man risikerer at skulle betale nogle penge tilbage, hvilket man ellers kan komme ud for.

Så det er en vigtig afvejning her, hvor man på den ene side skal beskytte patienterne, så de ikke kommer til at stå i en økonomisk klemt situation, men på den anden side jo heller ikke skal havne i en situation, hvor regionerne bevidst kunne finde på at spekulere i at spare nogle penge, også selv om det kun er i en given periode.

Den anden del af lovforslaget handler om noget helt andet, men også om patienterstatning, nemlig om, at der har været nogle store huller i vores system. Hvis man f.eks. har fået en skade, i forbindelse med at man er blevet tilset af sundhedspersoner uden for hospitalsvæsenet, f.eks. nogle, der har udøvet deres sundhedsfaglige praksis i fritiden, så har man ikke kunnet få erstatning. Flere har også nævnt, at hvis man har fået en psykisk skade som følge af brug af et lægemiddel, har man heller ikke kunnet få erstatning. Og vi ved faktisk, at der er nogle lægemidler, som kan give psykiske skader; f.eks. har malariamedicin en kendt bivirkning i forhold til at kunne udvikle angst. Og derfor er vi også rigtig glade for, at de huller med det her lovforslag bliver lukket.

Danske Regioner har i deres høringssvar rejst en kritik af det og siger, at de mener, at de med de her nye udvidelser af patienterstatningen kan risikere at skulle betale for nogle skader, som bliver begået af nogle, som de slet ikke har instruktionsbeføjelse over for, eller som de slet ikke har ansat. Og den diskussion udestår, altså hvordan vi sikrer en balance, så f.eks. private klinikker også er med til at bidrage i forhold til skader, som bliver begået i deres regi.

Vi afventer lige nu en evaluering af en ændring, som blev foretaget for nogle år siden, hvor vi gjorde de private hospitaler pligtige til at tegne en forsikring, og derfor vil jeg gerne sige herfra, at vi er opmærksomme på, at der kan være noget, der skal rettes op på i den her forbindelse, men at det altså handler om, at vi afventer en evaluering af det.

Tak for det. Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er ordføreren for Liberal Alliance, fru May-Britt Kattrup. Værsgo.

Vi har været vidner til eksempler, hvor patienter har fået udbetalt erstatning for fejlbehandling i det danske sundhedssystem. Pengene var blevet modtaget i god tro og i tiltro til systemet, men i flere tilfælde viste det sig altså desværre, at systemet havde taget fejl og udbetalt penge, som ikke burde have været udbetalt. Dem krævede regionerne så tilbage, hvilket ikke i sig selv vel ikke var urimeligt, da pengene jo var fejludbetalt. Men det urimelige kom ind, fordi der gik så lang tid efter og patienterne meget forståeligt havde brugt pengene til at få en bedre hverdag med deres handicap eller sygdom, og derfor havde patienterne ikke pengene og heller ikke mulighed for at fremskaffe dem.

For at undgå de situationer både for patienternes skyld og for de erstatningsansvarlige skyld er alle partier nu blevet enige om en aftale vedrørende opsættende virkning og fredning af udbetalte erstatninger. Det her lovforslag er en følge af den aftale.

Det foreslås, at ingen erstatninger udbetales, før ankefristen er udløbet, og den sættes så til gengæld ned fra 3 måneder til 1 måned, og det vil sige, at i alle sager, hvor der ikke ankes, udbetales erstatning efter 1 måned. I sager, hvor der ankes, vil der være opsættende virkning, og det vil sige, at udbetaling først finder sted, når ankenævnet har truffet afgørelse. Der vil så i disse sager gå længere tid, inden en eventuel erstatning udbetales. Til gengæld kan man være sikker på at beholde erstatningen, når den først er udbetalt.

I 2015 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Ankenævnet for Patienterstatningen 5,4 måneder. I 2016 var den 4,9 måneder, og siden 2009 har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke oversteget 6 måneder, men den kan variere alt efter sagens kompleksitet. Men selv om man altså i disse tilfælde kan risikere at skulle vente på udbetaling af erstatning, mener jeg alligevel, at det må være langt at foretrække, da man så kan være helt sikker på at kunne beholde pengene. Det har jo ingen værdi at få penge udbetalt hurtigt, hvis man ikke ved, om man kan beholde dem eller ej.

Desuden vil ordningen for patienterstatning med lovforslaget fremover omfatte alle skader i forbindelse med behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, og patienter, der får en psykisk skade efter brug af lægemiddel, vil også fremover kunne få mulighed for at søge erstatning, hvor det i dag kun er fysiske skader, som er omfattet.

Værnepligtige og indsatte vil også få mulighed for erstatning for en tandskade som følge af behandling, uanset om behandlingen er udført i forsvaret, redningsberedskabet, fængslerne eller hos en privatpraktiserende tandlæge. Jeg synes, at det er gode og rimelige ændringer, som har ligget mig meget på sinde, og jeg er derfor glad for, at alle partier kunne blive enige om disse ændringer.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Som tidligere ordførere har nævnt, har vi set, hvordan flere alvorligt syge patienter og pårørende, som har fået udbetalt erstatning for skader i forbindelse med behandlingen, er blevet tvunget til at betale pengene tilbage til regionerne. Vi har tidligere set, hvordan regionerne i stigende grad og i stigende omfang er gået efter at få omstødt afgørelser i de her sager. I Region Syddanmark har man eksempelvis siden 2014 anket 47 sager, hvilket har givet dem 13 mio. kr. tilbage fra de borgere, som altså i forvejen havde fået tilkendt erstatning. I nogle tilfælde er det pårørende til patienter, som er døde i forbindelse med behandlingen, der er blevet afkrævet at tilbagebetale erstatningsbeløb på fra 0,5 mio. kr. og helt op til 2 mio. kr.

Vi mener, at det er urimeligt, at borgere, som allerede har fået tilkendt erstatning, risikerer at blive trukket i retten og skulle betale den tilbage igen. Samtidig er regionerne jo også begyndt at trække borgerne i retten og stævne folk, der afviser at returnere pengene. Så vi er for lovforslaget, L 98, for det er jo udarbejdet i fællesskab af partierne her for at få gjort op med jagten på de her erstatninger i regionerne. Så vi skal hermed have ændret nogle fundamentale ting i patienterstatningsordningen og grundlaget for, at regionerne indtil nu har ført sag mod patienter, der allerede har fået udbetalt erstatning. Det handler om at få udvidet patienterstatningens dækningsområde, og det er også en del af lovgivningen her at lade psykiske lægemiddelskader være en del af dækningsområdet. Men det vigtigste er at frede erstatningerne på en måde, der giver patienten eller de pårørende en ærlig chance i en i forvejen svær tid.

Så med L 98 skabes der nye spilleregler inden for de økonomiske rammer. Vi vil have nogle spørgsmål i forbindelse med behandlingen, men vi er positive over for L 98.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

Baggrunden for, at et enigt Folketing står sammen om at vedtage det her lovforslag, er, at vi hermed forbedrer patienterstatningsordningen, så den bliver mere gennemsigtig for patienter og for efterladte til patienter. Konkret vil ordningen i fremtiden blive udvidet, sådan at den kommer til at omfatte alle skader påført i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende foretaget af personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. Desuden vil patienter, der påføres en psykisk skade som følge af egenskaber ved et lægemiddel, i lighed med personer, der får en fysisk skade efter brug af et lægemiddel, få adgang til at søge erstatning og godtgørelse. Derudover – og det er meget vigtigt – vil vi med lovforslaget frede udbetalt erstatning og godtgørelse, således at disse ikke kan kræves tilbagebetalt.

Alt i alt er vi i Radikale Venstre rigtig glade for de her lovændringer, som vi er blevet enige om, og vi støtter naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi med opbakning fra alle Folketingets partier og opbakning fra en lang række patientforeninger, fagbevægelsen, Forbrugerrådet osv. nu har en ny og forbedret bred aftale om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som nu kan omsættes til lovgivning. Det har været hjerteskærende at være vidne til, hvordan patienter, som har modtaget erstatninger i god tro, langt senere efter nye afgørelser i Ankestyrelsen pludselig skulle betale endog meget store beløb tilbage. Det har også været uskønt for mange udsatte og syge borgere at opleve, at et system, der først havde påført dem fejlene, efterfølgende forsøgte at gøre regres i deres udbetalte erstatninger.

Med den nye aftale og tilhørende lovgivning sætter vi dermed en solid stopper for den praksis, og vi stiller samtidig alle patienter, som måtte få en patientskade, lige, uanset hvor i sundhedssystemet en skade er sket. Det er en klar forbedring for rigtig mange patienter. I SF er vi også opmærksomme på regionernes høringssvar vedrørende finansieringen af aftalen, og vi vil også i SF følge aftalens virkninger tæt.

Vi bliver aldrig i stand til at garantere et sundhedsvæsen uden fejl, på trods af at vi har rigtig mange dygtige medarbejdere, men det, vi først og fremmest skal arbejde på, er, at personalet har mulighed for at løse opgaverne på en så god måde, at det faktisk lykkes at undgå de fleste fejl.

Jeg tror bare, at jeg vil sige, at vi i SF selvfølgelig bakker helt op om forslaget.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Vi behandler i dag et lovforslag, som udmønter den aftale, som er indgået bredt blandt Folketingets partier, om udvidelse af patienterstatningsordningens dækningsområder og fredning af udbetalte erstatninger. Som flere allerede har været inde på i debatten, handler dette forslag bl.a. om, at vi skal sikre borgerne mere tryghed inden for vores sundhedsvæsen. Det gør vi bl.a. ved at sørge for, at borgerne ikke længere skal tilbagebetale udbetalte erstatninger i forbindelse med patientskadeordningen. Det er kun ret og rimeligt. Derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det sundhedsministeren.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget, og tak for et rigtig godt og konstruktivt forhandlingsforløb hen over foråret og efteråret i forbindelse med at sikre, at vores patienter, som får skader i vores behandlingssystem, ikke længere skal stå i en situation, hvor de risikerer, lang tid efter de har fået udbetalt deres erstatning, at skulle betale den tilbage, fordi systemet i dag ikke også har indbygget nogle sikkerhedsmekanismer i forhold til patienterne.

Det lovforslag, som vi behandler i dag, følger op på den politiske aftale, som vi alle sammen indgik i september måned, og hvor vi efterfølgende på baggrund af høringen har lavet nogle justeringer, som jeg sådan set synes er vigtige, både i relation til opsættende virkning med henblik på at skabe en sikkerhed, men også i forhold til nogle af de steder, hvor der i høringssvarene blev bemærket, at der måske var kommet lidt for meget med i forhold til ikkeautoriserede sundhedspersoner.

Jeg synes, at vi med lovforslaget i dag gør op med nogle af alle de gråzoner, der har været for patienter, der er blevet skadet af autoriserede sundhedspersoner, men hvor den autoriserede sundhedsperson ikke nødvendigvis har været på et sygehus. Vi har hørt eksempler med læger, der er trådt til under en fodboldkamp, vi har hørt andre eksempler, hvor patienter dermed efterfølgende har oplevet, at de ikke var dækket af Patienterstatningen. Når autoriserede sundhedspersoner begår fejl, om det er i deres fritid, eller det er på et offentligt sygehus eller andre steder, hvor der arbejder autoriserede sundhedspersoner, er det vigtigt, at patienterne ved, at der er et sted, man skal henvende sig, at vi har en indgang, og at vi også har en patienterstatning, som har et samlet dækningsområde.

Vi har også haft gråzoner på det område, som relaterer sig til de psykiske skader efter f.eks. lægemidler. Jeg tror, at alle kan huske sagen omkring et præparat på malariaområdet, som var med til at give psykiske følger for en række patienter, og hvor der ikke var en dækning. Det tager vi også hånd om med lovforslaget. Så alt i alt sikrer vi nu, at det ikke længere vil være tilfældigheder, der afgør, om en bestemt behandling er omfattet af patienterstatningsordningen. Er man blevet behandlet af en sundhedsperson og har fået en skade i forbindelse hermed, så er skaden omfattet af patienterstatningsordningen, uanset hvor behandlingen har fundet sted. Og det er rigtig vigtigt, for det er med til at skabe tryghed for vores patienter.

Så er lovforslaget også med til at sikre, at vi i nogle af de sager, vi har set, hvor patienter har fået krævet erstatningerne tilbage, adskillige år efter at de har fået den udbetalt, nu sætter en stopper for det. Det er klart, at de sager, der nu kører ved Højesteret, ændrer vi jo ikke med det her lovforslag. Der må domstolene træffe deres afgørelse, men det her forslag sikrer patienter fremadrettet, og jeg er rigtig glad for den store opbakning, der også har været fra Folketingets partier, til at sikre vores patienter bedre, når der sker skader i vores sundhedssystem.

Jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed for alle de spørgsmål, der måtte være, i udvalgsbehandlingen, og jeg håber også på, at det kan gøre, at vi i de sidste uafklarede forhold, der måtte være, kan komme godt i land med dem, så vi kan sikre gode forhold for vores patienter, når det handler om skader og patienterstatning.

Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Det er rigtig godt, at man som patient ikke risikerer at skulle betale sin erstatning tilbage, og det er vi også rigtig glade for. Dansk Folkepartis bekymring går på – ministeren kan nok ikke give nogen garanti – hvordan vi med hensyn til den opsættende virkning sikrer, at regionerne ikke blot kører de her sager? Altså, hvad er de negative konsekvenser ved det?

Min bekymring kan jo godt være, at man lader de lidt lette sager, f.eks. dem, hvor erstatningerne ikke er så høje, gå igennem, og vælger at køre de klagesager, hvor erstatningen er højere, f.eks. 1½ mio. kr., fordi regionernes motivation måske er højere i de situationer. Hvordan sikrer vi os mod det, og hvordan kan vi følge op på det?

Den anden del drejer sig om, hvordan vi sikrer os i forhold til sagsbehandlingstiden. Nu er det jo en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, og der må man jo gå ud fra, at de relativt små sager, hvor der ikke er tale om så store erstatningsbeløb, går hurtigere end de større sager, hvor der er tale om et højere erstatningsbeløb.

Ministeren.

Tak for spørgsmålene, som jo er yderst relevante. Hvordan kommer vi til at følge med i sagsbehandlingstiderne? Det indgår jo i vores aftale, at det skal vi løbende følge med i, og det er jo enormt relevant, for ingen af os ønsker at se en stigning i sagsbehandlingstiden, for det her er jo patienter, som, hvis der er sket en skade, i høj grad har behov for, at pengene bliver udbetalt og kommer dem til gavn. Derfor er det vigtigt, at sagsbehandlingstiden ikke er for lang, og vi har jo også aftalt, at vi skal følge det tæt, og det synes jeg er en rigtig god idé.

Det gælder sådan set også hele spørgsmålet om opsættende virkning. Det er noget, som jeg ligesom ordførerne er optaget af at vi også kommer til at følge tæt, og derfor vil jeg også lægge op til, at det er noget, vi i ordførerkredsen løbende får meldinger ind på. I dag er der 3 pct. af sagerne, der ankes, og hvor der køres klagesager. At forvente at regionerne ville skulle påklage samtlige 100 pct., har jeg svært ved at forestille mig, men det er klart, at hvis der er et usundt mønster, i forhold til hvilke sager man påklager, og at det ikke bygger på, hvornår man mener at der er sket noget uretmæssigt, men det i højere grad handler om størrelsen på forsikringssummen, så er det klart, at vi som folketingspartier selvfølgelig skal følge det tæt.

Karina Adsbøl.

Tak for det. Så vil jeg høre, om ministeren kan bekræfte, at privathospitaler også er med i det her lovforslag.

Som det andet vil jeg høre, om ministeren vil sikre, at vi kommer til at køre et spor to. Med hensyn til tålereglen, altså hvad man som patient må tåle – der har været eksempler på en mand, som blev opereret for blærehalskræft, som kom ud med et amputeret ben, men det måtte han som rimelighed tåle – vil jeg høre, om der også kommer et andet spor, hvor vi kan gå dybere ned i det her og få gransket alle de udfordringer, der kan være på det her område.

Værsgo til ministeren.

Tak. Det her lovforslag handler jo ikke om tålereglen og de diskussioner, der er på det område, men jeg svarer selvfølgelig gerne på de spørgsmål, der måtte være, og hvis der er et ønske om at drøfte det i et andet regi, er ordførerne velkomne til at rejse det.

Jeg synes, at det, der er vigtigt med lovforslaget her, er, at vi får klare regler om patienterstatning, som sikrer patienterne langt bedre, end de er i dag, både i forhold til hvor skaderne er sket, i forhold til hvilke sundhedspersoner i hvilke roller der er tale om, hvornår hvad er omfattet, og også i forhold til psykiske lidelser, som opstår som følge af skader.

I forhold til privathospitalerne vil jeg sige, at der er en lang række ting, der privatforsikringsmæssigt er dækket i dag, men hvor man går via Patienterstatningen. Der er jo også tale om en udvidelse af Patienterstatningens område her, og vi har også aftalt i ordførerkredsen, at vi skal følge det tæt, når evalueringen af den gamle lovgivning kommer, i relation til hvor det er, man selv skal være forsikringstager, når man er privat aktør på området, og hvor det er, at det offentlige som offentlig aktør på sundhedsområdet skal dække. Det, der er vigtigt for patienterne, er, at der er én indgang, upåagtet om det er det ene eller det andet sted, nemlig via Patienterstatningen.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.