Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 86:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 14.11.2017).

Vi går i gang med ordførerrækken, og den første i rækken er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Klimaforandringerne har medført mere ekstremt vejr, og det bliver kun værre i årene, der kommer. Næsten 1 million danskere bor tæt ved danske kyster, hvor risikoen for, at ens hjem bliver ramt af ekstremt vejr, er stor. Det siger sig selv, at det er frygteligt for dem, der får ødelagt deres hjem, når uvejret raser, og samtidig lægger det et pres på økonomien og udfordrer kommunerne, bl.a. i forhold til forebyggelse og sikring, men også i forhold til håndtering, når uheldet er ude. Derfor skal vi tage det her område meget alvorligt, og det kræver bl.a. en mere ambitiøs kystsikring end den, vi har i dag.

I Socialdemokratiet mener vi fortsat, at kystsikring skal være kommunernes ansvar i tæt samarbejde med beboerne, men opgaven er så vigtig og så stor, at staten er nødt til i højere grad at tage et medansvar. Derfor foreslog vi for nylig, at der oprettes en national kystsikringsfond med en national plan for kystsikring. Fonden kan så være med til at finansiere kystbeskyttelsesindsatser der, hvor det giver samfundsøkonomisk mening. Men der er selvfølgelig også andre greb, man kan tage, og det er helt sikkert god fornuft, at regeringen nedsatte et tværministerielt udvalg tidligere på året, der skulle se på konsekvenserne af det voldsomme vejr skabt af klimaforandringerne. Det forslag, som vi så behandler nu, udspringer af regeringens udvalg.

Lovforslaget indeholder tre initiativer i forhold til at forebygge skader som følge af oversvømmelse og erosion. Det første er, at kommunerne skal udpege områder, der kan udsættes for oversvømmelse og erosion som følge af klimaændringer, og det skal fremgå af kommuneplanerne. Kommunerne skal så for det andet sikre, at der bliver etableret afværgeforanstaltninger, hvis der planlægges byudvikling i de udpegede områder. For det tredje skal kommunalbestyrelsen kunne fravige kravet om en lokalplan, hvis der i særlige situationer skal etableres et kystbeskyttelsesprojekt. Vi bakker op om intentionen om, at kommunerne skal have et overblik over de næste kritiske eller sårbare områder, hvad angår oversvømmelse og erosion, og der er fornuft i at sikre afværgeforanstaltninger, hvis man som kommune planlægger nybyggeri i områder, som kommunen selv har udpeget som kritiske i forhold til oversvømmelse.

Men vi har en række forhold, vi gerne vil have boret ud og præciseret i forslaget. Det er der, hvor forslaget virker upræcist, og hvor det derfor er svært at vurdere rækkevidden af forslaget. Eksempelvis kan nævnes forslaget om, at kommunalbestyrelsen skal kunne fravige kravet om en lokalplan. Her er det temmelig uklart, hvornår der er tale om »særlige omstændigheder«, som der står, altså hvornår noget er så ekstremt, at kravet om en lokalplan kan fraviges. Eller hvad betyder »væsentlig negativ betydning«? Det er også uklart formuleret i forslaget. Det skal vi have præciseret under udvalgsbehandlingen, før vi kan vurdere vores holdning hertil.

Vi er bevidste om, at vi med lovgivning skal finde en balance mellem borgernes retssikkerhed for at afgive høringssvar i forbindelse med lokalplansager og behovet for at sætte relativt hurtigt ind med kystbeskyttende foranstaltninger. F.eks. viser farcen fra Roskilde med Roskilde Fjord med al tydelighed, at indvendinger i forhold til processen har bremset en helt nødvendig kystsikring. Herudover er der en række kritiske bemærkninger i høringssvarene, som ikke synes fyldestgørende besvaret i høringsnotatet. Bl.a. er der spørgsmålet om, hvem der skal finansiere etableringen af afværgeforanstaltninger, og spørgsmålet om, hvem der skal afgøre stridigheder mellem to kommuner, der ikke kan komme overens. Det ser vi frem til at få drøftet med ministeren i udvalgsbehandlingen, og så vil vi tage endelig stilling, når de her uklarheder er afklaret.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak til ordføreren for talen. Jeg vil sige, at i Enhedslisten blev vi jo meget glade den 31. oktober, da fru Mette Frederiksen meldte ud, at man var enig i Enhedslisten og Alternativets forslag om, at vi skal have en national koordinering og vi skal have en national kystfond. Det er jo i meget skarp modstrid med det, som regeringen er i gang med i det her lovforslag, og med det, vi ved kommer efter, nemlig at kommunerne får metodefrihed, altså at vi dybest overlader det til kommunerne at stå for den her klimasikring, kystsikring. Så jeg mener, det er vigtigt, at vi tager stilling: Går vi med den strategi, som der ser ud til at være enighed om i rød blok, eller støtter man regeringens strategi, som er den stik modsatte?

Værsgo.

Vi synes, at der skal være balance i tingene. Selvfølgelig skal kommunerne udfylde en opgave med at redegøre for de udfordringer, de har lokalt, og de skal sammen med borgerne have fokus på, hvordan man ude lokalt kan forebygge, men det er jo så stor en opgave, og det er også derfor jeg i min ordførertale understreger, at vi spiller helt ærligt ud med, at vi skal have flere nationale tiltag på banen her, og det handler bl.a. om økonomien i det. Og så handler det også om det, som jeg prøvede at komme ind på i min ordførertale, nemlig at der der, hvor kommunegrænsen er trukket, meget vel kan være nogle kystsikringsopgaver, som der også skal findes en løsning på. Derfor synes jeg, at man ikke skal sige, at det enten er den ene eller den anden part, der skal stå for løsningen af det her. Jeg tror rent faktisk, at vi på alle niveauer skal inddrage alle gode kræfter til at løse den her kystsikringsproblematik.

Spørgeren.

Men det mener jeg jo ikke står i modsætning til det, vi sådan set er fælles om at foreslå, for der var forslaget jo netop, at kommunerne skulle inddrages meget tæt i den nationale prioritering; det er jo det, der er centralt i vores forslag. Her risikerer man at skabe det vilde vesten, hvor kommunerne vil konkurrere mod hinanden, for det, der sker, hvis en kommune kystsikrer, er, at den sender vandet hen til naboerne, og det er jo det, der er det store problem her, og det er derfor vores fælles tilgang til det er så meget stærkere. Så jeg håber virkelig, at Socialdemokraterne vil afvise det her forslag, og at vi i stedet kan arbejde sammen om i fællesskab at skabe en meget bedre, koordineret og langt mere holdbar klimasikring af Danmark.

Ordføreren.

Jeg synes jo helt grundlæggende, at vi skal tilbage på det spor, som vi var på, under den tidligere regering, som jo havde sat nogle ambitiøse ting i søen på det her område, og det har jeg da også en forventning om sker, for efter det kommende folketingsvalg skulle der forhåbentlig være et flertal, der kan bakke op om, at vi kører videre ud ad den linje. Men altså, hvis det er sådan, at vi nu her i 2017 kan begynde at tage hul på nogle af tingene og få dem løst, bl.a. med det her lovforslag, og at vi måske samtidig også kan afvise nogle af ting i det her lovforslag, som ikke er gode nok, så kunne vi måske lægge op til en deling af lovforslaget, når vi skal viderebehandle det, sådan at man kan tage stilling til de enkelte dele.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal allerførst beklage, at vores ordfører ikke lige kunne være her i dag, men hun er optaget af en hel del andet. Der har jo lige været kommunalvalg og den slags. Men det skal ikke forhindre os i, at vi får fremsat vores synspunkter om L 86. Det har jeg fået fornøjelsen af at gøre.

Det her lovforslag har til formål at forebygge skader som følge af oversvømmelser eller erosion. Fremover skal kommunerne i deres kommuneplaner udpege områder, som på grund af de klimaændringer, der er, kan være udsat for oversvømmelser og erosion. Vi har eksempelvis haft skybrud, kraftige storme og har oftere stormflod, og når det går helt galt en kombination af det hele. Kommunerne skal sørge for, at der etableres afværgeforanstaltninger, hvis man planlægger byudvikling i de områder, man har udpeget. Som det sidste foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at lade være med at lave en lokalplan i forbindelse med etablering af kystsikring, hvis det forsinker kystsikringen væsentligt, og hvis der er særlige omstændigheder, som gør, at en forsinkelse kan få en negativ betydning. Loven skal træde i kraft den 1. februar 2018.

I Dansk Folkeparti er vi positivt stemt over for forslaget og selve aftalen, som regeringen har lavet med KL. Vi har set alt for mange eksempler på, at borgerne rundtom i Danmark er blevet nægtet at lave kystbeskyttelse. Derfor er det også glædeligt, at ansvaret nu lægges ud til kommunerne. Kommunerne kender deres kyststrækninger og de udfordringer, der er i forbindelse med stormflod, skybrud osv., og vi har da også i Dansk Folkeparti en klar forventning om, at kommunerne kommer til at håndtere udfordringen på en langt bedre måde, end det er foregået på tidligere. Samtidig undgår vi måske også, at kommunerne laver byudvikling i områder, som de ved er i fare for oversvømmelse, fordi de fremover skal sikre områderne.

Vi kan heller ikke forstå, at der er kommuner, der bliver ved med at udlægge områder til boliger, hvor de gang på gang ser, at områderne bliver oversvømmet. Det kan ikke passe, at kommunen ikke kan finde andre steder at byudvikle end lige dér, hvor det hele hver gang bliver oversvømmet. Det her lovforslag skal netop være med til, at kommunerne tænker sig om, før de laver noget byudvikling i lavtliggende områder, der bliver oversvømmet. Det vil i hvert fald komme til at koste kommunen en hel del, hvis de fortsætter med den slags. Jeg håber da, at kommunerne tager det til sig og siger, at de skal kigge på en hel anden type byudvikling end den, de hidtil har haft. Det kan godt være, at de områder, der ligger ned til et vandområde, er attraktive og naturskønne områder, men hvis man gang på gang får boligen oversvømmet, er det måske alligevel ikke så naturskønt.

Dansk Folkeparti er som sagt positiv over for lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er kun, fordi jeg i Ingeniøren har læst, at Dansk Folkeparti i princippet mener, at det bør være en national opgave, at der skal være en national koordinering og en national prioritering. Det står jo i modsætning til det, man vil gøre med det her lovforslag, hvor man vil give kommunerne friere tøjler til at sikre deres egen kyst og sådan set bare skubbe problemerne hen til naboerne. Så man kan vælge to veje. Enten tror man på den nationale koordinering, eller også mener man, at det er kommunerne, der selv skal stå for det.

Jeg vil egentlig bare gerne høre nærmere om, hvad Dansk Folkeparti mener. Er det det, man kan læse i medierne, eller støtter man det her lovforslag?

Ordføreren.

Nu skal jeg selvfølgelig ikke sige alt for meget heroppefra, da det er fru Pia Adelsteen, der sidder med det og har ordførerskabet og sikkert har udtalt sig i medierne. Men jeg er sikker på, at hun er villig til at besvare spørgsmålene vedrørende det i udvalget. Men sådan lige umiddelbart må man jo sige, at hvis ikke man sådan lige kan få den helt store indsats nationalt, så er det her trods alt et skridt i den rigtige retning. Jeg ved, at det er det, som Enhedslisten også plejer at sige, altså at det er et skridt i den rigtige retning. Det er positivt, og så kan man godt sige ja til det.

Men jeg er sikker på, at fru Pia Adelsteen er klar til at besvare spørgsmålene under udvalgsarbejdet.

Spørgeren.

Det vil jeg gerne tage op med fru Pia Adelsteen. Jeg vil bare sige, at jeg er meget enig i, at man absolut skal støtte ting, der går i den rigtige retning. Problemet med det her lovforslag er, at det går i den forkerte retning

Ordføreren.

Det er jeg sikker på man tager en snak om i udvalgsarbejdet, men som sagt er Dansk Folkeparti positiv over for forslaget, og så må vi se, hvad udvalgsarbejdet fører til.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som de foregående ordførere har sagt, er det et forslag, der drejer sig om at sikre en bedre indsats i forhold til at beskytte både mennesker, bygninger og tekniske installationer mod oversvømmelser. Vi skal altså grundlæggende være bedre til at forebygge de skader, som vi desværre ser der er flere af, fordi udsvingene i vores vejr er blevet større. Det har desværre ført til flere oversvømmelser og til et større pres på kysterne, og det koster naturligvis både økonomisk, men så sandelig også menneskeligt, når der er borgere, der bliver ramt af det her.

Lovforslaget stiller grundlæggende nogle skrappere krav til kommunernes planlægning, således at situationer kan forebygges og forhindres, for det betyder helt konkret i lovforslaget, at kommunerne skal udpege områder, som er i risiko for at blive udsat for oversvømmelser eller erosion som følge af klimaforandringer med deraf følgende øget nedbørsmængder, kraftigere storme og stormflod, og de udpegninger skal fremgå af kommuneplanerne. Kommunerne skal samtidig sikre etablering af afværgeforanstaltninger, hvis der planlægges byudvikling i de udpegede områder, og det giver jo grundlæggende rigtig god mening, som jeg også tror Dansk Folkepartis ordfører var inde på. Hvis man ønsker at etablere byudvikling eller etablere andre ting i et område, der er i risiko for oversvømmelse, skal man naturligvis indtænke, hvordan man forhindrer det, inden man går i gang. Endvidere, som det også er nævnt, skal kommunalbestyrelserne have mulighed for at fravige kravet om en lokalplan i forbindelse med et kystbeskyttelsesprojekt, hvis en sådan lokalplan vil forsinke projektet.

Forslaget udmønter en række af de anbefalinger, som et tværministerielt udvalg i Erhvervsministeriet har arbejdet på siden februar i år, og der er altså gjort et grundigt forarbejde, som vi naturligvis bør lytte til, for vi skal selvfølgelig være rustet til den virkelighed, som klimaet byder os, så vi begrænser og forhindrer oversvømmelser og erosion af kysterne, og det her forslag er et blandt mange elementer, der skal være med til at sikre, at vi ruster os bedst muligt, således at oversvømmelser og erosion begrænses.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg må sige, at i Enhedslisten er vi meget bekymrede over det her lovforslag, sådan set også selv om det indeholder en række gode elementer. Efter vores vurdering har man hverken udvist rettidig omhu med lovforslaget, man har heller ikke lyttet til sagkundskaben – og her henviser jeg særlig til regeringens egen kystanalyse – og man har heller ikke udvist en generel sund fornuft. Vi kan jo ikke længere benægte, at den manglende indsats over for udledningen af klimagasser bliver mere og mere mærkbar; klimaforandringerne tager fart, og vi ser dem overalt. En umiddelbar effekt er jo, at flere voldsomme storme og dermed også flere stormfloder skaber et voksende pres mod vores kyster, og at stadig flere områder udsættes for en stigende trussel om nedbrydning og oversvømmelser, ikke mindst i byområder, men også i forhold til områder, som sådan set aldrig burde være blevet bebygget.

Det var derfor, at Enhedslisten sammen med Alternativet for et års tid siden fremsatte beslutningsforslag om, at den her nye situation kræver, at staten går ind og koordinerer, hvor der skal prioriteres kystsikring, og hvordan det bedst bør ske. Det er simpelt hen, fordi vi risikerer en kaotisk og ikke særlig velplanlagt situation, hvis det alene er op til den enkelte kommune at prioritere sin egen kystsikring. Problemet er jo helt grundlæggende det, at hvis den enkelte kommune bare sikrer sin egen kyst, eller at den enkelte lodsejer, grundejer sikrer sin egen kyst, så skubber man problemet hen til naboen. Det er jo derfor, kystsikring skal ske på tværs af kommunegrænser, og det er vigtigt, at vi sætter ind der, hvor behovet er størst.

Socialdemokratiet støttede i sin tid Enhedslistens forslag om en national kystfond og et nationalt kystråd, men afviste vores forslag til finansiering. Vi mente, at det var god logik, at forsikringsselskaberne skulle betale, fordi det også er dem, der sparer penge ved en øget forebyggelse, altså ved det, som kystfonden skulle gå ind at finansiere. Men vi var også meget åbne for andre forslag til finansiering; det vigtigste for os var sådan set, at vi kom i gang. Det her forslag var der for et år siden, og det vigtigste var, at vi simpelt hen begyndte at sætte gang i den her helt nødvendige sikring af Danmarks kyster. Jeg har også noteret mig, at i kommunalvalgkampen har Socialdemokraternes formand, fru Mette Frederiksen, gentaget sin støtte til Enhedslistens forslag, netop at der skal oprettes et nationalt kystråd, der kan stå for den overordnede koordinering og planlægning, netop fordi den overordnede koordinering og planlægning er så vigtig for, at det her kan ske på den bedst mulige måde.

Jeg er en lille smule forvirret over, hvor Dansk Folkeparti stiller sig, for på den ene side her i Folketingssalen siger de igen og igen, at de ikke mener, at det skal være en national koordinering, men når de taler med journalister ude på den anden side af Borgens mure, siger de det modsatte. Så som jeg også rejste spørgsmålet over for ordføreren for Dansk Folkeparti, der var på talerstolen, håber jeg, vi kan få klarhed over det i udvalgsbehandlingen, for hvis Dansk Folkeparti mener det, de har sagt, og som er gengivet i Ingeniøren, altså at man skal have en national koordinering, er der et meget stort flertal, der vil det modsatte af det, der ligger i regeringens lovforslag, og det er jo sådan set en lidt pudsig situation.

Jeg vil lige afslutte med nogle konkrete kommentarer til forslaget, for der er jo, som jeg også startede med at sige, en række positive elementer, som også svarer til det, der oprindelig lå i Enhedslistens forslag, nemlig at kommunerne skal kortlægge truslerne og udarbejde forslag til handling. Det er rigtig godt. Men i stedet for at bruge det som grundlag for en koordineret national planlægning og indsats, som vi mener man burde gøre, skal det så overlades til kommunerne at vurdere, hvad der skal ske, og samtidig sætter man planloven ud af kraft, så potentielle løsninger kan gennemføres uden hensyn til øvrige interesser og hensyn. Det er jo derfor, vi laver planlægning, det er derfor, vores planlov har spillet så stor en rolle i udviklingen i vores land, så det er vi meget bekymrede over. Vi er meget bekymrede for, at det om nogle år vil vise sig, at der er foregået en fuldstændig ukoordineret og kaotisk indsats på det her område, og at vi alligevel ender med at indføre det, som vi burde gøre allerede nu, nemlig en statslig koordineret indsats. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærknig fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, og tak for ordførertalen. Nogle af de ting, jeg bed mærke i, var bl.a. det med kaotiske og ukoordinerede tilstande, som ordføreren nævnte her til sidst. Og også det med, at hvis der ikke er overordnet, statslig, national koordinering, så skubber man bare problemerne videre til naboen. Ordføreren får det på en eller anden måde til at lyde som om, at hvis der ikke er en koordinerende statslig indsats, så drukner den ene kommune, mens den anden kommune kan holde sine borgere fuldstændig tørskoede.

Sådan tænker jeg nu ikke, at det bliver. Det skrækscenarie ser jeg ikke for mig, for vi har jo heldigvis noget, der hedder Kystdirektoratet, som har en vejledende og rådgivende kompetence, kan man sige. Og som man måske også kan se inden for infrastruktur på andre områder, er der jo også mulighed for, at de enkelte kommuner rent faktisk godt kan tale sammen og få koordineret de her projekter, så man får nogle helhedsorienterede løsninger. Anerkender ordføreren for Enhedslisten ikke det?

Ordføreren.

Jeg synes, at det netop ligger i regeringens egen kystanalyse, at man lægger meget stor vægt på, at der skal være et kystråd, som skal inddrage kommunerne tæt i forhold til at sige: De her kyststrækninger er de mest udsatte. De går på tværs af så og så mange kommuner, og dem skal vi prioritere først.

I det her lovforslag kan jeg ikke se, at man ikke gør lidt det modsatte. Det er rigtigt, at Kystdirektoratet er der stadig væk, men man lader det være op til den enkelte kommune, og der er jo nogle kommuner, der har flere penge end andre. Man gør det også muligt, at den enkelte lodsejer selv får lov til at kystsikre sin egen lille grund.

Altså, vi går ned ad en vej, der i mine øjne er meget forkert. For vi har simpelt hen brug for, at kyststrækningerne hænger sammen, og så kan vi håbe på, at der, som ordføreren siger, vil ske den her tætte koordinering. Men hvorfor ikke sørge for, at den sker, når det er fuldstændig afgørende for, at det her går godt?

Så siger vi tak til ordføreren. Og den næste i rækken er netop hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Liberal Alliance mener, at de ændringer, der indføres med det nærværende lovforslag, er et rigtigt og bestemt positivt skridt at tage. Det er et skridt, der vil sikre en mere effektiv proces ude lokalt med etablering af en helhedsorienteret forebyggelse og beskyttelse mod oversvømmelser rundtomkring i Danmark.

De seneste år har vi mange steder i Danmark oplevet en række voldsomme vejrhændelser, der har haft konsekvenser for rigtig mange familier. Det kender flere måske til, og om ikke andet kan man opleve det i de landsdækkende medier, og det kan være absolut altødelæggende for de familier, der på få timer får vendt deres liv på hovedet og måske reelt bliver hjemløse. De påvirkes fysisk såvel som psykisk af situationen i meget lang tid efterfølgende, og faktisk kan man måske frygte for, at angsten for en ny oversvømmelse aldrig sådan rigtig slipper igen, når man først har oplevet det en gang.

Derfor er det meget vigtigt, at vi nu får fulgt op på regeringens kystbeskyttelsespakke, så vi forhåbentlig kan begrænse følgerne af voldsomt vejr i fremtiden. Det er også, fordi det kan være ekstremt dyrt for samfundet som helhed, når store områder med boliger og anden bebyggelse oversvømmes. Derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig op om, at det nu bliver obligatorisk for kommunerne at tage de fornødne forholdsregler, hvis der planlægges at bygge i områder med fare for oversvømmelser. På den måde forhindrer vi, at der bliver bygget nyt på steder, som blot risikerer at blive oversvømmet ved den næste storm eller den næste storm igen med store omkostninger til følge for staten, forsikringsselskaber og bestemt ikke mindst for de ramte familier.

Desuden skal kommunerne fremover i kommuneplanerne udpege netop de områder, hvor der er risiko for oversvømmelser. Og endelig lettes de administrative byrder for kommunerne ved, at de ikke længere nødvendigvis skal udarbejde en lokalplan i forbindelse med etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvis det vil betyde en forsinkelse af processen.

Alt i alt er det initiativer, som sikrer en effektiv beskyttelse mod oversvømmelser, og som vi i Liberal Alliance meget gerne støtter op om.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil gøre det relativt kort. Vores ekspert på området, Christian Poll, kunne være gået ind i en langt dybere dialog om det her i forlængelse af Enhedslistens ordfører. Jeg vil bare sige, at det beslutningsforslag, vi tidligere fremsatte, synes vi selvfølgelig stadig væk er en god idé, og her ser vi nogle uheldige elementer, som vi generelt er meget skeptiske over for i forslaget. Vi vil gerne sætte kommunerne fri, men vi er nervøse for, om vi kommer til at miste et momentum i forhold til at sikre det overordnede perspektiv. Så vi er skeptiske over for forslaget og vil se i udvalgsbehandlingen, om vi ændrer mening. Men vi er som udgangspunkt imod.

Tak til ordføreren. Så er det fru Ida Auken, Det Radikale Venstre, som nu er på vej til talerstolen med raske skridt. Værsgo.

Tak for det. Det er på sin vis både en trist og en god dag i dag, for det er jo godt, at klimatilpasning kommer på dagsordenen igen, og at der bliver taget nogle skridt i forhold til kystsikringen. Det er måske også en trist dag, hvor vi står her og nu er i så fremskreden en situation, at klimaforandringerne kan mærkes så meget, som de kan, i vores land. Jeg vil også sige, at der er dele af den her lovgivning, som måske giver mig lidt triste miner.

For lige at tage klimatilpasningen sådan helt overordnet startede vi jo omkring 2011-12-stykker med for alvor at få sat det på dagsordenen. Vi fik i den tidligere regerings tid taget de første skridt i en klimatilpasningshandlingsplan, hvor vi sikrede, at alle kommuner kunne tage fat på byerne, tage fat på at få lavet oversvømmelsesplaner, til når det regnede rigtig voldsomt, og tage fat på at se, hvordan man kan undgå, at vandet ender i folks kældre, og i stedet samle det op, både i grønne områder og naturområder, og lade det sive ned i stedet for at køre det ned i kloakken og lave store rensningsanlæg, som er dyrere. Vi kiggede også på, hvordan man kunne finansiere de her ting, og lavede nogle nye muligheder for at samfinansiere mellem forsyning og kommune. Så vi tog en masse rigtig vigtige skridt for klimatilpasningen, men jeg skal også være ærlig og sige, at det jo så var lidt senere, at vi kom i gang med kystsikringen. Det lå f.eks. ikke i Miljøministeriet i min tid, så det var jo en af grundene til, at vi ikke havde det med, da jeg sad for bordenden på det her tidspunkt. Men jeg er glad for, at det for alvor er kommet på dagsordenen.

Det, man kan sige vi måske har brug for på kystområdet, er det samme, som vi har gjort med den generelle klimatilpasning, nemlig at have et overblik, vi arbejder ud fra. Vi bliver simpelt hen nødt til at have en idé om, hvad det er for nogle dele af landet, vi vil kystsikre, og hvordan vi vil gøre det, og sørge for, at kommunernes kystsikring hænger sammen. Nu er jeg ikke helt så trænet ud i fysikkens love som andre af ordførerne – jeg kigger på hr. Carsten Bach – men det, man ved, er jo, at vandet slår ind med den samme energi, og hvis man kystsikrer ét sted, rammer det simpelt hen bare et andet sted. Det vil sige, at det jo ikke bare er en beslutning om, at jeg gerne vil gøre noget ud for min matrikel eller her i min kommune; man tager også en beslutning om, hvordan vandet rammer andre steder på kysten. På samme måde er det, hvis man kun ser på, hvad dem i forreste række ønsker sig – det kan være en hård kystsikring for at beskytte deres grund. Så kan man altså risikere, at dem i anden og tredje række mister deres sandstrand. Så det kræver rigtig meget samtænkning at lave kystsikring og kystbeskyttelse, og derfor bør vi altså have sådan en national kystplan, vi arbejder ud fra, for at sikre, at det er en sammenhængende indsats, vi laver.

Der er et par gode elementer i lovforslaget, som vi gerne vil støtte, bl.a. at kommunerne skal lave den her kortlægning og får nogle nye værktøjer. Men vi synes, det er meget problematisk, at man vil fjerne lokalplansmulighederne, fordi det lige præcis er der, man skal kunne tage diskussionen med borgerne i kommunen. Det er der, man skal sikre, at der er et helhedsperspektiv på det, man laver, og så meget kan det heller ikke haste, at man ikke kan vente på en lokalplansproces. Så vi vil gerne opfordre ministeren til at dele lovforslaget, så vi kan støtte de dele af det, som vi synes er gode, og igen virkelig lægge tryk på, at vi skal have en samlet plan for det her. Det var også en af de ting, som det udvalg, vi nedsatte i vores regerings tid, anbefalede. Det er jo en af de ting, man ikke har taget med fra udvalget. Så den del om lokalplanen vil vi gerne have over i et andet lovforslag, som vi i hvert fald ikke kan støtte fra radikal side.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, og det er Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I SF mener vi, der er behov for en egentlig klimatilpasningslov eller klimasikringslov, som fastlægger de nationale rammer for ikke alene kystbeskyttelsen, men også for oversvømmelser inde på land som følge af monsterregn. Ansvaret skal ikke tørres af på den enkelte kommune. Mange af mine kollegaer har også været inde på netop problemet med, at hvis man laver individuel beskyttelse, jamen så flytter man problemet til naboen eller til nabokommunen. Det er i den forbindelse også uklart, i hvilket omfang kommunen skal betale for afværgeforanstaltninger, og i hvilket omfang de får nye beføjelser til at påbyde lodsejere i første række til havet eller i nærheden af en sø, vandløb eller opstigende grundvand omkostningerne. Det vil jo påvirke, hvilken indsats der besluttes, og om der overhovedet besluttes en indsats.

Det er efter vores opfattelse et overordnet regerings- og folketingsansvar at sikre Danmark mod konsekvenserne af klimaforandringerne, uanset om vandet kommer oppefra, fra havet eller fra opstigende grundvand. Erosion kan også ske inde i landet. Vi synes, det er lidt symptomatisk for denne regering, at den i stedet for en samlet prioriteret tilgang til et nationalt og internationalt problem fremsætter en stribe lovforslag fra forskellige ministre. Inden for rammerne af en samlelov om den nationale klimatilpasning er det logisk, at kommuneplanerne detaljerer indsatsbehovet og arealkrav. Det var min radikale kollega også inde på. Men kommuneplan og udmøntede lokalplaner er ikke nok i sig selv. En national tilgang med en samlelov vil også betyde, at regeringen og Folketinget skal prioritere, hvor der er brug for de store, måske de største investeringer i samlede løsninger, som dækker årtier, i stedet for at pålægge kommunerne og de berørte borgere en udgift til en indsats, som samlet set ikke er optimal og samlet set også kan vise sig at være for dyr.

Den tidligere regering lavede en handlingsplan mod det vand, der kommer fra oven, og den igangsatte også en kystanalyse, bl.a. for at kunne prioritere den nationale indsats for kystsikring. Det spor har regeringen ikke valgt at følge ud over at bede Kystdirektoratet lave en risikoanalyse og DMI om at lave et klimaatlas, som stilles til rådighed for kommunerne sammen med en vejledning fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Vi vil i udvalgsarbejdet se på de elementer af lovforslaget, som vi kan støtte, og om det giver mening at fremlægge ændringsforslag. Men vi mener også ligesom De Radikales ordfører, at det vil give mening at splitte lovforslaget op. Men grundlæggende set anbefaler vi altså regeringen, at man i stedet for fremsætter et samlet lovforslag om en lov om klimatilpasning, som tager højde for samtlige følger af klimaforandringerne.

Tak til SF's ordfører. Så går vi videre til den konservative ordfører, fru Mette Abildgaard. Værsgo.

Tak for det. Nu sagde fru Ida Auken tidligere i sin tale, at det både var en god og en trist dag i dag. Jeg synes egentlig hovedsagelig, at det er en god dag i dag, både fordi vi behandler det her lovforslag, som jeg synes er rigtig fornuftigt, men også fordi jeg faktisk har æren af at have min svigermor på tilhørerpladserne i dag. Så nu må jeg hellere gøre mig ekstra umage med det her lovforslag.

Fra konservativ side kan vi i sagens natur godt bakke op om forslaget. Vi ved – det er et faktum – at klimaforandringerne i den grad påvirker i verden og i særdeleshed også her i Danmark. Vi kan se, at det, der før var hundredårshændelser, som forekom sjældent, desværre sker oftere og oftere – mere ekstremt vejr, flere storme osv. Det giver anledning til, at vi kigger på, hvordan vi laver klimatilpasningen ude kommunalt. Og er der noget, jeg har hørt kommunerne efterspørge, så er det fleksibilitet i forhold til måden, man gør det her på. Det må man sige at de får med det lovforslag, som vi behandler i dag. De får mere fleksibilitet. De får bedre muligheder for at kunne planlægge, så det giver mening lokalt. Vi giver dem også nogle restriktioner og nogle krav i forhold til måden, de skal se ud på i fremtiden, måden, de skal planlægge på, og vi stiller krav til, at hvis der skal byudvikles i områder, som er i en risikozone, ja, så skal der laves de her afværgeforanstaltninger. Der er behov for bedre planlægning på det her område.

Det er fint, at man får muligheden for at fravige lokalplanen, hvis der er gode argumenter for, at man skal gøre det. Jeg tror, mange af os, der er i salen her, har besøgt Jyllinge Nordmark, og er der noget, der har været ekstremt frustrerende for borgerne i Jyllinge Nordmark, så er det, at det har været så uforudsigeligt og så svært for dem at se, hvornår man fik en løsning på de store problemer og udfordringer, som de oplever. For ikke alene var der en lokalplan, men der var altså også hundrede sytten forskellige instanser, som der kunne ankes til, klages til, og som skulle godkende forskellige beskyttelseslinjer osv. Det var meget svært for dem at se, hvornår de egentlig kunne få den kystbeskyttelse, de havde så hårdt brug for og har så hårdt brug for derude.

At vi er ved at se på det, er jo et stort, samlet arbejde, hvor det her indgår som et lille element. Vi skal behandle flere lovforslag i den kommende tid, som også bakker op om at forsimple hele den måde, vi behandler kystbeskyttelse på i Danmark.

Som Socialdemokratiets ordfører startede ud med at sige, er der i Danmark over en million danskere, som bor inden for 1 km's afstand fra kystlinjen. Så det her er i den grad noget, der berører rigtig mange danskere. Så i Det Konservative Folkeparti kan vi godt bakke op om lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Tak. Nu var ordføreren jo selv inde på det med afværgeforanstaltninger. Som jeg sagde i min tale, står det uklart for os, i hvilket omfang kommunen kan pålægges at skulle betale for afværgeforanstaltningerne, eller om de borgere, der bor i første række, skal betale omkostningerne. Er det noget, ordføreren kan opklare for mig?

Ordføreren.

Nu er det jo så finurligt indrettet her, at der om lidt kommer en minister på talerstolen, og det er ham, der repræsenterer regeringen og repræsenterer os i det her lovforslag. Jeg vil lade det spørgsmål gå videre til ham, for det tror jeg han kan svare mere præcist på, end jeg kan.

Spørgeren.

Tak. Når jeg spørger ordføreren, er det jo, fordi ordføreren plejer at tale om hensynet til borgerne, hvem der skal betale osv., og derfor mener jeg, at når man støtter et lovforslag som regeringsparti, må det jo være relevant at vide, hvem der så skal betale. Er det kommunerne, der skal pålægges det? Er det borgerne, der skal pålægges det? Det var det ene.

Som det andet vil jeg spørge: Ordføreren har jo rigtig meget forstand på det her område – ser ordføreren slet ikke noget problematisk i, at vi ikke får en samlet national tilgang til det her, enten via en fond eller en samlelov?

Ordføreren.

Jamen der er behov for bedre koordinering på tværs af kommunegrænser på det her område, og det har regeringen også anerkendt i det tværministerielle udvalg, som har siddet og arbejdet med det her, så vi kommer også til at se på, hvordan vi kan sikre en bedre koordinering på tværs af kommuner. Jeg har også tidligere spillet ud med den tanke, om regionerne kunne spille en rolle i den forbindelse, og det synes jeg kunne være interessant.

I forhold til det her med, hvem der bærer den økonomiske byrde, vil jeg sige, at vi i udgangspunktet står bag den brede aftale, der er indgået i Folketinget, som pålægger den enkelte husejer udgifterne til kystsikring, i og med det også er dem, der i mange tilfælde har fornøjelsen af at bo dejligt og med udsigt. Det synes vi egentlig er et rimelig fair princip. Og så kan kommunerne gå ind og hjælpe i det omfang, der er økonomi til det, og hvor det overstiger en økonomisk ramme, der gør det urimeligt for den enkelte at skulle afholde udgiften.

Tak til den konservative ordfører. Så er vi nået til erhvervsministeren. Der blev efterlyst gode og klare svar, så hermed giver jeg ordet til ministeren. Værsgo.

Tak for de mange bemærkninger til lovforslaget. Det er jo resultatet af den kystbeskyttelsespakke, som vi præsenterede den 10. august. Formålet med det fremsatte lovforslag er at forebygge mod skader ved oversvømmelser og erosion. Vi oplevede jo forskellige eksempler på det, både sidste år, for 3 år siden og havde også en forsmag på det her for et par uger siden. Derfor er det nødvendigt med den pakke, som regeringen har præsenteret som en hel palet af forskellige initiativer. Og formålet med det her lovforslag – for der har været spurgt til alle mulige forskellige ting, som slet ikke har noget med det her lovforslag at gøre, så derfor vil jeg lige præcisere, hvad det her lovforslag handler om – er, at vi skal forebygge skader ved oversvømmelser og erosion.

Det forventes jo, når man sådan ser på både DMI-analyserne og også universitetets analyser, at Danmark i fremtiden vil opleve mere voldsomt vejr, der kan betyde flere oversvømmelser eller mere erosion af kysterne. Vejrhændelser med voldsomme oversvømmelser og erosion er forfærdeligt for de mennesker, det går ud over. Jeg har selv flere gange besøgt bl.a. Jyllinge Nordmark, senest her i oktober måned.

Oversvømmelserne rammer dog ikke bare de berørte familier hårdt, også for stat, kommuner og forsikringsselskaber kan det have omfattende økonomiske konsekvenser. Regeringen ønsker derfor at gennemføre en række initiativer, som understøtter kommuner og grundejere i etablering af en omkostningseffektiv og helhedsorienteret forebyggelse og beskyttelse mod oversvømmelser og erosion. Og det her lovforslag udgør en del af de initiativer.

Det indeholder to elementer. For det første stiller vi krav om, at kommunerne i deres planlægning sørger for, at områder, hvor der er risiko for oversvømmelse eller erosion, ikke bebygges, uden at der bliver taget de fornødne beskyttelsesforanstaltninger. Det følger således af lovforslaget, at kommunerne fremover skal udpege de områder, der er i risiko for at blive udsat for oversvømmelse eller erosion, i kommuneplanen, med henblik på at der i de områder alene bygges nye boliger, hvor der er foretaget de tilstrækkelige kontrolforanstaltninger. Staten vil stille relevant data til rådighed for kommunernes udpegninger. På den måde vil lovforslaget være med til at forebygge, at der bliver bygget nye boliger, som vil være i farezonen for at blive ramt af oversvømmelse og erosion.

For det andet giver vi mulighed for, at kommunerne kan fravige kravet om at udarbejde en lokalplan i særlige situationer i forhold til kystbeskyttelsesprojekter, hvis kravet om, at der skal udarbejdes en lokalplan, vil betyde en væsentlig forsinkelse af processen med at få kystbeskyttet. Vi har set, at der i dag er alt for mange administrative procedurer, der forsinker etablering af kystbeskyttelsesanlæg, og denne del af lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med de øvrige initiativer, som regeringen tager for at understøtte en forenklet og hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager.

Jeg er på den baggrund sikker på, at lovforslaget vil give kommunerne bedre rammer for at kunne planlægge og understøtte kommuner og grundejere i at etablere en mere omkostningseffektiv og helhedsorienteret beskyttelse mod oversvømmelse og erosion.

Idet jeg takker for bemærkningerne, ser jeg frem til udvalgets behandling af forslaget.

Tak for det. Jeg kan gøre det relativt kort. Hvad er årsagen til, at regeringen ikke har lyttet til anbefalingerne i kystanalysen om at etablere et kystråd, der i tæt samarbejde med kommunerne skal stå for den nationale prioritering af kystbeskyttelsen?

Ministeren.

Nu har det jo ikke noget med det her lovforslag at gøre, men jeg kan da godt svare på, hvorfor regeringen har valgt at gøre det på den her måde. Det er, fordi vi først og fremmest siger, at det handler om, at kommuner og grundejere får langt bedre mulighed for at kunne kystbeskytte. Jeg kan ikke rigtig se, hvad et nationalt kystråd skulle have af andre konsekvenser end at forsinke den proces. Derfor har vi valgt ikke at have det med i vores forslag. Nu handler det lovforslag, som vi behandler her og nu, og det næste lovforslag ikke om det. Men årsagen til, at vi ikke har taget det med i den samlede pakke, er, at det instrument og de redskaber, vi vil give kommunerne i hånden, er til brug for, når man som familie sidder derude og er bekymret og har ondt i maven og kommunen bliver fortvivlet og river sig selv i håret i frustration over, at de ikke kan kystplanlægge ved at lave kystbeskyttelse. Det giver vi den de fornødne redskaber til nu her. Der er altså ikke brug for et nyt bureaukratisk led i den henseende.

Spørgeren.

Men det har i den grad noget med det her at gøre, for det er jo, fordi man vælger én strategi frem for en anden, nemlig frem for den, som eksperterne bag kystanalysen har peget på. Det, der sker, er, at man lader den enkelte grundejer eller den enkelte kommune lave deres egen kystbeskyttelse, og hvis naboen måske ikke har råd til det, skubber man problemerne hen til en anden familie, som så kan sidde og få ondt i maven. Det er jo derfor, det er ret afgørende, hvilken strategi man følger, om man netop sørger for det, der er fuldstændig grundlæggende logisk, når vi taler om kystbeskyttelse, nemlig en koordinering, og at man kigger på kyststrækninger på tværs af kommunegrænser og sørger for, at tingene hænger sammen, så det ikke er dem, der ikke har råd til selv at beskytte deres egen kyst, der ender med problemerne.

Ministeren.

Nu synes jeg lige, at vi skal trække vejret, for det her jo ikke er et spørgsmål om enten-eller, men om både-og, for der er selvfølgelig lagt op til, at der skal koordineres, og selvfølgelig snakker nabokommuner sammen. Det står også direkte i det forslag, vi kom med i august måned – og igen, det har ikke noget at gøre med det her forslag, men med den samlede pakke, som vi kom med – at man ikke bare kan gå ind og lave kystbeskyttelse isoleret set et sted, mens alle grundejerne ved siden så ikke har nogen. Men vi giver mulighed for, hvis der er kystbeskyttelse et sted, at naboen kan lave kystbeskyttelse, for her er vi på borgerens side. Vi er på borgerens side, som selvfølgelig får lov til at beskytte sin egen ejendom og sikre den private ejendomsret.

Så er det hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. I lovforslaget lægges der op til, at kommunalbestyrelsen kan undlade at lave en lokalplan, hvis der skal ske en hurtig kystsikring. Det er jo noget, vi fra Socialdemokratiets side er noget betænkelige ved, for vi skal prøve at finde en afvejning. Men vi har forståelse for, at der kan være nogle steder, hvor man har behov for at lave noget hurtigt, men vi skal stadig væk også have retssikkerheden, altså at borgere skal kunne høres, og at forskellige folk, der har en holdning til det, skal kunne høres i sådan nogle sager her, så vi sikrer os, at der ikke bare bliver lavet nogle hovsaløsninger, der måske betyder, at der bliver hældt noget beton ud på stranden.

Så mit spørgsmål til ministeren er, om ministeren er med på, at vi måske i forligskredsen bag planloven ser nærmere på, hvordan det her kan gøres meget præcist, sådan at vi sikrer os, at vi ikke kommer ud i, at kommunerne her får et instrument, hvor de kan omgå god planlægning.

Ministeren.

Det afgørende for regeringen er hensynet til borgerne, til sikring af den private ejendomsret, men også at give kommunerne fleksibilitet og mulighed for ikke at sidde fast i bureaukrati med et væld af formalia. Det er stadig væk sådan, at retssikkerheden er prioriteret benhårdt forstået på den måde, at man jo stadig væk kan klage over en afgørelse. Det her forhindrer bare, at der går rigtig lang tid, fra man har en idé om at lave noget kystbeskyttelse, til man får det lavet.

Vi kan jo tage Roskilde Kommune som eksempel. Der er der en aldeles glimrende socialdemokratisk borgmester – nu må jeg godt rose hende, for nu er der ikke kommunalvalg længere, men hun er knaldhamrende dygtig og effektiv – og der er man låst lidt fast i bureaukrati i forhold til Jyllinge Nordmark, som hører til i Roskilde Kommune.

Det her er en lex kommuneparagraf, vi laver, som betyder, at kommunerne kan være mere effektive i forhold til at sikre borgerne i deres egen kommune en effektiv kystbeskyttelse.

Spørgeren.

Jeg er helt med på, som jeg også nævnte i min ordførertale, at Roskildesagen jo virkelig var et wakeupcall i forhold til det her. Jeg synes alligevel, at det ville være fornuftigt, hvis vi partier, der har givet hinanden håndslag på en stor aftale om planloven, også kunne sætte os ned i den kreds og se på, hvordan vi får den rette balance, så der stadig væk er hensynet til en relativt hurtig planlægning, men samtidig at det bliver sådan, at vi ikke bare bortkaster al mulighed for at inddrage forskellige interessenter i udformningen af det her. Så det er mit oplæg til ministeren, altså at vi stikker hovederne sammen i forligskredsen og får præciseret det her, sådan at vi alle kan se os selv i det.

Ministeren.

Vi modtager jo altid gode råd. Det er ikke sikkert, at alt det, vi har foreslået, er det eneste rigtige. Vi har to formål med det her. Det ene er, at private borgere skal kunne have lov til at sikre deres ejendom – og det er ikke altid, at de har haft mulighed for det, som lovgivningen er i dag. Det er det ene formål; vi er på borgerens side. Det andet formål er, at vi vil give kommunerne et redskab til at kunne hjælpe borgerne og kunne hjælpe kommunen selv ved at lave effektiv kystbeskyttelse uden for meget bureaukrati. Det må selvfølgelig ikke gå ud over de grundlæggende retsprincipper om, at der skal være retssikkerhed, og derfor har vi også en mekanisme, som gør, at man kan klage. Der har vi så sat noget incitament ind, så der bliver en hurtigere klagebehandling osv., men de forskellige forløb er der stadig væk. Så jeg synes egentlig, vi har ramt det ganske fornuftigt, men hvis der er gode ideer til, hvad vi ellers kan gøre, så lytter vi selvfølgelig gerne til dem.

Så kan vi sige tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.