Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 84:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 09.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi skal i dag behandle et forholdsvis teknisk lovforslag om modelparametre for erhvervsuddannelser. Men selv om det lyder teknisk, skal vi ikke undervurdere betydningen af det her lovforslag. Det handler om at løse et vigtigt samfundsproblem, nemlig at vi på nogle områder virkelig mangler praktikpladser – der er unge, der går på praktikpladscentrene og mangler en virksomhed at komme ud i – og på andre områder har åbne elevpladser, f.eks. i industrien, hvor vi mangler unge, der har lyst til at tage en uddannelse.

Forslaget er en udløber af trepartsaftalen med fagbevægelsen og Dansk Arbejdsgiverforening. Her blev det aftalt at gennemføre et gammelt socialdemokratisk ønske, nemlig at det skal være dyrere ikke at tage elever. Virksomheder, der ikke tager uddannelsesansvar, må altså til lommerne. Til gengæld får virksomheder, der tager uddannelsesansvar, en økonomisk gulerod. Det er kun godt.

Bag den her ordning skal der så være et kompliceret regnestykke. Vi havde gerne set en mere simpel model, men okay, hvis det her er, hvad der kan samle opbakning, så må det være sådan. Det vigtigste er, at vi får skabt flere praktikpladser, og derfor stemmer vi ja.

Tak til ordføreren. Så er det fru Tilde Bork, Dansk Folkeparti.

Tak. Vi behandler her lovforslag L 84. Med lovforslaget fastsættes for arbejdsgiverne en måluddannelsesratio, der beskriver forholdet mellem praktikårselever og erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiverne skal præstere for at leve op til målet om 8.000-10.000 flere praktikpladser. Dette betyder i praksis, at arbejdsgivere, som er omfattet af loven, skal betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at kunne opfylde måluddannelsesratioen. Dette merbidrag vil finansiere en bonus for merbeskæftigelse for praktikpladser.

I Dansk Folkeparti er vi meget positive over for trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser. Vi synes, det er positivt, at man med trepartsaftalen giver en belønning til de arbejdspladser, der er med til at uddanne erhvervsfaglig arbejdskraft. I Dansk Folkeparti har vi et stort ønske om, at flere vælger at tage en erhvervsuddannelse, og derfor er vi også nødt til at sikre, at de unge i den forbindelse kan finde sig en praktikplads. Derfor hilser vi dette lovforslag meget velkommen og ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. I dag førstebehandler vi også et lovforslag, der hedder L 84, og som er en konsekvens af den trepartsaftale, som det lykkedes vores tidligere Venstreregering at indgå med arbejdsmarkedets parter tilbage i 2016 – en trepartsaftale, som skulle sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, og som også skulle være med til at skabe 8.000-10.000 ekstra praktikpladser årligt, når vi når frem til 2025.

Som en del af arbejdet med trepartsaftalen skabte vi nogle incitamenter for virksomhederne, som gør, at virksomheder i højere grad kommer til at bidrage til at skabe praktikpladser og dermed være med til at uddanne erhvervsfaglig arbejdskraft, som jo i sidste ende også kommer virksomhederne til gavn. Med det her lovforslag sikrer vi nu, at hvis man tager et ansvar og løfter en større opgave med at få sikret flere praktikpladser, ja, så kommer man også til at blive mere belønnet, mens de virksomheder, som i mindre grad er med til at løfte ansvaret, modsat kommer til at skulle indbetale lidt mere.

Så der er tale om en smart omfordeling; en omfordeling, som gavner de mange unge mennesker, som har fulgt opfordringen om at tage en erhvervsuddannelse, men som måske har haft svært ved at finde en praktikplads; en omfordeling, som skal hjælpe virksomhederne til også i fremtiden at skaffe den rette arbejdskraft, og som vil gavne hele vores samfund, fordi den bidrager til, at efterspørgslen på arbejdskraft med bestemte uddannelser i højere grad vil passe til udbuddet af den arbejdskraft. Det handler om, at vi skal skabe en bedre balance mellem de kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet, og de kvalifikationer, som vore unge mennesker får igennem deres uddannelse.

Med det her lovforslag forbedrer vi netop den balance. For med lovforslaget laver vi år for år en ny beregning af, hvordan vi skal fordele praktikpladsafhængig støtte til virksomhederne ud fra de forventninger, vi har, om udviklingen i udbud og efterspørgsel på arbejdskraft. For med den rette arbejdskraft kan vi skabe mere vækst og udvikling og flere arbejdspladser, forhåbentlig i hele landet. På baggrund af det støtter Venstre lovforslaget, og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de også bakker det her lovforslag op.

Tak. Hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Lovforslaget her er en opfølgning på tidligere lovgivning, der udmønter trepartsaftalen om praktikpladser fra august 2016. Vi har i Enhedslisten i forbindelse med behandlingen af de tidligere lovforslag givet udtryk for, at vi alvorligt tvivler på, at trepartsaftalen i væsentligt omfang vil bidrage til at løse praktikpladsproblemet, og som praktikpladstallene har udviklet sig siden aftalens indgåelse, er vores tvivl på aftalens effekt ikke blevet mindre. Det er vores vurdering, at det vil blive nødvendigt med nye initiativer, hvis det skal blive muligt at leve op til de mål, der er sat i trepartsaftalerne, for en forøgelse af praktikpladsantallet, altså at der skal etableres 8.000-10.000 flere praktikpladser de kommende år.

Men vi har betragtet aftalen som et lille skridt i den rigtige retning. Derfor har vi støttet de lovforslag, som tidligere er vedtaget for at udmønte aftalen, og vi kan tilsvarende tilslutte os det foreliggende forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Folketinget vedtog sidste år en lovændring, som indebar, at man indførte Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB. Ideen var, at der skulle indføres et praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag. Ordningen betyder, at virksomheder, der bidrager til at uddanne faglærte, bliver belønnet, mens virksomheder, der ikke gør det, skal betale et større beløb til AUB.

Hvis der er noget, jeg har lært af at sidde i Folketinget, så er det, at økonomisk teori er hundrede procent rigtig. Det, man belønner, får man mere af; det, man straffer, får man mindre af. Og udbyder man 1.000 generalister med svag faglig fundering til arbejdsmarkedet, finder de også et arbejde. Derfor er det en rigtig god idé, at man nu vil belønne de virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar.

Men der er ingen roser uden torne. Hvis man skal have systemet til at virke, kræver det faktisk en beregningsmodel, som fastsætter de takster, virksomhederne skal betale. Modellen giver sig ikke bare til spontant at virke.

I lovændringen fra juni fremgik det, at beregningsmodellen var midlertidig, og at der ved lov skulle fastsættes en permanent model, der skulle træde i kraft fra 2018. Og ligesom der er noget, der hedder konsekvensrettelser, så er der så også åbenbart noget, der hedder konsekvenslovgivning, for konsekvensrettelser er jo logiske rettelser, der følger af en beslutning, og konsekvenslovgivning er jo sådan set det samme, altså lovgivning, der følger logisk af en tidligere taget beslutning.

Eftersom vi i Liberal Alliance er fuldstændig enige i den oprindelige beslutning, er vi naturligvis også enige i konsekvenslovgivningen og bakker lovforslaget op.

Tak. Alternativets ordfører er ikke til stede i Folketingssalen, og så er det fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre. Værsgo.

Med den her lov fastlægger vi nye modelparametre for beregning af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag for 2018. Modelparametrene 2018 er beregnet og fastsat i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO – og Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Det er godt med lange ben. Værsgo.

Tak. Det er godt, at trepartsforhandlingerne tager fat på den store udfordring, der ligger i manglen på praktikpladser, men jeg må sige, at jeg undrer mig en anelse over det noget beherskede ambitionsniveau, når vi nu kan konstatere, at over 12.000 står i kø for at finde en praktikplads, og når man så kan se, at trepartsforhandlingerne lægger ud med et ambitionsniveau på at skaffe 8.000-10.000. Men hvorfor dog – hvad så med resten? Hvorfor er der ikke flere håndfaste konsekvenser over for de arbejdsgivere, der ikke løfter opgaven. Jeg synes, at der er lidt for meget med venlige opfordringer til virksomhederne uden egentlig konsekvens.

Lovforslaget arbejder med det mundrette begreb modelparametre. Man kunne også bare kalde det for tvungen solidaritet mellem arbejdsgiverne, altså at man har en hane, man drejer på, og så fosser der flere penge ind i kassen, og så drejer man på en anden hane, så flere penge fosser ud til de virksomheder, der så rent faktisk påtager sig et uddannelsesansvar. Det er et godt princip, og derfor støtter SF lovforslaget.

Tak. Så er det undervisningsministeren. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne starte med at sige tak til de partier, der bakker op om dette lovforslag, som fremsættes som led i opfølgningen på lov nr. 706 af 8. juni 2017. Erhvervsuddannelserne står højt på regeringens politiske dagsorden. Det er vigtigt, at vi har stærke erhvervsuddannelser i Danmark, som de unge har lyst til at søge og gennemføre.

I juni i år vedtog et flertal i Folketinget en lovændring, der betød, at der blev indført et praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, også kaldet AUB. Ordningen betyder, at virksomheder, der bidrager til at uddanne faglærte, bliver belønnet, mens virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad stiller praktikpladser til rådighed, skal betale et større beløb til AUB. Det er sund fornuft. Hvis ikke man bidrager på den ene måde, må man bidrage på den anden måde.

For at kunne beregne, hvilket beløb en virksomhed skal betale til AUB, er der opstillet en række modelparametre. I lovændringen fra juni fremgik det, at disse parametre var midlertidige og skulle genberegnes og fastsættes endeligt for 2018 ved et nyt lovforslag. Og det er grunden til, at vi er her nu.

Med dette lovforslag skal modelparametrene for 2018 fastsættes. Disse modelparametre tager højde for udbud og efterspørgsel – altså, vil der være en stigende eller faldende efterspørgsel på arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden? Dette skal naturligvis ses i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Alt dette med modelparametre og det praktikpladsafhængige AUB-bidrag kan virke kompliceret, men vi tror, det virker.

Jeg vil gerne sige, at erhvervslivet ikke som sådan bliver pålagt en ekstra regning med lovforslaget. Regningen, som Arbejdsmarkedets parter er enige om, betyder, at der skal ske en omfordeling mellem virksomhederne til gavn for de virksomheder, der tager ansvar for at oprette et tilstrækkeligt antal praktikpladser. De enkelte virksomheder har friheden til selv at bestemme, om de vil have den økonomiske gevinst ved at oprette flere praktikpladser.

Helt banalt og kort sagt gør vi det her for de unges skyld, for de unges fremtid. Det kan ikke nytte noget, at vi sukker efter flere faglærte i fremtiden, hvis vi ikke samtidig sætter handling bag ordene og skaber løsninger på de udfordringer, der er.

Tak for de drøftelser, vi har haft her i salen i dag. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget