Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 51:

Forslag til lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og skattekontrolloven. (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll).

(Fremsættelse 05.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet

Tak for det, formand. Den her sag er en sag, som handler om kommunernes gældsinddrivelse. Alle ved jo, at vores skatteinddrivelse mildest talt har sejlet, og at der er et kæmpe oprydningsarbejde i gang.

Inddrivelsessystemet, der hedder EFI – eller der hed EFI, for det er nu i datid, vi taler om det, og gudskelov for det – blev lukket ned i 2015, og det betød, at gæld til det offentlige, herunder gæld til kommunerne, kun i meget begrænset omfang blev inddrevet, og det går selvfølgelig ikke, for der skal penge i kassen for at drive et velfærdssamfund. Der er allerede her i Folketinget blevet taget højde for ved et tidligere forslag, at kommunerne så får mulighed for at opkræve de her ting, men spørgsmålet er, om ikke også vi skal sikre, at det kan gøres på en måde, så de har økonomi til det, og derfor er det her forslag fra regeringens side et forslag om, at de i kommunerne har mulighed for at opkræve et gebyr, der højst svarer til det beløb, som man tidligere opkrævede hos SKAT, og som SKAT i dag også kan opkræve efter gældende ret.

Så det sætter altså rammer for, hvor højt et gebyr man kan få lov til at opkræve, når man udfører det vigtige arbejde, der hedder at sikre, at alle betaler den skat, som de skal her i landet. Det er fornuftigt, og derfor kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det er ikke nødvendigt at gøre en lang sag ud af det her, for som der står i bemærkningerne til lovforslaget, overtog kommunerne nogle inddrivelsesopgaver vedrørende eksempelvis ejendomsskatter pr. 2. februar 2017, efter at SKAT endegyldigt måtte nedlægge det fælles inddrivelsessystem EFI, som hr. Magnus Heunicke lige gjorde lidt rede for.

Kommunerne blev ved den lejlighed ikke tillagt den hjemmel til at opkræve gebyrer og morarenter for tilsigelser til udlægsforretninger. Det får vi nu med dette lovforslag rettet op på, således at kommunerne får mulighed for at opkræve et gebyr på 450 kr. samt renter ved inddrivelse af gæld. Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Carl Holst, Venstre.

Tak, formand. Venstre kan tilslutte sig lovforslaget på baggrund af samme indhold som de to foregående ordførere. Det her er for os at se en tilpasning i forhold til at give de samme rammer til kommunerne i deres opgavevaretagelse, som tidligere var under SKAT. Det er også vigtigt for mig at understrege, at det her ikke er et udtryk for en gebyrforhøjelse eller en indtægtsforhøjelse i den nye opgaveplacering ved kommunerne. Det var det samme tidligere ved SKAT. Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg kan tilslutte mig de øvrige ordføreres bemærkninger og bare sige i forlængelse af den tidligere ordfører, der lige har været på talerstolen, hr. Carl Holst, at hvis vi ikke gennemfører det her, betyder det altså, at skyldnere kan påføre kommunerne nogle ekstraomkostninger ved at indbetale det skyldige beløb, uden at kommunen har nogen mulighed for i det mindste at opkræve et vel i virkeligheden ret beskedent gebyr for den handling, der skal foretages. Så Enhedslisten støtter også lovforslaget.

Tak for det. Næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Det går jo stærkt, når vi i Folketingssalen skal behandle noget så ophidsende som gebyrer og morarenter, som opkræves af kommuner og regioner. Lovforslaget giver, som vi allerede har hørt flere af ordførerne tidligere berette, kommunalbestyrelsen mulighed for at bestemme, at der skal betales gebyr i forbindelse med udlægsforretninger, og den gebyropkrævning vil sikre mere effektivitet i inddrivelserne ude i kommunen. Og det er jo svært at argumentere imod det, specielt når vi nu i Liberal Alliance er så effektiviseringsivrige, som vi nu engang er. Så derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig også lovforslaget.

Tak for det. Og så går vi videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Jeg synes, at det her forslag er blevet godt forklaret af de forrige ordførere, så jeg vil egentlig bare sige, at Alternativet heller ikke har noget problem med at støtte det.

Tak for det. Og så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Det er jo en af de sager, hvor man er rigtig glad for, at man har fået en tale med fra sin kollega – så nu vil jeg læse den op.

Kort og godt: Radikale Venstre støtter, at kommunerne kan opkræve et gebyr på 450 kr. i forbindelse med inddrivelse af offentlig gæld. Vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Ligesom fru Ida Auken er jeg her også på vegne af en anden og vil derfor læse vores ordførers tale op.

Forslaget er et teknisk forslag, som sikrer, at kommuner har bemyndigelse til at opkræve gebyr ved underretninger om udlægsforretninger som led i inddrivelsesopgaven vedrørende kommunale fordringer. Forslaget sidestiller kommunerne i forhold til den praksis, som var gældende, mens andre myndigheder stod for inddrivelse af restancer m.v. Så som sådan er der blot tale om, at man ved udflytningen af opgaven til kommunerne glemte den lille detalje, og det rettes der så op på med dette forslag. Der er således heller ikke tale om en ændret praksis. Dog er det op til den enkelte kommune selv at beslutte, om den ønsker at opkræve gebyret, ligesom kommunen selv kan fastsætte størrelsen på gebyret, dog maks. 450 kr. På den måde får kommunerne lejlighed til at vurdere og fastsætte de reelle omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen. SF bakker derfor op om forslaget.

Tak til hr. Carl Valentin. Så er det hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. I februar i år ændrede vi lovgivningen, således at kommunerne fik mulighed for at opkræve det, der hedder fortrinsberettigede kommunale fordringer, altså sådan noget som ejendomsskat osv., men i den forbindelse fik de ikke hjemmel til at opkræve gebyrer, som man ellers havde gjort tidligere, da det lå under SKAT. Det er så det, som man lægger op til her, altså fører den praksis videre, som lå ved SKAT tidligere, og giver kommunerne samme mulighed, og det kan vi selvfølgelig fra konservativ side bakke op om. Så vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det økonomi- og indenrigsministeren.

Jeg vil gerne have lov til at takke Folketingets partier og de fremmødte ordførere for en utrolig velvillig behandling af det af regeringen fremsatte lovforslag. Det er jo rart endnu en gang at få mulighed for at få sådan et bredt og enigt folketingsflertal i hus, om end sagen er af mindre karakter. Som flere har været inde på, gives der mulighed for, at kommunerne i forbindelse med den inddrivelsesopgave, de fik overdraget pr. 2. februar i år, kan indkræve et gebyr på højst 450 kr., som svarer til de gebyrer, som SKAT har kunnet opkræve for tilsigelse af udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af SKAT.

Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at lovforslaget giver kommunerne mulighed for, men ikke pligt til, at opkræve de her gebyrer på op til 450 kr., og det er også vigtigt at understrege, at lovforslaget ikke giver anledning til en regulering af kommunernes bloktilskud. Jeg takker for de venlige bemærkninger.

Det gør Folketinget også til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.