Jeg må indrømme, at jeg i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke ved, hvad jeg skal stille op med det her lovforslag.
Jeg er ligesom ordføreren fra Dansk Folkeparti noget forvirret over, hvad det her i virkeligheden går ud på, eller rettere hvad konsekvenserne af det bliver.
Jeg kan forstå, at det her er foranlediget af, at Banedanmark jo her pr.
1 januar 2018 kræver, at folk, der arbejder på det åbne jernbanenet, som vi kalder det, nu ikke længere kan være omfattet af Banedanmarks sikkerhedscertifikat og den ansvarsforsikring.
Sådan har det været indtil nu, og der opstår mit første spørgsmål:
Er det så, fordi Banedanmark ikke længere vil det, eller er der kommet for mange firmaer til, som opererer på jernbanenettet?
Eller er det noget lovgivningsmæssigt eller krav fra EU, eller hvad ved jeg, som siger, at Banedanmark ikke længere må, om jeg så må sige, bruge sine egne sikkerhedscertifikater og ansvarsforsikring på andre firmaer?
Det kunne jeg godt tænke mig at få oplyst i første omgang.
Som jeg siger, har jeg lidt svært ved at forholde mig til det.
For hvorfor skal den her ændring i virkeligheden til?
Jeg tror selvfølgelig, at problemet, hvis der er et problem, er opstået, i takt med at Banedanmark jo udliciterer mere og mere af deres arbejde i marken.
Tidligere var det Banedanmark, der stort set forestod alt arbejde og selv havde folk og maskiner, og hvad det hedder, til at forestå arbejdet på jernbanenettet og vedligeholde eller for den sags skyld lave nyanlæg osv.
Sådan er det ikke mere.
Vi har jo bl.a.
set udlicitering af hele deres forstafdeling, eller hvad sådan noget hedder, altså dem, der klipper træer ned, og jeg skal give dig, skal jeg, og vedligeholder i forhold til eldriftsservitutten osv., så træerne ikke vælter ned over elledningerne og alt det der.
Det er også blevet udliciteret eller privatiseret.
Jeg er også godt klar over, at der nu på den danske jernbane er kæmpestore anlægsarbejder i form af en ny bane København-Ringsted, signalprogram, elektrificering osv.
osv.
Det er jo i hvert fald ikke noget, som Banedanmark fuldt ud selv forestår.
Jeg går ud fra, at det så er i den forbindelse, at det pludselig er blevet et behov, og det synes jeg selvfølgelig er en kedelig udvikling.
Men omvendt må jeg jo sige, at vi er kommet dertil.
Jeg har også lagt mærke til, at der i bemærkningerne til lovforslaget er nævnt, at en af de ting eller firmaer, eller hvad man skal sige, som kunne blive omfattet af det her, og som skal kunne søge sine egne sikkerhedscertifikater og stå med sin egen ansvarsforsikring, er værksteder.
Værksteder?
tænker jeg så.
Jamen, i øjeblikket kender jeg kun til, at DSB har nogle værksteder, og det har Arriva vel også, og lokalbanerne har sikkert også nogle værksteder.
Jeg tænker selvfølgelig straks, for jeg er paranoid på det her område, at nå, ja, DSB står over for at skulle købe nye tog, og i den forbindelse opererer de med muligheden for, at leverandøren af de nye tog selv skal kunne forestå noget værkstedsvirksomhed, og så gør man det klart på den måde.
Det er jo ikke en udvikling, Enhedslisten bryder sig om, må jeg ærligt indrømme, og det er derfor, jeg er sådan lidt skeptisk, men også i tvivl om, hvad jeg egentlig skal stille op med det her halløj.
Jeg kan forstå, at man vil give plads til, at der kan arbejdes for kommuner og Vejdirektoratet og for den sags skyld også andre, som der står.
Det er så ikke arbejde, der udføres for en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter, og så er det, jeg tænker:
Hvad skal de på det danske jernbanenet?
Der kan sikkert godt opstå en situation, men hvorfor kan det ikke omfattes af, at DSB, Arriva, Banedanmark og lokalbanerne lejer sig ind, hvad de vel egentlig har gjort indtil nu?
Jeg synes ikke, der er for meget plads på det danske skinnenet i forvejen, og jeg er helt klar over – det kan jeg jo læse – at selv om der skal tildeles kanaler, og det er så i øvrigt noget, Banedanmark gør, så opstår der jo forsinkelser i togtrafikken rundtomkring.
Hvis man så har nogle kontrakter med nogle private firmaer om, at de skal gøre noget inden for en bestemt tid, fører det så til erstatningskrav mod Banedanmark, fordi man f.eks.
ikke kan overholde den tidsfaktor, man har forudskikket, fordi det er Banedanmark, der står for kanalerne?
Det kan godt være, at det er et fuldstændig tænkt eksempel, men alligevel.
Ærlig talt er jeg lidt skeptisk over for at slippe alle mulige firmaer med eget certifikat løs på jernbanenettet, hvilket man jo godt kan høre.
Men omvendt er jeg også med på, at hvis arbejdet bliver lettere af det, og vi er i den situation, vi efterhånden er, med en masse private entreprenører på området, så er man selvfølgelig også nødt til at tilpasse sig det.
Ja, det er så mine noget forvirrede og ikke særlig klare bemærkninger til det her lovforslag.