Det sidste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 217:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet. (Nedsættelse af elvarmeafgiften).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 11.04.2018).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det. Det her forslag har, ganske som formanden også sagde det, til formål at udmønte en nedsættelse af elvarmeafgiften, og det er noget, som er aftalt i den aftale, som regeringen indgik med nogle andre partier, bl.a. Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, tilbage i november. Det er isoleret set en god idé at nedsætte afgiften på el til opvarmning, og det skyldes, at vi har brug for at få brugt mere af vores grønne strøm nogle af de steder, hvor vi i dag bruger sort energi eller andre brændsler – det kunne være i varmesektoren. Derfor er Socialdemokratiet sådan set også positivt indstillet over for en målrettet nedsættelse af en afgift, som står i vejen for den grønne omstilling. Det var også baggrunden for, at Socialdemokratiet gik med i en aftale om at fremrykke den her nedsættelse, sådan at den får virkning hurtigere, og den står vi selvfølgelig stadig bag.

Jeg vil sige, at det jo desværre også kun er en del af løsningen, fordi det har til formål at sikre, at man eksempelvis ude i fjernvarmen investerer i varmepumper, men der er jo ikke nogen endnu, der springer jublende op og investerer i en varmepumpe, der holder i 20 år, fordi der er lav afgift i 2 år. Derfor har vi fælles en bunden opgave i det kommende energiforlig – eller hvor forhandlingerne nu skal finde sted – om at få sikret en permanent afgiftsnedsættelse på det her område, sådan at vi faktisk sikrer, at vi bruger den grønne strøm i vores varmesektor.

Med de bemærkninger om, at vi ikke er færdige endnu, støtter Socialdemokratiet op om den her målrettede nedsættelse af afgiften, fordi det faktisk også er et led i den grønne omstilling og et skridt på vej i den rigtige retning.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren og går videre til Dansk Folkepartis ordfører. Det er hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for det. Som nævnt handler det her lovforslag om en nedsættelse af det, der hedder elvarmeafgiften. Det er en del af erhvervs- og vækstaftalen fra sidste år, som Dansk Folkeparti var en del af. Og som hr. Jens Joel også sagde, er det blevet fremrykket med en senere aftale med lidt flere partier. Dansk Folkeparti er med i begge aftaler, så derfor støtter vi naturligvis lovforslaget.

Det er rigtig godt at få gjort noget ved elvarmeafgiften, da det er med til at gavne en grøn omstilling i Danmark og med til at fremme elektrificeringen af fjernvarmeforsyningen, og det giver også et incitament til i højere grad at bruge overskudsvarme, hvilket der også kan være et stort behov for. Og så er der jo den ekstra fordel ved det, at det giver billigere varme for danskerne, hvilket også giver god mening.

Vi tror også, det her er noget, vi er nødt til at få kigget mere på i de kommende forhandlinger om et energiforlig, for det giver rigtig god mening, at vi bruger el i højere grad i vores varmeforsyning og i det hele taget bruger el noget mere i stedet for fossile brændstoffer. Vi har jo en stor mængde af vedvarende energi, hvilket er rigtig positivt, og spørgsmålet har i mange år været, hvordan vi får mere ud af den energi, og der er det her i hvert fald et af svarene. Jeg tror ikke, det løser det hele, fordi det trods alt er en begrænset nedsættelse, der sker med det her, men det er trods alt et skridt i den rigtige retning, og det synes vi da i Dansk Folkeparti er rigtig positivt. Så derfor bakker vi varmt op om det her lovforslag.

Tak. Og der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Jeg ser umiddelbart ikke nogen ordfører fra Venstre, så vi går videre til næste ordfører, og det er Enhedslistens ordfører, hr. Rune Lund. Værsgo.

Tak for det. Det her forslag handler jo om en nedsættelse af elvarmeafgiften, som følger af den aftale, som blev indgået den 12. november 2017 om en erhvervs- og iværksætterpakke. Det er jo en pakke, som indeholder mange kedelige elementer, ikke mindst nedskæringer på DSB. Det er en pakke, som betyder, at der bliver taget noget fra råderummet – råderummet, som egentlig skulle have været brugt til velfærd, men som nu bliver brugt på andre ting, bl.a. nogle ulighedsskabende initiativer omkring en aktiesparekonto, som jo også er en skatterabat, som ensidigt kommer dem, som har mest, til gode, på samme måde som vi har set det ved mange andre initiativer, som den her regering står bag.

Elvarmeafgiften skal så sættes ned, og vi har det egentlig sådan, at det generelt er positivt, forstået på den måde, at det jo vil gøre sådan noget som varmepumper mere attraktivt og fremme udnyttelsen af overskudsvarme i virksomheder. Men det vil dog også være en fordel på den måde, som man har valgt at skrue det sammen på, fordi der er tale om en generel nedsættelse, at det også vil være en fordel for dem, der bruger almindelige elvarme, altså elradiatorer. Så nedsættelsen kan også medvirke til, at husstande med elvarme får lavere varmeudgifter på den måde.

Hvis det var os, der skulle have lavet det her forslag, så ville vi har lavet en mere målrettet løsning for at sikre, at husstande med elvarme vælger en varmepumpeløsning til deres varmeforbrug. Der er jo faktisk også det problem, kan man sige – og det er måske der, hvor aftalen netop med den generelle tilgang, der er, og med de beløb, der er afsat – at den jo ikke løser problemet med varmepumper i den kollektive energiforsyning, altså i fjernvarmen, som hr. Jens Joel også var inde på. Det er så en anden problemstilling, som dog viser, at den måde, man har valgt at gøre det på, ikke er specielt målrettet. En generel nedsættelse af elvarmeafgiften synes vi på den måde ikke er rimelig, men det er i hvert fald entydigt for os, at spørgsmålet om afgifter på energi jo selvfølgelig bliver en væsentlig del af den kommende energiaftale.

Man kan jo anskue den her problemstilling på flere måder. Man kan i hvert fald se, at noget af finansieringen, som bidrager til det her, kommer fra nogle finansieringskilder, som vi absolut ikke bryder os om. Selve den måde, det er skruet sammen på, synes vi heller ikke er målrettet nok. Så overordnet set synes vi ikke, at det her lovforslag og den måde, det er skruet sammen på, er den optimale måde at gøre det på.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Carsten Bach. Værsgo.

Tak for det. Jeg er meget glad i dag, og det er jeg, fordi jeg har fået lov til at være ordfører på behandlingen af L 217 i stedet for Liberal Alliances normale skatteordfører, hr. Joachim B. Olsen.

Forslaget handler jo om afgiftslettelser i energisektoren, og som Liberal Alliances energiordfører kan jeg vist uden at sige for meget godt afsløre her i dag, at Liberal Alliance også i de kommende energiforhandlinger vil komme til at gå en hel del op i at sænke afgifter. Med forslaget her sænkes elvarmeafgiften med 15 øre allerede fra den 1. maj i år til og med udgangen af 2019. I 2020 sænkes den yderligere med 5 øre, og elvarmeafgiften bliver så permanent nedsat, men dog kun med 10 øre, fra 2021 og frem.

Det er jo altid dejligt at være ordfører for Liberal Alliance, når man kan gennemføre afgiftslettelser, som så også gør det billigere at være dansker. Men det er også et vigtigt skridt mod en mere velfungerende energisektor i Danmark.

Vi har i Danmark den udfordring, at mens vi har omstillet vores elproduktion til i meget høj grad at komme fra vindmøller, så er efterspørgselssiden ikke rigtigt fulgt med. En stor del af den vindenergi, der produceres, kan vi ikke bruge, og det giver sig udslag i en meget lave elpriser uden for spidsbelastningsperioderne. Ja, vi må endda ofte betale for at komme af med den overskydende el. Og hvis det skal give mening at have så stor en vindkapacitet, som vi har i Danmark, så bliver vi også nødt til at omstille aftagersiden, så man i højere grad kan anvende den elektricitet, der produceres også uden for spidsbelastningsperioderne.

Her kan bl.a. varmepumperne jo spille en utrolig vigtig rolle. I Klimarådets seneste rapport om omstillingen frem mod 2030 viser en oversigtsfigur, at individuelle varmepumper har et stort potentiale for at lette omstillingen frem mod 2030. Oveni er det så samfundsøkonomisk en meget billig vej at gå ned af, og øget brug af store varmepumper vurderes også at have et stort potentiale frem mod 2050 og være samfundsøkonomisk billigt.

Så det er for mig åbenlyst, at vi med forslaget her kan bringe mere balance ind i den danske energisektor, både af hensyn til alle danskernes pengepung og af hensyn til klimaet, og derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det. Nu siger Liberal Alliances ordfører, at det bliver meget vigtigt for Liberal Alliance i de kommende energiforhandlinger at sætte afgifterne ned. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Carsten Bach kan nævne noget andet, der er vigtigt for Liberal Alliance i de kommende energiforhandlinger.

Ordføreren.

Der er mange ting, der er vigtige for Liberal Alliance i de kommende energiforhandlinger, bl.a. at vi får taget et opgør – vil jeg kalde det – med og måske en 180-gradersvending af den aftale fra 2012, som langt hen ad vejen er sådan en planøkonomisk teknologispecifik statsstøtte af vindenergi. Det vil vi meget gerne have taget et opgør med og bevæge os over imod noget, der er mere teknologineutralt. Det er bl.a. en af de ting, som Liberal Alliance også vil gå op i ved de kommende energiforhandlinger.

Hr. Jens Joel frafalder. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til Alternativets ordfører, hr. René Gade. Værsgo.

Tak. Flere ordførere har gjort fint rede for mange af de væsentlige elementer, og jeg vil egentlig bare trække et par frem og så komme med en betragtning til sidst. Jeg er meget enig med hr. Jens Joel, når han fortæller, at en permanent ordning vil være mere interessant, og det må jo så ligge et andet sted at komme frem til den – det her er et godt anslag. I forhold til de forhandlinger, vi selv deltog i dengang, har jeg efterfølgende ligesom kunnet se, at De Radikale har sat et godt fodaftryk i forhold til at sikre bl.a. det her i aftalen, og det er jo noget af det, man kan komme frem til ved at sige ja til et kompromis. Kompromiset var for os for stort, så vi kunne ikke være med i aftalen, men der var mange gode elementer i den aftale, det her er en del af. Jeg vil i hvert gerne sige tak til De Radikale og dem, der måske også har været med til at bakke op om den aftale i selve aftalen her.

Nedsættelsen af afgifterne her er glimrende, men vi har brug for en permanent ordning, og der tænker jeg, at det er godt, vi får et dryp her, men vi ser i Alternativet frem til at blive inviteret med til forhandlinger om en ny energiaftale. Og jo flere dryp, der kommer, jo sværere kan det så også blive at lave noget reelt forandrende i den aftale, der så bliver budt ind til. Så selv om vi er glade for det her, håber vi også, at der ikke kommer alt for mange dryp, inden man når til forhandlinger, hvor der er flere, der vil blive indbudt, for så bliver der ligesom sat hegnspæle op, sådan at der måske ikke er så meget at komme efter. Vi vil gerne have nogle radikale forandringer i forhold til at skabe en bedre grøn omstilling.

Min betragtning om lovforslaget, som jeg sagde jeg ville komme med, er måske i forhold til det indledende, hvor der står, at vi vil gøre det billigere at være dansker, og så vil vi sikre en grøn omstilling, for det er måske et paradigme, vi skal tale lidt mere om. Altså, skal det virkelig være billigere at være dansker? Det er nok ikke ret populært at sige, det skal være dyrere at være dansker. Men tænk nu, hvis der i en periode bliver behov for at gøre det dyrere at være dansker på nogle enkelte punkter, så man på lang sigt kommer til at få en rigere verden, et rigere hverdagsliv, en rigere natur – hvad det nu end må være.

Så jeg tror, vi skal passe på med at bruge udtrykket, at det skal være billigere at være dansker, samtidig med man siger, at vi også skal sikre en grøn omstilling. For på lang sigt – det er jeg helt enig i – bliver det i den grad både bedre og billigere og langt mindre omkostningstungt at skabe en grøn omstilling herhjemme. Men det kræver investeringer på kort sigt. Derfor er det ikke, for at vi vil gøre det billigere at være dansker, at vi gør det her og siger ja til det her delelement af aftalen og nedsætter afgifterne. Det er simpelt hen, fordi vi mener, at det på lang sigt er det helt rigtige at skabe en grøn omstilling både her og internationalt.

Jeg vil ikke sige, det er modsatrettet, at det skal være billigere at være dansker, når vi laver grøn omstilling, men på kort sigt er det i hvert fald væsentligt, at vi ikke stikker folk blår i øjnene og siger, at det ikke kræver investeringer. Det kan man godt komme til at høre lidt engang imellem, hvis man ikke er meget åben om, at det kræver massive investeringer at lave det rigtige for Danmark, når vi skal ud også worldwide og fastholde den førerposition, vi har inden for den grønne omstilling. Bare vi ikke alle sammen kommer til at synes, at den grønne omstilling er det vigtigste i hele verden, men ikke rigtig er klar til at investere. Det vil være ærgerligt, for så mister vi lidt af troværdigheden.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for ordførertalen og også opbakningen til at nedsætte elvarmeafgiften. Noget, jeg ikke helt forstod, var, at det eneste, man var lidt modstander af, var, at det bliver billigere at være dansker – og at det måske tværtimod måske næsten skulle være dyrere at være dansker. Jeg tænkte bare, om ordføreren ikke kunne uddybe, hvad det er for nogle områder, det i stedet for skal være dyrere at være dansker på.

Jeg synes egentlig, at det her ligger lige til højrebenet med ene positive sager, altså man får større incitament til at få noget ud af overskudsvarmen fra virksomheder og til at få mere af en grøn omstilling – mange af de ting, som jeg faktisk har lagt mærke til at Alternativet er enige i. Hvorfor er der så behov for, at det skal være dyrere at være dansker, når man egentlig som udgangspunkt synes, at det er ene positive ting, der er i det her lovforslag?

Ordføreren.

Det er lige før, jeg vil sige, at det var lokkemad for netop at få det her spørgsmål, at jeg sagde det. Jeg synes jo, det er væsentligt, at vi er gennemsigtige som politikere, når vi vedtager lovgivning, og når vi agiterer for politiske standpunkter. Der mener jeg, at det er afgørende at sige, at hvis vi fastholder, at det i en kortere periode af en eller anden årsag bliver billigere at være dansker – og det er da meget glædeligt – men på langt sigt bliver meget, meget dyrere for os, enten på grund af at vi eroderer vores natur og miljø, eller fordi vi eroderer vores velfærdssystem, eller hvad det nu end måtte være, så er det uendelig ligegyldigt for os i Alternativet, at det på kort sigt bliver billigere at være dansker. Det var nok noget, jeg som tekstforfatter ville have skrevet i en annonce for Netto eller en eller anden, men ikke, når vi taler om, hvad den grønne omstilling skal til for. Det er derfor, jeg tillader mig at sige det.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Men jeg synes jo, at det gode er, at alle partier i Folketinget gerne vil have en grøn omstilling – vi skal passe bedre på vores klima – og det er rigtig positivt. Men hvis det så også samtidig bliver billigere at være dansker, hvis man er grønnere – det er det, der er konklusionen på det her; det er netop billigere at være grøn end at være sort, hvis man kan sige det på den måde, rent energimæssigt – så er det vel positivt?

Så er det sjovt, at man næsten får argumentet for det modsatte på den måde, at man skal forstå, at det faktisk godt må blive dyrere. Her går det op i en højere enhed, kan man sige, nemlig at det både er grønt og billigere. Det er vel det, der er målet med en god grøn omstilling, nemlig at man faktisk kan gøre det på den måde, og det synes jeg egentlig ikke der er nogen grund til at stå og argumentere imod.

Ordføreren.

Nej, jeg er helt enig, og vi siger også ja til lovforslaget. Jeg synes bare, det er væsentligt, når vi taler om grøn omstilling, at der skal følge budgetter med på kort sigt, så det på lang sigt bliver en rigtig god forretning. På kort sigt er det her lovforslag også i mine øjne en god forretning, og det gør bestemt ikke noget, at det bliver billigere at være dansker.

Men jeg synes, det generelt er ærgerligt, at man i politik ofte glemmer at lade investeringer følge de store visioner. Det kan være her, det kan være på it-området, hvor man ser en stor pakke blive præsenteret, og så er der ikke rigtig nogen investeringer med. Hvis det er en forandring, der skal til, for at det på lang sigt bliver godt, så vil jeg hellere have, at man siger det med det samme i stedet for bagefter.

Så er det fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak. Jeg vil sådan set følge op på min kollegas spørgsmål, for jeg har lidt den samme forundring. Hvis man sænker elvarmeafgiften og der står en dansker og tænker, om han skal have et nyt fyr eller en varmepumpe, så bliver regnestykket jo bedre for varmepumpen end for det nye oliefyr, og dermed har han et større incitament til at tage den grønne løsning. Er det ikke akkurat både at løse noget i forhold til det grønne og at gøre det billigere at være dansker? Man kan sige, at det i hvert fald gør det mere attraktivt at vælge den grønne løsning.

Ordføreren.

Jo, og det kan være, at jeg sagde det uklart. Altså, isoleret set synes vi jo det her lovforslag er rigtig godt, og derfor siger vi ja.

Men jeg synes, det er væsentligt at pointere, at det ikke er et mål i sig selv for Alternativet, at det skal være billigere at være dansker, når vi taler om grøn omstilling. Det skal selvfølgelig på sigt være både billigere, bedre og mere interessant og bæredygtigt at være dansker, når vi investerer rigtigt i den grønne omstilling.

Men i det her lovforslag står der, at man også gør det her, fordi det bl.a. så bliver billigere at være dansker. Det er ikke incitamentet for os. Vi er villige til at lægge afgifter på forbrug generelt. Det vil sige, at hvis jeg stod og sagde, at det var for at gøre det billigere at være dansker, når vi lavede grøn omstilling, så ville jeg ikke være gennemsigtig og ærlig. For vi er villige til at pålægge alle mulige forbrugsgoder afgifter, ikke mindst energiforbrug.

Fru Louise Schack Elholm.

Ja, nu fik ordføreren det jo til at lyde, som om det var en negativ ting, at det bliver billigere at være dansker. Er det, fordi man så hellere vil kompensere med nogle høje afgifter samtidig med, eller hvad?

Ordføreren.

Det er vist mest en retorisk diskussion, det her. Jeg tror, en retoriker ville give mig ret i, at det ikke var det, jeg sagde. Jeg sagde, at det er væsentligt at pointere, både som vælger og politiker, at hvis vi siger, det skal være billigere at være dansker, så er det i hvert fald vigtigt at sige, om det er på kort sigt eller lang sigt, man taler. I det her konkrete tilfælde er vi helt enige om at det bare er dejligt at det er billigere for danskerne, og at det er dejligt, at vi får lavet en grøn omstilling. Jeg talte generelt.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Radikale Venstres ordfører, hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Først og fremmest tak til Alternativets hr. René Gade for rosen, som hans tale startede med. For det er rigtigt, at det i efteråret var en af Radikale Venstres mærkesager, da vi forhandlede erhvervsinitiativer, at få lettet den her afgift. Derfor kan vi jo med glæde selvfølgelig støtte lovforslaget. Det er sådan, at vi gennem en årrække via skattekroner har fået lavet mere strøm fra vedvarende energi, og det har vi jo haft stor succes med, der er opbygget en kæmpe sektor, som skaber masser af arbejdspladser, og i dag er rigtig meget strøm CO 2 -neutralt, fordi det kommer fra solceller og især vindmøller.

Men så er det jo også tudetosset ikke at bruge den strøm til at lave varme eller transport. Og det har især noget med vores afgifter at gøre, for for rigtig mange værker, der laver varmeproduktion, er det simpelt hen billigere at vælge brændsel, hvor man brænder noget af. Og det har alene noget med afgifterne at gøre.

For hvis man ser økonomisk på det fra hele samfundets synsvinkel, vil det jo være en god idé at bruge noget af den strøm, vi selv har produceret. Og for klimaet vil det gøre, at man ikke får drivhusgasudledning, og for miljøet vil det gøre, at man ikke får partikelforurening, altså hvis man kunne lade være med brænde noget af og i stedet for brugte den strøm, vi har produceret med vedvarende energi.

Derfor er det en god idé at lette denne afgift, fordi det vil gøre det mere rentabelt for det enkelte værk at bruge strøm til at producere varme i stedet for at brænde et eller andet af. Derfor var det en mærkesag for os Radikale, og derfor er vi glade for at kunne give vores støtte til lovforslaget her i dag. Og vi håber også, at de kommende forhandlinger om en energiaftale kan permanentgøre den her lettelse, så man virkelig kan investere ud fra den. For i lovforslaget her er det jo kun i en årrække, at den bliver lettet.

Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til SF's ordfører, og det er fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Lovforslaget er en udmøntning af regeringens vækstpakke fra november 2017, som blev lavet sammen med regeringspartierne – selvfølgelig – og DF og Radikale. Det var ikke en pakke, vi fra SF's side var synderlig begejstret for i det store og hele, for det var en pakke, der var finansieret på en meget skæv måde: Der blev brugt penge fra råderummet, der ellers skulle have været brugt til velfærd, der var en rundbarbering af DSB, og der var skatterabatter til de i forvejen allermest velhavende. Faktisk viste en opgørelse, at det var et af de mest skæve initiativer, der var taget i meget, meget lang tid.

Et af de gode elementer i pakken var dog forslaget om nedsættelse af elvarmeafgiften – det, vi diskuterer i dag. Men jeg bliver også lige nødt til at sige, at det simpelt hen ikke er en måde at lave aftaler på, som man har gjort det fra en regerings side, når man laver en aftale med et parti om PSO. Vi gik ind og forhandlede om en aftale, som vi egentlig ikke støttede – vi havde ønsket os et andet resultat, men vi gik ind i det forhandlingsrum for at gøre aftalen bedre i en mere grøn retning, som vi så det – og så blev der skabt et provenu, og der er den helt almindelige gentlemanaftale i Folketinget og i vores parlamentariske system, at så udmønter man de penge i fællesskab senere hen, og så ligner det ikke noget at bruge de penge i en meget, meget skæv iværksætterpakke få måneder senere. Så har jeg sagt det, og det er ingen overraskelse for skatteministeren, at jeg har det på den måde.

Det skaber bare en præcedens, og hvis der en anden gang skulle indgås en aftale, hvor der var mange knaster, men hvor man dog sagde, at man godt ville prøve at trække det i en bedre retning, altså at ens mandater skulle arbejde, ville man så kunne stole på, at en aftale var en aftale? Det synes jeg er ærgerligt, for på trods af vores politiske uenigheder herinde skal vi gerne kunne stole på, at når vi laver en aftale, er det også sådan, det er.

Det her forslag er dog på mange stræk rigtig godt – en lavere afgift på el til varme vil være med til at fremme udbredelsen af varmepumper og fortrænge fossile brændsler fra varmeforsyningen, og det er også, som flere har været inde på, vigtigt, at vi får en varig nedsættelsen af varmeafgiften, og det er noget, som vi selvfølgelig også har en forventning om i de kommende energiforhandlinger og i det udspil, regeringen præsenterer, får en central rolle.

Så er der også hele spørgsmålet om overskudsvarme fra industrien, som flere af høringssvarene også er inde på, nemlig at fjernvarmeselskaber, der udnytter overskudsvarmen fra industrien i varmepumper, er pålagt en overskudsvarmeafgift, hvilket jo er helt skørt, og det er også noget, som vi vil se på i aftalen.

Jeg har nogle spørgsmål til ministeren, som jeg vil stille, når han kommer herop, men på trods af at forløbet har været utrolig uskønt og vi på ingen måde kan støtte den pakke fra efteråret, som det her er en del af, har vi også aftalt med regeringen, at vi gerne vil støtte det her enkelte forslag, for vi synes, det er vigtigt, og derfor kommer vi også til at stemme for og håber også, at det med at bruge nogle penge, man har fundet i fællesskabet, ikke udvikler sig til en dårlig vane. Men vi støtter forslaget. Jeg er enig med mine kolleger fra både Socialdemokratiet og Enhedslisten om, at det kunne være strikket bedre sammen, men i de mange svar, der er givet fra Skatteministeriet og fra skatteministeren til høringsparterne, er det gentagne svar hele tiden: Det ser vi på i energiforhandlingerne.

Så der er mange løse ender, som skal bindes sammen, når vi først sætter os omkring forhandlingsbordet, og det glæder vi os til. Tak.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så går vi videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Anders Johansson. Værsgo.

Mange tak. Det her er jo et rigtig godt lovforslag. Det går, som flere ordførere allerede har nævnt, ud på, at vi sænker elvarmeafgiften, som vi aftalte i forbindelse med erhvervs- og iværksætterpakken. Men derudover fremrykker vi også afgiftslempelsen, så den allerede kommer til at gælde fra den 1. maj. Så det er rigtig godt.

Vores elektricitet bliver grønnere og grønnere, og derfor er det jo også vigtigt, at vi rent politisk understøtter en proces, hvor vi gradvis øger incitamenterne til at få skabt en øget elektrificering af vores samfund, altså så vi kan få erstattet energiformer, som anvender fossile brændsler, med energiformer, som er elektriske, og så vi bedre får udnyttet den produktion, vi har, af el.

I forhold til de reduktioner af CO 2 -udledning, som vedrører de ikkekvotebelagte sektorer – det er bl.a. sådan noget som boliger – har vi rigtig travlt. Med den aftale, som vi har indgået bredt i Folketinget, om reduktion af elvarmeafgiften, øger vi også husholdningernes og fjernvarmeværkernes incitament til at omstille og udnytte den grønne strøm yderligere. Og det er selvfølgelig det spor, vi skal fortsætte ud ad, for det er vejen til, at vi kommer i mål med den grønne omstilling.

Det kan selvfølgelig ikke stå alene, så derfor skal vi også hele tiden have fokus på, hvordan vi kan gøre vores strøm grønnere og grønnere. Og her er vi godt på vej, men vi er ikke i mål endnu.

Det Konservative Folkeparti har i regeringsgrundlaget været med til at sætte nogle ambitiøse mål for den grønne omstilling i Danmark, og dem skal vi selvfølgelig holde fast i, og vi skal sikre, at vi gradvis når vores endelige mål, som er, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Det er vigtigt, at vi opnår det her mål, uden at det bliver dyrere at være dansker. Og med det forslag, som vi behandler nu, opnår vi faktisk begge dele. Det bliver billigere for husholdningerne og for danskerne at opvarme deres boliger med el, og samtidig anvender vi overskudsvarmen bedre til opvarmning, og vi rykker Danmark i en grønnere retning.

Så derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til Venstres ordfører, og det er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak, og også tak, fordi jeg fik lov til at komme på, selv om jeg for en gangs skyld fejlfortolkede, hvor lang tid det varede, før jeg kom på.

Som mange allerede har sagt, går det her lovforslag ud på at sænke elvarmeafgiften, og jeg er blevet opmærksom på, at det måske ikke er alle mennesker, der er helt klar over, hvad elvarmeafgiften er. Se, elvarmeafgiften er afgiftssatsen for den el, man bruger til at varme et hus op med, og det kan både være varmepumper og til at varme vandet op med. Så det vil sige, at det gavner ganske almindelige danskere, og det øger incitamentet til at investere i at få varmepumper i huset eller i fjernvarme. For det er det, vi sænker afgiften med. Helt nøjagtigt hvor meget sænker vi så afgiften med?

Jo, vi sænker den med 15 øre fra den 1. maj i år – det vil sige om ikke ret lang tid – og så indtil den 31. december 2019, i forhold til hvor meget det er i dag. Fra den 1. januar 2020 og til den 31. december 2020 nedsættes elvarmeafgiften så med 20 øre, i forhold til hvad den er i dag. Så ændres den igen, så den kun er nedsat med 10 øre fremadrettet fra den 1. januar 2021, i forhold til hvad den er i dag. Så det er en sænkelse fremadrettet, som ikke er begrænset, men den er ikke så stor, som den er til at starte med.

For Venstre har det været rigtig vigtigt, at vi har fået en nedsættelse af elvarmeafgiften – vi er rigtig glade for den her løsning – og det har det været af flere årsager. Den ene er, at det er med til at gøre, at det bliver lettere for danskerne at vælge den grønne løsning, varmepumpen i hjemmet eller at varme op med vedvarende energi i stedet for med fossile brændsler. Den anden er, at det samtidig også er med til at gøre det billigere at være dansker. Vi synes, at begge dele er to rigtig gode ting, altså at det både får gjort Danmark mere grønt, men at danskerne også har flere penge til sig selv. Afgiftslempelsen betyder, at man for et almindeligt parcelhus, som er opvarmet med varmepumper, allerede ved slutningen af 2018 vil komme til at spare 650 kr. på varmeregningen. Det er et sådan et gennemsnitstal fra Skatteministeriet, og det er jo altså pænt meget allerede i år,.

Så vi synes, det her er en rigtig, rigtig god løsning, som både hjælper danskerne, og som sikrer, at vi får mere grøn energi. På den baggrund kan jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så giver vi ordet til skatteministeren. Værsgo.

Tak. Der er jo ikke så meget mere at sige end det, som ordførerne har været inde på, om redegørelsen af lovforslaget, og jeg var naturligvis helt enig med den seneste ordfører. Den seneste ordfører er normalt den konservative ordfører, men i det her tilfælde var det så Venstres ordfører, og jeg er helt enig i den argumentation, der blev lagt frem om det lovforslag, som vi behandler nu, og den lettelse af elvarmeafgiften, som er foreslået, og som er med til at understøtte den grønne omstilling.

I forhold til debatten har der jo ikke været frygtelig meget debat. Der har været lidt spørgsmål til Alternativet, og dem vil jeg ikke forholde mig til, for de var ikke til mig som minister. Jeg skal sige til SF's ordfører, at jeg – og det har jeg også gjort, og det har finansministeren også gjort – erkender, at det kunne være udført smukkere, og det har vi haft en drøftelse af, og vi er nået til enighed om en bedre proces en anden gang.

Når det er sagt, er jeg glad for, at SF også kan støtte forslaget. Det eneste parti, som så ikke støtter forslaget, er Enhedslisten. Jeg havde sådan håbet, at dagen måtte komme, hvor hr. Rune Lund kunne støtte en af regeringens skattelettelser, og jeg forstår det egentlig ikke, når det også er en grøn skattelettelse, der på den måde både sikrer, at det er billigere at være dansker, men også understøtter den grønne omstilling.

Men jeg håber på – jeg er jo et optimistisk menneske – at det lykkes regeringen en dag at få en skattelettelse, som vi kan få Enhedslisten til at stemme for, og vi har jo flere ting på tegnebrættet. Så mon ikke den dag kommer, inden valgperioden rinder ud? Men med de ord, hvor min sidste bemærkning er sagt med et glimt i øjet, vil jeg takke for behandlingen her i dag og se frem til den fremtidige udvalgsbehandling.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak. I det høringsskema, som vi har modtaget fra Skatteministeriet, skriver ministeriet – eller skatteministeren – i et svar til HORESTA, at der iværksættes en dialog med Europa-Kommissionen om muligheder for målrettet at nedsætte hotellets rumvarmeafgift for både el og fossile brændsler. Hvorfor dog det sidste? Vi skal jo netop have flyttet vores energiforbrug fra det sorte til det grønne.

Ministeren.

Der har jo været et ønske fra turismeerhvervet i forhold til rumvarmeafgiften, som særlig rammer hotelbranchen, hvor man er i konkurrence med en række nabolande, hvor de har differentierede momssatser på turisme- og hotelerhvervet og en række andre konkurrencemæssige fordele, der gør det mere attraktivt at lægge konferencer i Sverige end i Danmark eller syd for grænsen i stedet for nord for grænsen i forhold til vores tyske naboer. Så derfor har de et ønske om at forbedre deres rammevilkår, og et af elementerne er jo at få lettet på rumvarmeafgiften. Det har man hidtil troet at man ikke kunne, men nu viser det sig, at man måske godt kan det inden for EU-reglerne. Så er det selvfølgelig en politisk diskussion, om man vil gøre det, og hvor man skal finde pengene til det.

Når man så undersøger begge dele, er det, fordi vi ikke entydigt kan skille den grønne energi fra den ikkegrønne energi. Tingene flyder lidt sammen, og det vil jeg tro er baggrunden for at man undersøger det samlet, og der ligger ikke i det et ønske om via afgiftsvejen at understøtte, at hoteller skulle bruge fossile brændsler frem for grøn vedvarende energi.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg forstår godt det, ministeren sagde. Det var bare formuleringen, der var interessant, altså at man overvejede at nedsætte det for både el og fossile brændsler. Men jeg har et andet spørgsmål. Alle momsregistrerede virksomheder får refunderet hovedparten af afgifterne på energi, da energiafgift til det, der hedder procesformål, kan blive refunderet ned til 0,4 øre pr. kilowatt-time. Det betyder jo med hensyn til procesformål, at virksomhederne får energien nærmest gratis, eller sagt på en anden måde, at de selvfølgelig bliver beskattet stort set ned til nul. Er det rimeligt? Skal vi ikke omstille os i fællesskab? Skal virksomhederne ikke også bidrage også til procesformål?

Ministeren.

Jeg tror, der fagligt er en anbefaling af det i Skatteministeriets AT-analyse, og jeg tror også, Det Miljøøkonomiske Råd og helt sikkert Klimarådet, som jo generelt er lidt for begejstrede for afgiftsforøgelser, peger på, at det bør man gøre. Det er ikke regeringens politik, fordi vi har et skattestop, og fordi der også er andre hensyn end hensynet til den grønne omstilling. Vi skal være grønne, og vi skal understøtte den grønne omstilling, men vi skal også sørge for, at vores industrierhverv ikke flytter ud af landet til lande, hvor man ikke har en energiafgift, eller hvor den er meget lavere. Så i det spænd synes vi i regeringen ikke det er attraktivt at øge afgiften for procesformål.

Så er det hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, det var Venstres ordfører, som sagde, at der jo ligger en permanent, men dog lidt mindre, afgiftslettelse i det her. Og det er jo også rigtigt. Men jeg tror også, skatteministeren vil give mig ret i, at der jo ikke er nogen, der køber eksempelvis en varmepumpe, fordi det næsten kan betale sig. Så vi er jo nødt til at få gjort det sådan, at det i fremtiden kan betale sig, og at man faktisk kan regne med, at det ikke kun er de næste 2 år, det er en god forretning. Så kan skatteministeren ikke sige noget om, hvor stor den lettelse skal være permanent, så vi ligesom får knækket kurven og får de rigtige incitamenter, så vi får varmepumperne ind?

Ministeren.

Altså, jeg kan sige, at jeg selv har købt en varmepumpe, og det handlede selvfølgelig om ønsket om at bruge mindre energi til opvarmning, fordi den er energieffektiv, men det handlede også om, at det var en god forretning. Jeg tror, at hvis man skal understøtte den grønne omstilling, kan det selvfølgelig være drevet af idealer og visioner og ønsker, i forhold til hvad der er godt for klimaet og for verden, men det er også vigtigt, at det økonomisk er en god forretning. Er det en god forretning for den enkelte, er det i hvert fald ikke til skade for den grønne omstilling.

Hvor fikspunktet præcis ligger, kan jeg ikke – og det er jeg ked af – svare på her fra talerstolen, men jeg vil selvfølgelig gerne give et skriftligt svar.

Hr. Jens Joel.

Det er fair nok. Jeg har selv en varmepumpe i mit hus i Aarhus, men den får jeg nu ikke nogen nedsat afgift på, for den kører over den samme elregning som mit lys og mit køleskab og sådan noget, fordi jeg ikke har registreret den som et varmeapparat.

Jeg var selvfølgelig på jagt efter, om skatteministeren lægger op til, at man permanentgør det niveau, om man så må sige, som ligger i den her aftale. Men hvis vi skal tage det enten skriftligt eller senere, må vi jo vente i spænding.

Ministeren.

Altså, regeringen skal jo præsentere sit energiudspil, og når regeringen – uden at sige, hvad indholdet i energiudspillet er – foreslår at sænke elvarmeafgiften, så kommer det ikke af, at vi ikke synes, det er en god idé at gøre det permanent, så kommer det af, at vi ikke har kunnet finde penge til at gøre den sidste sænkning permanent. Så derfor er det jo oplagt at tage fat på i nogle energiforhandlinger. Men der skal man prioritere midlerne til det i sammenhæng med alle de andre ting, man vil prioritere, herunder produktionen af støtteberettiget grøn strøm.

Så er det hr. Rune Lund.

Jeg vil bare lige præcisere, at vi jo – hvilket jeg tror at skatteministeren godt ved – faktisk i en lang række tilfælde går ind for skattefritagelse, når det kommer til den grønne omstilling. I forbindelse med diskussionen om elbiler mener vi jo faktisk ikke, der skal være registreringsafgift på elbiler, heller ikke selv om det er en Tesla, som kan være en meget dyr overklassebil – vi synes faktisk, at den skal være fritaget for registreringsafgift, men der har regeringen jo et andet synspunkt. Så der findes bestemt eksempler, hvor vi vælger det grønne fremfor det røde, om man så vil, men det, som jo er vores problem, er, at vi ikke synes, det er målrettet nok.

Mit spørgsmål vil også være, om ministeren mener, at den her lempelse vil være tilstrækkelig til, at det er rentabelt at investere i det her for en privat husstand – det var det spørgsmål, som hr. Jens Joel stillede til ministeren, men det kunne ministeren ikke svare på – for det tror jeg ikke det vil være. Det samme gælder i virkeligheden varmepumper i den kollektive energiforsyning i forbindelse med fjernvarme. Og det er jo et tegn på, at man ikke har lavet det her målrettet nok.

Så må jeg også med hensyn til finansieringen af vækstpakken – det er f.eks. en effektivisering af DSB, og det ved vi godt hvad er, nemlig en nedskæring af DSB, og det går også ud over den grønne omstilling; og med hensyn til råderumsfinansiering er der tale om penge, som skulle være kommet velfærden til gode – sige, at man også ligesom må kigge på, hvad det er for nogle initiativer, man igangsætter, og så samtidig se på, hvor pengene kommer fra, og de kommer jo fra nogle finansieringskilder, som er dybt problematiske, også i forhold til den grønne omstilling.

Ministeren.

Ja, jeg anerkender jo, at Enhedslistens synspunkt er, at man helt skal afgiftsfritage elbiler. Det, der sker, er jo bare, at når regeringen så fremlægger noget, repræsenterer det jo aldrig ét partis rene politik, det er et kompromis, og der synes jeg, at Enhedslisten er god til – Enhedslisten er god til mange ting – på skatteområdet at lede efter håret i suppen i stedet for at sige, at de her ting faktisk bevæger sig i den rigtige retning.

Det er jo rigtigt, at det godt kan være, at man skal sænke elafgiften mere for at gøre det rentabelt, og at man kan gøre det mere målrettet, men det er jo udtryk for et kompromis, og det er jo det, politik handler om. Derfor synes jeg, det er synd, at Enhedslisten har besluttet sig for ikke at støtte det her beslutningsforslag. Jeg har respekt for, at man gerne vil have den rene vare, og det vil jeg også gerne have, men det er desværre svært at få i et parlamentarisk system med så mange politiske partier som i Danmark.

Hr. Rune Lund.

Men altså, Enhedslisten er en del af det gældende energiforlig, og der er også ting i det, som vi ikke syntes var optimale, som f.eks. satsningen på

biogas. Det er ikke en blomst, der er groet i vores have, fordi der sådan set ikke er noget CO 2 vundet ved at satse på det – der skulle vi meget hellere have satset på andre energikilder som eksempelvis vind, f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker. Så det, skatteministerens siger, er jo ikke helt rigtigt.

Men her har vi at gøre med noget, hvor man kan sige, at det, at det ikke er målrettet nok, kunne man måske leve med, men så er der finansieringen, som bliver hentet fra DSB, fra en forringelse i beskæftigelsesindsatsen og fra penge, som stammer fra det råderum, der er blevet skabt på grund af forringelser af f.eks. førtidspension og fleksjob, og som de partier, som står bag forringelserne, har lovet vælgerne skulle bruges til velfærd, men som nu bliver nu brugt til mange forskellige ting som f.eks. det her. Så det er jo i virkeligheden i forbindelse med den samlede pakke, at man må gøre plusser og minusser op.

Ministeren.

Ja, og der er vores balancepunkter så forskellige. Men jeg er ikke enig i den der grundlæggende præmis om, at noget enten er skattelettelser eller velfærd. Hvis man i en reform sænker skatten for alle, der er i arbejde, så er det alle, der er arbejde – private såvel som offentligt ansatte – der får lov til at beholde flere penge selv. Hvis man så ikke bruger pengene på at sænke skatten, kan man bruge dem på at give mere i løn til de offentligt ansatte, og hvad enten man giver en skattelettelse eller mere i løn til en offentligt ansat, så giver det jo den samme effekt, bortset fra at det at sænke skatten på arbejde typisk har nogle andre dynamiske effekter.

Så jeg er ikke enig i den præmis, som hr. Rune Lund ligger ned under spørgsmålet, om, at det enten er velfærd eller skattelettelser. Men det er jo en lang debat, som også ligger lidt ud over, måske ikke den tid, vi har her i dag, men måske lovforslaget.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.