Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 189:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Justering af kravene i beløbsordningen).

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 20.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Regeringen ønsker, at Danmark skal kunne tiltrække dygtige arbejdstagere, og at virksomheder har let adgang til højt kvalificeret arbejdskraft. Det sagde jeg også for godt et år siden, da vi sidst stod her i Folketingssalen for at behandle et lovforslag om at ændre beløbsordningen i negativ retning set ud fra mit udgangspunkt, og året før det sagde jeg vist også noget helt tilsvarende. Med andre ord: Vi har haft den her diskussion før.

Regeringens linje er klar: Vi skal have en udlændingepolitik, der går på to ben. Danmark skal have en stram og konsekvent udlændingepolitik over for de flygtninge og migranter, som, synes jeg, risikerer at svække værdierne og sammenhængskraften her, og som vi også kan se giver et markant underskud på de offentlige finanser. Men vi skal samtidig være åbne over for udlændinge, der kan og vil arbejde, og som vil bidrage til vores samfund, og som jo dermed også indebærer en markant gevinst for Danmark. I 2015 var det samlede nettobidrag fra personer på beløbsordningen på godt 1,2 mia. kr. Hver arbejdstager bidrog med 283.000 kr. årligt, mens det gennemsnitlige bidrag fra danskere i beskæftigelse kun var på 156.300 kr. Det må simpelt hen stå lysende klart for enhver, at der her er tale om en betydelig gevinst for Danmark.

Efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft er aktuelt høj, og det vil koste både vækst og arbejdspladser, hvis ikke virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har brug for. Vi skal underbygge den positive udvikling, som dansk økonomi og beskæftigelse har haft igennem de seneste år; derimod skal vi ikke modarbejde den, som der jo med det her forslag er lagt op til at gøre. Hvis ikke vi sørger for at skabe de bedste muligheder og vilkår for virksomhederne, kan det i sidste ende gå ud over den økonomiske udvikling og dermed jo også vores fælles velfærd.

Hvis det her lovforslag bliver vedtaget, vil det gøre det dyrt og besværligt at rekruttere via beløbsordningen, og jeg synes, vi skal fastholde den ordning, der kun har vindere og gevinster, og dermed udnytte de positive økonomiske konjunkturer, som vi står i lige nu. Det mener jeg absolut må være i Danmarks interesse.

Der er et spørgsmål fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi har jo ad et par omgange strammet reglerne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, og jeg tror, at hver gang har regeringen, Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening sagt, at hvis vi gør det, går Danmark i stå, og virksomhederne vil nærmest flygte ud af Danmark. Men altså, Danmark står jo endnu, til trods for at der jo er blevet vedtaget flere ændringer af udlændingeloven i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Og hvis det her forslag bliver vedtaget, tror jeg også, at Danmark vil køre videre. Det tør jeg næsten godt garantere.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge om, hvad problemet med det her lovforslag egentlig er. For alle render jo rundt og siger – altså erhvervslivets organisationer – at de mangler udenlandsk arbejdskraft, og det siger de i øvrigt, uanset om det går godt eller skidt med økonomien. Lovforslaget lægger op til, at hvis de kan dokumentere, at de har søgt efter arbejdskraften i Danmark og de ikke kan finde arbejdskraften, så får de så lov til at hente det op på beløbsordningen.

Er det ikke meget rimeligt, at man siger til virksomhederne: Hvis I kan dokumentere, at I mangler arbejdskraften og ikke kan finde den i Danmark, at I har søgt efter den forgæves, så får I lov til at hente den op på, i det her tilfælde, beløbsordningen. Er det egentlig ikke et meget afbalanceret synspunkt at have i forhold til erhvervslivet og deres muligheder for at få arbejdskraft?

Ministeren.

Det er jo yderst sjældent, for at være helt ærlig, at jeg sådan er meget uenig med hr. Martin Henriksen. Men det er jeg ganske enkelt, lige præcis når det kommer hertil. Jeg mener simpelt hen ikke, at det kan være i Danmarks interesse at gøre det her mere vanskeligt for virksomhederne. Og det er da rigtigt, at Danmark selvfølgelig også ville bestå i morgen, hvis man gennemførte det her. Men spørgsmålet er, om det ville være en fordel for Danmark som helhed, eller om det ville være en ulempe. Og der er min klare vurdering altså, at det ganske enkelt ville være en ulempe, fordi det handler om, at virksomhederne jo ikke bare skal kunne rekruttere arbejdskraft, men også skal kunne rekruttere dygtig arbejdskraft. Og derfor mener jeg, at det her vil gøre det unødigt besværligt, og det vil også betyde, at virksomhederne ikke altid nødvendigvis kan få den bedste arbejdskraft.

Bare lige for at vende tilbage til tallene, som jeg nævnte: Det er altså sådan, at hver arbejdstager, der kommer hertil på beløbsordningen, bidrager med 283.000 kr. årligt til det danske samfund, hvorimod en dansker, der er i beskæftigelse, bidrager med godt 156.000 kr. Og det er da godt nok en stor forskel. Så jeg synes sådan set, at hr. Martin Henriksen skulle være glad for, at virksomhederne også rekrutterer arbejdskraft i udlandet, som er stabilt og godt, og som er med til at understøtte dansk økonomi og dermed også skabe flere arbejdspladser.

Spørgeren.

Det kan da godt være, at der er kommet nogle helt nye beregninger, som jeg ikke har set. Så må det jo så være sådan. Men i de beregninger, som kommer fra Finansministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening og andre med jævne mellemrum, og som viser, at de her mennesker bidrager så og så meget til statskassen, glemmer man jo meget behændigt at komme ind på, hvad det så koster i de tilfælde, hvor en dansker bliver holdt ude fra arbejdsmarkedet, fordi danskeren måske ikke kan konkurrere på den løn, fordi man måske underbetaler den udenlandske arbejdskraft. Man kan jo se situationer, hvor man underbetaler udenlandsk arbejdskraft – det kan være i forhold til håndværkere, det kan også være i forhold til danskere, der har taget en længerevarende universitetsuddannelse, det gør sig jo gældende inden for forskellige områder. Men det glemmer man jo i de beregninger. Det synes jeg altså skal med.

Men jeg synes, at ministeren stadig skylder at svare på, hvad problemet egentlig er i, at man laver en lovgivning, som siger, at hvis virksomhederne kan dokumentere, at de mangler arbejdskraft – de påstår jo, at de mangler arbejdskraft, ikke alle virksomheder, jeg kender også fornuftige folk, der driver virksomhed, men mange påstår det, Dansk Industri – så får de lov til at hente arbejdskraften. Er det ikke meget rimeligt og fornuftigt?

Ministeren.

Igen, nej, jeg synes ikke, at det vil være en fordel for Danmark som helhed og selvfølgelig heller ikke for virksomhederne. Men når det ikke er en fordel, handler det jo ikke bare om det at mangle arbejdskraft, men også om det at mangle den velkvalificerede arbejdskraft. Og der er det nu altså bare engang sådan, at vi ikke er nok; der er simpelt hen ikke hænder nok til også at få den bedst kvalificerede arbejdskraft. Så derfor er regeringen imod det her forslag.

Tak til ministeren, og den næste på talerstolen er hr. Mattias Tesfaye som ordfører for Socialdemokratiet.

I en tid med stigende migration er det helt naturligt, at et velfærdssamfund som Danmark er meget opmærksom på, hvem der får opholds- og arbejdstilladelse her. Vi kan ikke bevare et skattefinansieret sundhedsvæsen, skolegang og ydelser til syge, ældre og arbejdsløse, hvis grænserne er for åbne. Vi kan heller ikke bevare et arbejdsmarked med anstændige lønninger til ufaglærte og faglærte, hvis grænserne er for åbne. Og derfor er Socialdemokratiet tilhængere af en kontrolleret indvandring. Vi kan ikke bare åbne sluserne. Heller ikke selv om de pågældende på forhånd har fået arbejde i Danmark og derfor kan forsørge sig selv.

Det har været baggrunden for, at Socialdemokratiet sammen med SF og Dansk Folkeparti uden om regeringspartierne har strammet beløbsordningen og afskaffet greencardordningen. Og vi har gjort det for at beskytte det faglærte og ufaglærte arbejdsmarked og for at undgå, at de her ordninger bliver brugt som bagdør til for stor indvandring til Danmark. Der er aktuelt omkring 5.000-6.000 udlændinge i Danmark på beløbsordningen, og af dem kommer et flertal fra enten Kina, Indien eller USA. Med det her lovforslag ønsker Dansk Folkeparti at skærpe kravene i beløbsordningen yderligere, dels ved at indføre forskellige grænser for, hvor meget man skal tjene for at kunne komme hertil, alt afhængig af hvilken stilling man skal bestride i Danmark, dels ved at forlange af virksomhederne, at de skal kunne dokumentere, at de har søgt arbejdskraften i Danmark først. Socialdemokratiet kan ikke støtte de forslag.

For os har det været vigtigt at beskytte det traditionelle LO-arbejdsmarked mod for stor indvandring og lønpres. Men vi har ikke noget problem med, at en indisk it-specialist kommer til Danmark og tjener 500.000 kr. om året, selv hvis gennemsnittet blandt sådanne it-specialister skulle ligge på 600.000 kr. om året. Og derfor frygter vi, at det kan blive for bureaukratisk med for mange beløbsgrænser. Forslagsstillerne skriver selv, at det vil medføre øgede økonomiske udgifter og administration for både myndigheder og virksomheder, og det kan ikke være til gavn for vores samfund.

Vi vil derudover altid gerne opfordre virksomheder til at søge arbejdskraften her i landet, før vi begynder at hente udlændinge til Danmark. Men vi ønsker ikke at forpligte disse virksomheder til det samme i udlændingeloven. Om virksomhederne skriver det på deres hjemmeside eller ej, tror jeg ikke bliver afgørende, og vi har mildest talt ikke brug for, at der skal gå flere papirer rundt mellem virksomhederne og myndighederne.

Vores opgave som Folketing er at sikre, at rammerne omkring de her muligheder for at rekruttere international arbejdskraft ikke er bureaukratiske, at de beskytter det danske arbejdsmarked mod løndumping, og at den danske befolkning gennem en aktiv beskæftigelses- og uddannelsespolitik også selv får de efterspurgte kvalifikationer. Og med de ord vil Socialdemokratiet afvise forslaget.

Der er et spørgsmål fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Jeg skal bare høre, om jeg har forstået det rigtigt. Er det Socialdemokratiets opfattelse, at hvis der kommer en i it-specialist fra Indien, som går ind og får et arbejde til en lavere løn, end hvad en typisk dansk it-specialist ville få, er det bare i orden? Det må jeg forstå ikke generer Socialdemokratiet. Jeg synes, det er en lidt pudsig holdning at have. I Dansk Folkeparti synes vi, at det er forkert, hvis man underbyder på det danske arbejdsmarked, sådan at det bliver svært for danskere at konkurrere med eksempelvis udenlandsk arbejdskraft. Det synspunkt har vi i forhold til håndværkere, i forhold til ufaglærte, og det synspunkt har vi i forhold til danskere, som har taget en lang uddannelse på universitetet. Jeg skal bare høre, om jeg forstår det rigtigt, nemlig at det altså ikke er et problem, hvis der kommer en it-specialist fra Indien til en lavere løn, som dermed udkonkurrerer en dansk it-specialist.

Ordføreren.

Når vi har støttet, at beløbsgrænsen blev hævet, og at der blev indskrevet en reguleringsmekanisme i lovgivningen, og når vi har støttet at afskaffe greencardordningen, er det for at beskytte primært det ufaglærte og faglærte arbejdsmarked, fordi vi mener, at det er her, der er problemer med social dumping. Vi har ikke oplevelsen af, at danske it-specialister, der tjener 600.000 kr. om året, er udsat for social dumping. Derfor mener jeg, vi skal passe på med at løse problemer, som ikke findes.

Spørgeren.

Jo, jo, men uanset om der er løndumping i den ene ende eller i den anden ende af lønskalaen, er det vel et problem. Det er vel også forkert, hvis vi bruger mange penge på at betale for, at der er nogle danskere, der kan tage lange uddannelser på universiteterne, og så risikerer de at blive udkonkurreret af billig højtuddannet arbejdskraft fra udlandet. Det giver vel heller ikke nogen mening. Der troede jeg ærlig talt, at Socialdemokratiet var enig med HK/Privat og FTF, som ser positivt på lovforslaget. Socialdemokratiet plejer jo at være gode venner med i hvert fald fagbevægelsen, så vidt jeg husker.

En anden del af lovforslaget handler om, at man skal dokumentere, at man mangler arbejdskraften, før man får lov til at hente den til Danmark. Mener Socialdemokratiet ikke, at det er rimeligt, at hvis man som virksomhed ønsker at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, kan man dokumentere, at man har forsøgt at finde den arbejdskraft i Danmark, inden man begynder at hente arbejdskraft uden for EU?

Ordføreren.

Til det første om løndumping vil jeg sige, at jeg tror, vi skal passe på med at udvande begreberne. Når vi snakker om social dumping herhjemme, er det jo for at sikre, at folk med almindelige faglærte og ufaglærte lønninger kan brødføde en familie med en anstændig løn. Det er jo ikke for at sikre, at en it-specialist, der tjener 600.000 kr., ikke skal udkonkurreres af en indisk it-specialist, der tjener 550.000. Det synes jeg simpelt hen ikke det er. Det danske samfundsproblem er ikke, at højt kvalificerede danskere, der tjener 600.000 kr. – i min hovedregning er det 300 kr. i timen – om året, konkurreres ud af arbejdsmarkedet af indere og pakistanere, der tjener 500.000. Det er altså ikke et problem, jeg kan få øje på.

Til det andet om det med, at stillingerne altid skal slås op, vil jeg sige, at jeg synes, det er god skik for en virksomhed at søge i sit eget land, før man søger i andre lande. Men jeg tror, vi skal passe på med i lovgivningen at forpligte virksomhederne til noget, som jeg tror vil ende lidt som en Anders And-model, hvor Novo Nordisk skriver på deres hjemmeside, at de søger nogen, der er så ikke nogen kvalificerede, der søger, og så kan de bruge det som et argument for at sige, at de skal hente folk ind udefra. Altså, sådan fungerer arbejdsmarkedet ikke. Jeg synes i stedet for, at vi skal diskutere, om beløbsordningen fungerer, som den skal, om grænsen er, som den skal være, og så bruge et lavbureaukratisk udgangspunkt for, hvordan vi rekrutterer international arbejdskraft, i stedet for at regulere ned i detaljen, hvordan virksomhederne skal benytte de her ordninger.

Så er der spørgsmål fra hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen jeg må sige, at jeg er noget forundret over hr. Mattias Tesfayes argumentation. Enten er det vel et problem, at overenskomsten underbydes, fordi der er tale om social dumping, eller også er det ikke et problem. Hvor går grænsen? Hvor høj en løn skal man, eller hvor lav en løn skal man have, før Socialdemokraterne mener, at det er et problem, at der kommer nogen og arbejder under overenskomsten? Jeg vil mene, at det er vigtigt for at opretholde ordnede forhold på hele det danske arbejdsmarked, at vi står fast på, at der skal være overenskomstlignende forhold for alle, og at man skal følge lønniveauet. Det er jo også derfor bl.a., at HK Privat har sagt, at de bakker op om det her forslag. Så det undrer mig, og jeg kunne bare godt tænke mig at høre, hvor grænsen går for Socialdemokraterne, altså hvornår det er i orden, at der foregår løndumping, og hvor høj lønsatsen skal være, for at det er i orden, at lønnen dumpes.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er rimeligt at sige, at lønninger over 418.000 kr., for det må vel være det, der er grundlaget for hele det her forslag, risikerer at underbyde overenskomsten. Så gad jeg i hvert fald godt at se, hvad det var for en overenskomst. 418.000 kr. er over 200 kr. i timen. Det, vi diskuterer nu, er på baggrund af de her DISCO-koder, og for at kunne få international, kvalificeret arbejdskraft til Danmark risikerer man så at ryge over 500.000 kr. eller 600.000 kr., og så synes jeg, det er helt urimeligt og uproportionalt at bringe social dumping ind i diskussionen.

Så hvis Enhedslisten helt præcis spørger, hvor grænsen skal ligge, kan vi fra Socialdemokratiets side sige, at vi faktisk synes, at den nuværende beløbsgrænse ligger nogenlunde, hvor den skal. Vi er på knap 418.000 kr. – det bliver reguleret hvert år – og det har vi været med til at hæve fra 375.000 kr., noget, som Enhedslisten også stemte for. Vi kan så forstå på regeringen, at de gerne vil sætte den ned, og vi kan forstå på i hvert fald Dansk Folkeparti, at de gerne vil sætte den op, mens vi synes, den ligger nogenlunde, hvor den skal være.

Spørgeren.

Jamen den bliver jo faktisk ikke sat op med det her forslag. Med det her forslag bliver der stillet krav om, at man skal følge den gennemsnitlige løn på området, og det er jo til det, som HK Privat så siger: Det vil være godt, fordi det forhindrer dumping. Så lyder det så fra Socialdemokratiet: Det er vi ligeglade med.

Er det virkelig Socialdemokratiets budskab helt konkret til HK Privat, der har sagt, at de bakker op om det her forslag, at man er ligeglad med dumping på det her område?

Ordføreren.

Jeg synes, det handler om at få afvejet de forskellige hensyn på en balanceret måde, men det synes jeg ikke det her forslag gør. Det ene hensyn, vi skal tage, er, at der foregår international rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, for det har dansk erhvervsliv og dermed også danske lønmodtagere en interesse i, da det også er med til at skabe beskæftigelse herhjemme. Det andet hensyn er beskyttelse af den del af arbejdsmarkedet, som vil blive udsat for social dumping, hvis bare man åbnede op for alle, der kunne arbejde i Danmark. Hvor kan den grænse så gå? Vi synes, at 418.000 kr. er et udmærket sted, og vi synes, det ville være for skadeligt for dansk erhvervsliv, hvis man endte med en grænse på nogle områder på 500.000 kr. eller 600.000 kr., for det synes jeg er for voldsomt.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre.

Lovforslaget her er en fortsættelse af den ret utrolige saga, der har været om beløbsordningen – en saga, som i stigende grad spænder ben for vores virksomheder, og som lukker af for den arbejdskraft, som vores virksomheder efterspørger. I Venstre er vi jo meget ofte enige med Dansk Folkeparti om, at vi skal føre en stram og konsekvent udlændingepolitik, når det gælder asylområdet. Gennem asylområdet har vi lært, at alt for mange mennesker er kommet hertil med et andet samfundssyn, fra en anden kultur, og som alt for ofte havner uden for arbejdsmarkedet. Men i Venstre er vi også overbeviste om, at folk, der kommer hertil lovligt for at arbejde, fordi vores virksomheder efterspørger dem, er et gode for den danske økonomi og også for det danske samfund.

En af de centrale betingelser for vækst er nemlig, at vores virksomheder kan få den arbejdskraft, de mangler, og det gør de i allerhøjeste grad på dage som i dag. Den danske økonomi har ikke haft det bedre i lang tid, og når man taler med virksomheder, så hører man: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft, vi kan ikke altid få det i Danmark. I forhold til de hensyn rammer det her lovforslag, hvor det gør allermest ondt. Det rammer på et af de områder, der kræver specialisering og viden. Her må vi bare erkende, at et lille land som Danmark ikke altid kan tilbyde sine virksomheder den danske arbejdskraft, de har brug for. Vi lever i et samfund med øget handel, også international handel, så det, at der kommer folk hertil fra andre lande for at bidrage til vores virksomheder, er en god ting.

Jeg frygter, at hvis vi bliver ved med at stramme skruen over for vores virksomheder, risikerer vi, at de ganske enkelt flytter væk for at få de medarbejdere, de har brug for. Hertil kommer, at jeg ikke rigtig forstår den her lidt mistroiske og nærmest hetzagtige stemning, man ønsker at drive mod vores virksomheder, ved at kræve af dem, at de oplyser, hvem det er, de har ansat, og hvorfor. Enhver virksomhed har jo den naturlige præmis, at man selvfølgelig ansætter den person, der er bedst egnet, den person, som passer bedst ind i firmaet. Nogle gange er det en person med internationale kvalifikationer, nogle gange er det en dansker.

Derfor er jeg også glad for, at Socialdemokratiet ikke længere følger med i det her ræs for at lukke Danmark af for arbejdskraft, og at der heldigvis ikke tegner sig et billede af, at der er bred opbakning til det her forslag. Venstre kan ikke støtte forslaget, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det kan de heller ikke.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er, fordi hr. Marcus Knuth siger, at Dansk Folkeparti vil lukke Danmark af for udenlandsk arbejdskraft. Det passer jo ikke. Vi står her med et lovforslag, som handler om, at hvis virksomhederne kan dokumentere, at de har forsøgt at finde arbejdskraften i Danmark, så kan de hente den udenlandske arbejdskraft. Hvorfor er det urimeligt? Jeg har simpelt hen svært ved at forstå, hvorfor det er urimeligt. Igennem mange, mange år har danske virksomheder sagt – ikke alle danske virksomheder, for der er jo også fornuftige mennesker, som driver virksomhed i Danmark, men Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening har sagt det – at de mangler arbejdskraft, uanset om det går godt med økonomien eller dårligt. Hvad er der så galt i at sige, at så laver vi en lov, der siger, at hvis I kan dokumentere, at I mangler den, så kan I få lov til at hente den? Hvad er egentlig problemet?

Ordføreren.

Overordnet mener jeg, at vores virksomheder skal have størst mulig frihed under ansvar til at kunne rekruttere og agere i den danske økonomi. Og hvorfor skulle man tage og sætte nogle forhindringer op for virksomheder, altså så de pludselig skal bruge tid, ressourcer og bureaukrati på at dokumentere, hvorfor de har ansat folk? Hvis det er sådan, at de har en bunke ansøgere, og der er en udlænding, som de mener er den bedst kvalificerede og måske bedre kvalificeret end andre i bunken, så synes jeg, at de skal have muligheden for at ansætte den person. Det er jo altså en international verden, vi lever i, hvor folk af og til kræver, at der f.eks. kommer en hertil, der ved noget om det amerikanske marked eller det japanske marked. Og så synes jeg, at virksomhederne skal have frihed til at kunne ansætte, som de har lyst til.

Spørgeren.

Det forhindrer det her lovforslag jo så heller ikke, for hvis man vil ansætte på baggrund af kvalifikationer, kan man jo søge efter det. Det kunne jo godt tænkes, at der var en i Danmark, som havde erfaringer fra det japanske marked eller det amerikanske marked. Der er masser af forretningsfolk i Danmark, der gør forretninger i nogle de her lande, så det er jo ikke utænkeligt, at der er folk i Danmark, der har de erfaringer og de kvalifikationer. Hvorfor skal de så ikke have chancen for at få det arbejde? Og hvis ikke man kan finde den arbejdskraft i Danmark, får man så mulighed for at hente den i andre lande.

Jeg synes stadig væk, at hr. Marcus Knuth skylder at svare på, hvorfor det egentlig er urimeligt. Og så må jeg forstå det sådan på hr. Marcus Knuth, at der ikke skal være forhindringer, i forhold til hvem virksomhederne ønsker at ansætte. Betyder det så, at det er Venstres synspunkt, at der slet ikke skal være nogen forhindringer fra lovgivers side, i forhold til hvem man kan ansætte? Hvis det var Venstres synspunkter og man førte det ud i livet, ville det jo betyde en markant forøgelse af den samlede indvandring til Danmark, for der er da masser af højtuddannede udlændinge, masser af håndværkere ude i den store verden, som vil acceptere at gå til nogle arbejdsforhold og nogle lønninger, som er meget lavere end det, som man kender i Danmark og resten af Europa. Så hvis man førte det, som hr. Marcus Knuth siger, ud i livet, ville det betyde en markant forøgelse af indvandringen til Danmark, måske på mange hundrede tusinde mennesker. Men er det virkelig Venstres politik, at hvis bare nogle virksomheder siger, at det mangler vi, så skal de bare pr. automatik have det?

Ordføreren.

Nu synes jeg, at der bliver lagt nogle ord i min mund, som jeg hverken har sagt eller lagt op til. Selvfølgelig skal der være nogle rammer, selvfølgelig skal der være et system. Men jeg synes, at det her er at sætte barren så højt, at det ganske enkelt ikke er positivt for virksomheder i Danmark. Virksomheder i Danmark har jo ikke et eller andet hemmeligt ondt ønske om kun at ansætte udlændinge, således at man marginaliser de danske arbejdstagere. Altså, det er jo det, man implicit siger, ved at vi skal begynde at tvinge virksomhederne til at dokumentere, at de ikke har kunnet rekruttere en dansker. Virksomheder vil jo altid ansætte den person, som de mener er bedst til deres virksomhed. Selvfølgelig er det i enhver virksomheds interesse i Danmark også at have folk, der kan dansk som udgangspunkt, medmindre der er andet, der taler for det. Så de danner sig jo et helhedsbillede over, hvad de har brug for, og det helhedsbillede synes jeg de skal have mulighed for at bevare.

Tak til Venstres ordfører. Den næste på talerstolen er hr. Nikolaj Villumsen som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten er enig i sigtet med forslaget, nemlig at beløbsgrænsen kun skal bruges, når det ikke er muligt at få den relevante arbejdskraft i Danmark. Det er selvfølgelig rigtig godt og fint, hvis der kan komme eksperter til landet, men det holder jo ikke, hvis den type eksperter, der efterspørges, allerede står i arbejdsløshedskøen herhjemme. I den sammenhæng må jeg sige, at ministerens argument om, at det her lovforslag vil forhindre, at virksomhederne kan få kvalificeret arbejdskraft, forstår jeg ganske enkelt ikke. For virksomhederne vil jo få arbejdskraften. De skal blot lige sikre sig, at der ikke står en arbejdsløs på spring i arbejdsløshedskøen for at tage jobbet, før de efterlyser en udenlandsk ekspert på området.

I det omfang, udenlandske eksperter kommer til landet, skal de selvfølgelig aflønnes på lige vilkår med deres kollegaer på området, ellers har vi ikke et effektivt værn mod social dumping. For os i Enhedslisten er det et princip, at der skal være lige vilkår for alle på arbejdsmarkedet, ellers risikerer vi dumping og pres på løn- og arbejdsvilkår.

På den baggrund kan Enhedslisten støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er fru Laura Lindahl som ordfører for Liberal Alliance.

Efter vores opfattelse går man den helt forkerte vej med det her forslag. DF og Socialdemokratiet har jo allerede strammet adgangen for de mennesker, som rent faktisk kommer hertil og bidrager til det danske samfund. Hvis folk kan få et job med den relativt pæne løn, som beløbsordningen tager udgangspunkt i, skal de efter vores opfattelse være ganske velkomne. Nogle typer af indvandring har store negative konsekvenser for Danmark. Det er bare ikke den her type indvandring. Og det er altså ikke ligefrem, fordi det vrimler med eksempler på, at folk på beløbsordningen undergraver den danske økonomi. Økonomisk er den her type indvandring en kæmpe overskudsforretning for Danmark.

Nogle gange anvendes argumentet om, at man kan hyre ledige danskere i stedet for udlændinge. Den tankegang bunder jo i et fuldstændig forfejlet syn på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet er jo ikke bare et marked, hvor den ene arbejdskraft kan være lige så god som den anden. Det er et stærkt segmenteret marked på færdigheder, erfaringer og uddannelse. Mangler man en udenlandsk ingeniør, kan man jo altså ikke bare hyre en dansk lastbilchauffør. En række brancher mangler arbejdskraft, og uanset hvor mange hindringer vi lægger i vejen for dygtige udlændinge, bliver de her arbejdspladser altså ikke fyldt op med danskere på kontanthjælp.

Vi støtter selvfølgelig ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet.

Dansk Folkeparti ønsker med det her lovforslag at ændre belønningsordningen i udlændingeloven. Sådan som jeg læser det, vil de indføre to ændringer i beløbsordningen. Lønkravet justeres, så minimumslønnen svarer til den gennemsnitlige aflønning inden for den pågældende faggruppe, udlændingen tilhører. I dag er der jo et minimumskrav på 400.000 kr. med regulering, som gælder for alle, og sådan som DF lægger op til det her, så skal den her gennemsnitsløn gælde for den enkelte faggruppe. Argumentet er, at det er let for højtlønnede faggrupper at opfylde kravet, og derfor mener DF, at faggrupperegulerede lønkrav vil sikre, at løndannelsen for disse grupper ikke påvirkes i nedadgående retning. Det er den ene del af forslaget.

Den anden del af forslaget er så, at der skal indføres dokumentationskrav til virksomheder, som ønsker at ansætte en udlænding gennem beløbsordningen, således at virksomheden skal dokumentere, at det ikke har været muligt at finde kvalificeret arbejdskraft gennem jobopslag i Danmark. Sådan et dokumentationskrav findes ikke i dag.

I Alternativet er vi ikke for det her lovforslag, og det er vi ikke, fordi vi ønsker at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Vi stemte heller ikke for den 400.000-kronersordning, der blev indført. Vi synes, det er positivt, at der kommer udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Man skal selvfølgelig opfylde de ansættelsesvilkår, der er på de områder, man bliver ansat. Det vil sige, at hvis der er en overenskomst, så skal man selvfølgelig overenskomstansættes. Men vi synes, det er rigtig positivt for Danmark, at udenlandsk arbejdskraft kommer til Danmark, og at dem, der kommer, udfører et rigtig godt job. Vi er jo meget imod at lukke os om os selv, og det synes vi det her medvirker til. Derudover er der så et kæmpe bureaukratisk arbejde, der bliver lagt ned over virksomhederne, i forhold til at de skal dokumentere, at de ikke har været i stand til at finde andre – og der er også det med, at det skal være en gennemsnitsaflønning inden for den pågældende faggruppe. Så vi er imod det her lovforslag.

Tak til Alternativets ordfører. Så er vi kommet til Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Man kan næsten sige, at det her lovforslag, som jo er et lovforslag fra et parti uden for regeringen, er sådan en lex Tican. Altså, man har set sig sur på et helt slagteri, fordi de har gjort en ekstraordinær indsats for at gøre noget for integrationen og ansat en dygtig medarbejder, der også viser sig at være så dygtig og fleksibel, at han kan arbejde på andre tidspunkter til en højere løn. Jeg synes, det er aparte, at man ønsker at obstruere det arbejde, som et slagteri har gjort. Det er arbejdsgiver, kolleger, medarbejdere, der har gjort alt det, vi siger er det rigtige, nemlig at få folk i gang og få dem i gang hurtigst muligt. Det er det, Tican har påvist man godt kan: Gu kan vi så få folk i arbejde, og vi kan endda få dem i arbejde til en høj løn, fordi de er dygtige. Det vil jeg gerne have rigtig meget mere af, og jeg vil gerne belønne det i stedet for at straffe det, når danske arbejdsgivere og danske kolleger tager det ansvar, og derfor er vi i Radikale Venstre selvfølgelig imod det her lovforslag.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Tak til Dansk Folkeparti for at rejse en særdeles relevant debat, for det er nemlig godt, at vi hele tiden er vågne, når det kommer til at værne om det danske arbejdsmarked. Det er også derfor, at SF sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet allerede har reguleret beløbsgrænsen, men det er da også samtidig helt relevant måske at ændre det til det, som Dansk Folkeparti foreslår, nemlig at det er tilpasset de enkelte brancher.

Vi mener dog også, at vores sidste lovforslag, som jo kun er et års tid gammelt, skal have lov til at virke, og det kunne måske være lidt vel hurtigt at ændre den igen, men alligevel er det vel et godt udgangspunkt, som Dansk Folkeparti lægger, ved at firmaer først skal søge efter arbejdskraft her i landet, før de søger i udlandet. Vi kan være lidt i tvivl om, om bureaukratiet i forhold til at få det dokumenteret står mål med resultaterne. Men SF støtter de principper, som ligger i lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg tror, at jeg vil starte med at knytte et par enkelte bemærkninger til nogle af de ordførertaler, der har været.

Først vil jeg sige til hr. Mattias Tesfaye, at jeg synes, at det var en lidt speciel bemærkning, i forhold til at it-specialister fra Indien godt kunne få mindre i løn end en dansk it-specialist. Det forstår jeg sådan set ikke udgør et problem. Vi mener i Dansk Folkeparti, at det selvfølgelig udgør et problem, det må jeg sige. Der er ikke nogen grund til, at vi betaler for, at borgere i Danmark får en uddannelse og ikke bruger den. Det koster jo mange penge at uddanne folk på universiteterne, og så skal vi selvfølgelig også benytte den arbejdskraft og den uddannelse, som de har fået, og hvis de kan få et arbejde i en virksomhed herhjemme, foretrækker vi selvfølgelig, at de kommer ud og arbejder og på den måde også betaler tilbage til det samfund, som har betalt for uddannelsen, og der er det selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, hvis det forekommer, at der så er nogle fra udlandet, der også kommer med en god uddannelse, men som så er villige til at gå til en lavere løn. Det synes vi er et problem, hvis der er tale om, at det sker for håndværkere, men også, hvis der er tale om, at det sker for folk herhjemme, som eksempelvis har en universitetsuddannelse.

Så sagde Venstre – sådan hørte jeg det i hvert fald – at Dansk Folkeparti vil lukke Danmark af med det her forslag. Det passer ikke. Det vil Dansk Folkeparti ikke, men det her forslag, det vil jeg gerne understrege, gør jo ikke, at det vil være umuligt at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det gør jo sådan set bare, at man skal dokumentere, at man har forsøgt at finde arbejdskraften i Danmark, og har man så det, og kan man ikke det, bliver der så mulighed for at hente udenlandsk arbejdskraft op på ordningen fra et ikke-EU-land.

Så vil jeg godt sige tak til Enhedslisten og til SF for de pæne ord og opbakningen. Det vil jeg selvfølgelig meget gerne kvittere for. Så vil jeg sige til De Radikale, fru Sofie Carsten Nielsen, der sagde, at det var en lex Tican, at det er det ikke. Det her har ikke noget med Tican at gøre overhovedet.

I forhold til ministeren, som siger, at vi skal være åbne, og at vi ikke må udelukke udenlandsk arbejdskraft, vil jeg bare igen sige, at vi så heller ikke udelukker udenlandsk arbejdskraft med den her ordning. Vi har jo ad et par omgange strammet den del af udlændingelovgivningen, som handler om udenlandsk arbejdskraft, og til trods for Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening og regeringens påstand om, at dansk økonomi nærmest ville gå i stå og virksomhederne, må man forstå, i stor stil ville flygte ud af landet, må vi jo bare konstatere, at landet sådan set står endnu, og at det sådan set går meget godt med økonomien, må man forstå, selv om man har lavet nogle ændringer i den del af udlændingelovgivningen, der handler om mulighederne for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Det vil også være muligt fremadrettet, såfremt det her forslag bliver vedtaget. Jeg synes, at det er et afbalanceret og et meget rimeligt forslag.

Vi mener i Dansk Folkeparti som sagt, at hvis det danske samfund har betalt for, at en dansker har taget en lang universitetsuddannelse, giver det ikke nogen mening at tillade, at højtuddannet udenlandsk arbejdskraft kommer ind og udkonkurrerer den dansker på lønnen. Jeg kan simpelt hen ikke se logikken i det. Ud fra et snævert virksomhedsperspektiv kan jeg godt se logikken, men vi mener i Dansk Folkeparti, at Danmark skal styres som et land og ikke som en virksomhed, og derfor skal man selvfølgelig tage hensyn til virksomhederne og deres behov for arbejdskraft, det skal man, men der er bare også nogle andre hensyn, som man skal tage.

Hvis det er, at man tillader udenlandsk arbejdskraft, også højtuddannet udenlandsk arbejdskraft at komme ind og udkonkurrere en dansker på lønnen – som vi har brugt mange penge på at uddanne – bliver vedkommende, han eller hun, jo parkeret på offentlig forsørgelse, og det er ikke fornuftigt. Det er ufornuftigt. Vi vil gerne værne om det danske arbejdsmarked, og vi vil gerne beskytte danske lønmodtagere. Det vil vi, når der er tale om håndværkere, og det vil vi også, når der er tale om danskere, som har taget en længere uddannelse. I Dansk Folkeparti accepterer vi udenlandsk arbejdskraft, men det skal være afbalanceret, og der skal være et reelt behov. Det er sådan set baggrunden for lovforslaget.

Vi mener, at kravet om at dokumentere, at man har søgt iblandt personer med lovligt ophold, forekommer at være et rimeligt krav. Det bør være nemt for virksomhederne at leve op til de nye dokumentationskrav, i og med at de danske erhvervsorganisationer bredt fremhæver, at der mangler arbejdskraft, og det må alt andet lige være nemt at dokumentere denne opfattelse, som man jo bredt og gentagne gange har udtalt sig om i medierne.

Så det er vores opfattelse, at det sagtens ville kunne lade sig gøre, og herudover, som flere også har været inde på, foreslår vi så, at man ikke må aflønne under gennemsnitslønnen, altså, man må ikke bruge beløbsordningen til at presse lønningerne nedad. Så hvis ikke man kan finde arbejdskraften i Danmark, og hvis ikke man underbetaler inden for en faggruppe, som man nu vil ansætte en udlænding i, får man lov til med det her forslag at hente arbejdskraften herop.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er lidt overrasket over, at Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget, men der er jo altid den mulighed, at man kan komme på bedre tanker i løbet af udvalgsbehandlingen. Det skal være ordene.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.