Det her forslag er et fornuftigt forslag.
Det er det, selv om det delvis er fostret i Bruxelles.
Det må jo gøre, at EU får et lille positivt blåt kryds i min bog.
Der er ikke så mange af dem i forvejen.
Jeg vil gerne sige om forslaget, at jeg er tilhænger af, at Danmark får en bedre repræsentation ude i verden, og har været modstander af de ambassadenedlæggelser, vi har haft igennem årene, da det har en stor betydning, når vi skal blande os og være med til at sikre menneskerettigheder og andre ting.
Det er også forkert, at vi mere og mere går over til at have repræsentationer, der er handelsrepræsentationer, og i mindre grad rettighedsbaserede repræsentationer og ambassader.
Men når det er sagt, er det jo en fordel, at vi hjælper hinanden med at tage hånd om vores borgere på vores ambassader ude i verden.
Når danske borgere kommer i klemme i lande, hvor vi har valgt at lukke eller ikke har en ambassade, så er det en fornuftig ting, at de kan kontakte et sted, som så vil formidle kontakt hjem til fædrelandet.
Det her forslag er med til at lette og forbedre den service for vores borgere, for nordiske borgere, for europæiske borgere og for herboende borgere fra tredjelande.
Så mangler jeg faktisk to ekstra forslag.
Jeg forstår ikke, at der i slutningen af forslaget står, at dette forslag ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Hvorfor gør det ikke det, hr.
minister?
Hvorfor har ministeriet ikke prøvet at tage kontakt til Grønland og Færøerne?
De har endnu sværere ved at have en repræsentation ude i verden, fordi de er endnu mindre og har en endnu mindre økonomi end os.
Jeg vil gerne appellere til, at vi, inden vi skal andenbehandle forslaget, prøver at få ministeren til at spørge, om Grønland og Færøerne er interesseret i at være dækket, for så synes jeg lige så godt, at vi kunne gøre det med det samme.
Måske giver det lidt ekstra forsinkelse, men jeg synes, det er ganske uretfærdigt, hvis en grønlænder eller færing kommer til en ambassade, og man så siger, at de ikke er omfattet af den her lovgivning.
Det ville være dumt, upraktisk og på alle måder i strid med den ånd, vi har inden for rigsfællesskabet.
Den anden ting er den obligatoriske digitale kommunikation.
Jeg har ved flere lejligheder om end ikke tordnet så i hvert fald advaret, når vi mere og mere gør rådhusene til lukkede borge, hvor borgerne stort set ikke kan komme igennem, fordi de skal sidde hjemme ved deres computere, hvis de skal anmode om den ene eller anden eller tredje ting.
Der er en borgerservice, og den har mindre og mindre åbent.
Vi skal ikke udbygge det her system, for der er stadig væk rigtig, rigtig mange af vores landsmænd – både dem, der er herboende, men ikke er danskere, men også dem, der er danskere, og også rigtig mange i Norden – som ikke umiddelbart i en kritisk situation har mulighed for og adgang til og indsigt i at bruge en computer for at komme i kontakt.
Jeg
har
set bemærkningerne, og i dem står der, at man i rimeligt omfang skal prøve at tage hensyn til det her, men der står også, at man vil indføre obligatorisk digital kommunikation.
Der synes jeg at vi skal indføre digital kommunikation i en takt, så befolkningen er med, og det varer i hvert fald et stykke tid, 15-20 år, før alle danskere er meget fortrolige med en computer eller en telefon i en situation, hvor de er ude i verden og virkelig er på den.
Der skal der være en mulighed for som minimum gennem telefonen, men helst ved en direkte henvendelse, hvis man ikke er fængslet, at få fat i en person, man kan sidde over for.
Det synes jeg er nødvendigt.
Jeg har flere gange oplevet, hvordan den der digitale kommunikation er med til at fremmedgøre og med til at gøre, at mange af vores borgere simpelt hen opgiver at få den service, de har ret til.
Jeg vil gerne bede ministeren om at overveje, om vi ikke kan afdæmpe det lidt og sige, at vi i hvert fald de næsten 10, 15, 20 år garanterer, at det selvfølgelig skal være sådan.
Ellers synes vi i Enhedslisten, at det er et godt og fornuftigt forslag, der viser, at hvis man samarbejder internationalt, så kan man også have gavn af det.