Tak for det, formand.
Vi behandler her et lovforslag, der har til formål at nedlægge Valgbarhedsnævnet ved at erstatte nævnet med lovgivning, hvor der fastsættes objektive kriterier for, hvornår et kommunalbestyrelsesmedlem eller regionsrådsmedlem fortaber sin valgbarhed.
Det vil altid være typen af straf, der er afgørende.
Bødestraf medfører således aldrig tab af valgbarhed, mens frihedsstraf, uanset om den er betinget eller ubetinget, altid fører til tab af valgbarhed.
Hvad man også kan se ud fra de 159 sager, der har været tilbage fra 2002, er, at et kommunalbestyrelsesmedlem eller regionsrådsmedlem har mistet sin valgbarhed, hvis den pågældende er blevet idømt frihedsstraf, hvad enten det har været en betinget eller en ubetinget fængselsstraf.
Disse kriterier skal også fremadrettet ligge til grund for, at man mister sin valgbarhed.
Dette lovforslag medfører også, at det nu er den enkeltes forpligtelse at indberette tab af valgbarhed til en borgmester eller en regionsrådsformand og ikke som i dag, hvor der kan være tilfælde, der gør, at sagen indberettes til Valgbarhedsnævnet.
Med nedlæggelsen af Valgbarhedsnævnet flytter man ansvaret væk fra et politisk organ og styrker dermed armslængdeprincippet, hvor politikerne ikke har indflydelse på andre politikeres skæbne, men udelukkende lader det være op til den dømmende magt ved fastsatte regler at vurdere, om en person er valgbar eller ej.
Der vil ikke længere kunne sås tvivl om eventuel politisk indflydelse i den enkeltes vurdering, og dette er godt for både de politikere, der er udnævnt, og den dømte.
Retssikkerhedsmæssigt er det også et klart billede af, i hvilke tilfælde man mister sin valgbarhed, når afgørelsen flyttes fra en individuel vurdering fra sag til sag i Valgbarhedsnævnet over til en konkret lovgivning om strafudmåling, og at det ligger til grund for tab af valgbarhed.
Ved en betinget dom skal der fremover alene være tab af valgbarhed i et tidsrum, der svarer til enten 3 eller 5 år.
Det vil sige, at det således er en mulighed at genindtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i samme valgperiode og ikke som i dag, hvor vedkommende har mistet sin valgbarhed i hele perioden og dermed sådan set kan være ikkevalgbar i op til 7 år, som reglerne er i dag, hvor Valgbarhedsnævnet også ved et nyvalg kan sige, at en borger ikke er valgbar, så vedkommende igen mister retten i perioden.
Med denne lov sikrer vi, at den dømte generhverver sin valgbarhed efter 3 eller 5 år alt efter dommen og får mulighed for at indtræde i en kommunal- eller regionalbestyrelse, også inden for samme valgperiode, og det mener vi i Dansk Folkeparti er ret og rimeligt.
Dette lovforslag giver også mulighed for, at man i overgangsperioden på 1 måned efter lovens ikrafttræden kan begære sin sag bedømt efter de nye regler, hvis man ved valget den 21.
november 2017 var erklæret ikkevalgbar efter det daværende Valgbarhedsnævn.
Til sidst kan jeg så lige nævne, at lovforslaget også vil medføre en mindre, økonomisk besparelse og en administrativ lettelse.
Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.