Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 103:

Forslag til lov om udstykning og salg af statslige arealer med campingpladser.

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 15.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Sådan sagde Jens Otto Krag engang. Og med lovforslag L 103 kan miljøministeren gøre de berømte ord til sine egne. I hvert fald er lovforslaget et stærkt vidnesbyrd om, at vi har en meget fleksibel miljøminister hertillands.

For få måneder siden blev det samme lovforslag, som vi behandler i dag, om at sælge statslige arealer, hvorpå der drives campingplads, nemlig fremsat af Liberal Alliance, som på det tidspunkt ikke var en del af regeringen. Forslaget blev skudt ned af den daværende, men også af den nuværende miljøminister med argumentet om, og her citerer jeg:

»Campingpladserne indgår alle som en integreret del af et større rekreativt skov- og naturområde under Naturstyrelsen, hvor der samtidig er behov for at kunne opretholde den frie offentlige adgang til arealerne. Naturstyrelsens arealforvaltninger er fokuseret på at sikre friluftsmuligheder for danskerne og naturbeskyttelse af vores arealer.«

Se, det synes jeg er en smuk argumentation, et stærkt forsvar for danskernes adgang til natur. Socialdemokratiet benyttede sig da også af cirka den samme argumentation, og derfor bakkede vi også op om den daværende miljøminister, og vi skød forslaget ned sidst sammen med den nuværende og daværende miljøminister. Vi opretholder sådan set vores synspunkt i dag.

Det er ærgerligt, at regeringen er vendt 180 grader på det her spørgsmål. Det er ærgerligt, at miljøministeren er vendt 180 grader på det her spørgsmål og dermed ser stort på de rekreative muligheder, som danskerne nu bliver frarøvet, når man sælger de her arealer, som kan overgå til privat camping, og som dermed risikerer at blive taget ud af det areal, som danskerne har en fri adgang til. Jeg er meget, meget ked af, at ministeren har skiftet holdning til det her spørgsmål.

I det pressemateriale, som ministeriet udsendte i forbindelse med lovforslaget, fremgår det, at salget af statslige arealer skal finansiere naturprojekter. Jeg kan forstå på en fremtrædende organisation, at den i oktober spurgte ind til, hvilke naturprojekter der er tale om. Det synes jeg var et meget rimeligt og relevant spørgsmål at stille, men ifølge Dansk Naturfredningsforening, som stillede spørgsmålet, kan de få svar på det efter jul.

Jeg synes, at den langsommelighed vidner om, at der bagved nærværende forslag ligger temmelig meget ideologi, men ganske, ganske lidt hensyn til natur, og jeg synes det er ærgerligt, at det hensyn til natur og danskernes adgang til natur, som lå miljøministeren så meget på sinde, da vi behandlede lovforslaget sidst, ikke længere ligger miljøministeren og regeringen på sinde.

Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke kan støtte lovforslaget.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.

Forslaget går som nævnt ud på, at staten sælger de campingpladser, den har på nuværende tidspunkt. For et stykke tid siden fik vi faktisk ændret reglerne sådan, at man netop kunne udstykke de områder. Det var jo ikke muligt tidligere, og det var måske nok en af begrundelserne for, at vi i Dansk Folkeparti sagde nej sidst, altså netop at man ikke havde mulighed for at udstykke, og så var der ligesom ikke andre måder at gøre det på.

De regler har vi nu ændret, og derfor kan man udstykke campingpladserne. Derfor synes vi også i Dansk Folkeparti, at det er helt fint at få dem solgt. Jeg har personlig svært ved at se, hvorfor staten skal drive campingpladser; det synes jeg måske er noget, private skal gøre. De fleste er da vistnok også bortforpagtet, så det er private, der driver dem. De får så også første mulighed for ligesom at overtage de her campingpladser, og det synes jeg er rigtig glimrende. Så Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pia Adelsteen. Næste ordfører i ordførerrækken er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Det er et rigtig godt lovforslag, der nu er blevet præsenteret. Der er ingen som helst grund til, at staten skal drive campingpladser, og nu er det gjort muligt også at sælge de sidste. Det er det, lovforslaget går ud på, og det kan Venstre fuldstændig bakke op om. Tak.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Nu har jeg hørt det her med, at staten driver campingpladser, fra to ordførere, men hvor foregår det henne?

Ordføreren.

Staten ejer de her arealer, men så er jeg med på, at selve den daglige drift kan ligge et andet sted. Men der er jo heller ikke nogen som helst grund til, at staten ejer de pågældende arealer.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Den daglige drift kan bortforpagtes eller udlejes, men er der noget eksempel på, at staten driver campingpladser, som ordføreren sagde? Er der noget eksempel på en campingplads, der ikke er udlejet eller bortforpagtet? Hvor er det eksempel, hvor staten driver campingpladser?

Ordføreren.

Jamen jeg ser ingen grund til, at staten skal eje de her arealer, og derfor er Venstre også helt med på at få dem solgt.

Fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti har bedt om en kort bemærkning.

Det er bare et modspørgsmål. Det er rigtigt, at staten jo ikke driver de her campingpladser, for det er forpagtere, der typisk gør det. Men i stedet for at blive ved med at have den her bortforpagtning af nogle områder, hvor det kan være svært at gøre så meget andet, er alternativet vel egentlig bare så at lukke dem, altså lade være med at bortforpagte dem og lave området til natur. Synes ordføreren, det var en måde at gøre det her på?

Ordføreren.

Jeg synes, det er ganske udmærket, at de campingpladser, der ligger, hvor de ligger, stadig væk kan have mulighed for at ligge der. Camping ødelægger jo hverken natur eller miljø. Der er jo ingen af os, der ønsker at ødelægge natur eller miljø, heller ikke dem, der driver campingpladserne, heller ikke dem, der kan blive de fremtidige ejere af dem. Det kan tværtimod også være en del af, at man som campist kommer ud og får en rigtig god oplevelse, og jeg synes, det er godt, at der er både store og små campingpladser, så der er noget for enhver smag. Så at få den her sag ekspederet ligger lige til højrebenet.

Der er ikke ønske om yderligere bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne lægge mig lidt i forlængelse af, hvad den socialdemokratiske ordfører sagde, og jeg vil især fremhæve det, når jeg en sjælden gang er enig med miljøministeren. Ministerens egne ord er nemlig: Campingpladserne indgår som en integreret del af et større rekreativt skov- og naturområde under Naturstyrelsen, hvor der samtidig er behov for at kunne opretholde den frie offentlige adgang til arealerne. Naturstyrelsens arealforvaltning er fokuseret på at sikre friluftsmuligheder for danskerne og naturbeskyttelse af vores arealer.

Det var kloge ord fra miljøministeren, og det er faktisk også dem, jeg vil fremhæve i dag for at afvise vores opbakning til det her lovforslag, som jeg synes er helt forkert. Hvorfor skulle fællesskabet ikke kunne eje naturområder og stille dem til rådighed, så danskere og turister kan komme og nyde vores natur? Jeg synes, det er fint, at der er private, der forpagter, men at ejerskabet til de her områder skal være på vores alle sammens hænder, på fællesskabets hænder, synes jeg er utrolig vigtigt, og jeg synes, det her er et eksempel på, når ideologi skygger for almindelig sund fornuft og skygger for hensynet til fællesskabets bedste. Så Enhedslisten kan ikke støtte det her lovforslag.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Det er bare, fordi jeg synes, at man tegner sådan et lidt forkert billede af, at det handler om den frie offentlige adgang til arealerne. Lige nu er der nogle forpagtere, der driver campingpladserne. Tro mig, alle og enhver kan ikke komme derind. Man skal betale for at ligge der. Så ja, man kan nok gå uden om, men på de fleste campingpladser, jeg kender, kan man ikke bare rende rundt og bruge faciliteterne uden at betale for det. Så den frie offentlige adgang er der vel næppe i dag og bliver heller ikke stillet til rådighed som sådan.

Mit spørgsmål er så: Hvis man beholdt dem på statens hænder – lige nu er de bortforpagtede – men hvis nu man mister sine forpagtere, og der ikke er nogen, der ønsker at forpagte dem, skal staten så drive campingpladser?

Ordføreren.

Det kan jeg svare klart på: Det ville jeg intet problem have med overhovedet. Jeg kan overhovedet ikke forstå den her ideologiske blokering af, at hvis det ikke er privatiseret i en eller anden grad, så må det være virkelig, virkelig dårligt. Jeg synes, at vi sagtens som fællesskab kan gå ind og tage ansvar for en lang række flere af samfundets grundlæggende funktioner. Hvorfor skulle vi ikke kunne det? Hvorfor skulle vi ikke kunne have meget mere på fællesskabets hænder? Hvorfor skulle vi ikke kunne sikre en indtjening til statskassen på langt flere områder end i dag? Hvorfor skal det kun være via skat og afgifter? Hvorfor kan staten ikke være langt mere aktiv? Det synes jeg ville være ganske fornuftigt. Og i forhold til det med adgangsregler, så er det, der jo bl.a. bliver nævnt i høringssvarene, at der ikke længere vil være de her udvidede adgangsregler. Jeg har ikke i materialet kunnet læse mig frem til, hvad det konkret betyder, men der er jo flere, der netop rejser en bekymring for, at adgangsreglerne, adgangsmulighederne for helt almindelige mennesker til de her naturområder vil blive forringet. Det er den bekymring, jeg slår et slag for.

Fru Pia Adelsteen for sin anden korte bemærkning.

Det er muligt, men jeg har bare svært ved at forstå det, eller også er det bare, fordi vi har så forskellige holdninger, at jeg har svært ved at forstå, at Enhedslisten åbenbart synes, at staten skal drive forretning. Det er det, jeg hører Enhedslisten sige. Vi skal drive forretning, vi skal have noget overskud, og så lader vi være med at opkræve så meget i skat – eller det gør vi nok ikke, eller hvad? – men det er det, man gerne vil i Enhedslisten.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at de fleste opdagede Enhedslistens store modstand, da man var i gang med at sælge ud af statens energiselskab DONG. Ja, vi kunne rigtig godt tænke os, at flere funktioner, flere ting i det her samfund var på fællesskabets hænder, at vi alle sammen ejede noget mere, energiselskaber, vandforsyningsselskaber, hele den grundlæggende infrastruktur, privatiserede mindre, tog mere tilbage på fællesskabets hænder. Og det her trækker dermed efter vores opfattelse i den forkerte retning.

Fru Mette Abildgaard for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg synes simpelt hen, det her er en fantastisk debat, for det er første gang, jeg sådan hører ordføreren komme med virkelig klassiske socialistiske argumenter, i forhold til hvilke opgaver staten skal påtage sig, og i virkeligheden er det ret skønt, at det er sådan en dag, hvor der er tilhørere i salen. For det giver sådan et meget godt billede af de ideologiske forskelle, der også er i politik, og som jo er helt legitime. Men jeg kunne bare godt tænke mig at stille ordføreren, fru Maria Reumert Gjerding, et spørgsmål. For hun siger det her med, at det ikke ville gøre hende noget, hvis staten ejede, drev, forvaltede, turismevirksomhed. Jeg kunne bare godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren nogen sinde har rejst i f.eks. Cuba og har oplevet, hvordan serviceniveauet er der på de hoteller, som er ejet og drevet af staten

Ordføreren.

Ja, jeg har rejst i Cuba – et meget smukt land på mange måder. Men der, hvor jeg synes at der er en ideologisk blokering, er den her automatiske forståelse af, at hvis vi som samfund ejer aktiviteter i fællesskab, må det nødvendigvis blive ineffektivt, dumt og dårligt. Det synspunkt er jeg så meget modstander af. Det er meget svært at se ordføreren herfra ... Er der en kort bemærkning?

Jo, der er en kort bemærkning fra fru Mette Abildgaard.

Jeg ventede bare på, at formanden gav mig ordet.

Jeg er glad for, at ordføreren siger, at Cuba er et smukt land, for der kan vi i hvert fald enes og være fuldstændig på bølgelængde. Men der er ikke noget godt at sige om serviceniveauet på de statslige hoteller, som bliver drevet i Cuba. Jeg boede selv på et i sommer og har læst om mange tilsvarende, der har boet på et, og der er jo generelt et fuldstændig horribelt og dårligt serviceniveau. Det er jo bl.a. et af argumenterne for, at det skal være private, der er i et konkurrenceforhold, der driver det her, og ikke staten.

Jeg tror, vi skal bede fru Mette Abildgaard om at blive stående, sådan at ordføreren har mulighed for at se hende. Værsgo.

Men hvor er det egentlig bare en absurd betragtning, at tingene enten skal privatiseres, eller også ender vi i Cuba. Kunne der måske være en eller anden form for gylden mellemvej? Kunne det være, at staten måske også kunne være med i en konkurrence? Kunne det ikke godt være, at man stillede nogle krav eller havde et mål om også at udbyde en acceptabel service, selv om vi ejer tingene i fællesskab? I Danmark har vi en meget, meget stor offentlig sektor, som driver en hel masse ting, og som jo netop ikke gør det alene med det formål at tjene penge, men hvor man lægger en hel række andre hensyn ind i den drift, man har. Det kan da sagtens være, at man i en lang række øvrige sektorer og områder kan lægge en række samfundsmæssige hensyn, fællesskabsbaserede hensyn, ind ud over de økonomiske.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg er jo faktisk meget glad for på en eller anden måde at have været medvirkende til en meget højtflyvende ideologisk diskussion her i Folketingssalen. Det sker jo nogle gange. Det er ikke altid, at den er helt så højtflyvende, men i dag virker det til, at vi er kommet op over skyerne, og så vil jeg sige, at der i hvert fald her også er en ret bred kløft imellem Liberal Alliance og Enhedslisten.

For med det her lovforslag adresseres faktisk en af Liberal Alliances kæpheste, vil jeg tillade mig at kalde det. Det kan virke som en meget lille sag, men det er sådan set meget, meget principielt. Staten skal nemlig ikke drive kommerciel virksomhed eller unødigt eje arealer, hvorpå der drives kommerciel virksomhed. En ting er, at staten sjældent er ret god til at drive kommerciel virksomhed rentabelt, uden at det dog nødvendigvis behøver at havne i cubanske tilstande, men en anden ting er, at staten slet ikke bør gøre det i et ellers frit marked. Sagen er nemlig den, at Naturstyrelsens campingpladser konkurrerer direkte med alle andre helt almindelige privatdrevne campingpladser, og det er derfor også af rent og skært principielle grunde, at vi mener, at det ikke er statens opgave, ligesom vi heller ikke ønsker, at staten skal blande sig på uhensigtsmæssig måde andre steder i det frie marked. Der er med andre ord tale om ulige markedsvilkår, når Naturstyrelsen driver virksomhed med staten i ryggen. Dertil kommer, at vi i forvejen har at gøre med et turismeerhverv, som har problemer nok med konkurrenceevnen. Danmark har som bekendt nogle af verdens højeste energi- og punktafgifter, høje lønninger og høj moms, og tilsammen udgør de en byrde, der ikke ligefrem skaber de rammevilkår for turismeerhvervet, som vi i Liberal Alliance mener at der er brug for.

Som det allerede er nævnt, fremsatte Liberal Alliance for halvandet års tid siden et beslutningsforslag her i salen, som ville pålægge den daværende Venstreregering at sælge de statslige campingpladser. Dengang var der ikke opbakning til forslaget, og derfor glæder det mig jo selvfølgelig ekstra meget i dag, at det nu lader til, at flere partier er kommet til fornuft og regeringen nu sætter gang i salget. Der er undervejs også sket nogle enkelte andre ændringer, sådan at det rent faktisk kan lade sig gøre at foretage de her udstykninger inden for bl.a. strandbeskyttelseslinjen. Det viser endnu en gang, hvorfor det giver mening at tage et ansvar og indgå i et regeringssamarbejde.

Vi støtter naturligvis lovforslaget, fordi turismeerhvervet har brug for bedre rammevilkår for at styrke konkurrenceevnen, og fordi private virksomheder i fremtiden skal konkurrere på lige vilkår og ikke imod staten. Men vi stopper ikke dér. Der er en lang række andre tilfælde af offentligt opgavetyveri, vi skal have gjort op med. Alene inden for statens såkaldte Naturstyrelse drives der både almindeligt kommercielt skovbrug og landbrug, endda med EU-landbrugsstøtte, som bestemt ikke på nogen måder fremmer naturen. Det vil Liberal Alliance også meget gerne opfordre til at vi snarest muligt tager et opgør med.

Samlet set støtter Liberal Alliance selvfølgelig det fremragende lovforslag fra regeringen. Tak.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Ida Auken, Det Radikale Venstre.

Jeg tænkte bare, at nu vi var i gang med den store ideologiske diskussion, kunne man jo spørge Liberal Alliance, når nu man er et parti, der går ind for frihed, om ikke man skulle støtte Friluftsrådets ønske om, at der kommer en klausul om, at offentlighedens ret til at færdes og opholde sig fortsat skal svare til de udvidede adgangsrettigheder, som Naturstyrelsen har givet – altså at man ikke skal indskrænke offentlighedens mulighed for at færdes på de her arealer, blot fordi man nu vælger at sælge dem. Er det ikke en god frihed for offentligheden at beskytte, så alle stadig væk kan gå på de her arealer? Det må da lige være i Liberal Alliances ånd.

Ordføreren.

Lovforslaget ændrer mig bekendt ikke reglerne for f.eks. adgang til områder inden for strandbeskyttelseslinjen osv., så det mener jeg ikke der for langt de fleste af campingpladsers vedkommende faktisk bliver ændret væsentligt på.

Fru Ida Auken.

Det kan vi måske få afklaret i udvalgsbehandlingen, men der står i hvert fald i høringssvaret her, at Naturstyrelsen i dag giver udvidede adgangsrettigheder, altså at de ikke indsnævrer adgangsrettighederne, fordi de selv har en campingplads, som de forpagter ud. Synes ordføreren ikke i frihedens ånd, at den frihed for resten af befolkningen til at færdes på de her arealer stadig skal være der, også når de bliver udstykket?

Ordføreren.

I det omfang at arealerne er dækket af andre former for regulering af adgangen, vil disse selvfølgelig bliver opretholdt, men ellers er der selvfølgelig, hvis man afhænder arealer til nogle private, nogle andre forhold, der gør sig gældende, i forhold til ejendomsret.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Carsten Bach og går videre til den næste ordfører i ordførerrækken, som er hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. De campingpladser, der i dag drives af en forpagter, men ejes af staten, ønskes altså med dette forslag solgt til private. Det er uklart for mig, hvad formålet med forslaget er andet end simpel ideologisk baseret privatisering. Disse ret få campingpladser ligger unikt placeret i naturområder, og det er derfor af stor betydning for os i Alternativet, at der fortsat er fuldt fokus på naturbeskyttelse og udvidet adgang for alle borgere. Jeg tror, det er mere usikkert, hvis pladserne bliver privatejet, hvordan beskyttelsen og adgangen kan sikres også fremadrettet. Vi har stillet en række spørgsmål og forventer at stemme imod forslaget, men vil vente med den endelige stillingtagen.

Men jeg har dog faktisk lige i går eftermiddags fået nogle svar, og jeg vil godt fremhæve nr. 1. I spørgsmål nr. 1 har jeg spurgt ministeren: »Kan ministeren oplyse, i hvilket omfang det vil være muligt at opretholde borgernes udvidede muligheder for at færdes i de nuværende statslige arealer benyttet til campingpladser, hvis arealerne overgår til privat eje?«

Svaret er: »Regeringen ønsker ikke at stille kommende ejere dårligere i konkurrencen med de øvrige campingpladser ved at pålægge dem yderligere begrænsninger end dem, der følger af lovgivningen. Som enhver anden grundejer, vil det derfor være op til den kommende ejer at beslutte, om offentligheden skal have en særlig vidtgående adgang til arealerne.«

Det er jo klar tale. Der er altså ikke ønske at imødekomme det, som fru Ida Auken netop spurgte om, og som Friluftsrådet foreslår, altså at man kan køre videre med en udvidet offentlig adgang. Derfor er det klart, at vi ikke kan støtte det her forslag.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Trine Torp, SF. Nej? Det er godt. Så er der ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Vi har jo diskuteret lidt, hvad man får ud af at gå i regering, og nogle har måske spurgt, hvad Liberal Alliance har fået ud af at gå i regering og måtte droppe alle sine ultimative krav og sine meget store ideologiske visioner om totalt at omvælte skattesystemet og andre ting i Danmark og blive sådan en lille smule, hvad skal man kalde dem, lunkne reformister frem for at være de revolutionære, der blev valgt ind i Folketinget. Det er jo politik, og jeg synes sådan set, det er fornuftigt nok at indgå kompromiser og få noget igennem.

Men i dag står vi med en af de store sejre, Liberal Alliance har fået. Ud over billige biler har Liberal Alliance nu fået deres forslag om, at staten ikke må eje campingpladser og forpagte dem ud, igennem. Tillykke! Det er rigtig, rigtig flot af Liberal Alliance.

Så vil jeg til gengæld sige, at det jo selvfølgelig er rigtig ærgerligt, at resten af regeringen har bøjet sig på det her område. Man kan spørge sig selv, hvorfor man mon har gjort det. Men jeg vil alligevel sige, at for nogle måneder siden, da Liberal Alliance var uden for regeringen, stillede man præcis samme forslag, så der kan ikke være nogen i dag, der er i tvivl om, at det er en stor mærkesag for Liberal Alliance, der kommer igennem. Dengang sagde miljøministeren følgende:

»Campingpladserne indgår alle som en integreret del af et større rekreativt skov- og naturområde under Naturstyrelsen, hvor der samtidig er behov for at kunne opretholde den frie offentlige adgang til arealerne.

Naturstyrelsens arealforvaltninger er fokuseret på at sikre friluftsmuligheder for danskerne og naturbeskyttelse af vores arealer.«

Det var klogt, dengang miljøminister Esben Lunde Larsen sagde det for nogle måneder siden, og det er også klogt i dag. Det er bare ærgerligt, at vi så står med et lovforslag med samme minister som fremsætter, som nu gør det stik modsatte af, hvad man sagde dengang. Det er rigtig ærgerligt, at vi med Dansk Folkeparti i spidsen nu fjerner en udvidet adgang, som er givet til alle danskerne af Naturstyrelsen, til de her områder med en campingplads. Den vil Dansk Folkeparti nu tage fra danskerne.

Nu er der simpelt hen naturarealer, der kan blive udstykket, og hvor man så ikke længere som dansker kan få lov til at færdes, og der har man åbenbart bevæget sig mere i retning af den her lidt forsimplede frihedstænkning, der er i Liberal Alliance, hvor det er den enkelte frie campingpladsejer, der skal have retten, og ikke samfundet, og hvor mange mennesker ellers har haft ret til at bevæge sig på de her naturarealer. Det synes vi fra radikal side er rigtig ærgerligt. Vi synes, det er en god idé, at staten på sine arealer også kan have campingpladser, som man forpagter ud til private, men at man samtidig sørger for, at de her naturarealer er åbne for adgang for hele befolkningen, og at man kan beskytte naturindholdet. Så vi kan bestemt ikke støtte forslaget i dag og stemmer imod.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Trine Torp fra SF.

Tak. Som det allerede er sagt, skyldes det her lovforslag jo et beslutningsforslag fra Liberal Alliance, som nu er kommet med i regeringsgrundlaget – fint stempel på det. Beslutningsforslaget fik dengang kun støtte af Liberal Alliance og Konservative. SF mener som under behandlingen af Liberal Alliances beslutningsforslag, at staten ikke skal drive campingpladser, og det gør staten jo heller ikke. Campingpladserne forpagtes på markedsvilkår, og så burde alle liberale jo være glade.

Med forslaget skal der på de arealer, som staten ejer, og som huser campingpladser, ske en afregulering af naturbeskyttelsen for at give plads til private ejere. Det er ideologi, der vil noget, og det har debatten i Folketingssalen jo også allerede vist meget tydeligt. Men konsekvensen er jo netop ophævelse af naturbeskyttelsen. Og hvilke konsekvenser, som der også er rejst spørgsmål om, får det for den eksisterende udvidede offentlige adgang til områderne? Det ville være en klar forbedring af lovforslaget, hvis denne ret blev indført i lovforslaget.

Da regeringen jo har lempet planloven, er der åbnet op for, at der på de her campingpladser kan ske en udvikling af kystnære projekter, såfremt der kan opnås tilladelse til det gennem de lempede bestemmelser i planloven. Så på den måde har man med de to lovforslag fået forvandlet de områder, som jo var rekreative muligheder i skov- og naturområder for alle borgere, til nu at være projekter, hvor vi ikke ved, hvad der sker med naturbeskyttelsen, og hvor vi heller ikke ved, hvad der sker med den frie og lige adgang til områderne. Så vi er imod i SF.

Tak til ordføreren. Så kan vi lige nå en sidste ordfører, inden vi afbryder og holder pause, og det er fru Mette Abildgaard, Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal skynde mig, så det kan være, at vi også kan nå ministeren. Det Konservative Folkeparti bakker op om det her lovforslag, L 103 eller lex Carsten Bach, som vi også kalder det. Vi bakkede også op om beslutningsforslaget i sin tid, fordi vi i udgangspunktet ikke synes, at staten skal eje campingpladser. Så vi bakker op om det her lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren, og formandsstolen vurderer, at hvis det er sådan, at der ikke er nogen spørgsmål, må vi nok kunne nå ministeren nu. Så vi får ministeren op. Hvis der så er mange spørgsmål, må vi afbryde og holde pause. Værsgo til miljø- og fødevareministeren.

Tak for det. Jeg vil gøre det ganske kort. Jeg synes, det er godt, at man som parti søger indflydelse i regeringen, og så får man nogle af sine sejre igennem, og det er det, der er tilfældet her. Derfor gennemfører vi en ændring, som gør det muligt at sælge statens campingpladser. Så jeg har ikke ændret holdning, jeg har kun ændret standpunkt, og det ved jeg at man kan gøre. Så med det har jeg ikke yderligere at sige.

Der er et enkelt spørgsmål fra hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det var en strategisk klog og humoristisk måde at angribe så stor en kovending på, så det skal ministeren have ros for.

I den lidt mere alvorlige ende synes jeg jo sådan set, at man kan gøre noget for at inkorporere ministerens tidligere synspunkt om adgangen til arealerne i det lovforslag, som ministeren i dag har fremsat, altså i forhold til at fastholde den udvidede adgang. For der kan være alle mulige bekymringer for, om en nye campingplads vil være mere intensiv naturmæssigt. Det tror jeg ikke, vi kan gøre noget ved, hvis ministerens forslag fastholdes. Men man kunne jo fastholde den udvidede adgang. Og dermed kunne ministeren fastholde sine synspunkter om, at det er vigtigt, at der bliver adgang til de områder for offentligheden, og samtidig få sit lovforslag igennem, som han har lovet Liberal Alliance.

Ministeren.

Som jeg har fået det oplyst, gør det sig gældende for tre campingpladser. Vi kan lige sende noget skriftligt materiale over, men som udgangspunkt er jeg blevet oplyst om, at det gælder tre campingpladser, hvor der i dag er adgang ned til stranden, og hvor den mulighed ophæves. Man vil så ikke have adgang til stranden via campingpladsen, men via andre arealer; det er ikke sådan, at man så ikke vil kunne komme ned til stranden. Der bliver ikke rystet vildt på hovedet ovre i embedslogen, så jeg tror, det er rigtigt, hvad jeg siger. Men jeg vil gerne følge op skriftligt.

Så er det fru Maria Reumert Gjerding for en kort bemærkning.

Jeg er lidt nysgerrig i forhold til videresalg. Er det muligt at videresælge til andre formål end campingplads, når nu det her areal sådan set privatiseres? Eller hvilke begrænsninger eller klausuler lægges ind?

Ministeren.

Jamen vi udbyder dem til salg, og hvad der kommer til at foregår vil jo afhænge af, hvem der køber dem. Så vi laver nu bare muligheden for at kunne udstykke campingpladserne og sælge dem.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Det vil sige, at de kan blive solgt til et fuldstændig andet formål, og at den nye ejer kan beslutte, at der så skal ske noget ganske andet på arealet.

Ministeren.

Jeg tror, at hvis fru Maria Reumert Gjerding har en interesse i at købe en af campingpladserne og gerne vil lave det til en rideskole, så vil der ikke være noget til hinder for det. Altså, medmindre der er noget i lokalplanen, der gør, at kommunen ikke vil lave sådan en ændring. Så det tror jeg ikke der er nogen hindringer for.

Der er ikke flere, der ønsker ordet, så vi siger tak til ministeren.

Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).