Det næste punkt på dagsordenen er:

30) Forespørgsel nr. F 27:

Forespørgsel til ældreministeren:

Hvordan kan ældre mennesker opnå mærkbare forbedringer i deres mentale sundhed, og hvordan kan vi sikre forebyggende metoder, så færre ældre mistrives og medicineres?

Af Pernille Schnoor (ALT) og Carolina Magdalene Maier (ALT).

(Anmeldelse 23.03.2018. Fremme 03.04.2018).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 29. maj 2018.

Vi skal have begrundet forespørgslen, og det er ordføreren for forespørgerne, fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. Færre end 50 pct. af de ældre rapporterer, at de har en god mental sundhed, og omkring 10 pct. oplever, at de er ensomme. 14 pct. oplever, at de sjældent eller aldrig træffer venner og familie, og ca. 20 pct. har en psykisk sygdom. Det er i hvert fald nogle af de tal, vi har på området, som jo viser, at det er vigtigt at sætte fokus på ældre og den mentale trivsel. Og når det er sagt, er jeg godt klar over, at rigtig mange ældre også oplever, at de udfolder deres potentiale, og at de fint klarer dagligdagens udfordringer, og at de bidrager positivt til samfundet. Men i dag har jeg indkaldt til denne forespørgselsdebat for at sætte fokus på den desværre alt for store andel, der ikke trives.

Adam Oehlenschläger skrev i 1813 sin salme »Lær mig, o skov, at visne glad«, hvori han allerede som 34-årig tænker over alderdommen og det at visne glad. I Alternativet er vi, som nogle måske – forhåbentlig – har lagt mærke til, ret glade for naturen og skoven, ligesom Oehlenschläger var det. Og lige på det her punkt, nemlig i forhold til trivsel, kan vi måske også lære noget af naturen.

Jeg vil godt starte med en lille historie fra i søndags. Jeg var ude at løbe en lille tur i skoven søndag morgen, og da jeg var på vej tilbage, mødte jeg en stor gruppe af ældre mennesker. Jeg nærmede mig Hørsholm Kirke, som ligger i nærheden af, hvor jeg bor, og der stod altså en stor gruppe af ældre mennesker. Nogle havde gangstativer, andre havde ikke. Da jeg så var løbet forbi – der var vel en 20-25 personer – opdagede jeg, at min tidligere nabo, Nanna, faktisk stod der midt i mængden. Så jeg løb tilbage til Nanna.

Hvis Nanna ser det her, vil jeg sige, at jeg er ked af, at jeg ikke kan huske hendes præcise alder, men jeg vil tro, hun er omkring 85 år nu – måske er hun lidt mere. Men hun stod altså der i mængden, og hun fortalte, at de er en gruppe af ældre, som mødes og går en tur i naturen. Og det fortalte hun rigtig glad, for hun er rigtig glad, og hun har rigtig mange aktiviteter og har meget samvær med andre ældre.

Jeg fortæller historien, fordi det jo er med ældre og trivsel, ligesom det er med vi andres trivsel, nemlig sådan, at det faktisk er ret banalt. Altså, hvis man har følelsen af, at man har noget at stå op til om morgenen; hvis man har følelsen af, at der er formål og meningsfuldhed i ens liv, og følelsen af, at man er en del af et fællesskab, ja, så viser ikke alene praksis, men også undersøgelser, at ældre mennesker undgår stress og mistrivsel. Og det var jo det, som Nanna og hendes venner i skoven var i gang med der i søndags. De ville undgå stress og mistrivsel ved at have et fællesskab, hvor de mødes en gang imellem og går en tur i skoven.

I Vesthimmerland har man f.eks. projektet »Aktiv i naturen«, som skal forebygge ældres ensomhed og mentale mistrivsel. Og som et andet eksempel vil jeg nævne et andet sted i Danmark. Det er i Allerød i Nordsjælland, hvor de har lavet sådan et forebyggelsesprojekt sammen med biblioteket, som består i natur- og højtlæsningsgrupper, som fokuserer på nærvær og det at være i nuet. Grupperne mødes en gang om ugen. Først går man en tur i skoven, hvor man er guidet af en coach og en mindfulnessinstruktør, og så går man tilbage til biblioteket, hvor der læses en historie højt efter nogle principper, der hedder guidet fælleslæsning, som er noget, jeg ikke lige er ekspert i eller ved hvad er. Men det lyder jo, som om det er noget, der i hvert fald kan være med til at skabe meningsfuldhed og noget at stå op til om morgenen.

Det er ikke, fordi der ikke er gjort noget – det ikke derfor, jeg indkalder til det her i dag – der er gjort meget, og vi har også igangsat gode satspuljeprojekter. Men jeg synes, det er noget, det er utrolig vigtigt at vi sætter fokus på. Og det er også utrolig vigtigt, at vi finder ud af, hvad vi gør ved den trivselsudfordring, vi har i forhold til vores ældre medborgere. Det er simpelt hen ikke godt nok. Det kan ikke være rigtigt, at man skal ende sine dage med ikke at trives og føle sig ensom og ikke have et godt liv.

Så derfor er vi interesseret i at finde ud af, hvordan ministeren og de øvrige partier i Folketinget mener at ældre mennesker kan opnå mærkbare forbedringer i deres mentale sundhed, og hvordan vi kan sikre forebyggende metoder, så færre ældre mistrives og færre ældre medicineres.

Tak for en grundig og lidt lang begrundelse. Ordføreren har jo mulighed for at komme til igen. (Pernille Schnoor (ALT): Jeg kom til at holde min ordførertale). Det fik jeg måske nok en fornemmelse af, men der er jo først en begrundelse, så er der en besvarelse, og så kommer ordføreren op igen. (Pernille Schnoor (ALT): Jeg finder nok på noget mere at sige). Og så måske lidt kortere, og det er meget fint.

Så er det ældreministeren, der giver besvarelsen på forespørgslen. Værsgo.

Tak for ordet, og en stor tak til Alternativet for at indkalde til denne forespørgselsdebat om ældres mentale sundhed. Jeg har set frem til debatten i dag. Som ældreminister er jeg meget optaget af ældres mentale sundhed. Det er vigtigt for mig, at vi lever livet fuldt ud, og at ældres sidste leveår bliver så gode og fulde af livsmod og livsindhold som muligt. Dårlig mental sundhed kan komme til udtryk på flere måder, og blandt de mest centrale er ensomhed, depression og selvmordstanker. Ser vi på gruppen af ældre mennesker, er der klart nogle udfordringer i forhold til mental sundhed, som vi er nødt til at forholde os til.

I rapporten »Ensomhed i befolkningen« anslås det, at 33.000 ældre føler sig ensomme, og andre undersøgelser viser, at op mod 50 pct. af de ældre, der modtager personlig pleje i eget hjem, ofte eller en gang imellem føler sig uønsket alene. De personlige og menneskelige omkostninger ved ensomhed er store. Ensomhed hos ældre forringer deres livskvalitet og har en række alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, f.eks. forhøjet blodtryk, dårlig søvn, stress og hjerte-kar-sygdomme. Dertil kommer, at der er en sammenhæng mellem ensomhed og øget dødelighed.

Hvis vi ser på, hvor mange der rammes af depression, kan vi se, at forekomsten stiger med alderen for både mænd og kvinder. Ældre over 85 år er desværre den aldersgruppe, hvor der er den suverænt højeste forekomst af depression hos både mænd og kvinder. Endelig er de ældre overrepræsenteret i selvmordsstatistikkerne. Der er meget større sandsynlighed for, at ældre lykkes med at begå selvmord, når de forsøger. De ældre over 70 år begår 23 pct. af alle selvmord, og de ældres andel af selvmord er således næsten dobbelt så høj som den andel, de udgør af befolkningen. Der er altså al mulig grund til at tage denne problemstilling alvorligt, og det gør regeringen også.

Det konkrete arbejde med kontinuerligt at understøtte en god mental sundhed hos ældre ligger i kommunerne. Det er et arbejde, som vi selvfølgelig skal støtte kommunerne i, og det er noget, som vi i regeringen bl.a. sammen med satspuljepartierne har prioriteret i de seneste år, hvor ældres mentale sundhed er blevet sat på dagsordenen. Det er bl.a. sket med den nationale demenshandlingsplan, med revisionen af de forebyggende hjemmebesøg, med indførelsen af værdighedspolitikker og med forskellige andre initiativer, der bekæmper ensomhed.

I den nationale demenshandlingsplan opstiller vi tre konkrete mål for demensindsatsen. Et af målene er en forbedret pleje- og behandlingsindsats, der skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 pct. frem mod 2025, for de faglige anbefalinger på området er klare: Mennesker med demens skal som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotiske lægemidler. Alligevel viser tal fra 2016, at omkring 20 pct. af borgere med demens får antipsykotisk medicin. Det tal skal vi have bragt ned, og derfor har vi med demenshandlingsplanen besluttet at monitorere forbruget af antipsykotika til mennesker med demens, at have et øget fokus på lægernes udskrivning, at sikre bedre fysiske rammer på plejehjemmene og at løfte personalets kompetencer på demensområdet.

Et andet initiativ er værdighedspolitikkerne. Alle kommunalbestyrelser har siden 2016 været forpligtet til at formulere en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede pejlemærker og principper for en mere værdig ældrepleje lokalt i kommunerne. I værdighedspolitikken skal kommunerne bl.a. forholde sig til områderne livskvalitet og selvbestemmelse. Det er forhold, der i høj grad hænger sammen med mental sundhed. Vi skal have fokus på, hvad der giver livskvalitet for den enkelte ældre, og sikre, at ældre har den størst mulige indflydelse på deres eget liv.

I 2016 blev de forebyggende hjemmebesøg gjort mere målrettede, så de i højere grad tilbydes til særlige risikogrupper, og det gælder eksempelvis ældre, der har mistet en ægtefælle, eller ældre, der har isoleret sig. Det er jo også en måde at hjælpe ældre på, der er i risiko for dårlig mental sundhed.

Vi har også i fællesskab afsat midler til en styrket indsats mod ensomhed blandt de ældre, der modtager meget hjemmehjælp. Formålet med det initiativ er at afprøve, hvordan hjemmehjælpen bedst kan opspore ensomhed blandt ældre og hjælpe dem på vej mod at etablere nye netværk.

Et andet godt satspuljeinitiativ er fællesskabsklippekortet. Med fællesskabsklippekortet kan medarbejdere i hjemmeplejen f.eks. ledsage ældre, der oplever ensomhed, til aktiviteter. Det kan eksempelvis være mandeklubber, Cykling uden alder, Spisevenner eller seniornetværk.

Endelig indeholder vores seneste satspuljeaftale et initiativ målrettet ældre ramt af sorg og livsfortrydelse. For nogle ældre kan fortrydelse over ting, man ikke fik gjort eller gerne ville have gjort anderledes, være en alvorlig psykisk belastning, fordi tiden til at gøre tingene om er begrænset, og det er et initiativ, som ligger Alternativet meget på sinde. Formålet med satspuljeprojektet er at fremme trivsel og livsglæde hos ældre, der er ramt af sorg og livsfortrydelse. Et andet formål er at nedbringe forbruget af psykofarmaka hos ældre, der modtager denne type medicin. Puljen udmøntes her i løbet af sommeren, og jeg glæder mig meget til at følge de projekter, der bliver startet op.

Endelig vil jeg også lige nævne, at Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort en opdateret forebyggelsespakke med den nyeste viden om virksomme kommunale indsatser for at fremme bl.a. ældre borgeres mentale sundhed. Denne forebyggelsespakke kan understøtte kommunernes arbejde med den mentale sundhed.

Regeringen har således fokus på at sikre en bedre mental sundhed blandt ældre – det fremgår også af vores udspil »Værdighed i ældreplejen – en hjertesag« fra marts i år. Her er netop adgang til fællesskabet for alle et af de fire pejlemærker for, hvad vi ønsker at opnå med regeringens initiativer på ældreområdet, og det er også noget, som jeg vil arbejde for fremadrettet i mit virke som ældreminister. For vi har alle sammen brug for at være en del af et fællesskab og mødes med andre mennesker, så det får os til at føle, at vi både bliver set og forstået.

Tak for ordet.

Tak til ældreministeren. Så er det jo sådan set ordføreren for forespørgerne, som er den første i rækken af ordførere, der får ordet, og jeg forstår så, at det bliver en lidt kortere affære, fordi der er sagt en del. Værsgo til ordføreren.

Som ministeren og som jeg også selv var inde på i den indledende tale, jeg holdt, er ældres mentale sundhed selvfølgelig afhængig af et samspil mellem de individuelle ressourcer, som den ældre har, og den samfundsmæssige kontekst og de betingelser, man er en del af. Det er også en af de konklusioner, som Sundhedsministeriet har lavet sammen med Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet, så den vil jeg så lige fremhæve her i dag, fordi jeg synes, der er nogle rigtig gode konklusioner og pointer i den, som vi godt kan tilslutte os i Alternativet. Nogle af konklusionerne er f.eks. at tilpasse indsatserne til den enkelte ældres karakteristika, at inddrage sociale komponenter i indsatserne og styrke den mentale sundhed, at fokusere på helhedsorienterede indsatser, at fokusere mere på forebyggende indsatser til yngre raske ældre, at udvikle muligheder for tilpasning til personlighed og individuelle karakteristika, at inddrage pårørende og civilsamfundet i indsatserne, og at der forskes mere kvalificeret i ældres mentale sundhed og trivsel.

I Alternativet vil vi gerne lægge op til og vi vil gerne opfordre ministeren til, at de her anbefalinger i højere grad bliver brugt, og jeg vil gerne høre, om de vil blive brugt i højere grad, end de bliver nu, så vi har en fornuftig balance mellem ældres frihed og mulighed for at få en værdig alderdom og et samfund, hvor det kan lade sig gøre. Vi mener som sagt, at der er brug for en helhedsorienteret indsats, og at man er nødt til at lytte til hver enkelt ældre. Og vi står i en situation i dag, som jeg også nævnte tidligere, som vi ikke kan være tjent med, og vi har altså en alt for stor gruppe af ældre, der ikke trives, og som kæmper med dårlig mental sundhed. Alle har fortjent en værdig og god alderdom og afslutning på livet og en chance for at visne glad, som jeg nævnte i starten med Oehlenschläger, som kaldte det det. Så jeg ser frem til debatten i dag.

Tak til fru Pernille Schnoor. Så går vi videre i ordførerrækken, og fra Socialdemokratiet er det fru Annette Lind. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Alternativet for at sætte det her vigtige spørgsmål på dagsordenen i dag, men desværre er det også en meget overset problemstilling. Lige før diskuterede vi børn og unges trivsel eller mistrivsel, og nu er det så de ældres område.

På en måde er det jo noget beskæmmende, at vi bliver nødt til at diskutere det i Folketinget, og at tingene ikke er helt, som de skal være. I Socialdemokratiet mener vi ligesom i Alternativet, at ældres mentale sundhed er et område, som vi bør fokusere mere på. For ifølge Sundhedsstyrelsen er det hver ottende ældre over 74 år, der har en meget dårlig mental sundhed. Blandt ældre mennesker, der modtager personlig pleje, føler over halvdelen sig ofte eller en gang imellem uønsket alene, og ældre mænd med dårligt psykisk helbred er overrepræsenterede i selvmordsstatistikkerne. Det er tal, som bekymrer Socialdemokratiet, og jeg forestiller mig, at vi alle her er enige om, at der er behov for mærkbare forandringer på området.

Siden 2008 er der sket rigtig meget. Der er blevet skåret 6 millioner hjemmehjælpstimer væk årligt. Det er altså 20 pct. af hjemmehjælpstimerne, der er blevet sparet væk, ligesom 30.000 færre ældre i dag modtager hjemmehjælp, og da vel at mærke mens der i en periode er blevet 23 pct. flere ældre over 65 år. For at gøre ondt værre er der siden 2015, hvor Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, blevet 2.300 færre til at tage sig af de ældre. Det betyder ganske enkelt, at der bliver mindre tid til den enkelte borger. Det betyder, at sosu-medarbejderne ikke har tid til at tale med fru Hansen, tale om hverdagen og om de udfordringer, man står over for, tale om følelsen af ensomhed, om isolation og mistrivsel og måske tabet af en ægtefælle eller en nær ven. Der er ganske enkelt ikke tid til at se, hvordan den ældre egentlig har det.

Vi skal sikre, at alle ældre har mulighed for et godt liv både fysisk og mentalt, og vi skal skabe rum for trivsel og glæde og skabe rum for fællesskab og socialt nærvær. Derfor er vi i Socialdemokratiet også meget glade for, at vi fik indført fællesskabsklippekortet for ensomme hjemmehjælpsmodtagere. Med et klip eller to kan ensomme ældre få hjælp til den del, måske til mandeklubber, Cykling uden Alder, fællesspisning, seniornetværk eller fællesskabsaktiviteter, som kommunen og frivillige foreninger arrangerer. Klippekortet kan også bruges til, at medarbejdere i hjemmeplejen giver sig god tid til at vejlede om de ordninger og sociale aktiviteter, der findes for ensomme ældre, og måske skabe den egentlige kontakt ved f.eks. at tage med den første gang eller ringe og lave de konkrete aftaler for den ældre. Mit håb er, at erfaringerne bliver så gode, at ordningerne på den ene eller den anden måde kan udbredes til hele landet.

Så lyttede jeg jo opmærksomt til ældreministerens forslag om indsatsen mod ensomhed og dårligt mentalt helbred blandt de ældre. Det, jeg ikke hørte, var, hvorvidt ældreministeren ville fortsætte fællesskabsklippekortet, sådan at det kan blive bredt ud til alle kommuner, og det vil jeg selvfølgelig gerne have et svar på. Vi må nemlig aldrig lade den enkelte i stikken og helt alene med sin ensomhed og mistrivsel. For Socialdemokratiet at se er det her et område, hvor vi i dag ikke gør nok. Derfor er der brug for en regering og en ansvarlig minister, der sætter sig i spidsen for at løfte indsatsen for at forebygge ensomhed og fremme den mentale sundhed, også blandt de ældre, som vi måske indtil nu ikke har hørt så meget til, fordi vi ikke har haft fokus på dem, måske fordi der ikke er behov for det, men måske også fordi det er en generation af ældre, vi har i dag, som er formet af en tid, hvor man ikke har haft for vane at gøre et stort nummer ud af sine problemer eller at tale om dem. De har om nogen brug for et talerør for sig, og det er vi i Socialdemokratiet.

Jeg vil så her til slut oplæse en vedtagelsestekst, som Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale Venstre er blevet enige om.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer med bekymring, at den ældre befolkning skiller sig negativt ud i de nationale målinger af ensomhed og mental trivsel blandt danskerne. Samtidig er især ældre mænd med dårligt psykisk helbred overrepræsenteret i selvmordsstatistikkerne.

Det er Folketingets opfattelse, at selv om der med satspuljeaftalen for 2018 er igangsat vigtige initiativer til at støtte ensomme ældre og hjælpe dem ud af ensomheden, bl.a. med fællesskabsklippekortet, så er der brug for at styrke indsatsen mod ensomhed og mental mistrivsel blandt ældre.

Folketinget opfordrer derfor regeringen til at fremlægge konkrete forslag til at forebygge ensomhed og fremme ældres mentale trivsel samt at indkalde alle Folketingets partier til en politisk drøftelse heraf efter sommerferien 2018«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 60).

Tak for ordet.

Tak for det. Ordføreren skal lige vente et øjeblik.

Det oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i forhandlingerne, men der er en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak for en fin tale. Jeg er klar over, at ordføreren er standin, eller hvad det nu hedder, for ældreordføreren i Socialdemokratiet, så jeg har bare lige et lille forsigtigt spørgsmål her. Jeg er enig langt hen ad vejen. Vi har også nu en generation af ældre, der, som ordføreren er inde på, ikke bryder sig om at brokke sig for meget og gøre for meget opmærksom på, hvilke problemstillinger der er i deres liv. Men som der står i vedtagelsesteksten, er det især ældre mænd, der ikke trives. Ordføreren bruger en del tid på at sige, at der er skåret rigtig mange penge, og det er også problematisk, men jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren kunne sige lidt om, om der kunne være andre udfordringer, vi skal have gjort noget ved. Der er f.eks. det her med længst muligt i eget hjem, hvor man sidder alene derhjemme og ofte ikke rigtig har nogen social kontakt.

Er der andre udfordringer, som ordføreren lige ser vi skal gøre noget ved?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at vores ældreordfører er til forhandlinger, og at jeg er undervisningsordfører og standin. Men det er sådan, at vores ældreordfører, fru Astrid Krag, også meget tit er ude i samfundet i praktik. Noget af det, hun har fortalt mig, er, at hun har været ude hos en ældre dame, hvor det var sådan, at hun kun kom ud hver sjette uge. Hun kom altså ikke ud af sin lejlighed og ud på gaden mere end en gang hver sjette uge. Ældreklippekortet har hjulpet til, at hun kunne samle de her point sammen. Hun har ikke haft nogen pårørende, som kunne hjælpe hende ud. Jeg synes, det er for ringe, som vi ville have sagt i Jylland, at folk skal sidde 6 uger inde i deres lejlighed uden at kunne komme ud. Det er en af de ting, vi kunne tage fat i.

Fru Pernille Schnoor.

Det, jeg sådan fiskede lidt efter, var noget andet. Men jeg synes også, det er rigtig godt med det fællesskabsklippekort og mange af de ting, som vi fik fokus på i den sidste satspuljeforhandling. Nu har jeg selv en erfaring med en ældre kvinde. Jeg har talt med en sosu-medarbejder, som rullede hende ud i hendes kørestol hen under et lille træ, fordi der var solskin. Og så måtte han jo sige til hende, at hun ikke måtte sige det til nogen, for hun var faktisk ikke visiteret til at få lov til, at der skulle bruges tid på at køre hende hen under det lille træ. Det viser jo for mig, at der også er nogle strukturer og måske noget organiseringsmæssigt, som vi kan kigge på, og som ikke er godt. Udover at vi kan lave en masse projekter, skal der måske også kigges på, om det kan være rigtigt, at man som sosu-medarbejder ikke må rulle en ældre kvinde ud i solskinnet, så hun kan sidde under et træ, hvis det er godt vejr ligesom i dag.

Ordføreren.

Nu er det sådan, at vi i Socialdemokratiet faktisk går ret meget op i at prøve at få fingrene væk fra de her ting ude i den offentlige forvaltning. Vi gider godt lytte til, hvad der rent faktisk foregår ude i den offentlige forvaltning. Derfor vil vi også gerne med vores selvstyrereform være med til at slippe tøjlerne meget mere i forhold til personalet, som er ude hos de ældre, og i forhold til lærerne. Vi har faktisk en tro på, at de har et ansvar og en frihed under ansvar.

Så er det fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne kvittere for ordførertalen. Jeg bed mærke i, at ordføreren nævner, at der er skåret på ældreområdet. Hvis man kigger på finansloven, ser man, at faktum jo er, at ældreområdet er løftet med 2 mia. kr., siden den her regering kom til. Det sender et meget stærkt signal om, at det her er et prioriteret område.

Vil ordføreren ikke lige gøre rede for, hvor man ude i kommunerne har fundet anledning til at beskære ældreområdet, jævnfør de tal, som ordføreren lagde frem for et øjeblik siden?

Ordføreren.

Hvis man spørger den ældre mand, som får hjemmehjælp, vil han svare, at han får langt mindre hjemmehjælp, end han har fået tidligere. Det her er beskæmmende tal. Det er sådan, at der er seks millioner hjemmehjælpstimer, der årligt er blevet skåret væk. Jeg tror ikke, at der er en eneste ældre i det her land, der har modtaget hjemmehjælp før, som ikke synes, at det er en virkelig nedskæring i forhold til den personlige frihed, som det jo også er at bo i et rent hjem og få den personlige hjælp, som man skal have.

Fru Jane Heitmann.

Ordføreren svarer jo ikke på det, jeg spørger om. Hvor er det, ordføreren har de tal fra? Jeg nævnte, at siden den her regering kom til, er ældreområdet løftet med 2 mia. kr. Jeg kunne også have valgt at sige noget om den værdighedsmilliard, som vi prioriterer til kommunerne hvert eneste år. Omkring 89 pct. af værdighedsmilliarden har kommunerne faktisk brugt til varme hænder, til mere personale derude i virkeligheden, hvor vi skal passe og pleje og drage omsorg for vores ældre.

Så vil ordføreren ikke lige, når ordføreren nu står der på talerstolen og taler så skråsikkert om, at området er blevet beskåret, bare sådan lige kort redegøre for, hvor det er kommunerne har valgt at skære? For faktum er, at det jo ikke er fra Christiansborgs side, at der er skåret ned på midlerne. Tværtimod har den her regering jo løftet ældreområdet med 2 mia. kr., siden den kom til. Så hvor er det, man har skåret ude i kommunerne?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er på det her område, som det er på rigtig mange andre områder: Først siger man, at man tager en hel masse væk, altså det gør man via omprioriteringsbidraget, og så giver man en lille smule igen. Og så bryster man sig af, at tingene er blevet bedre. Faktum er, at det er blevet langt ringere ude i kommunerne med omprioriteringsbidraget. Der er blevet 2.300 færre ansatte til at tage sig af de ældre. Der er 6 millioner hjemmehjælpstimer færre. Det kan mærkes derude. Så kan det godt være, at man er kommet med et lille plaster på såret, men det gør det altså ikke bedre.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg skal bare høre, om ordføreren ikke kan bekræfte, at finansministeren selv har lavet beregninger, der viser, at den demografiske udvikling forudsætter, at der faktisk afsættes 6 mia. kr. frem til 2021, for at man vil kunne opfylde det med, at man i det mindste har den samme normering, som man har i dag, og at dét er en medvirkende årsag, sammen med at man i øvrigt også er nødt til at skulle tage sig af rigtig mange andre opgaver, som følger af, at vi har det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, hvad fru Kirsten Normann Andersen siger. Det er sådan, at den demografiske udvikling bare bliver værre, så de gamle i fremtiden faktisk kan se frem til dårligere behandling, hvis vi ikke tilfører flere midler.

Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance, der har et spørgsmål til ordføreren. Værsgo.

Tak for det. Jeg ville bare høre om noget. Så vidt jeg ved, eksisterer omprioriteringsbidraget ikke mere. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er forsvundet hen over natten. I hvert fald er det sådan, at man mærker det ude i kommunerne stadig væk.

Fru May-Britt Kattrup, værsgo.

Tak. Kunne det måske være en politisk beslutning i kommunerne, mere end det er noget, der er dikteret herindefra, hvor man altså har sat flere og flere penge af? Vi ser jo desværre eksempler på kommuner, som vælger at nedprioritere ældreplejen til fordel for andre ting. Herindefra opprioriterer vi jo ældreplejen og synes, at de ældre skal have en værdig pleje og omsorg. Men kan ordføreren bekræfte, at vi ser eksempler på kommuner, som selv vælger politisk at nedprioritere ældreplejen?

Ordføreren.

Nu har jeg selv siddet ude i en kommunalbestyrelse og i et økonomiudvalg, det ved jeg ikke om ordføreren har. Det er i hvert fald sådan, at man prioriterer de bløde værdier. Det er næsten altid snerydning og reparation af veje, der må udsættes, fordi man vil have f.eks. en bedre ældrepleje. Man prioriterer alt det, man kan, ude i kommunerne. Så hjælper det ikke noget, at man får et lillebitte plaster fra Christiansborg, når de tager med den anden hånd.

Med det siger vi tak til fru Annette Lind.

Vi afbryder mødet nu for afholdelse af frokostpause. Vi genoptager mødet igen kl. 13.00 i dag.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).

Mødet er genoptaget.

Vi fortsætter behandlingen af forespørgsel nr. F 27, og vi er i ordførerrækken nået til hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til Alternativet for at rejse en vigtig debat. De +60-årige er de mest tilfredse med livet. Det var en historie, som Danmarks Statistik kunne fortælle for mindre end 2 år siden, en glædelig historie om, at vi kan se frem til mere sindsro i vores alderdom, hvis statistikerne holder. Men omvendt skiller ældre sig negativt ud i de nationale målinger, når det kommer til mentalt helbred, og det viser et skel, en slags mangel på spektrum, når det kommer til ældres mentale velbefindende.

Langt de fleste har det heldigvis godt, men den gruppe, der har det skidt, har det til gengæld rigtig dårligt. Det ses jo allertydeligst i selvmordsstatistikkerne, hvor ældre og især ældre mænd er voldsomt overrepræsenteret. Det er et meget alvorligt problem, at så mange ældre har det så skidt, og at der er det her skel, som viser, at der er en mangel på et spektrum i forhold til ældres mentale helbred. Personligt tror jeg på, at det skyldes en lidt for udbredt holdning blandt mange om, at når man bliver ældre, må man forvente en eller anden form for nedgang i livskvalitet, at man bliver lidt mæt af dage. Det er i hvert fald det, jeg hører fra vores rådmand i Aarhus Kommune, som har sat fokus på det her område. Uanset hvor gammel man bliver, har man ret til at have det godt mentalt, der er ikke nogen, der på grund af deres alder skal afskrives fra at få hjælp til at få det bedre, også når det er mentalt, ikke kun når det er kroppen, der svigter. Den slags uudtalt aldersdiskrimination skal vi have taget et opgør med. Det vil vi i Dansk Folkeparti vældig gerne bidrage til.

Vi har bl.a. været med til at etablere et nationalt sorgcenter, som skal håndtere ældre, som er ramt af det, der hedder kompliceret sorg, altså der, hvor man ikke bare er trist, fordi man måske har mistet en ægtefælle, men der, hvor det sætter sig dybere i en og man aldrig kommer ud af sorgen igen. Vi har været med til at lave det her klippekort imod ensomhed, hvor dem, der bor hjemme og har lidt svært ved at komme ud ad døren, kan få den her ekstra hjælp til at få et socialt netværk, og især puljen til imødegåelse af livsfortrydelse blandt ældre er noget af det, som vi er rigtig glade for at have lagt stemmer til, en pulje, som jo i høj grad er inspireret af netop arbejdet i Aarhus, som Dansk Folkepartis rådmand Jette Skive har stået i spidsen for, fordi der ikke skal være den forskel på, om man er ung eller gammel, når man har brug for hjælp til psyken.

Men det stopper jo ikke her. Vi kan gøre meget mere. Noget af det, som vi ser som en af de største udfordringer i forhold til den dårlige mentale sundhed blandt ældre, er den meget høje grad af ensomhed, som desværre plager mange ældre mennesker, og det er ikke nødvendigvis, fordi der ikke er mennesker omkring de ældre. I anden sammenhæng har vi jo set, hvor mange hjemmehjælpere der kan komme i ældre menneskers hjem i løbet af en dag, så det er ikke nødvendigvis, fordi man sådan er afskåret fra andre mennesker. Men jeg tror, at alle vi, der på et tidspunkt i vores liv har prøvet at føle os lidt alene, ved, at følelsen af ensomhed bliver forstærket, når man er omgivet af andre mennesker, som ikke taler til en, f.eks. gymnasieeleven, der sidder i klassen omgivet af mennesker, men uden at tale med nogen. Så bider ensomheden ekstra hårdt, og jeg tror måske, at vi lige præcis her er inde ved noget af kernen i forhold til ældre ensomme, som modtager hjemmehjælp. Tiden er forsvundet fra det der lille ekstra, i forhold til at man som ansat i hjemmeplejen kan se de ældre i øjnene og spørge, hvordan det egentlig går, og at man har tiden til det i løbet af sin hverdag.

Jeg tror ikke, at det er af ond vilje, at kommunerne har måttet skære ind til benet i forhold til det her. Det har været en bydende nødvendighed for at få kassen til at stemme, når der er blevet knapt med penge. Derfor har vi jo også i Dansk Folkeparti i forbindelse med sidste års finanslov prioriteret penge til netop flere ansatte. For der skal være den tid til, at man som ansat kan udfolde hele sin faglighed, ikke kun de sundhedsfaglige kompetencer, men også de sociale kompetencer, som vores sosu-assistenter har. Det er jo klart, at det er i de sociale kompetencer, man finder indsatsen imod ensomhed. Så mere tid i hjemmeplejen kunne være et skridt fremadrettet.

En anden faktor er inspireret af vores tur til Japan med Sundheds- og Ældreudvalget, hvor man taler om ensomhed som en livsstilsfaktor på højde med kost, rygning, alkohol og motion. Det synes vi også i Dansk Folkeparti at ensomhed skal være i Danmark. Vi har noteret, at regeringen har sat det her i fokus i deres ældrepolitiske vision, og vi skal med glæde bidrage til, at visionen bliver til andet end ord på et papir, men også bliver til virkelighed.

Jeg skal her til sidst læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget finder det bekymrende, at ca. 13 pct. af kvinder over 75 år og 9 pct. af mænd over 75 år har dårlig mental sundhed. Det er særligt ældre med sygdom og funktionstab eller ældre, der mister en nærtstående, som er sårbare over for udvikling af dårlig mental sundhed.

Folketinget noterer, at der er igangsat en række konkrete initiativer til forebyggelse af dårlig mental sundhed blandt ældre. Det gælder bl.a. satspuljeindsatser mod ensomhed og til fremme af trivsel og livsglæde hos ældre, som er ramt af sorg og livsfortrydelse, samt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed fra april 2018.

Folketinget vil holde regeringen op på sin ældrepolitiske vision »Værdighed i ældreplejen – en hjertesag« med pejlemærket »Adgang til fællesskabet for alle«, som skal sikre, at ældres mentale sundhed sættes i centrum for ældrepolitikken.

Folketinget konstaterer endvidere, at regeringen anerkender problemstillingen, og forventer handling med fokus på forbedring.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 61).

Tak til ordføreren. Jeg gør opmærksom på, at det oplæste forslag til vedtagelse indgår i forhandlingerne fra nu.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordførertalen, som jeg jo på mange måder er enig i. Jeg tænkte på, at ja, der er besparelser ude i kommunerne, og at der også er sparet fra Folketingets side, og nu hørte vi i hvert fald tidligere, i forhold til hvor mange ældre der bliver, at vi jo så har en økonomisk udfordring. Det er jeg klar over, men hvis vi skal kigge ud over den økonomiske udfordring, tænker jeg på, om der måske ikke også er nogle strukturer, der kan ændres. Jeg sad her lige og kiggede på Fremtidens Hus for alle generationer i Aarhus. Nu blev Aarhus nemlig nævnt af ordføreren, og jeg kom i tanker om, at man i Aarhus jo laver det her hus, som er et moderne bud på, at alle generationer skal være i det samme hus. Vi har jo lavet seniorboliger, og vi har lavet ældreboliger, og måske er det lidt misforstået, at vi har tænkt, at nu skal alle ældre være sammen her, og nu skal alle unge være sammen her. Måske skal vi til at være til på tværs af generationer. Er ordføreren enig i, at der også er nogle strukturer, vi kan ændre på, som kunne gøre, at ældre kommer til at trives bedre?

Ordføreren.

Det er jeg meget enig i. Jeg har jo også med glæde fulgt DR2's programserie om »180 dage på plejehjem«, hvor man netop lader unge og ældre mødes, og jeg tror, der er en stor del livsglæde i, når vi som generationer er sammen, i stedet for at vi opholder os hver for sig. Det bidrager til et bedre liv. Så jo, der er nogle strukturelle ting, som vi også kan se på, i forhold til hvordan vi indretter os.

Fru Pernille Schnoor.

For i forlængelse af det er der jo også sket nogle ting med vores familiestrukturer, som gør, at børn og ældre og unge ikke i nær så høj grad har det samvær og er i nærheden af hinanden, som man var førhen, og det kan vi jo være med til at se på. Apropos Japanturen var vi ude at se en bydel, hvor man havde blandet generationer, og hvor ældre mennesker faktisk også havde reelle jobs, altså 80-årige, der havde 2 timer hver morgen i en daginstitution. Så vil ordføreren være med til, at vi også kigger på, hvad det er for nogle strukturer, der er samfundsmæssigt, så det ikke kun bliver satspuljeprojekter eller økonomi, vi taler, men også en større struktur, vi kan prøve at se om vi kan ændre på?

Tak. Ordføreren.

Dansk Folkeparti er jo et familieparti, og vi vil gerne gøre alt, hvad vi kan, for at understøtte det gode familieliv. Et andet eksempel kunne jo også være, at vi har en måde, vi har indrettet os på nu, der gør, at ældre i meget høj grad bliver i landdistrikterne, hvorimod de unge samles i de store byer for at uddanne sig. Det vil vi også gerne være med til at løsne op for, så der er mulighed for, at man kan være sammen med sin familie i sit nærområde og man ikke på den måde er tvunget til at blive splittet tværs over landet, fordi der er nogle strukturer, der gør, at det er sådan, virkeligheden bliver.

Så siger vi tak til hr. Jeppe Jakobsen, og vi går videre til fru Jane Heitmann fra Venstre. Værsgo.

Først og fremmest tak til Alternativet for at sætte et umådelig vigtigt emne til debat her i Folketingssalen i dag, nemlig ældres mentale sundhed og trivsel, og hvordan vi sikrer, at flere ældre trives bedre. For vi kender det jo alle sammen, unge som ældre: Halter den mentale trivsel, er vi ofte udfordret på både livsglæde og livslyst, ligesom vores fysiske tilstand ofte påvirkes af ringe mental trivsel. Og det er tankevækkende, at ca. 9 pct. af alle mænd fra 75 år og op og 13 pct. af alle kvinder fra 75 år og op har en dårlig mental sundhed. Det må og skal vi gøre bedre. Først og fremmest har kommunerne et stort og vigtigt ansvar. Her er man tættest på borgeren, man møder den enkelte, og man har gode muligheder for både at opleve, se og mærke forandringer i humør og trivsel.

Jeg har siddet i en kommunalbestyrelse i mere end 10 år og har som næstformand i det lokale sundhedsudvalg arbejdet bl.a. med trivsel og har haft stor glæde af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Forebyggelsespakken om mental sundhed er et fint arbejdsredskab set gennem de kommunale briller, også fordi der både er generelle og aldersspecifikke anbefalinger. Mon ikke de fleste som jeg indimellem undrer sig over, hvad det er, der gør, at man ikke bare bliver gammel, men at nogle bliver meget gamle? For kort tid siden var jeg jo sammen med Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg på studietur til Japan, og det var en øjenåbner, for i Japan er man meget bevidst om, hvor stor betydning sociale relationer har, ikke blot i forhold til livsglæde og livskvalitet, men også i forhold til hvor længe man lever. Japan har f.eks. 147 ældre borgere over 110 år, og fælles for dem alle sammen er, at de har haft stærke sociale relationer livet igennem.

Flere steder i Danmark har vi veletablerede ældreklubber, og det er en rigtig god måde at mødes på, og det er en god måde at skabe fællesskaber på. Jeg har selv været ude at besøge ældreklubber, bl.a. i Vissenbjerg og i Aarup på Fyn. Det, der kendetegner klubberne, er, at man f.eks. mødes hver uge. Man synger en sang, drikker kaffe, spiser dejligt blødt brød, og så deltager man enten i en fysisk aktivitet eller lytter til et foredrag i fællesskab. Alle disse ældre har bestemt glæde af et stærkt lokalt fællesskab, som i den grad forebygger ensomhed.

Selv om man kan gøre meget for at undgå ensomhed og mistrivsel, har vi som samfund naturligvis også et ansvar for at drage omsorg for mennesker, som af den ene eller den anden grund mistrives og oplever, at livet spoler i den forkerte retning. Vi har da også i de seneste år iværksat en række indsatser, som bl.a. er målrettet ældres mentale sundhed, og lad mig her komme med et par eksempler: Ældreministeren har fremlagt et visionsoplæg, »Værdighed i ældreplejen – en hjertesag«, som bl.a. har skabt fokus på, hvordan vi undgår, at ældre bliver ensomme og begår selvmord. Både ensomhed og selvmord er tabubelagte emner, som der i høj grad er brug for at vi tager livtag med. Med satspuljeaftalen for 2018 har vi både afsat midler til fællesskabsklippekortet og en pulje til ældre ramt af sorg og livsfortrydelse, og med finanslovsaftalen for 2018 har vi sammen med Dansk Folkeparti afsat 120 mio. kr. til pårørendestøtte og en værdig afslutning på livet. Endelig har vi sat ind med målrettede forebyggende hjemmebesøg til ældre i aldersgruppen 65-74 år og 76-79 år, som er i særlig risiko for at opleve ensomhed eller tristesse, hvis de f.eks. mister en ægtefælle eller de kommer retur efter et langt hospitalsophold.

En værdig ældrepleje har mange ansigter og har mange udtryk, men uanset hvilken vinkel man anskuer værdig ældrepleje fra, må vi aldrig glemme at sætte mennesket i centrum. Venstre kan støtte op om det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkepartis ordfører læste op, og så skal jeg hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at man også derfra kan støtte teksten.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak for en fin tale. Ordføreren er jo inde på, at de sociale fællesskaber er vigtige – det var jeg også inde på i min tale – og at de civile organisationer, frivillige organisationer er vigtige. Som jeg også stillede som spørgsmål til en tidligere ordfører, er der jo også nogle strukturer i vores samfund, som vi har fået bygget op, og som egentlig befordrer ensomhed, f.eks. at vi sidder i hver vores bolig, længst muligt i eget hjem og andre ting, som gør, at vi f.eks. ikke blander os på tværs af generationer.

Er ordføreren enig i, at vi ud over at kigge på de her enkelte initiativer også skal se på nogle strukturer, ligesom vi taler om det på ungeområdet i forhold til trivsel, og at der er nogle strukturer, der simpelt hen modarbejder trivsel hos ældre?

Ordføreren.

Nu har vi jo politisk taget en række initiativer, og en del af dem har vi jo taget sammen i satspuljekredsen. Vi har som samfund et ansvar for at hjælpe de mennesker, som oplever ensomhed, eller som ikke trives af den ene eller den anden grund. Men vi har også, og det må vi aldrig glemme, et personligt ansvar for at se de mennesker, der er lige omkring os. Og der kunne jeg godt ønske mig, at vi alle sammen, mig selv inklusive, kunne blive lidt bedre til at spørge naboen: Hvordan går det? Jeg skal i Netto og handle, har du brug for, at jeg køber noget med? Hvordan går det, efter du er kommet hjem fra sygehuset? Eller hvordan går det, efter du mistede din kone sidste år? Og der synes jeg at vi mangler, hvad skal man sige, måske det sindelag, der gør, at vi bliver lidt bedre til at se hinanden, særlig fordi – som fru Pernille Schnoor tidligere var inde på – strukturerne har ændret sig, så vi ikke har, hvad skal man sige, sådan et naturligt familiefællesskab, hvor vi bor tæt på hinanden hele livet, som man jo havde i tidligere tider. Og det udfordrer både den enkelte, men også os som samfund i forhold til at se hinanden.

Fru Pernille Schnoor.

Vi har et ansvar, og hver enkelt har også et ansvar på individniveau, kan man sige. Men det, jeg også gerne vil høre ordføreren om, var om det her med de samfundsmæssige, strukturelle ting. Altså f.eks. talte jeg med en ældre dame engang, som sagde, at hun lige havde besøgt en af sine veninder, som var endnu ældre. Og hun havde sagt, at nu var hun blevet sat ud på et plejehjem, helt ude på en mark, og hun plejede at sidde inde i sin lejlighed og kigge ud og se børnene gå i skole om morgenen, og det var ligesom det, som var sjovt, altså at holde øje med de her børn, som gik til og fra skole. Vi har nogle gange villet gøre det så godt og lavet store og fine lejligheder til de ældre, men der er sket noget strukturelt, som gør, at vi ikke har fået f.eks. mikset generationerne, og at vi holder grupper for sig selv i ensomhed.

Så vil ordføreren være med til, at vi også kigger mere sådan strukturelt på, hvad vi kan gøre, og hvad kan vi hjælpe kommunerne med, så vi forebygger mistrivsel og ensomhed?

Ordføreren.

Vi har jo sammen taget et meget vigtigt initiativ. Nu har vi jo lige tredjebehandlet lovforslaget om plejehjemsportalen i dag. Og plejehjemsportalen er jo sådan set tænkt som et redskab, så man både som enkelt borger, når man skal vælge sit sidste hjem, kan gå ind på portalen og se på, hvad det er for et værdisæt, der er på plejehjemmet, måske på det lokale plejehjem – må man have sin hund med, fejrer man jul, hvordan er tilgangen til de pårørende – men jo også så man kan sidde derhjemme i stuen, enten alene eller sammen med sine pårørende, og vælge det plejehjem, som man tænker passer bedst til det menneske, man er. Og der synes jeg jo at der er rigtig gode muligheder for, at man også kan kigge plejehjem i andre kommuner over skulderen, hvis man nu gerne vil rykke tættere på, hvor f.eks. ens børn bor.

Tak til fru Jane Heitmann. Så er det Enhedslisten, og det er fru Jette Gottlieb, der er ordfører i dag. Værsgo.

Tak. Da vores ordfører, fru Stine Brix, ikke kan være til stede, har jeg lovet at fremføre Enhedslistens synspunkter. Der er for os ingen tvivl om, at der skal ske mærkbare forandringer og forbedringer i de ældres muligheder og vilkår, når der er så mange, der har dårlig mental sundhed, og når over 50.000 ældre føler sig ensomme. Det er simpelt hen alt for mange. Derfor vil vi gerne takke Alternativet for, at vi i dag kan tage en ordentlig diskussion af, hvad der kan gøres for at ændre på de triste tal.

Ensomhed og mangel på mening med tilværelsen er nogle af de ting, der for alvor præger ældres mentale velbefindende. Omvendt er det i det sociale samvær med andre, at mennesker trives og bevarer den mentale sundhed. Vi kender det jo godt, nemlig at det er samværet med andre, der stimulerer og giver gnist og gejst. Vi har en folkebevægelse mod ensomhed. De laver fællesspisninger og opfordrer den enkelte borger til at tage del i kampen mod ensomhed. Civilsamfundet er i gang. Det er godt. Men vi mangler en systematisk indsats fra politisk hold. Vi kan også bidrage til at bekæmpe ensomhed og mistrivsel herindefra. Regeringen har i flere omgange lovet en handlingsplan for psykiatrien og mental sundhed. Her kunne det være oplagt også at medtage ældres mentale sundhed som et særligt indsatsområde.

For den ældre, der har mistet sit netværk eller sin livsledsager, handler det nok mere om, at den, der kommer for at hjælpe, er ægte interesseret og har mulighed for at bruge sin tid sammen med en. Men når plejepersonalet har så travlt, at der ikke er tid til at snakke lidt, taber vi noget meget værdifuldt. I DR-serien »De 180 dage på plejehjem«, hvor unge mennesker flytter ind på plejehjem, får vi et virkelig interessant indblik i, hvordan man fysisk kan skabe nogle andre rammer, hvorunder generationerne mødes forpligtende og kan modvirke ensomhed og forbedre den mentale trivsel. Men det sker ikke af sig selv. Det sker, ved at vi tænker i, hvordan vi kan udvikle rammerne for det. Ældre, som ikke er så mobile, skal ikke gemmes væk, men være en del af vores samfunds fællesskaber. Vi har derfor en opgave i at skabe rammerne for den enkelte borger, for at den enkelte borger kan yde et bidrag til at bekæmpe ensomheden.

Tilstrækkeligt personale i ældresektoren er essentielt for at give en kvalificeret hjælp, men i dag er der mangel på personale i tre ud af fire kommuner. Der mangler simpelt hen folk, der kan gøre alle de ting, som vi herinde ønsker for de ældre. Hvis vi virkelig for alvor ønsker at gøre noget ved de ældres sundhed, skal der gøres noget ved mangelen på sosu-hjælpere og -assistenter, sådan at det kan være kvalificeret og uddannet personale, der kommer hos den ældre – og helst den samme hver gang; det tror jeg er rigtig vigtigt. En faglært og en, der kender den ældre, har langt bedre mulighed for at opdage mistrivsel hos den ældre og sætte ind med en kvalificeret indsats, inden problemerne udvikler sig alvorligt.

Hvis vi vil forebygge mistrivsel og ensomhed hos ældre, kræver det også, at vi tager bestik af, at der kommer flere ældre. Der skal altså bygges flere og bedre boliger, således at de ældre får mulighed for at flytte til ældrekollektiver eller tilpassede ældreboliger, hvor de kan trives og blive udfordret, og hvor samvær og fællesskab er tænkt ind. Men når regeringen går til økonomiforhandlinger med kommunerne lige om lidt, er der lagt op til en snæver økonomisk ramme og et stramt loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge til at lave det. Hvis vi er enige om, at der skal gøres noget ved, at for mange ældre er ensomme og har en utilfredsstillende mental sundhed, skal der altså investeres i både forebyggelse og i flere af de allerede eksisterende tilbud, for der kommer flere ældre, og derfor kommer der også mere pres på de tilbud, der allerede er.

Regeringens snævre økonomiske ramme er særlig problematisk i en tid med et stort økonomisk råderum. Der burde virkelig være råd til at investere i de ældre. Og mens vi er ved økonomien, går det jo rask den gale vej. Økonomien følger simpelt hen ikke med demografien. Det er noget med 6 mia. kr. frem til 2021, der skal til, for bare at holde det samme niveau. Desuden er antallet af hjemmehjælpstimer faldet markant, nemlig med 6 millioner timer over ca. 10 år. Det er i den periode, hvor der faktisk er kommet flere ældre. Så det holder slet ikke. Så vil jeg minde om, at Enhedslisten gennem tiden har gjort adskilligt for at få ekstra milliarder til ældresektoren, uden at det har haft nogen nævneværdig indflydelse på det.

Et øjeblik, der er korte bemærkninger. Det er fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. Jeg vil bare sige tak for talen, og så i respekt for, at ordføreren er standin, vil jeg bare anerkende, at ordføreren kommer ind på netop det her med, at der er samfundsstrukturer, der kan ændres. Ordføreren nævnte nemlig det her med, at ældre, også de, der ikke er mobile, kommer til at indgå i det helt almindelige byliv. Det synes jeg er nogle vigtige politiske målsætninger, vi må have, nemlig, at vi også anerkender, at vi kan ændre strukturelt på nogle ting, som gør, at ældre får bedre mental trivsel.

Så det var bare en anerkendelse.

Ordføreren.

Det er Enhedslisten selvfølgelig fuldstændig enig i, men vi vil også huske at påpege, at det også kræver økonomi.

Et øjeblik, der er en kort bemærkning mere.

Tak for det. Jeg er da rigtig glad for det svar, som ordføreren gav her til sidst, nemlig at det kræver økonomi, og jeg vil bare spørge, om ordføreren anerkender, at der samlet set ude i kommunerne bliver brugt flere penge på ældreområdet under den her regering end under den tidligere socialdemokratisk ledede regering.

Ordføreren.

Sådan tror jeg bestemt ikke man kan måle det. Der har været op- og nedgange, og det er rigtigt, at der er kommet nogle milliarder ud. Jeg kan klart meddele, at Enhedslisten også tidligere har fremsat forslag om en hel milliard kroner ekstra, der skulle ud i kommunerne, men det blev bare forflygtiget. Så jeg tror ikke, at man kan gøre det op på den måde.

Fru Jane Heitmann.

Jeg hører det, som om Enhedslisten ikke anerkender, at der samlet set bliver brugt flere penge ude i kommunerne på ældreområdet under den her regering end under den tidligere socialdemokratisk ledede regering. Så lad mig spørge om noget andet. Anerkender Enhedslisten, at den her regering faktisk har løftet ældreområdet med 2 mia. kr. i 2018?

Værsgo.

Problemet er jo, at det åbenbart ikke lever op til selve demografien, altså at der er kommet så mange flere ældre, så det ikke betyder, at der er ekstra penge for hver ældre.

Der er en bemærkning mere. Det er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Nu siger ordføreren, at der i henhold til Finansministeriets beregninger skal bruge 6 mia. kr. ekstra for at bibeholde det samme serviceniveau. Kan ordføreren bekræfte, at Finansministeriet ikke tager højde for smartere arbejdsgange og teknologisk udvikling?

Ordføreren.

Det kan jeg virkelig ikke bekræfte, for jeg ved ikke, hvordan de har regnet det ud. Men det er klart, at nogle ting kan gøres med smartere arbejdsgange, men jeg kan også forsikre om, at netop i samværet med ældre er det tiden sammen med den ældre, der betyder alt. Og den kan man altså ikke blive ved med at skære ned på.

Så er det fru May-Britt Kattrup. Værsgo.

Jeg kan så fortælle, at det forholder sig sådan, at Finansministeriet ikke tager højde for de her ting. Alene ved teknologisk udvikling har man effektiviseret for omkring 500 mio. kr. i kommunerne siden 2014. Det er penge, som bliver i kommunerne, og som man kan bruge til bedre ældrepleje.

Ordføreren.

Jamen jeg håber, at det er så positivt, som det bliver beskrevet. Jeg er ikke så optimistisk.

Dermed siger vi tak til fru Jette Gottlieb. Så er det fru May-Britt Kattrup, der er på vej på talerstolen, som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Alternativet ønsker med den her forespørgselsdebat at sætte fokus på ældres mentale sundhed, og hvad man kan gøre for at understøtte god mental sundhed. Det er også vigtigt, og det er en vigtig debat. Men det er også klart, at både mental og fysisk sundhed gradvis forværres, når man bliver ældre. Det kan et nok så enigt Folketing nok ikke gøre meget ved. Det er nok livets gang. Men jeg tror, at det væsentlige i forhold til det her spørgsmål er, at man sikrer gode rammer for størst mulig velvære hele livet. Og jeg mener, at man bør lægge vægt på en stor grad af selvbestemmelse. Ældre mennesker skal ikke behandles som børn. Værdighed er at blive taget alvorligt af familie, venner og af plejepersonale.

Når sundhedsdagsordenen almindeligvis diskuteres, trækker mange ofte i en anden retning. For et par år siden kunne man f.eks. høre en plejehjemsleder fortælle i nyhederne, at de ældre ikke måtte få saftevand, fordi der findes sundere alternativer. Jeg mener, at en sådan tilgang til ældre er helt uforenelig med ønsket om at stille rammer til rådighed for, at man kan leve et godt og værdigt liv.

Derudover mener jeg, at man bør lægge vægt på stærke fællesskaber blandt ældre. Mange ældre døjer med ensomhed, det er helt rigtigt. Så det er vigtigt, at der er gode muligheder for et stærkt foreningsliv blandt ældre, at der på plejehjem er mulighed for fælles aktiviteter. Man ved, at det er ekstremt vigtigt for ældres mentale sundhed. Derfor har vi også igangsat en lang række initiativer på det her område med satspuljen og finansloven for 2018. Vi har en vision om, at der skal være værdighed i ældreplejen, og et af pejlemærkerne for denne vision er netop adgang til fællesskab for alle.

Men derudover må man også bare sige, at det her ikke kun handler om politik. Mange ældre oplever, at familier ikke besøger lige så ofte, som man godt kunne tænke sig. Det er vigtigt, at familien og civilsamfundet generelt betyder endnu mere, end hvilke politiske beslutninger der bliver truffet herinde. Og det er vigtigt at have den ydmyghed over for den her slags problemstillinger.

Liberal Alliance støtter den tekst, der er læst op af Dansk Folkepartis ordfører, Jeppe Jakobsen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor. Værsgo.

Tak. Ordføreren nævner her til sidst, at det ikke kun handler om politik, men at der også er mange familier, der ikke besøger de ældre så ofte, som de har gjort. Men vi kan jo ikke tvinge familier til at besøge de ældre medborgere, så handler det ikke om, at det må vi ligesom tage til efterretning, altså at der er noget, der kulturelt har ændret sig, så familier ikke er så tæt på hinanden mere, som de var engang, og så prøve at skabe politiske rammer, som hjælper med i forhold til de ændrede strukturer. Som jeg nævnte før, er der nogle, der tænker i generationshuse og andet, hvor man kan understøtte politisk, at de ældre ikke sidder tilbage uden en familie, der besøger en.

Ordføreren.

Jo, men generelt kunne jeg godt tænke mig at, at vi havde meget mindre stat, og at vi havde mere borger, mere civilsamfund, at man får ansvar og initiativ tilbage til borgerne, i stedet for at det er det offentlige, der overtager det hele. Det betyder ikke, at jeg mener, at der ikke skal være offentlig velfærd, for det skal der i hvert fald, og vi skal have velfærd til at hjælpe alle de svageste og mest udsatte, herunder vores ældre. Men man kunne godt lave en kombination, hvor man fik lidt mere borger, lidt mere samfund, som ordføreren faktisk også efterlyser.

Fru Pernille Schnoor.

Nu var vi jo i Japan på en studietur, som flere har nævnt her. Der er jo sket det, at det førhen var den ældste søns kone, der passede de ældre, sådan at de ikke var på plejehjem f.eks., men de strukturer er ændret, fordi den ældste søns kone har job. I Danmark har strukturerne jo også ændret sig. Det kan være, der slet ikke bor noget familie i nærheden. Man kan jo sagtens sige, at ansvar og initiativ skal tilbage, men hvad hvis folk ikke vil tage det ansvar? Hvad hvis folk vil leve på en anden måde? Så må vi vel hjælpe politisk, så de ældre ikke sidder tilbage ladt i stikken, helt alene.

Ordføreren.

Jamen jeg er fuldstændig enig.

Tak for det. Så går vi videre, og det er til fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det, formand. Vil man gerne vil leve længe, må man finde sig i at blive meget gammel, og heldigvis har mange ældre også en god og lang alderdom, hvor nye interesser kan afprøves, og hvor nye venskaber opstår, men det er ikke altid så fedt at blive meget gammel. Sygdom, ensomhed, sorg og fattigdom kan gøre de sidste leveår alt er for trange. Derfor er det også en væsentlig forespørgsel, som Alternativet har indkaldt til i dag.

Når lægegerningen ofte sammenfattes i tre ord, helbrede, lindre og trøste, er det netop et udtryk for, at vi ikke kan helbrede alt, men at vi kan og skal lindre og trøste. Men det forudsætter et sundhedsvæsen, hvor der også tid til den del af indsatsen. I et sundhedsvæsen, hvor antallet af faste medarbejdere end ikke rækker til de mest livsnødvendige opgaver, er det ikke muligt at tage sig tid til den dybe samtale om, hvordan man afhjælper tab af funktioner og muligheder for støtte og hjælp til håndtering af kriser og til nyorientering mod et anderledes liv end det, man måske havde regnet med.

Det gælder i høj grad også den kommunale ældrepleje, hvor tid, relationer og indflydelse på eget liv spiller en afgørende rolle for den mentale sundhed og for den borger, som mister egne ressourcer til at tage vare på sig selv. At kunne generobre et liv på egne præmisser trods svækkelse og sygdom er afgørende for en værdig alderdom. Det handler om, hvad det er for en hjælp, vi som samfund tilbyder, men først og fremmest også om at have tiden til indsatsen. Det forudsætter eksempelvis, at kommunerne kompenseres for, at flere og flere ældre får brug for hjælp. Det handler også om at anerkende, at kontinuitet er en forudsætning for kvalitet, og at vi derfor reelt arbejder for, at ældre med behov for hjælp kan få deres egen hjælper.

Det er svært at miste en nærtstående. Flere kommuner tager selv initiativ til at besøge borgere, som for nylig har mistet en ægtefælle eller en livsledsager, og det giver mening. Ofte er et enkelt besøg nok, fordi det kan konstateres, at borgerens eget netværk kan afhjælpe krisen og nyorienteringsfasen, men for den borger, som ikke har noget netværk, kan det give mening med opfølgende besøg og støtte til etablering af et nyt netværk.

Det samme gør sig gældende for ensomme borgere, som til gengæld kan være svære at opspore for kommunen, hvis borgeren ikke modtager ydelser fra kommunen. Men måske er den praktiserende læge her en person, som kunne spille en mere aktiv rolle, hvis lægen vel at mærke kan henvise til reelle tilbud i kommunalt regi.

Endelig tror jeg, at det er vigtigt at tage et sidste element med i overvejelserne om, hvordan vi forbedrer ældres mentale sundhed, for flere og flere ældre oplever at leve i regulær fattigdom, og netop fattigdom kan være den egentlige barriere, når det gælder at skabe sig et større netværk, vedblive med at arbejde med en bestemt hobby osv. Derfor tænker jeg også, at eksempelvis Ældre Sagens og Danske Seniorers fokus på netop fattigdom blandt ældre bør være et tema, som vi skal vise opmærksomhed.

SF's støtter i øvrigt forslaget til vedtagelse oplæst af den socialdemokratiske ordfører.

Dermed tak til fru Kirsten Normann Andersen. Så er vi nået frem til ældreministeren. Værsgo.

Tak for debatten i dag. Jeg synes, at vi har haft en god drøftelse af ældres mentale sundhed. Vi har både drøftet de udfordringer, der er, og de konkrete initiativer, der er i iværksat for at forbedre ældres mentale sundhed.

Som jeg sagde i min indledende tale, er ældres mentale sundhed en problemstilling, som jeg tager meget alvorligt. Det er også derfor, at regeringen i de seneste år har været med til at tage initiativer til en række indsatser, der styrker ældres mentale sundhed. Det er bl.a. sket med demenshandlingsplanen, de forebyggende hjemmebesøg, værdighedspolitikkerne og forskellige satspuljeinitiativer, som eksempelvis puljen til ældre ramt af sorg og livsfortrydelse, initiativer, der ligesom Sundhedsstyrelsens nylig opdateret forebyggelsespakke om mental sundhed skal styrke kommunernes indsats.

Det er alt sammen vigtige tiltag, og jeg kan sige, at ældres mentale sundhed også fremadrettet vil være et prioriteret område for regeringen og for mig som ældreminister. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger her på min tavle, så vi siger tak til ældreministeren. Så har jeg forstået, at ordføreren for forespørgerne gerne vil have lov til at runde af. Og det er fru Pernille Schnoor, der er på vej til talerstolen. Værsgo.

Tak. Først og fremmest vil jeg sige tak til ministeren og tak til ordførerne for den rigtig gode og konstruktive debat, vi har haft i dag, om ældres mentale sundhed og trivsel. Når man hører, hvor meget vi egentlig gør, og hvor mange positive forslag der egentlig er her fra ordførerne i salen og fra ministeren, så kan man jo godt undre sig over, at der stadig væk er så mange ældre, der ikke trives.

Så det er det, jeg står lidt tænker efter vores debat her: at vi jo alle sammen er enige om, at vi skal gøre noget. Og vi gør også noget, vi har sat mange initiativer i gang. Som både ministeren har nævnt, og som flere ordførere har nævnt, har vi jo sat et initiativ i gang om hjemlighed på plejehjem og et initiativ, som jeg også var meget glad for kom til at være en del af satspuljen, nemlig det her med sorg og livsfortrydelse.

Vi har sat mange forskellige gode initiativer i gang, men alligevel er der desværre alt for mange ældre, der ikke trives. Selvfølgelig kan vi ikke lave noget om over natten – der går et stykke tid – men der er noget, der siger mig, at det er nogle store strukturelle omvæltninger, vi ser i vores samfund, som gør, at der sidder ældre ensomme tilbage. Som jeg var inde på før, kan det også have noget at gøre med, at vi har tænkt, at alle ældre skal bo i seniorboliger, så man kun holder sig sammen med nogle i den samme aldersgruppe, og det er ikke sikkert, at det er det optimale, ikke for alle i hvert fald. På den måde tror jeg vi skal have kigget på rigtig mange ting: generationshuse og det, vi så i Japan, hvor det er i hele små bydele, man gør brug af ældre, som har mere energi i sig, f.eks. på arbejdspladser, der har med børn at gøre.

Så tror jeg også, at vi skal have rigtig meget fokus på ordet omsorg, for omsorg er jo et af de mest grundlæggende træk for os som mennesker; det er jo, at vi drager omsorg for andre, og det tror jeg nogle gange er røget lidt bagest i sygeplejen. Jeg hører også nogle sygeplejersker sige, at for sygeplejersker og for sygeplejen er omsorg faktisk meget centralt, og hvis der ikke er tid til den del, eller hvis der ikke bliver fokuseret på det, har vi jo også et problem. Så jeg tror også, at vi skal have fokus på omsorg.

Så jeg tror, at min konklusion på den her rigtig fine debat i dag – ligesom i det forslag, vi havde lige inden, som faktisk handlede om unges trivsel, og hvor forslaget var, at der skulle laves en trivselskommission – er, at det ville være rigtig godt, hvis vi også på ældreområdet fik lavet en trivselskommission, der fik kigget på at bruge alle de data, vi har, og samlet dem, og at vi også så på, hvilke anbefalinger vi har til, hvilke institutionelle strukturer og samfundsmæssige strukturer der kan ændres, så trivslen hos ældre bliver øget.

Så jeg vil afslutte med det og sige tak for en rigtig god debat. Og jeg glæder mig til at arbejde sammen med både ministeren og de andre ordførere om at finde nogle tiltag i forhold til ældres trivsel.

Tak til fru Pernille Schnoor.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse som nævnt først vil finde sted tirsdag den 29. maj 2018.