Det næste punkt på dagsordenen er:

18) Forespørgsel nr. F 19:

Forespørgsel til undervisningsministeren og ældreministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om, hvilke udfordringer der er med at rekruttere social- og sundhedspersonale i landets kommuner, herunder hvilke initiativer regeringen agter at tage for at sikre, at der er nok veluddannede til at varetage den nuværende og fremtidige omsorg for landets ældre og mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser?

Af Marlene Harpsøe (DF) og Karina Adsbøl (DF).

(Anmeldelse 25.01.2018. Fremme 30.01.2018).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 19. april 2018.

Nu skal vi have en begrundelse for forespørgslen, og det er fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

I Dansk Folkeparti er vi meget optaget af, at vores ældre har det godt. De skal have en tryg og værdig alderdom. Gang på gang har vi i Dansk Folkeparti fået afsat flere midler til, at vi netop kan sikre bedre ældrepleje. Men der er noget afgørende, der truer. Tre ud af fire kommuner mangler lige nu kvalificeret arbejdskraft til ældreplejen. Der mangler social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker. I Helsingør, hvor jeg selv er fra, mangler der lige nu 62 sæt varme hænder. Hold da op! Ifølge tal fra FOA mangler der op imod 40.000 flere sæt varme hænder i år 2026. 40.000 sæt varme hænder! Antallet af ældre fordobles frem mod år 2040, og dermed bliver der flere, der har brug for hjælp til bl.a. pleje. Samtidig er gennemsnitsalderen blandt de nuværende ansatte i ældreplejen meget høj, og der er mange, der er tæt på at gå på pension. Derudover er der stadig alt for få, der søger optagelse på en sosu-uddannelse. Alt dette er en bombe under vores ældrepleje, altså at der mangler så mange hænder til at hjælpe de mennesker, som har allermest brug for omsorg, når de ikke længere kan klare sig selv.

De ældre fortjener som sagt en tryg og værdig alderdom, og derfor skal der ske handling for at sikre flere varme hænder til vores ældrepleje. Det er baggrunden for, at vi i Dansk Folkeparti har valgt at indkalde undervisningsministeren og ældreministeren samt Folketingets partier til denne forespørgselsdebat. Vi i Dansk Folkeparti vil starte med at takke ministrene, men også Folketingets partier for at møde frem her i dag, så vi kan tage den meget, meget vigtige debat om, hvordan vi får vendt udviklingen, og vi ser meget frem til ministrenes svar og den efterfølgende debat.

Vi siger tak til ordføreren for forespørgerne, fru Marlene Harpsøe.

Vi skal have en besvarelse, og vi har to ministre på banen, og den første, vi skal høre, er ældreministeren. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til denne forespørgselsdebat om udfordringerne med at rekruttere personale inden for social- og sundhedsområdet i kommunerne. Jeg har set frem til debatten i dag, for som ældreminister er det vigtigt for mig, at vi løbende drøfter, hvordan vi sikrer, at der både i dag og i fremtiden vil være tilstrækkeligt personale inden for social- og sundhedsområdet til at tage sig af vores ældre medborgere. Det er desværre velkendt, at kommunerne oplever udfordringer med at rekruttere personale inden for social- og sundhedsområdet i dag, og at udfordringerne bliver større i fremtiden. Det er udfordringer, som jeg tager meget alvorligt.

Inden jeg går mere ned i udfordringerne, vil jeg gerne påskønne de mange fantastiske medarbejdere, som vi har i ældreplejen. Det er mennesker, som hver dag yder en stor indsats for at skabe en hverdag med nærvær, ansvarlighed og respekt for vore ældre borgere. Jeg har sagt det før, men et godt budskab er værd at gentage, og i mine øjne er medarbejderne vores guld. Sådan har jeg det i dag, og sådan har jeg haft det i de mange år, jeg har været leder i ældreplejen. Derfor er det også magtpåliggende for mig, at vi herinde fra Christiansborgs side skaber de rette rammer for et godt arbejdsmiljø i ældreplejen, så det er attraktivt at uddanne sig og arbejde inden for området.

Men vi må erkende, at der er udfordringer med at tiltrække personale i ældreplejen i kommunerne. KL og FOA har i starten af januar i år offentliggjort en fælles rapport, der kortlægger rekrutteringsudfordringerne på social- og sundhedsområdet i kommunerne. Rapporten underbygger de tal, vi har set tidligere, og viser, at der er mangel på sosu-assistenter i ældreplejen, og rapporten peger på, at problemet bliver større i fremtiden. Rapporten ser også på udviklingen over tid i antallet af elever på sosu-uddannelserne samt på beskæftigelsesgraden og på sygefraværet for medarbejderne. Rapporten viser, at der er mange medarbejdere på deltid, og at sygefraværet desværre er for højt og væsentlig højere end for den samlede gruppe kommunalt ansatte. Det med sygefraværet vil jeg komme tilbage til.

Beskæftigelsesministeriet foretager også en løbende overvågning af rekrutteringssituationen i ældreplejen, og de oplyser, at der i anden halvdel af 2017 er omfattende mangel på sosu-assistenter og sygeplejersker, mens der ikke er rekrutteringsudfordringer i forhold til sosu-hjælperne. Dette stemmer overens med, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i juni 2017 publicerede en analyse, der viser, at sosu-assistent er et af de fag, hvor det er sværest at rekruttere nye medarbejdere.

Som jeg også sagde her i salen i januar ved besvarelse af § 20-spørgsmålet fra fru Marlene Harpsøe, mener jeg, at vi på baggrund af tallene fra Beskæftigelsesministeriet og FOA og KL har et solidt vidensgrundlag at diskutere ud fra. Når det er sagt, betyder det ikke, at vi ikke skal blive klogere. Undervisningsministeren og jeg vil derfor tage initiativ til at iværksætte en kortlægning af kommuner og regioners problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft på ældreområdet. Jeg mener, at rekrutteringsudfordringerne skal adresseres med en række forskellige tiltag, og på mange områder er vi allerede godt i gang.

For at bidrage til et bedre arbejdsmiljø har regeringen senest i dette års finanslovsaftale sammen med Dansk Folkeparti prioriteret 500 mio. kr. årligt til en bedre bemanding i ældreplejen. Midlerne skal bl.a. sikre bedre bemanding i ældreplejen og i videst muligt omfang give de medarbejdere, som allerede arbejder i ældreplejen, mulighed for at opjustere deres arbejdstid.

Med årets finanslovsaftale blev der også afsat 70 mio. kr. fra 2018 til 2021 til at styrke kommunernes arbejde med at reducere sygefraværet. Pengene udmøntes gennem en pulje, og kommunerne søger finansiering til strategier, der skal nedbringe sygefraværet. Arbejdet skal sikre, at vi kan opsamle viden om konkrete indsatser, der virker, og senere udbrede denne viden til hele området. Puljen er offentliggjort i marts, og kommunerne kan frem til 31. maj i år søge om midler til at nedbringe sygefraværet i ældreplejen. For mig er sygefraværet en af de største udfordringer i ældreplejen, bl.a. fordi udgifterne til vikarer stiger, og fordi de andre medarbejdere skal løbe stærkere. Jeg ser derfor frem til at følge kommunernes arbejde med at nedbringe sygefraværet.

Med det afsatte løft af ældreområdet ønsker vi at understøtte en positiv udvikling med mere tid og overskud til gavn for medarbejderne og de ældre borgere. Jeg er stolt over at være en del af en regering, som med de seneste finanslove har prioriteret ældreområdet højt sammen med Dansk Folkeparti. Men en ekstra økonomi og en systematisk indsats for at nedbringe sygefraværet gør det ikke alene, for det er også utrolig vigtigt, at vi som politikere er med til at tale ældreplejen og alle medarbejderne op. Vi skal skabe mere opmærksomhed om den vigtige opgave, som medarbejderne hver dag løser ude i ældreplejen, for medarbejderne i ældreplejen er enormt dygtige.

Det er bl.a. derfor, at vi med den nationale demenshandlingsplan har indført årets demenspris. Prisen hylder og påskønner de mange fantastiske medarbejdere, der hver dag knokler for at gøre en forskel. Sidste års demenspris gik til Pia Johnsen Nielsen fra Pleje- og Demenscenter Klarahus i København, fordi hun er med til at gøre livet lidt nemmere for mennesker med demens og deres nære hver eneste dag. Til maj skal vi uddele demensprisen for 2018, og jeg glæder mig til igen at hylde en af de mange medarbejdere, som hver dag gør en stor forskel for vore ældre medborgere.

Som nævnt vil undervisningsministeren og jeg tage initiativ til at iværksætte en kortlægning af kommuner og regioners problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft på ældreområdet. Vi vil med afsæt i en kortlægning indkalde Folketingets partier til en drøftelse af problemstillingen, så ældre borgere sikres et værdigt og trygt liv med den hjælp og støtte, de hver især har behov for.

I disse overenskomstforhandlingstider bør vi også huske på, at der i Danmark er en tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskomster, og det skal vi naturligvis respektere fra regeringen og Folketingets side. Jeg har også noteret mig, at KL har foreslået en rekrutteringspulje på en halv milliard kroner til sosu-medarbejdere og sygeplejersker for at gøre det nemmere at rekruttere og fastholde medarbejderne.

Nu vil jeg så give ordet videre til undervisningsministeren.

Tak til ældreministeren. Så er det lige præcis rigtigt, at det er undervisningsministeren. Værsgo.

Tak, og først og fremmest tak til spørgerne for at sætte fokus på en meget vigtig sag, nemlig hvordan vi sikrer velfærden i fremtiden for de svageste og de ældre i vores samfund. Her spiller dygtige sosu-assistenter og sosu-hjælpere en meget vigtig rolle, og som undervisningsminister vil jeg her koncentrere mig om, hvordan vi kan sikre nok veluddannede sosu-medarbejdere til at varetage arbejdet med den nære velfærd i fremtiden.

Social- og sundhedsuddannelserne er vigtige for samfundet. De bidrager til at løfte en meget vigtig opgave inden for sundheds- og omsorgsområdet og ældreplejen. Det har styrket uddannelserne, at vi med virkning fra den 1. januar 2017 har oprettet to selvstændige uddannelser til henholdsvis sosu-hjælper og sosu-assistent. Denne opdeling matcher den udvikling, der er sket inden for sundhedssektoren med accelererede patientforløb på hospitalerne og ændret opgavefordeling mellem hospitaler og kommuner. Det er desværre endnu for tidligt at evaluere de to uddannelser, men ministeriet og arbejdsmarkedets parter følger udviklingen tæt for at sikre, at uddannelserne lever op til forventningerne.

Det er uhyre vigtigt, at vores uddannelser har en høj kvalitet. Derfor var det et meget vigtigt mål med erhvervsuddannelsesreformen at hæve kvaliteten i uddannelserne. Særlig på sosu-området kan vi se resultaterne af de høje ambitioner. Inden reformen vurderede kun 58 pct. af lærerne på hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik, at over halvdelen af eleverne havde de nødvendige boglige forudsætninger. Efter reformen er dette tal steget til 81 pct. af lærerne. Det er en markant udvikling, og det er en positiv udvikling.

En praktikplads er et absolut must, hvis man skal have et spændende uddannelsesforløb og en god start på arbejdslivet. Regeringen indgik i august 2016 en 2-årig aftale med KL, Danske Regioner, FOA og LO – en aftale, der forpligter arbejdsgiverne til at stille minimum 4.700 praktikpladser til rådighed for sosu-assistenteleverne og 2.200 praktikpladser for sosu-hjælpereleverne om året. Sidste år nåede kommunerne og regionerne minimumsniveauet på sosu-assistentuddannelsen. På sosu-hjælperuddannelsen ser det ikke helt så godt ud. Her nåede elevtilgangen ikke minimumsniveauet for praktikpladser. Vi skal her i foråret i 2018 i gang med at forhandle en ny aftale om antallet af praktikpladser på området – en aftale, som skal afspejle efterspørgslen på arbejdskraft. Forhandlingerne afventer lige nu indgåelse af ny overenskomst.

Vi har set et fald i tilgangen til sosu-uddannelserne. En af årsagerne til det er de skærpede adgangskrav, men det kan også skyldes, at grundforløbets anden del blev obligatorisk for stort set alle elever. Det handler formodentlig også om privatøkonomi for en stor gruppe af eleverne. Der er mange modne elever, der uddanner sig inden for sosu-området. Nogle af disse elever har måske allerede stiftet familie, og det vil have en betydning for dem, om de skal på SU – i forhold til det grundlag, de har. Derfor glæder det mig meget, at nogle kommuner er begyndt at ansætte eleverne fra begyndelsen af grundforløbet, og jeg håber, at flere kommuner vil bruge muligheden i deres rekruttering af elever.

Men vi skal også have de helt unge elever med. Det skal være attraktivt for dem at søge ind på uddannelsespladserne, og vi skal være bedre til at fortælle de unge, at en sosu-uddannelse er en god uddannelsesvej til både praktik og job. Det vil være helt oplagt at gøre sosu-uddannelserne til fordelsuddannelser. Jeg har derfor opfordret KL og Danske Regioner til at tage kontakt til ministeriet, så vi kan drøfte muligheden for at udpege uddannelserne til fordelsuddannelser enten allerede i 2018 eller i 2019. Jeg forventer, at KL og Danske Regioner vender tilbage efter afslutningen af de igangværende overenskomstforhandlinger.

Søgningskurven er også knækket, så det nu er 19,4 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse, der søger en erhvervsuddannelse. Men det er ikke godt nok. Det kræver en større kulturændring at udfordre de unge i deres uddannelsesvalg, så de søger mod erhvervsuddannelserne og ikke pr. automatik vælger en gymnasial uddannelse.

Regeringen har sammen med aftalekredsen allerede igangsat justeringer af reformen og nye initiativer. Nogle initiativer har allerede vist gode takter, og vi har resultaterne fra de øvrige til gode. Jeg har f.eks. indgået en aftale med DF om en ny praksisfaglig dimension af uddannelsesparathedsvurderingen, og det er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning. Det vil nemlig skabe en større opmærksomhed på elevernes praksisfaglige kundskaber, også i forhold til sosu-uddannelserne.

Endelig har vi sammen med arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale om at udvikle særligt målrettede AMU-forløb. De skal dels give et fagligt løft til ufaglærte på sosu-området, så de på sigt kan blive sosu-hjælpere, dels give erfarne sosu-hjælpere et fagligt løft med henblik på at blive sosu-assistenter. Der er ingen tvivl om, at sosu-området er vigtigt. Derfor har vi også i regeringen et målrettet fokus på det. Gode og attraktive uddannelser er til gavn for alle, både borgerne og de elever, der går på uddannelserne. Tak for ordet.

Tak til undervisningsministeren. Så lægger vi ud med ordføreren for forespørgerne, nemlig fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Finansloven sikrer historisk mange penge til de ældre, stod der i en af overskrifterne, da vi i Dansk Folkeparti indgik en finanslovsaftale for 2018 med regeringen. Der blev afsat 4,7 mia. kr. til bedre sundhed og ældrepleje i perioden 2018-2021. De går bl.a. til bedre bemanding på plejehjemmene, et mere frit valg, så ældre selv kan vælge madordninger, og mere fokus på at sikre en værdig død, for de ældre fortjener en værdig alderdom.

Men som jeg også nævnte i min begrundelse, mangler vi hænder på det her område. Ifølge en undersøgelse fra FOA og KL vil vi mangle op mod 40.000 social- og sundhedsansatte i 2026 – 40.000! Det er en bombe under vores ældrepleje, og det er vi simpelt hen nødt til at gøre rigtig meget ved. Vi mener først og fremmest i Dansk Folkeparti, at vi skal tale faget op. Det er et utrolig vigtigt fag at kunne tage sig af de mennesker, som har allermest brug for hjælp i en situation, hvor de ikke selv har mulighed for at klare sig. Vi skal hjælpe de mennesker, der ikke selv kan.

Men hvorfor er det så, at der er så stor mangel på social- og sundhedsansatte? Det kan jo bl.a. være på grund af arbejdsmiljøet. Vi hører bl.a. om et højt sygefravær, hvilket ældreministeren også var inde på. Vi hører om medarbejdere, der løber rundt og stiller deres egen fritid til rådighed for at kunne klare det daglige arbejde. Vi hører om ansatte, som har ruter, de skal ud på – det vil sige, at de skal køre fra et hjem til et andet for at hjælpe ældre mennesker – men hvor de her ruter er i minustid. Det betyder, at når du skal køre fra hr. Hansen kl. 14.00, skal du altså være hos fru Nielsen kl. 13.50. Det giver jo ikke mening. Vi skal sikre et bedre arbejdsmiljø, og vi skal sikre bedre arbejdsforhold for de ansatte.

Noget af det, vi også hører som værende et problem, er, at man som sosu-hjælper og som sosu-assistent fratages sine faglige kompetencer. Jeg havde for nogen tid siden besøg af nogle sosu-assistenter og sosu-hjælpere, og de sagde helt klart, at det her med, at de bliver frataget deres faglige kompetencer, slet ikke er godt. De sagde: Vi gider ikke at være dem, der bare kommer og skal smøre nogle leverpostejmadder; det er ikke kun det, vi er uddannet til; vi er også uddannet til at drage omsorg for de ældre. Det synes jeg er rigtig vigtigt at huske på, for ellers betyder det, at den faglige stolthed forsvinder. Det er netop den der faglige stolthed, der gør, at man har lyst til at blive i det fag, man er i.

Det, vi også ser, er, at der er praktikproblemer. Vi ser f.eks., at der er kommuner, der rigtig gerne vil ansætte social- og sundhedsassistentelever, men de kan bare ikke lige få lov til at gøre den der elevtid færdig, fordi de mangler de obligatoriske 3 måneder på en somatisk afdeling – det kan f.eks. være en lungemedicinsk afdeling på et sygehus. Og fordi regionerne ikke har det samme behov for at få elever ind, siger de nej tak, og så står man så med et forløb, hvor man ikke kan gøre uddannelsen til social- og sundhedsassistent færdig.

Det er et meget komplekst område, og det er ikke så ligetil. Der er behov for flere initiativer, og der er behov for en kortlægning af problemerne. Det er bl.a. i forhold til, hvordan vi sikrer, at flere tager en sosu-uddannelse.

Jeg har et forslag til en vedtagelse, som jeg lige om lidt vil læse op. Jeg og Dansk Folkeparti har jo længe efterspurgt, at vi udarbejder en kortlægning over, hvad der rent faktisk er problemerne derude. Jeg kan så høre, at det i dag er lykkedes at få ældreministeren til at sige, at nu kommer bl.a. den kortlægning. Det er rigtig godt, og jeg er helt sikker på, at det er, fordi vi har samlet et flertal her i Folketinget bag et forslag til vedtagelse, som jeg nu på vegne af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti vil læse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der er aktuelle rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale i kommunerne. Det fremgår af KL og FOA’s rapport herom fra december 2017, at 73 pct. af kommunerne rapporterer om mangel eller stor mangel på arbejdskraft inden for ældreområdet, og at 49 pct. rapporterer om mangel eller stor mangel på arbejdskraft inden for sundhedsområdet.

Folketinget fremfører, at der mangler konkrete initiativer fra regeringen, og forventer, at regeringen iværksætter en kortlægning af kommuner og regioners problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft – herunder en vurdering af, hvordan social- og sundhedsuddannelserne kan rekruttere flere elever.

Folketinget forventer endvidere, at regeringen indkalder Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan vi vender udviklingen, så ældre borgere sikres et værdigt og trygt liv med den hjælp og støtte, de hver især har behov for.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 50).

Tak. Og dette forslag indgår så i den videre forhandling.

Der er en enkelt kort bemærkning, foreløbig i hvert fald. Den er fra fru Kirsten Normann Andersen, Dansk Folkeparti – nej, undskyld, SF, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg snupper den sidste. Tak for det, og også tak til ordføreren for indkaldelse til den her drøftelse. Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ. Jeg noterede mig, at ordføreren undervejs nævnte den manglende praktik i somatikken som en årsag til, at det kan være vanskeligt at få uddannet social- og sundhedsassistenter nok, og spekulerer over, om ordføreren også tænker, at vi måske i virkeligheden mangler sundhedsministeren. For netop somatikken og psykiatrien, som også har givet store problemer i forhold til at have praktikpladser nok til social- og sundhedsassistenter, har jo været et vedholdende problem i al den tid, uddannelsen har eksisteret.

Men er ordføreren enig i, at både somatikken og psykiatrien er vigtige praktikområder for en social- og sundhedsassistent, hvis man sådan skal tænke på det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen, og tænker ordføreren også, at det kunne være relevant måske at involvere sundhedsministeren i den her videre drøftelse?

Ordføreren.

Jamen jeg kan give fru Kirsten Normann Andersen helt ret. Både det psykiatriske område og somatikken er rigtig, rigtig vigtige i forhold til at sikre, at vi får nogle veluddannede social- og sundhedsassistenter. Derfor er det også relevant, at sundhedsministeren inddrages i det arbejde og den kortlægning, der skal være. Og jeg forventer selvfølgelig også, at det er noget, regeringen vil sikre. Vi skriver jo også i vores forslag til vedtagelse, at det er regeringen, der skal lave den her kortlægning, så jeg forventer, at man inddrager de relevante ministre, og sundhedsministeren er også relevant i den her sammenhæng.

Tak til fru Marlene Harpsøe. Så er vi nået til fru Astrid Krag, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Tak til ministrene for deres redegørelser, og jo i allerhøjeste grad tak til Dansk Folkeparti for at have indkaldt til forespørgslen her i dag.

I Socialdemokratiet har vi, ligesom i Dansk Folkeparti, længe været bekymret over den tendens, vi ser meget, meget klart, hvor kommunerne får sværere og sværere ved at rekruttere social- og sundhedspersonale. Undersøgelsen fra KL og FOA – den er allerede blevet refereret flere gange fra talerstolen i dag – viser, at 73 pct. af kommunerne har problemer med at rekruttere uddannet personale, og samtidig er søgningen til sosu-uddannelserne faldet massivt den seneste tid. Derfor er der brug for at styrke indsatsen for at sikre rekruttering og i øvrigt styrke indsatsen for at sikre fastholdelse af social- og sundhedspersonale i kommunerne – i høj grad i den kommunale ældrepleje, hvor hovedparten af medarbejderne er sosu-hjælpere og sosu-assistenter.

Set med vores øjne er der to grundlæggende udfordringer, vi skal have løst, hvis vi skal sikre, at der er uddannet personale nok og en god og værdig ældrepleje.

For det første skal vi sikre, at det er attraktivt at arbejde i den kommunale ældrepleje – ja, altså faktisk jo gerne i hele den offentlige sektor. Mange, der arbejder i ældreplejen, er glade for deres arbejde; de står op hver eneste dag, går på arbejde og gør en kæmpe forskel for andre mennesker. De er glade for deres job og passer det med stolthed. Men sådan er det jo desværre ikke for alle. Der er for mange, der oplever en anden virkelighed, hvor der bliver løbet stærkt og også for stærkt. De føler sig presset, og tallene taler deres eget triste sprog; hver tredje medarbejder oplever, at de ældre ikke får en værdig pleje og omsorg; seks ud af ti af de ansatte på plejehjemmene oplever, at normeringerne er blevet dårligere. Senest har vi jo set undersøgelser, der viser, at der er kommuner, hvor der kun er én nattevagt til 24 plejehjemsbeboere. Ja, faktisk viser undersøgelser, at fire ud af ti sosu-medarbejdere alvorligt overvejer at sige deres job op på grund af forholdene.

Vi er glade for, at de ældre på landets plejehjem og i ældreplejen, takket være Dansk Folkeparti, kan se frem til, at der fremover bliver mere personale som følge af det løft på 500 mio. kr. årligt til bedre normeringer på plejehjemmene, som blev aftalt i finansloven for i år – et forslag, vi i øvrigt også selv har stillet, og det bliver det jo ikke værre af. Tak til Dansk Folkeparti for at bære det ind til forhandlingsbordet og bære det igennem med regeringen. Men vi må nok sige samtidig, at de penge jo kun lapper huller. Siden folketingsvalget i 2015, hvor Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, er der ifølge tal fra Finansministeriet blevet 2.300 færre til at tage sig af de ældre. Alt imens er antallet af ældre steget, og derfor siger vi også meget klart fra Socialdemokratiets side, at når vi bliver flere ældre, skal pengene følge med. De offentlige budgetter skal følge det, der hedder det demografiske træk, så vi kan sikre velfærden.

Der er mange sosu-assistenter, som videreuddanner sig til sygeplejerske og dermed uddanner sig ud af deres fag. Vi har endda veletablerede merituddannelser til formålet. Og det er jo godt med videreuddannelsesmuligheder, men vi skal også sørge for, at der er gode karriereveje og gode muligheder for opkvalificering og efteruddannelse, så man som sosu-medarbejder ikke ser sig nødsaget til at uddanne sig ud af faget, hvis man gerne vil dygtiggøre sig og have mere fagligt ansvar. Her har kommunerne et stort ansvar at løfte.

Det samme gælder, når vi taler om sosu-medarbejdernes arbejdstid. Rigtig mange sosu-medarbejdere arbejder på deltid, ikke fordi de ikke ønsker at arbejde på fuld tid, men fordi de ikke kan få lov til det. Der er altså også et stort potentiale i forhold til at få flere sosu-timer, hvis flere sosu-medarbejdere går fra at være på deltid til at være på fuld tid. Vi har jo kommunalt selvstyre i Danmark, og derfor er det jo op til kommunerne selv at bestemme, om de stillinger, de slår op, skal være fuldtidsstillinger eller deltidsstillinger, og hvor små de deltidsstillinger så i øvrigt skal være. Men vi mener godt, at vi fra Christiansborgs side kan komme med en stor opfordring til kommunerne om at se på den mulighed og eventuelt lade sig inspirere af Københavns Kommune, hvor man har forsøg med, at medarbejderne selv kan bestemme deres ugentlige arbejdstid. Det var hele delen, der handler om at gøre det attraktivt at arbejde inden for faget.

For det andet skal vi sikre, at der er flere unge, der har lyst til at tage en uddannelse som sosu-hjælper eller sosu-assistent. Vi kan desværre konstatere en massiv tilbagegang i søgningen til sosu-uddannelserne. Jeg har ikke de nyeste tal, men det er voldsomme tal, jeg har set, tilbage fra februar. Når man vælger sin uddannelse, ser man selvfølgelig også på, hvad det er for nogle arbejdsforhold, man efterfølgende kommer til at arbejde under, og derfor er en stor del af opgaven her jo også, at vi kommer i mål med at skabe bedre arbejdsforhold i ældreplejen, så det bliver mere attraktivt at arbejde der.

Men det handler altså også om kvaliteten af sosu-uddannelserne. Vi gør det ikke mere attraktivt at tage en sosu-uddannelse ved at gøre det, regeringen gør, nemlig at spare på erhvervsuddannelserne og dermed på sosu-skolerne. Fra 2016 til 2021 skal lederne på sosu-skolerne ud at finde besparelser på omkring 140 mio. kr. Det betyder meget konkret – det har jeg drøftet med sosu-skoleledere – at man må ud at fyre lærere. Det fører til mindre undervisningstid og dermed til ringere uddannelser. Det siger sig selv, at det ikke er den helt rigtige medicin at give, hvis man gerne vil have flere unge til at søge ind, og derfor vil vi i Socialdemokratiet droppe besparelserne på erhvervsskolerne, herunder sosu-skolerne.

Så er der en masse andre ting at gøre i forhold til brobygningen mellem folkeskolen, fgu'en og en hel masse andre ting, som ministrene også var inde på. Det gælder både på sosu-skolerne og på de andre erhvervsuddannelser, og her er jeg ikke ekspert, men har stor tiltro til, at når vi får den redegørelse og undersøgelse, vi får fra regeringen, så vil der også være kigget på det.

Der er altså mange steder at tage fat for at sikre en bedre rekruttering og en bedre fastholdelse af social- og sundhedsmedarbejdere. Det er bare et spørgsmål om politisk vilje, og derfor var det godt, at Dansk Folkeparti indkaldte til forespørgslen her, og det var godt, at vi fik et bredt flertal bag et forslag til vedtagelse, der pålægger regeringen, at nu må der handles. Vi har snakket om det her længe og ved flere lejligheder.

Så jeg ser meget frem til de politiske drøftelser, som regeringen siger de vil indkalde til, eftersom Folketinget har syntes, at det var en god idé. Og jeg kan forstå på ældreministeren, at de drøftelser kan komme snart, fordi vi faktisk allerede har meget af den viden, der skal til. Det sagde ministeren. Det betyder jo bare, at vi kan komme i gang med at smøge ærmerne op, hellere før end siden, og det vil jeg se meget frem til.

Tak til fru Astrid Krag. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Henrik Dahl.

Tak for ordførertalen. Jeg skal bare høre helt konkret, hvor mange procent den økonomiske ramme til ældreplejen vil blive hævet, hvis der skulle komme en socialdemokratisk ledet regering.

Ordføreren.

Vi har jo sagt meget klart, at væksten i de offentlige budgetter samlet set skal følge demografien, altså befolkningstilvæksten med flere ældre og flere plejekrævende, og det er så konkrete, som vi har været.

Spørgeren.

Det er jo så ikke en udvidelse af den økonomiske ramme, det er bare en ajourføring af den økonomiske ramme. Så jeg kan altså konkludere, at der ikke vil ske en udvidelse af den økonomiske ramme, der vil ske en ajourføring af den økonomiske ramme, hvis der skulle komme en socialdemokratisk regering.

Ordføreren.

Det tror jeg simpelt hen er sproggymnastik, som jeg ikke er i stand til at forstå. Altså, når man kigger på den økonomiske vækst, som den nuværende regering har sagt de synes der skal være, på 0,3 pct., og man kigger på, hvad Finansministeriet vurderer der skal til af vækst i de offentlige budgetter for at imødekomme det demografiske træk, er vi jo på 0,6-0,7. Der er et eller andet sted mellem en hel og halvanden milliard til forskel der om året. Om det så hedder ajourføring, eller hvad det er, hr. Henrik Dahl kalder det, skal jeg ikke kunne sige, men det er i hvert fald penge, der er til at tage at føle på, både først og sidst på måneden.

Så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for de, og tak for en god tale. Jeg har et opfølgende spørgsmål i forhold til det, ordføreren sagde i sin tale, om, at 86 pct. arbejder på deltid. Så sagde ordføreren, at de ikke kan få lov til at komme op på fuld tid eller flere timer, og det vil jeg egentlig bare gerne have ordføreren til at uddybe. Hvad er baggrunden for, at de ikke kan få lov til det?

Ordføreren.

Jamen det er jo også noget, jeg ved FOA-afdelinger over hele landet rejser på vegne af deres medlemmer i forhold til kommunerne. Jeg bliver selv til stadighed rystet, når jeg hører, hvor få timer man efterhånden i nogle kommuner fastansætter folk. Jeg tror, det værste eksempel, jeg er stødt på, var, da jeg var i Esbjerg og holde møde med FOA-afdelingen der, hvor de havde en konkret sag med et medlem, som kunne blive fastansat 7 timer om ugen, og så kunne vedkommende ellers komme med hatten i hånden og bede om at få ekstra timer, så det altså blev noget med en løn, man kunne leve af og betale sin husleje med.

Det er jo et stort paradoks, kan man sige, at kommunerne på den ene side har svært ved at rekruttere uddannede medarbejdere, og at nogle af de uddannede medarbejdere, de faktisk har fingrene i og gerne skule gøre en stor indsats for at fastholde, så bliver ansat så få timer om ugen. Jeg er med på, at 7 timer er rigtig grelt, men generelt er jeg sikker på, at hvis vi havde en statistik over det her, ville vi se, at deltidsansættelserne ikke bare bliver flere, men de bliver også mere og mere deltid i forhold til timeantal. Det er jo et stort problem for den enkelte, men det betyder altså omvendt også, at der er et potentiale for kommunerne her.

Fru Karina Adsbøl.

Grunden til, jeg spørger, er, at jeg ikke selv har fakta om det. Hvad er baggrunden for, at man har uddannet personale i kommunerne, og man har ansat dem på deltid, men man bruger ikke dem, man har, til at øge timeantallet, hvilket også vil sige, at man kunne reducere noget af manglen? Så spørgsmålet er, om man ikke selv vil tage flere timer, eller om det er, fordi kommunerne ikke vil give flere timer, eller hvor er paradokset henne? Jeg ser da frem til, at det eventuelt også kan komme med i kortlægningen, så vi kan grave et spadestik dybere og finde ud af, hvad fakta er på det område.

Ordføreren.

Jamen noget af det handler jo også om, hvordan man på papiret kan lave den mest effektive vagtplanlægning, så man ikke har nogen spildtimer, hvad det så end skal betyde. I den konkrete sag i Esbjerg – men det har jeg nu også hørt andre steder – er argumentationen simpelt hen også, at det er for hårdt at arbejde fuldtid inden for det fag. Det siger jo altså noget, at man kan finde på at bruge den begrundelse. Der er ikke mange andre brancher, hvor man ville bruge den begrundelse om, hvorfor folk ikke kunne være på fuld tid, uden at alle lamper ville blinke, i forhold til hvad det er for et arbejdsmiljø, man lader folk arbejde i. Så jeg bakker varmt op om, at regeringen tager det med i deres kortlægning, altså hvad det er for barrierer, der er for fuldtid, og hvad det er for argumenter mod fuldtid – det synes jeg ville være vældig gavnligt.

Så er der et spørgsmål fra fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil også gerne lige takke fru Astrid Krag for ordførertalen. Og så for lige at følge op på min kollega fru Karina Adsbøls spørgsmål tænker jeg sådan bare helt åbent, at vi godt kan tage en snak om eller diskussion af det her: Kan det egentlig helt udelukkes, at der også er nogle sosu-ansatte, som rent faktisk af egen fri vilje arbejder på deltid for så ved siden af at supplere med et vikariat f.eks. i en anden kommune, fordi det måske giver noget mere fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdstid og måske også giver lidt mere i lønposen? Kan det udelukkes?

Ordføreren.

Nej, det kan bestemt ikke udelukkes. Altså, i min egen korte karriere i ældreplejen ude på Amager, før jeg blev valgt til Folketinget, havde jeg da en kollega, som netop gjorde det, fordi hun havde mulighed for det økonomisk, og så værdsatte hun den frihed, der var i ikke at have mange faste timer, men kunne skrue op og ned, når der var behov for det. Det tror jeg bare er et fåtal af dem, der er på deltid. Og jeg er sikker på, at vi også kan få tal fra FOA, der viser, at rigtig mange af dem, der er på deltid, gerne vil have flere timer – måske ikke helt op til fuld tid. Men der er også meget stor forskel på, om du er på en 20-timers deltid eller en 30-timers deltid, i forhold til både hvad du har af penge til sig selv, og hvad du ender med at have til din alderdom osv.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til fru Anni Matthiesen fra partiet Venstre. Værsgo.

Tak. Som Venstres børne- og undervisningsordfører glæder det mig rigtig meget, at vi i dag får lejlighed til at debattere noget af det, som i hvert fald også ligger os i Venstre meget på sinde, nemlig at skaffe den kvalificerede arbejdskraft, der efterspørges rigtig mange steder i vores samfund i de her år. Det har jeg også rigtig mange gange før talt om, for mangel på arbejdskraft og kvalificeret arbejdskraft er lige nu en af vores samfunds største udfordringer, og udfordringen ser desværre ud til at vokse sig endnu større i fremtiden.

Et af de steder, hvor der mangler kvalificeret arbejdskraft, som vi netop får mulighed for at debattere her i Folketingssalen i dag, er inden for vores ældrepleje og vores sundhedsvæsen. Der er mangel på social- og sundhedspersonale i landets kommuner, og jeg vil gerne understrege, at det er en problemstilling, som vi i Venstre tager alvorligt, for det er jo helt afgørende, at vi kan skaffe de rette kompetencer i vores ældrepleje og sundhedsvæsen og til vores sociale indsatser rundtomkring i landet. Det fortjener de ældre, det fortjener de syge og dem med særlige udfordringer på det sociale område.

Vores regering har allerede sat gang i en del initiativer for at forbedre den situation med den manglende arbejdskraft. Vi har bl.a. med finansloven for 2018 sammen med Dansk Folkeparti afsat 500 mio. kr. om året til bedre bemanding i ældreplejen. Vi har tilmed afsat 70 mio. kr. i 2018-2021 til at nedbringe sygefraværet i ældreplejen. Men vi har ikke kun afsat ekstra ressourcer. Vi har også sat en enorm fokus på vigtigheden af erhvervsuddannelserne. Vores regering arbejder helt generelt på at gøre det mere attraktivt for unge mennesker at tage en erhvervsuddannelse. Det har vi bl.a. gjort ved at skaffe nogle flere praktikpladser og ved konstant at fortælle vores unge mennesker, at der ikke er noget forkert i at tage en erhvervsuddannelse, men måske nærmest tværtimod. Der er ikke noget, der er finere end andet.

Vi har i de senere år set rigtig, rigtig mange unge mennesker vælge denne almene gymnasievej, og der har vi på tværs af partierne en fælles opgave i også at få talt erhvervsuddannelserne op. Vores regering er ikke færdig med at se på, hvordan vi kan gøre det, og hvordan vi eventuelt kan gøre det endnu mere attraktivt at tage f.eks. en sosu-uddannelse. Lige nu er man bl.a. i dialog med KL og Danske Regioner om mulighederne for at gøre sosu-uddannelserne til en fordelsuddannelse og dermed være med til at forbedre praktikmulighederne for fremtidens sosu'er. Og vores arbejde for at rekruttere social- og sundhedspersonale vil jeg sige er noget af det, vi skal fortsætte. Derfor glæder det mig også, at vi er nået frem til et fælles forslag til vedtagelse, og jeg kan sige, at Venstre bakker op om det. Jeg skulle hilse fra De Konservative og sige, at de også bakker op om det fælles forslag til vedtagelse.

Tak. Der er en enkelt kommentar fra fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ordføreren for en fin gennemgang af indsatsområderne. Jeg vil dog lige bemærke, at det er fint at have fokus på, at der skal flere ressourcer til, men der skal også uddannes noget personale, for at vi ligesom kan få glæde af det. Når ordføreren nævner den her fordelsuddannelse, altså det at gøre social- og sundhedsuddannelserne til fordelsuddannelse, er der så også overvejelser om at tænke voksenelever ind igen og også en egentlig voksenelevløn, for det er jo et faktum, at på det tidspunkt, da man sidst ændrede uddannelserne, mistede vi alle de voksne ansøgere, fordi mange synes, at det er uoverskueligt med et grundforløb på SU, når de måske er veletablerede og uden at være sikre på, at de faktisk efterfølgende kan gå videre på uddannelsen. Er der overvejelser i forhold til den problemstilling?

Ordføreren.

For os i Venstre er det som sagt rigtig, rigtig vigtigt, at vi får flere til at vælge også de her sosu-uddannelser. Jeg vil ikke afvise, at det også er noget af det, som vi eventuelt kan tage en debat om, altså om der på en eller anden måde skal gives nogle bedre muligheder i forhold til også at få flere voksenuddannelser. Som SF's ordfører også er bekendt med, skal vi på en eller anden måde have kortlagt problemstillingerne, og så må vi jo se, hvad årsagen er til, at det er svært at få både unge, men også lidt ældre til at vælge den her vej. Så må vi tage snakken om, om det eventuelt også skal ændres i forhold til muligheden for også at få flere til at vælge en voksenuddannelse.

Tak. Så er det fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til fru Anni Matthiesen, og tak til Venstre for opbakningen til det fælles forslag til vedtagelse. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi kan stå sammen om, at der skal ske en kortlægning nu, og at vi skrider til handling. Så tak for det.

Vi er jo faktisk allerede på nogle områder ved at handle. Vi har jo i forhold til erhvervsuddannelser fokus på, at der skal være flere, der søger ind på en erhvervsuddannelse. Og man har jo i folkeskoleforligskredsen sådan set gang i forhandlinger omkring nogle udskolingsinitiativer. Det går lidt trægt, og vi er jo sådan set meget enige, Venstre og Dansk Folkeparti, om tingene. Så hvad er vurderingen fra fru Anni Matthiesen, i forhold til hvornår vi kan komme helt i mål med de forhandlinger? For det kan jo ikke gå hurtigt nok med at få flere til at søge ind på sosu-uddannelsen.

Ordføreren.

Jeg er helt enig med fru Marlene Harpsøe i, at det her haster. Det gør det jo i det hele taget, kan man sige, i forhold til at få flere unge mennesker til at vælge erhvervsuddannelserne. Vi hører jo næsten hver eneste uge, at de forskellige brancher efterspørger mere faglig arbejdskraft, og derfor er det noget af det, som vi har og også skal have fokus på for at nå i mål.

Jeg har det sådan selv – jeg ved godt, at jeg er en utålmodig sjæl – at nogle gange vil jeg gerne have, at tingene skal være løst allerede i morgen. Men vi har jo netop behandlet fire lovforslag tidligere, hvor vi brugte rigtig lang tid på det, og jeg må sige, at det må hellere tage lidt længere tid, hvis vi så sikrer, at de aftaler, vi når frem til, også har en god kvalitet.

Tak. Fru Marlene Harpsøe.

Det er jeg helt enig i. Og tak for svaret. Når vi nu er inde på de fire lovforslag, som vi har behandlet i dag, og som handler om den nye forberedende grunduddannelse, så er det jo muligt for den nye fgu at rette sig mod erhvervsuddannelserne og dermed også sosu og det offentlige arbejdsmarked, der efterspørger arbejdskraft. Hvad tænker fru Anni Matthiesen om muligheden for, at så mange som muligt af de her forskellige fgu-skoler opretter deciderede sosu-forløb, altså sosu-værksteder, hvis man kan kalde dem det, i den nye fgu, for netop at sikre, at der er flere, der søger sosu-vejen bagefter?

Ordføreren.

Jeg synes jo egentlig, som vi også har drøftet det tidligere i salen her i dag, at netop vores fælles fgu-aftale indeholder så mange gode muligheder for de her unge mennesker. Og jeg vil ikke afvise, at der sagtens kan være nogle linjer, som er oplagte, altså hvor man netop har fokus på sundhed og dermed måske også på sosu-uddannelserne. Jeg vil samtidig sige, at man måske skal passe på, at man ikke gør det for smalt. Altså, jeg tror, det er vigtigt, at man ikke bare kalder det for en sosu-linje eller en sosu-vej, for på den måde risikerer vi, at der er for mange unge mennesker, der så vælger det fra. Men sundhedsvejen og dermed måske også sosu-vejen synes jeg faktisk kunne være en fin vej at gå.

Tak. Så er det hr. Carsten Kudsk, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil også sige tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan ordføreren ser det i forhold til fleksjobbere og folk, der bliver syge. Vi ser jo faktisk eksempler på mange, som har en sundhedsfaglig uddannelse, f.eks. sygeplejersker og andre mennesker, og som bliver syge, hvor man lidt har haft den holdning, at kommunerne så vidt muligt ikke skulle tage dem, men at de skulle ud i det private. Det er faktisk ærgerligt, for mange af dem er jo sygeplejersker eller assistenter eller noget lignende, som faktisk godt kunne sluses ind i systemet. Så hvordan ser ordføreren på muligheden for, at man kunne få kommunerne til at få dem ind på det område, hvor vi står og mangler folk?

Ordføreren.

Jeg synes jo egentlig, at vi har en forpligtelse til at grave ned i det hele nu her, hvor vi også skal have lavet en kortlægning. Altså, hvad er årsagen til, at man har vanskeligt ved at få personale nok? Der vil jeg ikke afvise noget på forhånd, for som det også er blevet sagt tidligere, kommer vi til at mangle rigtig mange ekstra hænder på det her område. Derfor vil jeg ikke lukke nogen døre på forhånd. Nu synes jeg, at vi sammen skal afvente kortlægningen og se, hvordan det kommer til at se ud, og så må vi jo sætte os sammen, hvilket der også er lagt op til i forslaget til vedtagelse, og drøfte de her ting, og hvordan vi kan mål.

Tak. Så er det fru Astrid Krag, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg glæder mig også utrolig meget til de drøftelser, og det lyder jo simpelt hen så godt, at det kan blive relativt snart, at vi får dem. Jeg står her med nogle tal, der viser, hvad omprioriteringsbidraget betyder på de enkelte skoler. Jeg var lidt omkring det i min tale, og der vil jeg bare spørge Venstres ordfører, hvad hun tror det betyder for kvaliteten af uddannelserne og dermed også for uddannelsernes omdømme, at man f.eks. på SOSU Sjælland, som ligger i Ringsted, skal spare 18,2 mio. kr., når vi kommer frem til 2021. På SOPU i København er tallet 17 mio. kr. På SOSU C i Brøndby er det over 13 mio. kr. Tror Venstres ordfører, at det betyder noget for den kvalitet, uddannelserne har?

Ordføreren.

At lave et omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet er jo et politisk valg. Vi har jo i mange år undgået at lave besparelser, kan man sige, både på kulturinstitutioner og på uddannelsesområdet. Derfor tog man en politisk beslutning. Man mente også godt, at der måske var nogle muligheder for at ændre på nogle arbejdsgange eller for den sags skyld lave nogle effektiviseringer og dermed også for, at uddannelsesområdet kunne være med til at bidrage med nogle penge, som man jo så kunne prioritere at give til andre områder, bl.a. til at kunne lave kræftpakker osv., som har været noget af det, som har betydet rigtig meget for os i Venstre at man gjorde en indsats for. Så det er jo en politisk beslutning.

Tak. Fru Astrid Krag.

Men det var jo ikke et svar på spørgsmålet om, hvorvidt Venstres ordfører vurderer, at det vil betyde noget for kvaliteten af den uddannelse, de unge kan få, når der skal ud og fyres medarbejdere og spares penge her. Det får jeg måske ikke noget svar på, så lad mig spørge om noget andet. Jeg tror faktisk, at det betyder noget for den mulighed, man har på skolerne, for at bekæmpe frafaldet. Èn ting er, hvor mange der søger, hvor mange der kommer ind, og hvor mange man kan optage, men noget andet er, hvor mange der falder fra. Vil Venstres ordfører være med til, at man i den her redegørelse, vi skal have fra regeringen, også kan gå ind at kigge på, hvad der er af værktøjer til at bekæmpe frafaldet på sosu-skolerne, og selvfølgelig også meget gerne på, hvad de her økonomiske besparelser år for år, som på sosu-området alene løber op i 140 mio. kr. frem til 2021, betyder?

Ordføreren.

Til det med at diskutere, hvor mange penge man rigtig gerne vil bruge på de forskellige områder, kan jeg jo sige, at jeg egentlig tror, at hvis vi havde et pengetræ i baghaven, så ville vi alle sammen gerne bruge endnu flere penge, også på erhvervsuddannelserne for den sags skyld. Nu er det jo sådan – og det tror jeg også den socialdemokratiske ordfører er bekendt med, for hun har selv siddet i regering på et tidspunkt – at de der pengetræer ikke findes, og dermed er man også nødt til at prioritere. Så når man vil gøre en ekstra indsats på nogle områder, bl.a. på sygehusområdet, så er man også nødt til at finde pengene et sted.

I forhold til frafald vil jeg ikke afvise, at det er noget, man kan diskutere. Jeg tror måske, at det er noget af det, som ældreministeren er bedre bekendt med. Altså, hvad er det helt nøjagtig, man skal grave ned i i kortlægningen? Så det er måske mere oplagt at spørge ministeren om det.

Tak. Så er det hr. Jeppe Jacobsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. På erhvervsuddannelsesområdet har vi generelt den holdning, at dem, der i sidste ende skal bruge de uddannede, også skal være med til at uddanne dem, altså at de skal tage dem ind i praktik. Anerkender Venstres ordfører, at vi på en eller anden måde har lavet en fejlkonstruktion her, når vi siger, at sosu-assistenteleverne skal igennem en praktik i et regionstilbud og samtidig i kommunen, med tanke på, at kommunerne har et langt større rekrutteringsbehov, end de har i regionerne?

På den måde kan man sige, at regionerne ikke har noget incitament til at få uddannet alle dem, som de faktisk skal bruge ude i kommunerne. Og kan Venstres ordfører godt se, at vi bliver nødt til at skrue systemet sammen, så kommunerne faktisk kan få de assistenter ud i den anden ende, selv om regionerne virker som en begrænsende faktor, i forhold til hvor mange der kan uddannes?

Ordføreren.

Helt generelt er vi jo dybt afhængige af, at både regioner og kommuner tager et ansvar for at ansætte – også for at sikre, at der jo efterfølgende også er uddannet personale til at håndtere netop de opgaver, der er i kommunerne og regionerne. Netop nu foregår der forhandlinger og drøftelse med KL, og det er jo klart, at det er der, man også har muligheden for at banke lidt i bordet og sige, at nu skal de påtage sig et ekstra ansvar. For ellers så skyder de også sig selv i foden i sidste ende, hvis der ikke er uddannet personale.

Hr. Jeppe Jacobsen, værsgo.

Jeg tror ikke, at problemet så meget er KL, for det er jo faktisk dem, der har det største behov for social- og sundhedsassistenter. Problemet er, at vi har lavet en uddannelse, der kræver, at man kommer forbi en region, som i mindre grad har brug for social- og sundhedsassistenter. Hvor langt er man i Venstre villig til at gå ind på det regionale selvstyre, om jeg så må sige, og tvinge dem til at bidrage til at sikre, at der uddannes tilstrækkeligt med social- og sundhedsassistenter, som i virkeligheden skal arbejde i kommunerne, når de er færdige? Er man villig til at tage fat her for at sikre ældreplejen i fremtiden?

Ordføreren.

Jamen jeg er ikke i tvivl om, at vi i Venstre er villige til at tage fat. Men jeg tror også, jeg helt ærligt kan sige, at tvang bryder vi os nok ikke så meget om. Men jeg tror da sagtens, at man via dialog og ved at stramme skruerne lidt på andre måder kan gøre noget for også at få regionerne til at tage et større ansvar. Men tvang bryder vi os ikke så meget om.

Tak. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det var egentlig ordførerens bemærkninger om et pengetræ, som fik mig til at tage ordet. For der er jo ikke pengetræer, men der er politik, og sådan en fører regeringen også, hvor man siden regeringen trådte til konsekvent har indført en række skatterabatter, som i meget høj grad er kommet de rigeste til gode. Man har f.eks. nedsat arveafgiften for milliardær- og millionærarvinger til familieejede virksomheder. Man har gjort luksusbiler billigere, og man har gjort andre ting, som koster penge, og som entydigt er kommet de rigeste til gode. Så hvis man nu ikke har et pengetræ, for det findes ikke, så kunne man måske føre en anden politik, hvor man i stedet for at klatte pengene væk på den slags skatterabatter brugte dem til f.eks. øget velfærd i kommunerne, hvad der jo også alt andet lige ville gøre det mere attraktivt for unge mennesker at have et ønske om f.eks. at blive social- og sundhedsassistenter.

Ordføreren.

Jeg har faktisk netop i den her uge læst, at hvis man måler på det i forhold til at give skattelettelser til de rigeste, så var det sådan under den tidligere røde regering, at man opnåede endnu højere skattelettelser til de velbjærgede. Jeg tør ikke sige, om det, der stod i den avis, jeg læste, er korrekt, men jeg tænker bare, at det måske også er vigtigt at få sagt her i salen i dag, at det jo ikke er sådan, at vi – hvor gerne man end ville have det til at være sådan – har lavet rigtig, rigtig mange skattelettelser, som er kommet de rigeste til gode. Det er måske især netop dem med de små indkomster, som har nydt godt af det.

Hr. Rune Lund. Værsgo.

Det er rigtigt, og vi var heller ikke altid enige i den skattepolitik, der blev ført under den socialdemokratisk ledede regering fra 2011 til 2015. Jeg tror, at det, som ordføreren henviser til, er en artikel i Jyllands-Posten, som viser, at den skatteaftale, som den nuværende regering står bag, er en smule mindre skæv end den, som blev lavet i 2012. Det skal dog siges til Socialdemokratiets forsvar – ikke fordi det er min opgave at forsvare dem – at det forslag til en skatteaftale, som regeringen oprindelig fremlagde, ville have været endnu mere skævt, end den skatteaftale, som blev vedtaget i 2012.

Men er det ikke rigtigt, at man kunne lade være med at bruge pengene på skatterabatter til de rigeste? Man kunne faktisk bruge dem på velfærd.

Ordføreren.

Jeg tror simpelt hen ikke, at vi bliver politisk enige om det her. I Venstre har vi det jo sådan, at det ikke er et enten-eller, men et både-og. Vi vil jo også gerne en god ældrepleje og gode sundhedssystemer og et godt sygehusvæsen, gode skoler osv. Men vi tror stadig væk på, at der også skal være mulighed for at lave afgiftslettelser og skattelettelser, som for den sags skyld også kan komme de svageste familier til gavn.

Tak for det til Venstres ordfører. Og så er det netop hr. Rune Lund. Han skal finde herop nu – måske er det skatterabatterne, der forvirrer hr. Rune Lund. Men nu siger vi værsgo til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg har altid mange papirer liggende nede på min plads til disse debatter, og nogle gange kan papirer jo så blive væk.

Tak til forespørgerne for at tage initiativ til debatten. Man må helt enkelt konstatere, at det er en trussel mod vores ældrepleje og sundhedssektor, at vi har så stor mangel på sosu-assistenter, og at vi kan se en fremtid, hvor manglen på faguddannet personale inden for social- og sundhedsfagene vil tage til, hvis vi ikke gør noget. Derfor skal vi gøre noget, og derfor er debatten i dag utrolig relevant.

Det handler både om at uddanne flere og tiltrække flere til et vigtigt og spændende fag, og det handler også om at fastholde de medarbejdere, som vi har i forvejen. Derfor er det helt på sin plads, at både uddannelsesministeren og ældreministeren deltager i dag, og som det også er fremgået af debatten, kunne det såmænd også have været relevant med sundhedsministerens tilstedeværelse i dag.

For desværre er antallet af elever inden for sosu-uddannelserne faldet de sidste 4 år. Erhvervsuddannelsesreformen er jo desværre en af årsagerne. Fra maj 2015 til maj 2016 er antallet af elever med en uddannelsesaftale eller en praktikplads på sosu-området faldet fra 18.449 til 14.844, hvilket svarer til et fald på 19,5 pct. Det skyldes faktisk ikke, at der ikke er praktikpladser, men at antallet af ansøgere er faldet drastisk. Det er blevet sagt i forbindelse med reformen, at et karakterkrav skulle højne anerkendelsen og få flere til at søge. Men vi kan bare konstatere, at det ikke har virket. Tværtimod ser det ud til at være en stor del af problemet, som vi står med nu, nemlig stor mangel på sosu-hjælpere og sosu-assistenter. Fra Enhedslistens side ønsker vi derfor at fjerne karakterkravet igen.

Det er også vigtigt at forbedre løn- og arbejdsvilkår i ældreplejen. Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er stolte af deres fag, og med god grund. De udfører livsvigtigt arbejde i hjemmeplejen, på plejehjem og på sygehuse. Men deres vigtige arbejde modsvares ikke tilsvarende af anerkendelse, hverken i form af rimelige arbejdsvilkår for at udføre arbejdet eller i form af en ordentlig løn. I dag er det medarbejderne i social- og sundhedsfagene, som betaler en stor del af prisen for, at velfærden bliver barberet. Der er et opskruet tempo og et opslidende arbejdsmiljø. Mange føler sig nødsaget til at arbejde deltid for at kunne holde til jobbet, og det koster i både løn og pension.

Nogle møder ind, før arbejdstiden starter, eller de går senere, end de bliver betalt for, og det er simpelt hen for at få enderne til at mødes. Og når de modtager deres lønseddel, kan de konstatere, at de hører til blandt de lønmodtagere, som får den laveste løn. Der skal simpelt hen mere anerkendelse til, og det skal afspejle sig i bedre løn og bedre arbejdsvilkår.

Vi ved også, at der er mange sosu'er, som arbejder på deltid, også selv om de ønsker at arbejde på fuld tid, og det burde jo være ganske enkelt at give ret til fuld tid for de, der ønsker det. Ingen forudsætter det et arbejdsmiljø, som er forsvarligt. En hovedforklaring på, at mange arbejder deltid, er jo nemlig, at arbejdet er for hårdt. Det er ikke i orden, at medarbejderne betaler for det dårlige arbejdsmiljø med en deltidsløn og dermed også en deltidspension.

I Enhedslisten har vi for mange måneder siden foreslået at bekæmpe uligeløn mellem mænd og kvinder ved at afsætte 5 mia. kr. i en særlig ligelønspulje. Midlerne har vi foreslået øremærket til at bekæmpe uligeløn. Hvis den f.eks. bruges til at hæve den tredjedel af de offentligt ansatte, der har den laveste løn, vil det omfatte godt 270.000 ansatte, fortrinsvis kvinder, og det vil give ca. 21.000 kr. mere i løn om året før skat, hvis man er fuldtidsansat.

Der er behov for at ansætte markant flere for at sikre en forsvarlig velfærd og et forsvarligt arbejdsmiljø. Men det hænger jo sammen med spørgsmålet om rekruttering. Derfor er det et spørgsmål, som efter vores mening bider sig selv i halen: Hvis vi ikke lykkes med at sikre en bedre rekruttering, vil arbejdsvilkårene blive ringere, og dermed vil rekrutteringen også blive vanskeligere. Det kan blive til den berømte onde cirkel, og derfor er det centralt, at vi handler. Derfor støtter vi fra Enhedslistens side også det forslag til vedtagelse, der er fremsat, så der kan komme gang i nogle drøftelser og forhandlinger på det her område.

Der er korte bemærkninger. Fru Anni Matthiesen, Venstre, værsgo.

Tak for ordførertalen. Som jeg hørte det, ønsker Enhedslisten egentlig at fjerne karakterkravene til sosu-uddannelserne. Men jeg tænker bare: Er der så ikke en risiko for, at man har svært ved at kunne klare uddannelsen, hvis de faglige krav, man møder, når man starter, er nogle, man simpelt hen har vanskeligt ved at leve op til? Eller hvordan ser ordføreren på det?

Ordføreren.

De erfaringer, der var, dengang erhvervsuddannelsesreformen blev lavet, var jo netop, at mange allerede på daværende tidspunkt færdiggjorde en uddannelse uden at have været startet på uddannelsen med en opfyldelse af de karakterkrav, der gælder i dag. Og derfor må man sige, at de mennesker jo ikke ville have kunnet gennemføre en erhvervsuddannelse på det tidspunkt, hvis det karakterkrav, der gælder i dag, havde været gældende på daværende tidspunkt.

Så for mig at se og for Enhedslisten at se er der ingen tvivl om, at det, at man har lavet det karakterkrav, ikke har bidraget til at højne uddannelsen, som argumentet ellers var, men faktisk har bidraget til, at der er færre, der kommer ind, og dermed også færre, der bliver uddannet i sidste ende.

Nogle elever skal jo først ind på en uddannelse og så der komme i gang med nogle af de ting, som man kan sige at de måske burde have lært tidligere, og det er også rigtigt, men for nogle er det alligevel sådan, at starter de på en uddannelse efter folkeskolen, hvor der ikke gælder et karakterkrav, som der gør i dag, så ender de med at gennemføre og tage en uddannelse efter folkeskolen; det så vi jo faktisk. Der har man jo faktisk lavet nogle forringede muligheder i dag, og det er vi ikke i tvivl om også har en indflydelse på det her område.

Fru Anni Matthiesen.

Men modsat er der det, som vi også døjer med, nemlig at der er et stort frafald, og det er der jo desværre mange steder. En del af det frafald kan jo også skyldes, at man faktisk ikke er blevet forberedt godt nok på, hvad det egentlig er, der er af krav, når man påbegynder uddannelsen. Og der kan jeg jo være nervøs for, at hvis man pludselig fjerner karakterkravene, så vil man faktisk øge frafaldet endnu mere. Det ved jeg ikke om ordføreren kan være enig i.

Ordføreren.

Jeg er enig, for så vidt – og det er også det, som vi har foreslået – at det handler om ordentlig vejledning. Og så handler det selvfølgelig også om nok ressourcer i uddannelsessystemet, og at der f.eks. ikke laves grønthøsterbesparelser på 2 pct. hvert år – noget, som vi er kraftigt imod, og som vi ønsker at afskaffe, fordi uddannelse jo sådan set er det, vi har i vores land. Det er det, vi skal leve af. Det er det, der er det primære i vores lille åbne økonomi.

Men karakterkravet som sådan har ikke bidraget til noget godt, andet end at færre tager en uddannelse. Vi har jo faktisk også set, at frafaldet sådan set er steget, efter at man lavede den reform. Så hvis det var det, man gerne ville opnå ved at lave et karakterkrav, er det i hvert fald ikke det, man har opnået.

Tak. Så er det fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti.

Først tak til hr. Rune Lund for ordførertalen og for engagementet i at støtte det her fælles forslag til vedtagelse. Det er rigtig, rigtig positivt og tak for det.

Jeg vil gerne fortsætte der, hvor fru Anni Matthiesen slap, for jeg blev lidt nysgerrig med hensyn til det her med, at Enhedslisten tilsyneladende mener, at karakterkravet på 2 i dansk og matematik skal fjernes, når man søger ind på en erhvervsuddannelse.

Vi har tidligere set, hvordan der har været helt abnormt store frafald på erhvervsuddannelserne, før vi indførte det her 2-talskrav i dansk og matematik. Vi indførte det jo netop for at sikre, at når man kom ud af folkeskolen, så havde man det faglige niveau til at kunne tage en erhvervsuddannelse. Nu siger hr. Rune Lund, at man vil fjerne det igen, men gør man så ikke sig selv lidt af en bjørnetjeneste, når man gør det? For så er det jo, at man ikke kan forvente, at de unge mennesker så i hvert fald har det faglige niveau for at kunne tage en erhvervsuddannelse. Hvad siger ordføreren til det?

Tak. Ordføreren.

Jeg vil egentlig svare det samme, som jeg gjorde til fru Anni Matthiesen: Hvis det karakterkrav, som gælder nu, havde været gældende, inden erhvervsuddannelsesreformen blev lavet for nogle år siden, så ville der være mange, som i dag rent faktisk har gennemført en erhvervsuddannelse, som ikke ville have kunnet gøre det, for de var aldrig blevet optaget. Og det vil sige, at nogle mennesker, som i dag har gennemført en erhvervsuddannelse, aldrig ville have haft mulighed for det. Det er jo det klokkeklare eksempel på, at det karakterkrav, som man har indført, simpelt hen er for firkantet og afholder folk fra at kunne komme i gang med en erhvervsuddannelse og tilegne sig de kompetencer og den læring, som der ligger på en erhvervsuddannelse.

Så er det rigtigt, at man så kunne spørge, om man ikke tidligere i skolesystemet burde have opnået de kompetencer. Jo, det er rigtigt, men vi har jo unge mennesker, som ikke har det, men som alligevel godt kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er jo det, som historien viser os. Og jeg må sige, at med den aftale, der er lavet dengang, og som jo stadig gælder, så forhindrer man jo faktisk unge mennesker i at tage en erhvervsuddannelse, og det er noget, som vi jo ellers ønsker at folk gør i større omfang end i dag.

Fru Marlene Harpsøe.

Det er jo selvfølgelig nogle interessante synspunkter, som hr. Rune Lund fremfører. Jeg må bare sige, at jeg er fuldstændig uenig. Men jeg vil bare gerne lige høre i forhold til de overgangskrav, der så også er i dag for erhvervsuddannelserne, som er fastsat af faglige udvalg: Er Enhedslisten også imod dem? Det er ikke så nemt i dag hverken at blive tømrer eller elektriker osv. De faglige udvalg har nogle faglige krav, som de har fastsat at man skal leve op til for at komme op på hovedforløbet. Er det også noget, som Enhedslisten vil sløjfe?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige, at vi generelt ingen som helst planer har om at udvande det faglige niveau nogen som helst steder i uddannelsessystemet, men jeg må sige, at jeg ikke helt forstår, hvad fru Marlene Harpsøe siger, når hun siger, at hun er uenig med mig. Man kan ikke være uenig i de tal, der ligger, i forhold til at de mennesker, som tidligere har gennemført en erhvervsuddannelse, men som ikke levede op til karakterkravet i dag, ikke ville have kunnet starte på en erhvervsuddannelse i dag. Det er så at sige fakta. Det handler ikke om at være uenig eller enig med mig, det er ganske enkelt sådan, det forholder sig, og det er også derfor, at karakterkravet er så forkert.

Så er det hr. Carsten Kudsk, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil også gerne sige tak til hr. Rune Lund. Nu ved jeg jo, at Enhedslisten ikke var en del af kredsen bag den her førtidspension- og fleksjobreform, men jeg kunne godt tænke mig at vide – ligesom med det spørgsmål, jeg stillede for nylig – hvordan Enhedslisten ser de muligheder, der er i forbindelse med det sundhedsfaglige personale, som er ude i kommunerne, altså muligheden for, at de måske kunne komme tilbage til plejecentrene og ud i plejeområdet og ikke mere være fokuspunkt, i forhold til at når de så bliver raskmeldt, bliver de sendt ud i det private system. Er det så flere penge til kommunerne, eller hvordan ser Enhedslisten at det kunne gøres på den bedst mulige måde?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at vi var klart imod førtidspension- og fleksjobreformen, fordi man begrænsede mulighederne for at kunne få førtidspension og forholdene for fleksjobbere drastisk. Men helt generelt er vi jo tilhængere af et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er mulighed for, at man med de evner, man har, kan indtræde og bidrage på den måde, man nu kan. Det skal ikke være sådan et system, hvor man jagter de ledige og de syge og de arbejdsløse og laver sengepraktik og ressourceforløb, som er endeløse uden nogen perspektiver, hvad angår at komme i arbejde. Det er en forkastelig måde at behandle de mennesker på, som er så uheldige at være ramt af f.eks. arbejdsløshed eller sygdom.

Men selvfølgelig skal vi da gøre alt, hvad vi kan. For de mennesker, som venter på et fleksjob, og som gerne vil have et fleksjob, skal vi da se på mulighederne for at skabe så mange af dem som muligt. Det gælder det private, men det gælder selvfølgelig også i den offentlige sektor, herunder kommunerne.

Hr. Carsten Kudsk.

Jeg vil give ordføreren absolut ret. Det er fuldstændig hul i hovedet, at vi taler om, at vi har nogle mennesker, sygeplejersker, der kommer ud i et eller andet forløb, som så gør, at de efterhånden bliver slidt op og mister lysten til det, hvis der er de her sundhedsfaglige muligheder, hvor man laver nogle enkle værktøjer, der gør, at de meget hurtigt kan komme tilbage til plejecentrene og forskellige andre steder. For der tror jeg nemlig der er et stort potentiale, så det er godt set.

Ordføreren.

Men det kræver også, at vi får nogle forhold inden for f.eks. sundhedsvæsenet eller på hospitalerne, hvor sygeplejerskerne ikke er ved at løbe sig selv ihjel på grund af det tempo, som vi ser i dag. Vi har jo set, hvordan en sygeplejerske i dag på grund af produktivitetsstigningerne, bl.a. med produktivitetskravet på 2 pct. årligt, løber mere end 40 pct. hurtigere, end man gjorde i starten af 00'erne. Man løber simpelt hen så stærkt i dag, at tingene ikke hænger sammen, og det er jo også derfor, det er godt, at det i forbindelse med regionsaftalerne for 2018 blev vedtaget at dispensere for produktivitetskravet på 2 pct. for i år.

Men det er jo en politisk kamp, som vi mangler at føre til ende, og som stadig væk er relevant for de ansatte i sundhedsvæsenet og for den sags skyld også for de ansatte, som arbejder på ældreområdet i kommunerne – der gælder ikke et produktivitetskrav på 2 pct., men der bliver også løbet stærkt. Tingene hænger simpelt hen ikke sammen, når man ser på, hvor travlt de har i forhold til de medarbejderressourcer, der er afsat.

Tak til hr. Rune Lund. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne forestille mig, at der er mange politikere, der ikke har noget særlig stærkt ønske om at komme i Detektor, selv om hr. Rune Lund så sandelig netop har gjort sit allerbedste for at komme der. For spørgsmålet om, hvad social- og sundhedshjælpere egentlig tjener, har været grundigt behandlet i Detektor for nylig, og derfor vil jeg opholde mig lidt ved, hvad man fandt ud af.

Det, som Detektor fandt ud af, var, at en sosu-hjælper har en såkaldt nettoløn på ca. 24.600 kr. om måneden og en såkaldt samlet løn på omkring 31.700 kr. Og forskellen består i, om man medregner bl.a. feriepenge og pension. Hvis man lægger den samlede løn til grund, tjener omkring to tredjedele af de danske lønmodtagere mindre. Jeg gentager det lige, fordi det lyder så kontraintuitivt – jeg kan se, hr. Rune Lund anstrenger sig for at høre efter, hvad jeg siger: Omkring to tredjedele af de danske lønmodtagere tjener mindre, end en sosu-hjælper tjener. De er altså med andre ord i den bedste tredjedel.

Jeg tror, at en af de ting, vi i hvert fald kan gøre, er at lade være med at tale lønvilkårene inden for sektoren ned. Det tror jeg er meget, meget vigtigt, og det synes jeg vi alle sammen skal hjælpe hinanden med.

Spørgsmålet om løn er jo ikke ligegyldigt, når vi skal diskutere rekruttering af social- og sundhedspersonale. Men når et job har en aflønning, der ligger i den bedste tredjedel, så siger min erfaring i hvert fald, at så burde det ikke være lønnen, der var det allerstørste af de problemer, vi står over for. Og derfor tror jeg, at det i stedet for er nødvendigt at se på en række andre ting, altså se på, hvordan uddannelserne fungerer, som vi også været inde på. Har de en høj faglighed? Er der en motiverende hverdag, altså er forløbet tilrettelagt på en motiverende måde?

Fru Marlene Harpsøe har fuldstændig ret i, at alle undersøgelser påviser, at der er en direkte sammenhæng mellem karakterer og risiko for frafald. Det er blevet fastslået mange gange. Men der er jo også andre årsager til frafald, for man kan godt tilrettelægge en umotiverende studiehverdag, og det vil selvfølgelig forhøje risikoen. Så det er selvfølgelig noget, man er nødt til at se på. Jeg tror, det er vigtigt at være opmærksom på, at der skal være tilstrækkeligt med praktikpladser og også få det kommunikeret, så det ikke bliver en angst, man ligesom har bygget ind i sit studievalg, og noget, der afskrækker eventuelle ansøgere fra at melde sig.

Heldigvis har vi en supergod regering, der allerede arbejder med de her spørgsmål. Undervisningsministeren har jo allerede været inde på det. Reformen af erhvervsuddannelserne virker positivt ind på fagligheden, og aftalerne om praktikpladser virker.

Det er også vigtigt, at offentlige arbejdspladser er veldrevne, og at de er dygtigt ledet, og det er de jo i vidt omfang allerede i dag. Men vi skal også være opmærksomme på, at ministeren for offentlig innovation også arbejder med, at den offentlige sektor skal blive endnu bedre, og at ledelsen skal blive endnu bedre. Det er sådan, at fænomener som stress og sådan almindeligt ubehag ved at være på arbejde og også dele af sygefraværet rigtig, rigtig ofte har noget med dårlig ledelse at gøre, og derfor er det selvfølgelig meget vigtigt at være opmærksom på spørgsmålet om ledelse. Men altså, både i forhold til løn og i forhold til at skabe gode uddannelser og gode arbejdspladser bliver der allerede gjort rigtig meget.

Jeg er selvfølgelig enig i, at det er rigtig godt, at vi får en samlet kortlægning, men jeg tror altså også, kortlægning eller ej, at tiden er vores allierede, når det gælder om at rekruttere. Det kommer til at gå bedre i fremtiden, end det gør nu. Jeg har den personlige opfattelse, at hvis forholdene for alvor skulle ændre sig, ville decentralisering og afregulering af området måske være den rigtige vej at gå – måske også at der blev plads til mange slags aktører. Men jeg er jo også klar over, at det er der ikke politisk vilje til her i Danmark, så det tager jeg koldt og roligt. Vejen frem er de små forbedringers vej, og den er regeringen for længst slået ind på, men jeg er rigtig glad for debatten i dag og takker for, at den er blevet rejst.

Tak til hr. Henrik Dahl. Der kom lige på falderebet en enkelt for en kort bemærkning. Det er igen fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg bliver simpelt hen bare i tvivl om, om ordføreren mener, at vi har et gigantisk rekrutteringsproblem på social- og sundhedsområdet, hvor man netop ikke kan rekruttere personale nok. Er ordføreren enig i, at vi simpelt hen bliver nødt til at gøre noget ved det?

Ordføreren.

Jamen det er jo præmissen for debatten og præmissen for den vedtagelse, som vi alle sammen er enige om, så det giver jo fuldstændig sig selv.

Tak for det, og så er det fru Kirsten Normann Andersen igen.

Så vil jeg bare gerne høre ordføreren svare sådan frit fra leveren uden at skulle gå i detaljer med tal – jeg kan nemlig finde nogle helt andre lønninger end dem, som ordføreren nævner undervejs, uanset hvad Detektor siger. Men med en årsløn på 273.000 kr. for en nyuddannet social- og sundhedsassistent synes ordføreren så, at sundhedspersonalet er fantastisk godt lønnet?

Ordføreren.

Som det vil være alle politisk interesserede mennesker bekendt, er det her med lønspørgsmål i den offentlige sektor jo et meget ømtåleligt emne, som det ikke er nogen god idé at jeg står og udbreder mig om her på Folketingets talerstol, altså overenskomster og sådan noget. Jeg har gennemgået, hvad Detektor er nået frem til, og hvis spørgeren kunne tænke sig en tur i Detektor, kan hun jo gentage sine påstande med høj, klar stemme, for så kan det være, at Detektor ringer.

Tak. Så er det hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg hæftede mig ved, at ordføreren nævnte, at sådan en mindre rigid regulering af området kunne have et stort potentiale. Det er jo sådan, at ældreministeren for nylig sammen med KL har gennemgået hele ældresektoren med henblik på at finde alle de her håbløse regler. Det er et arbejde, som resulterede i en hel masse ingenting. Det viste sig, at der ikke var en masse regler, som man kunne afskaffe, sådan at det hele kunne gå meget lettere.

Jeg vil bare høre, hvad det er for nogle regler, som ordføreren mener man bare kan afskaffe ude i ældresektoren, så det bliver meget nemmere at være ansat.

Ordføreren.

Det er bare generelt sådan, at decentralisering er den bedste medicin i retning af at få tingene til at fungere. Det er bevist talrige gange.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Det har man jo sagt i mange år, altså det her med, at vi bare skal afbureaukratisere og decentralisere, og så bliver det hele meget nemmere. Men det er bare det der med at være konkret en gang imellem og så måske pege på nogle ting, hvor man siger, at det der er uhensigtsmæssigt. For man har jo forsøgt det med den her store rapport. Og så vil jeg bare spørge, om ordføreren har kendskab til noget, som de har glemt eller overset i det her store arbejde med at finde alle besværlighederne, som man kunne pege på, så det faktisk kunne blive bedre derude.

Ordføreren.

Alle rapporter bliver jo lavet på et eller andet sæt af præmisser, og jeg er sikker på, at på de præmisser, der er stillet op, er det en rigtig god rapport. Jeg siger jo, at der formentlig ikke er politisk vilje til sådan virkelig for alvor at kaste sig ud i decentralisering, og derfor er det også en form for fremtidsmusik, som jeg prøver at gennemgå her. Men decentraliseringer er det, der virker. Det er der ikke stor politisk vilje til her i landet, og derfor er tingene sådan, som de er.

Så er det hr. Carsten Kudsk, Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Jeg blev lidt nysgerrig, da ordføreren begyndte at snakke om dårlig ledelse. Hvad er det, ordføreren tænker på? Er det kommuner, der skal være bedre til ledelse? Er det i forhold til KL? Eller hvad er det, ordføreren tænker på?

Tak. Ordføreren.

I lighed med den forrige spørger har jeg tilladt mig sådan at øse af min almene viden om organisation og den offentlige sektor, så det er såmænd blot, hvad man sådan kan læse sig frem til, nemlig at eksperter i offentlige ledelse siger, at der altså er den her sammenhæng. Om jeg så ligesom skulle grave mig ned som sagsbehandler her fra Folketingets talerstol, det tror jeg ikke nogen af os har en interesse i.

Hr. Carsten Kudsk.

Men ordføreren påpeger jo en ting, som gør, at med hensyn til KL, så beder de jo om at få nogle midler og andre ting. Er det så, at ordføreren tænker på, at det, man måske skulle sige til KL, er, at nogle af de her midler skulle de måske kanalisere over på at få noget bedre ledelse, specielt i plejesektoren?

Ordføreren.

Der er jo iværksat et generelt arbejde med ledelse, og jeg er sikker på, at der kommer noget ud af det. Men mange gange gælder der nogle præmisser, som gør, at det kan være svært at skaffe politisk enighed om at lave store forandringer. Vi er et land, som laver bittesmå forandringer og ikke så meget andet. Men det kan da godt være, at der opstår politisk vilje til at lave større forandringer.

Dermed siger vi tak til hr. Henrik Dahl. Den næste i rækken er fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. Niels, der bor i plejebolig i Aarhus, har tidligere udtalt i en udsendelse i Danmarks Radio, og jeg citerer:

»Bedst som man tror, at Jane vil komme, så kommer der én ind ad døren, som man overhovedet ikke har set før. Så bliver det middag, og så kommer et helt andet ansigt. Det er svært at få en personlig kontakt. Det er ikke tilfredsstillende rent menneskeligt.«

Niels har haft mere end 100 forskellige hjælpere på 2 år. Den historie er altså bragt i Danmarks Radio. Der er en voldsom mangel på sosu-personale, som vi også har hørt her i dag, og tak til Dansk Folkeparti for at tage det op her i Folketingssalen.

Fremover får vi store generationer af ældre danskere, og samtidig går mange medarbejdere på pension. Paradokset er jo, som vi også har hørt andre nævne i dag, at antallet af pladser på sosu-skolerne er blevet reduceret, fordi kommunerne tidligere vurderede, at antallet af pladser afspejlede erhvervsbehovet. Det gør det tydeligvis ikke. Da den nye uddannelse trådte i kraft januar 2017, blev antallet af pladser på sosu-hjælperuddannelsen reduceret med 76 pct.

Beslutningen om antallet af uddannelsespladser er politisk. Så spørgsmålet, som vi diskuterer i dag, er altså ikke kun noget, der handler om økonomi. Det handler også om sammenhængen mellem uddannelsespladser og arbejdsmarkedets behov og en dimensionering af uddannelser, som ikke altid modsvarer den fremtidige virkelighed, og derfor glæder det mig også, at vi for en gangs skyld har to ministre til stede i Folketingssalen i dag, altså både ældreministeren og undervisningsministeren. For det er sjældent, at vi får den sammenhæng skabt i de debatter, vi har her i Folketingssalen.

Der er flere udfordringer i forhold til den her problemstilling, for der mangler jo også ansøgere til sosu-skolerne og til sosu-uddannelserne. I 2017 var der 1.150 pladser, der stod tomme. At arbejde med mennesker er beundringsværdigt og meningsfuldt, men det handler ikke kun om at tale det her område op, som jeg f.eks. tror Venstres ordfører sagde det. Det handler altså også om at investere i erhvervsuddannelserne og sætte fokus på de fantastiske lærere og elever, vi har på skolerne; det handler om at udvikle skolerne frem for at afvikle dem. Så selvfølgelig handler det også om økonomi, og lad os dog investere i erhvervsuddannelserne frem for at beskære dem år efter år.

Til sidst vil jeg sige, at vi tilslutter os forslaget til vedtagelse, som er læst op af Dansk Folkepartis ordfører, og igen vil jeg rose og sige, at det er dejligt at se en vedtagelsestekst, hvor alle partier lige fra Enhedslisten til Liberal Alliance, hvis jeg må sige det sådan, er med. Så det synes jeg er rart. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. Jeg synes, det var lidt fristende nu at få spurgt ind til, hvor meget mere Alternativet vil investere i erhvervsuddannelserne.

Ordføreren.

Vi har i vores sidste finanslovsudspil rullet 2-procentsbesparelsen tilbage, plus at vi har ekstrainvesteringer i erhvervsuddannelser. Så det er en del af vores finanslovsudspil, som vi kom med sidst.

Tak. Fru Anni Matthiesen.

Nu ved jeg godt, at det måske kan være svært her i salen i dag at få at vide, hvad der så vil indgå i næste års finanslovsforslag fra Alternativets side; det får jeg nok ikke ordføreren til at afsløre. Men kan ordføreren måske sige noget om, hvor pengene er kommet fra? Altså, hvor har man taget pengene fra? For det er jo sådan, at man skal have regnskabet til at hænge sammen. Så hvor er pengene taget fra?

Ordføreren.

Vi har lavet et samlet finanslovsudspil, så det er ikke sådan, at vi lige har taget dem et eller andet sted fra, og jeg tror, det vil blive meget omfattende at stå her og redegøre for plusser og minusser og hele vores finanslovsudspil. Så jeg synes egentlig, jeg i forhold til den der tanke om, hvor det er taget fra, må sige, at det er et samlet budget. At stå og sige, at vi så lige præcis har taget det fra det, synes jeg ikke giver mening.

Tak til fru Pernille Schnoor. Vi går videre til den næste, som er fru Marlene Borst Hansen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg starte med at sige tak igen til Dansk Folkeparti, fordi I konstant har fokus på og også holder regeringen op på de problemer og udfordringer, som vi har i forhold til at rekruttere social- og sundhedspersonale. Så er der rigtig mange af ordførerne, der har nævnt rigtig mange konkrete udfordringer, og jeg vil ikke nævne alle de her tal igen. Der er rigtig mange, der har taget udgangspunkt i den her KL- og FOA-rapport, og den har vi jo også i Radikale Venstre læst med bekymring. Der er ikke nogen tvivl om, at problemet er akut, og det er – kan jeg jo høre – alle Folketingets partier sådan set også enige om. Men man kan jo så stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor er det så, at der ikke sker noget?

Alle er enige om – det lyder det også til – at det er helt nødvendigt, at flere unge har lyst til at tage en erhvervsuddannelse og i forhold til dagens debat har lyst til at tage en sosu-uddannelse. Alligevel har regeringen valgt at spare på erhvervsuddannelserne og på sosu-uddannelserne, og hvis man lægger tallene fra 2016, 2017 og 2018 sammen, kan man se, at regeringen sammenlagt har sparet 72 mio. kr. på sosu-skolerne. Undskyld, men det lyder altså lidt hult, når man samtidig er ude at sige, at man tager problemstillingen meget alvorligt. Så det er i hvert fald ét sted, vi kunne starte. Vi kunne jo i hvert fald starte med at stoppe besparelserne på sosu-skolerne.

Fra radikal side er vi enige med Dansk Folkeparti om problemstillingen, altså at den er stor, at den er akut, og at vi må gøre noget. Men problemet er altså så stort, at vi ikke kan sidde og vente på, at udviklingen i optaget på de relevante uddannelser stiger. For mens vi venter herinde, venter rigtige ældre og syge mennesker på, at andre mennesker, kvalificeret personale, tager dem i hånden, plejer og hjælper dem. Derfor vil vi gerne bringe på bane, at man også bliver nødt til at se på at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det er klart, at der måske for nogles vedkommende vil være sproglige udfordringer, hvis man lige er kommet hertil, eksempelvis som tysker, og man skal ind at arbejde med ældre og syge borgere, og fra radikal side mener vi også, at man skal kunne tale dansk, før man skal ud at arbejde som medarbejder i plejesektoren. Men det er jo ikke umuligt at lære dansk, og jeg er ret sikker på, at min svigermor, som er på plejehjem, vil sætte pris på, at der er det personale, der er brug for, f.eks. at der er tilstrækkelig med nattevagter på hendes plejehjem, også selv om enkelte medarbejdere måtte tale med lidt accent.

Problemstillingen er alvorlig. Den er alt for alvorlig til snak og enkle løsninger. Vi bliver nødt til at gøre noget markant anderledes, end vi gør i dag, og vi er fra radikal side klar til at drøfte alle mulige løsninger. Vi er glade for og tilfredse med, at regeringen i dag har lovet, at de vil kortlægge området, og så vil de indkalde alle Folketingets partier til drøftelser og forhandlinger om, hvad vi skal gøre ved det her meget, meget store problem. Endelig tilslutter vi os naturligvis forslaget til vedtagelse.

Så vil jeg gerne slutte af med igen at takke Dansk Folkeparti for det arbejde, der har været i at få alle Folketingets partier til at slutte op om et fælles forslag til vedtagelse om, at vi nu får gjort noget. Først får vi undersøgt området, og så får vi os sat ned og diskuteret alle mulige løsninger. Tak for det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til SF's ordfører, og det er fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det. Først tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her forespørgselsdebat – det er et rigtig godt initiativ – og tak til ordførerne, som hver især allerede har bidraget med masser af eksempler på udfordringer, som kræver handling. Jeg vil gerne gentage det eksempel, at social- og sundhedsskolerne skal undtages fra de enorme besparelser.

Men netop derfor tænker jeg også, at jeg som rosinen i pølseenden i dag kan starte et helt andet sted. Da jeg som helt ung fik mit første job som ufaglært i ældreplejen, var det, fordi det var helt umuligt at bemande alle stillinger med faglært personale. Min ansættelse var imidlertid betinget af, at jeg ville indgå i en turnusordning, hvor jeg, når det blev min tur, ville tage uddannelse. Sådan gik det til, at jeg blev sygehjælper.

Det var noget af en øjenåbner, vil jeg gerne sige, for selv om jeg som ufaglært var blevet grundigt oplært i rigtig mange funktioner – alt fra skift af forbindinger på sår til katederpleje og injektioner med insulin – konstaterede jeg undervejs, at der var en meget stor forskel på at få at vide, hvordan du skal løse opgaven, og på at vide, hvorfor du skal løse opgaven på en ganske bestemt måde. Forskellen betød kort og godt, at jeg efterfølgende var i stand til selv at reflektere over symptomer og dermed også var i stand til at reagere på ting, som der skulle reageres på, når der var brug for det. Derfor er uddannelse en så rasende vigtig forudsætning for kvalitet.

Siden har jeg været med til at reformere uddannelserne, og vi har fået social- og sundhedsuddannelserne efterfølgende, og det var rigtig godt. Men på trods af det har rekrutteringen til sundhedsområdet alle årene været en udfordring, som er søgt løst med mere eller mindre held, og vi har også set – med mine øjne – to helt åbenlyse udfordringer. Alt for ofte hører vi, at social- og sundhedspersonalet selv oplever, at andre tror, at de bare tørrer andre bagi, tror jeg man skal sige, når man står på Folketingets talerstol. Og hvis de unge kigger på lønnen, er der heller ikke meget at lokke med her, for slet ikke at tale om sygefraværet. Som også ældreministeren nævnte det, er der jo ikke nogen, der ligefrem drømmer om et arbejdsliv, hvor de kan se frem til et højt sygefravær.

Social- og sundhedsuddannelserne har bare ikke det bedste image blandt unge, som skal vælge en ungdomsuddannelse. De unge står desværre ikke i kø til en social- og sundhedsuddannelse, når de forlader folkeskolen, og forholdsvis mange af dem, som alligevel vælger den her vej til uddannelse, har en ambition om at bruge uddannelsen som et springbræt til en mellemlang videregående uddannelse, eksempelvis for at blive sygeplejerske. Det er også godt, men det betyder også, at fødekæden til social- og sundhedsuddannelserne skal forstærkes for at undgå mangel på social- og sundhedshjælpere og især social- og sundhedsassistenter.

Rekrutteringen af voksne til uddannelserne er gået i stå. Især den seneste reform af social- og sundhedsuddannelserne har desværre haft som konsekvens, at de voksne er blevet væk. Det tvungne grundforløb på SU uden sikkerhed for, at man efterfølgende bliver optaget på den formelle del af uddannelsen, er for stor en mundfuld for etablerede voksne. Antallet af ansøgere er derfor faldet drastisk, og det bliver vi altså nødt til at tage alvorligt.

Derfor skal der også handles på to plan, tænker jeg. Det blakkede image skal repareres ved at skabe udviklingsmuligheder. I praksis skal de unge kunne se de mange karrieremuligheder både inden for sygehussektoren, ældreplejen, psykiatrien og voksen- og handicapområdet. Og vi skal sikre anerkendelse af uddannelserne ved at bevise, at der er udviklingsmuligheder, og at uddannelserne er et selvstændigt fagområde. Social- og sundhedsassistenterne er altså ikke bare dårligere uddannede sygeplejersker, men et fag, som har blik for og evne til at tage sig af vigtige indsatsområder. Når det f.eks. er lykkedes at overse en patient, der derfor ikke havde fået mad i 5 dage, eller når en patient ikke kan få et bad, er det set med mine øjne den mangel på social- og sundhedsassistenternes faglige kompetencer, som sygehusene skal efterspørge en udbedring af. Hvis vi nogen sinde skal gøre os håb om, at det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal fungere i praksis, så forudsætter det netop social- og sundhedsassistenter, som har praktisk erfaring fra forskellige sektorer.

Nøjagtig det samme gør sig gældende for sygeplejersker. Alt for længe har vi vægret os ved den praktiske udmøntning af opgaveflytningen. Den voldsomme debat om 1813 var desværre sådan et eksempel. Sygeplejerskernes uddannelse har netop udviklet sig på en måde, hvor det er realistisk, at de opgaver, som lægerne har taget sig af, kan flyttes til sygeplejersker, og opgaver, som sygeplejersker har ansvaret for, kan flyttes til social- og sundhedsassistenter. På den måde kunne man måske i virkeligheden også løse problemet med manglen på læger.

Lykkes vi med den indsats, kan vi lettere overkomme mit andet forslag til indsats, nemlig en særlig indsats for igen at rekruttere voksne: Voksenløn, jobrotation og særligt målrettede indsatser, som skal kvalificere alment til direkte adgang til hovedforløbene, er metoder, som kan tages i anvendelse, og jeg tror, det er nødvendige indsatser. SF bakker op om det forslag til vedtagelse, som blev læst op af Dansk Folkepartis ordfører, og lad mig især understrege pointen om at indkalde partierne til en drøftelse af den kritiske rekrutteringssituation. Det synes jeg er et rigtig vigtigt indsatsområde. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke umiddelbart nogen ordfører for Det Konservative Folkeparti, så vi går til ministrene. Og jeg kan forstå, at det er aftalt, at det først er ældreministeren. Værsgo.

Tak for debatten i dag. Jeg synes, at vi har haft en god drøftelse af både udfordringer og mulige tiltag, der kan bidrage til at imødekomme rekrutteringsudfordringerne i dag og i fremtiden. Som jeg sagde i min indledende tale, tager jeg rekrutteringsudfordringerne meget alvorligt. Det er også derfor, at regeringen allerede har igangsat en række tiltag. Med finanslovsaftalen for 2018 har vi sammen med Dansk Folkeparti prioriteret 500 mio. kr. årligt til bedre bemanding i ældreplejen med et særligt fokus på at give medarbejderne mulighed for at gå fra deltid til fuld tid. Derudover er der afsat 70 mio. kr. fra 2018 til 2021 til at styrke kommunernes arbejde med at reducere sygefraværet. Og endelig har vi med den nationale demenshandlingsplan lanceret årets demenspris, som bidrager til at tale ældreplejen og alle medarbejderne op. Der er også foretaget en række tiltag på undervisningsområdet, som undervisningsministeren har redegjort for.

Jeg mener derfor, at regeringens politik på området viser, at vi har taget fat på de rekrutteringsudfordringer, som kommunerne oplever. Og nu vil undervisningsministeren og jeg tage initiativ til at iværksætte en kortlægning af kommuners og regioners problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft på ældreområdet, og vi vil med afsæt i kortlægningen indkalde Folketingets partier til en drøftelse af problemstillingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak til ministeren for talen. Vi ser jo frem til den her kortlægning, og derfor er mit spørgsmål: Hvornår forventer regeringen at have den her kortlægning på plads, og hvad vil indholdet i den være? For som det netop også er fremgået af debatten i dag, er 86 pct. af social- og sundhedspersonalet ansat på deltid. Er det også noget, der vil være med i kortlægningen, altså hvad baggrunden er for, at så mange er ansat på deltid? Er det, fordi man ikke vil ansætte dem på fuldtid, eller er det, fordi man bruger ufaglært personale for at holde budgetterne nede? Eller hvad er baggrunden for det? Er det også noget, der vil indgå i kortlægningen? Og som sagt vil jeg gerne høre, hvornår kortlægningen er færdig.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Altså, vi ønsker jo en grundig undersøgelse, og vi tager selvfølgelig også dagens gode input med i de overvejelser, der er, når kortlægningen tilrettelægges. Så i forhold til, hvornår det vil være færdigt, vil jeg sige, at det kan jeg ikke oplyse om i dag.

Fru Karina Adsbøl.

Nå, men vi ser i hvert fald frem til, at regeringen kan lave den her kortlægning hurtigst muligt. Og ministeren var jo også inde på, at der selvfølgelig ligger noget viden om det her område, som også kan bruges i kortlægningen.

Så vil jeg lige høre, når ministeren siger i sin tale, at ministeren tager det her meget alvorligt: Hvilken dialog har ministeren haft med regionerne og KL vedrørende den her problematik og udfordring i forhold til at rekruttere sundhedspersonale?

Ministeren.

I februar havde jeg en snak med KL's formand og talte med ham om netop det her problem, og de tager det meget alvorligt. Og man har fra KL's side foreslået, at man skulle have en pulje på 0,5 mia. kr. til rekruttering, som man har taget med. Så der er ingen tvivl om, at KL også er klar over det her store problem.

Så er det hr. Jeppe Jakobsen.

Tak for det. Ældreministeren nævnte i sin besvarelse af forespørgslen, at vi skal tale ældreplejen op. Det er jeg for så vidt enig i. Vi skal tale om, hvor givende et arbejde det kan være at yde den her indsats, men når eksemplerne kommer frem om køreplaner, som ikke hænger sammen og om urimelig store krav til de ansatte, om ansatte, der bruger deres fritid på deres arbejde for at få tingene til at hænge sammen, er ministeren så ikke bange for, at man ender som komiske Ali, hvis man står og taler om, at vi skal tale et område op, som tydeligvis ikke har brug for tale, men har brug for midler, har brug for indsatser?

Ministeren.

Jamen jeg er også glad for, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti netop er gået ind i den her problematik og bl.a. på finansloven for 2018 har afsat 500 mio. kr. årligt til en bedre bemanding og til at opjustere arbejdstiden og desuden også 70 mio. kr. over 4 år til at arbejde med at reducere sygefraværet. Det er jo netop der, hvor man går ind og tager ansvar og fortæller sammen med Dansk Folkeparti, at vi har et problem, og den udfordring må vi tage op.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Jeg er rigtig glad for, at regeringen har været lydhør over for at imødegå de her problemer med ekstra midler. Men allerede nu ser vi, at den første kommune, Bornholms Kommune, har været ude at sige: Vi planlægger nye besparelser på ældreområdet. Hvor langt er regeringen villig til at gå i forhold til at sige, at når man mener, at der skal bruges ekstra penge, så skal der bruges ekstra penge ude i kommunerne? Er man villig til at gribe ind over for de her kommuner med ekstra øremærkning af deres midler, hvis de møder ekstra midler med at fjerne dem igen i den anden ende?

Ministeren.

Jeg synes i hvert fald, at det katalog med de spareforslag, der ligger, i allerhøjeste grad er uværdig ældrepleje, men det er et katalog, og nu må vi se, om de lokale politikere virkelig vil gøre den slags. Jeg mener, at det med, at man kun kan få et bad hver anden uge, ikke er værdig ældrepleje.

Så er det fru Marlene Harpsøe. Værsgo.

Tak til regeringen, tak til ældreministeren for at bakke op om den her vedtagelse. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti meget længe har presset på for at få en kortlægning og egentlig handling fra regeringens side på det her område. Så tak for det.

Jeg vil følge lidt op på det, som min kollega hr. Jeppe Jakobsen spurgte ind til, netop det her spareforslag i Bornholms Kommune, der går ud på, at de ældre får sparet et bad væk, og så skal de ældre sådan set bare vaskes med et par vaskeservietter. Det, jeg tænker, er, om ministeren tror, at det, når der kommer sådan et spareforslag op, som der gør her, er noget, der gør, at der er flere, der ønsker at søge ind på sosu-uddannelserne, altså hvis de ved, at det er det, de bliver mødt med i ældreplejen, eller tænker ministeren, at det egentlig godt kunne være, at det får flere til at søge ind på en sosu-uddannelse? Det er sagt på en lidt fræk måde.

Ministeren.

Jeg er overbevist om, at vores mange fantastiske medarbejdere inden for ældreplejen ikke kan se sig selv i det, der er kommet i det katalog ovre fra Bornholm, og jeg er helt overbevist om, at der ikke er mange, der kan se sig selv i det. Men det er et forslag, og jeg er overbevist om, at det kan politikerne derovre heller ikke se sig selv i.

Fru Marlene Harpsøe.

Det er jeg glad for ministeren siger, for jeg tror faktisk, at sådan et forslag gør, at der er nogle, der bliver skræmt væk fra overhovedet at være i ældreplejen. Noget andet, som jeg hører skræmmer folk væk fra at være ansat i ældreplejen, er det her med de faglige kompetencer, der bliver frataget en, f.eks. som sosu-ansat. Har ministeren nogen bemærkninger til det? Hvordan kommer vi det til livs? For det er klart, at hvis man har uddannet sig til at drage omsorg for et ældre menneske, vil man gerne lave andet end kun at smøre leverpostejsmadder – hvis ministeren forstår, hvad jeg mener.

Ministeren.

Det forstår jeg så afgjort, og der er ingen tvivl om, at tillid også betyder utrolig meget, altså at vi skal have tillid til vores medarbejdere og ikke have så meget kontrol, men netop forstå, at der er en masse dedikerede medarbejdere, som virkelig vil gøre det bedste for dem, de har med at gøre. Og så må vi også vise, at vi tror på, at de gør det. Jeg vil så også sige, at jeg gudskelov også rigtig, rigtig mange steder ser, at det lykkes.

Fru Kirsten Normann Andersen, værsgo.

Tak for det. Og også tak fra mig for tilsagnet om rigtig gerne at ville være med til at gøre noget ved området. Og jeg glæder mig rigtig meget til de videre drøftelser.

Men ældreministeren nævnte i sin besvarelse af forespørgslen, at sygefraværet var en kæmpestor udfordring og er en kæmpestor udfordring, og at der også er afsat midler, kan jeg høre ministeren gøre rede for nu, til at prøve at gøre noget ved det her sygefravær. Det er så ikke første gang, at man har forsøgt det. Jeg tænker på, om ministeren måske kan løfte sløret for, hvad ministeren selv tænker der er årsagen til det meget høje sygefravær, og om ministeren også har et bud på, hvad der eventuelt skal gøres ved det.

Ministeren.

Foreløbig er det jo derfor, at vi nu sammen med Dansk Folkeparti har afsat de 70 mio. kr. over de næste 4 år. Altså det er en pulje, og så kan kommunerne byde ind med nogle strategier til, hvordan man kan nedbringe sygefraværet, og når man så står med den konkrete viden, kan man udbrede den her viden. Så lige nu er puljen ude, og kommunerne kan indtil den 31. maj i år søge om de her midler, og så bliver det spændende at se, hvad man kommer frem til. Der er netop en kæmpe udfordring med sygefraværet på mange områder.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Jeg tror faktisk, jeg har forstået, hvordan de her penge er afsat. Og jeg vil egentlig bare gerne bede ministeren om at besvare spørgsmålet så. Hvad tænker ministeren selv eventuelt er årsagen til det store sygefravær, og kan ministeren afsløre, hvad ministeren selv tænker der eventuelt skal gøres? Det er jo ikke første gang, at man har sat en indsats i gang i forhold til sygefravær, så derfor er det jo lidt interessant, om ministeren også vil løfte sløret for, hvad det er for nogle overvejelser, ministeren selv gør sig på lige præcis det her område.

Ministeren.

Jamen jeg tror da bl.a. også, at de 500 mio. kr., som vi hvert år har givet til at lave en bedre bemanding, kan have betydning for sygefraværet; man får flere kollegaer, og der bliver lidt mere pusterum i hverdagen.

Så er det hr. Carsten Kudsk.

Jeg vil gerne spørge ældreministeren om kvalitetssikring af de 500 mio. kr.: Hvordan sikrer ministeren, at de bliver brugt bedst muligt?

Så kunne jeg også godt tænke mig at vide, hvad man tænker om det med ledelse i kommunerne. For jeg har eksempler på, at ansatte har fået at vide, at hvis de er kritiske på Facebook i forhold til deres arbejdsplads, så er det fyringsgrundlag, og andre har været ude for andre ting. Hvad angår det dårlige arbejdsmiljø er det jo sådan, at det er vigtigt med den optimale ledelse, og hvis KL ikke forstår det, hvordan har ministeren så tænkt sig også at få den dagsorden bragt op, altså i forhold til den problemstilling?

Ministeren.

Der er nedsat en ledelseskommission, hvor man netop kigger på ledelse, for der er ingen tvivl om, at det er meget vigtigt for den enkelte medarbejder, at de har en synlig leder, at de har en leder, der går foran og viser vejen i arbejdet. Jeg glæder mig til, at vi senere på året vil få syn for sagen med hensyn til ledelse, for det er en meget, meget vigtig ting, også hvad angår medarbejdertrivsel.

Hr. Carsten Kudsk.

Hvad tænker ministeren så om, at der jo er nogle kommuner, der tror, at kvinder med anden etnisk baggrund kan de sagtens få ind i ældreplejen, altså fordi de har det her sociale ansvar. Men mange af de kvinder, kan man sige, har de her problemer med danskkundskaber, og det bliver også en stor problematik på grund af deres skolegang, altså i forhold til dokumentationskrav og alle de her ting.

Så hvad tænker ministeren om de meldinger, der kommer fra de her borgmestre, der mener, at det her åbenbart er en måde, man kan løse problemet på? Hvad tænker ministeren om det?

Ministeren.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi får medarbejdere ind, som har fået en god uddannelse og forstår de grundlæggende værdier inden for vores område, netop hvordan man kan gøre en god indsats over for den ældre, og forstår, hvad det er for nogle behov, de har. Og derfor er det i allerhøjeste grad vigtigt med uddannelse, bl.a. på det her område.

Så er det fru Astrid Krag. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne lige holde fast i det første, som min kollega hr. Carsten Kudsk spurgte ind til, nemlig hvordan man har tænkt sig at følge de her 500 mio. kr. til bedre normeringer på plejehjem og i hjemmeplejen.

Da vi sad i regering, havde vi lidt uheldige erfaringer med at afsætte det samme beløb til bedre normeringer på daginstitutionsområdet og kunne ikke efterfølgende finde de penge udmøntet i bedre normeringer i børnehaverne og vuggestuerne. Det ville jo være rigtig ærgerligt, hvis det samme skete med de her penge, som skal gå til at sikre flere medarbejdere på ældreområdet.

Kan ministeren forklare – det hørte jeg også hr. Carsten Kudsk spørge ind til – hvordan man har tænkt sig at følge de penge, så man er sikker på, de enten går til at opnormere fra deltid til flere timer, måske ligefrem fuld tid, eller til nyansættelser?

Ministeren.

De vil blive fulgt, og de forskellige kommuner skal melde ind hvert eneste år, hvad det er, de har tænkt sig at bruge penge til, og hvad de har brugt dem til.

Fru Astrid Krag.

Det bliver jo spændende at følge så. Så vil jeg sige til ministeren, at det jo er dejligt at høre ministeren tage afstand fra et sparekatalog i en konkret kommune, som jeg tror vi alle sammen kan blive enige om lyder helt hen i vejret og i hvert fald meget langt fra at have meget med ... [Lydudfald] ... Så fik jeg lyden igen, det var dejligt. Når kommunernes økonomi er presset på den måde, skal vi jo bare kigge fremad. Jeg diskuterede det med ordføreren for Liberal Alliance.

Hvordan har ældreministeren det med at være minister i en regering, der ikke vil lade pengene følge med ud til den borgernære velfærd, i takt med der bliver flere ældre? Hvad tænker ministeren det kommer til at betyde, at der hvert eneste år – hvert eneste år – vil mangle mellem en hel og halvanden milliard i kommunerne med den økonomiske politik, som ministerens egen regering lægger op til at føre i årene, der kommer? Nu snakker vi ikke om de tidligere finanslove, hvor Dansk Folkeparti har båret penge til ældreområdet i forhandlingerne, men den linje, som ministerens egen regering står for, hvor der altså vil mangle mellem en hel og halvanden milliard om året.

Ministeren.

Den her regering prioriterer netop ældreområdet. Det har vi jo vist gentagne gange ved de sidste finanslove, og det vil vi selvfølgelig fortsætte med fremover.

Tak. Så der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg siger tak til ældreordføreren, og så giver vi ordet til undervisningsministeren.

Tak. Jeg vil også gerne kvittere for debatten. Jeg vil endnu en gang kvittere for, at vi får mulighed for at debattere denne sag. Jeg vil gerne takke spørgerne for at holde fokus på en meget væsentlig problemstilling, vi alle har en interesse i. Som jeg sagde i min indledende tale, arbejdes der intenst hele tiden med at sikre både tilstrækkelig med ansøgere til social- og sundhedsuddannelserne og ikke mindst med udviklingen af gode, relevante uddannelser af høj kvalitet. Det arbejde har været i gang længe. Det sker i dialog med KL og det faglige udvalg, og jeg kan love, at det arbejde fortsætter, for vi skal sikre, at der er tilstrækkeligt uddannede med de rigtige kvalifikationer og kompetencer til at løse fremtidens behov og på den måde være med til at sikre velfærden for den enkelte og for de svage grupper og de ældre generelt. Tak for ordet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Astrid Krag. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil stille det spørgsmål, som jeg stillede til Venstres ordfører. Hun var så venlig at henvise til ministrene, og jeg vil så nu spørge ministeren om den her diskussion om, hvad det betyder for sosu-skolernes mulighed for at bekæmpe frafald, hvor de inden for en tidshorisont skal spare samlet set 140 mio. kr. på grund af omprioriteringsbidraget. Kommer det her med at kigge på sosu-skolernes økonomi og kvaliteten af uddannelsen og så bekæmpelsen af frafald for de elever, der faktisk kommer ind på uddannelsen, til at være en del af den kortlægning, som regeringen nu sætter gang i?

Ministeren.

Nu skal jeg lige se, om jeg har forstået ordførerens spørgsmål korrekt, men den meget begrænsede besparelse, der faldt i den her finanslov, mener jeg ikke bør have nogen som helst effekt i forhold til frafald. Når jeg er ude at snakke med sosu-elever, lægger de vægt på ting som gennemskuelighed i deres uddannelse, at der er nogle undervisere, som er opmærksomme på dem, og at de kan se et forløb foran sig. Noget af det her med struktur i uddannelsen tror jeg det er meget vigtigt at man er enig i, når man har valgt en uddannelse, nemlig at de voksne sørger for, at der er et forløb, som giver mening og som man kan se for sig. Det er i hvert fald noget af det, jeg hører fra de unge. Og det bør bestemt være muligt inden for den nuværende ramme.

Fru Astrid Krag.

Jeg kan godt høre, at vi har to ministre, som hver især synes, at mange af svarene allerede er der, og det er jo så dejligt, hvis det også kan blive bekræftet i kortlægningen, hvor jeg går ud fra, at man også vil spørge andre aktører, altså f.eks. også spørge sosu-skolerne og de medarbejdere, der arbejder i hverdagen med frafald her. Så lad os lade være med at gå mere ned i det nu, jeg er sikker på, at vi kan få noget uddybet på skrift fra regeringen, når man ligesom har lavet rammerne og kommissoriet for den her kortlægning.

Så lad mig bare spørge her til sidst, om undervisningsministeren kan fortælle os noget tidshorisonten her. Vi har tidligere skullet vente i over et år på en arbejdsgruppe nedsat af ældreministeren. Jeg håber meget, at vi kan få en eller anden indikation af, at det ikke er så lang tid, vi skal vente på den her kortlægning.

Ministeren.

Tak. Nu ved jeg ikke, hvordan ældreministeren har det, men jeg bryder mig ikke om at få lagt ord i munden. Jeg har ikke sagt noget som helst om, at svarene er der allerede. Der er meget, man kan gøre med det nuværende niveau. Det betyder ikke, at det er godt nok. Vi kan sagtens skrue på incitamenterne, så unge i det hele taget får endnu mere lyst til at vælge en erhvervsuddannelse. Det kan vi gøre, og det arbejder vi på.

Vi er i gang med at analysere, hvilke muligheder der kan være for at styrke erhvervsuddannelserne endnu mere. Vi kan også gøre det, at vi indtænker de praktisk-faglige fag endnu mere i udskolingen. Det har vi lovet hinanden i folkeskoleforligskredsen at vi vil gøre. Så der ligger også svar forude. Dem skal vi sammen arbejde med på tværs af partier.

Så er det fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Nu skal jeg jo passe på med at lægge ord i munden på ministeren, men jeg synes, at ministeren i sin ordførertale sagde, at praktikpladser er et must, og ministeren sagde så, at der var mangel på bl.a. social- og sundhedshjælperpraktikpladser i kommunerne, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren om, hvordan ministeren vil følge op på den del.

Det andet, jeg gerne vil spørge om, er vedrørende, hvilke tanker ministeren har gjort sig i forhold til kortlægningen, og hvad den skal indeholde, og netop også i forhold til at inddrage flere ressortministerier.

Ministeren.

Mange tak. Det er fuldstændig korrekt. Jeg sagde, at praktikpladser er vigtige, og at der skal være en sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, og bl.a. derfor synes vi, det ville være fornuftigt at udnævne den her uddannelse til fordelsuddannelse, for det er sådan, at fordelsuddannelse både er en måde for arbejdsmarkedets parter at binde hinanden op på, at der er noget særlig vigtigt her, men det er også et signal til de unge om, at her er der nogle muligheder. Så det er en fuldstændig oplagt ting at gøre.

I forhold til kortlægningen, analysen, eller hvad sørensen vi nu vil kalde det, er vi gået i gang, og det er vi sammen med Dansk Folkeparti, og vi snakker selvfølgelig løbende med vores samarbejdspartnere om, hvordan vi skal tilrettelægge den analyse, sådan at vi får et billede af de udfordringer, der er.

Fru Karina Adsbøl.

Det tænker jeg selvfølgelig også kommer til at vedrøre andre ressortministerier, for det er jo, kan man sige, også her tværfagligt, vi skal arbejde. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om, hvad ministeren selv mener kortlægningen skal indeholde i forhold til netop at sikre, at der også er praktikpladser, og at vi sikrer, at der er nogle gode rammer for dem, der skal tage uddannelsen.

Nu er det mange år siden, jeg selv tog uddannelsen som hjælper og assistent, så jeg tænker, der er sket meget siden, men da havde vi tre praktikpladser, var ude i tre praktikpladser, både i somatikken, i psykiatrien og i hjemmeplejen, men det handler jo også om, hvordan vi tilrettelægger rammerne for eleverne, der skal ud at arbejde.

Ministeren.

Nu er jeg i øjeblikket minister og ikke konsulent, som jeg tidligere har været, og det vil sige, at det ikke er mig, der foretager den egentlige kortlægning. Det er nogle mennesker, der er hamrende dygtige til det, der gør det. Og de går ud og undersøger, hvordan det ser ud med udbud og efterspørgsel, hvilke skruer der er at skrue på, og så fremlægger de det for os politikere, sådan at vi kan se på, hvad vi så mener løsningen skal være. Så hvordan den egentlige kortlægning præcis bliver udarbejdet, har vi meget dygtige embedsmænd til at varetage.

Så er det fru Marlene Harpsøe. Værsgo.

Vi har en stor udfordring i at få flere til at tage en sosu-uddannelse. Hvis ministeren stod over for et ungt menneske i dag og skulle give vedkommende sin varmeste anbefaling i forhold til at tage en sosu-uddannelse, hvad ville ministeren så sige?

Ministeren.

Jeg ville sige, at det er en uddannelse, der giver én mulighed for at arbejde med omsorg, arbejde med mennesker. Jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde i en periode på et plejehjem, et psykiatrisk plejehjem, og det er givende i hverdagen at kunne arbejde med mennesker, at kunne gøre en forskel og at opleve den nærhed, der er i forhold til borgerne. Så det kan jeg stærkt anbefale.

Så er det også sådan med sosu-uddannelsen, at der er kommet meget teknologi ind. Det har rykket rigtig meget, siden jeg var ung og valgte uddannelse. Det vil sige, at hvis man interesserer sig for teknologi og moderne måder at håndtere tingene på, er der også her rig mulighed for at udfolde sig.

Fru Marlene Harpsøe.

Tak. Det var egentlig meget rart at høre dette engagement fra ministeren, i forhold til hvorfor det er så vigtigt at tage en sosu-uddannelse og hvad man kan gøre.

Vi har jo også oprettet noget, som hedder en sosu-eux, og der må man jo sige, at der kan være et uforløst potentiale i forhold til at få flere til at søge sosu-uddannelsen som en eux, hvor man altså ikke alene får et bevis for, at man har taget sosu-uddannelsen, men også får det gymnasiale niveau. Jeg vil spørge ministeren, hvad vi kan gøre for at få flere til at gå den vej i stedet for at vælge gymnasiet.

Ministeren.

Jeg har jo en meget stor kærlighed til eux'en, som jeg nogle gange med et glimt i øjet plejer og kalde for eud'ernes frømandskorps. Altså, det er hårdt arbejde at tage en eux, men det er også givende, fordi man både får et svendebrev og en hue, og det er en fantastisk mulighed for mange unge.

Man skal også vide, at hvis man går ind i eux'en, er det nemlig sådan, at man ikke alene skal klare sig på det boglige; man skal også klare sig på det praktisk-faglige. Men det vil være spændende for nogle unge at gå den vej, og vi arbejder hele tiden videre med at styrke eux'en. Og man kan jo sagtens forestille sig, at der også er et potentiale for at styrke den inden for det her område.

Så er det hr. Carsten Kudsk.

Tak til ministeren. Hvad vil ministeren sige til de borgmestre, der vil komme til ministeren og sige: Nu skal du høre, vi har en masse kvinder med anden etnisk baggrund, og vi mener sådan set, at det her er en fantastisk løsning?

Kunne ministeren godt finde på at sige, at så laver vi en eller anden lightudgave for at de kommer ind i ældresektoren, fordi der er et behov? Eller vil ministerens svar til de borgmestre være, at kvinderne bliver nødt til at gå igennem uddannelsessystemet ligesom alle andre?

Ministeren.

Ja, jeg ville sige, at kvinder med anden etnisk baggrund ikke er dummere end alle mulige andre, og derfor skal de selvfølgelig heller ikke behandles som sådan.

Hr. Carsten Kudsk.

Det er fint at høre det fra ministeren, for man får lidt fornemmelsen af, at der er nogle borgmestre, der sådan lidt mener, at nu har vi mange kvinder med anden etnisk baggrund, der har den her sociale indstilling, og så kan det måske være, at vi bare kan putte dem ind i ældresektoren på en nem og enkel måde. Men som jeg kan høre på ministeren, skal de være opkvalificeret ligesom stort set alle andre.

Ministeren.

Selvfølgelig skal de det. Altså, borgere, uanset hvor de kommer fra, eller hvilken hårfarve de har, går ind i uddannelsessystemet på de samme præmisser. Det vil sige, at det kan være hårdt arbejde at få nogle kvalifikationer. Til gengæld lønner det sig, i det her tilfælde ved at de får et givende arbejde med en god løn.

Så er det hr. Jeppe Jakobsen.

Tak for det. Mener undervisningsministeren, at det er en hensigtsmæssig situation, når én sektor, nemlig den regionale, kan begrænse det arbejdsudbud, en anden sektor skal benytte sig af, altså i det kommunale, eller vil ministeren arbejde på at sikre, at de kommunale selvfølgelig kan rekruttere de mennesker, de har brug for, uagtet hvor mange praktikanter andre sektorer måtte ønske at tage ind?

Ministeren.

Det bliver jo vældig teknisk, altså hvordan man bevæger sig igennem uddannelsen. Det kunne jo være et af de steder, man skulle kigge på. Men det er også bare sådan, at når der er de elementer i uddannelsen, der er, så er de der jo af en grund. Det er, fordi der er nogle ting, vi gerne vil vise de unge mennesker, og som vi synes er vigtigt de forstår. Derfor må det være op til en faglig analyse, hvorvidt man kan bygge om på de elementer, der er i uddannelsen.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Det er jo en af vejene at gå, altså at man kan bygge om på uddannelsen. En egen vej kunne jo også være, at man som regering valgte at tage det her så alvorligt, at man brugte nogle af de redskaber, man har, til at få regionerne til at tage deres del af ansvaret på sig, f.eks. i forbindelse med en økonomiaftale. Er det noget, man i regeringen er villig til, altså sige, at det her problem faktisk er så stort for vores fremtidige velfærdssamfund, at vi vil presse regionerne til at tage deres del af ansvaret?

Ministeren.

Jeg har ikke den tilstrækkelige viden på nuværende tidspunkt til at se, hvad det så er for nogle håndtag, der ville være de bedste. Men når man står i en situation, hvor der mangler folk, der tager en bestemt uddannelse – det har vi jo prøvet mange gange i historien; så har der manglet læger, så har der manglet ingeniører, og så har der manglet det ene og det andet – så prøver vi at kigge på, hvad vi kan gøre. Og jeg har ikke det komplette overblik, i forhold til hvilke håndtag der ville være de bedste. Jeg har nævnt nogle af dem og nogle af de ting, vi er i gang med. Men med hensyn til det, ordføreren nævner, mangler jeg simpelt hen endnu viden i forhold til at se, om det ville være det rigtige værktøj i forhold til andre værktøjer.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Og så skal jeg lige spørge, om ordføreren for forespørgerne ønsker ordet til en afslutning – det gør hun. Værsgo til fru Marlene Harpsøe.

Jeg vil bare gerne sige ydmygt tak. Jeg er en rigtig, rigtig glad DF'er i dag. Jeg vil gerne sige tak, fordi vi kan samle hele Folketinget omkring det her forslag til vedtagelse, for det er så vigtigt, at vi handler på det her område, så vi sikrer flere varme hænder til ældreplejen. Så tak for det. Jeg ser rigtig meget frem til det videre arbejde. Tak.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse vil først finde sted torsdag den 19. april 2018.