Det næste punkt på dagsordenen er:

34) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 9:

Forslag til folketingsbeslutning om indeksering af dagpenge.

Af Bent Bøgsted (DF) m.fl.

(Fremsættelse 10.10.2017).

Forhandlingen er åbnet, og vi bliver i samme boldgade, for jeg kan give ordet til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at sige tak for muligheden for at diskutere beslutningsforslaget her i dag, som på mange måder, synes jeg, er en vigtig debat, der bliver rejst. For det giver jo først og fremmest anledning til at redegøre for regeringens prioriteter i forhold til de aktuelle forhandlinger på området. Det er jo sådan, at vi i øjeblikket har en diskussion om den forordning, der hedder 883, som jeg vil vende tilbage til.

Med det fremsatte beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at vi i Danmark skal lovgive således, at dagpengene indekseres til prisniveauet i det EU-land, hvor en dagpengemodtager søger arbejde. Selv om jeg fuldt ud deler ønsket om rimelige og fair EU-regler og jeg i bund og grund også har sympati for tanken bag forslaget, så noterer jeg mig også, at det af bemærkningerne til forslaget fremgår, at forslaget efter al sandsynlighed er i strid med EU-reglerne. Regeringen har den holdning, at vi vælger at arbejde på at ændre urimeligheder inden for de eksisterende EU-retlige regler, og det tror jeg i bund og grund er den bedste måde at ændre ting på. EU kan jo ikke fungere, hvis medlemslandene ensidigt ændrer deres egne regler i strid med EU-reglerne.

Det fremgår endvidere også af bemærkningerne til forslaget, at en eventuel sag mod Danmark vil være en glimrende lejlighed til at sætte fokus på problematikken om eksport af høje ydelser til EU-lande med lave leveomkostninger. Her må jeg sige, at det altså ikke er regeringens politik at søge at få sager ved EU-Domstolen for at gøre opmærksom på urimeligheder i EU-reglerne. Det er ikke den model, som jeg tror er fornuftig, og det er også en model, jeg vil fraråde. Vi foretrækker, at vi forandrer vores regler ved forhandlingsbordet sammen med andre ligesindede EU-lande, og det er også ved forhandlingsbordet, der er størst chance for, at vi kan få ændret EU-reglerne, så de bliver mere rimelige. Det vil jeg også sige er det fokus regeringen har i de igangværende forhandlinger om en ændring af det, der hedder forordning 883, og det er ikke mere end nogle få dage siden – nærmere bestemt i sidste uge – at jeg havde fornøjelsen af igen at være involveret i de forhandlinger i Bruxelles. Det er en forordning, som koordinerer sociale ydelser i EU, og her har regeringen jo helt klart fra starten af forhandlingerne haft en række klare prioriteter.

Regeringen har bl.a. gjort det klart, at vi ønsker at indføre en mulighed for at indeksere børnepengene, så de tilpasses leveomkostningerne i det medlemsland, hvor barnet bor. Det synes vi er superfair. Det var jo så også det, som var aftalen med Storbritannien i Det Europæiske Råd fra februar 2016, som man aftalte på det tidspunkt. En anden af vores prioriteter er at se på reglerne for eksport af dagpenge, der betyder, at man kan tage dagpenge med, når man søger job i et andet EU-land. Her mener regeringen ikke, at det giver nogen som helst mening, at eksportperioden skal forlænges fra 3 til 6 måneder som foreslået af Kommissionen. Vi så helst, at den blev kortere, end den er i dag, og vi har arbejdet for og arbejder stadig væk for at få opbakning til den linje hos andre EU-lande, og det er mit klare indtryk, at flere lande deler de danske synspunkter her. Jeg synes også, det er værd at fremhæve, at Kommissionen bl.a. efter dansk forslag og vores indsats har foreslået, at man fremover skal have arbejdet og været forsikret i 3 måneder, før man kan få adgang til et lands dagpenge. Det er sådan set også kun sund fornuft. Dermed får vi gjort dansk praksis til EU-regler, hvilket vi kan være glade for og – kan man sige – også notere os med tilfredshed.

Derimod mener jeg ikke, at der er udsigt til at finde opbakning blandt de øvrige EU-lande til en indeksering af dagpenge, for at sige det fuldstændig, som det er. Regeringen arbejder stenhårdt for at gøre det muligt at indeksere børnepengene til børn, som bor i et andet land, men det er en anden sag. Til forskel fra et barn, som bor i et andet EU-land med et andet prisniveau, vil en dagpengemodtager, som søger arbejde i et andet EU-land, ofte have udgifter til bolig og eventuel familie i Danmark. Disse udgifter vil være de samme i eksportperioden. De to situationer er derfor svære at sammenligne umiddelbart.

Men afslutningsvis skal jeg sige, at regeringen er meget optaget af, at vi i forhandlingerne sætter ind, hvor der reelt er en mulighed for at rette op på de nuværende regler. Det vil sige, at vi arbejder for at afgrænse muligheden for at tage danske dagpenge med ud af landet mest muligt og også at skærpe beskæftigelseskravet, før der er adgang til dagpenge i Danmark. Urimelighederne i EU-reglerne skal fjernes. Det er regeringen superoptaget af, og vi har, som det fremgår, klare prioriteter for, hvor der kan søges indflydelse og ændringer. Det skal ske i samarbejde med Kommissionen og de andre medlemslande, det siger sig selv. Hvis Danmark trækker sig ud af samarbejdet og går egne veje blot for at statuere et eksempel, så risikerer vi jo at blive marginaliseret i de vigtige forhandlinger, som kommer til at finde sted i løbet af 2018. Selv om vi allerede nu har taget hul på de forhandlinger, går de jo ind i deres afsluttende fase i løbet af 2018. Der vil jeg lægge afgørende vægt på, at vi på alle måder kæmper for de prioriteter, som vi jo også har præsenteret i Folketingets Europaudvalg, og prøver at få dem gennemført, selv om jeg ikke skal lægge skjul på, at det bliver vanskelige og svære politiske forhandlinger.

Tak til ministeren. Der er en kort kommentar fra hr. Bent Bøgsted.

Ministeren siger, at man ikke kan stemme for det her forslag, fordi det er i strid med EU. Vi har også skrevet, at der er nogle problemer der. Men synes ministeren, at det er rimeligt, at man, på grund af at Storbritannien vælger at træde ud af EU, stopper det hele og ikke kan køre videre med en indeksering? For det var jo det, der var lagt op til før afstemningen om Storbritanniens udtrædelse. Da kunne man godt lave en indeksering af dagpengene, men på grund af at Storbritannien træder ud, siger EU, at så kan man ikke. Er det rimeligt, at man gør det på den måde?

I den forbindelse vil jeg også godt lige høre, om ministeren synes, det er rimeligt, at man kan tage danske dagpenge på 18.395 kr. månedligt med til f.eks. Rumænien, hvor det ifølge prisindekset svarer til, at man egentlig kun skulle have haft 6.927 danske kroner for at have den samme levestandard dernede, som man normalt har. Det vil sige, at man næsten får det tredobbelte i dagpenge. Tror ministeren på, at en, der tager til Rumænien og siger, at man søger job dernede, vil gøre det, så lang tid man kan få danske dagpenge? Det ville jo simpelt hen være tåbeligt, hvis man gjorde det.

Ministeren.

Jamen jeg skal være den første til at begræde, at UK er trådt ud eller er i gang med at træde ud af EU-samarbejdet. For det er klart, at den model, som man havde drøftet med briterne, jo rummede en lang række potentielle muligheder, som også kunne være gode for andre EU-lande. Og hele spørgsmålet om det med at lave rettigheder, som kunne give indekseringsmuligheder, er jeg på mange måder stadig væk dybt optaget af. Det er jo også derfor, vi forfølger det i forhold til børnefamilieydelse. Men jeg skal heller ikke lægge skjul på, at der da er meget stor modstand mod det fra andre EU-lande.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg jo også er optaget af den del, som hr. Bent Bøgsted berører både direkte, men også lidt indirekte, nemlig at én ting er forskellen på dagpengeniveauet, men en anden ting er også, hvorvidt man står til rådighed – altså hele spørgsmålet om, hvem der kontrollerer, at man står til rådighed, når man har mulighed for at tage dagpenge med. Der vil jeg sige at jeg selv er meget optaget af, at vi skal blive bedre til at udveksle oplysninger i forhold til dem, der forlader eller kommer til Danmark. For jeg er bekymret for, hvorvidt man reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet i de pågældende lande. Jeg tror, vi bliver nødt til at have et langt større politisk fokus på det her område.

Spørgeren.

Det synes jeg er helt fair at man får et større politisk fokus på. For der er jo ikke nogen, der kan fortænke dem i at sige: Hvis jeg kan få 18.000 danske kroner med til Rumænien, hvor lønnen, hvis jeg søger job, er lavere end det, jeg kan få i dagpenge, hvorfor skulle jeg så søge arbejde i de 3 måneder? Det passer jo med, at nogen, der tager til Danmark for at arbejde, tager 3 måneder ned til det land, hvor de kommer fra, og så holder de fri dernede for danske dagpenge og siger, at de søger arbejde, men reelt er de nede ved deres familie. Så tager de tilbage til Danmark, når de 3 måneder er gået, og når der så er gået et stykke tid, tager de turen igen. Det er jo ikke fair. Det er jo ikke det, der er hensigten med det. Hensigten med dagpenge var, at de kunne leve i Danmark for dagpenge, ikke at de kunne bruge dem til at holde ferie for, og det er sådan set det, der kommer til at ske.

Ministeren.

Jeg er et hundrede procent enig i den bekymring, som Dansk Folkeparti rejser her, og som jeg også selv har svaret på i Folketingets Europaudvalg. Derfor kommer vi også til i de aktuelle forhandlinger, vi har omkring forordning 883, at se på, hvordan vi i højere grad kan sikre, at vi stiller krav om en større gennemsigtighed for, at man står til rådighed for de respektive arbejdsmarkeder. For der kan, også efter min opfattelse, være en relevant bekymring for, hvorvidt man reelt er til rådighed.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere spørgsmål eller kommentarer. Vi går videre til ordførerrækken, og den første er hr. Peter Hummelgaard Thomsen fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Også tak til forslagsstillerne i Dansk Folkeparti for at have fremsat det her beslutningsforslag, for det giver jo en rigtig god anledning til at diskutere den her, i hvert fald efter vores mening, vigtige problemstilling.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at vi sådan set er enige med stillerne af beslutningsforslaget, for så vidt angår ønsket om at indeksere sociale velfærdsydelser i EU. Vi har det sådan, at vi bliver nødt til at finde en måde, hvorpå vi sikrer, at de dagpenge – og også, en anden diskussion, vi har haft tidligere: børnepenge osv. – som man kan tage med til andre EU-lande, kommer til at svare til prisniveauet i det EU-land, man opholder sig i. Det handler simpelt hen om ret og rimelighed.

De nuværende regler er ikke tidssvarende. Siden forordning 883 i sin tid trådte i kraft, er antallet af EU-borgere, der er bosat i et andet medlemsland end deres hjemland, vokset med mere end 60 pct. I Danmark er antallet af ikkedanske EU-borgere mere end fordoblet. Når man kombinerer det faktum med de store forskelle på levestandarderne i de forskellige EU-lande – for nogle er dansk arbejdsløshedsunderstøttelse mere end ti gange den løn, de kan få i deres hjemland – så stiller det altså store krav til, at vi som land har ordentlige værn imod snyd med sociale ydelser, der kan undergrave hele fundamentet for og opbakningen til velfærdssamfundet.

Derfor har vi også utallige gange rejst en kritik af, at netop muligheden for indeksering af velfærdsydelser ikke var en del af Kommissionens forslag til en ændring af forordning 883. At Kommissionen så med deres forslag oveni lægger op til at forlænge perioden for, hvor lang tid man kan tage dagpenge med til et andet EU-land, fra 3 til 6 måneder, gør kun sagen mere alvorlig, set med socialdemokratiske briller. Finansieringen af vores velfærd kan på den lange bane blive truet, hvis EU-borgere fortsat har den samme adgang til ydelser som danskere.

Der vil jo være kritikere, der vil hævde, at det er blæst ud af proportioner, og det er sådan set også rigtigt nok, at problemet lige nu har et begrænset omfang. De har ret i, at det ikke er en uoverstigelig udgift for statskassen. Men for Socialdemokratiet er det ikke beløbets størrelse, der er det afgørende. Det er, om det er fornuftigt eller ej, og det synes jeg ikke det er i dag. I de her år er det mere end nogen sinde afgørende, at EU-reglerne afspejler almindelig sund fornuft og føles rimelige for de borgere, der en livstid igennem betaler deres skat, a-kasse-bidrag m.v. Hvis de føler, at reglerne ikke er rimelige, kan det erodere opbakningen til EU og til princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Derudover er det for Socialdemokratiet væsentligt, at vi sikrer det danske dagpengesystem. Og udgangspunktet for at få danske dagpenge er, at man står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gælder for danskere og for andre EU-borgere. Derfor giver det for mig ikke mening, hvis reglerne kan bruges til, at en udenlandsk arbejdstager kan få danske dagpenge til at søge arbejde i andre lande i 6 måneder.

Lad mig derfor gentage: Vi er sådan set meget enige med forslagsstillerne i, at danske dagpenge skal kunne indekseres, hvis en EU-borger tager dem med til et andet EU-land. Når det er sagt, vil jeg sige, at vi ikke kan støtte et beslutningsforslag, der direkte opfordrer til at bryde EU-retten. Vi bliver trods alt nødt til at overholde loven og i stedet arbejde for at få ændret de urimelige regler inden for lovens rammer.

Derfor er det også min tilgang til det her spørgsmål at opfordre regeringen til, som vi også har gjort det andre gange, at levere på det løfte, som regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti kom med allerede op til folketingsvalget i 2015 i det oplæg, jeg mindes hed »Dansk velfærd i Europa«, nemlig at regeringen vil arbejde for at få ændret reglerne for indeksering på europæisk plan.

Så bare for at gentage: Vi støtter hensigten. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, men vi vil til gengæld lægge op til, at vi under udvalgsbehandlingen får skrevet en beretning om at sikre regler baseret på ret og rimelighed. Tak for ordet.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak for det. Jeg er egentlig glad for, at hr. Peter Hummelgaard Thomsen siger noget i retning af det, som jeg også havde forventet der ville komme fra Socialdemokratiet. Det skal I have tak for. Vi synes også, at det er unfair, at vi skal ligge under for, hvad EU siger. Det er også derfor, at vi skrev, at vi godt ved, at der er nogle problemer med EU-retten. Derfor er det også meget betimeligt at spørge, om vi så kan lave en beretning, der strammer op over for regeringen, og hvad den skal arbejde med. Det tager vi i Dansk Folkeparti imod. Det vil vi gerne være med til at arbejde videre med. Vi kan godt se, at vi ikke får det her forslag vedtaget, som det er, men hvis vi kunne blive enige om at lave en beretning og så stramme op over for regeringen og sige, hvad den skal arbejde med, så ville det være fint.

Ordføreren.

Den imødekommenhed fra Dansk Folkeparti som forslagsstiller til forslaget vil jeg i virkeligheden bare tage imod. Jeg tror, at det kan ende med at være et godt udgangspunkt, at vi bliver enige om, hvad det er for en retning, som regeringen og forhåbentlig et bredt flertal i Folketinget mener at vi skal arbejde med for at sikre nogle regler, der er baseret på almindelig sund fornuft og ret og rimelighed.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Tak til ordføreren. Der var en enkelt bemærkning, som ordføreren kom med, som jeg gerne lige vil have uddybet for at høre, om jeg forstod den rigtigt. Og hvis jeg gjorde, så synes jeg, at den er problematisk. Jeg opfattede, at ordføreren sagde, at den danske velfærdsmodel ikke kunne holde til det, hvis udenlandske arbejdere havde de samme rettigheder – noget i den stil – til velfærdsydelser, som danskere har. Hvis det er rigtigt opfattet, så er jeg meget uenig i det, for hvis vi forestiller os en situation, hvor alt det her med optjeningsprincipper breder sig, sådan at man skal have opholdt sig i Danmark og opfylde alle mulige optjeningskrav for at få adgang til de velfærdsydelser, som man ellers har ret til, hvis man betaler sin skat, så får vi jo for alvor en todeling på det danske arbejdsmarked. Så får vi jo en voksende gruppe af udenlandske arbejdere, der har ringere social tryghed, end danske lønmodtagere har. Hvad fører det til? Ja, det fører jo til det, som vi faktisk er enige om at vi skal undgå, nemlig social dumping. For så vil den gruppe arbejdere jo føle sig endnu mere presset, end de måske allerede gør i forvejen, til at tage et hvilket som helst job til en hvilken som helst løn.

Derfor er jeg sådan rent principielt meget uenig, hvis det er sådan, at det skal forstås, så jeg hører gerne lige ordføreren, om jeg havde opfattet det rigtigt.

Ordføreren.

Altså, jeg ved ikke, om det er mig, der har udtrykt mig forkert, eller om det er ordføreren, der ikke hørte det rigtigt, men jeg sagde det i sammenhæng med, at hvis der er for stor urimelighed eller snyd, så kan det erodere opbakningen til velfærdssamfundet og til den danske model. Og en af årsagerne til, at vi f.eks. i hvert fald er skeptiske over for den del af Kommissionens oplæg til en revision af forordning 883/04, er, at vi simpelt hen mener, at det er for lang tid, at udenlandske lønmodtagere skal kunne tage dagpenge med sig ud af landet uden egentlig at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det mener vi bryder med et rimeligsprincip. Jeg ved ikke, om det er opklarende for spørgeren.

Spørgeren.

Altså, hvis vi kun lige diskuterer det spørgsmål, om de 3 måneder skal udvides til 6, så tror jeg, at ordføreren ved, at det er vi sådan set enige om er urimeligt, men det er ud fra Enhedslistens synspunkt, ikke ud fra en eller anden mistanke om, at de ledige, kun er ude på at snyde, og hvad ved jeg. Så er det simpelt hen ud fra, at 3 måneder jo må være nok til at finde ud af, om man kan skaffe sig arbejde i udlandet. Så hvis det ikke er en generel holdning hos ordføreren, er jeg selvfølgelig glad for at det ikke er det, og at vi kan diskutere det konkret. Men jeg vil bare lige pege på, at alt det her med optjeningsprincipper, når vi taler EU-borgere, jo ikke har den store effekt, for i de fleste tilfælde vil EU-borgerne jo være omfattet af nogle forsikringsperioder af forskellig art, ligesom de er omkring dagpenge. Det kan man så diskutere rimeligheden af, fordi dagpenge er en a-kasse-forsikring, man selv skal melde sig ind i, så hvorfor kan anciennitet fra helt andre systemer tælle med der? Men ellers er det jo sådan, at der for EU-borgere jo faktisk ikke bliver nogen forskel, fordi optjeningskravet bliver udlignet af, at de kan bruge det, der hedder sammenlægningsprincippet.

Næ, der, hvor problemet kan opstå, er i forhold til tredjelandes borgere, hvis det bliver et generelt princip, som det jo er for Dansk Folkeparti og for den borgerlige lejr, at udenlandske arbejdere generelt skal opfylde alle mulige optjeningskrav, for de kan få adgang til sociale ydelser. Det skaber – og det vil jeg gerne høre om ordføreren er enig i – jo virkelig et C-hold på det danske arbejdsmarked af udenlandske arbejdere.

Ordføreren.

Altså, vi har ingen generel holdning om, at udenlandske lønmodtagere skal optjene retten til sociale ydelser. Hvis de er her på lovlig vis og opfylder de regler og betingelser, der måtte være i øvrigt for overhovedet at have adgang hertil, så har de også ret til de ting. Men vi mener, at der er en lang række huller i systemet, herunder den diskussion, som jeg kan høre at spørgeren også er enig i, om bl.a. dagpengene. Vi har også ment det i forbindelse med børnepenge, hvor der er nogle urimeligheder, og hvor der er nogle uhensigtsmæssigheder, som vi ganske enkelt mener skal tilrettes, og som vi faktisk også mener at en lang række andre EU-lande burde være lige så interesserede i at tilrette, som vi er.

Tak til hr. Peter Hummelgaard Thomsen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går derfor over til Venstres ordfører, hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for det her beslutningsforslag om at kaste lys på den her problemstilling, for det er en vigtig problemstilling. Er EU's regler fair og rimelige? Hvad har vi af ønsker til at ændre dem, så de bliver mere fornuftige?

Forslaget, som det ligger her i dag, er jo efter al sandsynlighed i strid med EU-reglerne om sociale ydelser. Det har forslagsstillerne jo også hæftet sig ved i bemærkningerne til selve beslutningsforslaget, men det bliver denne her debat jo ikke mindre vigtig af. Det er fornuftigt, at vi har en anledning til at tage en snak og en drøftelse af de eventuelle urimeligheder, der er, med de eksisterende regler inden for EU's retslige rammer. Der er udfordringer, som vi skal sætte under lup.

Regeringen har allerede taget fat i nogle af dem. F.eks. har Kommissionen efter dansk indsats, vel at mærke, foreslået, at man fremover skal have arbejdet og være forsikret i 3 måneder, før man har adgang til et lands dagpenge. Det kommer jo bestemt os til gode. Derudover arbejder regeringen med at gøre det muligt at indeksere børnepenge til børn, som bor i et andet land. Vi er ikke i mål endnu, men vi arbejder i den retning. Fremover skal det handle om, at vi skal afgrænse muligheden for at tage danske dagpenge med ud af landet mest muligt. Vi skal ganske enkelt begrænse eksporten og skærpe beskæftigelseskravet, og det ligger jo i fin tråd med intentionerne i det her beslutningsforslag. Så det håber jeg på og tror også på at forslagsstillerne, Dansk Folkeparti, vil glæde sig over.

Jeg vil afslutte med at sige, at Venstre ikke kan støtte det her beslutningsforslag, som det ligger helt konkret, men vi hilser det velkommen som Socialdemokraterne. Den socialdemokratiske ordfører har sagt, at det her kunne munde ud i en beretning i Beskæftigelsesudvalget, hvor vi forholder os til den problemstilling, der er, om, hvorvidt EU's regler nu er fair og rimelige, og om, hvordan vi vil arbejde for at gøre dem endnu mere fair og rimelige. Det kunne også handle om, at vi støtter op omkring det arbejde, der allerede foregår med at begrænse dagpengeeksporten ved at holde fast i de 3 måneder, som er gældende, i stedet for de 6 måneder, som Kommissionen foreslår lige nu.

På den baggrund kan vi ikke støtte det konkrete beslutningsforslag. Tak.

Hr. Bent Bøgsted.

Jeg vil gerne sige tak til hr. Hans Andersen, for det, som jeg opfatter, er jo, at hr. Hans Andersen er enig i intentionerne i beslutningsforslaget, og enig i, at det ikke skal være sådan, at man bare kan tage ned til et andet land med danske dagpenge, hvor man egentlig får tre gange så meget ud af at være på dagpenge end ved at tage et job i sit eget land. Det kan også være fire og fem gange så meget, det ved jeg ikke, det kommer an på, hvilket land man kommer til. Sådan har jeg forstået det.

Jeg kan også forstå det sådan, at Venstre er klar til at være med til at lave en fælles beretning om det her, som styrker det arbejde, der skal ske, for at vi kan få indekseret dagpengene. Det er sådan set det, der er lagt op til, men det skal så foregå i EU, hvis jeg har forstået det rigtigt. Det er jo positivt, for så har vi allerede et flertal for at lave en beretning om det, der arbejder i den retning.

Ordføreren.

Venstre vil gerne være med til at arbejde med en beretning, hvor vi gør det klart, at EU-reglerne skal være baseret på sund fornuft og rimelighed, og at vi skal ændre på urimeligheder inden for EU's retslige ramme. Vi kan ikke støtte det her beslutningsforslag, fordi det strider direkte imod Danmarks forpligtelser i henhold til EU-reglerne. Det er jo det, der ligesom er stridens kerne, men vi mener, at det ville være rigtig godt, hvis Folketinget stod sammen om at sige, at vi skal have nogle regler, også nogle EU-regler, som er baseret på sund fornuft og rimelighed. Her taler vi bl.a. om dagpenge og eksport af dagpenge, altså om, hvor lang tid man kan tage dagpengene med ud af landet, som et eksempel på noget, som vi burde håndtere i en eventuel beretning.

Spørgeren.

Skal det forstås sådan, at Venstre synes, at en købekraftsindeksering af dagpengene ville være et fint og godt forslag og noget, Venstre kunne støtte op om, hvis ikke der var EU-regler, som hindrede det. Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Ja, jeg synes bestemt, at det med at kigge på dagpengene og sådan set også forholde sig til, om det var muligt, at EU-landene kunne gå sammen og blive enige om det, er godt. Men jeg tror, at man skal arbejde på områder, hvor vi har større sandsynlighed for at lykkes med at fremme Danmarks interesser, og det er derfor, jeg nævner eksporten af dagpengene. Jeg nævner et eksempel på, at vi faktisk har fået flyttet Kommissionen. Der tror jeg bare, at det med at indeksere dagpengene er mere op ad bakke, og det er derfor, jeg håber, at vi kan blive enige om en beretning, der understøtter det arbejde, regeringen allerede har sat i gang i forhold til at gøre EU's regler mere rimelige og mere præget af sund fornuft. Tak.

Tak til hr. Hans Andersen for dagens indsats. Og velkommen til hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte forslaget, for det giver jo anledning til, at vi endnu en gang kan tage den her svære, men vigtige diskussion om vores relation til EU og EU's indflydelse på det danske arbejdsmarked og på de danske arbejdsmarkedsregler og velfærdsydelser i det hele taget. Det er en løbende diskussion, vi har, og den er vigtig at tage, også ud fra helt konkrete eksempler som det.

Jeg skal også lige understrege, hvad vi har sagt i Beskæftigelsesudvalget og også i Europaudvalget, hvor vi har været med i en fælles udtalelse med baggrund i en udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget om, at vi ligesom andre ordførere er tilfredse med, at Kommissionen anerkender det her med de 3 måneder, når det gælder retten til dagpenge her i landet, men at vi er uenige med Kommissionen i, at når det drejer sig om retten til at tage dagpenge med ud for at søge arbejde i et andet EU-land, skal den udvides fra 3 til 6 måneder. Det er Enhedslisten også uenig i. Jeg kan ikke huske, om det er hele Folketinget, men det er i hvert fald et meget bredt flertal, der er enige om at tage afstand fra Kommissionens forslag, hvad det angår.

For Enhedslistens vedkommende skyldes det dels, at det skal Kommissionen ikke blande sig i – det er noget rent principielt – dels fordi vi altså finder det unødvendigt at forlænge perioden fra 3 til 6 måneder. 3 måneder må være rigeligt til, at man kan prøve lykken, om man så må sige, og finde sig et arbejde i et andet EU-land, og der synes vi så til gengæld, at det jo er en god ordning. Det er jo, kan man sige, en sidegevinst ved at forsikre sig i en dansk a-kasse, at man får den ret og den mulighed at søge arbejde i et andet land for de dagpenge, man selv har været med til, om man så må sige, at spare op til både via skatten og via sit a-kasse bidrag. Det synes vi er en god rettighed.

Vi er så ikke enige i det forslag, Dansk Folkeparti har fremsat, og det er ikke, fordi det strider mod EU-retten. Det mener vi ikke kan være en undskyldning. Vi må jo forholde os holdningsmæssigt til tingene, og det kniber måske lidt for nogle af de foregående ordførere, men det må de så selv diskutere med Dansk Folkeparti. Vi har tværtimod den holdning til EU-retten, at hvis Danmark virkelig vil flytte noget i EU på nogle punkter, som er meget vigtige for Danmark, så skal vi være villige til at tage kampen og udfordre EU-systemet og gennemføre tingene og så se, hvordan EU reagerer på det.

Ja, så kan vi risikere at blive slæbt for EU-Domstolen – det må vi så tage stilling til, når der falder en dom – men hvis man skal ryste det der bureaukratiske misfoster og mastodont, vi har med at gøre der, så er man altså nødt til at udfordre systemet. Det synes vi så ikke vi skal her, men det er, fordi vi er uenige i, at man skal lave en indeksering af de 3 måneders dagpenge, man gerne må tage med for at søge arbejde i et andet land.

Vi skal lige jo holde fast i, hvad det er, det går ud på. Det går ud på, at du skal have et minimum af en indtægt svarende til dagpengene, så du har en vis økonomisk tryghed, mens du søger arbejde i et andet land. Vi synes, det er en god rettighed have og en god mulighed for lønmodtagerne at have. Så er der jo ingen grund til at indeksere den, for hvad sker der, hvis man indekserer den? Ja, så betyder det, at hvis du nu tilfældigvis vil søge arbejde i Polen, får du en væsentlig lavere understøttelse i de 3 måneder, end du ville få, hvis du fastholdt dagpengesatsen, med det resultat, at du så ikke har, om man så må sige, det samme grundlag for at vælge lidt fornuftigt imellem de forskellige jobs. Jo lavere tryghed, du har socialt i en arbejdsløshedssituation, jo mere er du jo presset til tage et hvilket som helst job – og det synes vi ikke er hensigtsmæssigt.

Så lige når det drejer sig om den her ordning, synes vi den er god nok, som den er, og er derfor sådan rent indholdsmæssigt uenig i det forslag, Dansk Folkeparti er kommet med.

Så vil man sige: Jamen Enhedslisten har været tilhænger af det med indeksering af børnechecken. Ja, som den næstbedste løsning. Der har vi jo et helt andet standpunkt end de fleste andre her i Folketinget, for vi mener faktisk, at man burde følge det, der egentlig står og har stået i loven om børnechecken hele vejen igennem, nemlig at den udbetales til børn, der opholder sig her i landet. Det er jo det, der er grunden til, at den blev indført, og det er sådan, det er beskrevet. Det har EU bare lavet om på; det er vi meget uenige i.

Derfor siger vi også, at kan vi ikke komme igennem med det, så synes vi, at det kan være en rimelig ordning at indeksere børnepengene, men det er også noget helt andet end at søge arbejde i 3 måneder. Det er jo en permanent ordning, hvor forældrene eller den ene af dem betaler skat her i landet og dermed opnår ret til børnecheck, men hvor børnene så kan opholde sig i årevis i et land, hvor der er helt andre leveomkostninger. Det er to vidt forskellige ordninger. Jeg tror, det er vigtigt, når vi vurderer de forskellige ydelser, at vi ikke bare har sådan en mekanik, der siger, at nu skal det hele indekseres. Vi må kigge på hver enkelt ordning, og på den baggrund kan vi ikke støtte det forslag, der ligger her fra Dansk Folkeparti.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak, jamen jeg havde måske også på fornemmelsen, at det var i den retning, hr. Finn Sørensen ville gå. Men det er også det samme som at sige, at hr. Finn Sørensen synes, det er rimeligt, at man kan tage danske dagpenge med til et andet land, hvor leveomkostningerne er meget lavere, og så kan man leve der i 3 måneder uden at søge arbejde. Det kan godt være, at det bliver sagt, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men der er jo ikke særlig meget kontrol med, om man søger arbejde. Derfor kunne det måske være betimeligt så at spørge ministeren, om man har nogle tal på, hvor mange af dem, der er rejst ud med danske dagpenge, der reelt har fået arbejde i de lande, de er rejst til, altså hvor de siger, at de søger arbejde. Men jeg har forstået, at hr. Finn Sørensen synes, det er fair, at man kan tage til et andet land og så være dernede i 3 måneder, selv om det reelt ikke bliver kontrolleret, om man søger arbejde.

Ordføreren.

Nu synes vi jo, det er rimeligt. Det har jeg argumenteret for. Det er en god sidegevinst ved at være medlem af en a-kasse, at man har muligheden for at søge lykken i et andet land, som lønmodtagere altid har gjort i generationer. Det synes vi helt grundlæggende er rimeligt. Og så er forskellen på vores syn på de ledige jo nok den, at vores syn på de ledige bygger på tillid. Det betyder ikke, at alle er nogle engle, det er alle ikke, men det kan ikke nytte noget, at vi laver lovgivning efter en formodning om, at nogle eller ret mange er nogle slyngler og kun er ude på at nasse på systemet. For hvis vi gør det, forringer vi jo velfærden for det store flertal. Så det er bare et forskelligt syn, vi har på det, og det kan ikke for os være et argument for, at vi så skulle forringe den ordning, som vi egentlig synes er udmærket.

Spørgeren har ikke flere spørgsmål, og der er ikke flere korte bemærkninger fra andre. Tak til hr. Finn Sørensen, og velkommen til fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance.

Tak for det. Tidligere ordførere har allerede redegjort for forslaget, og jeg vil derfor bare sige, at i Liberal Alliance er vi helt enige i ambitionen om, at en række danske ydelser bør indekseres efter leveomkostningerne i det land, hvor de udbetales. EU bør ikke være en social union, og det bør ikke være muligt at shoppe rundt i EU efter høje ydelser, som man kan tage med sig til lande med lave omkostninger. Så Liberal Alliance kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til fru Laura Lindahl. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og næste ordfører er hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak. I Alternativet er vi glade for, at man har muligheden for at rejse ud og søge arbejde i andre lande i en periode, hvor man beholder sine dagpenge. Vi mener egentlig, det er rimeligt nok, at man får de dagpenge, når man har optjent retten til dem i Danmark. Beslutningsforslaget er i øvrigt sandsynligvis i modstrid med EU-reglerne, som jo ikke åbner op for den praksis, og Alternativet er ikke interesseret i, at EU åbner en sag imod Danmark på et område, hvor vi er enige med EU. Så det, vi er enige i, er altså, at man ikke skal indeksere dagpengene, og derfor stemmer Alternativet imod det her beslutningsforslag.

Tak til hr. Torsten Gejl. Der var ikke nogen, der blev udfordret til korte bemærkninger. Åh, undskyld! Hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Det er bare i forhold til, at hr. Torsten Gejl siger, det er rimeligt at få de dagpenge, som man selv har optjent og alt det der. Der er forskel på, hvordan man optjener dem. Man kan være 12 måneder i Danmark og optjene fulde danske dagpenge, eller man kan komme fra et EU-land, måske i Østeuropa, hvor man har fra måske 9 måneder, og så får man de resterende 3 måneder i Danmark, og så har man ret til fulde danske dagpenge. Er det også rimeligt?

Jeg kunne forstå det, hvis hr. Torsten Gejl sagde, at det er rimeligt, hvis man har optjent alle dagpengene i Danmark, altså at man så skal kunne få dem. Men man kan jo komme fra et andet EU-land og have det meste af optjeningsperioden med og så bare have den sidste del i Danmark, og så har man ret til fulde danske dagpenge, faktisk i 2 år. Og så kan man tage dem med ud i 3 måneder for at søge arbejde, og så tager man hjem til sit eget land, og så kommer man tilbage igen og går på dagpenge i Danmark, indtil næste gang man kan rejse ud.

Ordføreren.

Altså, det synes jeg for så vidt er i orden. Og hvis vi skulle sige, at det må man ikke, så er jeg bange for, at man for at forhindre nogle få i at gøre det så kommer til at forhindre mange danskere i at tage ud og søge arbejde, hvilket er noget, man altid har gjort, som hr. Finn Sørensen også sagde. Og det er jo i en situation, hvor det for en gangs skyld er lidt heldigt, at der er lidt penge til rådighed og man faktisk kan betale sin husleje og forsørge en familie derhjemme.

Spørgeren.

Det er, fordi hr. Torsten Gejl nævnte det med, at det vil hindre danskere i at rejse ud og søge arbejde. Jamen altså, tror hr. Torsten Gejl, at en dansker vil rejse til Rumænien og søge arbejde til en løn, der er fem gange mindre end det, man kan få i Danmark, bare fordi man har dagpenge med?

Ordføreren.

Altså, jeg har ikke studeret, hvad for nogle lande vi typisk søger mest arbejde i. Det skulle undre mig, hvis det var Rumænien. Men det, at man kan komme ud og søge arbejde rundt omkring i Europa og have en vis sikkerhed for, at man stadig væk har sit hus, når man kommer hjem, synes vi er en rigtig fin idé. Og faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at vi ikke ville have noget imod, at det var 6 måneder, man kunne bruge den her mulighed i.

Tak til hr. Torsten Gejl. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

Tak for det. Vi kan heller ikke støtte beslutningsforslaget. Det handler jo grundlæggende om, om vi ønsker, at vi også får virkelig gang i den frie bevægelighed for arbejdskraft, og så synes jeg, at det handler om, hvad det er for nogle grundlæggende rettigheder, vi understøtter, for netop arbejdstagere.

Jeg kan godt tage mig selv i at blive lidt bekymret for at være enig langt hen ad vejen med Enhedslistens ordfører her. Det er ikke så tit, at vi sådan er enige på de her områder, men langt hen ad vejen er jeg enig i mange af de argumenter, der er blevet brugt her. Det handler simpelt hen generelt om at højne niveauet. Så er der noget med, hvordan det giver mest mening, hvordan vi får flest ud.

Jeg synes, at det, Socialdemokratiets ordfører sagde, med hensyn til hvad der er sund fornuft, er rigtig fint. Måske har vi så lidt forskellig opfattelse af – det har vi i hvert fald på en række andre områder – hvad der egentlig er sund fornuft, men det er jeg enig i. Det er det, der skal ligge til grund, og det kan godt indimellem give nogle overgange.

Det tror jeg også Alternativets ordfører tidligere var inde på. Hvad skal tingene holdes op imod? Er der nogen, der bruger de her regler til at tage penge med? Og hvad er det op imod? Nemlig de muligheder, som vi giver mennesker, for at søge arbejde i andre lande, ikke at blive her i Danmark på dagpenge, måske på et tidspunkt, hvor der ikke er arbejde at få, og så blot hænge fast her. Og omvendt den anden vej er vi også rigtig glade for – vi er i hvert fald i Radikale Venstre – at vi kan tiltrække den arbejdskraft, som virksomhederne har behov for, selv om det er svært i øjeblikket, for når de kan besætte deres stillinger, bliver der skabt nye job. Arbejdsmarkedet er ikke en stoleleg.

Det er det her jo et element i, og derfor synes vi i Radikale Venstre, at der er forskel på indeksering i forhold til dagpenge og indeksering af børnepenge. Vi er langt mere åbne over for diskussionen om indeksering af børnepenge. Det her handler jo om mennesker, der har betalt a-kasse og optjent dagpengeret. Man skal være i arbejde for at optjene det. Derfor synes vi egentlig, at reglerne er glimrende på det her område. Vi diskuterer gerne generelt, om man kan lave forbedringer i Europa. Det er der jo en større diskussion i gang om på hele socialsøjleområdet, som det ville være så forfriskende hvis der var flere der gik offensivt ind i. Men beslutningsforslaget her er vi som sagt imod.

Tusind tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Tak til Dansk Folkeparti for at sætte den her debat på dagsordenen. Det er en vigtig, principiel debat, som har konsekvenser for opbakningen til EU. Det er godt med mobile lønarbejdere, men det giver også nogle udfordringer. Selvfølgelig skal der være fairness og fornuft, når danske ydelser betales til jobsøgning i andre EU-lande.

Danske dagpenge skal ses i lyset af den dækningsgrad eller kompensationsgrad, som dagpengene har i forhold til det danske lønniveau, og i Danmark har dagpengene en dækningsgrad, der vel ligger omkring de 50 pct. for faglærte. I Rumænien og Bulgarien vil de samme dagpenge vel have en dækningsgrad på omkring 200 pct. Det giver ikke mening, og det vil af danske skatteydere og danske medlemmer af a-kasserne med rette kunne blive opfattet som unfair.

Når en lønarbejder mister sit arbejde i Danmark, går en proces i gang både i a-kassen og i jobcenteret, der indkaldes til samtaler, og jobsøgning skal dokumenteres. Tilsvarende har vi ingen som helst mulighed for at kontrollere, hvorvidt en rumænsk eller bulgarsk bygningsarbejder reelt står til rådighed for job i hjemlandet. SF mener, at 3 måneder er så rigelig lang tid. Har man ikke fundet et job i den periode, skulle man vist hellere tænke på at få næsen vendt hjemad.

Som det ligger beskrevet i det beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, kan vi ikke støtte det, men vi vil meget gerne i udvalget se nærmere på, om vi kan finde sammen om en tekst, der kan være med til at skubbe regeringen i den rigtige retning.

Tak til hr. Karsten Hønge. Ingen bed på med en kort bemærkning, så vi går videre til hr. Rasmus Jarlov fra Konservative Folkeparti.

Jeg vil gøre det kort. Vi føler os godt dækket ind af ministerens indlæg. Vi deler intentionerne fra Dansk Folkeparti om at sørge for at holde overførselsindkomsterne nede. Det er vi generelt tilhængere af. Også i forhold til udlændinge er det selvfølgelig vigtigt, at de danske overførselsindkomster ikke er så høje, at de fungerer som en magnet for folk, der kommer til Danmark for at få vores overførselsindkomster.

Så det ville egentlig være godt, hvis vi kunne gøre det, som Dansk Folkeparti lægger op til, men vi må også respektere, at når regeringen fortæller os, at det ikke er noget, vi umiddelbart kan gennemføre af hensyn til EU-reglerne, er vi jo i de fleste tilfælde bundet af det. Vi har selvfølgelig ikke den holdning, at EU skal bestemme alt, men vi har den holdning, at når vi indgår nogle aftaler i EU, må vi som hovedregel leve op til de aftaler, medmindre der er tale om helt vitale danske interesser. Hvis der er et eller andet virkelig afgørende for landets fremtid eller eksistens, kan man selvfølgelig bryde aftaler, men her er det svært at få øje på, hvordan vi skulle kunne gå ind og retfærdiggøre, at vi ikke lever op til de regler, som findes på området, og som vi vel selv har været med til at vedtage i EU.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Der er ingen korte kommentarer. Så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne takke partierne for en god debat. Vi synes i Dansk Folkeparti, at det er et vigtigt emne. Vi har svært ved at se, at man kan rejse til et land, og at man får dagpenge med i 3 måneder, der måske er tre-fire eller måske fem gange så høje, som den løn man ellers kan få ved at tage et job dernede. Det er klart, at så har vi ikke den store tiltro til, at f.eks. en fra Rumænien eller en fra Polen vil rejse tilbage og sige, at man søger arbejde i sit eget land, når man har en god dagpengesats i Danmark, som man kan tage med. Og de kan rejse til Danmark og få den høje dagpengesats igen.

Der er også forskel på, om man har været i Danmark i 12 måneder og optjent alle dagpengene i Danmark, eller om man har sin optjening med fra det land, man kommer fra, og så efter 3 måneders optjening kan få fulde danske dagpenge. Det synes vi ikke er fair. Vi var godt klar over, at der var nogle problemer omkring EU, og det er brandærgerligt, at EU, på grund af at Storbritannien går ud, siger, at så dropper vi al snak om at indeksere dagpengene. Det er brandærgerligt, at de gør det. De skulle have arbejdet videre med det. Ministeren har sagt, at vi vil arbejde inden for EU. Jeg fornemmer, at ministeren er enig med Dansk Folkeparti i vores betragtninger her, men der skal arbejdes inden for EU. Det er sådan, jeg har opfattet det. Det er fair nok.

Tak til hr. Peter Hummelgaard Thomsen for at ville være med til at se på en beretning. Jeg tror, vi kan komme langt ad den vej. Det samme vil jeg benytte lejligheden til at sige til hr. Karsten Hønge, der er inde på det samme spor, altså at vi kan skrive en fælles beretning. Jeg er så lidt usikker på, om Venstre vil være med til den samme type beretning, som der er snak om, men det må vi jo se på i udvalgsarbejdet. Det lyder i hvert fald til, at vi kan skrive en beretning, der kan være med til at presse regeringen i den retning, som vi gerne vil.

Hr. Finn Sørensen sagde nej og synes, at man skal have alle de dagpenge med, man nu kan få, og det er fair nok. Det er den holdning, man har der. Jeg respekterer fuldt ud, at man har den holdning. Det samme med Liberal Alliance og Radikale. At man har den holdning er fair nok; det var et nej til det.

Jeg kunne forstå på Konservative, at de sådan set var enige, men at EU hindrer det, og det må vi også acceptere er deres retning. Om Konservative vil være med til at kigge på en fælles beretning, må vi jo lige undersøge i udvalget. Liberal Alliance var jeg lidt usikker på. De sagde nej til forslaget, men om de også vil være med til en fælles beretning, ved jeg ikke. Vi må se, hvad vi kan blive enige om.

Men jeg vil sige tak for en god debat, og så må vi i udvalget se på, hvad vi kan blive enige om i en beretning. Så tak for en god debat.

Selv tak til hr. Bent Bøgsted. Der er en kort kommentar fra hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ordføreren for indlægget. Ja, det bliver rigtig spændende at se, hvad de forskellige egentlig mener, når vi skal sidde og skrive noget ned. Det er jeg da også lidt spændt på på baggrund af nogle af de udmeldinger, der er kommet.

Jeg synes, at ordføreren – ikke så meget i sit indlæg lige her, men i sine spørgsmål – ligesom byggede meget af sin begrundelse for det her forslag på en eller anden opfattelse af, at de misbruger ordningen. Der blev kun nævnt rumænere, bulgarere og sådan nogle. De tager bare de her penge med i 3 måneder, og så går de og klør sig bagi, og så kommer de tilbage igen, og så tager de af sted igen osv., indtil der ikke er nogen dagpengeret tilbage. Jeg vil gerne spørge: Hvad bygger ordføreren egentlig det på?

Ordføreren.

Jamen det bygger jeg på, at vi kan se, at der er en stigning i antallet af dem, der tager dagpengene med, også til Østeuropa. Der er for lidt kontrol med, om de reelt søger arbejde. Derfor kunne jeg egentlig også godt tænke mig at bede ministeren om på et tidspunkt skriftligt at redegøre for, hvor mange af dem, der er rejst ud, der reelt har fået arbejde i de lande, som de har sagt de er rejst til for at søge arbejde. For det synes vi mangler i den her debat, for at man kan se, hvad effekten af de 3 måneders dagpenge, de tager med ud, er. Hvor mange får reelt et arbejde i de lande, de rejser til, og som de siger at de rejser til for at søge arbejde? Det kan også være en dansker, der rejser til Spanien om vinteren og så opholder sig dernede i varmen i 3 måneder på dagpenge. Det har vi ingen kontrol med, og jeg har heller ikke nu og her nogen kontrol med, om det er deres hjemlande, de kommer fra, de rejser til, eller om det er danskere, der rejser ud til et eller andet land. Men hvis vi får ministeren til at komme med nogle tal for, hvor mange af dem, der tager dagpenge med ud og søger arbejde, der får job, så vil det fremme debatten, tror jeg.

Spørgeren.

Tak. Det, at der måske ikke er den samme kontrol, som der er, hvis man er ledig herhjemme, og det, at man måske ikke lykkes med at finde et job, kan man vel ikke tage som udtryk for, at det hele så bare er fup, og at folk bare tager dagpengene med, og at de faktisk ikke søger et job. Det går jeg ud fra ordføreren enig i.

Ordføreren har heller ikke rigtig kunnet nævne nogen eksempler på, at der er sket et misbrug, og så er mit spørgsmål bare: Er det ikke sådan lige stærkt nok, at man bygger sin argumentation for et forslag på en mistænkeliggørelse af de ledige, der tager dagpengene med til nogle andre lande, uanset om det så er danskere eller udlændinge, der gør det?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke, fordi vi mener, at man ikke skal have det sådan, at man kan tage til et land, hvor lønningerne er lavere end de dagpenge, man får i Danmark. Så mener vi, at det skal indekseres efter købekraften. Det er vores holdning til det.

Tak til hr. Bent Bøgsted.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ikke der er nogen af jer, der gør indsigelse, så er det vedtaget.

Det er vedtaget.