Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 88:

Forslag til folketingsbeslutning om afhentning af pas ved personligt fremmøde og begrænsning af antallet af udstedelser af pas grundet bortkomst.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 13.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak. Beslutningsforslaget har til formål at styrke passikkerheden ved at mindske antallet af bortkomne pas. Det foreslås for det første, at borgere fremover skal hente deres pas personligt i borgerservice frem for at få det tilsendt med posten. Det foreslås for det andet, at borgere, der mister deres pas eller får det stjålet, fremover skal kunne få udstedt ét nyt pas i passets 10-årige gyldighedsperiode.

Regeringen er enig i, at det er helt nødvendigt med en høj passikkerhed, så vi minimerer risikoen for, at pas misbruges til ulovlige formål. Når regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, skyldes det, at forslaget vil være til stor gene for rigtig mange borgere, uden at det efter vores opfattelse effektivt vil løse problemet med bortkomne pas. Som reglerne er i dag, kan man jo bestille sit pas ved personligt fremmøde hos borgerservice. Når passet er færdigt, kan borgeren selv vælge, om vedkommende vil afhente det personligt hos borgerservice eller få det sendt direkte med posten. Dog skal man altid møde op personligt, hvis man ikke har afleveret sit seneste pas til borgerservice i forbindelse med ansøgningen. Proceduren blev indført for at gøre det nemmere og mindre ressourcekrævende for borgerne at anskaffe sig et pas. Tidligere var det jo sådan, at passet skulle afhentes på politistationen.

I 2017 blev der sendt ca. 460.000 pas med posten. Ud af de 460.000 pas er der 228, som er registreret som bortkommet i posten. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at pas bliver væk i posten, og derfor har jeg også bedt Rigspolitiet om at undersøge, om man kan gøre noget for at gøre postforsendelserne endnu mere sikre. Men efter min opfattelse vil det i lyset af det relativt begrænsede antal pas, der forsvinder i posten, være uforholdsmæssigt at stille krav om, at mere end 400.000 personer skal møde personligt op i borgerservice for at hente deres pas. Det mener jeg ikke er hensigtsmæssigt, og jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssig brug hverken af borgernes tid eller samfundets ressourcer.

Med den anden del af beslutningsforslaget foreslås det som sagt at sætte en begrænsning på det antal pas, en person kan få udstedt over en 10-årig periode. Sidste år blev knap 1 pct. af alle gyldige danske pas meldt bortkommet. Nogle blev stjålet, andre ligger formentlig glemt i en skuffe eller bag ved en kommode et sted. Det er selvfølgelig et betydeligt problem, at så mange mister deres pas. Passet er et vigtigt dokument, som vi alle sammen som privatpersoner har en pligt til at passe godt på. Men en gennemførelse af forslaget vil jo betyde, at borgere, der har mistet eller sågar fået stjålet to pas inden for en periode af 10 år, ikke kan få udstedt et nyt pas i perioden. De vil dermed reelt have meget vanskeligt ved at tage til udlandet på ferie, på forretningsrejse eller bosætte sig der, og derfor vil forslaget ramme et betydeligt antal helt almindelige borgere uforholdsmæssigt hårdt. Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Når det er sagt, er der ikke tvivl om, at passikkerheden er en vigtig sag, og derfor skal vi også så vidt som muligt sikre, at der ikke udstedes plads til personer, der ikke har reelle hensigter. Jeg har bedt Rigspolitiet om at kigge nærmere på sager om personer, der får udstedt mange pas, så vi kan blive klogere på problemets omfang. Jeg har samtidig bedt Rigspolitiet om inden sommerferien at komme med et konkret forslag til, hvad der kan gøres for at styrke kontrollen med udstedelse af pas i de sager, hvor der f.eks. på grund af et uforholdsmæssigt højt antal mistede pas, er mistanke om, at personen eksempelvis vil videreoverdrage passet til andre. Vi bør kunne sætte målrettet ind over for de tilfælde, hvor der kan være risiko for, at passet anvendes til ulovlige formål, i stedet for at vi skal genere alle lovlydige borgere med forsinkede krav og procedurer.

Tak til ministeren. Der er en kort kommentar fra hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for, at ministeren anerkender præmissen om, at sikkerheden i forhold til vores pas skal være rigtig høj, og jeg er glad for, at ministeren vil undersøge det her emne nærmere. Det gjorde ministerens forgænger også tilbage i 2016, og det skete der ikke noget nævneværdigt ved. Jeg er bare nysgerrig, når man siger fra regeringens side, at man gerne vil kigge på at skærpe sikkerheden, men afviser de her to konkrete forslag, som var de forslag, vi umiddelbart kunne finde frem til at man kunne bruge for at skærpe sikkerheden, om regeringen har nogle forslag til, hvad man kan gøre.

Ministeren.

Jeg anerkender, at det her er svært, og det er derfor, at vi har taget en dialog med Rigspolitiet. Kontrol med pas er blevet styrket væsentligt i de seneste år. Der er nu en stikprøvekontrol af pas ved den midlertidige grænsekontrol ved grænsen til Tyskland, ligesom der sker en systematisk og grundig paskontrol ved Danmarks ydre Schengengrænser. Derfor er det blevet sværere at anvende et ugyldig pas til at passere Danmarks og Schengens grænser. Set i lyset af det respekterer jeg stadig væk, at det her skal vi passe meget på, og derfor har jeg bedt Rigspolitiet om inden sommerferien at komme med nogle forslag til det.

Spørgeren.

Grænsekontrol er en god idé, det kan vi hurtigt blive enige om, ministeren og jeg. Men nu vil jeg bare spørge, fordi ministeren nævnte konkret, at det var et problem med de her to pas i gyldighedsperioden: Hvor meget skulle man lave det her om, for at regeringen så ville støtte det element i forslaget? Altså, hvor mange pas synes ministeren at man skal kunne få udstedt, hvis et eksisterende pas bortkommer? Der er jo den her 10-årsgyldighedsperiode. Så hvor ofte må man smide passet væk for at få et nyt, hvis ministeren kunne bestemme?

Ministeren.

Det synes jeg er et rigtig godt spørgsmål, som jeg ikke har noget sådan umiddelbart fast svar på, på den måde at forstå, at jeg tror, at mange har prøvet at glemme, hvor det nu lige var, man lagde det sidst, hvis folk ikke rejser så meget, og det kan jo blive væk, og det kan jo blive stjålet. Det, jeg faktisk synes vi skal sætte benhårdt ind over for, og som vi også er ved at undersøge, er – og det synes jeg faktisk er det vigtigste – dem, der får påfaldende mange pas udstedt, altså den lille gruppe, som det jo er, men alligevel. Det synes jeg er det allerallervigtigste at få kigget på og få stoppet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor byder vi velkommen til hr. Morten Bødskov fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Justitsministeren har selvfølgelig redegjort i detaljer for forslaget. Vi kan langt hen ad vejen læne os op af justitsministerens argumenter for ikke at støtte det her forslag. Ikke desto mindre tror jeg, det er vigtigt, at vi bruger lidt tid på det og finder ud af, hvordan vi kan få styrket indsatsen, således at vi ikke bliver ved med at se den udvikling, som vi ser nu, hvor alt for mange pas forsvinder. Der er jo løbende historier om, at det sker. Vi ved ikke med sikkerhed, hvad der sker med de her mange bortkomne pas. Bliver de solgt på det sorte marked? Noget tyder på det. Hvad bliver de brugt til? Ja, det er jo det, der er diskussionen.

Når det så handler om, hvad vi gør ved det, så deler vi justitsministerens synspunkter i forhold til det konkrete forslag her fra Dansk Folkeparti. Det er mange mennesker, man beder om at dukke op i borgerservice. Det er ikke engang sikkert, at de har plads til alle de her mennesker, hvis de skulle komme. Det er, synes jeg, lige voldsomt nok. Det er også lige voldsomt nok, at det så kun bliver muligt at få udstedt et pas yderligere ud over det, man selvfølgelig har ret til.

Men det betyder ikke, at vi ikke er klar til se på forslag, som kan gøre, at vi kan få bedre fat i det her. Jeg synes, at de initiativer, som justitsministeren har iværksat i forhold til Rigspolitiet, lyder fornuftige. Det her er noget, vi har diskuteret mange gange, og jeg synes, at justitsministeren skal prøve at indkalde Folketingets partier til at snakke om, hvordan vi kan få bedre fat om det her, men fat på en måde, som også er realiserbar og realistisk, og som ikke betyder, at der nogle steder, f.eks. i borgerservice, skal bruges voldsomt mange flere ressourcer på at håndtere et problem her, som man måske kan finde andre måder at håndtere på. Så Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Hr. Peter Kofod Poulsen har en kort bemærkning.

Tak for det. Selv om Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget, vil jeg jo sige tak for de bemærkninger, der kom fra ordføreren, som jeg på mange måder synes er positive, nemlig at man anerkender, at der her er et problem, som man gerne vil hjælpe med at løse.

Hr. Morten Bødskov nævnte konkret det her med antallet af pas i gyldighedsperioden. Så jeg vil stille det samme spørgsmål til hr. Morten Bødskov, som jeg stillede til justitsministeren: Hvor er smertegrænsen, altså hvor mange pas kunne man forestille sig, at folk skal have udleveret i løbet af den her 10-årige periode, hvis det bortkommer? Det kan jo ske, men hvad skal begrænsningen ligesom være? Og så vil jeg spørge hr. Morten Bødskov om den faktisk glimrende bemærkning, som justitsministeren havde, om, at man skulle se meget grundigt på, om der var en gruppe, der misbrugte det her, altså fik lavet rigtig mange pas i løbet af gyldighedsperioden.

Ordføreren.

Jeg tror, at det er den sidste vej, man skal gå. Jeg tror, at man skal have en relativt pragmatisk tilgang til det. Der er forhåbentlig i systemet – det ved jeg at der er – et overblik over, hvem der får hvor mange pas. Man kunne starte med at kigge i den statistik, og så kunne man jo altså prøve at undre sig lidt over, at der åbenbart er folk, der skal have byger af pas. Og så kunne man tage fat i det problem, uden at man skal genere almindelige borgere, som er uheldige. Nogle kan være uheldige en eller to eller tre gange, sådan er det jo en gang imellem. Men de situationer, hvor der er få, som får rigtig mange nye pas, synes jeg man skal prøve at koncentrere sig om. Det kan vi jo sætte os ned og se på. Det er Socialdemokratiet i hvert fald klar til, for der er ingen tvivl om, at der meget vel kan være et problem, vi skal prøve at kigge lidt på her.

Tak for det. Jeg forstod, at der ikke var flere spørgsmål. Tak til hr. Morten Bødskov. Velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at bringe emnet op. Det har været fremme i debatten og er også dokumenteret, at der er tale om et ganske alvorligt problem med bortkomne pas, der i øvrigt, så vidt jeg er oplyst, handles for pæne beløb på det sorte marked rundt om i verden.

Dansk Folkepartis forslag indeholder to elementer. Det ene element er, at der skal være en begrænsning for, hvor mange pas man kan få udstedt. Og det andet element er, at man skal hente det ved personligt fremmøde.

Hvis vi tager det første først – det var dog mest naturligt – altså det, der handler om begrænsningen i antallet af pas, så ser jeg i bemærkningerne, at man alene skulle kunne få udstedt ét nyt pas ud over det oprindelige i en periode på 10 år. Jeg har fuld forståelse for baggrunden, men jeg må sige, at det her er en alt for alvorlig konsekvens. Altså, hvis man får sit pas stjålet – det er jo ikke sådan, at man lige selv har smidt det væk – er man på en eller anden måde fanget med det sidste pas, man overhovedet kan få i de næste 10 år. Så det kan vi ikke støtte, men vi respekterer som sagt Dansk Folkepartis opmærksomhed på det her alvorlige emne.

Det andet element, der ligger i det, er, at man skal afhente sit pas ved personligt fremmøde. Både justitsministeren og den tidligere taler, hr. Morten Bødskov, har begrundet, hvilke problemer der kan være i forbindelse med den her ordning. Vi må jo sige, at det er 228 pas, der i 2017 forsvandt. Det er 228 pas i posten ud af 460.000 forsendelser. Ikke at de 228 pas ikke er et alvorligt problem, når de kommer ud og bliver omsat på det sorte marked, men umiddelbart mener jeg desværre, og måske heldigvis, at det er for lille et problem til at lave en så radikal ændring, som det er foreslået her. Og det er vel at mærke også en ændring, der betyder, at folk jo selv skal hen på borgerservice for at afhente et pas – 460.000, det er mange mennesker, der bliver ulejliget.

Så fra Venstres side kvitterer vi for, at der er et problem, og vi kvitterer for, at justitsministeren arbejder på det. Men den her løsning kan vi ikke tilslutte os.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Der er ikke nogen tvivl om, at bortkomne pas er et stort problem, men jeg er ikke sikker på, at Dansk Folkepartis forslag er løsningen. Jeg er meget enig i nogle af de argumenter, som tidligere ordførere har fremført, og jeg vil tilføje, at jeg faktisk ser det her som en lidt bureaukratisk manøvre, som vil være til stor gene for størstedelen af de danskere, som hvert år får udstedt nyt pas, fordi det gamle er udløbet, eller fordi de har mistet deres pas. Vi kan i Enhedslisten ikke støtte det her forslag. Vi anerkender, at der er et problem, og vi vil gerne være med til at diskutere, hvordan det kan løses, men det her er en for bureaukratisk øvelse.

Tak til fru Rosa Lund. Velkommen til fru Christina Egelund fra Liberal Alliance.

Mange tak. Det er vigtigt at værne om borgernes retssikkerhed og forhindre, at personlige og private dokumenter og oplysninger såsom pas ikke havner i de forkerte hænder. Men vi kan ikke støtte op om den måde, som Dansk Folkeparti her foreslår man fremover skal hente sit pas på, nemlig ved personligt fremmøde på borgerservice. I Liberal Alliance mener vi ikke, at det giver mening at gøre pasfornyelsesprocessen mere omstændelig og besværlig for borgerne, end den er i forvejen. På den baggrund kan Liberal Alliance ikke støtte beslutningsforslaget.

Det var kort og præcist, tusind tak. Den næste er fru Josephine Fock fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. I Alternativet er vi helt enige i, at det, at der forsvinder pas, er problematisk, men det, der lægges op til i det her beslutningsforslag, nemlig at man skal hente det personligt og møde op, synes vi, når det er så få pas, der er tale om ud af den samlede mængde pas, vil gøre det bureaukratisk og omstændeligt for alle de mennesker, som ikke mister deres pas, men bare skal have udstedt et nyt pas. De andre ting, der er lagt op til, i forhold til at man kan miste det overhovedet at få udstedt et pas, hvis man mister sit pas så og så mange gange, er vi meget imod, for hvad så hvis man skal ud og rejse med sit firma eller virksomhed, hvad så hvis man skal på ferie osv.? Det vil indskrænke bevægelsesfriheden alt for meget.

Så vil jeg gerne kvittere for det, ministeren sagde, for som jeg oplever det, tager ministeren selvfølgelig det her problem alvorligt og har sat gang i nogle ting. Det bakker vi helt op om, og vi venter spændt på at høre, hvad der kommer ud af det.

Tak til fru Josephine Fock, og velkommen til fru Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre.

Nogle gange tror jeg altså, at der er nogle herinde i Folketinget, der lidt misforstår deres rolle eller glemmer, at der er forskel på at være udøvende og lovgivende magt. Jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor det her forslag er noget, vi behandler i Folketingssalen. Hvorfor er det ikke et spørgsmål, som hr. Peter Kofod Poulsen stiller til ministeren og spørger, hvor stort problemet er, og hvad ministeren vil gøre for at gøre noget ved det?. Hvorfor skal vi i Folketinget sidde og diskutere, hvordan pas skal sendes eller hentes? Det er ikke, fordi jeg synes, det spilder min tid. Jeg synes bare, der er en manglende forståelse for proportioner og arbejdsdeling her.

Men respekt for at rejse problemstillingen, men man kunne som sagt også gøre det på andre måder, f.eks. ved et spørgsmål. Nu er vi her, men jeg må sige, at da jeg læste forslaget, tænkte jeg, at hvis der virkelig var behov for det her, mon så ikke ministeren selv havde foreslået det? Jeg kan så forstå, at det er noget, som ministeren har fokus på, og at der bliver gjort noget ved det. Men det er ikke noget, der kan begrunde, at man laver så radikale ændringer og i øvrigt begynder at lovgive om, hvordan folk skal få fat i et pas.

Det affødte en kort bemærkning fra forslagsstilleren, hr. Peter Kofod Poulsen.

Jeg er altid så glad for fru Zenia Stampes ærlighed, for på den måde kan vi nemt konstatere, at vi er meget, meget uenige. 40.000 pas i runde tal forsvinder årligt, og fra Dansk Folkepartis side synes vi, det er et stort problem, fordi vi jo ved, at de her pas er nøgler til vores kongerige. Så jeg ville bare spørge fru Zenia Stampe, om jeg hørte rigtigt, nemlig at fru Zenia Stampe siger, at det her ikke er et problem, og at man i Det Radikale Venstre ikke synes, det er et problem. Hører jeg rigtigt eller forkert?

Ordføreren.

Det var ikke det, jeg sagde. Jeg sagde, at hvis man vil rejse det problem med respekt for arbejdsdelingen mellem den udøvende magt og den lovgivende magt, stiller man et spørgsmål til ministeren og spørger, hvad omfanget af problemet er, og hvad ministeren påtænker at gøre. Så kunne det være, vi fik et lidt mere kvalificeret bud på løsningen end det, som Dansk Folkeparti har lagt frem til behandling i dag.

Tak til fru Zenia Stampe. Hr. Karsten Hønge er her ikke, hr. Naser Khader er her ikke, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med at sige stor tak til ordførerne og også til ministeren for de bemærkninger, der er kommet. Jeg er glad for, at der bredt i Folketingssalen er en anerkendelse af, at vi står med et problem her, som vi skal have løst. Tilbage i 2016 var problemstillingen sidst oppe, og dengang ville man undersøge, hvordan det her problem skulle håndteres. Vi kan konstatere, at der ikke er sket så meget, og på den baggrund valgte vi så at fremsætte det her beslutningsforslag, fordi vi betragter ethvert pas som en nøgle til Danmark, som vi selvfølgelig skal passe rigtig godt på, fordi vi ikke har i sinde at lukke hvem som helst ind i vores dejlige land.

Med forslaget her har vi to konkrete bud på, hvordan vi skal håndtere den her udfordring. Dels foreslår vi, at man selv skal møde op og afhente sit pas, ligesom man i øvrigt skulle før i tiden, så det er der ikke noget nyt i, for det har man gjort før. Det er vores håb, at det kan begrænse det tab, der er af danske pas, på omkring 200 – tallet svinger en lille smule, men omkring 200 – om året. Vi må forsøge at begrænse det svind, der er, uanset hvor det er, og det her er i hvert fald noget, vi kan sætte ind over for. Så foreslår vi samtidig, at der lægges nogle begrænsninger for, hvor mange pas man kan få udleveret.

Jeg synes egentlig, det var et udmærket forslag, ministeren kom med, om, at man skulle se på, om der er en særlig gruppe, der henter rigtig mange pas. Jeg mener også, der skal være en grænse for, hvor mange pas man kan få udleveret i løbet af gyldighedsperioden, men om vi har lagt os fast på den rigtige balance, kan vi jo tage en snak om i Retsudvalget eller med regeringen for at finde en balance i det spørgsmål.

Vi er meget bekymrede for, om de her pas falder i de forkerte hænder. Europol og Interpol har tidligere sagt, at problemet med bortkomne pas og bortkomne identitetspapirer er et reelt sikkerhedsproblem. Vi ved også, at i forbindelse med nogle af de terrorangreb, der har ramt Europa i løbet af de seneste år, har terrorister brugt stjålne pas og identitetspapirer til at skabe falske identiteter for at smugle sig ind i Europa og for at ramme ganske almindelige borgere. Det er vi selvfølgelig utrolig bekymret for, og derfor ønsker vi, at der strammes op på det her.

Men overordnet er vi glade for mange af bemærkningerne, og så må vi jo tage den her snak videre. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til hr. Peter Kofod Poulsen for dagens indsats. Er der flere, der ønsker ordet? Gør ministeren? Nej.

Da der så ikke er flere, som har ønsket ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.