B 87 Forslag til folketingsbeslutning om Grønt Danmarkskort og kommunernes mulighed for at udpege Natura 2000-områder.

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2017-18
Status: Bortfaldet

Spørgsmål 2

I perioden fra den 17. maj til 31. maj 2018 foretager Miljøstyrelsen en såkaldt målrettet høring over et nyt forslag til justerede Natura 2000 grænser. Miljøstyrelsen har tidligere haft et forslag til justerede Natura 2000 grænser i høring i perioden 28. september 2017 til 3. januar 2018. Styrelsen oplyser på sin hjemmeside (http://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/justering-af-natura-2000-omraaderne/), at de modtagne høringssvar i flere situationer har givet anledning til ændringer i det oprindelige forslag til justerede Natura 2000 grænser. I høringsbrevet der er udsendt til en række interessenter ud over kommuner og lodsejere oplyses, at ”nogle steder har høringssvarene resulteret i forslag om, at helt nye arealer inddrages eller udtages fra Natura 2000 områderne. Andre steder har høringssvarene resulteret i, at de ændringer, der var forslået i det oprindelige forslaget, helt eller delvist annulleres. Det betyder, at områdets beskyttelsesstatus på hele eller dele af arealet vil være den samme som før høringsforslaget. Høringen er målrettet de arealer, hvor der foreslås yderligere ændring i forhold til den nuværende udpegning af Natura 2000 områder. Det er således ejere af de arealer, hvor der forslås en helt ny områdegrænse, der høres. Derudover høres også de kommuner, som arealerne ligger i”. - Vil ministeren med udgangspunkt heri oplyse: • arealet af helt nye arealer der inddrages i Natura 2000 områderne? • arealet af helt nye arealer der udtages af Natura 2000 områderne? • arealet af områder, hvor de foreslåede ændringer helt eller delvis annulleres? - Høringen af de justerede Natura 2000 grænser som gennemførtes i perioden fra den 28. september 2017 til 3. januar 2018 tog udgangspunkt i et forslag om at udtage 28.000 hektar og medtage 5.000 hektar tilstødende arealer af de danske Natura 2000 områder. Vil ministeren oplyse det samlede areal, der tænkes henholdsvis udtaget af eller medtaget i Natura 2000 områderne, med udgangspunkt i den aktuelle høring og svarene ovenfor? - Det fremgår af høringsbrevet, at ”Høringen er målrettet de arealer, hvor der foreslås yderligere ændring i forhold til den nuværende udpegning af Natura 2000 områder. Det er således ejere af de arealer, hvor der forslås en helt ny områdegrænse, der høres. Derudover høres også de kommuner, som arealerne ligger i”. Vil ministeren i lyset heraf redegøre for, hvorfor alene ejere og kommuner søges hørt om ”yderligere ændringer i forhold til den nuværende udpegning af Natura 2000 områder”, herunder oplyse hvorfor interessenternes kommentarer ikke synes relevante? - Vil ministeren oplyse, hvor man i forbindelse med høringen, som grundlag for at danne sig en vurdering af de foreslåede ændringer, kan søge faktuelle oplysninger om forekomsten af naturtyper og arter på de arealer, hvor der i høringen foreslås en ”helt ny områdegrænse”?
Dato: 22-05-2018
Status: Endeligt besvaret
Emne: naturbeskyttelse og kystsikring
Dokumentdato: 06-06-2018
Modtaget: 06-06-2018
Omdelt: 06-06-2018

B 87 - svar på spm. 2 om ændrede afgrænsninger af Natura 2000-områder m.m., fra miljø- og fødevareministeren

MOF B 87 - svar på spm. 2 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 22-05-2018
Modtaget: 22-05-2018
Omdelt: 22-05-2018

Spm. om ændrede afgrænsninger af Natura 2000-områder m.m., til miljø- og fødevareministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version