Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 56:

Forslag til folketingsbeslutning om, at bobestyrere skal fremlægge timesagsregnskab.

Af Karina Adsbøl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 22.12.2017).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for det. Beslutningsforslaget i dag omhandler de oplysninger, som arvinger får om salæret til en bobestyrer, der behandler et dødsbo. Nærmere bestemt går forslaget ud på, at regeringen skal ændre dødsboskifteloven, så bobestyrer bliver forpligtet til at lave et månedligt timesagsregnskab til arvingerne, dvs. et regnskab, hvor bobestyrerens timepris og tidsforbrug fremgår. Ifølge beslutningsforslaget er formålet navnlig at sikre, at arvingerne løbende kan følge med i størrelsen af salæret til bobestyreren.

Lad mig begynde med at sige, at regeringen på lange stræk kan tilslutte sig tankerne bag det her beslutningsforslag. Når vi alligevel ikke kan støtte det, er det bl.a., fordi vi ikke mener, vi har vidensgrundlaget nu og her til at ændre reglerne på den måde, som der lægges op til i forslaget, og det vender jeg lige tilbage med en forklaring om senere. Jeg vil under alle omstændigheder gerne takke for et beslutningsforslag, som er velskrevet og meget præcist, men som også omhandler et noget teknisk område. Det håber jeg at forslagsstillerne er enig med mig i.

Over det seneste års tid har jeg haft lejlighed til at afgive en række skriftlige svar til Retsudvalget om det her regelområde. Det er nogle af de svar, der også fremgår af materialeoversigten til beslutningsforslaget. Og som det fremgår af de svar, indeholder dødsboskifteloven en række regler om eksempelvis forskellige behandlingsmåder for et dødsbo, hvor behandlingen ved bobestyrer er én måde. Der er i den forbindelse regler om udpegning og afsættelse af en bobestyrer. Der er regler om bobestyrerens pligter og skifterettens tilsyn med bobestyreren.

Så er der også regler om det, som beslutningsforslaget handler om, nemlig salæret til bobestyreren, herunder er der regler om, at bobestyreren på det første møde med arvingerne skal oplyse dem om, hvordan salæret beregnes, og hvis det er muligt, den forventede størrelse på salæret. Det er beslutningsforslaget også inde på. Det er i den forbindelse vigtigt at bide mærke i, at reglerne om oplysninger til arvinger om bobestyrersalæret faktisk også omhandler løbende oplysninger, hvis der er anledning til det. De regler, vi taler om her, blev indført ved revisionen af dødsboskifteloven i 2011, og det fremgår således bl.a. af lovforslaget bag, at bobestyreren vil have pligt til løbende at justere prisoplysningen, særlig hvis bobehandlingen bliver dyrere end først forventet.

Ud over regler om oplysninger til arvinger om salæret findes der endelig også regler om, at arvingerne kan klage over salæret, samt i øvrigt regler om, at skifteretten på eget initiativ kan ændre beregningen af bobestyrerens salær.

I det hele taget indeholder dødsboskifteloven en række forskellige regler om behandling af dødsboer ved bobestyrer, og jeg håber, at de skriftlige bidrag om reglerne, jeg tidligere har afgivet til Retsudvalget, besvarer de fleste spørgsmål, men hvis der skulle være spørgsmål, der mangler at blive belyst, så står vi naturligvis til rådighed for at bistå under udvalgsbehandlingen med skriftlige svar, så vi kan være helt skarpe på det juridiske i forhold til det her tekniske område.

Det var lidt om reglerne, som de ser ud i dag. I forhold til politikken i det her udspringer beslutningsforslaget jo grundlæggende, som jeg læser det, af et ønske om, at bobestyrerens salær er rimeligt, og at arvingerne får de oplysninger om salæret, de har brug for. Det ønske deler jeg uden forbehold. Som jeg tidligere har oplyst over for Retsudvalget har jeg netop iværksat et nyt tiltag sidste år, der går ud på, at Domstolsstyrelsen skal samle statistik over bl.a. bobestyrersalærer og klager over salærerne. Og som jeg også har oplyst Retsudvalget om, agter jeg følge op efter en passende periode, når der er indsamlet tilstrækkeligt med data.

Når regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget her i dag, skyldes det netop bl.a., at den dataindsamling, der er sat i gang, kun har kørt i relativt kort tid. Domstolsstyrelsen har lige før påskeferien oplyst, at de første tal for andet halvår af 2017 er ved at være klar. Styrelsen er således ved at få overblikket over tallene i samarbejde med eksterne it-konsulenter. Men det er netop også kun et halvt års tal, og jeg mener, at dataindsamlingen bør køre i længere tid end det, før vi får et grundlag for at drage konklusioner. Den opfattelse deler Domstolsstyrelsen.

Derudover hører det med til historien, at området allerede i dag er ganske gennemreguleret, og som jeg var inde på før, gælder det også i forhold til at sikre arvingerne oplysninger om bobestyrerens salær. I forhold til det helt konkrete forslag om et obligatorisk månedligt timesagsregnskab kan jeg være bekymret for, om det ikke ville være at lave firkantede og tunge regler, for den ekstra opgave for bobestyreren med at lave et obligatorisk regnskab tager også tid – tid, der går fra at behandle dødsboet, og dermed også tid, der kommer til at forøge omkostningerne ved dødsboet. Med andre ord kunne der være risiko for, at firkantede regler kan gøre dødsbobehandlingen dyrere og langsommere til skade for arvingerne.

Jeg kan i øvrigt nævne, at vi jo er i gang med at se på tilsynet med advokaterne, og det ville selvfølgelig også få betydning for bobestyrere, der måtte træde ved siden af. Alt det ændrer selvfølgelig ikke på, at reglerne også skal fungere i praksis, og at de skal sikre en god ramme for, at bobestyrerens salær er rimeligt. Der er forslagsstillerne og jeg helt enige, selv om regeringen altså ikke kan tilslutte sig lige det her konkrete forslag. Som jeg sagde før, er det et tema, som jeg vil vende tilbage til, når vi har lidt mere statistik fra Domstolsstyrelsen om salærer og salærklager. Det vil efter min opfattelse give et bedre grundlag for at se på, om der er behov for at justere på det her regelsæt.

Men tak til forslagsstillerne for at have sat temaet på dagsordenen.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Tak for ministerens tale. Grunden til, at vi har fremsat det her beslutningsforslag, er selvfølgelig, at vi er blevet kontaktet af en masse arvinger. Det tror jeg også justitsministeren er bekendt med, for jeg er også klar over, at mange har henvendt sig til justitsministeren om den udfordring, der er, og det er netop også i forhold til høje salærer.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad justitsministeren vil gøre, for at skifteretterne bliver pålagt ansvar, f.eks. for urigtigheder i bobehandling og i forhold til salærer, og også til det, at de får en pligt til at gribe ind, når salæret nærmer sig boernes højeste værdi. Der har desværre været eksempler på, at arvingerne er kommet ud med 70.000 kr. f.eks., og advokaten har så fået over 0,5 mio. kr. som bobestyrer. Så det kunne jeg godt tænke mig ministerens svar på.

Ministeren.

Jeg oplever også henvendelser på det her område, og det er også derfor, vi har sat den undersøgelse i gang. Jeg synes bare, at vi skal have det rigtige grundlag at sætte det i gang på. Vi skal have ordentligt materiale at kigge på og bruge som baggrund for, om vi skal lave ændringer på et i forvejen gennemreguleret område. Men det er jo også derfor, hvad jeg også nævnte i min tale, at vi er ved at se på hele tilsynet, også tilsynet med advokaterne. Og det er jo klart, at det her også bliver en del af det. Så jeg anerkender fuldstændig at kigge på det, vi skal bare have tilstrækkelig med materiale at gøre det på.

Fru Karina Adsbøl.

Det er godt, at der kommer en tilbundsgående undersøgelse af hele det her område, og vi vil også meget gerne være med til at kigge på det, også i forhold til hvad skifteretternes rolle er i det her. Og i forhold til tilsynet med advokaterne kunne jeg godt tænke mig, at ministeren svarede på, hvornår Justitsministeriet forventer at det her arbejde er færdiggjort. Det er et stort område, og der er selvfølgelig flere problemstillinger, man kan tage med i sådan et arbejde. Kommer der en indkaldelse på et tidspunkt til drøftelser om det her område, hvor f.eks. Dansk Folkeparti bliver indkaldt til eventuelle forhandlinger om at ændre på det her område?

Ministeren.

Ja, det gør der. Der bliver indkaldt til drøftelser, når vi har kigget på hele arbejdet på hele tilsynet med advokater. Det er en af tingene, og så kommer der selvfølgelig også drøftelser, når vi har nogle konkrete tal. Vi har brug for noget mere statistik, før vi kan tage stilling til det. Og så vil det selvfølgelig være helt naturligt, når vi har de tal samlet ind, at at vi sætter os ned og tage en drøftelse om, om der er grundlag for at gøre noget, og i givet fald hvad. Det vil jeg se frem til at drøfte nærmere med forslagsstillerne.

Tak til justitsministeren. Og så går vi i gang med ordførerrunden. Først er det hr. Morten Bødskov, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Justitsministeren har jo allerede på meget grundig vis redegjort for forslaget, så det behøver jeg ikke at gøre. Jeg vil sige, at når det handler om bobestyrere og spørgsmålene om salærer, timeregnskaber og andet, så deler vi – fuldstændig som justitsministeren – langt hen ad vejen de synspunkter, som er i forslaget.

Omvendt synes vi også, at justitsministeren jo har en pointe i, at hvis vi skal kigge på det her, er vi nødt til at have grundlaget ordentligt på plads. Og derfor kan jeg sige fra starten, at vi ikke kan støtte forslaget, som det ligger her og nu. Men jeg håber også, at justitsministeren forstår det, vi siger, sådan, at når datagrundlaget er på plads, så sætter vi os ned og kigger på det her. For der er mangel på gennemsigtighed i det her område, og der er behov for, at vi får nogle klare retningslinjer for det.

Vi har jo i andre sammenhænge også haft fokus på salærer. Det gælder eksempelvis forsvarsadvokaternes salærer, hvor justitsministeren jo også gav efter for et pres for at lave en undersøgelse af det. Og jeg synes, at når man lytter til justitsministeren, kan man høre, at det samme nærmer sig at være tilfældet her.

Så vi kan ikke støtte forslaget, men vi ser frem til, at justitsministeren tager initiativ til, at vi får drøftet det her problem. Og vi vil meget gerne høre fra justitsministeren, hvornår han sådan nærmere forestiller sig, at datagrundlaget kan være på plads, således at vi kan tage en ordentlig drøftelse af det her.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Det ene udelukker jo ikke det andet. Det her handler om, at bobestyrere bl.a. skal fremlægge et timeregnskab hver måned, så arvingerne kan følge med i, hvordan det ser ud. Så det ene udelukker ikke det andet, for man kan godt støtte det her forslag, samtidig med at der så pågår en dataindsamling ved siden af. Så derfor undrer jeg mig lidt over, at S ikke kan støtte det. Det her handler jo om, at arvingerne får et bedre overblik over, hvordan deres sag kører, også i forhold til salærudgifter og hvor mange timer der er brugt på selve sagen.

Hr. Morten Bødskov.

Som jeg sagde, er hensigterne langt hen ad vejen fuldstændig rimelige, så lad os tage dem med, når vi ser, hvad justitsministeren kommer med. Og der er som sagt, forstår jeg, bredt i Folketinget, i hvert fald i Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, en opfordring til, at justitsministeren ligesom rubber, hvad der nu engang kan rubbes for at få de her data på plads, så vi kan tage en samlet diskussion af det her. Det tror jeg er den rigtige måde at håndtere det på.

Fru Karina Adsbøl.

Hvornår forventer S så det her datagrundlag skal være på plads, altså hvornår skal dataene være indhentet? Er der et tidsperspektiv? For som jeg tidligere sagde i mit spørgsmål til S, handler det her om gennemsigtighed over for arvingerne. Det kan sagtens køre på to spor. For det andet er jeg sikker på, at ordføreren også er bekendt med den her problemstilling, der er, også eftersom ordføreren selv har været justitsminister på et tidspunkt.

Hr. Morten Bødskov.

Jeg tror, at det spørgsmål, der bliver stillet til mig, om, hvornår jeg forventer det kan være på plads, vil jeg, belært af mine erfaringer, overlade til justitsministeren, men jeg er også helt sikker på, at han vil være lydhør over for den enighed, der er mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, om, at det skal ske hurtigst muligt, så vi kan få en samlet drøftelse af det her.

Tak til hr. Morten Bødskov. Og vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak. Det forslag, vi behandler i dag, har med de dødsboer at gøre, der behandles af en bobestyrer. En bobestyrer er en advokat, der er udpeget af skifteretten. Det sker som oftest i tilfælde, hvor der er uenighed mellem arvingerne, eller hvor der er umyndige arvinger. Der er også andre tilfælde, men uenighed er nok den væsentligste årsag til, at et dødsbo behandles som et bobestyrerbo. Er man enig, kan man skifte privat også efter dødsboskiftelovens § 25.

Baggrunden for forslaget her ses jo i nogle ganske, ganske voldsomme salærer i dødsbosager. Jeg må skynde mig at sige, at jeg ikke er bekendt med det nærmere arbejde i de pågældende dødsboer, men det er da helt klart, at der ikke må tages salær for mere, end der er udført arbejde for. Jeg tror, at et af de basale problemer her jo nok er, at i hvert fald de færreste danskere søger tilbud på behandling af et dødsbo. Man går til den lokale advokat eller til familiens advokat, som så går i gang med dødsboet. Det er i hvert fald mig bekendt sjældent, at man sådan søger forskellige tilbud på det. Men det er rigtigt, som det er anført i det i øvrigt veldokumenterede forslag, at det paradoksale jo er, at efter at man ophævede de takstmæssige salærer i 1997 – hvilke takster advokaten måtte tage, kunne man slå op og se – ja, så skulle man jo måske tro, at der så udsprang en vis konkurrence, men det er jo netop det, der ikke er sket. Konkurrencen er i hvert fald gået opad. Det er jo vilde forhøjelser, som retsassessor Sorth dokumenterer meget flot i sin afhandling om udviklingen i dødsbosalærer. Det er voldsomme stigninger, efter at man ophævede de takstmæssige salærer. Så det må da nødvendigvis give stof til eftertanke, og det er så også det, der er sket hos forslagsstillerne, og det kan jeg da kun respektere.

Dødsboskifteloven fra 1997 er faktisk en fortrinlig lov, fordi den jo i væsentligt omfang indebærer, at man ikke er fastlåst af rigide regler, at man kan afstemme bomøder med arvinger og lignende, efter hvor meget uenighed der er. Måske kan det ordnes pr. telefon, måske pr. mail, og ligesådan med mange andre dispositioner. Der er for så vidt ikke noget galt med loven, men det her vedrører jo også salærfastsættelsen. Jeg må i den forbindelse sige, at hvis arvingerne finder salæret urimeligt i forhold til det arbejde, der har været, kan de indbringe sagen for skifteretten inden 4 uger regnet fra sidste bomøde i skifteretten. Alternativt kan skifteretten jo altså også selv anfægte salæret, uden nogen arvinger har gjort anskrig, og i den forbindelse bede den pågældende bobestyrer om at dokumentere, hvilket arbejde der er udført. Og i den forbindelse er det nok nødvendigt for mig lige at anholde bemærkninger, der har været fremme om tal i den her sammenhæng: Tænk engang, arvingen fik kun 100.000 kr. ud af boet, og advokaten nappede 300.000-400.000 kr. osv. Så må jeg altså bare sige, at det er æbler og bananer, eller hvad man siger. Det kan man altså ikke sammenligne. Der kan have været kolossale problemer og uenigheder mellem arvingerne, ejendomme, der har været vanskelige at sælge, gamle ejendomme pålagt servitutter, der først skal ryddes op i, så desværre kan en god del af boets formue jo forsvinde på den måde, også uden at det kan karakteriseres som misbrug fra advokatens side. Der kan altså være arbejde, der retfærdiggør det. Det er der da forhåbentlig som oftest.

I dag har man krav på at få at vide, på hvilken måde salæret beregnes, når behandlingen af boet påbegyndes, på dets forventede størrelse, og man har også løbende krav på at få at vide, hvis det skrider. Det tror jeg egentlig også at man får. Som sagt forstår jeg ganske udmærket godt baggrunden for forslaget. Der er mange, der alligevel føler, at de får et chok, når det endelige regnskab ligger der. Spørgsmålet er bare, om det bliver bedre af, at man får månedlige opgørelser. Ja, chokket kommer jo nok på en anden måde, men det, jeg hentyder til, er, at det arbejde, der skal laves, jo skal laves, uanset om man så får daglige opgørelser eller ej. Man kan selvfølgelig erklære sin utilfredshed og skifte advokat på det tidspunkt eller anmode skifteretten om at udpege en anden, men det bliver det desværre nok ikke billigere af, snarere tværtimod.

Men der er et problem – det skal jeg medgive forslagsstilleren – og det belyses jo rigtig flot af retsassessor Sorths arbejde. Derfor ser jeg frem til, at vidensgrundlaget kommer på plads, så vi kan drøfte den måde, hvorpå salæret fastsættes i de her sager. Folk skal betale for det arbejde, der er udført, men naturligvis heller ikke mere.

Der er en kort bemærkning til fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det. Jeg er da glad for, at ordføreren anerkender, at der er et problem, og at der er nogle udfordringer på området. Så derfor vil jeg høre, om ordføreren kunne være interesseret i en fælles beretning, hvor man ligesom skrev de udfordringer, der var, ned, også de ting, der skulle løses, så vi, netop når det her analysegrundlag foreligger, er sikre på, at der kommer noget handling, frem for at det bare er snak. Man kan sige, at den her diskussion ikke er en ny – den har været fremme tidligere, også igennem mange år – så det er vel på tide, at vi får ryddet op i det her og får det kigget grundigt igennem, men også holder hinanden fast på, at der skal være handling.

Ordføreren.

Om vi kan være med på en fælles beretning? Ja, ja, det kan vi. Jeg må da bare desværre tilføje over for spørgeren, at det kommer lidt an på, hvad der står i beretningen. Men jeg ser også et problem, ligesom spørgeren nu gør det, så mon ikke vi finder fælles fodslag? Og sammenholdt med at justitsministeren tilkendegiver, at der kommer et større vidensgrundlag, tror jeg nok, at det kan lade sig gøre.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti vil forpligte bobestyrere til en gang om måneden skriftligt at fremlægge dokumentation for salærets størrelse, så arvinger på den måde bedre kan følge med i salærets størrelse.

Jeg skal gøre det meget kort. Vi synes i Enhedslisten, at der skabes en større gennemsigtighed for arvingerne, og derfor kan vi støtte forslaget. Vi ser frem til udvalgsarbejdet, og jeg kan i hvert fald sige nu, at vi meget gerne vil være med til en fælles beretning – selvfølgelig afhængigt af hvad der vil stå i den – for vi synes også, det er rigtig vigtigt, at vi sikrer, at der kommer noget handling på det her område, altså så det ikke bare bliver til, at vi venter på noget analysearbejde. Jeg er meget enig med fru Karina Adsbøl i, at det ene ikke udelukker det andet. Vi kan sagtens vedtage det her forslag og så selvfølgelig også forholde os til det analysearbejde, som er ved at blive lavet nu.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

I fraværet af vores ordfører på området her vil jeg gerne udtrykke min sympati for beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag. Man har hørt om gevaldige advokatregninger både på det her område og også alle andre områder – det anerkender jeg.

Jeg tror, at der er bred enighed om – og det kan vi også høre – at det er rimeligt, at arvinger har et overblik over det arbejde, en bobestyrer udfører, og selvfølgelig også salæret for det samme arbejde. Man står som arving ofte i en meget uoverskuelig situation, og kan vi som lovgivere minimere den usikkerhed, bør vi nok også overveje det.

Jeg noterer mig imidlertid, at vi allerede i dag har en række bestemmelser, der regulerer netop det her område, som beslutningsforslaget omhandler, og som giver arvingerne nogle rettigheder i forbindelse med fastsættelse af salæret, bl.a. også en klageadgang, som det allerede er nævnt. Man kan altid diskutere, hvor detaljeret man skal regulere, og som ministeren også har nævnt, har man jo allerede i dag pligt til at justere prisoplysningerne, hvis det viser sig, at sager trækker ud. Derudover har ministeren også oplyst, at man for ganske nylig har igangsat en analyse eller en indsamling af data på området, så vi kan få et ordentligt grundlag at lovgive på.

Jeg er som sagt meget enig i det politiske indhold i beslutningsforslaget, men jeg mener, at vi bør vente på den undersøgelse, som er sat i gang. Og så synes jeg ikke, at vi altid har de bedste erfaringer med at regulere meget detaljeret på et virksomhedsområde som det her. Derfor kan Liberal Alliance ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Jamen det er, fordi ordføreren sagde det om at regulere. Det her handler om oplysning. Det handler om, at arvingerne bliver bekendt med timeregnskabet – hvor mange timer der er brugt – for at de kan følge med i salæret. Så hvorfor skulle det udelukke det? Man kan jo stemme for det her, og så foregår der det arbejde, og så afventer vi det, og så finder vi en god løsning på det andet senere. Så hvorfor udelukke det her? Det handler faktisk om, at arvingerne kan se og gennemskue, hvad det er, der foregår i forhold til en boopgørelse.

Ordføreren.

Jeg er uenig i, at det her ikke handler om regulering. Når man går helt ned i detaljen og siger til en virksomhed, hvordan den skal opgøre sit arbejde, og hvordan den skal afregne, så er vi nede i en meget detaljeret regulering. Man kunne stille spørgsmålet: Hvad med revisorer og alle mulige andre, hvor man ofte får en regning, som det kan være svært lige at gennemskue alle detaljerne i? Det kan godt være, at vi skal gøre et eller andet, men på det her grundlag synes jeg ikke vi skal slå med den store hammer.

Fru Karina Adsbøl.

Hvis ordføreren skal have repareret sin bil, ringer ordføreren sikkert til mekanikeren og får et overslag på en pris. Så er jeg sikker på – og det må ordføreren jo korrekse, hvis det er forkert – at ordføreren beder om at få en udspecificeret regning på, hvor mange timer der er brugt på at lave den her bil, også i forhold til de elementer der er, og i forhold til den faktiske pris. Er det ikke korrekt? Og hvad er så forskellen på det og på, at man også som bobestyrer skal aflægge regnskab for, hvor mange timer man har brugt, på hvad, og hvad det koster?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at hvis man klager over sådan en sag, kan man også få en opgørelse. Nu snakker vi jo rigtig meget om afbureaukratisering – stort set hver eneste dag. Så kan det ikke hjælpe noget, at vi, hver gang vi finder et lillebitte problem, iværksætter nogle nye regler. Derfor vil vi være meget sikre på, at det er den rigtige medicin, vi bruger i det her tilfælde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Dansk Folkeparti har fremsat et forslag til folketingsbeslutning om, at bobestyrere skal fremlægge timesagsregnskab. Med forslaget ønsker Dansk Folkeparti at forpligte bobestyrerne til at fremlægge dokumentation for salærets størrelse i form af timesagsregnskab, og timepriser og tidsforbrug skal fremgå af timesagsregnskabet.

Forslaget vil ifølge forslagsstillerne give arvingerne mulighed for løbende at følge med i størrelsen på salæret og sikre, at bobestyreren fremmer behandlingen af boet uden unødigt ophold. Som det er nu, er bobestyreren kun forpligtet til at oplyse om tidsforbruget eller generelle takster på det første bomøde med arvingerne, og derimod er bobestyreren ikke forpligtet til at oplyse om den forventede størrelse af det endelige salær.

Jeg vil gerne sige helt klart, at vi støtter beslutningsforslagets intention om at give arvingerne mulighed for løbende at følge med i salærets størrelse. Det er desuden afgørende, at bobestyreren behandler boet uden unødigt ophold, da det kan koste arvingerne anseligt. Når det så er sagt, fører skifteretterne på nuværende tidspunkt ikke statistik over bobestyrernes salærer i de enkelte sager, antallet af klager over bobestyrelsessalærer, herunder resultatet af disse klager, samt antallet af bobestyrersalærer, som retten ændrer af egen drift, og det betyder, at vi ikke har kendskab til problemets omfang, og om det kræver en regulering fra vores side.

Justitsministeren har, som han også har givet udtryk for her på talerstolen i forbindelse med et svar til Folketinget, bedt Domstolsstyrelsen om at foranledige, at skifteretterne fremover fører statistik over dette. Justitsministeren har i den forbindelse meddelt, at han agter at følge området og tage initiativ til ændringer, såfremt statistikkerne måtte vise et behov for dette. Det hører jeg fra talerstolen at der vil blive fulgt op på, og det synes jeg er positivt, og jeg synes, at det er positivt med det her beslutningsforslag, fordi det er med til at sikre, at justitsministeren vil følge op på det.

Men vi vil gerne have lov til at afvente den undersøgelse. Vi vil gerne være med i en beretning, selvfølgelig alt efter, hvad der står i beretningen, men som sagt synes vi, at intentionen i beslutningsforslaget er positiv, og derfor bakker vi op om intentionen, men vil gerne afvente justitsministerens analyse af afdækningen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak. Jeg vil være ærlig og sige, at det her ikke er et område, jeg har beskæftiget mig med tidligere, og jeg har heller ikke været bekendt med de problemer, som der åbenbart er på området, men det kan jeg jo forstå der er både på nogle af de henvendelser, som Dansk Folkeparti har modtaget, og også på ministerens tale og på nogle af de andre ordførere her, og derfor er det selvfølgelig noget, som vi også er positive over for at se på. Derfor er vi også glade for ministerens melding om, at det er noget, han allerede er i gang med at sætte fokus på, bl.a. med en undersøgelse i Domstolsstyrelsen af salærer og klager over de her salærer. Det hilser vi meget velkommen, og hvis der er behov for det, vil vi også gerne være med til at vedtage eventuel lovgivning i den forbindelse, der kan øge retsstillingen for dem, som altså er involveret i sådan en boskiftesag her.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Karsten Hønge, SF.

SF bidrager meget gerne til at få mere klarhed over de udgifter, som arvinger kan møde hos en bobestyrer, og de voldsomme stigninger, som vi har været vidne til igennem de senere år, gør os mistroiske. Vi synes, det skal være nemt at kunne gennemskue en bobestyrers salær. Der skal være gennemsigtighed, og det skal være muligt for ganske almindelige mennesker at få overblik over salærudgifterne.

SF er positive over for beslutningsforslaget, men kan ikke lige på stående fod vurdere, hvorvidt det vil være bedst at afvente materialet, som er på vej fra ministeren. På den anden side, som forslagsstillerne allerede har sagt, udelukker det ene jo ikke det andet, så måske ville den mest pragmatiske vej være en fælles beretning fra udvalget, og det deltager SF gerne i.

Tak til hr. Karsten Hønge. Vi går videre til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Dansk Folkeparti har fremsat forslag om ændring af reglerne om salær til bobestyrere. Som jeg forstår det, ønsker forslagsstillerne at sikre, at salæret til bobestyrere er rimeligt, ved at arvinger løbende kan følge med i bobestyrerens timeforbrug, så man ikke pludselig får en regning, der er større end forventet.

Vi er enige i, at bobestyrere skal have et rimeligt salær og ikke skal udnytte det somme tider følsomme forløb, som arvinger skal igennem. Selv om det er et meget teknisk regelområde, skal vi selvfølgelig også sikre, at reglerne er rimelige her.

Men som ministeren nævnte i starten, er Domstolsstyrelsen i gang med at indhente data, der skal belyse dette område. Jeg synes også, at det er fornuftigt at vente, til denne dataindsamling er færdiggjort, før vi træffer beslutning på området. Derfor kan vi Konservative ikke på nuværende tidspunkt støtte beslutningsforslaget.

Tak til hr. Naser Khader. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Baggrunden for det her beslutningsforslag er, at jeg har fået flere henvendelser fra en række arvinger vedrørende meget høje salærer til bobestyrere i arvesager. Derudover har der også været foretræde i Retsudvalget om det.

Dansk Folkeparti vil gerne styrke gennemsigtigheden i arvesager. Forslaget handler om at ændre dødsboskifteloven, så bobestyrere bliver forpligtet til en gang om måneden at fremlægge dokumentation for salærets størrelse i form af timeregnskab og tidsforbrug, så arvinger løbende kan følge med i størrelsen på salæret og sikre, at bobestyreren fremmer behandlingen af boet.

Arvingerne står ofte i en situation, hvor de ikke ved, hvad en boopgørelse kommer til at koste, eller hvor det overslag, de har fået, ikke holder. Forslaget her skal sikre, at arvinger på månedsbasis kan følge med i, hvor mange timer der er brugt på boet, og timeprisen. Det finder vi i Dansk Folkeparti rimeligt, ikke alene over for vælgerne, men også over for bobestyrerne.

Jeg har modtaget flere eksempler på, at der har været betalt urimelig høje salærer i forhold til værdierne i boerne, helt op til 500.000 kr. og 700.000 kr. Det synes jeg er rigtig mange penge. Der har ikke været ført statistik over, hvor mange arvinger der har klaget over bobestyrersalærer. Derudover er det sådan, at man som bobestyrer kun skal tage et rimeligt salær. Men her har jeg heller ikke noget overblik over, hvad et rimeligt salær er.

I spørgsmål 300 til justitsministeren har jeg også spurgt til, om ministeren vil redegøre for og fremvise dokumentation for, hvor mange arvinger der har lidt tab af værdier i boer i forbindelse med bobehandling, men heller ikke det er der noget svar på. På et spørgsmål om, hvordan man som arving sikrer sig, at boet ikke bliver tømt, har ministeren svaret, at det kun påses ved stikprøver. Og her kunne jeg godt tænke mig, at ministeren redegjorde for, hvor mange stikprøver skifteretten har taget ud til eftersyn, og hvordan det i det hele taget ser ud på området.

Jeg kunne også godt tænke mig at høre ministeren svare på, netop hvor mange klager justitsministeren har modtaget over bobehandling og salærer hos bobestyrerne fra arvinger og andre.

Jeg har også modtaget henvendelser om, at det heller ikke altid er nemt at skifte en bobestyrer ud. Og hvad skal man så i grunden gøre som arving, hvis skifteretten nægter at skifte en bobestyrer ud? Hvordan vil ministeren sikre, at skifteretterne lever op til deres ansvar?

Men derudover har vi selvfølgelig også noteret os i Dansk Folkeparti, at justitsministeren har anmodet Domstolsstyrelsen om at foranledige, at skifteretterne bl.a. fører statistik over bobestyrernes salærer i de enkelte sager. Og ministeren vil så efter en passende periode se på de oplysninger, der kommer. Og der kunne vi jo så godt tænke os at vide, hvad en passende periode er.

Vi ønsker simpelt hen med det her forslag at øge gennemsigtigheden på området, og vi mener også, en del af løsningen kan være netop at forpligte bobestyrerne til at fremlægge et timetalsregnskab, hvoraf timepris og tidsforbrug fremgår, en gang om måneden. Og vi mener ikke, at det er unødvendigt bureaukrati, da man jo i forvejen som bobestyrer ved, hvad man har brugt af timer på en sag. Og så er det vel heller ikke urimeligt, at arvingerne får det oplyst, så de kan følge med.

Herudover finder vi også, det er vigtigt, at justitsministeren kigger på tidsperspektivet i forhold til oprettelsen, altså tiden, fra man starter med en sag, til den er afsluttet. Ofte er der et langt tidsperspektiv, og det vil sige, at regningerne jo også bliver større.

Derudover vil jeg godt takke i særdeleshed Enhedslisten for deres positive modtagelse, men også andre, som i det mindste har modtaget det her forslag med en anerkendelse af de gode intentioner. Og mit håb er så, at vi i fællesskab kan lave en beretning, som fastholder regeringen på, at der skal ske noget på det her område. Så jeg påtænker i hvert fald at lave et udkast til en beretning.

Derudover vil jeg også rejse en række andre spørgsmål til justitsministeren i forbindelse med udvalgsbehandlingen, bl.a. også i forhold til sager, hvor staten arver, så vi kan få at vide, hvordan det ser ud på det område. Når staten arver, skal vi have klarlagt, hvordan vi så vedligeholder den arv, når der f.eks. ikke er nogle andre arvinger.

Så jeg er helt enig i, at der er for lidt viden. Der er ikke noget overblik over, hvad der har været foretaget i skifteretterne i forhold til klagesager eller stikprøver, og det er godt, at vi får et vidensgrundlag. Men det ene udelukker ikke det andet, og man kan sagtens støtte Dansk Folkepartis forslag, samtidig med at der foregår en indsamling af data. Tak for ordet.

Tak til fru Karina Adsbøl. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.