Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 30:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en omlægningspulje til at fremme driften af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener.

Af Søren Egge Rasmussen (EL), Carolina Magdalene Maier (ALT), Ida Auken (RV) og Jakob Mark (SF) m.fl.

(Fremsættelse 10.11.2017).

Igen skal vi have ro i salen.

Forhandlingen er åbnet, og det er miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Og tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på et vigtigt emne, nemlig hvordan vi kan udvikle økologien. Forslagsstillerne foreslår, at der oprettes en omlægningspulje til økologisk og plantebaseret kost på 30 mio. kr. årligt fra og med 2018 til 2021, dvs. i alt 120 mio. kr. Formålet med puljen er at fremme brugen af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener, ved at kommunale, regionale og statslige institutioner og organisationer kan søge tilskud i forbindelse med omlægning af offentlige køkkener. Det foreslås, at puljen lægges ind som en øremærket indsats under Fonden for Økologisk Landbrug.

Regeringen ønsker at fremme økologien, men jeg mener, at det skal være markedet, der driver udviklingen, ikke det offentlige. Flere og flere forbrugere efterspørger økologiske fødevarer, og danskerne er i dag verdensmestre i økologisk forbrug. Foodservicesektoren efterspørger også i stigende grad økologiske fødevarer. Det er alt sammen positivt.

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti afsat flere midler til økologi end nogen sinde før. Vi har fra 2017 til 2020 afsat mere end 1 mia. kr. til økologi. Landmændene har tillid til markedet, og for andet år i træk blev der søgt økologisk arealtilskud svarende til mere end 40.000 ha. Ansøgningerne forventes imødekommet.

Den hidtidige indsats for at fremme økologi i de professionelle køkkener har været vellykket, og der er i dag registreret ca. 2.200 køkkener med Det Økologiske Spisemærke, hvoraf ca. 70 pct. knytter sig til offentlige køkkener. Og det er fortsat muligt at søge tilskud til køkkenomstilling i såvel offentlige som private køkkener i 2018.

Det økologiske erhvervsteam har anført, at indsatsen over for det såkaldte HORECA-segment, dvs. hoteller, restauranter og cafeer, skal styrkes, da der er et stort potentiale her. Det økologiske forbrug i foodservicesektoren stiger med imponerende vækstrater. Der blev solgt for over 2 mia. kr. økologi til foodservicesektoren i 2016 – en stigning på 21 pct. i forhold til 2015. Det er Fødevarestyrelsens forventning, at salget kan nærme sig 2,5 mia. kr. i 2017.

Regeringen har sammen med aftaleparterne om fødevare- og landbrugspakken besluttet at tilføre 30 mio. kr. årligt til økologiske udviklingsinitiativer i perioden 2016-18 i Fonden for Økologisk Landbrug, og med den seneste ændring af ordningerne i fonden er det fortsat muligt at søge projekter til omlægning af køkkener i 2018 – til omstilling af såvel offentlige som private køkkener.

Forbrugerne efterspørger i stigende grad såvel økologisk som plantebaseret kost, både i Danmark og på de danske eksportmarkeder. Det skaber gode muligheder for dansk økologi, da vi på eksportmarkederne har ry for at producere kvalitetsprodukter. Jeg forventer, at dansk landbrug vil indrette sig efter denne forbrugerefterspørgsel og opnå en del af dette marked.

I USA, hvor jeg tidligere på året var på besøg, smagte jeg burgerbøffer af planteprotein, som ligner, smager og føles som oksekød. Personligt er jeg overbevist om, at markedet for planteprotein, både herhjemme og globalt, kun går i én retning, og det er op. Og jeg er overbevist om, at dansk landbrug løbende vil udvikle sig i forhold til forbrugernes skiftende behov. Regeringen mener derfor, at det først og fremmest skal være efterspørgslen efter økologisk og plantebaseret kost, der skal bestemme udbuddet i landets køkkener. Der er som følge af efterspørgslen allerede kommet markant mere økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener, i øvrigt understøttet af Det Økologiske Spisemærke. Alene fra 2015 til 2017 er der kommet 46 pct. flere spisesteder med Det Økologiske Spisemærke, og ca. 70 pct. knytter sig til offentlige køkkener. Og det økologiske erhvervsteam har bl.a. anført, at det uforløste potentiale over for HORECA-segmentet, altså hoteller, restauranter og cafeer, er noget at være opmærksom på.

Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jamen det er jo fint, at der trods alt er blevet fundet penge til den økologiske omlægning, men det her er jo så den økologiske omlægning af kantiner og køkkener i det offentlige. Det er ret imponerende, hvad man har fået ud af de 4 gange 28 mio. kr., som har været afsat til ligesom at hjælpe kommuner og regioner til at komme i gang. Man har kunnet observere, at der er nogle steder, hvor de har kunnet komme op på 60 pct. og 90 pct. i økologi, uden at det kostede mere; de har simpelt hen kunnet lave det inden for budgettet. Det kræver altså, at de har noget støtte til at efteruddanne køkkenpersonale, sådan at køkkenpersonalet kan drive den omstilling til mere økologi og også omstille kosten til mere plantebaseret kost.

Nu nævner ministeren, at der er mulighed for at søge midler i 2018. Skal det forstås sådan, at den støtte til omstilling af offentlige køkkener sådan set kan søges inden for de 30 mio. kr., som ministeren gjorde rede for at der var? Det er jo i konkurrence med andre ansøgninger, forventer jeg.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil først godt lige hæfte mig ved, at hr. Søren Egge Rasmussen siger: trods alt penge til omlægning. Den her regering har sammen med Dansk Folkeparti leveret et historisk milliardbeløb til omlægning til økologi. Alt det, som venstrefløjen efterspurgte og råbte op om i de foregående år, som ingen leverede på, har vi leveret på, når det gælder økologi. Så det der med at sige »trods alt penge«, er simpelt hen ikke i orden. Vi har leveret, for vi vil have en økologisk omstilling.

I forhold til spørgsmålet er det: Ja, der kan søges til det.

Spørgeren.

Tak. Jamen så ser det ud, som om der er noget af problemet, der er løst i 2018, men det er det så ikke i 2019, 2020 og 2021. Der er det jo interessant, at regeringen ikke har formået at lande en finanslov endnu, så en støtte til fortsat omlægning kan sådan set nå at komme med.

Så er jeg glad for, at ministeren nævner, at der er et potentiale for at udvikle med hensyn til den plantebaserede kost, og at der er tendenser i USA, som indikerer, at den omstilling til en mere vegetarisk kost sådan set er en tendens ude i verden. Kan ministeren bekræfte, at det er noget, som fylder i USA's fødevareproduktion?

Ministeren.

Ja, det kan jeg, og jeg kan også oplyse over for hr. Søren Egge Rasmussen, hvis ikke han havde den glæde at være til stede ved Landbrug & Fødevarers delegeretmøde, at jeg adresserede det som et vækstpotentiale også for dansk landbrug og noget, regeringen ønsker at understøtte med hele vores proteinbaserede satsning, hvor vi jo bl.a. arbejder med proteinudvikling under det Bioøkonomiske Panel.

Vi siger tak til ministeren og går til ordførerrækken. Først er det hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Dagens beslutningsforslag omhandler oprettelse af en omlægningspulje, der både skal fremme muligheden for at tilbyde økologisk og samtidig plantebaseret kost i offentlige køkkener. I udgangspunktet er det set med vores øjne et sympatisk forslag. I Socialdemokratiet er vi positivt indstillet over for omlægning til økologi i det offentlige, og det var derfor, vi i vores seneste regeringsperiode afsatte penge til området over flere omgange, bl.a. da vi fremlagde »Økologisk Handlingsplan 2020«. Vi støtter fortsat en pulje, der kan fremme økologi i de måltider, som vores ældre, børn, syge får serveret. Det kan både være godt for sundheden, miljøet og være en driver for det økologiske landbrugserhverv, som vokser år for år, og derfor er det også ærgerligt, at regeringen ikke har taget initiativ til at videreføre de puljemidler.

Der er et stigende ønske om plantebaseret kost, både globalt, men selvfølgelig også her i Danmark. I Socialdemokratiet har vi stor respekt for de personer, som af den ene eller anden årsag har valgt en livsstil med plantebaseret kost, og derfor ser vi det også som positivt, at visse kommuner gerne vil tilbyde et plantebaseret alternativ for at imødekomme den stigende efterspørgsel blandt befolkningen. Der er dog samtidig et par ting i det konkrete beslutningsforslag, som vi finder problematiske. For det første fremgår det af forslaget, at puljen skal kunne søges af kommuner, regioner og statslige institutioner, som har et mål om mindst 60 pct. økologi, og som samtidig garanterer en plantebaseret valgmulighed i deres køkkener. Ved at stille krav om en samtidig plantebaseret valgmulighed risikerer vi, at der vil være kommuner, som afholder sig fra at søge puljen, selv om de gerne vil omlægge mere til økologi. Vi mener, at de to ting hellere skulle holdes adskilt, så institutionerne kan vælge det, der passer bedst i deres kommune. Vi er bekymret for, at kravet om et plantebaseret måltid kan afholde nogle kommuner fra at søge puljen til omlægning til økologi.

For det andet er vi også forbeholdne over for finansieringen. Tillægsbevillingsreserven er øremærket til uforudsete eller ekstraordinære merudgifter, og selv om vi endnu ikke har en finanslov – den venter vi stadig på, men måske kommer den før jul – mener vi trods alt, at det giver god mening, at der er afsat midler til uforudsete udgifter. Hvis vi begynder at bruge de penge, vil der selvsagt være færre penge til rådighed, hvis der opstår akutte problemer. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at bruge pengene.

Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, som det foreligger, men vi støtter helhjertet intentionen om at fremme økologi i Danmark, og vi ser frem til et konstruktivt udvalgsarbejde.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu har vi lige haft et kommunal- og regionsvalg, og der var der en portal, der hed ØkoValg 2017, hvor diverse kandidater til kommunal- og regionsvalget kunne udfylde, hvad de ville arbejde for inden for det økologiske. Og der kunne man konstatere, at der var omkring 99 pct. af de socialdemokratiske kandidater til kommunalvalget, som gerne ville arbejde for, at der kommer mindst 60 pct. økologi i kommunerne, altså i de bespisninger, der er i skoler, børnehaver osv. Det synes jeg egentlig er ret imponerende, og jeg synes, at de tal, der er kommet frem via den portal, bør give anledning til, at vi her på Christiansborg nemt kan finde et stort flertal, som vil fremme økologien.

Derfor er jeg sådan delvis glad for modtagelsen af vores forslag, altså det, at man støtter økologien. Men hvad angår det her med, at økologi og det plantebaserede skulle hænge sammen, vil jeg sige, at man godt med det, vi har skitseret her, kan komme med en ansøgning, som udelukkende vedrører økologi. Man kan også komme med noget, som udelukkende vedrører at fremme mere plantebaseret kost. Så jeg håber, at vi kan komme frem til en beretning, hvor vi kan udspecificere det, som Socialdemokratiet er betænkelig ved.

Ordføreren.

Jamen jeg er jo enormt glad for at være fuldstændig i tråd med mit politiske bagland ude i kommunerne, for som jeg sluttede af med at sige, støtter vi i Socialdemokratiet helhjertet intentionen om at fremme økologien i Danmark. Det gør både de af os, der er politikere i kommunalbestyrelserne, og selvfølgelig os, der er herinde. Det er også derfor, at jeg henviser til de mange tiltag, vi netop har gjort, for at fremme økologien. Vi tror på, at det offentlige kan være en god driver til at fremme økologien, og det afspejler sig også i den holdning, som ordføreren gengiver fra vores kommunale bagland. Så jeg er glad for, at den er blevet taget ned.

Så siger jeg også, at vi ser frem til et konstruktivt udvalgsarbejde. Og der synes jeg da vi skal forsøge at se på, hvad der er af muligheder. Jeg vil bare stadig fremhæve, at jeg synes, der er et problem med finansieringen, som er et helt reelt problem. Jeg synes ikke, at man kan bruge tillægsbevillingsreserven til at finansiere tiltag som det her, men det kan vi jo drøfte i udvalgsarbejdet.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen altså, det med finansloven kan vel klares inden for de næste par dage, hvis der er andre partier, der synes, det er et ønske at fremme økologien. Vores finansiering er ikke rigtig skarpt præciseret i forslaget, fordi det jo kunne ske på en anden måde.

Jeg synes, at det handler om at arbejde med en valgfrihed over for borgerne. Jeg synes, det er ret imponerende, at man på Regionshospitalet Randers giver et tilbud til patienterne, så de kan vælge mellem et traditionelt måltid mad med kød og et plantebaseret. Og der er faktisk mellem en tredjedel og en fjerdedel, som vælger et plantebaseret måltid, på trods af at der er meget få vegetarer og veganere, der bliver indlagt. Giver det ikke anledning til, at vi måske skulle genoverveje, hvad det er for nogle måltider, vi tilbyder i vores offentlige kantiner?

Ordføreren.

Det giver i hvert fald anledning til en stor anerkendelse og ros af det, man i det hele taget gør på Regionshospitalet Randers omkring kost og mad. Det er jo et af de steder, vi lægger mærke til i debatten. Så det er der bestemt grund til at fremhæve.

Jeg siger jo også i min ordførertale, at vi sagtens kan se den stigende tendens, der er, til at have en livsstil, hvor man udelukkende spiser plantebaseret. Det har vi stor respekt for og anerkender, men vi tror bare ikke på, at den måde, forslaget er strikket sammen på, vil imødekomme begge dele på samme tid.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Roger Courage Matthisen.

Tak for det, tak til ordføreren for talen. Jeg var nysgerrig efter, om ordføreren har kontaktet KL eller andre i forhold til den tvivl, der er, om kommunerne vil kunne omfavne forslaget, som det er, altså om det er en reel tvivl, der er underbygget, eller om det kun er en, der er opstået hos partiet og ordføreren.

Ordføreren.

Det er på baggrund af vores gennemlæsning af forslaget.

Hr. Roger Courage Matthisen.

Så kunne jeg forstå, at de to hovedanker i forhold til at tilslutte sig forslaget netop ville være det plantebaserede valg og finansieringen. Enhedslistens ordfører lægger op til, at vi kunne behandle det om det plantebaserede valg i udvalget, men ville forslaget så alligevel falde fra Socialdemokratiets side af på grund af finansieringen, eller ville der så være en mulighed for at kunne tilslutte sig?

Ordføreren.

Nu tror jeg, at ordføreren kommer til at lægge mig ord i munden, når han siger, at Socialdemokratiet stemmer imod på grund af det med det plantebaserede. Det gør vi ikke, for vi anerkender sådan set også den udvikling, der er i efterspørgslen efter det plantebaserede. Vi tror bare på, at den måde, man har strikket den ene pulje sammen på, og hvordan man kan søge den, vil gøre, at de gode intentioner kommer til at snuble lidt over hinanden. Jeg håber, jeg får udtrykt mig tydeligt nok. Og så er der altså en reel problemstilling vedrørende finansieringen, for jeg mener ikke, vi kan bruge tillægsbevillingsreserven til ting som det her.

Vi siger tak til hr. Simon Kollerup og går videre til fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her beslutningsforslag handler om at oprette en omlægningspulje til at fremme driften af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener. Målet med forslaget er jo at fremme mulighederne for, at køkkener på offentlige arbejdspladser, hospitaler, i børnehaver, på skoler og plejehjem i langt højere grad kan tilbyde økologisk og plantebaseret mad. Det lyder rigtig fint og også meget velment.

Det, der er i det, er jo, at vi fra 2013 og til nu, inklusive 2018, faktisk har været med til at fremme det. Der har været økologifremmeordningen og økologiske udviklingsinitiativer, og der har været afsat penge til en økologisk omstilling i de offentlige køkkener. Det kan man stadig væk søge om i 2018. Der er 12 mio. kr. til de offentlige køkkener. Så jeg synes faktisk, at vi har gjort ret meget for at fremme omstillingen – i 6 år har vi givet støtte til det. Og det har været en succes, og det er dejligt.

Vi går ind for økologi og det frie valg. Det synes jeg er fint. Men jeg synes, at barnet nu har lært at gå, og nu må det selv tage de næste skridt. Alle offentlige arbejdspladser og for den sags skyld også private arbejdspladser har jo stadig væk mulighed for at omlægge det til økologisk og plantebaseret kost, og jeg er helt sikker på, at både Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening meget gerne vil hjælpe og vejlede og svare på spørgsmål fra interesserede. Det er godt, at man har den mulighed, men det behøver ikke altid nødvendigvis at have nogle støttekroner i halen. Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg er glad for, at ordføreren anerkender, at der har været en vis proces derude. Det er kun 30 kommuner, som er gået i gang med den her omlægning, og det har man så kunnet gøre inden for den ramme på 28 mio. kr. om året, der har været, til at sætte gang i de projekter, til at efteruddanne medarbejdere, sådan at det er medarbejderne i køkkenet, som virkelig kan være drivende, i forhold til at tingene lykkes. Og det tror jeg også det fortsat er, og derfor mener jeg og Enhedslisten, at det er nødvendigt med nogle omstillingspuljer, så man kan gå videre.

Nu har debatten i dag så afklaret, at det måske er en ramme på 12 mio. kr., der kan søges inden for. Det er jo langt mindre end de 28 mio. kr., der har været indtil nu. Så jeg synes, der er en manko der, som viser, at hvis man skal kunne tage fat på det her i alle kommuner, er der behov for en eller anden starthjælp, som kan sætte gang i det. Og det synes jeg er rimeligt. Jeg synes, det er ret imponerende, så langt man er kommet, og at man også har kunnet lave den omstilling inden for eksisterende budgetter – at man i Københavns Kommune har kunnet nå op på 90 pct. økologi uden at øge budgetterne. Synes ordføreren ikke, det er imponerende, at man er kommet så langt i kommunerne?

Ordføreren.

Jo, det skal helt sikkert anerkendes. Det er da godt gået. Men det, vi taler om her, er, at forslagsstillerne vil have 30 mio. kr. de næste 4 år til det her – fortsat , for vi har givet mange penge til det. Og vi anerkender også, at der er et stigende behov.

Jeg vil så sige, ligesom den tidligere ordfører sagde, at det kan være et problem at blande det her med plantebaseret kost ind i forslaget, for ja, vi har veganere og vegetarer, men det er økologien, vi først og fremmest har støttet indtil nu. Men hvis der er nogle plejehjem eller noget andet, der ønsker det andet, kan det også lade sig gøre. Det behøver ikke nødvendigvis at være med støttekroner.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

I forhold til det med den plantebaserede kost er det tankevækkende, at de på Randers Sygehus giver et tilbud om, at man kan få normal økologisk kost med kød i, og at man kan vælge plantebaseret kost, og at det så er mellem en tredjedel og en fjerdedel af patienterne, der faktisk vælger vegetarudgaven. Nogle gange er det sådan, når man er syg, at man har en fornemmelse af, at man skal spise noget andet end det, man plejer. Sådan har jeg det i hvert fald selv – jeg drikker ikke fem kopper kaffe om dagen, når jeg er syg for alvor, så går jeg automatisk over til te. Jeg tror egentlig, det er vigtigt, at patienter har den der valgmulighed, og jeg synes, det er meget tankevækkende, at man på Randers Sygehus er nået så langt i sin omstilling med at tilbyde alternativ kost.

Ordføreren.

Jeg er helt enig, men det er da også i sygehusets interesse, at de gør det og giver det her tilbud til patienterne. Det synes jeg faktisk er tankevækkende.

Det, jeg så tænker, er, at forslagsstillerne i forslaget skriver, at 3,9 pct. af danskerne betegner sig selv som vegetarer. På Dansk Vegetarisk Forenings hjemmeside står der, at det er 1,8 pct. af danskerne. Det er 100.000 mennesker, og ud af dem er ca. 25.000 veganere. Så lige p.t. er behovet i den retning måske heller ikke så stort. Men jeg synes da, det er i sygehusenes interesse at tilbyde det til syge patienter.

Så er det fru Trine Torp for en kort bemærkning.

Tak for det. Nu er det her jo ikke tænkt som en pulje, der sådan skal drive køkkenerne, men egentlig en hjælp til en opstart. Jeg går ud fra, at ordføreren anerkender – det har jeg i hvert fald hørt Dansk Folkeparti sige i andre anledninger – at både kommunernes og regionernes økonomier er under pres. Så det er måske ikke lige der i deres egne budgetter, de har mulighed for at finde sådan en pulje til omstilling. Det er det ene spørgsmål, altså om ordføreren anerkender det.

Der er noget andet, jeg også gerne vil høre om. Når nu vi kan se, at udviklingen går i den retning, at flere og flere borgere gerne vil leve uden kød eller helt plantebaseret, og hvis man nu er en ældre borger, der har levet vegetarisk eller vegansk det meste af sit liv, eller i hvert fald lige inden man skal på plejehjem, synes ordføreren så ikke, det er rimeligt, at man faktisk har den mulighed, når man flytter ind et sted og ikke længere selv er i stand til at kunne lave sin egen mad?

Ordføreren.

Jo, og inden jeg gik ind i salen med det her forslag, talte jeg med vores ordfører på området, og plejehjem tilbyder den kost, som de ældre efterspørger. Det skal de gøre.

Ønsker fru Trine Torp ordet? Ja. Så skal man lige trykke sig ind.

Det er rigtig nok, men for at det skal blive en interessant kost, man får på et plejehjem, går det her jo netop også på efteruddannelse, sådan at køkkenpersonalet også er i stand til at lave en interessant kost, så det ikke bare er den kost, der normalt er, minus kød. Men så man rent faktisk også får sammensat en kost, der er interessant, når man vil leve på den måde.

Ordføreren.

Jeg har fuld tiltro til, at medarbejderne på ældrecentrene kan finde ud af at basere kosten på det, der passer den ældre. Og hvad angår efteruddannelse, er der jo også for køkkenpersonalet i ældrecentrene inkluderet noget efteruddannelse i forvejen. Den kunne man jo så målrette til det her, hvis det er det, det handler om.

Vi siger tak til fru Lise Bech. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Der er fremsat forslag om at oprette en pilotordning med en omlægningspulje på 30 mio. kr. årligt i 4 år. Puljen skal gå til at fremme økologisk og plantebaseret kost i offentlige køkkener, og det løber således i alt op i 120 millioner danske skattekroner på blot 4 år.

I Venstre har vi ikke noget som helst imod økologi eller det plantebaserede, men vi kan godt lide frihed, og vi synes, at forbrugerne selv skal bestemme, hvad der skal på tallerkenen, ligesom kommunerne og institutionerne selv skal bestemme, hvad der skal serveres.

I fødevare- og landbrugspakken er der prioriteret en stigning i det økologiske areal, og vi nedsatte et erhvervsteam og afsatte 30 mio. kr. årligt i årene 2016-2018 til udviklingsinitiativer under Fonden for Økologisk Landbrug. Dette er blot et udsnit af initiativer for mere og bedre økologi, som regeringen har stået bag. Alle disse initiativer har virket, og det går godt for økologien.

Vi er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel i detailhandelen, og danskernes forbrug stiger år for år. I alt blev der solgt for 8 mia. kr. økologi i de danske supermarkeder i 2016, og i over 30 af landets kommuner arbejder man allerede i dag frem mod et mål om 30 pct., 60 pct., eller 90 pct. økologi. I Københavns Kommune har størstedelen af de offentlige køkkener allerede nået de 90 pct.

Økologien er således skubbet godt i gang og klarer sig fint. Derfor synes vi ikke, at der er behov for at afsætte endnu flere midler som foreslået. Venstre stemmer derfor imod beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg er da glad for, at ordføreren anerkender, at der sker en interessant omlægning ude i kommunerne, men vi er jo i den situation, at med de midler, der har været afsat over de sidste 4 år, er der så 30 kommuner, der er kommet i gang og har fået en støtte til at starte deres omlægning og starte med at efteruddanne køkkenpersonale, så køkkenpersonalet kan være drivende i den omstilling til økologi, som i høj grad er sket, og som er lykkedes, og hvor det er imponerende, at man har kunnet komme op på 60 eller 90 pct. økologi uden at øge de kostbudgetter, der er, i de offentlige kantiner.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren ikke anerkender, at der også er nogle kommuner, som ikke er kommet i gang, og hvor det kunne være et plus, hvis der var nogle midler at søge, sådan at man kunne starte med at sende medarbejderne på kursus for at få en større tryghed og en større viden og en større faglig ballast til at komme i gang med den omlægning, som jeg kan lytte mig til at Venstre gerne vil have, så der er en valgfrihed, når man skal vælge, hvilket måltid man vil spise.

Ordføreren.

Jamen som det allerede stort set er sagt, er der jo mange kommuner, der er godt i gang med det økologiske, og de kommuner, der så måtte ønske at gå i gang med det, kan jo så f.eks. også drage nytte af de erfaringer, man har gjort sig de gode steder. Så det er sådan set bare at tage handsken op.

Spørgeren.

Jamen jeg tror ikke altid, at man kan læse sig til ting. Jeg tror, at det nogle gange er godt at være på et kursus og møde nogle mennesker, som umiddelbart kan svare på de spørgsmål, som vil opstå.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ind til noget andet, for vi oplever jo, at der er en vækst i omsætningen af økologi i Danmark på det, vi kalder foodservice, til de offentlige kantiner osv. Der ligger et kæmpe eksportpotentiale der, hvis vi har fødevarevirksomheder i Danmark, som er gearede til at levere til storkøkkener, og vi har et kæmpe marked i Tyskland og i Sverige, hvis man kan målrette sin produktion til at kunne eksportere til de lande.

Kan ordføreren ikke se nogle fordele i, at der i Danmark er en mulighed for at udvikle inden for de offentlige køkkener?

Ordføreren.

Jamen jeg glæder mig da over, at den danske fødevareeksport går rigtig godt, og der er jo verden rundt stor efterspørgsel efter de danske fødevarer. Og det er netop lige præcis, fordi vi jo har en høj fødevaresikkerhed og en høj fødevarekvalitet. Så jeg kan kun glæde mig over, at vi har en god, stor eksport af danske fødevarer, og at der fortsat er efterspørgsel efter dem.

Vi siger tak til hr. Erling Bonnesen og går videre i rækken til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Den økologiske fødevareproduktion bliver i Danmark, sådan som det er i dag, understøttet ganske betragteligt med offentlige midler. Bl.a. er der omlægningsstøtte til de danske landmænd, hvis de ønsker at omlægge til økologi, og ordførerne før mig har også remset flere andre støtteordninger op til fremme af økologien.

Men det er i virkeligheden Liberal Alliances ønske, at udviklingen og udbredelsen af økologi er markedsdrevet. Og derfor skal vi sikre gode og lige rammevilkår for al fødevareproduktion i Danmark, så vi kan lade efterspørgslen drive udviklingen, frem for at pumpe flere offentlige midler i økologi og derved skævvride markedet endnu mere.

Som forslagsstillerne jo så faktisk også pointerer i beslutningsforslaget, er der i dag en ganske markant efterspørgsel på økologi blandt visse dele af befolkningen. Salget af økologiske varer er steget gennem de senere år, og det viser jo netop, at markedet rent faktisk er der. Der er ingen grund til, at vi her i Folketinget blander os yderligere i det. Hvis efterspørgslen er der, følger producenterne jo også helt af sig selv med. Det er der som sådan ikke noget hokuspokus i.

Ved at oprette en omlægningspulje rettet specifikt mod offentlige køkkener skævvrider vi markedet endnu mere, og det er der ingen der har interesse i, når nu efterspørgslen rent faktisk er der. Der er mange andre måder, hvorpå vi kunne stimulere branchen og give mulighed for at introducere økologien i markedet i højere grad end i dag. Man kunne f.eks. sænke momsen for hotel- og restaurationsbranchen, så flere kunne få råd til at omlægge deres køkkener til mere økologisk drift. Det giver i mine øjne langt mere mening end at smide endnu flere offentligt støttede kroner ud i økologisk produktion, så vi derved får en dårligere konkurrencemæssig situation, end vi har i øjeblikket.

Og derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig ikke beslutningsforslaget om en omlægningspulje til at fremme drift af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo interessant, i hvilket omfang det her kan skævvride markedet. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens refleksioner over følgende: Hvis nu man forestillede sig en patient, som bliver indlagt på et sygehus og ikke er i stand til at gå uden for sygehuset og købe et måltid mad på markedsvilkår, men er nødt til at spise sin mad på dette sygehus, og dette sygehus har fået støtte til at omlægge deres køkkener til mere økologisk drift og mere plantebaseret kost, er det, at denne patient indtager sine måltider, mens vedkommende er indlagt, så med til at skævvride markedet, fordi disse måltider måske får lidt støtte af en eller andet slags fra statskassen?

Ordføreren.

Ja, det er det jo. Hvis der gives offentligt støttede kroner til indkøb af økologiske varer i et køkken på et hospital, et plejehjem eller andre steder, er det jo en skævvridning af markedssituationen. Jeg er heldigvis i den situation, at jeg er partifælle med ældreministeren, og jeg har været på plejehjem med ældreministeren – det kan lyde forkert, men det har jeg – altså jeg har været på besøg på plejehjem sammen med ældreministeren, og der er jo rigtig mange steder, hvor man allerede har foretaget en omlægning, og hvor der er en efterspørgsel efter både økologisk og plantebaseret kost, og hvor de ældre – ligesom patienterne på sygehusene – får leveret det, de ønsker. Jeg ser ikke noget behov for at sende yderligere skattekroner efter støtte til økologiomlægning af offentlige køkkener.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen kan ordføreren ikke se et plus i, at folk, der sådan set nærmest er tvunget til at spise bestemte steder – f.eks. på et sygehus – og ikke er i stand til at gå udenfor, har en valgmulighed?

Det, som jeg synes er ret imponerende på Randers sygehus, er, at man der faktisk giver mulighed for at vælge mellem flere forskellige typer måltider, og så er det ret imponerende, at man kommer frem til, at der er så mange, der vælger den plantebaserede kost. Hvis ikke den mulighed havde været der, hvis ikke de havde haft en omstilling, der prioriterede det, kan det være, de kun havde haft ét tilbud til patienterne. Kan ordføreren ikke se en fordel i, at patienter har en mulighed for at vælge mellem flere forskellige måltider?

Ordføreren.

Jo, frit valg er altid godt, og muligheden for det frie valg er der allerede, både på sygehuse og på plejehjem og i høj grad og allerede i udvidet omfang også rundtomkring i hotel- og restaurationsbranchen – jeg ynder f.eks. selv at købe vegetarburgere. Og hvis efterspørgslen er der på sygehuse og plejehjem, kommer det jo også helt af sig selv. DF's ordfører omtalte også før de erfaringer, der er ude fra plejehjemmene, bl.a. at der rent faktisk i stort omfang bliver serveret økologisk kost og også plantebaseret kost.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Roger Courage Matthiesen, Alternativet.

Tak for det. Jeg beklager forsinkelsen.

Jeg var sådan lidt overrasket over nogle af de andre ordføreres fremlæggelser af deres ordførertale i forhold til B 30. I Alternativet er det klart at vi går ind for positive incitamentsstrukturer eller puljer, der hjælper med til den bæredygtige omstilling af vores samfund. Vi ser, at effekten af at understøtte flere kommuner i at omstille til økologisk og plantebaseret mad på lang sigt vil give os en kæmpeeffekt i forhold til folkesundhed og i forhold til miljø, og det er for os en meget, meget vigtig dagsorden.

44 pct. af danskerne støtter, at der skal være en helt plantebaseret valgmulighed i offentlige køkkener. Det er Coop, der har lavet den analyse, og det er kun 26 pct. af danskerne, der er imod. 43 pct. af danskerne ønsker at spise mindre kød; knap 0,5 million danskere lever overvejende eller helt vegetarisk. Når vi så kigger på den globale påvirkning af vores forbrug af kød, er det klart, at det er nødvendigt for os at gøre noget, og det er nødvendigt for os at lave nogle incitamentsstrukturer, der kan skabe mere handling. 30 kommuner arbejder i dag med økologiske udviklinger i deres køkkener, og det er klart, at hvis vi kan hjælpe resten af de 98 kommuner, skal vi gøre det. Så meget kort og præcist: Derfor er Alternativet medforslagsstiller, og vi håber, at vi i udvalgsbehandlingen kan finde frem til at få etableret puljen. Det var ordene.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Når offentlige køkkener lægger om til økologi og mere plantebaseret kost, har de det også tit med at få en mere gennemtænkt tilgang til den mad, de serverer. Det er ikke mindst noget, man fortjener ude på vores plejehjem, altså at det bliver tænkt godt igennem, hvad de ældre får, og at de eventuelt kan få flere grønsager i deres mad, sådan at de måske også kan være sundere og leve længere.

Men det er jo også noget, som i alle andre offentlige køkkener kan være med til at drive en meget vigtig udvikling, nemlig i retning af, at vi simpelt hen får fundet ud af, hvordan vi kan blive meget bedre til at lave mad med grønsager, og det har en masse gode formål i sig selv. Det har det formål, at vi klimamæssigt ved, at hvis vi alle sammen ligesom går med på kødbølgen og skal spise så meget kød, som danskerne gør hver eneste dag, så har vi simpelt hen meget, meget store problemer med at nå vores klimamål. Det har også en folkesundhedseffekt, nemlig at vi sådan set bliver sundere af at spise flere grønsager, og jeg synes, det er utrolig sjovt at se den enorme bølge, der er opstået med at lave meget mere interessant mad med grønsager. Hvis man tænker på, hvad vi selv er blevet udsat for af fuldstændig udkogte gulerødder fra en pose og ærter, der har været frosset i 3-4 år, så er det da meget sjovere at se, hvad der er på vej nu, og at det at spise grønsager simpelt hen er blevet en fest. Nogle gange glemmer man, at man ikke har fået kød, hvis man har fået god nok mad med grønsager. Hele den bølge, hvor vores kokke står forrest, hvor vores land er kendt ude i verden som et land, der bevæger sig – hele det nordiske køkken er jo på vej over i at blive mere plantebaseret – kan jeg simpelt hen ikke forstå at man ikke synes er en vindersag og noget, der er godt for befolkningen, for folkesundheden og for klimaet.

Samtidig vil vi også gerne sige, at den her pulje til omlægning til økologi selvfølgelig skal bevares. Det kan jo ikke du, at vi ikke bruger den store muskel, det er at have en stat, der indkøber for så mange penge, som man gør i Danmark, og den skal selvfølgelig bruges til noget fornuftigt. Det med at bruge offentlige indkøb til at trække en udvikling i gang er sådan set noget, som er ved at blive på mode i hele verden. Jeg hører tale om det i World Economic Forum, hvor man taler om public procurement som noget af det allervigtigste, når man vil flytte tingene, og at bruge det, at det offentlige faktisk køber ind, til at rykke på nogle ting. Så når vi i dag laver en pulje, er der ikke nogen, der bliver tvunget til noget som helst. Det her er en pulje, som man kan søge. Hvis man selv som kommune eller som offentligt køkken har en interesse i at blive klogere, blive bedre til at lave mad med både grønsager og lægge om til økologi, så vil vi gerne give en håndsrækning.

Jeg synes, det er trist, at der ikke er flere partier, der kan støtte en så indlysende og oplagt ting som det her, altså at vi selvfølgelig skal fortsætte med at sikre, at vores køkkener bliver omlagt til økologisk produktion og til mere plantebaserede fødevarer. Men vi er i Det Radikale Venstre glade for at støtte sådan en frivillig pulje, som kan give en ekstra håndsrækning til dem, der gerne vil lave mere interessant, sundere og mere økologisk mad i offentlige køkkener.

Tak til fru Ida Auken. Vi går videre til fru Trine Torp, SF.

Tak for det. Formålet med det her forslag er jo at sikre, at kommunale, regionale og statslige institutioner og organisationer kan søge tilskud til de udgifter, der er forbundet med at omstille offentlige køkkener til at tilbyde mere økologisk og plantebaseret kost. Det handler altså om at sikre en fremdrift, så daginstitutioner, plejehjem, skoler, hospitaler osv. i langt højere grad kan tilbyde økologisk og plantebaseret mad, og det er vi i SF af flere grunde optaget af.

For det første er vi optaget af det, fordi vi ved at det virker. Den pulje, som blev oprettet i 2012 med det samme formål – næsten – som den pulje, vi foreslår her i dag, har over de seneste 5 år understøttet 30 kommuner og en række regionale og statslige institutioner i at komme i gang med omlægning til økologi. Det har været en enorm succes, og det viser sig, at det er muligt at respektere det lokales ret til selvstyre, samtidig med at vi kan stille midler til rådighed, som understøtter de kræfter, der er ambitiøse i forhold til den plantebaserede og økologiske dagsorden. Udviklingen har gjort Danmark til et foregangsland i international sammenhæng, og den positive udvikling er samtidig også med til at understøtte lignende tendenser f.eks. i landbrugserhvervet, og alt det bør vi fra Folketingets side fortsat have en interesse i at støtte.

For det andet ved vi, at en pulje som den, vi foreslår her, og som der også har været tidligere, vil være med til at understøtte en god efteruddannelse af køkkenpersonalet ude på skoler, hospitaler og plejehjem. Det er jo helt afgørende for omstillingen og driften af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener, at køkkenpersonalet har de nødvendige redskaber og færdigheder, for det er dem, der skal omsætte penge til pastinakker, viden til hvidkål og ambitioner til artiskokker. Som Økologisk Landsforenings direktør, Paul Holmbeck, skrev det i Altinget den 28. november: Både duften og fornuften er på vej tilbage i de offentlige køkkener. Omstillingen har skabt en velfortjent stolthed og arbejdsglæde hos køkkenansatte, og det er jeg helt enig i. Det er køkkenpersonalet i de offentlige køkkener, der er drivkraften i omstillingen, og det skal vi fortsat være med til at understøtte.

Den sidste grund, jeg vil nævne, er, at det giver større frihed for os som borgere, når vi skal have mad fra offentlige køkkener. Hvis man f.eks. bliver indlagt på sygehus eller flytter på plejehjem, og derfor ikke selv har mulighed for at købe ind og lave mad, synes jeg, at man skal have mulighed for at leve vegetarisk og vegansk, som dengang man selv kunne stå for madlavningen. Den frihed synes jeg at vi skal styrke. Erfaringerne fra Randers, som der også er flere, der har nævnt, viser jo, at borgerne rent faktisk gerne vil gøre brug af det, ikke bare dem, der i forvejen lever vegetarisk eller vegansk, men også alle andre, fordi man faktisk kan se, at man kan få noget spændende mad på den måde.

Jeg er glad for, at vi til en begyndelse er fire partier i Folketinget, som går sammen om at fremme den her dagsorden. Det vil jeg gerne på vegne af SF sige tak til Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre for. Jeg håber på, at den videre drøftelse af forslaget kan få nogle flere med.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Orla Østerby, Konservative Folkeparti.

Vi kan konstatere, at indsatsen, der er rettet mod de offentlige køkkener, har båret frugt. Der er i dag er registreret 2.200 køkkener med økologiske spisemærker, hvoraf ca. 70 pct. er knyttet til et offentligt køkken. Det, vi også kan se, er, at ifølge Fonden for Økologisk Landbrugs seneste bevillingsoversigt blev der bevilget 9,8 mio. kr. til 14 køkkenomstillingsprojekter, som er gennemført i 2017. Der var kun fem ansøgere. Det, der står tilbage, er, at der er 12 mio. kr. tilbage i 2018, som der kan søges til køkkenomstillinger.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi en markedsbaseret udvikling af økologien. Vi har i de seneste år været med til at lave en omstilling og en indsats for, at økologien kunne komme ind på de offentlige køkkener rundtomkring i Danmark, og 36 af Danmarks 98 kommuner har i perioden fra 2012-2015 været i gang med at omstille på det her område. Vi kan også sige, at vi jo giver en massiv støtte til Dansk Landbrug omkring økologien. Vi har de seneste 5 år brugt 1 mia. kr. til omstillingen i forbindelse med hektarstøtte. Økologiske varers omsætning i fødevaresektoren er firedoblet fra 519 millioner i 2010 til 2 milliarder i 2016 og estimeret til 2,5 milliarder i 2017.

Det står jo op imod, at vi har et konventionelt landbrug – som også eksisterer i Danmark, må jeg gøre opmærksom på – som ligger på noget, der ligner 170 milliarder. Det er ikke, fordi vi i Det Konservative Folkeparti ikke ønsker en økologisk omstilling, men nu mener vi, at det er tiden, at økologien selv vinder markeder, fordi den har fået hjælp til det i den omstillingsfase, vi har haft de seneste år, så derfor siger vi nej til beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Det, Folketinget her er ved at forholde sig til, er et forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en omlægningspulje til at fremme driften af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener. Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige administrative skridt for at sikre, at der fra 2018 oprettes en pilotordning med en omlægningspulje på 30 mio. kr. årligt over 4 år. Målet er, at kommunale, regionale og statslige institutioner og organisationer kan søge tilskud til udgifter i forbindelse med omlægningen af offentlige køkkener for at kunne tilbyde en højere grad af økologisk og plantebaseret kost, herunder tilskud til efteruddannelse og uddannelse af køkkenpersonalet og til information til brugerne og fødevareproducenter. En debat kan nogle gange komme langt omkring, og så kan det være væsentligt lige at komme tilbage til, hvad forslaget egentlig drejer sig om.

Jeg synes, at forslaget har fået en relativt pæn modtagelse. Jeg synes også, at debatten her viser, at der er al mulig grund til at have respekt for de 30 kommuner, som er i gang med en økologisk omlægning, og have respekt for de regioner, som på visse sygehuse er nået imponerende langt i deres omstilling.

I beslutningsforslaget er der trukket rigtig mange kilder frem, som er med til at sætte fokus på, at den her udvikling hen imod mere økologi og en mere plantebaseret kost har en lang række fordele. En af de ting, der er fremhævet i teksten, er følgende:

»Fremmes muligheden for at vælge plantebaseret kost i de offentlige køkkener, vil det have positive afledte effekter for andre grupper i samfundet end vegetarer, fleksitarer og veganere. Forslaget vil også have betydning for mælkeallergikere, borgere engageret i dyrevelfærd og mennesker med religiøs baggrund, bl.a. muslimer, jøder, hinduer og buddhister, som af forskellige årsager er selektive med hensyn til animalske fødevarer.«

Så det her forslag har altså til hensigt at tage hensyn og give valgmuligheder for flere, når de skal vælge, hvad de vil spise.

Der står videre i teksten:

»Foruden at tilgodese befolkningsgrupper, der af den ene eller anden årsag ønsker mulighed for plantebaseret mad, vil forslaget bidrage til at forbedre folkesundheden. WHO konkluderede forrige år, at vores høje forbrug af rødt og forarbejdet kød øger risikoen for kræft. Og på Fødevarestyrelsens hjemmeside fremgår det, at vegetarisk kost hjælper på en lang række livsstilssygdomme såsom diabetes, fedme, hjerte-kar-sygdomme, nyrelidelser og forhøjet blodtryk. Danmark bruger årligt 155 mia. kr. på sundhedsvæsenet. Der er kolossale beløb at spare på udgifterne til sundhedsvæsenet, hvis grønnere kostvalg fremmes.«

I den forbindelse synes jeg, at det var interessant at læse en artikel fra Randers sygehus. Her var der en køkkenleder, som udtalte, at hun godt kunne forstå, at der var et vist fokus på, at man skulle have medicin, men som også fremhævede, at hun så kosten som noget, der også bidrog til, at man blev rask. Jeg synes også, der stod nogle meget interessante oplysninger om, at patienterne havde mulighed for, dagen før næste dags måltid skulle serveres, at vælge, om de ville have den kødret, der var på menuen, eller have et alternativ, et mere plantebaseret tilbud. Der var så mellem en tredjedel og en fjerdedel, der valgte den mere plantebaserede – på trods af at det statistisk set på det sygehus var meget få, der ved indlæggelsen havde meddelt, at de var vegetarer eller veganere.

Så jeg synes, at man skulle dyrke den her valgfrihed noget mere, og jeg synes, at man skulle dyrke det her med at bestræbe sig på, at vi indtager en kost, som er medvirkende til, at vi ikke bliver syge. Vi skal være åbne for, at der, hvis man bliver syg, er en valgfrihed på sygehusene til at vælge det, man har mest lyst til. Jeg tror vitterlig, at når man er i sådan en situation, er man mere bevidst om, hvad kroppen har behov for, og så vælger man det, som man har mest lyst til, så man bedre kan komme til hægterne igen.

Jeg tror, at uanset hvad vi måtte komme frem til i skriveprocessen i forhold til at kunne lande en eller anden beretning, er det nok ikke der, vi på den korte bane løser problemerne. Det her forslag kan jo blive taget op af skuffen, lige så snart der kommer en anden regering, et andet flertal. Så er det rart at have nogle gode forslag i skuffen, som man kan tage frem og sige: Vi var tæt på at have et flertal, så hvordan er det lige, at vi kan gennemføre det?

Jeg tror, at det fortsat er vigtigt, at man prioriterer nogle offentlige støttekroner til at prioritere efteruddannelse. Det er medarbejderne ude i køkkenerne, som skal drive den her omstilling til mere økologi og mere plantebaseret kost. Og har de ikke den fornødne faglighed til at planlægge den sunde, nærende, gode og velsmagende kost, nytter det ikke noget, at man har en stor maskinpark i de køkkener. Der skal mere til; det er medarbejderne, der skal drive det her. Men det skal også drives af, at politikere tager beslutninger og siger, hvad det er for en retning, vi vil have. Og der er det jo interessant at se de køkkener, som er startet langsomt op, og som har haft et mål om 30 pct. økologi, og så er der gået sport i det, og så rammer de ret hurtigt 60 pct. økologi, uden at budgetterne øges.

Jeg tror, at på den korte bane bliver det ikke Folketinget, der driver det her. Jeg tror, at der oven på det her kommunal- og regionsvalg er nogle kæmpe muligheder ved at gå ind og kigge på, hvad det egentlig er, byrådskandidaterne og regionskandidaterne har svaret i valgkampen. Og så har vi jo heldigvis Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening, som har lavet to undersøgelser. Man kan gå ind og kigge på, i hvilke kommuner der kunne være et flertal, som faktisk vil gennemføre noget, og som prioriterer økologi, og som prioriterer plantebaseret kost i højere grad. Så jeg tror, at vi oven på den behandling, som vi har her i dag, vil se en række kommuner og en række byrådsmedlemmer tage initiativet – tage initiativet oven på den debat, som vi har i dag, og prøve at se, hvad der er for muligheder i den pågældende kommune.

Jeg har også en fornemmelse af, at man i nogle kommuner og regioner er bedre til at arbejde med 4-årige budgetter, end man er i Folketinget, og at man måske også er hurtigere til at vedtage sine budgetter, end det sker lige i øjeblikket i Folketinget. Og derfor kan den langsigtede proces måske bedre prioriteres i en kommune eller i en region, og det kan måske også gøres nemmere af, at vi har en lang række kommuner, som er nået langt i omstillingen, og at vi har regioner, som er nået langt. Og man har nogle steder oplevet, at køkkenpersonalet synes, at de får et bedre arbejdsliv, og at det resulterer i, at man har et lavere sygefravær.

Jeg synes, at der udelukkende er plusser i det her, og jeg tror, at vi kommer frem til, at både økologi og den plantebaserede kost kommer til at fylde mere. Hvis man ser på, hvad der sker ude i verden, i USA, kan man se, at den plantebaserede mad sådan set er udråbt til at være »the top mega trend« i 2018. Det er ikke der, vi er i Danmark, men jeg har da noteret mig, at der var en annonce i en avis for nogle ganske få dage siden, som efterlyste et innovationsnetværk, som ville arbejde med den plantebaserede kost – og det var i en stor farvetrykt annonce i et dagblad, at man sådan set annoncerede det.

Der er en eller anden proces, der er i gang, også i Danmark. Selv en større burgerkæde, som jeg ikke vil nævne navnet på, har sådan set lanceret en vegetarburger her for ganske nylig. Så der sker et eller andet derude. Man kan se på de undersøgelser, som Coop og andre butikker laver, at der sådan set er forbrugere, der efterspørger mere plantebaseret kost. Så uanset hvad Folketinget måtte vedtage eller ikke vedtage, er der en proces i gang derude.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at vi i dag ikke kan finde et flertal, som vil afsætte midler til at komme videre, men jeg tror, at de fire partier, som står bag forslaget – Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale Venstre – er parat til at tage det her forslag op af skuffen, hvis der om kort tid skulle komme en socialdemokratisk ledet regering, som der skal laves en finanslov med. Så kan den finanslov nok blive landet på et tidligere tidspunkt, end det sker i år her op til nytår.

Så jeg vil sige tak for den relativt positive behandling indtil nu, og jeg synes, vi skal overveje, om vi kan komme frem til en eller anden betænkningstekst, som kan pege fremad, og som kan være grundlaget for, at vi arbejder med det her på et senere tidspunkt.

Tak til ordføreren.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.