Det næste punkt på dagsordenen er:

33) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 131:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpet straf i forbindelse med drab på flere personer.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Det er igen justitsministeren, der lægger for. Værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslaget, som Dansk Folkeparti har fremsat, har til formål at pålægge regeringen at fremsætte lovforslag om, at drabsmænd, der idømmes livstid for drab på flere personer eller en gravid, skal idømmes livstid for hvert drab og tidligst kan prøveløslades efter 24 års afsoning. Det drejer sig altså dels om skærpelse af straffen, dels om skærpelse af reglerne for prøveløsladelse.

I forhold til spørgsmålet om straf vil jeg med det samme slå fast, at der skal være mulighed for at idømme meget strenge straffe i drabssager. Det gælder selvfølgelig ikke mindst i sager med flere ofre. Der er allerede i dag mulighed for at idømme fængsel på livstid. En livstidsdom indebærer, at den dømte skal sidde i fængsel på ubestemt tid. Det kan derfor i princippet betyde livslang afsoning. Derfor giver det ikke meget mening at skærpe straffen for drab med henblik på at udmåle flere livstidsdomme.

For mig at se må det væsentlige spørgsmål være, hvor længe livstidsdømte faktisk sidder i fængsel, altså spørgsmålet om, hvornår de i praksis bliver prøveløsladt. Efter de gældende regler kan en livstidsdømt tidligst blive prøveløsladt, når han eller hun har afsonet 12 års fængsel. Desuden skal Kriminalforsorgen i hver enkelt sag vurdere, at det er forsvarligt at prøveløsladte den dømte. Det er det, man kalder, at det ikke må være utilrådeligt at løslade. I praksis sidder livstidsdømte ofte i fængsel i betydelig længere tid end 12 år, og der er ingen øvre grænse for, hvor længe de kan afsone, før der sker prøveløsladelse.

Så er det jo imidlertid længe siden, at man har set nærmere på praksis for prøveløsladelse af livstidsdømte. Det samme gælder spørgsmålet om prøveløsladelse af andre drabsdømte med lange straffe. Derfor er jeg glad for, at Dansk Folkeparti med det her beslutningsforslag har sat fokus på emnet. Det er vigtigt, at drabsdømte ikke bliver prøveløsladt for tidligt. Der skal være rimelighed i systemet, og hensynet til ofrene og deres pårørende må aldrig blive glemt.

Jeg har derfor besluttet at iværksætte en undersøgelse af praksis for prøveløsladelse af drabsdømte, så vi kan få kigget reglerne og praksis ordentligt efter i sømmene. Når undersøgelsen er afsluttet, vil jeg se på det, og hvis det viser sig, at praksis er for blødsøden over for drabsmænd, vil jeg ikke tøve med at tage konsekvensen og stramme op. Det kan vi jo tage en drøftelse med hinanden om. Men det er altså vigtigt, at vi først begynder at ændre reglerne, når det kan ske på et oplyst grundlag. Eventuelle stramninger bør afvente Kriminalforsorgens undersøgelse, og bl.a. derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Så går vi videre til ordførerrækken, og det er hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Drab er den værste forbrydelse, man kan begå, og det er også den forbrydelse, som straffes hårdest. Vi i Socialdemokratiet vægter borgernes sikkerhed og tryghed meget højt, og derfor er vi også tilfredse med, at drabsmænd sidder længe i fængsel, men vi er også glade for det retssystem, vi har i Danmark. Vi ønsker ikke at se tilstande som i USA, hvor folk bliver dømt dobbelte eller tredobbelte livstidsstraffe. Det giver ikke nogen mening.

Vi tror kort og godt ikke på det amerikanske retssystem, ikke når vi ønsker et samfund, hvor tidligere dømte forventes at kunne vende tilbage til samfundet og bidrage til fællesskabet. Forslagsstillerne ønsker, at personer, der idømmes livstid, får en livstidsdom for hvert drab, de begår. Dræber man to mennesker og får en livstidsdom, skal man så sidde 24 år i fængsel. Vi ser desværre flere drab i Danmark, og det er en kedelig tendens.

Selv om vi ikke støtter beslutningsforslaget her, opfordrer vi dog ministeren til at undersøge, om der er behov for skærpede straffe for drab på flere personer, herunder f.eks. gravide kvinder. Men vi støtter som sagt ikke beslutningsforslaget her.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Forslagsstillerne vil med det her forslag sikre, at personer, der idømmes livstidsstraf for drab på to eller flere personer, herunder drab på synligt gravide, skal idømmes livstid for hvert drab og tidligst opnå prøveløsladelse, når der er gået 24 år.

Lad mig tage det første først. Forslaget omhandler situationer, hvor der idømmes livstidsstraf. Lad os lige slå en ting fast: Livstid er livstid. Så kan der blive tale om prøveløsladelse, men ellers er livstid altså livstid og ikke, som mange mennesker tror, 16 år eller noget i den retning. Spørgsmålet er så, i hvor høj grad retsstillingen ville være anderledes, hvis man kunne dømme dobbelt livstid eller tredobbelt livstid. Jeg har ikke rigtig fantasi til at forestille mig, hvordan det egentlig skal være. Jeg ved, at de gør det i Amerika, men der er da kun et liv at tage af, så derfor døjer jeg lidt med at finde logikken i det her med at idømme flere livstidsstraffe. Men til gengæld, som jeg sagde før: Livstid er livstid. Så kan man blive prøveløsladt, og praksis er i dag, at man – og det fremgår vel af loven – kan blive prøveløsladt efter 12 års fængsel.

Jeg blev rigtig godt tilfreds, da jeg så, at justitsministeren har tilkendegivet, at han vil overveje rimeligheden i denne prøveløsladelse allerede efter 12 års fængsel. Selvfølgelig indebærer det, at Kriminalforsorgen skal finde det tilrådeligt, at vedkommende sættes på fri fod. På den anden side er jeg nødt til at sige, at den forbrydelse, der ligger til grund for en livstidsstraf, ikke er småting. Det er jo som oftest flere drab i dag, og derfor kan man i allerhøjeste grad sætte spørgsmålstegn ved, om der skal ske en prøveløsladelse efter 12 års fængsel. Derfor er jeg rigtig godt tilfreds med, at justitsministeren vil kigge på reglerne, og takker Dansk Folkeparti for at have bragt denne del af emnet op.

Vi kan ikke støtte forslaget som sådan, men vi deltager meget gerne i debatten om muligheden for prøveløsladelse allerede efter 12 års fængsel.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Den næste i ordførerrækken er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal starte med de ting, der er galt med det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti. Straffen er i forvejen skærpet for drab på flere personer, og jeg synes, at det her beslutningsforslag vil gøre op med nogle ting, som er meget grundlæggende i vores retssystem.

For det første skaber forslaget lidt forvirring om, hvem der er den udøvende, og hvem der er den dømmende magt. Det her forslag fastsætter en lovgivning om, hvad straffen præcis skal være og blander derved fordelingen mellem den udøvende og den dømmende magt sammen. Det synes jeg er et stort problem.

Det næste problem er spørgsmålet om akkumuleret straf. Vi betragter i Danmark en forbrydelse som et handlingsforløb, og der kan i en handling være mange forskellige forbrydelser. F.eks. vil et indbrud både være hærværk og tyveri, men det straffer vi ikke som to separate forløb, men ser det som én handling og straffer så derefter.

Den tredje ting, som jeg synes er galt med det her forslag, er, at man vil ændre på prøveløsladelsen, så det først bliver efter 24 år. Det vil give et manglende incitament til at opføre sig ordentligt, når man skal så langt ud i fremtiden for at kunne blive prøveløsladt. Det er jo sådan i dag, at Kriminalforsorgen kan afvise en prøveløsladelse, og det vil måske så muligvis ske i en situation, hvor den indsatte har dræbt flere personer.

Den fjerde ting, jeg synes er galt med det her forslag, er, at Dansk Folkeparti i forslaget nævner det her med drab på gravide. Det er selvfølgelig rigtig, rigtig forfærdeligt, det er drab altid, men jeg synes, det i det her forslag virker, som om Dansk Folkeparti betragter et foster som et menneske, en person. Et ufødt barn betragter vi ikke som et menneske, men som et foster. Der må man så sige, at det, at en person er gravid, selvfølgelig er en skærpende omstændighed, når der skal udmåles en straf, men et foster er altså ikke et menneske.

Så i Enhedslisten er det sådan set ikke, fordi vi ikke synes, det er alvorligt, når der bliver begået drab på flere mennesker, når der bliver begået drab på gravide eller begået drab i det hele taget, men når vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag, er det, fordi vi mener, det er en forkert løsning på problemet, og vi mener også, det vil gøre op med nogle helt grundlæggende ting i vores retssystem. Så vi kan ikke stemme for det her forslag.

Tak. Den næste i rækken er fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag indeholder to elementer, dels at drabsmænd, som dræber flere personer, skal idømmes livstid for hvert drab, dels at prøveløsladelsen i disse sager tidligst kan ske efter 24 års fængsel. I Liberal Alliance går vi ind for at afskaffe strafferabatter, altså det forhold, at dømte kriminelle kan opnå rabat på straffen ved at begå forbrydelsen flere gange.

Den anden del af forslaget omhandler prøveløsladelseselementet. Her synes vi i Liberal Alliance at det er rigtig positivt, at justitsministeren vil igangsætte en undersøgelse af praksis for prøveløsladelse af drabsdømte. I Liberal Alliance synes vi, at det er fint at få gennemgået reglerne og set på praksis. Derfor er vi sådan set glade for, at Dansk Folkeparti med det her beslutningsforslag har bragt emnet op her i Folketingssalen. Det giver os en anledning til at debattere det. Det er vigtigt, både af hensyn til ofrene og af hensyn til de pårørende, at vi sørger for, at reglerne for prøveløsladelse er rimelige.

I Liberal Alliance vil vi afvente resultatet af den undersøgelse, som justitsministeren sætter i gang, og derfor kan vi for nuværende ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til fru Christina Egelund. Og så er det fru Zenia Stampe. Værsgo.

Tak for det. Vi kan sådan set godt forstå baggrunden for det her forslag, og jeg lyttede med stor interesse til justitsministeren, som jeg synes gav et nuanceret svar, også med en åbenhed over for at se på vilkårene for prøveløsladelse. Jeg synes, de to ting hænger en lillebitte smule sammen, altså livstidsdom og prøveløsladelse. Nu er en livstidsdom jo på livstid, men så kan man blive prøveløsladt, og derfor kunne vi måske undgå det der med at operere med flere livstidsdomme, for det virker sådan lidt underligt, og så i stedet for se på vilkårene for prøveløsladelse. Det er vi absolut ikke imod. Det kan jo være, at det er fornuftigt i dag, og det kan også godt være, at det åbner for nogle urimelige tilfælde.

Jeg går dog ud fra, at det ikke er sådan – det ved jeg at det ikke er – at man automatisk får lov til at blive prøveløsladt efter 12 år. Det afhænger jo af den forbrydelse, man har begået. Og jeg går også ud fra, at et dobbeltdrab eller et kynisk drab på en højgravid på en eller anden måde, jeg skulle til at sige rangerer højere, men det er jo svært at gøre mord op på den måde, men er en skærpende omstændighed, der gør det sværere at blive prøveløsladt, end andre drab – nu skal jeg lade være med at give et eksempel på et andet drab, der så skulle være mindre alvorligt, for det kan man jo i sagens natur ikke. Og så kan jeg jo alligevel godt forstå, hvorfor man synes, at der måske skal gøres forskel på forskellige typer drab, herunder også på, om man begår dobbeltdrab eller tripledrab eller netop drab på en højgravid kvinde. Så vi hilser det velkommen at se på vilkårene for prøveløsladelse.

I det hele taget synes jeg, vi skal se på – også i forlængelse af noget af det, som Preben Bang Henriksen har været oppe at sige – en lidt større granskning af, hvordan man udnytter strafferammerne, hvordan reglerne omkring prøveløsladelse bliver brugt osv. Det er interessant, for det er nogle gange det, jeg synes er svært ved at være retsordfører, altså at der er én ting, der er rammerne, og de kan i øvrigt være meget fleksible, og så er der noget andet, der handler om, hvordan de så bliver udnyttet. Det gør nogle gange debatten her lidt svær, for hvis man kun kigger på rammerne, får man måske et helt andet billede, end hvis man kigger på de faktiske domme. Og på samme måde i forhold til prøveløsladelse: Én ting er, hvad der står på papiret; en anden ting er, hvordan det så rent faktisk bliver udlevet i virkeligheden.

Den redegørelse eller udredning hilser vi meget velkommen, og vi vil gå konstruktivt og nysgerrigt og åbensindet ind i det.

Jeg skal hilse fra Alternativet, som heller ikke kunne være her under det her punkt – de er lovligt undskyldt – og sige, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Det nåede vi lige. Tak for det. Så er det hr. Karsten Hønge. Værsgo. Og det er som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Det er det i den grad!

Drab skal straffes hårdt, og bliver det heldigvis også, af domstolene. Livstidsstraf dækker over ret forskellige afsoningsperioder, og vi har eksempler på, at dømte sidder inde i over 30 år. Livstid er jo en dom på livstid, og kriminalforsorgen har så undervejs efter en konkret og grundig vurdering mulighed for at prøveløslade efter et antal år. Domstolene tager jo naturligvis stilling til alle omstændigheder omkring en forbrydelse, og det vil jo helt åbenlyst være en skærpende omstændighed, hvis en morder har flere liv på samvittigheden, ligesom forskellige rædselsfulde handlinger omkring et enkelt drab kan være en skærpende omstændighed.

SF har tillid til, at domstolene er i stand til at bruge de strafferammer, der er, og at kriminalforsorgen kan foretage en konkret og grundig personlig vurdering, som giver mulighed for at løslade, inden den egentlige livstidsdom udløber.

Tak til hr. Karsten Hønge. Så nåede vi frem til hr. Naser Khader. Værsgo.

Dansk Folkepartis forslag er at skærpe straffen for drab. I sager, der involverer drab på flere personer, skal vi ifølge forslaget kunne tildele en dom pr. drab, så man i princippet kan idømmes flere livstidsdomme. Men det er jo allerede sådan i dag, at en livstidsdom involverer, at man fængsles på ubestemt tid. Derfor ved vi ikke, hvilken forskel det vil gøre, hvis man får to livstidsdomme.

Det foreslås også at ændre reglerne for prøveløsladelse, så en livstidsdømt tidligst kan prøveløslades efter 24 år. I dag er reglen 12 år. Derudover vurderer Kriminalforsorgen, om det er sikkert at prøveløslade den indsatte. Det vil sige, at en livstidsdømt efter de nuværende regler sagtens kan sidde i fængsel i meget længere tid end 12 år – også hele livet.

Jeg ved, at det også er vigtigt for regeringen, at der er en fornuftig praksis på området. Det har vi ikke viden om på nuværende tidspunkt, og det er også derfor, at der bliver igangsat en undersøgelse i Justitsministeriet af, hvor lang tid de, der er idømt livstid, afsoner, så vi har noget mere viden på området. Vi ser også gerne på, om reglerne for prøveløsladelse skal ændres, såfremt vi gør det på et oplyst grundlag. Vi bakker ikke op om forslaget på nuværende tidspunkt. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Karina Due, Dansk Folkeparti, der udfylder det job nu. Værsgo.

Tak for det. Med forslaget her ønsker vi at gøre noget ved straffen for drab. Drab er den værste forbrydelse, man kan begå. Det er den ultimative forbrydelse, hvor et menneske eller mennesker dør, fordi nogen tager deres liv. Vi har fra Dansk Folkepartis side et ønske om, at man skal afsone i mange, mange år, hvis man begår drab. Vi synes ikke, det er rimeligt, at man, hvis man begår drab, skal prøveløslades efter 12 år – eller kan blive det. Som det er i dag, kan man i teorien løslades på prøve efter at have afsonet 12 år, selv hvis man har begået drab på flere personer eller på en kvinde, der synligt er gravid, og det bryder vi os slet ikke om, så der må udgangspunktet være, at man skal sidde i fængsel i rigtig, rigtig mange år. Vores forslag går på, at man, hvis man begår drab på gravide eller på flere mennesker, ikke kan prøveløslades, før man har afsonet i hvert fald 24 år, altså det dobbelte af de 12 år, hvor man i dag typisk vil kunne søge om at blive prøveløsladt.

Jeg har glædet mig over den udmelding, som kom fra justitsministeren i går i medierne, om, at regeringen vil kigge på den problematik, og det synes jeg er værd at rose. Jeg har selvfølgelig en forhåbning om, at det ikke bare er en tom udmelding, men at det er et reelt ønske om at se på disse straffe. Netop fordi forbrydelserne er så forfærdelige, synes vi også, at straffen skal være tilsvarende hård. Jeg vil også anerkende, at der jo er drabsdømte, der trods alt har siddet længere tid i fængsel end både 12 og 16 år, for der er flere eksempler på det, men vi har bare et ønske om ligesom at hegne det ind, så vi er sikre på, at det indebærer en straf på 24 år, hvis det er sådan, at man slår flere mennesker ihjel eller en kvinde, der synligt er gravid.

Tak til ministeren for hans udmelding i dag om at kigge på det og sætte gang i en undersøgelse af praksis for prøveløsladelse, og tak for alle de kommentarer, der kommet fra ordførerne. Tak for ordet.

Velbekomme.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelser, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.