Tak til forslagsstillerne for at give mulighed for at drøfte indsatsen over for pårørende til svækkede ældre.
Det fremgår af beslutningsforslaget, som vi skal drøfte i dag, at det tager udgangspunkt i den artikelserie, som DenOffentlige.dk bragte i efteråret.
Her blev der bl.a.
efterlyst en overlevelsesguide for pårørende til brug for deres møde med velfærdssystemet, når f.eks.
deres forældre bliver ramt af sygdom og svækkelse.
Det var også temaet for et samråd, jeg deltog i den 6.
januar i år, som SF også stod bag, men jeg drøfter det gerne igen, for det er et vigtigt emne.
Som jeg har sagt i mange sammenhænge, også under det nævnte samråd, anerkender jeg fuldt ud, at det er en stor opgave at løfte, når man bliver pårørende til en ældre, der ikke længere kan klare sig selv.
Mange pårørende yder ofte en stor og uvurderlig indsats, når et ældre familiemedlem rammes af sygdom og svækkelse og ikke længere kan klare sig selv.
Det tror jeg at alle vi, som har prøvet at være igennem det, kan tale med om.
For mig som ældreminister er det afgørende, at pårørende til svækkede ældre får både støtte til og anerkendelse af den uvurderlige indsats, de yder.
De pårørende er ofte plejepersonalets nærmeste samarbejdspartnere, og derfor er det utrolig vigtigt, at vi sikrer en ordentlig støtte og aflastning til de pårørende.
Netop derfor har regeringen sammen med Dansk Folkeparti sat hjælp og støtte til pårørende på finansloven for 2018.
Der er afsat 60 mio.
kr.
årligt til styrkelse af kommunernes indsatser over for pårørende til svækkede ældre.
Samtidig har vi forpligtet alle kommunerne til i deres værdighedspolitikker at beskrive, hvordan kommunerne understøtter de pårørende til svækkede ældre.
Som tilhængere af det kommunale selvstyre har vi overladt det til den enkelte kommune selv at beslutte, hvad der lokalt er behov for i forhold til at støtte og aflaste de pårørende.
For at understrege vigtigheden af, at kommunerne sætter pårørende på dagsordenen og styrker indsatserne på området, sendte jeg et brev til samtlige kommuner den 1.
februar i år.
Her fremhævede jeg bl.a., at kommunerne f.eks.
kan anvende deres andel af de 60 mio.
kr.
til at ansætte pårørendevejledere.
Det blev også fremhævet, at pårørendevejledere kan give de pårørende både viden og værktøjer til at hjælpe bedst muligt, samtidig med at de hjælpes til at passe bedre på sig selv.
Den nye lovgivning giver rigtig god mulighed for, at kommunerne f.eks.
også kan vælge at udarbejde en pårørendeguide, hvis det er det, der er brug for lokalt.
Og der er som sagt fulgt 60 mio.
kr.
med til kommunernes styrkede indsatser på området.
Det synes jeg er den rigtige vej at gå, frem for at vi her på Christiansborg skal lave en lovgivning, som pålægger kommunerne en bestemt model for pårørendestøtten.
Derfor mener jeg heller ikke, at det beslutningsforslag, som vi behandler i dag, er en hensigtsmæssig vej at gå, hvor sympatisk forslaget end kan lyde.
Beslutningsforslaget lægger op til at forpligte kommunerne til at udarbejde en temmelig omfattende guide til pårørende, som skal indeholde alt fra viden om fuldmagtsregler til oversigter over den enkelte ældres læge, tandlæge og andre sundhedsfaglige personer samt over den ældres indkøbte medicin og medicinrecepter.
Efter min vurdering lægges der med forslaget op til både omfattende og unødigt bureaukrati for især kommunerne, som med forslaget også forpligtes til løbende at opdatere alle oplysningerne i pårørendeguiden.
Som ældreminister anerkender jeg i den grad, at det kan være belastende at være pårørende til en svækket ældre, men med forslaget her mener jeg at der skydes gråspurve med kanoner.
Samtidig har jeg svært ved at se, at et sådant lovforslag ikke vil medføre betydelige merudgifter for bl.a.
kommunerne.
Når det er sagt, kan jeg sagtens se, at det kan være en rigtig god idé, hvis den enkelte kommune som led i deres pårørendeindsatser også sætter fokus på rådgivning om og formidling af f.eks.
regler og kommunens tilbud.
For der kan være behov for som pårørende at få hjælp til at finde vej i regler og tilbud.
Det kan jeg se at man bl.a.
har gjort i Kolding Kommune, hvor man sammen med borgere, pårørende, interesseorganisationer og fagfolk på området har udviklet en ny model for pårørendesamarbejde.
Samtidig vil kommunen ansætte en pårørendeguide, som kan hjælpe borgerne og de pårørende med at finde tilbud, som passer til deres behov.
Der oprettes endda en hjemmeside, hvor der kan søges om tilbud til og indsatser over for pårørende.
Det er for mig at se et rigtig godt eksempel på, at man i kommunerne godt kan finde ud af at udvikle løsninger efter lokale behov, uden at vi herindefra skal diktere én bestemt model.
Samtidig vil jeg også fremhæve, at Demensalliancen har lavet en rigtig god pårørendeguide, hvor der gives gode råd om bl.a.
værgemål, fuldmagter, hvilke former for hjælp og støtte man kan få som pårørende, samt hvordan man passer på sig selv, så man ikke brænder ud og selv bliver syg.
Pårørendeguiden indeholder også råd og vejledning, i forhold til når der skal vælges plejehjem, og hvad der er godt at være opmærksom på i forbindelse med indflytning på plejehjem.
Fra regeringens side har vi sammen med Dansk Folkeparti allerede sat markant fokus på at sikre bedre støtte og aflastning til pårørende til svækkede ældre.
Ud over de 60 mio.
kr.
årligt til at understøtte kommunernes indsatser over for pårørende og beskrivelsen af indsatserne i værdighedspolitikkerne kan jeg fremhæve, at vi med den nationale demenshandlingsplan etablerer 13 nye rådgivningscentre for mennesker med begyndende demens og deres pårørende, ligesom vi har afsat 39 mio.
kr.
til flere meningsfulde dag- og aflastningstilbud, og at vi med satspuljeaftalen på ældreområdet for 2018-2021 sikrer en landsdækkende udrulning af kursusforløbet »LÆR AT TACKLE«, der er målrettet pårørende til ældre og mennesker med demens.
Derudover har jeg på baggrund af satspuljeaftalen på ældreområdet fremsat lovforslag nr.
L 211 om plejehjemsoversigten, som skal give information om og overblik over alle plejehjem m.v., så ældre og deres pårørende kan træffe et informeret valg af plejehjem.
Samtidig er det værd at huske på, at kommunalbestyrelserne allerede i dag er forpligtet til at tilbyde afløsning eller aflastning til pårørende, der passer et svækket ældre menneske, ligesom kommunerne mindst én gang årligt skal udarbejde en kvalitetsstandard for bl.a.
personlig og praktisk hjælp.
Kvalitetsstandarden skal indeholde generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får brug for hjælp.
Kvalitetsstandarderne kan findes på den enkelte kommunes hjemmeside og er dermed let tilgængelige, også for pårørende.
I forlængelse af det vil jeg gerne knytte nogle synspunkter til den del af beslutningsforslaget, som handler om udviklingen af flere statslige digitale løsninger, der kan give f.eks.
en pårørende fuldmagt til oplysninger fra f.eks.
læge, bank, e-Boks eller kommune.
For vi er efter min mening allerede godt med på den front, og hvis jeg skal fremhæve nogle af mulighederne, kan jeg nævne Justitsministeriets lovgivning om fremtidsfuldmagter, som gør det muligt digitalt at udpege en eller flere fuldmægtige til i fremtiden at kunne repræsentere en i økonomiske og personlige forhold, hvis man senere hen i livet mister evnen til at varetage egne forhold som følge af sygdom eller svækket mental funktion eller lignende.
På sundhedsområdet har borgere i dag allerede mulighed for at give eller anmode om digital fuldmagt til en journal fra sygehuset, en e-journal, laboratoriesvar og aftaler.
Der findes to meget enkle muligheder for at få digital fuldmagt til en journal fra sygehuset, til laboratoriesvar og til aftaler via portalen sundhed.dk.
Man kan give en pårørende fuldmagt til ens oplysninger, og man kan anmode om at få fuldmagt til en pårørendes oplysninger.
Samlet set er det min og regeringens opfattelse, at de spor, som vi har lagt ud for at styrke indsatsen over for pårørende til svækkede ældre, er den rette vej at gå.
På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.