Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 107:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne ved overtrædelse af indrejseforbud.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 21.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Med beslutningsforslaget her ønsker Dansk Folkeparti, at regeringen inden udgangen af 2018 pålægges at fremsætte et lovforlag, der skærper straffen for udlændinge, der er udvist af Danmark, og som overtræder indrejseforbuddet. Efter forslaget skal overtrædelse af et indrejseforbud straffes med minimum 1 års fængsel. Formålet med beslutningsforslaget er at imødegå, at kriminelle udlændinge overtræder deres indrejseforbud. Det er hensigten, at en markant strafskærpelse skal virke afskrækkende, samtidig med at straffen skal gøres lang nok til, at det vil være muligt at overføre de pågældende til afsoning i deres hjemlande.

Jeg vil gerne starte med at takke for, at vi med det her forslag får lejlighed til at drøfte et vigtigt emne her i Folketingssalen, og jeg vil gøre det helt klart, at jeg nøjagtig ligesom forslagsstillerne selvfølgelig finder det fuldkommen uacceptabelt, at personer, der er udvist af Danmark, med et indrejseforbud vender tilbage til Danmark, så længe deres indrejseforbud gælder. Det kan vi i sagens natur ikke være uenige om, og det flugter jo også fint med et forslag, som Venstre selv stemte for i 2014. Jeg har ikke desto mindre så alligevel nogle bemærkninger til det, der ligger her i dag.

I dag er det sådan, at en udlænding, der rejser her til landet i strid med et indrejseforbud, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Normalt straffes man i førstegangstilfælde med ubetinget frihedsstraf fra 10 dage og op til 2 måneder, mens der i andengangstilfælde som udgangspunkt straffes med en ubetinget frihedsstraf på mellem 2 og 4 måneder, og i tredjegangstilfælde straffes der med en ubetinget frihedsstraf på mere end 4 måneder. Strafniveauet har betydning for muligheden for at overføre den dømte til afsoning i sit hjemland.

Efter både EU-reglerne og også Europarådets konvention om overførsel skal der normalt være 6 måneder tilbage af straffen, når der rejses en sag om overførsel til et hjemland. Hvis beslutningsforslaget vedtages, vil en overtrædelse af et indrejseforbud i alle tilfælde som minimum skulle give fængsel i 1 år. Det vil i nogle tilfælde give en bedre mulighed for at overføre den dømte til afsoning i sit hjemland, men det betyder dog ikke, at vi vil kunne overføre alle de dømte til afsoning i deres hjemland.

For det første er det vanskeligt og tidskrævende at overføre til afsoning i hjemlandet, da hjemlandets sagsbehandlingstid inklusive retslige procedurer kan variere fra nogle få måneder til i nogle tilfælde flere år.

For det andet vil en strafskærpelse i praksis alene have betydning for muligheden for at overføre personer til afsoning i europæiske lande. Omkring 40 pct. af de dømte er imidlertid tredjelandsstatsborgere, og det betyder alt andet lige, at en væsentlig andel af de udlændinge, der dømmes for overtrædelse af deres indrejseforbud, fortsat vil skulle afsone deres fulde straf i danske fængsler.

For det tredje vil selv en straf på 1 års fængsel efter omstændighederne være for kort tid til, at udlændinge kan overføres til deres hjemlande. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvis den pågældende er varetægtsfængslet i en periode, før der afsiges dom, eller hvis den pågældende er varetægtsfængslet i forbindelse med en eventuel anke af sagen. Det skyldes, at der selvsagt først kan ske overførsel efter en endelig dom, og at det i den forbindelse er afgørende, hvor lang en straf den pågældende skal afsone, efter den endelige dom er afsagt. Den tid, den pågældende har siddet varetægtsfængslet, vil skulle fratrækkes den tid, vedkommende skal afsone i forbindelse med den endelige dom. Det betyder så, at den samlede straf på 1 år vil kunne vise sig at være for kort tid til at sikre, at der kan ske en overførsel til hjemlandet, simpelt hen fordi der ikke udestår nok af straffen til, at den pågældende kan overføres. Vi må derfor forvente, at forslaget vil have en begrænset effekt på antallet af kriminelle udlændinge, der vil kunne overføres til afsoning i deres hjemlande.

Mange af de dømte vil altså i stedet skulle afsone lange fængselsstraffe i danske fængsler, og det vil kræve markant flere fængselspladser. Hvis der tages udgangspunkt i, at pladsbehovet løses igennem etablering af nye pladser i tilknytning til eksisterende lukkede fængsler, forventes forslaget at medføre en merudgift på i størrelsesordenen 90 mio. kr. i den første fase, og det er så faldende til ca. 75 mio. kr. årligt over en 20-årig periode, og den årlige udgift er altså ganske betydelig.

Jeg er åben over for at drøfte strafniveauet i de her sager, og jeg er altid indstillet på at drøfte, hvordan vi bedst løser problemet med udlændinge, der overtræder deres indrejseforbud. Men som ansvarlig regering er vi også nødt til at holde os for øje, at der er foreslået en strafskærpelse, som vil medføre nogle meget, meget væsentlige økonomiske meromkostninger, og jeg må så samtidig konstatere, at der jo ikke er anvist penge til det her. Vi bliver selvsagt nødt til at prioritere vores indsats mod kriminelle udlændinge og sikre, at vi bruger de ressourcer, vi nu engang har, på den mest hensigtsmæssige måde, og mit fokus er lige nu at gennemføre de initiativer, som regeringen allerede er blevet enig med Dansk Folkeparti om i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018.

Folketinget har bl.a. jo netop vedtaget et lovforslag om skærpede regler for udvisning af kriminelle udlændinge, og det er jeg selvfølgelig glad for, og det betyder, at vi fremover vil have bedre muligheder for at få udvist kriminelle udlændinge af Danmark. Et andet initiativ fra finanslovsaftalen er en markant opprioritering af udsendelsesindsatsen. Det er jo netop udsendelsesindsatsen, der er vigtig her, for i bund og grund handler det om, at de kriminelle udlændinge jo slet ikke skal være her i Danmark, de skal ud, og det skal de så hurtigt og effektivt som overhovedet muligt. Og der er jeg glad for at kunne sige, at vi jo er rigtig godt i gang, når det handler om EU-borgere, der overtræder deres indrejseforbud, for når myndighederne pågriber en EU-borger, der har indrejseforbud her i landet, er udgangspunktet nemlig i dag, at den pågældende frihedsberøves og efter afsoning af den idømte straf bliver sendt direkte hjem.

Derudover har vi selvfølgelig også fokus på udsendelse af tredjelandsstatsborgere, og regeringen har derfor også styrket myndighederne på udsendelsesområdet, og i mit eget ministerium har vi oprettet et særligt udsendelseskontor, der er blevet udpeget en udsendelsesambassadør og blevet ansat en udsendelsesrådgiver, og så er der udstationeret udlændingeattacheer i henholdsvis Kenya og Afghanistan. Med den seneste finanslovsaftale har vi derudover besluttet at ansætte to yderligere udsendelsesrådgivere samt en udlændingeattaché i Teheran.

Det er samtidig centralt for regeringen, at indsatsen på udsendelsesområdet samtænkes med Danmarks støtte til hjemlandene. Regeringen har derfor etableret en særlig bevilling under udviklingsbistanden, som kan bruges til at støtte de hjemlande, der samarbejder om udsendelse, og regeringen overvejer med andre ord hele tiden, hvordan vi kan optimere vores udsendelsesindsats, herunder også hvordan vi bedst bruger bl.a. vores udviklings- og også handelspolitik.

Så for at opsummere vil jeg sige, at jeg til fulde deler forslagsstillernes holdning til, at kriminelle udlændinge ikke har noget at gøre i Danmark, og når man er udvist af Danmark og har et indrejseforbud, skal man selvfølgelig ikke bare rejse ind i landet igen, uden at det har nogle konsekvenser. Jeg vil derfor også gerne kvittere for det her forslag og for, at vi i dag får mulighed for at drøfte et af de emner, der er, synes jeg, helt centrale, også når det handler om udlændingepolitik.

Regeringen er ikke afvisende over for princippet, når det handler om at drøfte eventuelle strafskærpelser, men som i alle andre spørgsmål er vi i regeringen også optaget af, at udgifterne står mål med effekten, og jeg er altså ikke helt overbevist om, at vi lige præcis med det her forslag har ramt hundrede procent plet, men som jeg så også har redegjort for, er der så også det ved det her forslag, at det ikke er finansieret, og det er selvfølgelig en væsentlig forudsætning også.

Så regeringen kan ikke støtte forslaget, som det ligger her, men jeg mener vitterlig, at det er en meget, meget vigtig debat.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Sidste gang Dansk Folkeparti fremsatte forslaget, stemte Venstre for. Men det kan jeg forstå at det Venstre ikke mere vil gøre. Jeg tror også, at det andet regeringsparti, De Konservative, stemte for. Nu er de så ikke til stede i dag, men jeg kan næsten forstå, at det vil de så heller ikke gøre mere. Jeg ved ikke, om det så skifter nu, hvor der så er andre partier, der er kommet i opposition. Så kan det være, at de lige pludselig vil stemme for.

Jeg går ud fra, at Venstre, dengang man støttede forslaget, mente, at det var et ansvarligt forslag. Det var vel derfor, man støttede det. Hvis der er et spørgsmål i forbindelse med økonomien, som ministeren mener at der er usikkerhed omkring, så kan man jo få det afklaret i udvalgsbehandlingen, eller man kan få det afklaret i forbindelse med en finanslovsforhandling. Det er der jo mulighed for. Jeg kunne bare godt tænke mig at få et klart svar på, om det er regeringens opfattelse og Venstres opfattelse, at man skal skærpe straffen på det her område.

Ministeren.

Vi er bestemt ikke afvisende over for at diskutere den del.

Hr. Martin Henriksen.

Men vil det så sige, at regeringen i forbindelse med udvalgsbehandlingen vil være indstillet på at kigge på, om vi eksempelvis kan finde fælles fodslag – det kunne være om en beretning, det kunne være andre ting – som lægger op til, at man skærper straffen på det her område?

Ministeren.

Jeg ved ikke, om det bedste tidspunkt er i udvalgsbehandlingen, eller om det er på et senere tidspunkt, men vi diskuterer altid meget gerne de her ting med Dansk Folkeparti.

Tak til ministeren. Vi går til ordførerrækken, og den første ordfører er fru Karen J. Klint fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Og også tak til Dansk Folkeparti for at tage det her vigtige emne op, for vi er jo alle sammen dybt bekymrede over, at der er mennesker, som begår kriminalitet i Danmark, og som bliver udvist og rejser ud, og som så kommer ind igen. Det er en fuldstændig uacceptabel situation at bringe landet i. Altså, mennesker, der er udvist og har et indrejseforbud, skal ikke vende tilbage og begå ny kriminalitet. Så vi er meget enige i udgangspunktet. Og derfor skal vi også fortsætte med at have både udlændingemyndighedernes og politiets fokus på området, men vi skal også have det politisk. Det er derfor også godt, at vi får det drøftet som et beslutningsforslag i dag, og vi vil gerne gå ind i det udvalgsarbejde, der nu forestår, om, hvordan vi kan nedbringe antallet af de udviste med indrejseforbud, som vender tilbage til Danmark.

Vi er også åbne over for at være med til at øge straffen, så vi kommer op på det niveau, hvorefter man inden for EU kan hjemsende folk til afsoning i hjemlandets fængsler, men vi har ikke lagt os helt fast på, hvor det så skal ligge; der er vi lidt på linje med det, som ministeren sagde om, at vi mangler nogle økonomiske beregninger, men også nogle praktiske metoder, i forhold til hvilke lande det så er, vi kan udvise til, og hvilke lande vi ikke kan udvise til.

Så derfor har vi nogle spørgsmål under udvalgsbehandlingen og også nogle vurderinger, som vi ønsker foretaget af ministeren, og det vender vi selvfølgelig tilbage til. Altså, Norge har en højere strafferamme, end vi har, og hvilke erfaringer har de høstet med det? Får de sendt flere ud end tidligere? Og er der færre, der vender tilbage og begår kriminalitet i Norge? I hvilket omfang stiger de økonomiske udgifter for staten, herunder til fængselspladser, hvis beslutningsforslaget bliver vedtaget? Og der lyttede jeg til, at ministeren faktisk nævnte nogle ret store beløb. Hvor langt er regeringen i sine bestræbelser på hurtigt og effektivt at sende udenlandske kriminelle til afsoning i hjemlandet? Og i hvilket omfang skønner ministeren at det er praktisk muligt at overføre de pågældende til afsoning?

Kun en enkelt af de udviste har trodset indrejseforbuddet uden at begå ny kriminalitet igennem de senere år, så det vil sige, at alle de andre faktisk begår ny kriminalitet. Det er jo ikke holdbart – det er vi meget enige i – og det er også derfor, det er godt, at vi tager debatten nu. For vi skal ikke være til grin over for resten af verden, ved at borgere fra andre lande kan rejse til Danmark og begå kriminalitet, blive udvist og så tilsidesætte indrejseforbuddet. Og hjælper det at gøre noget via straffen, er vi åbne over for det, men vi skal så bare også finde en finansiering og også en praktisk mulighed for, at man så kommer til at afsone andre steder end i de danske fængsler.

Så min konklusion i dag som ordfører for Socialdemokratiet er, at jeg ikke kan stå her og siger ja til, at det lige skal være 1 år, sådan som DF foreslår i B 107, men vi siger ja til at drøfte skærpelsen til det niveau, hvor det giver en øget mulighed for at hjemsende folk til afsoning i hjemlandets fængsler. Så vi er hverken afvisende eller støttende i forhold til forslaget, som det ligger lige nu – der melder vi tilbage, når vi er færdige med udvalgsbehandlingen, hvordan vi ender med at stemme. Vi er ikke afklarede, før vi får flere svar på nogle af vores spørgsmål.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg tror, jeg hørte rigtigt, men bare for at forstå det helt rigtigt: Altså, Socialdemokratiet støtter sådan set principielt, at man skærper straffen på det her område; man skal så lige finde ud af, præcis hvor strafskærpelsen skal ligge, men man støtter sådan set principielt, at straffen bliver skærpet på det her område?

Ordføreren.

Ja, hvis det ikke er en boomerangeffekt, vi så skærper straffen til, ved at der så er flere, der optager nogle danske fængselspladser. Så vi skal have den der balance ind: Er det realistisk at sende folk hjem, eller får vi bare øget belægning i danske fængsler, hvor folk så kan være i længere tid? Det er den dialog, vi skal have under udvalgsarbejdet. Men vi er ikke afvisende over for at skærpe straffen, hvis det er det rigtige værktøj.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Marcus Knuth, Venstre.

Dansk Folkeparti ønsker med forslaget her at skærpe reglerne for overtrædelse af et indrejseforbud. Konkret ønskes en minimumsstraf på 1 års fængsel, og der skal ikke herske nogen tvivl om min grundlæggende holdning: Selvfølgelig skal vi have straffe, der kan mærkes, hvis man ikke overholder et indrejseforbud. Indrejseforbuddet gives jo netop for at beskytte Danmark og sende et klart signal om, hvilke personer vi ikke ønsker i landet.

Men lad mig lige minde om, at de eksisterende regler allerede har en væsentlig sanktion for ikke at overholde indrejseforbuddet. Faktisk er det sådan, at strafferammen kan give op til 3 års fængsel, og det er sådan, at det er en straf, der stiger gradvis, sådan at hvis man overtræder indrejseforbuddet flere gange, stiger straffen. Så det er jo ikke, fordi der ikke er en straf i dag.

Når det er sagt, ser jeg forslaget her som noget særdeles positivt. Det tror jeg at jeg gør med rigtig, rigtig mange forslag om hårde straffe, hvis det er sådan, at de har en præventiv effekt. Men som ministeren har været inde på, er det jo sådan som med så meget anden lovgivning, at det kræver finansiering, og der er altså en anselig merudgift her. Det kræver altså finansiering, og det med finansieringen kommer Dansk Folkeparti jo netop ikke ind på. Så hvad vi har gjort hidtil med vores lovgivning, er at vælge en lang række andre stramninger, som vi er rigtig glade for, og som vi også mener har virket efter hensigten.

Det sagt, så vil vi jo ikke, som ministeren var inde på, afvise at drøfte det her med Dansk Folkeparti i fremtiden, især hvis man kan pege på finansiering. Men indtil vi har de rammer på plads, kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det kan de heller ikke.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Det er mere, fordi sidste gang vi fremsatte det her forslag fra Dansk Folkepartis side, stemte Venstre for, og så må man jo forstå, at Venstre nu har ændret opfattelse, og det skal jeg selvfølgelig beklage. Men mener Venstre principielt, at der er behov for at skærpe straffen på det her område?

For inden for det seneste år er der sket en stigning i antallet af udviste kriminelle udlændinge, som så alligevel vender tilbage til Danmark. Og det er jo klart, at hvis de bare ender med at få et par dage i et dansk fængsel, nogle gange nogle uger, så er det måske ikke så afskrækkende. De er parate til at tage den chance. Så er det jo klart, at hvis man hæver straffen og der er en større konsekvens, kan det være, der er flere, der så beslutter sig for, at de ikke vil vende tilbage til Danmark, og bliver ude af Danmark. Så støtter Venstre principielt en strafskærpelse på det her område?

Ordføreren.

Principielt støtter vi, at det skal have en meget, meget mærkbar konsekvens, hvis det er sådan, at man bryder sit indrejseforbud. Siden vi støttede det her beslutningsforslag, har vi jo også, efter vi selv kom i regering, indført en grænsekontrol, der har medført, at der er blevet afvist 5.000 – det tror jeg var det tal, jeg hørte sidst – ved grænsen. Jeg er godt klar over, at det heldigvis ikke alle sammen er mennesker, der har et indrejseforbud, men vi tager det at værne om de danske grænser meget, meget alvorligt. Men det grundlæggende er, at vi, som jeg sagde, ser positivt på det her, men det kræver jo, at der kommer en vis form for finansiering, og det ligger altså ikke i det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat.

Hr. Martin Henriksen.

Men altså, hvis vi er enige om principperne, kan vi også godt finde ud af det med finansieringen. Det tror jeg på. Det undrer mig bare, at Venstre tidligere simpelt hen har stemt for det her, men nu altså tilkendegiver, at man vil stemme imod – sådan forstår jeg det – hvis det kommer til afstemning. Det kan der være forskellige forklaringer på, det er fair nok, men jeg spørger så bare: Mener Venstre principielt, at man bør skærpe straffen på det her område? Vi mener jo i Dansk Folkeparti, at det skal have en hårdere konsekvens. Mener Venstre også, at det skal det, eller mener man, at det nuværende niveau er i orden?

Ordføreren.

Jamen jeg synes sådan set, at ministeren svarede meget fint på det, nemlig at vi er åbne over for at drøfte det her, og det ville vi jo ikke være, hvis det var sådan, at vi var imod det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har yderligere kommentarer, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Forslaget fra Dansk Folkeparti går på at idømme mennesker, som har fået indrejseforbud i Danmark, fængselsstraf, hvis de overtræder forbuddet. Man kan selvfølgelig grine lidt ad det og tænke, at det er lidt molboagtigt, at mennesker skal sidde i fængsel i Danmark. Hvis de har fået indrejseforbud, burde de jo i stedet for blive smidt ud, eftersom de har fået et indrejseforbud. Som ministeren også har anvist i sin ordførertale, vil det føre til, at flere ender i dansk fængsel. Det vil være voldsomt dyrt, og Dansk Folkeparti har ikke anvist en finansiering.

Derudover rejser det selvfølgelig spørgsmålet, om det overhovedet vil have nogen som helst konsekvens. Der er ikke anvist, at det skulle have nogen konsekvens, hvis man øger straffen, altså at så færre vil bryde forbuddet. Hvis vi skal stemme for voldsomme strafskærpelser i Enhedslisten, som Dansk Folkeparti her foreslår, skal det være, fordi det er sandsynliggjort, at det vil have en præventiv effekt på den type af lovovertrædelser. Det er ikke sket i det her forslag. Der er simpelt hen ikke noget belæg for at antage, at det vil have nogen som helst effekt, og derfor er Enhedslisten imod forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Nikolaj Villumsen og går videre til Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes egentlig, at både ministeren og tidligere ordførere har redegjort meget godt for det. Jeg tror, at vi alle sammen er enige i, at det ikke er rimeligt – selvfølgelig – at overtræde et indrejseforbud. Spørgsmålet er, hvordan man bedst sikrer, at det sker, og proportionerne i det her beslutningsforslag synes lidt skæve. Hvad vil det koste? Hvad vil det betyde for fængselskapaciteten? Det er der ikke nogen bud på. Vi er sådan set åbne over for sanktioner, hvis det løser et problem, men jeg mangler i dette beslutningsforslag en sandsynliggørelse af, om vi kan løse problemet ved bare at have en højere straf. Derfor kan vi ikke på nuværende tidspunkt stemme for det her forslag.

Det ser ikke ud til at have udløst nogen spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance.

Det her blev, som tidligere ordførere har været inde på, også behandlet under den tidligere regering, og dengang stemte Liberal Alliance imod, og det gjorde vi, selv om vi er helt enige i forslagets intention. Når folk har fået et indrejseforbud i Danmark, skal de ikke være her. I en optimal verden kunne man sagtens give nogle hårde straffe for at bryde indrejseforbuddet og så lade folk afsone i hjemlandet. Hvis det her var nemt og smidigt, ville vi ikke have noget problem overhovedet med høje straffe for at bryde indrejseforbuddet.

Men virkeligheden er jo bare den, at selv med 1 års fængselsstraf vil man formentlig kun i meget lille grad kunne sikre, at EU-borgere afsoner i deres hjemland, og for den betydelige andel, der kommer fra tredjelande, vil lange straffe bare betyde store udgifter til forsørgelse af uønskede udlændinge i danske fængsler, og det er bare uhensigtsmæssigt.

Med den virkelighed, vi bliver nødt til at agere i, er vi nødt til at være ret pragmatiske og holde os målet for øje. Flest mulige, der bryder deres indrejseforbud, skal hurtigst muligt ud igen. Det vigtigste for os at se er, at man har en stærk udsendelsesindsats, som ministeren også var inde på, så man hurtigst muligt kommer af med de her mennesker. Der har man jo også, som også tidligere nævnt, sat det ind ved den seneste finanslov. Så Liberal Alliance kan ikke støtte forslaget.

Det udløste heller ikke yderligere spørgsmål, og derfor går vi videre til fru Josephine Fock fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det her er et forslag om at skærpe reglerne for overtrædelse af indrejseforbud, og Dansk Folkeparti foreslår en minimumsstraf på 1 års fængsel. Der er jo ingen tvivl om, at folk, der har et indrejseforbud, ikke skal rejse ind i Danmark, men jeg har nok svært ved at se, at en 1-årig fængselsstraf gør noget godt for Danmark, fordi de i givet fald skulle sidde i et dansk fængsel. Derudover er jeg ikke tilhænger af minimumsstraffe, og der er jo i dag allerede strafniveauer, som ministeren også redegjorde for, som er rimelig strenge, alt afhængigt af om det er første, anden eller tredje gang. Men jeg har nok svært ved at se nogen dokumentation for, at det her i virkeligheden skulle have den store effekt, og dermed mener vi, at det er en rigtig dårlig idé.

Det udløste ikke nogen spørgsmål, så vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere i ordførerrækken, så vi går over til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil sætte et par tal på: I 2017 fik 323 udlændinge en dom for at bryde et indrejseforbud, og det udgør en stigning på 12 pct. i forhold til året før. I alt har 1.574 kriminelle udlændinge fået en dom for ulovligt at rejse ind i Danmark i løbet af de seneste 5 år. Det er jo rigtig mange personer, må man sige, og det er ganske uholdbart efter Dansk Folkepartis opfattelse.

I Dansk Folkeparti finder vi ikke, at de nuværende regler er tilstrækkelig effektive til at imødegå det stigende problem med udenlandske kriminelle med indrejseforbud, som rejser tilbage til Danmark og begår ny kriminalitet. Risikoen for at blive idømt et par ugers fængselsstraf er ganske enkelt ikke afskrækkende og afholder ikke hårdkogte kriminelle, som har fået en dom for kriminalitet, der er så alvorlig, at de er blevet udvist, fra at rejse ind i landet på trods af indrejseforbuddet.

Forslaget om en straf på minimum 1 år for at bryde et indrejseforbud sikrer samtidig, at straffen er lang nok til, at afsoningen kan ske i hjemlandet, idet de nuværende EU-regler betyder, at en straf skal være på mindst 6 måneder, før en udlænding kan sendes til hjemlandet før afsoning. Jeg har selvfølgelig hørt efter, hvad ministeren har sagt, altså at det muligvis ikke vil være i hvert eneste tilfælde, at det her vil kunne ske, altså at man sender tilbage til afsoning i hjemlandet, men det vil kunne ske i øget omfang i forhold til i dag, hvis man hæver straffen til det niveau, som Dansk Folkeparti foreslår.

Vi mener, det vil være godt, hvis der er en udlænding, der bliver udvist og kommer ind i Danmark igen og får en straf, at han eller hun så bliver sendt til afsoning i deres hjemland. Men vi mener også, at hvis det ikke kan komme på tale af forskellige årsager – det er førsteprioritet – så er det rimeligt, at de får en hårdere straf i Danmark. Det er i hvert fald bedre, end at de får en meget, meget lille straf, som ikke er afskrækkende i forhold til at sørge for, at de her mennesker holder sig ude af landet.

Man kunne selvfølgelig også gøre andre ting, skærpe grænsekontrollen og være bedre til at afvise folk på selve grænsen – det kunne man selvfølgelig også gøre, og det vil vi fra Dansk Folkepartis side bestemt også være indstillet på at diskutere. Men når man kigger på stigningen inden for de seneste år, inden for de seneste 5 år, er det lidt over 1.500, som er rejst ind i Danmark og har fået en dom for det, til trods for at de skulle holde sig ude. Og det er det, der er baggrunden for forslaget. Sidste gang vi fremsatte forslaget, var Venstre og Konservative for – jeg må forstå, at nu har man skiftet holdning; nu er man dybest set imod. Dengang vi fremsatte forslaget sidste gang – det var, så vidt jeg husker, tilbage i 2014 – var Socialdemokratiet imod; nu er Socialdemokratiet, måske ikke for, men så lidt mere parate til at diskutere, om man kunne skærpe straffen på det her område. Og så må vi så se, om vi kan blive enige om noget i udvalgsbehandlingen.

Jeg vil bare opfordre til og håbe, hvis Venstre og regeringspartierne mener, at det giver god mening at kigge på, om man kan skærpe straffen på det her område, og hvis Socialdemokratiet også mener det, at vi i udvalgsbehandlingen kan blive enige om at skærpe straffen på det her område, sådan at vi sender et klart signal om, at det, når folk har fået at vide, at de skal rejse ud af Danmark og de ikke må rejse ind igen, så også skal have nogle klare konsekvenser, hvis de bryder indrejseforbuddet. Det skal være bemærkningerne.

Det ser ikke ud til at have udløst nogen spørgsmål, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Hvis der ikke er flere, der ønsker ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.