Det næste punkt på dagsordenen er:

23) Forhandling om redegørelse nr. R 14:

Energi-, forsynings- og klimaministerens energipolitiske redegørelse 2017.

(Anmeldelse 03.05.2017. Redegørelse givet 03.05.2017. Meddelelse om forhandling 03.05.2017).

Sammen med dette punkt foretages:

24) Forespørgsel nr. F 56:

Forespørgsel til energi-, forsynings- og klimaministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige energipolitiske initiativer set i lyset af den energipolitiske redegørelse?

Af Jens Joel (S), Mikkel Dencker (DF), Thomas Danielsen (V), Søren Egge Rasmussen (EL), Carsten Bach (LA), Christian Poll (ALT), Ida Auken (RV), Pia Olsen Dyhr (SF) og Orla Østerby (KF).

(Anmeldelse 03.05.2017. Fremme 05.05.2017).

Jeg skal også her gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse først vil finde sted mandag den 29. maj 2017.

Ordføreren for forespørgerne er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, som får lov til at begrunde forespørgslen. Værsgo.

Tak for det, og det skal jeg gøre meget kort. Jeg skal på vegne af alle Folketingets partier stille en forespørgsel til klimaministeren om de fremtidige energipolitiske initiativer på baggrund af den energipolitiske redegørelse, som vi har fået rundsendt og har læst.

Jeg tror, der vil vise sig visse politiske uoverensstemmelser og nuancer, når vi går i gang med debatten. Men vi er alle sammen enige om, at der en vigtig diskussion, og derfor er vi glade for, at klimaministeren vil svare på forespørgslen.

Tak til ordføreren. Og så er det ministeren for besvarelse. Værsgo.

Tak til formanden og tak til hr. Jens Joel. Jeg har glædet mig til forhandlingen af den energipolitiske redegørelse. Det giver mulighed for en god debat om energipolitikken i Danmark.

Jeg mener, at vi i Danmark længe har ført en ambitiøs energipolitik med meget vedvarende energi i systemet, høj forsyningssikkerhed og fokus på udvikling af grøn energiteknologi. Regeringen vil naturligvis fortsætte disse takter, og derfor har vi sat det ambitiøse mål, at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi.

2030-målet er et godt skridt på vejen mod det langsigtede mål om, at det danske energisystem skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Men jeg vil godt starte et helt andet sted end den hjemlige politik, nemlig ude i verden. Det er klart, at den danske energipolitik ikke kan ses isoleret. Der skal også rykkes globalt, og heldigvis er der også globalt set gode takter.

Som det også fremgår af redegørelsen, har verden med Parisaftalen og FN's 17 verdensmål fra 2015 for første gang fået en global ramme for den grønne omstilling. Som ansvarlig for to tredjedele af de globale drivhusgasudledninger er energisektoren helt central i denne forbindelse. Stort set alle landes klimamål indeholder en stigning i anvendelsen af vedvarende energi og en øget indsats for at fremme energieffektivitet. Omstillingen af det internationale energisystem er derfor allerede i fuld gang.

Priserne på vedvarende energi er faldet drastisk de senere år, og i 2016 blev der installeret 126½ gigawatt sol- og vindenergi globalt. Det er imponerende tal, og det er også en ny rekord. Den grønne omstilling forventes at tage fart i de kommende år. Det vil øge den internationale efterspørgsel på grønne løsninger og samtidig skærpe konkurrencen om at levere fremtidens energiteknologi.

Danmark står og heldigvis godt rustet i den konkurrence. Regeringen lancerede i marts en samlet eksportstrategi for energiområdet, og det er danmarkshistoriens første af sin slags. Strategien skal sikre, at Danmark fortsat forbliver et foregangsland og udnytter sine styrkepositioner på energiområdet. Ambitionerne er store, og målet er, at vi mindst fordobler vores eksport af energiteknologi og -service frem mod 2030.

Samtidig rådgiver Danmark fortsat store vækstøkonomier som Kina, Sydafrika, Vietnam og Mexico om politikker, der kan fremme vedvarende energi og energieffektivisering. Dette arbejde er et vigtigt dansk bidrag til den globale omstilling. Samarbejdet fungerer på samme tid som et godt udstillingsvindue for danske virksomheders grønne løsninger, og det bidrager derfor også til at øge danske eksportmuligheder.

Zoomer vi lidt ind på de store vækstøkonomier, er det også helt tydeligt, at energipolitikken står centralt på den europæiske dagsordenen. Så sent som i november 2016 lancerede Kommissionen en omfattende vinterpakke på energiområdet. Pakken er en central del af implementeringen af EU's energiunion og omhandler alt fra energieffektivitet og energieffektiviseringer i bygninger til vedvarende energi, et nyt design af elmarkedet og et forvaltningssystem for energiunionen.

Vinterpakken er et vigtigt bidrag i forhold til at sikre EU's energi- og klimamålsætninger. Pakken skal således være med til at sikre, at EU er i stand til at levere på 2030-målene for vedvarende energi og energieffektiviseringer, og den skal i det hele taget understøtte den grønne omstilling og modernisering af den europæiske økonomi.

De europæiske energisystemer og energimarkeder er i dag tæt koblet sammen. Vinterpakken kan derfor være med til at bane vejen for, at energien i større udstrækning kan flyde frit på tværs af grænserne i EU. Det er desuden regeringens håb, at vinterpakken kan være med til at give et stort skub til udviklingen af et indre elmarked. Her skal Norden være rollemodel for Europa i forhold til at illustrere, hvordan vi sikrer en omkostningseffektiv integration af store mængder af vedvarende energi. Det bør ske gennem omfattende handel over grænser, hvor vi får gavn af hinandens ressourcer.

På de mere hjemlige baner offentliggjorde Energikommissionen den 24. april i år sine anbefalinger til fremtidens energipolitik. Der er tale om et meget kvalificeret og ambitiøst stykke arbejde, som udgør et væsentligt bidrag til regeringens udspil til en ny energiaftale, der vil blive præsenteret i efteråret 2017.

For at sikre, at omstillingen til lavemissionssamfundet gennemføres på en fornuftig måde, er der behov for et paradigmeskifte i den måde, vi fører energipolitik på i dag i Danmark. Jeg hæfter mig især ved tre anbefalinger fra Energikommissionen.

For det første skal markedet spille en større rolle. Energikommissionen anbefaler, at vi ikke længere politisk kan udpege én bestemt teknologi og én fast sti herfra og til 2030. Vi skal derimod sætte nogle pejlemærker og styre efter dem ved at følge udviklingen og lade markedet byde ind med de rette løsninger, så vi får mest mulig grøn omstilling for pengene.

For det andet hæfter jeg mig ved kommissionens anbefaling om, at vi skal blive bedre til at bruge vores grønne energi. Der er behov for øget elektrificering i f.eks. varmesektoren.

For det tredje er jeg enig med Energikommissionen i, at det er fornuftigt at se nærmere på energiafgifterne. Energiafgifterne giver i dag ca. 40 mia. kr. i statskassen om året, så det er ikke nogen nem øvelse sådan lige at vende op og ned på det hele.

Energikommissionens anbefalinger har en vigtig rolle at spille i forhold til den kommende energiaftale. Som I nok allerede ved, vil regeringen fremlægge et udspil til en ny bred energiaftale til efteråret, og her vil anbefalingerne bl.a. danne grundlag for dele af udspillet. En ny energiaftale skal naturligvis også spille op imod regeringens 2030-målsætning om mindst 50 pct. vedvarende energi. Jeg glæder mig meget til at kunne præsentere udspillet til efteråret. Jeg kan ikke gå i detaljer med indholdet på nuværende tidspunkt, men oplægget skal bidrage til regeringens overordnede vision om, at Danmark skal have det mest integrerede, markedsbaserede og fleksible energisystem i Europa. Det skal være et energisystem, der kan håndtere stigende mængder af vedvarende energi på en omkostningseffektiv måde, samtidig med at vi fastholder en af de højeste grader af forsyningssikkerhed og laveste engrosprismarkeder for el i Europa.

I det hele taget mener jeg, at det er essentielt, at vi får hjulpet de vedvarende energikilder hen til et sted, hvor de slet ikke behøver støtte. En af de måder, vi gør det på, er ved at sørge for, at der er konkurrence mellem teknologierne. Som det er i dag, kender vi egentlig ikke den reelle pris på eksempelvis landvind. Jeg ved, at I og mange andre venter spændt på, hvad der skal afløse den nuværende landvindmøllestøtte, men jeg kan stadig ikke løfte sløret for en konkret model. Det er et arbejde, der kræver grundighed, og det er omfangsrigt, og samtidig vil det have væsentlige konsekvenser for den måde, vedvarende energi støttes på, og det kræver, at vi er grundige i vores arbejde med det. Men jeg arbejder for at kunne præsentere et udspil inden sommerferien, og det er derfor stadig min intention, at vi skal komme i gang med en afklaring, inden vi skal forhandle et nyt energiforlig. Jeg har altså endnu ikke en færdig model på plads, men jeg kan sige så meget, at der i den nye model skal være konkurrence mellem teknologierne, og det kunne meget vel være en form for teknologineutrale udbud.

Selv om det naturligvis er den vej, vi går, er dansk energipolitik også meget mere end bare vedvarende energi. Vi har som bekendt også en dygtig olie- og gasindustri. som der i høj grad er liv i ude i Nordsøen. Regeringen indgik den 22. marts 2017 en politisk aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Det Radikale Venstre om udvikling af Nordsøen. Samtidig har regeringen den 23. marts 2017 indgået aftale med A.P. Møller - Mærsk A/S og Mærsk Olie og Gas på vegne af DUC om fuld genopbygning af anlægget på Tyrafeltet. Den politiske aftale rummer lempelser, der på den ene side gør det mere rentabelt for DUC at genopbygge Tyra. På den anden side stilles der krav, bl.a. om bedre adgang for tredjeparter til central infrastruktur. Det vil komme hele sektoren til gode og sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne i Nordsøen. Derudover indeholder aftalen også en pulje til forsøg med mere miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas. Nu skal der følges op på aftalen. Den længe ventede olie- og gasstrategi bliver offentliggjort i samarbejde med branchen og aftalens krav om forbedret tredjepartsafgang skal implementeres i lovgivningen.

Til slut vil jeg gerne runde af med et par nedslag i de energipolitiske kerneområder. Energipolitisk redegørelse er jo en status over dem, og jeg vil gerne fremhæve et par stykker. Vinderbuddet på Kriegers Flak med 37,2 øre pr. kilowatt-time var en flot verdensrekord på budtidspunktet. Havvind bliver i det hele taget ved med at overstige alle forventninger om prisen, og det er spændende, hvad det kan blive til. I december blev pilotudbud af solceller afgjort med et flot bud. Udbuddet gav en støttepris på 12,89 øre pr. kilowatt-time, som gives som fast pristillæg oven i markedsprisen i 20 år. Det er markant billigere end de støtteordninger, der ellers har været. Jeg mener, at både pilotudbud og Kriegers Flak viser, hvordan udbud er en god mekanisme til at drive prisen på vedvarende energi ned.

Mange af jer her i salen var også med til at indgå en historisk PSO-aftale i november sidste år. Med aftalen afskaffes PSO-afgiften, og udgifterne til vedvarende energi flyttes over på finansloven. PSO-afgiftens afskaffelse sker på en måde, der styrker dansk erhvervsliv, og som er socialt afbalanceret. Det bliver også billigere for både danske husholdninger og virksomheder.

Jeg vil gerne slutte af med at nævne, hvad jeg synes er to smukke egenskaber ved den danske energipolitik, nemlig at den er ambitiøs, og at den har bred opbakning. Det er vigtigt, at fremtidens energipolitik har de samme egenskaber. Vi skal sikre den brede enighed og dermed sikre, at vi opnår den omkostningseffektive omstilling, som er en ledestjerne for regeringens politik – en politik, som absolut er mulig. Jeg og regeringen vil arbejde for at lave en ny bred energipolitisk aftale for perioden efter 2020 i løbet af denne valgperiode. I energi- og klimapolitik er det vigtigt med langsigtede og stabile rammevilkår. For mig at se er det afgørende for at fastholde Danmarks grønne førerposition, at vi i god tid inden 2020 får en aftale på plads om, hvordan energipolitikken skal se ud efter 2020. Der er næsten 60.000 danske arbejdspladser og 84 mia. kr. i spil på eksport, og jeg er i arbejdstøjet og håber meget, at resten af Folketinget er enig med mig i, at det vil være rettidig omhu at få lavet en ny bred energiaftale i god tid inden 2020.

Jeg ser frem til dialogen om en ny aftale, når regeringen leverer sit udspil til efteråret, og nu ser jeg frem til at høre dialogen her i salen. Tak for ordet, og god debat.

Der kan vi så sige tak til ministeren, og så går vi til ordføreren for forespørgerne, hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, som den første i rækken. Værsgo.

Tak for det, og først og fremmest tak til ministeren for besvarelsen. Der er mange steder, hvor man kunne starte. Jeg har lyst til at starte der, hvor ministeren sluttede, nemlig om vigtigheden af energipolitikken, ikke bare for fremtidige generationer, for den klode, vi lever på, og for den grønne omstilling, men også for vækst, arbejdspladser og erhvervsliv. Der er ingen tvivl om, at det spiller en stor rolle. Vi er i gang med en grøn omstilling, som først og fremmest handler om at sikre en bæredygtig brug af vores klode og en overlevering til vores børn og børnebørn, som vi kan være bekendt, men som jo også, fordi vi har en førerposition i Danmark, giver os unikke muligheder for at skabe arbejdspladser fordelt rundtomkring i landet til 3F'ere, metalarbejdere og ingeniører på tværs af forskellige dygtige virksomheder, som arbejder med det grønne område.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i Socialdemokratiet faktisk er meget bekymrede over nogle af de ting, som regeringen har gjort i de knap 2 år, regeringen har været regering, og hvor mantraet har været den grønne realisme, som i virkeligheden i højere grad har været et sort selvmål. Man har sænket nogle klimaambitioner; man har skåret massivt ned på energiforskningen, altså det, vi skal leve af i fremtiden; og man har forsøgt at aflyse vindmølleparker, som vi sådan set allerede havde aftalt og udbudt. Og det er den forkerte vej at gå. Derfor er der sådan set brug for, at vi får tingene tilbage på sporet.

Jeg er meget enig med ministeren i, at det er godt med brede aftaler, men det kræver jo også, at man holder sig den anden del af ministerens tale, nemlig det med det ambitiøse sigte, for øje. Vi skal sikre, at vi også fremadrettet udnytter den førerposition, vi har lige nu. Man kan sige, at med klimaaftalen i Paris blev der skudt et grønt kapløb i gang, hvor hele verden kommer til at investere i nogle af de grønne løsninger, som vi kan lave i Danmark. Og det er jo så det helt forkerte tidspunkt at tage foden af speederen og sige: Så bremser vi herhjemme. For så risikerer vi, at lærepengene og den førerposition, vi har opbygget over 30-40 år, får vi ikke omsat til arbejdspladser, vækst og erhvervsudvikling i landet.

I forhold til det næste energiforlig er Socialdemokratiet også enig i det paradigmeskifte, som Energikommissionen har advokeret for. Vi har – lidt forsimplet sagt – simpelt hen brug for, at vi ikke kun er gode til at producere vedvarende energi, som vi er i dag, men at vi også bliver bedre til at bruge den vedvarende energi. Det kræver, at vi får en elektrificering; det kræver, at vi får investeret massivt i et mere fleksibelt system, der kan håndtere den vedvarende og fluktuerende energi; og det kræver, at vi investerer i eksempelvis lagringsteknologi, sådan at vi populært sagt kan gemme vindmøllestrømmen til de dage, hvor det ikke blæser.

Vi skal simpelt hen over i en situation, hvor vi bruger mere af den grønne strøm og ikke bare producerer mere. For hvis vi kan sikre det forbrug, og hvis vi kan sikre et system, som kan håndtere det, så tror jeg faktisk, at ministeren og virksomhederne har ret i, at prisen på den vedvarende energi fortsat vil falde. Altså, hvis man kan håndtere det og trække det ind i systemet, er det rigtigt, at det er helt imponerende, hvad både sol og vind har præsteret over de sidste par år i forhold til at sikre billiggørelse. Det viser jo, at de investeringer, man foretog i starten, den udvikling, og det, at man kunne stole på de aftaler, der blev indgået hjemme, faktisk også er blevet omsat til en helt ekstremt gavnlig teknologiudvikling, som nu også giver mange eksportindtægter og arbejdspladser her i landet.

Men vi har også – ud over de nogle gange svigtende ambitioner – nogle, lad os kalde dem pligtopgaver, der ligger på bordet lige nu. Ministeren nævnte selv, at han var opmærksom på, at støtten til landvind og det nuværende system udløber til februar. Da vi mødtes i februar og diskuterede det på en konference herinde på Christiansborg, sagde regeringen, at det var noget, man ville komme med lige om lidt. Og man sagde også, at det jo ikke var noget, der kom bag på regeringen, og at man havde arbejdet med det længe.

Der er det så bare, at vi siger: Lad os nu få den diskussion. For det er jo sådan nu, at vi er så tæt på, at det gamle system bliver afskaffet, at hvis man skal investere i landvind på nuværende tidspunkt, kan man faktisk ikke nå at få sit projekt godkendt, før de nuværende regler udløber. Og vi ved ikke, hvad der kommer i stedet for. Det er jo klart, at der så kommer et fuldt stop for investeringerne på det her område, og det er ærgerligt, ikke mindst al den stund at landvind faktisk er den billigste form for vedvarende energi. Og hvis man skal tage ministerens ønske om mest mulig vedvarende energi for pengene for gode varer, er det et område, hvor vi ganske enkelt ikke har tid til at vente længere.

Det samme gælder sådan set varmepumperne, som vi jo har diskuteret rigtig længe, og hvor vi stadig væk har gjort noget, der trækker i den rigtige retning, men ikke nok, til at de rent faktisk bliver et attraktivt alternativ. Det vil sige, at vi ikke får vores grønne vindmøllestrøm ind i fjernvarmesektoren, og det er ganske enkelt ikke godt nok.

I forbindelse med en række datacentre, der er kommet til landet, har der været diskussion om anvendelsen af overskudsvarme. Den skal selvfølgelig også bruges fornuftigt, men det er jo ikke kun med datacentrenes ankomst, at den her diskussion opstod. Jeg synes faktisk, det er et lidt uheldigt eksempel på, at ting tager alt for lang tid i politik. Jeg har engang, da jeg besøgte en virksomhed på Aarhus havn, mødt en fyr, Gert, som sagde: Kan du ikke fikse det der med overskudsvarme, for det er da lidt tosset, at vi hælder det ud i havnen. Da troede jeg – for det var, inden jeg blev medlem af Folketinget – at det kunne vi nok godt klare. Men jeg må bare konstatere, at vi stadig væk her 6 år efter ikke har fået styr på det, og det er tudetosset. Det har vi et fælles ansvar for at få løst, og det skal være lige nu.

Jeg vil gerne på vegne af en række partier, nemlig Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF læse et forslag til vedtagelse op. Og det lyder:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget finder, at regeringen med sænkningen af klimaambitionerne, forsøget på at aflyse allerede aftalte vindmølleparker og den voldsomme nedskæring på energiteknologisk forskning risikerer at sætte Danmarks grønne førerposition over styr. Det vil ikke bare skade miljø og klima, men også dansk erhvervsliv. Det er den forkerte vej at gå.

Folketinget ønsker et ambitiøst energiforlig for perioden efter 2020, som afspejler de nye udfordringer i den grønne omstilling. Mens prisen på vedvarende energi falder drastisk, stiger behovet for at skabe et mere fleksibelt energisystem, forskning i lagringsteknologi osv., der gør os bedre i stand til at udnytte den grønne strøm, vi producerer. Folketinget understreger desuden, at regeringens nuværende tilgang til solcelleenergi er utilfredsstillende.

Folketinget påpeger en række akutte pligtopgaver om bedre udnyttelse af overskudsvarme, understøttelse af varmepumper og en ny støtteordning til landvind, som regeringen straks bør indlede forhandlinger om for at begrænse ulemper for erhvervslivet, den grønne omstilling og samfundsøkonomien.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 114).

Tak til ordføreren, og det fremsatte forslag til vedtagelse vil så indgå i de videre forhandlinger.

Det har affødt et par spørgsmål, først fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Tak til ordføreren for talen. I forbindelse med talen nævnte hr. Jens Joel, at han i hvert fald sådan overordnet og generelt set var enig i Energikommissionens netop fremlagte rapport og anbefalingerne heri. Inden hr. Jens Joel sagde det, fortalte hr. Jens Joel også, at han faktisk ønskede at holde foden på speederen, i forbindelse med at hr. Jens Joel omtalte den fremtidige udbygning med den vedvarende energi. Og hvordan forestiller hr. Jens Joel sig så at den udbygning skal foregå? Hvilke udbudsformer osv. forestiller hr. Jens Joel sig at der skal anvendes i den forbindelse?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, det er en misforståelse. Jeg har muligvis været uklar, men når jeg taler om at holde foden på speederen, handler det om omstillingen. Det handler netop ikke kun om udbygningen med vedvarende energi, for sagt lidt karikeret, er den nye udfordring jo, at succesen ikke bare kan måles i, hvor mange vindmøller eller hvor mange solceller der kommer op, men også hvor gode vi er til at bruge strømmen.

Derfor kan man sige, at vi skal fokusere på nogle nye steder, altså der, hvor vi i forbindelse med den kommende grønne omstilling har et problem. Det er med elektrificeringen; det er med det fleksible system; det er med at sikre, at vores grønne strøm kommer ind i fjernvarmen; og det er med at sikre lagringsteknologien, som kræver nogle investeringer. Og der er det så bare, jeg siger, at når man kigger på Energikommissionen, som regeringen også gør, og støtter op om deres konklusioner, så skal man bare ikke misforstå det på den måde, at Energikommissionen siger: Fra nu af behøver vi ikke gøre noget, for nu kører markedet det selv.

Hele pointen er, at det er en ny udfordring, vi har fået, fordi vi er blevet rigtig gode til at lave vedvarende energi. Nu skal vi så have knækket de næste nødder i omstillingen, og det var egentlig det, jeg mente med, at vi skal holde gang i den grønne omstilling, ikke kun i udbygningen med vedvarende energi.

Spørgeren.

Tak. Flere af ordførerens konklusioner er jeg enig i, men ordføreren svarede sådan set ikke på spørgsmålet, for jeg tænker ikke, at hr. Jens Joel helt vil stoppe udbygningen med vedvarende energi i Danmark. Så derfor vil jeg bare godt spørge igen: Hvilken form for udbudsproces forestiller hr. Jens Joel og Socialdemokratiet sig at den fortsatte udbygning med vedvarende energi skal foretages med?

Ordføreren.

Undskyld, men det var faktisk, fordi jeg tænkte, at det var den mindst kontroversielle del. Jeg kan godt se for mig, at vi kommer et sted hen, hvor der er nogle teknologier, der konkurrerer med hinanden, altså det, som ministeren ville kalde teknologineutralitet, og det kræver jo, at man kan sammenligne, så det ikke bliver æbler og pærer. Det kræver, at man har et system, så man sådan set kan prisfastsætte, hvad gevinsten er, ved at der ikke er nabogener, og alle mulige andre ting. Og så kræver det, at man har blik for nye teknologier. Hvis vi gjorde det i dag, at vi sagde, at al vedvarende energi skal i udbud, og at det skal ske på tværs af alle teknologier, så ville man jo stoppe med biogas fra i morgen, fordi det er dyrere end landvind og havvind og sol.

Derfor er teknologineutralitet en god overskrift, men det skal fungere i praksis. Og det er i øvrigt ikke det samme som at sige, at der ikke skal være noget andet end teknologineutrale udbud, for så får vi jo ikke støttet eksempelvis biogassen – det er min forventning – som man mener opfylder nogle andre behov, fordi gas har andre egenskaber end strøm.

Der er yderligere spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Ordføreren nævnte, at vi skulle bruge mere af den grønne strøm, og det er jeg sådan set ganske enig i, men jeg synes bare, at det kolliderer lidt med andre processer som f.eks., at der nu skal være flere kabelforbindelser til udlandet. Ordføreren nævnte jo også, at vi skulle have flere varmepumper, og jeg kan også godt se, at når vi kommer i den situation, at der er kommet flere elbiler, kunne vi sådan set godt lagre strømmen der i stedet for at eksportere den til udlandet.

Så jeg vil godt høre, om ikke ordføreren kan se, at der er behov for at få skitseret nogle alternativer til de nye kabelforbindelser til udlandet, som er i proces nu, og at vi har behov for at få et bedre beslutningsgrundlag, så vi kan se, hvad der vil ske, hvis vi nu ikke bygger det kabel til England, men investerer de 10 mia. kr., som forbrugerne måske så sparer, i en omstillingsproces, således at vi får flere varmepumper og får lavet et eller andet støttesystem, sådan at vi får mere el ind i vores fjernvarmesystem. Kunne det ikke være gavnligt at have en sådan analyse?

Ordføreren.

Jeg er ganske enkelt ikke enig i præmissen om, at hvis man bygger et kabel til England, vil man spare en udgift, som så betyder, at man vil kunne bruge pengene et andet sted. For sandheden er jo den, at det kabel til England skal kunne svare sig, og det vil sige, at vi skal tjene pengene ind igen, hvis vi skal lave det kabel, og at der derfor ikke er nogen penge, der bare ligger og venter på at blive brugt på noget andet.

Jeg vil så til gengæld gerne imødekomme Enhedslistens ordfører, i forhold til at vi har brug for at gøre begge dele, for hvis vi skal have et effektivt energisystem i fremtiden, skal vi ikke kun have bedre forbindelser til vores europæiske naboer, så vi kan udnytte strømmen bedre, vi skal også have strømmen ind i f.eks. varmesektoren eller for den sags skyld i transportsektoren, som ordføreren nævner. Det er bare ikke et enten-eller, og med det kabel til England, som vi diskuterer nu, så er det jo en investering, som skal betale sig hjem, sådan at forbrugerne ikke ender med at få en ekstraregning for det kabel. Tværtimod.

Hr. Søren Egge Rasmussen ønsker en bemærkning mere. Værsgo.

Tak. Jeg havde lige glemt den nye ordning med, at man skulle trykke to gange på knappen. Der er det specielle i det, at det er forbrugerne, der kommer til at betale den investering, hvis der laves et nyt kabel til England. Det er jo dilemmaet i det, for det kommer til at blive betalt over netafgifterne. Og hvis man ser på alternativet, er det jo, at man kunne lave nogle investeringer i Danmark, som kunne gøre, at vi fik billigere fjernvarme, hvis vi kunne beholde den strøm, som vi i øjeblikket eksporterer, når den er allerbilligst, og putte den ind i vores fjernvarmesystemer.

Ordføreren.

Jeg mener ganske enkelt ikke, at det er rigtigt, og det er ikke for at være specielt hård, at jeg afviser det. Men det er rigtigt, at finansieringen bliver lagt på nettarifferne, præcis som Enhedslistens ordfører siger, men så opnår man jo også en told på den forskel, der er i prisen fra England til Danmark, og den betaler sådan set mere ind end den udgift, man har haft. Det vil sige, at forbrugerne ender med at få en stigning i tarifferne og en sænkelse af tarifferne, og sænkelsen er faktisk større end stigningen. Så i henhold til den fremlagte businesscase for et kabel til England sker der ikke en stigning i nettariffen, og derfor vil man ikke bare kunne bruge pengene et andet sted. At vi så også skal investere i et fleksibelt og bedre forbrug andre steder i energisektoren, er åbenlyst.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil indlede med at sige tak for redegørelsen til energiministeren, og selvfølgelig også tak for besvarelsen af forespørgslen.

Der ikke nogen tvivl om, at den satsning, der har været på grøn energi og støtte til grøn energi igennem mange år i Danmark, har givet en hel del vækst og arbejdspladser inden for de virksomheder, som beskæftiger sig med den grønne energi. Det har også ført en masse eksport med sig, fordi Danmark er nået langt på det her felt, og det er jo entydigt positivt.

Hvad der ikke er så positivt, er jo så, at satsningen på at udskifte vores produktionsapparat fra at være fossilt baseret til at være vedvarende energi har gjort, at vi har haft højere energipriser på grund af den massive støtte, som har været en betingelse. Det har alt andet lige ført til tab af arbejdspladser og eksport i mange af produktionserhvervene, og det er jo så noget, som til dels har været med til at opveje de gode takter i den grønne sektor. Om der er vundet mest eller tabt mest på gyngerne eller karrusellerne, skal jeg ikke gøre mig klog på, men faktum er i hvert fald, at de høje danske energipriser har haft en effekt for erhvervslivet.

Siden vi stod her sidste år i maj måned med den sidste energipolitiske redegørelse, er der heldigvis kommet en række gode nyheder på energiområdet. Vi har måttet konstatere, at der er kommet lavere priser på vindmøllestrøm og på solstrøm, som også ministeren påpegede i sin besvarelse. Det har været entydigt positivt, at eksempelvis udbuddet på Kriegers Flak har givet så lave priser, som det var tilfældet, og også på solcelleområdet har vi været vidne til stærkt faldende priser, og det er jo glædeligt for, at man hurtigere kan indfase vedvarende energi. På et tidspunkt forventer vi i Dansk Folkeparti da også, at vedvarende energi bliver billigst og kan konkurrere med fossil energi uden at modtage støtte.

Det har også været positivt, at en lang række partier indgik PSO-aftalen tilbage i november måned i forbindelse med finanslovsaftalen. Det har længe været et ønske fra Dansk Folkeparti, at PSO'en blev flyttet fra at være en slags afgift på el til at være på finansloven. Jeg tror simpelt hen, at det på længere sigt vil være med til at disciplinere energipolitikerne, som jeg jo selv hører iblandt, at fremover skal nye energiinitiativer, f.eks. nye vindmølleparker, afvejes over for alle mulige andre offentlige udgifter, så man skal afveje, hvad man helst vil have. Man skal simpelt hen foretage en prioritering. Det har der ikke været tradition for tidligere. Der kunne man bare sige, at støtten til den her vindmøllepark smider vi bare over på PSO'en, som så var en takst, der stille og roligt voksede opad, uden at danskerne måske opdagede det.

Som ministeren også var inde på i sin besvarelse, blev der også lavet en aftale om rammevilkårene i Nordsøen for ikke så lang tid siden. Det er en aftale, som vi i Dansk Folkeparti er rigtig glade for at være med til, fordi det er med til at sikre, at der er gode rammevilkår for de virksomheder, der producerer olie og gas i den danske del af Nordsøen. Det sikrer danske produktionsarbejdspladser, og det sikrer ikke mindst dansk forsyningssikkerhed, så vi i mindre grad er afhængige af import af energi fra udlandet. Så det er entydigt positivt.

Skal vi se lidt fremad, vil efteråret eller i hvert fald foråret næste år byde på indledende forhandlinger om den energiaftale, som skal afløse den nugældende energiaftale, som blev indgået i 2012. Ved den lejlighed vil det være Dansk Folkepartis prioritet, at der kommer mere fokus på energibesparelser og energieffektivitet. Vi har en tro på, at skal man fjerne CO 2 -udledningen i Danmark, er det samfundsøkonomisk bedst og billigst, hvis vi gør det ved at lade være med at bruge energi frem for at investere eller at udskifte vores produktionsanlæg til vedvarende energi, som stadig væk i en årrække endnu har brug for støtte. Der tror vi at det er samfundsøkonomisk bedst, hvis man kan spare sig til CO 2 -nedbringelse.

En anden ting, som vi i Dansk Folkeparti håber på kan blive en del af en kommende aftale, er, at vi laver teknologineutrale udbud eller i hvert fald så neutrale udbud, som det nu er muligt efter omstændighederne, når der skal investeres i ny vedvarende energi. Der tror vi at det giver et bedre resultat, hvis man lader de forskellige energiformer konkurrere over for hinanden. På den måde forventer jeg da, at vi kan få bedre og billigere energi til danskerne og til dansk erhvervsliv.

Så med de ord skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti takker for redegørelsen, og så skal jeg huske at fremsætte et forslag til vedtagelse på vegne af Dansk Folkeparti, og det lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at den førte energipolitik med fokus på udskiftning af produktionsapparatet fra at være fossilt baseret til vedvarende energi har påført danske borgere og virksomheder store meromkostninger til energi på grund af den nødvendige støtte til den vedvarende energi.

Folketinget opfordrer regeringen til fremadrettet at lægge større vægt på energibesparelser og -effektivitet, frem for omlægning af produktionen, idet energi, som ikke bliver brugt, har en bedre samfundsøkonomisk effekt, end at omstille til vedvarende energi.

Folketinget opfordrer også regeringen til, at der arbejdes henimod en gennemsigtig og teknologineutral støttestruktur til vedvarende energi, således at der kan opnås en reel konkurrence på området til sikring af billigst mulig energi for borgere og erhvervsliv.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 115).

Tak. Det fremsatte forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er om PSO'en og de ændringer, der blev aftalt i forbindelse med den. Ser ordføreren ikke et problem i, at det, vi nu fremadrettet kan se ind i, er, at det er borgerne, som kommer til at betale hele udgiften til omstillingen til vedvarende energi, hvor vi jo indtil nu har haft et system, hvor det var alle elforbrugere, der kom til at betale for omstillingen? Det vil sige, at den halvdel, som virksomhederne betalte, er der nu udsigt til at almindelige borgere kommer til at betale. Hele regningen er via finansloven lagt over på borgerne, medmindre det er sådan, at Dansk Folkeparti kan få presset igennem, at der skal til at være en særlig erhvervsbeskatning, der kan bidrage til den bæredygtige omstilling.

Så jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det er et problem, at PSO'en medfører en ekstra udgift for almindelige borgere.

Ordføreren.

Den samlede udgift bliver ikke større, den bliver bare lagt et andet sted. Og nu er det jo sådan, at det ikke kun er almindelige borgere, der bidrager til statens indtægter; det gør erhvervslivet såmænd også. Så den samlede regning bliver ikke større – den skulle gerne på længere sigt blive mindre, i takt med at PSO-regningen bliver udfaset. Med mange af de tilsagn, som er givet, bliver den udfaset på længere sigt – så dermed skulle regningen gerne blive mindre.

Spørgeren.

Nu nævnte ordføreren, at han ser frem til teknologineutrale udbud. Hvis vi ser på de priser, vi har nu, vil et teknologineutralt udbud i år eller næste år medføre, at landvind vinder. Er ordføreren glad for, at vi får flere landvindmøller stillet op i Danmark?

Ordføreren.

Nogle af de nuancer, som også Energikommissionen er kommet ind på, er, at man skal tage øvrige omkostninger med, altså ikke kun den sådan rent økonomiske omkostning, men også eksempelvis påvirkningen af omgivelserne. Og det er jo ingen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti helst ser landvindmøller udfaset til fordel for havvindmøller, som stadig væk er lidt dyrere end landvindmøller, men har en række fordele, bl.a. at de ikke generer deres omgivelser.

Den næste spørger er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren glædede sig over den Nordsøaftale, der blev indgået for nylig, og sagde i den sammenhæng, at det er rart, fordi vi så kan bibeholde den her uafhængighed af andre lande, hvad angår vores forbrug af benzin og diesel, som jeg tror var det, ordføreren nævnte. Men der vil jeg bare lige nævne, at ifølge Energi- og olieforum importerede Danmark i 2015 6,5 mio. m³ olieprodukter og eksporterede 6,7 mio. m³ olieprodukter. Vi importerer typisk især benzin og diesel, og vi eksporterer råolie og andre olieprodukter. Så det vil sige, at der ikke er tale om en uafhængighed, og at vi kan lukke os om os selv. Der er tale om en samhandel, hvor vi sælger noget og køber noget andet, ligesom det gælder med æbler, pærer og bananer, og hvad der ellers handles på verdensmarkedet.

Så vil ordføreren ikke give mig ret i, at der jo ikke er tale om, at vi på den måde gør os uafhængige?

Ordføreren.

Nu sagde jeg jo sådan set også, at vi kunne sikre os mod øget afhængighed af import. Jeg er fuldt bevidst om, at der foregår både eksport og import af energi, men jo mere vi producerer selv, jo mere har vi at handle med, og jo mindre afhængige er vi af andre. Vi har jo før været i en situation, hvor vi var fuldstændig afhængige af import af energi, og det var så fra Mellemøsten, de arabiske stater – og det endte jo i hvert fald ikke særlig godt, så det skal vi undgå.

Spørgeren.

Det er jo så rigtig mange år siden og slet ikke situationen i dag. Så vil ordføreren ikke bekræfte, at det, der er tale om, er, at vi udvinder noget, som vi kan tjene nogle penge på at sælge – ligesom når vi dyrker korn eller opfostrer grise og sælger dem – og at det sådan set ikke giver os en speciel uafhængighed eller afhængighed af noget som helst?

Ordføreren.

Jamen energiprodukter er jo noget, som man køber, sælger og handler med. Det er en naturressource, som vi har, og som vi til dels bruger selv og til dels eksporterer. Men det, jeg især glædede mig over, var, at der stadig væk var gode rammevilkår for dansk produktion og dermed danske arbejdspladser i Nordsøen.

Vi siger tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det Venstres ordfører, og det er hr. Thomas Danielsen. Værsgo.

Tak for det, formand. R 14 er jo en energipolitisk redegørelse og indledningsvis tak til ministeren for denne og for ministerens besvarelse. Redegørelsen afspejler jo en fremadstormende grøn regering, der ikke bare hviler på laurbærrene fra den aftale, der blev indgået i 2012, nemlig det daværende energiforlig, men at det er en regering, der fortsætter den grønne omstilling og understøtter de positive tiltag, der er på dette område. Det er bl.a. i form af lempelse af afgiften på elbiler, og vi gør det i regeringen sågar billigere at tanke sin elbil. Vi gør det også mere attraktivt at opvarme vores huse med el. Vi øger også iblandingskravet til grøn benzin. Vi opsætter nye testvindmøller. Vi laver en PSO-aftale, der understøtter en grøn omstilling i form af øget el i alle dele af det samfund, som vi på tværs af Folketingets partier ønsker at elektrificere. Og vi har lavet Danmarks først eksportstrategi.

Der er altså en lang række positive tiltag, som den nuværende regering har gennemført – heldigvis i langt de fleste tilfælde med bred opbakning fra Folketingets partier, fordi vi er gode til at lave brede aftaler. Så fra Venstres side skal der også lyde en tak til de øvrige partier, fordi de støtter op om regeringens grønne omstilling.

Fremadrettet skal vi lave nogle store tiltag. Vi skal lave en energiaftale, der skal løbe fra 2020 til 2030, og vi håber, at vi igen kan lave brede aftaler og fortsætte de gode takter ved at understøtte et øget brug af VE både i varme- og transportsektoren og meget, meget mere.

Jeg vil ikke blive ved med at stå og remse alle de positive tiltag op, for ministeren har i høj grad været omkring dem, men jeg vil gerne på vegne af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative læse en vedtagelsestekst op, som vi står bag, og den lyder:

Forslag til vedtagelse

»Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling, der skaber eksport og danske arbejdspladser. Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte en ambitiøs grøn omstilling, der skaber job og ikke koster job.

Folketinget noterer sig Energikommissionens anbefalinger til fremtidens energipolitik for perioden fra 2020 med det langsigtede mål at gøre Danmark til et lavemissionssamfund uafhængig af fossile brændsler i 2050, der på vej dertil skal indfri målet om at dække mindst halvdelen af Danmarks energibehov med vedvarende energi.

Folketinget opfordrer regeringen til at bruge Energikommissionens anbefalinger som bidrag til at præsentere et udspil til en ny energiaftale for perioden efter 2020 i efteråret 2017.

I energi- og klimapolitik er det vigtigt med langsigtede og stabile rammevilkår. Det er afgørende for at fastholde Danmarks grønne førerposition, at Folketinget i god tid inden 2020 får en aftale på plads om, hvordan energipolitikken skal se ud efter 2020.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 116).

Med disse ord takker jeg for min taletid.

Tak for det. Og det fremsatte forslag til vedtagelse indgår i forhandlingerne.

Det har affødt et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er da sikker på, at det med de stabile rammer for udbygning af den vedvarende energi er vigtigt – at der er tillid til det investeringsklima, der er, og at der er tillid til, at de regler, der f.eks. gjaldt, da man satte sit solcelleanlæg op, også er noget, der er gældende et par år efter.

Så jeg vil da godt høre ordførerens overvejelser om det solcellelovforslag, der er blevet fremsat i dag, der sådan set opererer med initiativer, som er lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvor husstande med et solcelleanlæg, der er større end 6 kW, risikerer at komme under nogle andre ordninger, end de havde forventet. Det kan være en husstand, hvor man har smidt oliefyret ud og investeret i en varmepumpe og et stort solcelleanlæg. Synes ordføreren, at det er stabile rammevilkår for udbygning af den vedvarende energi?

Ordføreren.

Det er korrekt, at vi frygter, at solcellerne vil kunne løbe løbsk hen over sommeren. Det, som jeg er glad for og stolt af i forhold til de aftaler, vi har indgået med bl.a. Enhedslisten, er, at vi i vores aftale i 2012 og faktisk også efterfølgende, men det så underordnet, planlagde en udbygning i 2020 på 918 MW, og det ser ud til, at vi når vores fælles målsætninger. Faktisk er det sådan, at hvis vi ikke gør noget, ser det ud til, at vi vil nå 1.350 MW i 2020, og det er der nogle økonomiske konsekvenser ved, hvilket jo betyder, hvis man er et parti, som, hvad skal man sige, også løfter det økonomiske ansvar, at vi har nogle forpligtelser i forhold til at kunne finansiere de tiltag, vi gør. Og det er ikke sikkert, at spørgeren bekymrer sig så meget om den del.

Men jeg glæder mig jo over, at det ser ud til, at vi hurtigere end forventet når i mål på solcelleområdet. Og så glæder jeg mig over, at vi har en fælles ambition om fra 2020 til 2030 i fællesskab at lave en langsigtet energiaftale med stabile rammevilkår, også for solenergi.

Spørgeren.

Ja, det må ikke være rart at være i et parti, hvor der er flere ministre, der frygter, at solen står op i morgen, så man mister indtægter til statskassen.

Jeg vil godt spørge til et tal, som jeg har hørt flere gange. Regeringen siger, at de vil frem til, at der i forhold til energibehovet er 50 pct. vedvarende energi i 2030. Og de der 50 pct. afhænger meget af, hvad det er 50 pct. af. Ligger der en kalkule for, hvor meget man vil reducere sit energiforbrug frem mod 2030, siden man kan sige 50 pct.? Jeg kunne godt tænke mig at vide: 50 pct. af hvad?

Ordføreren.

Jamen det vil jeg som formand for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg gerne bistå spørgeren med i form af en skriftlig besvarelse. Jeg kan lige på stående fod ikke svare præcist på spørgsmålet.

Næste spørger er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Venstres ordfører har jo jævnligt rost den politik, som regeringen fører, og omtaler den med meget positive udtryk. Jeg kan citere her, at hr. Thomas Danielsen har sagt, at regeringens energipolitik er mere ambitiøs end den tidligere regerings energipolitik, og at et mål, oppositionen ikke kan levere, er 2030-målet om de 50 pct., som hr. Søren Egge Rasmussen lige har nævnt, og det har jo undret os lidt. Selv statsministeren har brugt vendinger som: at nå 50 pct. i 2030 er den mest ambitiøse målsætning, nogen har haft af en forpligtende karakter. Derfor har vi spurgt ressortministeren om, hvor ambitiøs målet er i forhold til den tidligere regerings mål, og vi har fået det svar, at havde man fulgt den linje, som den tidligere regering havde lagt, var man altså nået op på en VE-andel på ca. 58 pct. i 2030. Så er 50 pct. mere ambitiøst end 58 pct.?

Ordføreren.

Det er korrekt, at den nuværende regering har taget nogle af de største grønne fremskridt i nyere tid. Det er også korrekt, at vi er gået langt videre end den foregående regering. Det er så sådan, at i takt med at vi nærmer os et 100-procentsmål, bliver det mål vanskeligere og vanskeligere at opnå. Man kan jo opgøre det på flere måder, man kan fortsætte en kurve, og så tror jeg også, at spørgeren vil være enig i, at det er vanskeligere at gå fra 98 til 100 pct., end det er at gå fra 38 til 40 pct. Så man kan gøre det op på flere måder. Jeg har ikke lige den besvarelse, som spørgeren har modtaget, men der er ingen tvivl om, at jo længere vi når op ad vores ambitiøse kurve, desto vanskeligere bliver det selvsagt at kravle opad.

Spørgeren.

Det synes jeg lyder som en meget teoretisk tilgang. F.eks. er det sådan, som ministeren også sagde i sin tale, at vedvarende energi er ved at blive rigtig, rigtig billig. Det ville i sig selv være grund nok til, at vi kan forvente, at der kommer meget mere vedvarende energi, altså mange flere vindmøller og solceller, hvis man ellers indretter systemet efter det. Så den logik synes jeg ikke rigtig passer.

Jeg vil stadig høre, om det virkelig kan passe, at ordføreren og regeringen opfatter de 50 pct., som regeringen har lagt op til af vedvarende energi i 2030, som et ambitiøst mål, i modsætning til hvad alle andre siger.

Ordføreren.

Min besvarelse har ikke ændret sig fra spørgerens første spørgsmål og til, at spørgeren stiller det samme spørsgmål en gang til. Men det her med målsætninger kan man jo diskutere vidt og bredt. Det er sådan set ikke særlig teoretisk. Det, vi har gjort, er, at vi har skrottet flere af de her flyvske målsætninger. Hvad skal man bruge dem til, hvis man ikke viser vejen dertil? Det er nok den største forskel mellem den nuværende regering og tidligere regeringer: Man har sat masser af målsætninger op, som ikke engang repræsenterede regeringens egne holdninger dengang. Men det, der er interessant, er sådan set at vise, hvad man vil gøre for at nå nogle ambitiøse mål, og ikke bare at sætte et måltal op for at signalere, at vi åbenbart er meget ambitiøse, blot vi har et højt måltal, uden at henvise til virkemidlerne for at nå dertil.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er Enhedslistens holdning, at Parisaftalen skal have indflydelse på Danmarks energipolitik. Vi skal fortsat kæmpe for at opbremse verdens klimaforandringer. Og Enhedslisten prioriterer den bæredygtige omstilling i et bredt samarbejde med flest muligt aktører. Regeringen har kæmpet imod kystnære møller, imod havvindmøllerne, regeringen har lavet vildledende kampagner, hvori man påstår, at PSO-systemet var ulovligt, og man har benyttet enhver lejlighed til at prøve at bremse op for solcelleudbygningen.

Derudover har den fodslæbende energiminister ikke løst pligtopgaver som overgangsordningen for støtte til landvind, hvor vi skal finde en løsning inden den 17. februar 2018; der er problemer, når grundbeløbet bortfalder for en række mindre varmeselskaber; der er manglende løsninger for store varmepumper; og vi skulle også gerne komme frem til at udnytte den overskudsvarme, der er, fra en række virksomheder. Så mangler vi stadig væk den her afgifts- og tilskudsanalyse, som kommer til sommer – og det er igen nok i år – og den analyse ligger sikkert på nuværende tidspunkt og samler støv i Finansministeriet.

Vi har brug for en energipolitik, som inddrager befolkningen, som involverer boligforeninger, grundejerforeninger, andelsboligforeninger, pensionskasser, visionære banker og andelsselskaber, energiselskaber, kommuner, regioner, dygtige håndværkere og hele den kreds af virksomheder, som eksporterer for over 70 mia. kr. energiteknologi om året. Vi er også afhængige af at have forsyningsselskaber, som kan bidrage til den bæredygtige udvikling. Det er elselskaber, som kan sikre forsyningssikkerheden, og som kan styre den øgede mængde vedvarende energi frem mod, at vi når de 100 pct. vedvarende energi. Vi har brug for fjernvarmeselskaber, som skal lave store investeringer i geotermi, store varmepumper og solfangeranlæg, samtidig med at energibesparelser realiseres. Vi har også brug for affaldsselskaber, som kan sikre mest mulig genbrug og en miljømæssigt forsvarlig afbrænding af en faldende mængde restaffald. Og vi har brug for spildevandsselskaber, som kan blive energiproducenter. Desværre har regeringen et andet fokus. Man ser kun på reduktion af udgifter, og man vil forringe selskabernes muligheder for kommunekredit til fællesskabets investeringer i vores forsyningsselskaber.

Regeringen har fokus på flere elforbindelser til udlandet, men man er ikke interesseret i at regne på fordelen ved en national satsning på, at vedvarende energi i højere grad bruges i fjernvarme- og transportsektoren. Vi har et system, hvor forbrugerne betaler lidt ekstra for produktionen af vedvarende energi, hvorefter regeringen vil understøtte, at der oprettes flere elkabler til udlandet – vel at mærke betalt af de samme forbrugere – så strømmen kan eksporteres til en lav pris. Vi mener i Enhedslisten, at vi kan få mere ud af den vedvarende energi, hvis vi bruger den i fjernvarmesystemet og i transportsektoren.

Jeg synes, det er et stort problem, at PSO-afgiften er ved at blive afviklet, og at hele milliardregningen væltes over på borgerne, uden at erhvervslivet bidrager. Fremover bliver det befolkningen uden erhvervslivets bidrag, som kommer til at betale for hele omstillingen. Investeringen af PSO-ordningen havde været tilstrækkeligt, og det har vi kunnet se på de ordninger, der er blevet godkendt i Tyskland. Indførelse af afgifter på biomasse og højere afgifter på fossile brændsler kunne være en god måde at finansiere omstillingen af fjernvarmen på. Manglende afgifter på biomasse forhindrer, at geotermi og store varmepumper bliver udnyttet i fjernvarmen.

I Enhedslisten arbejder vi for, at solceller kan dække 20 pct. af elforbruget. Det er muligt. Og vi skal finde de bedste løsninger, så solceller i større omfang kommer op på tagene, f.eks. på kommunale bygninger, uden at der skal laves et energiselskab for hver bygning, i boligforeninger, på idrætshaller og andre steder, hvor anlæg kan ejes af fællesskabet. 20 pct. el fra solceller opnås ikke med regeringens såkaldte teknologineutrale udbud, men det er da fint at afprøve udbud, hvor solceller på tage kan konkurrere med solceller på jorden.

Det er, som om finansministeren tror, at han er solkonge og kan forhindre, at solen står op i morgen. Vi skal have en energipolitik, som udnytter mulighederne for udbygning af vedvarende energi, og vi skal ikke have regeringens fodslæbende politik, hvor alt, der giver færre skatteindtægter, bekæmpes.

Udviklingen går hurtigt, og hvis nye løsninger og teknologi kan få støtte i en periode, kan den udvikling gå endnu hurtigere. Derfor er det katastrofalt, at EUDP-midlerne er skåret helt ned til 190 mio. kr. i 2016. Det er nødvendigt, at de midler bliver sat væsentligt op. Hvis man skulle tage et eksempel, har vi jo set store solfangeranlæg i Danmark med lager, hvor man startede op med et kæmpe anlæg i Marstal med EU-tilskud. Så lavede man et anlæg oppe ved Brønderslev med EUDP-midler, og så havde man udviklet det så meget, at det næste anlæg nede ved Vojens kunne etableres uden offentligt tilskud. Nu er der kommet et endnu større anlæg i Silkeborg, også uden tilskud. Men det er jo noget, der er blevet løftet af, at der var støttemidler fra EU, og at der var støttemidler fra EUDP, som kunne være med til at udvikle den produktion.

Skifergas er ikke en del af fremtidens energiforsyning i Danmark. Vi mangler den sidste rapport for at konkludere, at skifergas skal blive i undergrunden. Det er jo en del af den redegørelse, vi har fået i dag, og det er jo korrekt, at vi mangler den rapport, og at vi mangler den endelige konklusion.

Det er jo tit, at man glemmer energibesparelser, og det skal vi ikke gøre. For de procentdele, som er ridset op i regeringens grundlag om, at vi skal frem til 50 pct. vedvarende energi i 2030, afhænger af, hvad de 50 pct. er af. Opgaven bliver jo meget nemmere, hvis vi er dygtige til at reducere vores energiforbrug, og det skal vi satse på alle steder, hvor det er muligt. Vi står over for, at vi vil få en elektrificering af samfundet, hvor det er el, som bliver mere udbredt, og hvor vi skal skifte holdning til, hvad det er godt at bruge el til. Vi skal udfase de fossile brændsler.

Jeg synes, det er spøjst at opleve, at der er nogle udgifter, der får lov til at løbe derudad. Den her udgift til opgradering af biogas har været stærkt stigende. I 2016 var det 400 mio. kr., der blev brugt på det. I 2017 er det 777 mio. kr. Nu kan vi se frem til, at man i 2020 forventer, at det er 956 mio. kr. Det er der ikke blevet taget initiativ til at gribe ind over for. Men når man så forestiller sig, at der måske kommer lidt flere solceller op at stå, jamen så er regeringen i gang med noget i øjeblikket, som kunne være en eller anden forebyggende lovgivning for at kunne sove roligt sommeren over, så der ikke kommer ekstra solceller. Jeg synes ikke, det er den rigtige prioritering. Jeg synes, der er brug for at se på alle de udgifter, der er i energiforliget, og på, hvordan tingene udvikler sig.

Jeg vil til slut sige, at Enhedslisten er klar til forhandlinger om næste energiforlig, og jeg vil også samtidig sige, at vi er meget glade for, at hele oppositionen er begyndt at formulere konkret politik i fællesskab. Første runde var den fælles kronik med ti forslag, som blev lanceret for nylig. Det næste har så været i dag at formulere den utilfredshed, vi har, med, at de bundne opgaver, som vi ser, ikke bliver løst af regeringen. Vi glæder os til det videre samarbejde i den rød-grønne blok, og vi glæder os også til den forhandling, som kommer med regeringen om det næste energiforlig.

Tak. Det affødte en enkelt kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren for talen, hvorpå jeg kan forstå, at hr. Søren Egge Rasmussen er enig i Energikommissionens anbefalinger om f.eks. at anvende mere el i transportsektoren. Men kan hr. Søren Egge Rasmussen så måske ikke også lige opdatere om ikke andet så i hvert fald undertegnede og de øvrige her i salen i dag om, hvad hr. Søren Egge Rasmussens vurdering er af Energikommissionens øvrige anbefalinger om, at f.eks. udbygningen med vedvarende energi skal foregå på markedsvilkår?

Værsgo.

I min tale kommenterede jeg sådan set ikke Energikommissionens anbefalinger, men jeg noterer mig, at Energikommissionen anbefaler, at man kommer i gang med det næste energiforlig hurtigst muligt, og at man der sådan set går lidt ud over sit kommissorium.

Der bliver spurgt, om det er markedet, der skal drive det hele. Der er jeg uenig. For hvis man ser på, hvad det er for et energimix, som forskere anbefaler vi har på f.eks. elsiden, så anbefaler man ikke, at vi kommer frem til at have 100 pct. vindenergi. Man anbefaler sådan set, at hvis vi har det system, vi forestiller os, med lidt biomasse, så kunne det være smart, at vi har 80 pct. el fra vindmøller og 20 pct. fra solceller. Derfor er vi nødt til at have nogle udbud, som sikrer, at solceller bliver opstillet. Det kan så godt være i et udbud. Jeg kan godt forestille mig, at man holder et udbud, hvor man siger, at nu udbyder vi 20 MW, og så kan man lave en konkurrence om, om de skal være på kommunale bygninger, eller om de skal stå på nogle tynde sandjorde ude i Vestjylland. Det kan jeg godt se. Men at vi skal holde udbud helt frit mellem alle teknologier, kan jeg ikke lige se fordelen i.

Spørgeren.

Så jeg må forstå kommentaren og svaret på mit spørgsmål til hr. Søren Egge Rasmussen sådan, at teknologineutralitet ikke er noget, Enhedslisten ønsker fremadrettet, hvilket vi bl.a. hørte hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet faktisk ønske sig tidligere.

Værsgo.

Jamen jeg kan da godt forestille mig fordele ved det. Det kunne f.eks. forhindre, at der kom mere biogas, for så ville landvind og solceller jo altid slå biogas. Så jeg er sådan set åben over for en dialog om det. Men jeg holder altså fast i, at hvis vi skal frem til, at bestemte teknologier skal fylde noget bestemt, så er man nødt til at styre i den retning. Men man kan selvfølgelig også holde et udbud, hvor man giver et særligt tilskud til de anlæg, som ikke producerer om natten, som solceller.

Tak til ordføreren. Så giver vi plads til fru Ida Auken, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak, og tak til ministeren for redegørelsen. Det er jo sådan – og jeg skal lige have pulten her lidt ned – at energipolitikken i Danmark selvfølgelig hænger meget tæt sammen med nogle meget, meget vigtige spørgsmål for vores samfund. Hele vores økonomi og al vores vækst er afhængige af, om man har adgang til energi. Klimadagsordenen og energidagsordenen har i Danmark hængt sammen i rigtig, rigtig mange år, og vi har, tror jeg godt man kan sige, været med til at lede resten af verden hen til at få tænkt klima og energi sammen på nye måder. Det er vigtigt for jobskabelsen i Danmark, og det er selvfølgelig meget vigtigt for forsyningssikkerheden, at vi taler om energi og klima.

Jeg vil egentlig gerne lige starte et andet sted. Jeg vil gerne starte med det sted, vi er i dag. Der, hvor vi er i dag, er det jo faktisk sådan, at sol og vind har knækket nakken på kul. Jeg tror også, de kommer til at gøre det på naturgas, og jeg synes i virkeligheden, det er en meget, meget vigtig og god udvikling, der har været, og som har bragt os til det her sted nu, hvor sol og vind har udkonkurreret noget som kul. Hvis man havde fortalt nogle af os, der fik sådan en gedigen klimadepression tilbage i omkring år 2000, hvor vi bare tænkte, at problemet var enormt og løsningerne ikke var særlig sandsynlige, at der ville komme det her tidspunkt, hvor de vedvarende energityper havde knækket nakken på de fossile brændsler, så ville i hvert fald jeg måske have sovet bedre om natten i de mange år, hvor jeg led af noget, der kunne minde om en klimadepression. Men det er faktisk der, vi er i dag, og det gør jo også, at det er vigtigt, at vi ser de muligheder, som markedet skaber, for at vælge den rigtige grønne omstilling.

Når vi kommer til at skulle forhandle en ny energiaftale, er det for Radikale Venstre vigtigt, at vi selvfølgelig udnytter de steder, hvor markedet kan levere mest muligt bedst og billigst vedvarende energi, men der vil også være steder, hvor Danmark skal blive ved med at presse på fremad for at vise, at det kan lade sig gøre at omstille et helt system. Derfor ser vi gerne fra Radikale Venstres side, at man, når der skal laves et nyt energiforlig, faktisk tør sætte sig det mål, at både vores elsektor og vores varmesektor skal være fuldstændig på 100 pct. vedvarende energi allerede i 2030. Det tror vi at Danmark kan levere. Vi tror, at vi kan vise resten af verden, hvordan man kan lave en systemintegration, og jeg tror, det kan blive vigtigt for danske virksomheder, at de kommer forrest i det her kapløb og vi får tænkt nyt.

Vi er jo på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor vi efter klimatopmødet i Paris har set alle verdens lande skifte spor – ikke bare skifte gear, men skifte spor – i retning af en grøn økonomi. Derfor er det selvfølgelig ikke tidspunktet at bremse op, og selv om vi har set en regering, som har kastet sig lidt ned over håndbremsen en gang imellem, mener jeg faktisk tværtimod, at tiden er til at gå endnu videre både for vores erhvervslivs, men sådan set jo ikke mindst også for vores børns og for klimaets skyld.

Så vi ser gerne et mål om 100 pct. vedvarende energi i 2030. Vi er enige med Energikommissionen i, at der skal bruges mere af den grønne strøm, vi producerer. Det vil sige, at den selvfølgelig skal ind i bl.a. varmesektoren, og den skal ind i transportsektoren. Vi vil gerne have løftet investeringerne i forskning og udvikling på klima- og energiområdet. Vi er enige med Enhedslisten i, at der skal være et vedvarende fokus på energibesparelser samtidig med det her. Og så er det altså helt afgørende, for at vi kan lave den her grønne omstilling af Danmark, at vi bliver ved med at udbygge forbindelserne til vores nabolande – det er England, det er Holland, det er Polen. Det er det, der gør, at vi kan holde et fornuftigt prisniveau; det er det, der gør, at vi kan konkurrere; og det er også det, der i sidste ende skal gøre, at vedvarende energi-teknologier faktisk kan klare sig på markedsvilkår.

I øjeblikket er det sådan, at man stort set ikke kan sætte kapaciteten op, fordi elpriserne simpelt hen er for lave, i forhold til hvad det koster at bygge ny kapacitet, og derfor skal vi selvfølgelig blive ved med at understøtte bl.a. sol og vind, indtil vi er det sted, hvor vi har fået lavet markeder, der faktisk kan løfte det her selv.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg har to ting. Først vil jeg sige, at jeg er meget glad for, at fru Ida Auken er kommet sig over sin klimadepression. Det er jeg virkelig glad for. Så kunne jeg også godt tænke mig at høre, om ikke fru Ida Auken er enig med hr. Jens Joel i, at fremtidens udbud med vedvarende energi skal foregå teknologineutralt.

Ordføreren.

Jeg takker for omsorgen. Depression kommer der sjældent noget godt ud af. Det betyder ikke, at problemet er væk, eller at man ikke skal bekymre sig om det, men ligefrem at være deprimeret over det tror jeg ikke der kommer noget godt ud af. Så tak for det.

Jeg vil sige, at når vi kommer til det sted, hvor vi faktisk kan få en overbevisende dokumentation for, at det her kan gøres teknologineutralt, kan vi godt se det for os, men så skal man huske at tage andre ting med i betragtning, altså hvad vi ellers opstiller af regler om planlægning og andre ting. Man kan ved en sammenligning mellem sol og vind sige, at sol producerer i meget kort tid; hvis man installerer 1 MW sol, producerer den faktisk fire gange så lidt som 1 MW vind. Så skal vi sørge for, at det faktisk er alle tingene, vi tager med ind, og det tror jeg egentlig ikke Liberal Alliance er uenig i, altså at for at få en fair konkurrence er der mange aspekter, der skal tænkes ind.

Så siger vi tak til den radikale ordfører. Vi hopper tilbage til ordførerrækken til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak for ordet, og mange tak til ministeren for den energipolitiske redegørelse. Den er lang og detaljeret, og så er det faktisk også ved at være et godt stykke tid siden, jeg har læst den. Så vidt jeg husker, er den dateret den 3. maj, men så detaljeret et dokument er selvfølgelig meget lang tid undervejs i ministeriet, og derfor er der nok heller ikke sådan rigtig noget udtryk for den begejstring, der ellers kunne have været udtrykt over Energikommissionens rapport til fremtidens energipolitik i redegørelsen. Men heldigvis indgik begejstringen i ministerens tale for lidt siden. For ud over aftalen om afskaffelse af PSO'en, som jo hele tiden har været en meget fremtrædende LA-mærkesag, er Energikommissionens rapport for mig at se den vigtigste begivenhed på den energipolitiske scene i det forgangne år.

Min forgænger som energiordfører for Liberal Alliance, hr. Villum Christensen, sagde sidste år i forbindelse med redegørelsesdebatten for 2016 følgende: Vi skal have mere marked, mere forskning og udvikling til gengæld for mindre planøkonomi. Det er den retning, vi skal gå i fremtiden, og det er den eneste måde, vi kan få billigere løsninger på. Vi skal ikke herindefra – og der mener han fra Folketingets side – pinpointe, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, vi skal lade teknologierne konkurrere mod hinanden.

Det mener jeg sådan set summer meget godt op på Energikommissionens anbefalinger, og jeg glæder mig til i de kommende drøftelser om fremtidens energipolitik gentagende at kunne slå op i kommissionens rapport for retningsangivelse. Det har som sagt været en markant mærkesag for Liberal Alliance lige siden indførelsen at få afskaffet PSO'en igen, og derfor er det også fantastisk, at det er lykkedes i det forgangne år. Det næste må så være, at der indføres teknologineutrale udbud, der skal gøre helt op med garantipriser for elproduktion. I stedet kan der måske indføres et CO 2 -certifikatlignende system, hvor hver CO 2 -fri kilowatt-time støttes med samme beløb, uanset hvilken teknologi der er tale om, for målet er velsagtens at nedbringe CO 2 -udledningen på den billigste måde, og at den CO 2 -fri energiproduktion på sigt kan klare sig helt uden støtte på markedsvilkår. Endelig skal også forskning i energiteknologier sikres frie og lige vilkår.

Alt det her er desværre ikke nævnt i redegørelsen, fordi der p.t. ikke eksisterer teknologineutralitet i vores energiforsyning. I stedet er der i redegørelsen en meget fin præsentation af udviklingen i de uoverskueligt mange eksisterende og meget komplicerede teknologispeficikke støtteordninger, hvoraf mange, specielt inden for solenergi, er gået helt galt og har krævet hasteindgreb på hasteindgreb for ikke at dræne statskassen. Det er en yderst uheldig måde at føre energipolitik på og skyldes jo først og fremmest den planøkonomiske energiaftale fra 2012. Liberal Alliance vil i de kommende måneder arbejde intenst for at sikre en markedsbaseret energiaftale for 2020 og frem.

Til sidst vil jeg blot konstatere, at jeg finder det meget tilfredsstillende, at regeringen har skudt gang i en eksportstrategi for energiteknologi, men at der f.eks. med hensyn til effektivisering af forsyningssektoren, energimærkning og energispareindsats også fortsat er brug for betydelige justeringer.

Med disse bemærkninger vil jeg igen takke for redegørelsen, og jeg vil tilkendegive, at Liberal Alliance selvfølgelig støtter den vedtagelsestekst, som blev læst op af Venstres ordfører tidligere, og så skal jeg desuden også hilse fra Det Konservative Folkepartis ordfører og sige, at de ligeledes støtter den af Venstre fremsatte vedtagelsestekst. Tak for ordet.

Tak, og det affødte en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Nu vil jeg ligesom ordføreren på talerstolen gerne lige spørge til det her med teknologineutralitet og det med Energikommissionens anbefalinger, for det er jo blevet fremhævet flere gange, at Energikommissionen mener, at man kan fjerne støtten til vedvarende energi-teknologier, men det er jo ikke det, der står. Der står, at støtten til vedvarende energi skal udfases, i takt med at teknologierne kan klare sig på markedsvilkår. Er det også sådan, ordføreren har forstået det, og at der altså ikke er tale om, at vi kan fjerne støtten lige nu her, men at vi selvfølgelig stille og roligt udfaser støtten, og at den kan blive nul den dag, det er på markedsvilkår?

Det var det ene spørgsmål. Det andet er det her med balancen. Hvis man forestiller sig rent teoretisk at lave teknologineutrale udbud, vil man så ikke ende med, at der kun er én teknologi, der vinder, og at man så slet ikke kan skabe den balance i det vedvarende energi-system, vi er ved at bygge, som vil være nødvendig for, at det virker?

Ordføreren.

Tak. Til det sidste vil jeg sige, at jeg ikke kan forudsige markedets udvikling, og det tror jeg heller ikke der er nogen herinde der kan, og det er derfor, vi er nødt til at have de teknologineutrale udbud. Og så vil jeg sige, at jeg ikke forestiller mig, som spørgeren sagde, en stille og rolig overgang. Jeg forestiller mig eller har i hvert fald en forhåbning om, at overgangen kan ske hurtigt, måske i spring. Man kunne jo håbe på, at disruption også kunne foregå på energiområdet. Men jeg anerkender fuldt ud – som spørgeren er inde på – at der nok vil være brug for nogle overgangsordninger i den her sammenhæng.

Hr. Christian Poll.

Tak for det. Så har vi jo nærmet os hinanden i forståelse. Det er jeg rigtig glad for. Det her med, at man skal lave tingene teknologineutralt, f.eks. når det gælder udbud, vil jo betyde, at én teknologi typisk vil blive stærkere og stærkere, for når den har vundet én gang, har den nemmere ved at vinde anden gang og tredje gang og tiende gang og også på den måde ligesom presse de andre i bund. Det er jo derfor, vi tildeler støtte på forskellige måder og lægger afgifter på og regulerer udbuddene, sådan at vi får det, vi gerne vil have, i et system, som er dybt afhængigt af, at der både er solenergi, når solen skinner, og vindenergi, når vinden blæser, og af, at vi kan lagre og vi kan hive energi op fra undergrunden i form af dyb geotermi eller bare jordvarme. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at vi bliver nødt til at blive ved med at kigge på, hvilke teknologier vi har brug for og i hvilken balance, og så indrette vores system efter det, og at vi ikke alene kan lade økonomien bestemme det?

Ordføreren.

Jeg vil tilkendegive, at i den nuværende situation, og det er jo sådan set også præmissen for hele spørgerens kommentar, er det sådan indrettet, at vi har behov for et vist teknologimiks. Det vil jeg give spørgeren ret i. Spørgerens præmis bygger jo så ikke på, at det kan være, at jeg selv eller en anden hjemme i garagen sidder og tumler med udviklingen af nogle nye energiteknologier, som måske kunne gå hen og skabe nogle af de spring, som jeg omtalte før.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg vil godt høre ordføreren, hvordan han ser på, om der kan blive råd til noget thoriumforskning med de begrænsede EUDP-midler, der er, og om ordføreren har noteret sig, at den teknologi ikke er nævnt i Energikommissionens rapport.

Ordføreren.

Ja, det sidste har jeg noteret mig, for så vidt – hvilket jeg også indikerede i min ordførertale – at det, der ligger mig på sinde, er, at der er fri og lige vilkår for al forskning, og at vi på forhånd afviser hverken forskning i det ene eller det andet, og det er sådan set lige meget, hvilken teknologi der er tale om. Det, jeg med det og med min tale forsøger at tale for, er også teknologineutralitet, når vi snakker forskning i energiteknologi.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg vil hen til et andet emne. Jeg kan forstå, at ordføreren er begejstret for teknologineutrale udbud og sådan noget. Jeg vil godt bede ordføreren reflektere lidt over, om ikke der kan være nogle krav fra samfundets side, som f.eks. at samfundet ønsker, at der skal være strøm døgnet rundt, og at man kan have nogle varmebehov, som f.eks. at der er varmt vand året rundt, og at disse ting sådan set kan medføre, at der er nogle særlige forsyningssikkerhedsmæssige krav, når man skal afholde de udbud, så det ikke bare er et spørgsmål om, hvem der kan lave det billigst, og vi så bagefter sidder med noget, vi ikke kan bruge.

Ordføreren.

Forsyningssikkerhed er bestemt meget, meget vigtigt. Som fru Ida Auken, der desværre ikke er til stede længere, også sagde, så er det jo, kan man sige, hele grundlaget for vækst og udvikling i samfundet. Så vil jeg måske i stedet reflektere over nogle andre forhold og nogle andre vilkår, bl.a. for landvind, og at der jo rent faktisk er en hel del borgere i Danmark, som ikke ønsker en udbygning af landvind, og at vi allerede på nuværende tidspunkt ser lokalpolitikere, der erklærer deres kommune for vindmøllefrizone, forstået på den måde, at man ikke ønsker yderligere udbygning af landvind i de pågældende kommuner.

Tak. Så er det hr. Jens Joel.

Tak for det. Ordføreren sagde i sin tale, at teknologineutralitet skulle vi have, for så kunne vi få et opgør med garantipriserne. Der kunne jeg godt tænke mig lige i første omgang bare at få ordføreren til at indrømme, at de to ting faktisk ikke har noget med hinanden at gøre. Vi kan jo allerede i dag se, at vi er gået væk fra garantipriserne. De ordninger, som har skabt problemer, er jo ordninger, hvor vi har sagt, at man får det her for at levere, og så har det, fordi teknologien har udviklet sig, vist sig, at det var for høj en pris; så er der kommet for meget knald på det. Men allerede nu er vi jo på alle mulige områder – sol, havvind og formodentlig snart også på landvind, selv om de er teknologispecifikke – i en situation, hvor man sagtens kan gøre op med garantipriser og tage det billigste bud og på den måde lade markedet bestemme konkurrencen. Er det ikke rigtigt?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Jeg tror måske, at jeg i min ordførertale glemte at trække vejret ved et punktum, og at det måske var derfor, at det kom til at fremstå som en sammenhæng – for det kan jeg sådan set give spørgeren fuldstændig ret i at der ikke er.

Hr. Jens Joel.

Okay, for der er vi sådan set fuldstændig enige, altså enige i, at det ville være tåbeligt ikke at lade folk konkurrere om at give den billigste pris uanset hvad. Der, hvor det så bliver en lille smule mere speget, er jo med hensyn til teknologineutraliteten, som vi gerne vil have, hvis det kan lade sig gøre i praksis. Nu sagde ordføreren selv, at der jo er nogle steder, hvor borgerne har stor modstand mod landvind. Hvordan skal man taksere den modstand, hvis det skal sammenlignes med havvind? Altså, hvor meget dyrere må havvind være, så det går lige op med, at der ikke er nogen, der skal have vindmøllerne som naboer?

Er ordføreren ikke enig i, at teknologineutralitet er en god idé på papiret, men at vi er et stykke fra at kunne kvantificere nogle af de andre konsekvenser? Og hvis ordføreren lige kan nå at svare på det, vil jeg høre, om han ønsker en afskaffelse af biogas, eller om teknologineutraliteten ikke skal tages så bogstaveligt.

Ordføreren.

Jamen teknologineutralitet skal sådan set tages bogstaveligt, men som jeg også sagde til hr. Christian Poll, da han spurgte til det for lidt siden, så vil der formentlig være behov for nogle overgangsordninger – det anerkender jeg fuldt ud – da vi jo på nuværende tidspunkt ikke er et sted, hvor energimikset ikke på en eller anden måde har en indflydelse på de udbud, vi har.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Christian Poll, ordfører for Alternativet.

I redegørelsen fra ministeren står der, og jeg citerer:

»Med Parisaftalen og FN’s 17 verdensmål fra 2015 har verden for første gang fået en global ramme for grøn omstilling. Det vil igangsætte massive investeringer over hele verden og skabe en stor efterspørgsel efter netop de teknologier, løsninger og serviceydelser, den danske energibranche er verdensførende i at levere og eksportere.«

Jeg er enig, men det sker jo ikke af sig selv. Hvis vi skal begrænse den globale opvarmning til helst 1,5 grad, kræver det jo i den grad, at der skrues gevaldigt op for ambitioner og mål i hele verden, også i EU og i Danmark. Det er altså fuldstændig afgørende, hvis vi skal nå at bremse klimakrisen, inden den får fatale konsekvenser, at den danske regering arbejder benhårdt for, at vi sætter os nogle mål herhjemme og ude i verden, der gør os i stand til at nå Parisaftalens mål. Vi har kun 4 år tilbage, før Parisaftalens mål kan blive umulige at opfylde. Ifølge en ny analyse fra Carbon Brief er der 66 pct.s risiko for, at klodens atmosfære indeholder så store mængder drivhusgasser allerede om 4 år, at det ikke længere vil være muligt at holde den globale temperaturstigning nede på et niveau, som er 1,5 grad varmere end niveauet før den industrielle revolution. Vi har altså rigtig, rigtig travlt.

Det globale ambitionsniveau skal øges markant og meget hurtigt. Hvis man lægger alle de nuværende klimaplaner sammen, vil temperaturen i år 2100 være steget med mellem 3 og 3,5 grad. Og al klimaforskning peger på, at landene skal gøre meget mere, hvis man overhovedet skal kunne nå 2-gradersmålet. Så jeg er helt enig med ministeren i, at Danmark virkelig kan drage nytte af, at hele verden nu skal omstille til vedvarende energi.

Men det sker som sagt ikke af sig selv. Derfor skal vi bruge de muligheder, vi har, for at presse på for højere ambitioner. Og derfor blev jeg rigtig glad, da jeg så en ny rapport fra en række medlemmer af miljø- og energiudvalget i Europa-Parlamentet, der opfordrer EU til at skrue op for EU's klima- og energimål, så de svarer bedre til Parisaftalens klimamål. Rapporten opfordrer EU til at reducere CO 2 -emissionerne til netto 0 senest i 2050 og lægge et klart spor til at nå dertil. Det vil i første omgang kræve, at vi skruer betydeligt op for 2030-målet, som lige nu lyder på 40 pct.s reduktion, og at skifte til 100 pct. vedvarende energi og fuld energieffektivitet senest i 2050, hvilket indebærer, at vedvarende energi- og energieffektivitetsmålene hæves til henholdsvis minimum 45 pct. og 40 pct. i 2030.

Det synes jeg er rigtig, rigtig spændende. Den rapport er det første rigtige forsøg på at oversætte Parisaftalen til EU-politik. Den bør inspirere EU's beslutningstagere til at opskalere målene i EU's energi- og klimalovgivning. Jeg håber, at ministeren er enig i problemet med EU's nuværende ambitionsniveau, som disse medlemmer af Europa-Parlamentet adresserer i rapporten, og jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens kommentar til det udspil.

På hjemmefronten har vi jo fra en samlet front sendt ministeren et brev i går, som handler om tre ting, der bekymrer os, fordi det haster. Det er støtten til landmænd, det er grundbeløbet til decentral kraft-varme, og så er det problemstillingen med hensyn til overskudsvarme. Jeg forstår ud fra ministerens redegørelse, at ministeren også ser disse problemer som vigtige og vil præsentere udspil inden sommerferien. Det ser jeg frem til at læse og forholde mig til.

Ministeren fremhæver i sin tale Energikommissionens arbejde. Der er jo mange gode forslag i kommissionens rapport, men noget af det, der fremhæves, er, at støtten til vedvarende energi kan fjernes. Og der vil jeg blot lige præcisere, som debatten i dag også har gjort flere gange, at det, kommissionen skriver, er, at støtten kan udfases, i takt med at den teknologi, det drejer sig om, kan etableres på markedsvilkår. Og det tror jeg faktisk vi alle sammen er enige i. Det er oplagt, at man ikke skal støtte teknologier, når de kan klare sig på rene markedsvilkår.

Øget elektrificering er vi også alle sammen enige i, og det er et af de allervigtigste elementer i omstillingen til et vedvarende energi-system, men hvordan vi kommer dertil, er helt centralt nu og i kommende forhandlinger.

Så er der det med de teknologineutrale udbud, som til gengæld er rigtig svært, for det er jo rent teoretisk i energipolitik at tale om, at noget kan være sidestillet. Næsten alle teknologier er støttede eller afgiftsbelagte, og det energisystem, vi bygger nu, er yderst afhængigt af, at der kommer en balance imellem en række forskellige teknologier, der kan noget forskelligt i forhold til systemet og i forhold til hinanden.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at jeg ser meget frem til at deltage i de kommende energiforhandlinger, som jeg forstår ministeren vil invitere til snart. Jeg vil som ordfører for Alternativet gøre mit til, at vi kan få en energiaftale, der ikke blot sikrer, at vi lever op til Parisaftalen, men som bliver så klog og ambitiøs, at vi alle kan være stolte af den og kan løfte Danmarks rolle op igen som det land, der går foran i omstillingen til vedvarende energi i alle sektorer til tiden.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Da vores ordfører ikke kunne være her, må I nøjes med mig. Jeg håber, at det går, men der skal selvfølgelig bare stilles spørgsmål alligevel.

Fra SF's side synes vi, at den her redegørelse er meget bagudrettet. Der er stort set ingen konkrete initiativer, og det er vel, fordi regeringen ikke engang kan tage sig sammen til at løse de hasteopgaver, der allerede ligger, nemlig ordningen for landvind og sol efter februar 2018, overskudsvarme, varmepumper på de små værker. Den sidste del er regeringen så måske ved at løse nu.

Der står noget om forsyningsstrategien, men vi vil gerne høre, hvordan ministeren vil sikre, at den netop får fokus på klima, for det er ikke lige det, der er mest fremtrædende i de papirer, regeringen har fremlagt. Der er nemlig alene fokus på kortsigtet omkostningsminimering og på målsætninger, der gentages, 50 pct. VE i 2030, og vi har aldrig fået en forklaring på, hvorfor lige præcis det skulle være ambitiøst. For os at se er det det ikke.

Vores udspil, som vi er fem partier der står bag, grønne partier, er mere konkret, og ministeren har jo også sagt, at hvis det er vores krav, bliver det en let forhandling. Det er der grund til at glæde sig over, en omvendt synder, kan man sige, og betyder det så, at regeringen kan tilslutte sig vores udspil? Det er jo også interessant.

I forhold til økonomien omtalt i den kronik, som vi er en del partier der har skrevet i fællesskab, vil der som følge af udløb af støtten til Anholt Havvindmøllepark blive frigjort 2 mia. kr. hvert år fra 2023 til 2025, og desuden er der uforbrugte PSO-midler til landvind. Det kan med Energistyrelsens elprisprognose klart dække fuld VE på elsiden, som vi foreslår.

Der skal findes en løsning, der indebærer en provenuneutral omlægning af afgifter og skatter – nu er jeg jo skatteordfører, så jeg føler mig lidt mere på hjemmebane – men det skal samtidig også fremme den grønne omstilling. Det er den hovedopgave, vi har.

Vi er fra SF's side enige med vores kollegaer i Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, nemlig i, at der er nogle meget store opgaver, der venter, og vi er meget bekymrede for, at det ikke går hurtigere, at der er en blind plet, så at sige, i regeringens klima- og energipolitik. Vi er heller ikke blevet så meget klogere i dag. Ministeren siger, hver eneste gang der har været rejst spørgsmål om de opgaver, der ligger forude, at det må vi se på, det ser vi på senere, nu må vi se. Det er ret bekymrende, specielt fra en regering, som ikke engang åbent siger, at man simpelt hen bare ikke vil prioritere det her område. Vi hører igen og igen regeringen sige, at det er vigtigt for regeringen, det skaber job, det skaber arbejdspladser og grøn vækst, og alligevel står det stille.

Det er vi fra SF's side meget bekymrede over, og hvis ministeren mener, at det er let at lave en aftale, er vi glade for det, og vi møder selvfølgelig op, hellere i går end i morgen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål, og så går vi over til energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak, formand, og også tak til ordførerne for rigtig mange gode indlæg. Her til aften vil jeg nu, hvor regeringen næsten har siddet i næsten 2 år og jeg har haft opgaven som energi-, forsynings- og klimaminister, godt benytte lejligheden til at takke ordførerne og energiforligskredsen for et rigtig godt samarbejde.

Nuvel, der er udfordringer, men heldigvis lykkes det jo stort set altid at finde løsningerne. Det vil jeg gerne takke for, og jeg synes, vi har et godt samarbejde, hvor vi anerkender hinanden. På en række områder er der selvfølgelig forskelle, men alligevel lykkes det jo at opretholde en ambitiøs klima- og energipolitik.

Det oplever jeg også selv, når jeg som energiminister er ude at rejse og repræsenterer Danmark. Der står meget, meget stor respekt om Danmark på energi- og klimaområdet, også når jeg kigger på den lange række af internationale undersøgelser, der kommer. Oppositionen vil jo gerne fremstille det, som om vi stort set er endt i et stort sort hul. Jeg tror endda, at hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet talte om et sort selvmål.

Men i marts udsendte World Economic Forum i en rapport, hvor landene blev rangeret ud fra, hvordan de klarer sig i den grønne omstilling og i forhold til deres energisektor, og den viste, at Danmark er gået fra en ottendeplads i 2013 til en fjerdeplads i 2017. Aldrig nogensinde har vi ligget højere på den rapport.

Så er der Verdensbanken, der jo også kom med en rapport i februar her i 2017, og den siger endda, at Danmark er nummer 1 i verden, når det handler om investeringsvilkår og adgang til energieffektivitet og vedvarende energi. Der må jeg bare sige, at det er virkelig flot, og det hilser jeg selvfølgelig velkommen som energi-, forsynings- og klimaminister.

Jeg er glad for at høre, at flere af ordførerne i dag omtaler vækst og arbejdspladser. Hr. Jens Joel var inde på det og andre ordførere også, og det er noget, der betyder noget i Danmark. Vi er snart oppe på 60.000 beskæftigede på det område, og vi har en eksport, som, når man tager serviceområdet og rådgivning med, er på mere end 80 mia. kr.

Jeg synes, vi er rigtig, rigtig godt med, og når hr. Jens Joel omtaler det som et sort selvmål, vil jeg nu hellere sige, at når man kigger samlet på vores klima- og energipolitik, så er det grønne pletskud, der er tale om på en række områder.

Jeg kan også kigge ned over de aftaler, vi har fået lavet. Vi har fået lavet en PSO-aftale, som er meget, meget bred. Det vil jeg gerne takke for. Vi har også fået en aftale om Nordsøen og en energispareaftale, som også er bredt funderet med partierne, og som et bredt flertal i Folketing bakker op om.

Vi har haft et udbud på Kriegers Flak, som på det tidspunkt var verdens laveste pr. kilowatt-time, og det er en vindmøllepark på 600 MW, som kan forsyne mellem 500.000 og 600.000 husstande med el om året. Der må jeg bare sige, at der er meget at være stolt over.

Vi har også fået en eksportstrategi fremlagt, og den viser, at der er meget, meget store potentialer med hensyn til eksport af energi og at skabe nye nye danske arbejdspladser. Vurderingen er jo, at der frem mod 2030 vil være mulighed for at fordoble den danske eksport af energiudstyr. Det synes jeg virkelig også tæller til den positive side, og det viser noget om, at den energi- og klimapolitik, vi fører her i Folketinget, også er en rigtig god erhvervspolitik.

Her til morgen kunne jeg i øvrigt se, at der var kommet et brev. Og når jeg får breve fra en række af ordførerne i Folketinget, alle de såkaldte røde ordførere plus Det Radikale Venstre, så er det selvfølgelig klart, at så sætter man sig ned og læser det. Det indeholdt noget, som flere af ordførerne har omtalt som pligtopgaver, og som en anden skoledreng har jeg altså fået opgaver for af en række partier i Folketinget.

Da jeg kiggede på det, kunne jeg glæde mig over, at jeg faktisk er i gang med de ting. Det er jo altid rart, når man for opgaver for, at man allerede er i gang med at få løst dem på en fornuftig måde.

I forhold til landvind har jeg en klar opfattelse af, at vi i løbet af den kommende tid får forelagt et forslag. Og i forhold til grundbeløbets ophør og de udfordringer, der er forbundet med det, havde vi jo allerede her til morgen en drøftelse af det. Så samtidig med, at jeg har fået det her brev, er jeg faktisk kommet i gang med at få kigget på det her, og det var jeg nu allerede længe inden, jeg fik det. Så er der det med overskudsvarme og elvarmeafgiften, og det var også noget, vi drøftede til morgen.

Så jeg vil sige til den kære opposition inklusive en række af forligspartierne, at jeg tror på, at vi også på de her områder får fundet løsningerne.

Jeg har også en følelse, som jeg tror jeg deler med et bredt Folketing, at vi står på et tidspunkt i danmarkshistorien, hvor der skal træffes nogle ret vigtige valg om, hvordan vi når de langsigtede målsætninger. Det er både regeringens ambitiøse målsætning om, at mindst 50 pct. af det samlede energiforbrug baseres på vedvarende energi i 2030, og målet om at være helt uafhængige i 2050. Der er også de forpligtigelser, vi har i forhold til at nå det, vi har aftalt i EU og klimaaftalen fra Paris. Så der venter jo ret store opgaver også i de kommende år.

Vi skal have kigget på en energiaftale, og vi skal ikke bare kigge på den. Det er min ambition i løbet af efteråret på regeringens vegne at fremlægge et forslag, og jeg håber og tror da også, at det vil lykkes at få et bredt flertal i Folketinget til at bakke op om den vigtige rejse, vi skal ud på der. Det er jo en god dansk tradition, og det vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at fortsætte.

Der er også andre store udfordringer som f.eks. hele EU's energiunion. Det er en stor opgave. Og hvad skal der ske med hensyn til føring af kabler til den omkringliggende verden? Skal vi i gang med at kigge på mulighederne for at føre et kabel til Storbritannien, og hvad er der i øvrigt behov for på det område? Der skal der også træffes store, store beslutninger.

Det gælder også i forhold til at nå EU's mål i 2030 for reduktioner i CO 2 . Der kommer regeringen til efteråret med en vision for det, en klimaplan, som jeg også håber vi kan enes om her i Folketinget.

Nogle har i dag omtalt det her med depressioner; jeg har ingen depressioner. Men jeg vil bare sige, at hele den her energipolitik er præget af grøn optimisme, og det er også den tilgang, jeg til efteråret vil gå til forhandlingerne med, når vi skal i gang med at kigge på en kommende energiaftale. Og jeg håber og tror på, at et bredt flertal i Folketinget er enig med mig i, at det er rigtig, rigtig godt, at der er brede aftaler på det her område, og at det er grønne ambitioner, som er båret af god og grøn sund fornuft, men at der også er en økonomi, vi selvfølgelig skal forholde os til, så vi sikrer en stabil politik på det her område frem mod 2030.

Regeringen og regeringspartierne er i arbejdstøjet, og det håber jeg også det øvrige Folketing er. Tak for mange gode kommentarer, og foreløbig tak for en god debat.

Og den er ikke helt slut endnu. Der er foreløbig fire, der stiller spørgsmål, og den første er fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Der har været en del spørgsmål – specielt fra Liberal Alliances ordfører – om teknologineutralitet. Derfor er vi fra SF's side lidt nervøse for, hvad regeringen og hvad ministeren kan finde på her.

Mener ministeren, at teknologineutralitet i den version, regeringen kunne tænke sig, nødvendigvis altid vil fremme den bedste både implementering og placering i det eksisterende system, altså energimatchet med de andre energier? Og kan man ikke forestille sig, at vi også kommer i nogle økonomiske problemer, i forhold til hvad der er bedst at støtte på et givent tidspunkt?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er ikke bange for konkurrence. Teknologineutralitet, hvis det bliver der, hvor vi ender, vil sikre en god, sund konkurrence mellem de forskellige energiarter, og jeg ser jo faktisk på energiområdet, at konkurrence også er det, der er med til at bringe prisen ned. Når vi senest har fået en lav pris på havvind, er det jo en konsekvens af, at der har været en god konkurrence på havvind, og jeg ønsker faktisk en god konkurrence på tværs af teknologierne.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Men er ministeren ikke enig i, at hvis man havde haft det udgangspunkt fra starten, så havde vi ikke haft billig havvind, så havde vi ikke haft billig solenergi, så havde vi ikke haft billige VE-teknologier? De er kommet, fordi der har været truffet politiske beslutninger. Man har understøttet det, indtil det har været markedsmodnet, og vi ser nu i de her år, at det i den grad er blevet konkurrencedygtigt. Kan der ikke være en idé i at sige, at hvis vi skal have det optimale miks i fremtiden, så kan der være nye spændende teknologier, som skal understøttes i en periode for netop at få det mest optimale energimiks?

Ministeren.

Jo, der kan da være behov for at støtte nye teknologier. Men vi er også kommet til et tidspunkt, hvor vi har støttet grøn og vedvarende energi i rigtig, rigtig mange år. Og nu må tiden også være inde til, at de store teknologier kan stå på egne ben, og der kan være en fair konkurrence imellem de forskellige teknologier, som dermed vil sikre, når vi skal nå de mål, som vi har fremadrettet, både mod 2030 og 2050, at både virksomheder og forbrugere også er i stand til at betale regningen for den grønne omstilling. Og så er det også helt afgørende, at vi tænker på økonomien og får en god konkurrence mellem teknologierne.

Hr. Jens Joel.

Tak for det. Tak til ministeren for indlæggene her. Jeg er sådan set enig i, at det grundlæggende set går meget godt, og at Danmark står i en god position, men jeg synes også, at ministeren skal passe på ikke at negligere, hvad der er sket. Det virker nærmest, som om det er os, der har misforstået det totalt. Altså, vi er mig bekendt det eneste land, der kom til Paris til det store klimatopmøde med et lavere mål, end vi havde året før. Jeg har heller ikke hørt om andre, som halverede EUDP-midlerne, altså energiforskningsmidlerne, det første år man kom til. Vi har lavet en energispareaftale, hvor man har sat målet ned. Vi har rigtig nok fejret, at Kriegers Flak var den billigste havvindmøllepark – det var de kystnære møller i parentes bemærket også, men dem ville regeringen så aflyse, fordi de var grimme.

Jeg synes, man skylder en lille smule ydmyghed over for, at det, at vi har en stærk position i Danmark, jo ikke gør det til en selvfølge, at vi også om nogle år har en stærk position. Derfor har vi opfordret regeringen til at fastholde de styrkepositioner ved rent faktisk at tænke fremad og holde ambitionsniveauet. Det var det, jeg refererede til, altså at grøn realisme i virkeligheden var blevet et sort selvmål, for jeg tror, vi risikerer at miste nogle af de styrkepositioner. Man kan jo ikke mærke, at der er blevet skåret i energiforskningen, det første år eller det næste år. Det er jo først de arbejdspladser, vi skulle have om 5 eller 6 år, som kommer til at blive ramt af, at der er blevet skåret massivt ned.

Ministeren.

Jeg kan ikke helt genkende det billede, som spørgeren giver her. I forhold til energiaftalen tilbage fra 2012 forventede vi nogle resultater af den fremadrettede energipolitik frem mod 2020. Og jeg kan bare sige, at på de helt afgørende parametre, bl.a. andelen af vedvarende energi, ligger vi jo højere end det, vi forventede i 2012. Når vi ser på CO 2 -reduktionen, ligger vi også højere, end vi forventede, da vi indgik energiaftalen i 2012. Jeg må bare sige, at uanset hvor jeg kigger hen i verden, er der stor respekt for Danmark. Også i forhold til den lange række af undersøgelser, der er om den danske klima- og energipolitik, har Danmark ikke noget at skamme sig over. Tværtimod, Jens Joel, burde vi i fællesskab være rigtig, rigtig stolte over Danmark og det, vi har nået i Danmark.

Hr. Jens Joel.

Vi er rigtig stolte over, hvor vi står. Men der er jo ikke bred opbakning til og begejstring for, at man har halveret energiforskningen, det første år man var ved magten. Det er der jo ikke, heller ikke hos erhvervslivet. Ministeren siger, at jeg har tegnet et forkert billede, men der var jo ikke faktuelle fejl i det, jeg ligesom listede op – så har man gjort sig morsom over, at vi siger, at der er en række pligtopgaver. En af tingene, det annoncerede ministeren i øvrigt for 8 måneder siden i pressen, ville han indkalde til et møde om, sådan – og der citerer jeg – at vi andre også kunne tage et ansvar for at få løst problematikken. Det har så taget 8 måneder at få det møde. Men vi får jo ikke papirer på forhånd. Så det kan jo ikke undre nogen, at da vi sendte et brev i går, vidste vi ikke, hvad der ville blive diskuteret i morges. I øvrigt er der stadig væk ikke nogen diskussion om overskudsvarme, og der er stadig væk ikke nogen om landvind.

Vi siger bare i al beskedenhed, at vi har nogle opgaver, der skal løses, og det kan jo ikke hjælpe noget, at ministeren bliver sådan lidt børnefornærmet over det. Vi har jo også sagt det internt. Vi prøver faktisk bare på at løfte den her dagsorden til det sted, hvor den faktisk rettelig burde være. Det synes jeg vi har en fælles opgave i. Men det kræver jo, at ministeren også kan anerkende, når der kommer kritik af noget, som faktisk kan kritiseres, og så kan man til gengæld også holde fast i de steder, hvor det går godt.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil bare sige, at jeg ikke er børnefornærmet på nogen mulig måde. Jeg har faktisk valgt den tilgang til mit arbejde som minister også at lytte til oppositionen, og det gør jeg i alle de her sammenhænge. Det er jo også baggrunden for, at vi faktisk til morgen havde en drøftelse af en række af de her spørgsmål, både om elvarmeafgift og om overskudsvarme, også i forhold til elvarmeafgiften. Jeg har også lovet, og det arbejder jeg hårdt for, at vi skal have fundet en løsning i forhold til landvind. Jeg er enig i, at der er en udfordring der, vi skal have løst inden februar 2018, hvor den nuværende støttemodel udløber. Og jeg har en ambition om inden for de kommende måneder at forelægge et forslag til drøftelse blandt forligspartierne.

Hr. Christian Poll.

Tak for det og tak for ministerens redegørelse. Jeg hører også til dem, som er rigtig stolte af Danmarks klimaindsats, miljøindsats og vores energisystem, og jeg går ud og fortæller om det vidt og bredt, hvor jeg kan komme til det.

Det, der er interessant, og det, som vi taler om i dag, er, om de indsatser, der er sat i værk nu af den siddende regering, er dem, der batter, sådan at vi fortsat kører i højt tempo og er i front i verden. Og det er faktisk ikke mit indtryk. De tidligere spørgere har allerede nævnt nogle eksempler. Jeg kan også nævne, at vi jo ikke får et reduktionsmål for 2030, og det synes jeg er en rigtig mærkelig situation. For det første er det blevet lovet, og for det andet har vi Parisaftalen, som i den grad sætter en overordnet ramme, der burde gøre, at man siger: Så langt vil vi nå i 2020, i 2030 og i 2040 for at være i mål i 2050.

Det mål, vi har fået, er så 50 pct. vedvarende energi i 2030. Det har vi undret os over. Vi har fået at vide, at det svarer til, at man bøjer en kurve lidt af, så det faktisk er mindre ambitiøst, end hvis man fortsætter kurven. Vi har også spurgt ministeren og fået svar, hvor vi får bekræftet, at det faktisk er et lavere ambitionsniveau. ( Den fg. formand (Bent Bøgsted): Ja tak!). Så hvad er det, der skal til, for at vi ... ( Den fg. formand (Bent Bøgsted): Ministeren) ... kan se, at der er ambitiøs energi?

Ministeren.

Tak til hr. Christian Poll for spørgsmålet. Alene ambitionen om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030 af det samlede energiforbrug er et meget, meget ambitiøst mål. Jeg tror ikke, der er mange lande ude i den store verden, der har det samme ambitionsniveau.

I forhold til 2030 og målene der er det således, at der i EU i øjeblikket pågår en fordeling mellem landene, og det kommer op på det næste energiministerrådsmøde her i juni. Når den fordeling foreligger, når der er en aftale i EU om, hvordan opgaverne skal fordeles mellem landene, kommer regeringen i løbet af efteråret med et katalog over tanker og ideer til, hvordan vi kan gøre mere på klimaområdet med en række tiltag på de områder inden for det ikkekvoteomfattede område, hvor Danmark får en opgave, der skal løses.

Hr. Christian Poll.

Jeg vil bare lige sige, at målet om 50 pct. vedvarende energi i 2030, som regeringen har sat sig, jo ikke er ambitiøst, heller ikke set i lyset af at teknologierne nu er ved at blive så billige. Det har vi jo hørt om flere gange i debatten i dag; det er nærmest noget, der kommer til at give sig selv, fordi det nu bliver så billigt at opstille vedvarende energi og i hvert fald vil blive det for flere af teknologiernes vedkommende.

Men jeg vil gerne høre ministeren om, hvad ministeren så ser som et muligt ambitiøst energiforlig. Hvilke elementer har det? Og har de her MEP'er, som jeg nævnte i min tale, med deres nye rapport fra Europa-Parlamentet ikke ret i, at EU også skal stramme EU's mål og dermed vores?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Nu skal EU først i gang med at få løst den her opgave på tværs af landene, og det er en stor opgave, der forestår der. EU er det område i verden, der relativt set har påtaget sig den største forpligtelse i forhold til at reducere udledningerne, og der forestår en meget, meget stor opgave med at få håndteret dem.

I forhold til at nå 50-pct.s-målet i 2030 kan jeg bare sige, at det ikke bare er at knipse med fingrene og sige, at så når vi det mål. Der skal massive investeringer til. Gør vi ingenting, når vi 40 pct. Der skal ganske meget til for at nå de sidste 10 pct., det svarer billedligt talt til, at der skal opføres en havvindmøllepark på størrelse med Kriegers Flak hvert eneste år i perioden fra 2020 frem til 2030. Det tror jeg ikke vi vælger at gøre, men vi kommer til at gå noget af den vej. Det kommer til at kræve ganske store investeringer og en ganske stor indsats at nå det 2030-mål.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det vil jeg gerne følge op på, for man kan ikke udelukke, at der kan være nogle ambitiøse tiltag mod at nå 50 pct. vedvarende energi i 2030. Men det vil jo medføre, at vi skal have nogle massive energibesparelser. Men det ved vi ikke om regeringen vil. Vi har jo bare fået et tal, som hedder 50 pct. vedvarende energi i 2030.

Kunne ministeren ikke komme frem med, hvilket samlet tal vi skal udregne de 50 pct. af? Er det ud fra det nuværende energiforbrug, eller er det ud fra kalkuler af, at man har været så dygtig til energibesparelser, at det er et langt lavere energiforbrug end det, vi har i dagens Danmark? Det synes jeg kunne være interessant at få. For ellers er det bare ligesom noget, der står og flagrer i regeringsgrundlaget. Og hvis vi skal frem til at lave forhandlinger om det næste energiforlig, ville det være rart med lidt mere substans om, hvad det er, der ligger bag den udregning. Eller er det bare et tal, man har fundet på?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er ikke noget tal, vi har fundet på. Går man ind og læser i regeringsgrundlaget, kan man faktisk ganske tydeligt se, hvad det er for et tal. Der står, at det er 50 pct. af energibehovet i 2030.

Jeg må også bare sige, at jeg har en klar forventning om, at vi har et stadigt faldende energibehov. Den energispareindsats, vi har gennemført de seneste 40 år, har ført til, at vi har et uændret forbrug af energi, på trods af at der i den samme periode har været en vækst i BNP på næsten 90 pct. Den linje skal vi fortsætte. Vi skal sikre, at vi fortsat har det sådan, at vi selvfølgelig øger vores velstand, får mere og mere vækst i samfundet, men samtidig også gør det på en måde, så vi reducerer energiforbruget. Det har Danmark været i stand til i mange år, og det skal vi fortsætte med.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det emne egner sig nok bedst til et skriftligt opfølgende spørgsmål, så vi kan finde ud af, hvad det er for et tal. Jeg vil godt tilbage til den prisudvikling, vi har oplevet på det seneste, hvor ministeren fremhæver Kriegers Flak og det lave bud, men det var jo uden netforbindelsen. Så vi står i en situation, hvor det udbud, der var på de kystnære møller, sådan set samfundsmæssigt var billigere. Og vi står i en situation, hvor landmøller stadig væk er markant billigere end havmøller og de kystnære møller.

Jeg vil godt høre ministeren: Er det ikke korrekt, at med de nuværende teknologier er landvind det, som kræver den mindste støtte?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er umiddelbart rigtigt. Men vi ser jo på havvind en meget, meget kraftig prisreduktion. Da vi gennemførte projektet med Anholt Havmøllepark, var prisen på den anden side af 1 kr. pr. kilowatt-time. Så var der Horns Rev 3. Der var vi nede på 77 øre. Og senest har vi set med udbuddet ved Kriegers Flak: 37,2 øre. Så man kan i allerhøjeste grad sige, at prisen er faldet, og vi har også set, at DONG Energy har givet bud på to tyske havvindmølleparker, hvor tilskuddet er 0 kr. pr. kilowatt-time.

Så siger vi tak til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted mandag den 29. maj 2017.